Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information28 Oktober 2019Repræsentationen i Danmark

Mandag den 28. oktober

Tophistorier

Danmark er med til at standse EU-forhandlinger om udvidelse på Balkan
Flere medier skriver om EU´s politik på Balkan. Politiken lørdag skriver, at i sidste uge på et EU-topmøde i Bruxelles var Danmark med til at blokere for optagelsesforhandlinger med Albanien til stor ærgrelse for et stort flertal af unionens medlemslande. ”En alvorlig historisk fejltagelse,” siger Jean-Claude Juncker, formand for EU-Kommissionen. Fra Albaniens premierminister, Edi Rama, lød der heller ikke lovord: ”Det er uretfærdigt og skadeligt, at Danmark og EU blokerer for optagelsesforhandlinger,” sagde premierministeren. Han kan ikke forstå, at Danmark er med til at blokere for optagelsesforhandlinger. Spørgsmål om udvidelse skal træffes ved enstemmighed, og derfor måtte de øvrige stats- og regeringschefer modvilligt acceptere det, da Danmark, Holland og Frankrig sagde blankt nej til Albanien. Frankrig ville heller ikke acceptere at begynde optagelsessamtaler med Nordmakedonien, så beslutningen blev udskudt for begge landes vedkommende. Politiken søndag skriver, at ifølge EU-Kommissionen har Albanien gennemført de nødvendige reformer. De har gjort, hvad de er blevet bedt om, og er klar til optagelsesforhandlinger. Den danske regering er ikke enig. Mette Frederiksen har gentagne gange sagt, at Albanien ikke er klar. Hun har i et EU-kritisk interview med Jyllands-Posten sagt, at det er ”en mærkelig prioritering”, at EU bruger tid på at diskutere optagelsesforhandlingerne med Albanien. Det er ifølge den danske statsminister et eksempel på, at EU bruger tiden forkert på ”mindre væsentlige diskussioner”.

Information mandag fortæller i sin analyse af situationen: ”Nordmakedoniens premierminister, Zoran Zaev, er rasende. Han har satset hele sin politiske karriere og ikke mindst sit lands fremtid på et medlemskab af EU. ”Jeg er skuffet og vred. En stor uretfærdighed er begået mod os. EU har ikke levet op til sine løfter,” sagde Zaev forrige lørdag. […] Han har god grund til at føle sig holdt for nar. Med ham ved roret har Nordmakedonien gjort det, som EU har bedt om. Og alligevel har EU's stats- og regeringschefer på et topmøde blokeret for, at der indledes optagelsesforhandlinger med Nordmakedonien - og også med Albanien. At EU vender de to lande ryggen, kan ikke blot skade netop deres fremtidsudsigter, men kan også få voldsomme konsekvenser for EU's geopolitiske position og hele Balkans stabilitet.” Politiken lørdag skriver, at Anders Fogh Rasmussen, der var statsminister under det danske EU-formandskab i 2002, er stærkt kritisk over for EU's beslutning om at udskyde optagelsesforhandlingerne med de to Balkanlande. ”På det helt overordnede og strategiske plan er det her en kæmpe, kæmpe, kæmpe fejl, som EU har begået. Jeg håber virkelig, at den kan blive omgjort, fordi der står rigtig meget på spil. Ikke bare for de to lande, men også for EU's troværdighed,” siger Anders Fogh Rasmussen. Han mener, at man ved at udskyde beslutningen om at indlede optagelsesforhandlinger åbner døren for Rusland og Kina, som står på spring for at udfylde tomrummet i regionen, politisk og økonomisk. Både Nordmakedonien og Albanien har gennemført en række reformer for at leve op til EU-Kommissionens krav til at påbegynde optagelsesforhandlinger. Nordmakedonien har tilmed som forlangt af EU ændret sit navn fra Makedonien for at bilægge en langvarig strid med Grækenland. EU-Kommissionen siger, at de to lande har gjort alt, de er blevet bedt om, og derfor er klar til optagelsesforhandlinger. Statsminister Mette Frederiksen (S) er ikke enig. På EU-topmødet i sidste uge gav hun udtryk for, at i særdeleshed Albanien mangler at gennemføre reformer, før optagelsesforhandlinger kan komme på tale. Nordmakedonien er Danmark ikke lige så kategorisk afvisende over for.

Politiken lørdag fortæller også, at Kina og Rusland allerede er markant til stede på Balkan. Rusland er for økonomisk svagt til at være et reelt investerings- og handelsalternativ til EU, men politisk er båndene stærke til flere lande i regionen. Tænketanken CEAS fra Beograd har gjort op, at der findes 109 russiske organisationer i Serbien, der har til formål at pleje russiske interesser og påvirke serbernes opfattelse af Rusland. Kina ser landene på Vestbalkan som en mulighed for at blive involveret i projekter, der er sværere at gennemføre i EU på grund af skrappe regler om eksempelvis udbud og statsstøtte. Kina har givet attraktive statslån til en række infrastrukturprojekter, blandt andet til et kulkraftværk i Serbien og til en motorvej mellem havnebyen Bar i Montenegro og nabolandet Serbien til over syv milliarder kroner. Flere af Balkans regeringsledere har forklaret partnerskaberne med Kina med at henvise til de fastfrosne EU-optagelsesforhandlinger.
Politiken, lørdag, s. 1, 4; Politiken, søndag, s. 9; Information, mandag, s. 20; Altinget, lørdag (28.10.2019)

EU udskød beslutningen om en ny udskydelse af Brexit
Flere medier skriver om Brexit og dets konsekvenser. Berlingske lørdag fortæller, at EU ikke fik truffet nogen beslutning om en Brexit-udskydelse ved møder i går. Repræsentanter for de 27 medlemslande enedes om at udsætte beslutningen til næste uge, og EU-ambassadørerne i Bruxelles samles igen for at drøfte Brexit på mandag, men diplomater fortæller, at der i princippet er enighed om at udsætte Brexit til efter den fastsatte tidsfrist, som er 31. oktober. Talskvinden for EU-Kommissionen, Mina Andreeva, siger, at ”arbejdet fortsætter i de kommende døgn”. Den ventede udsættelse er den tredje, og den vil ske »med henblik på at muliggøre en afslutning af ratificeringen af skilsmisseaftalen, som sidste uge blev indgået mellem EU og den britiske premierminister, Boris Johnson. I London har premierminister Boris Johnson sagt, at han kan give parlamentet længere tid til at behandle Brexit-aftale, men så vil han kræve, at der holdes et parlamentsvalg 12 december.

Jyllands-Posten lørdag skriver, at den franske præsident, Emmanuel Macron, er frustreret over at bruge mere tid og politisk energi på Brexit, der har stået på i mere end tre år. Og den franske bekymring er blandt andet, at hvis EU nu forlænger til den 31. januar, men briterne ikke får vedtaget Brexitaftalen, risikerer man, at situationen er fuldstændig uændret, når vi når frem til slutningen af januar. En klar plan kan udkomme fra London mandag aften, når det britiske parlament skal stemme om Boris Johnsons ønske om et valg den 12. december. Hvis de nødvendige to tredjedele stemmer for det, vil Johnson have Brexitaftalen vedtaget den første uge af november. Hvis han ikke får valg, vil han modarbejde vedtagelsen af aftalen. Inden den afstemning ønsker briterne vished for, hvor lang forlængelse EU vil give. Og Frankrig ønsker omvendt en fastlagt britisk køreplan, før forlængelsen gives. Politiken søndag skriver blandt andet i sin analyse af situationen: ”Brexit handler om grænser. Ikke mindst den mellem Irland og Nordirland, der har fremprovokeret utallige blodige konflikter. Lige nu er den åben, reduceret til en stiplet linje på landkortet, men som symbolske knuder er historiens dybe rødder stadig vævet ind i grænsen.”

Børsen mandag fortæller, at med mindre end en uge til den nuværende frist for Brexit rejser et lækket dokument ny tvivl om Storbritanniens rolle efter Brexit. Dokumentet er lækket fra den britiske regerings Brexit-departement, kendt som Dexeu, til Financial Times og BBC, og det slår blandt andet fast, at Storbritannien i fremtiden ikke behøver at leve op til EU-standarder for f.eks. arbejdstageres rettigheder og miljøregulering. Henover weekenden har dokumentet igen skabt debat om briternes fremtidige forhold til EU og om Boris Johnson og hans regering gå efter en handelsaftale, der giver dyb integration og et fortsat tæt forhold til EU. Eller er Johnsons vision snarere et Storbritannien med svagere regulering, der kan udvikle sig til en stærk konkurrent for EU-landene? I en tale i New York i september tegnede Johnson netop dette billede af en dereguleret britisk økonomi, der også er blevet kaldt “Singapore ved Themsen”. I dokumentet fra Dexeu hedder det blandt andet, at der er “plads til fortolkning” i forhold til, hvad den britiske regering har forpligtet sig til overfor EU. Børsen mandag beretter også, at Ros Taylor, forskningsleder og redaktør af en Brexitblog ved London School of Economics, ikke synes, at det er overraskende, at debatten blusser op igen. ”Det er den pris, som Boris Johnson har betalt for opbakning fra Brexit-fløjen,” siger hun og fortsætter: “Boris Johnson har gået efter en Brexitaftale, der var så løs som muligt. Brexit-fløjen mener ikke, at det giver mening med en Norge-model, hvor man har en masse EU-regler men ingen indflydelse. Så vil man hellere forsøge at stå så frit som muligt. Og det overordnede mål er at indgå en handelsaftale med USA hurtigst muligt.” Taylor kalder det lækkede dokument en “understregning af, at Johnsons Brexit-aftale vil føre til et hårdere Brexit end Theresa Mays”. For Anders Ladefoged, EU chef i Dansk Industri, handler debatten først og fremmest om britisk indenrigspolitik. Altinget mandag fortæller, at det forventes, at EU-ambassadørerne fra de øvrige 27 medlemslande i dag mødes for at fortsætte drøftelserne om en forlængelse af Brexit. Ifølge både The Guardian og Financial Times, så er EU-landene tæt på at nå til enighed om at indfri den britiske forespørgsel.

I et debatindlæg på Altinget mandag, skriver: Stina Soewarta, repræsentationschef, EU-Kommissionens Repræsentation i Danmark: ”David Trads har i Altinget et ganske bemærkelsesværdigt indlæg. Ifølge dette er det EU-toppens skyld, at Det Forenede Kongerige efter Brexit-afstemningen er på vej ud af EU. Ifølge David Trads er det "frankofil arrogance", der har gjort, at Storbritannien ikke uden at tabe ansigt kunne finde en mulighed for at forblive i EU. Det er en revisionistisk historielæsning, der ikke tåler dagens kølige lys. […]Jeg kan derfor slet ikke genkende det billede, der tegnes af Europa. Hvad præcist skulle EU have gjort anderledes? […] Vi skal værne om dette samarbejde. Det er derfor, at vi skal sikre os, at det indre marked kan fungere og ikke undermineres af Brexit. Og hvorfor borgernes rettigheder, freden i Irland og vores fælles budget er hovedpunkterne i den aftale, der nu to gange er blevet indgået mellem et enigt EU og to britiske statsministre. Jeg tror, at alle håber, at vi snart kan lægge dette bag os og forhandle om det fremtidige samarbejde, for vi vil altid have et ganske særligt forhold mellem Storbritannien og resten af Europa.”
Altinget, mandag; Børsen, mandag, s. 18, 30; Berlingske, lørdag, s. 18; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12; Politiken, mandag, s. 24-27 (28.10.2019)

Prioritede historier

FN har en plan, der kan stoppe illegal migration fra Afrika
Politiken skriver mandag, at FN i dag offentliggør den hidtil største undersøgelse af illegale afrikanske migranter i Europa, og den modbeviser antagelsen af, at migrationen fra Afrika til Europa kan standses ved at skabe flere jobs i Afrika. Det er FN's udviklingsprogram UNDP, der står bag undersøgelsen, hvor 3.069 afrikanske emigranter i 13 europæiske lande er blevet interviewet. Den giver et unikt indblik i, hvem migranterne er, hvad der har fået dem til at rejse, og hvad der kan få dem til at rejse tilbage. Undersøgelsen viser, at halvdelen er taget af sted, på trods af at de har et job hjemme, og at migranterne faktisk har højere indkomster og gennemsnitligt 3-5 års længere uddannelse end gennemsnittet i hjemlandet. ”Formodningen om, at jobskabelse i Afrika vil mindske ønsket om at migrere, bliver udfordret af, at to af tre af migranterne i Europa siger, at deres beslutning om at rejse er upåvirket af, om de havde job eller udsigt til indkomst i hjemlandet”, fastslår rapporten Scaling Fences, der offentliggøres i FN-byen i dag. Det har også tidligere været foreslået, at man skulle stoppe for udviklingsbistanden til afrikanske lande, men det er heller ikke en effektiv strategi, mener rapportens hovedforfatter, Mohamad Yahya. ”Det absolut største udvandringsland er Nigeria, der modtager nul kroner i budgetstøtte. Intet tyder på, at udviklingsbistanden får afrikanere til at rejse. Derimod kan den bruges til at skabe mere kvalitet i den afrikanske udvikling, gøre den mere inkluderende især for de unge”, siger han. Rapporten peger i stedet på en løsning, der gør alvor af den migrationspagt, der trods betydelig modstand blev indgået sidste år. Den indebærer, at Europa lover at åbne for lovlig migration. Til gengæld lover de afrikanske lande at tage afviste asylsøgere tilbage.
Politiken mandag, s.3 (28.10.2019)

Sådan ser verden ud uden lederskab: Kaotisk - og banditterne vinder
Flere medier skriver i weekenden om den amerikanske præsident Trumps beslutning om at trække USA's militær ud af Syrien og dermed indirekte give Tyrkiets præsident Erdogan mulighed for at gennemføre en invasion af Nordsyrien. I Berlingske lørdag skriver Jonas Parello-Plesner, direktør, Alliance of Democracies Foundation og non-resident Senior Fellow hos German Marshall Fund, blandt andet: ”Tysklands forsvarsminister, Annegret Kramp-Karrenbauer, forsøger nu - alt for sent - at få en international og eventuelt europæisk NATO-rolle i at overvåge den nordlige syriske grænse. Det skulle man have gjort tidligere og været klar til at udfylde det militære tomrum, som USA’s forudsigelige tilbagetrækning ville medføre. Nu står Erdogan på den ene side og Rusland og Irans marionetdukke, Assad, på den anden side. Hvis ikke Europa kan noget militært i et område med så klare sikkerhedsinteresser for os, hvem kan så? […] Europa demonstrerer, at det er handlingslammet og fransk snak om strategisk autonomi er fortsat et fatamorgana. Vinderne er desværre Putin, som nu har overtaget mæglerrollen i Syrien og måske bredere i Mellemøsten.”

I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent, at præsident Putin er den store vinder i tragedien om Nordsyrien: ”Tyrkiet invaderer det nordlige Syrien, opmuntret af Trump. Hensigten er ikke, som hævdet i Ankara, at beskytte en vanskelig grænse, men at fordrive kurdiske, syriske, irakiske og andre mere eller mindre demokratiske kræfter, alle formelt allieret med USA - med andre ord en håndsrækning til Bashar al-Assad i Damaskus, Kremls vasal i Levanten. Kritikken er voldsom, også i Washington. Trump iværksætter et verbalt tilbagetog, men skaden er sket. Herefter patruljerer tyrkiske og russiske tropper i fællesskab. Putin har tømt bordet for kort”.I Politikens leder skriver avisen også søndag: ”Det, som europæiske NATO-lande kan tilbyde, er at sætte soldater ind for at beskytte resten af det syriske Kurdistan mod krig, hindre, at flere civile skal blive tvunget på flugt - og at retsbeskytte området i forhandlinger om Syriens genopbygning og fremtidige forfatning. Hvis kurderne skal beskyttes mod krig og undertrykkelse, skal de sikres et selvstyre ligesom i det, der fungerer i det nordlige Irak. Hvis tragedien i Syrien ikke skal blive én stor historisk flovmand for Europa, er det sidste mulighed for at tage et påkrævet ansvar.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 32, Berlingske, lørdag, s. 10, Politiken, søndag, s. 1 (28.10.2019)

Oprør blandt Frankfurts grå jakkesæt
Flere medier skriver i weekendens aviser om Mario Draghis sidste dag i Den Europæiske Centralbank (ECB). 1. november overtager franske Christine Lagarde posten. Berlingske skriver søndag, at hun overtager en dybt splittet ECB. Den lempelige pengepolitik, som Draghi har ført, har nemlig skabt stor splid, og det samme har hans beslutning om at købe obligationer og låne penge ud til bankerne. Det er gjort for at presse renterne ned i samfundet og få gang i væksten. Især tyske centralbankfolk har længe været skeptiske over for en politik, der har som direkte konsekvens, at tyske opsparere ikke får nogen rente på de penge, de har stående på deres konti. Dertil kommer, at man ikke er begejstret for, at ECB igennem flere år har købt statsobligationer fra eurolande for at presse renterne ned. ECB ejer af den grund hele 17 procent af den italienske statsgæld, men hjælpen fra ECB er ikke blevet brugt til at gennemføre nødvendige økonomiske reformer, mener kritikere. Jyllands-Posten skriver lørdag, at Draghi selv svarede på kritikken på sit sidste pressemøde som præsident for ECB torsdag eftermiddag i Frankfurt. Her blev han nemlig spurgt, om ikke han var bange for, at den ultralempelige pengepolitik havde gjort mere skade end gavn. Til det svarede han: ”Fra vores synspunkt har den været en meget positiv oplevelse. Fordelene for økonomien har langt mere end opvejet de negative sider forbundet med de lave renter”.

I Børsen mandag påpeger avisen, at Mario Draghi på de otte år, han har siddet på posten som ECB-chef, kun har ændret de ledende renter ti gange, hvilket er væsentligt mindre end hans forgængere. Som eksempler nævner avisen franskmanden Jean-Claude Trichet, som var ECB-chef fra 2003 til 2011, og nåede at ændre renten 20 gange - altså dobbelt så mange gange som Draghi. Og hollænderen Wim Duisenberg, ECB's første chef, ændrede renten 18 gange på fem år. Avisen mener, at Christine Lagarde i højere grad vil forsøge påvirke politikerne, og at der er behov for en koordineret finanspolitisk lempelse i Europa, og den kan Lagarde muligvis gennemføre. Børsen skriver dog også, at man ikke nødvendigvis kan forvente, at Lagarde vil hæve renten, selvom renteniveau og ledighed er lav. Befolkningsudviklingen, lav produktivitetsvækst og høje opsparingsniveauer i eksempelvis Kina har nemlig ændret, hvad der opfattes som en normal rente i Europa.
Berlingske, søndag, s. 19-21, Børsen, mandag, s. 36, Jyllands-Posten, lørdag, s. 8 (28.10.2019)

Arbejdsmarkedspolitik

3F til ITD: I forstår ikke, hvordan transportområdet fungerer
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Jan Villadsen, formand for 3F Transport. Han skriver blandt andet: ”Hver dag kører over 5.000 udenlandske lastbiler og chauffører ind og ud af Danmark. Mange af dem bliver i landet og kører ture med gods til østeuropæiske vilkår og priser. Det siger sig selv, at den situation er helt uholdbar. Trods afsløringen af Kurt Beier Transports slumlejr i Padborg, hvor forsvarsløse filippinske chauffører blev misbrugt og udnyttet til at arbejde for 15 kroner i timen, har det åbenbart ikke fået vognmandsorganisationen ITD til at åbne øjnene. For sagen er den, at det åbenbart ikke siger sig selv for ITD. […] I 3F Transport er vi ikke altid enige med arbejdsgiverne eller regering, men vi er alle enige om, at det kræver både konstruktivt samarbejde og et stort ansvar at sikre fair og lige konkurrence og ordnede vilkår på det danske arbejdsmarked. Også via løsninger, der passer til transportområdet. Helt som det også er tilfældet i EU - hvor ITD også har været på spil med talrige forsøg på at underminere forslag og kompromisser og regler, der kan sikre fair aflønning af chauffører i international transport via EU's såkaldte vejpakke. Den ser heldigvis ud til at falde på plads. På trods af ITD og ITD's alliancepartnere i Østeuropa.”
Altinget, mandag (28.10.2019)

Det digitale indre marked

Det er et samfundsproblem, at vores data bliver brugt imod os for profittens skyld
Jyllands-Posten lørdag skriver, at Danmark er blevet digitaliseret i stor hast - og med hovedet under armen. Derfor bør vi have et sæt grundlæggende borgerrettigheder, når det gælder data. Sådan lyder opfordringen fra filosoffen Mads Vestergaard, der er ph.d.-studerende ved Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet. ”Dataindsamling er en form for overvågning, som giver viden om den, der indsamles data om,” forklarer Mads Vestergaard. Han påpeger, at konsekvenserne i værste fald har potentiale til at eliminere privatlivet, undergrave demokratiet og erodere tilliden til myndighederne og vores medborgere. Han fortæller, at et af de hidtil største modsvar til den digitale fremfærd har været EU's såkaldte GDPR-lovgivning.
Jyllands-Posten, lørdag, s 4-6 (28.10.2019)

Meld jer ind i tech-kampen
Børsen bringer mandag et debatindlæg af Morten Lund Jensen, studerende, International Business & Politics, CBS, og Celina Rani Digebjerg, studerende, statskundskab, KU. De skriver blandt andet: ”Hvis du blev bedt om at nævne én techgigant, ville det nok ikke være en europæisk virksomhed, der nåede først ind på lystavlen. Mere sandsynligt ville en amerikansk eller asiatisk mastodont som Google, Samsung eller Huawei ligge lige på tungen. Faktisk er der ikke ét eneste europæisk firma at finde på listen over de 15 mest værdifulde techvirksomheder i verden, ifølge Fortune 500's nyeste opgørelse. Alligevel bliver Vestagers gigantiske tech-bøder populært forsidestof, hvilket har kulmineret i Vestagers næstformandspost for digitale anliggender. Men hvis Europa fortsat vil være global magtfaktor i udformningen af fremtidens samfund, bliver vi nødt til at droppe pladsen på sidelinjen og melde os ind i tech-kampen. […] Løsningen er klar: Skab et indre digitalt marked, sæt fokus på udvikling af de lovende teknologier AI, IoT og 5G og tilpas lovgivningen i EU til den digitale tidsalder, så EU kan få sine egne techgiganter.”
Børsen, mandag, s. 2 (28.10.2019)

Forsker

Nettets oprydningsalgoritmer har uønskede konsekvenser
Altinget bringer et debatindlæg af Sebastian Schwemer, Erhvervs Postdoc på Center for informations- og innovationsret (CIIR), Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: ”E-handelsdirektivet er den europæiske lovramme, hvor der blandt andet reguleres, under hvilke forudsætninger internetaktører skal være fri for ansvar for det indhold, der bliver delt af deres brugere. […] Den indkommende Kommissionspræsident Ursula von der Leyen har i sit visionspapir nu annonceret, at man vil kigge på en "opgradering" af disse centrale regler i en Digital Services Act. […] Over de sidste år har vi set mange udviklinger i den retning allerede: Europa-Kommissionen har forslået proaktive foranstaltninger - filteralgoritmer - til onlineplatforme. […] Og når Europa-Kommissionen nu vælger at opdatere reglerne på området, må man gå ud fra, at de igen skal tjene i lang tid. Men hvordan ser verden ud om 10 eller 15 år? Set fra mit forskerperspektiv er åbningen spændende. EU-Domstolen har afgjort et stort antal sager, og retsområdet er blevet komplekst. Der er brug for mere retssikkerhed på området og for regulering, der skaber transparens i techgiganternes indholdsmoderation. Men hvordan finder vi den rette balance? Og hvordan kan det sikres, at grundrettighederne ikke eroderes? […] Selvom vores holdninger ikke er lige så provokante som techgiganternes eller rettighedshaveres, er vi forskere egentlig slet ikke så kedelige. Og så kigger vi på disse problemstillinger med saglige og uafhængige briller. Måske ville det jo være en idé at lytte lidt mere til forskningen i den kommende proces?”
Altinget, mandag (28.10.2019)

Handel

EU-landene handlede for 72.000 milliarder kroner sidste år
Den seneste udgivelse af ”Key Figures on Europe”, som EU's statistiske bureau Eurostat netop har publiceret, viser, at de 28 EU-lande handlede sidste år med resten af verden for intet mindre end 9.600 milliarder euro, svarende til ca. 72.000 milliarder kroner, hvilket er en stigning på 71 procent siden 2010. Det skriver Jyllands-Posten. Tallene viser også, at EU-landene afsætter klart flest af deres varer på det europæiske marked. Gennemsnittet er på 64 procent, hvilket Danmark næsten lever op til med 65 procent.
Jyllands-Posten, s. 2 (28.10.2019)

Interne anliggender

EL skærer en halv million i støtte til EU-modstand
På opfordring fra hovedbestyrelsen besluttede Enhedslisten på sit årsmøde i oktober at skære voldsomt i det beløb, man havde lovet Folkebevægelsen mod EU efter valget til EU-Parlamentet. I stedet for 1,1 million kroner lyder støtten nu på 470.000 kroner. ”Det er en stor pose penge, som vi virkelig har brug for lige nu, så jeg havde håbet på et andet resultat. Det havde jeg virkelig. Vi er i pengenød, men vi er heldigvis ikke i menneskenød,” siger Susanna Dyre-Greensite, der er talsperson for Folkebevægelsen, som i weekenden holdt landsmøde. Medlem af Folketinget Christian Juhl (EL), der også er medlem af Folkebevægelsen, er ked af manøvren. ”Jeg er ked af, at vi er endt der, og jeg synes, at det har slidt på vores troværdighed,” siger Christian Juhl ifølge Politiken mandag.
Politiken, mandag, s. 7 (28.10.2019)

Europa vender det blinde øje til Catalonien
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Solvej Hune, seniorkonsulent, cand.phil. (MA), Vinaròs, Spanien. Hun skriver blandt andet: ”Catalonien og Barcelona har den seneste tid været lammet af generalstrejke og voldsomme massedemonstrationer som en bred folkelig protest og reaktion på de lange fængselsstraffe på op til 13 år, som 9 uafhængighedsledere, der kæmper for et udvidet selvstyre i Catalonien, blev idømt den 14. oktober. Store demonstrationsoptog har bevæget sig fra nær og fjern ind mod centrum i Barcelona i protest mod den spanske højesterets beslutning om at idømme uafhængighedslederne de lange straffe. […] Spanien og Catalonien må gå den fredelige vej og via dialog og forhandling nå frem til en løsning. Om det skal ske gennem udvidet selvstyre, vil jeg ikke tage stilling til, men det kunne være en naturlig udvikling frem for den ultimative løsning: selvstændighed. Dette er op til spanierne og catalonierne selv at afgøre. Det, jeg blander mig i, er processen, når den som nu ikke har udsigt til at blive fredelig eller sker på et demokratisk grundlag, hvor de lange fængselsdomme er udtryk for politisk afstraffelse af den catalanske uafhængighedsbevægelse. Politiske fanger og forfølgelse af politiske fanger hører ikke hjemme i et Europa i det 21. århundrede. Med den strategi, som Pedro Sánchez har valgt, spiller han højt spil. Men Europa forbliver tavs. Det er en skændsel for demokratiet.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 36 (28.10.2019)

Fortidens sår sidder stadig lige under jakken på ungarerne
I Ulla Terkelsens Verden i Jyllands-Posten søndag, skriver hun blandt andet: ”Kommunismens paranoia slipper ikke så let taget i ungarerne, som er vokset op med fælles mistænksomhed som livsvilkår. Den jødisk-amerikanske forfatter Joseph Heller har sagt: ”Blot fordi man er paranoid, så betyder det ikke, at de ikke er i hælene på dig.” Jeg blev mindet om det sjove citat af en godmodig amerikaner, da vi diskuterede paranoia i Budapest forleden. Nogle ungarere har trang til paranoia og er overbeviste om, at vesteuropæerne i form af "EU-eliten", som de noget uvenligt siger, hader dem. […] For er der nogen i hælene på Ungarn? Ja, det er EU af og til, når landet kritiseres for domstolenes politisering, når den ungarske kommissær ikke bliver anerkendt. At Frankrigs kandidat Sylvie Goulard heller ikke kom gennem nåleøjet, ignoreres af de ungarere, der postulerer forfølgelse af EU. Det var kun synd for Ungarn, at deres mand ikke blev anerkendt, ikke for Frankrig. […] For inden under de nyligt indkøbte Burberry-frakker og de stilsikre habitter i det smarte Budapest er der store sår efter en oprivende, smertefuld historie. Livet med store lidelser, mens vi andre i Vesten havde det sjovt. Sår kan der sættes plastre over. Men de kan også holdes bevidst åbne og blødende, og man kan kradse i dem. Og de kan bruges til at skabe national sammenhæng, et skæbnefællesskab. Eller nationalisme med et aggressivt udtryk. Den nationalisme kan man blive forskrækket over i Vesten. Men det er ikke sært, at især Polen og Ungarn er landet der. Skideballerne fra EU styrker paranoiaen. Men en dag vil der være nok unge i de lande, der stikker fingrene i ørerne og siger stop for paranoiaen. Hverken ungarerne eller polakkerne er bange for at lave ballade. Det ved vi også fra historien.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 36 (28.10.2019)

Ledelse skal afgøre EU-opstilling
Folkebevægelsen mod EU har besluttet på landsmødet søndag, at det skal være op til bevægelsens landsledelse at afgøre, hvornår en indsamling af vælgererklæringer med henblik på at stille op ved valget til EU-Parlamentet i 2024 skal iværksættes. Det skriver Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten mandag. ”Jeg tror, flertallet har den holdning, at vi skal sidde i Europa-Parlamentet igen. Det var ret klart,” siger en af bevægelsens talspersoner Susanna Dyre-Greensite ifølge Kristeligt Dagblad mandag og hun fortsætter: ”Diskussionen handlede mere om tidspunktet for, hvornår vi skal indsamle vælgererklæringer. Jeg kan ikke garantere, at vi gør det, men det var der stemning for.” Lave K. Broch er en af de fire talsmænd for Folkebevægelsen, som mener, at Brexit først skal være gennemført. "Når det er sket, vil fokus herhjemme igen flyttes til, hvordan EU udvikler sig. Vi kan se en lang række områder, hvor EU udvikler sig i en forkert retning, og hvor danskerne vil forholde sig kritisk og se, at det er godt at have Folkebevægelsen som vagthund i Bruxelles," siger han ifølge Altinget. Ved valget til EU-Parlamentet den 26. maj fik Folkebevægelsen kun 3,7 procent, hvilket ikke var nok til, at spidskandidaten Rina Ronja Kari kunne beholde sin plads i parlamentet og hun har siden trukket sig som spidskandidat.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 2; Jyllands-Posten, mandag, s. 2; Altinget, mandag (28.10.2019)

Lykke Friis siger farvel til sit elskede mutterland
Jyllands-Posten bringer søndag et portræt af Lykke Friis i forbindelse med hendes 50 års fødselsdag. Fra den 1. december skal Lykke Friis være ny direktør for Tænketanken Europa, hvor hun blandt andet skal gøre den europapolitiske debat mere relevant og nærværende for danskerne. Hun er en af Danmarks førende EU-forskere og hun siger selv, at ambitionen er at gøre tænketanken til en endnu stærkere aktør i den danske europadebat, blandt andet fordi to af Danmarks tætteste allierede, USA og Storbritannien, vender ryggen til EU. Hendes første mål er at få koblet den danske tænketank ind i et større internationalt miljø med blandt andet den europæiske tænketank, European Council on Foreign Relations (ECFR), hvor hun i forvejen er en del af formandskabet sammen med bl.a. Sveriges tidligere statsminister Carl Bildt.
Jyllands-Posten, søndag, s. 39 (28.10.2019)

Polen på vej tilbage til nulpunktet
Politiken bringer mandag en kommentar af Peter Wivel. Han skriver blandt andet: ”Demokrati skal begrænse magten. I Polen er det omvendt. […] Det populistiske PiS (partiet for intet mindre end 'Lov og Retfærdighed') har siden magtskiftet i 2015 ladet hånt om de EU-traktater, landet har skrevet under på - men dog nedladt sig til i perioden 2014 til 2020 at modtage en EU-støtte på samlet 650 milliarder kroner. Efter valgsejren i 2015 kontrollerer PiS al offentlig administration og statslige selskaber, herunder især det nationale radio/tv og landets forfatningsdomstol. EU-Domstolen afgjorde i juni i år, at personudskiftningerne ved denne domstol strider mod EU-traktaten. Dens dommere er i lommen på regeringen. Retsstat er erstattet af statsret, og i den ånd er landets statsadvokat og justitsminister da også én og samme person. Sådan er det også i USA. I disse dage ser vi hvorfor. […] Den autoritære populisme, som PiS repræsenterer, giver regeringsflertal forrang for retssamfundet. Det kalder de demokrati. Flertal marginaliserer og afvæbner politiske mindretal og renser ud, som var der ikke noget 'i morgen'. I alt fald ikke for den polske opposition, der engang bragte kommunismen til fald. Mens Jimmy Carter for 40 år siden gav Østeuropas kuede folk et håb om demokrati, gør hans efterfølger i dag sit bedste for at vække magtgriske mænds håb om at afskaffe det. Polen er kun ét eksempel.”
Politiken, mandag, s. 7 (28.10.2019)

Klima

Det er helt forkert
Ekstra Bladet lørdag skriver, at går du med tanker om at købe en elbil, kan det være fornuftigt at slå til inden årsskiftet. Fra nytår risikerer man nemlig prisstigninger på op mod 104.000 kroner på de mest populære elbiler. Det viser beregninger, FDM har lavet på baggrund af tal fra bilimportørerne. ”Nye EU-regler betyder, at bilproducenterne skal sænke gennemsnitsudledningen på de biler, de sælger i hele EU. Derfor er de nødt til at sælge nogle elbiler, og her vil de vælge de markeder, hvor det er nemmest at afsætte bilerne. Med endnu højere afgifter på elbiler bliver Danmark et langt mindre attraktivt land for bilproducenterne, end vi allerede er,” fortæller Ilyas Dogru, forbrugerøkonom i FDM. Prisstigningerne skyldes, at afgifterne på elbiler fra årsskiftet stiger fra 20 til 40 procent. Stigningen rammer dog i første omgang kun elbiler over 400.000 kroner, da en stigning af bundfradraget også næste år vil betyde, at elbiler under 400.000 kroner reelt vil være afgiftsfritaget.
Ekstra Bladet, lørdag, s. 15 (28.10.2019)

Havvind er fremtiden for Europa
B.T. lørdag skriver, at havvind kan frem mod 2040 tiltrække investeringer på omkring 1 billion dollar - eller svimlende 6.700 milliarder kroner. Det forudser Det Internationale Energiagentur, IEA med hjemsted i Paris, i en opsigtsvækkende ny rapport, Offshore Wind Outlook 2019. Den blev præsenteret i går i København af IEAs chef, dr. Fatih Birol, sammen med klima- og energiminister Dan Jørgensen (S). Årsagerne til væksten er stærkt faldende omkostninger, politiske støttetiltag fra regeringer og teknologispring som større møller og flydende møllefundamenter. Europa bliver vækstmotoren i dette industrieventyr inden for vedvarende energi, der skal få fossile brændsler ud af energisystemet og skaffe renere luft - tæt fulgt af Kina, fastslår energiagenturet. Der er tale om den til dato mest omfattende globale analyse af havvinds muligheder, oplyser IEA. Danmark og Europa har været pionerer på havvind og har mulighed for at blive kraftcentret for den fremtidige udvikling, påpeger Fatih Birol. EU har i dag 20 gigawatt vindkraft. Med de nuværende politikker vil det vokse til 130 gigawatt i 2040. Og hvis EU forfølger sit mål om at blive CO2-neutral, kan kapaciteten for havvind springe op til 180 gigawatt i 2040. Og havmøller blive regionens største enkeltkilde til strøm.
B.T. lørdag, s. 12-13 (28.10.2019)

Økonomi

Bestemmer Finansministeriet i forhandlinger med EU?
I et debatindlæg på Altinget mandag, skriver Jens Nymand Christensen, seniorrådgiver, Cross Culture Project Association, forhenværende vicegeneraldirektør, Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur, EU-Kommissionen: ”I disse måneder og år diskuteres det meget, om Finansministeriet er blevet for magtfuldt, om det er blevet en stat i staten. Man kan naturligvis ikke bebrejde Finansministeriet, at det passer på pengene. Det er, hvad det er sat til. Problemet opstår, hvis Finansministeriet ikke får et fagligt, kvalificeret modspil, og hvis det ikke bliver politikerne, der i sidste ende afgør, hvad der skal ske på disse områder. […] Vi bør nu fokusere på, hvad Danmark gør under forhandlingerne om det fremtidige budget for EU i perioden 2021 til 2028. […] Er det vigtigst for Danmark at holde EU's budget på én procent af GDP, og at vi sammen med andre rigere EU-lande igen får en rabat? Beslutningen af de fremtidige budgetperspektiver skal træffes med enstemmighed af Det Europæiske Råd. Når stats- og regeringscheferne skal enes, viser erfaringerne, at Danmarks statsminister ved et 'skriftemøde' langt ud på natten får buddet om at få et hovedkrav igennem. Her skal der træffes et historisk valg. Skal Danmarks sidste ultimative forhandlingskrav afspejle Finansministeriets kassemæssige prioriteter − eller skal Danmark for eksempel kræve, at EU's finanser fremover sætter miljø og klima øverst? Svaret får vi sandsynligvis inden for de næste 12 måneder.”
Altinget (28.10.2019)

Dansk økonomi er godt rustet til en ny økonomisk krise
Tal fra Danmarks Statistik (DST) viser, at Danmark i 2018 havde den sjette-laveste offentlige bruttogæld (ØMU-gæld i EU, set i forhold til bruttonationalproduktet). Ifølge EU's finansielle regler skal medlemslandene holde deres gæld på under 60 procent af bnp og Danmark er langt under de 60 procent. “Den lave gæld betyder, at vi har nogle frihedsgrader som de fleste andre EU-lande ikke har,” siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank ifølge Børsen og han fortsætter: “Det er frihedsgrader i forhold til, at hvis og når der kommer en økonomisk krise, kan vi stimulere økonomien uden at skulle bekymre os om gælden, og det er i sig selv rigtig godt,” siger Las Olsen. Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri, peger på, at det er mange år siden, det var hensynet til de offentlige finanser, der udgjorde den reelle binding i den økonomiske politik. Op gennem 2019 er advarslerne taget til om, at dansk økonomi kunne blive ramt af en global afmatning og især en opbremsning i svensk og tysk økonomi kan ramme Danmark. “Derfor giver det god mening at forberede tiltag i 2020, der både løser vigtige samfundsmæssige udfordringer og samtidig stimulerer økonomien,” siger Bo Sandberg.
Børsen, mandag, s. 14 (28.10.2019)

Lad os fordele EU-pengene ordentligt
Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet (S). Han skriver blandt andet: ”Jyllands-Posten har skrevet om, at EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet vil hæve budgettet fra et allerede svimlende beløb på over 1.000 milliarder euro. Det ville klæde EU at bruge pengene ordenligt frem for blot at kræve flere midler. De, der argumenterer for et højere budget, siger, at udfordringer som klima og flygtninge kræver flere ressourcer. Derudover mister EU en bidragsyder, når og hvis Storbritannien træder ud. Men skulle vi nu ikke spise brød til. I stedet for at lade budgettet vokse, hver gang der dukker nye udfordringer op, bør vi se på at omprioritere de penge, der ligger i budgettet. […] Den nye kommission har lovet at præsentere en plan for, hvordan vi reducerer drivhusgasser med op mod 55 procent i 2030 sammenlignet med 1990. Samtidig har kommissionen sagt, at der skal indsættes ekstra 10.000 ved EU's ydre grænser. Jeg er enig i begge prioriteringer, og det kræver penge. Men et oplagt sted at tage pengene fra er EU's landbrugsstøtte, som stadig er den største post på budgettet, og som sluger knap en tredjedel af EU's midler. […] Derfor skal EU's politikere ikke kræve flere penge. De skal i stedet flytte penge fra landbrugsstøtten til klima og flygtninge. Og derfor er det godt, at den danske regering står fast på mådeholdenhed, når det kommer til EU's budget.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 19 (28.10.2019)

Detaljer

Publikationsdato
28 Oktober 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark