Mandag den 29. april

Weekenden og mandagens EU-tophistorier

Migration: Konservativ top forkaster spidskandidats ønske om afrikansk arbejdskraft
Berlingske lørdag og B.T. lørdag skriver, at Pernille Weiss, der er den konservative spidskandidat ved valget til Europa-Parlamentet, kalder det en fejl, at hun fredag overfor Berlingske åbnede for, at EU-landene kunne modtaget ti millioner afrikanske migranter. Den udtalelse mødte kritik fra flere profiler hos Konservative og de tog afstand til udmeldingen. På twitter fredag eftermiddag uddyber Pernille Weiss: ”Jeg vil gerne understrege, at hverken jeg eller de Konservative går ind for, at EU skal tage imod ti millioner migranter. Det har jeg udtalt mig om i dagens Berlingske, og det er en fejl. Det vil jeg gerne undskylde for”. Ifølge Politiken lørdag og Berlingske søndag røg både Søren Pape Poulsen, formand, Konservative og Mette Abildgaard, politisk ordfører, Konservative til tasterne for at sætte Pernille Weiss på plads. ”Jeg vil gerne mane enhver tvivl til jorden: Det er IKKE konservativ politik, at der skal 10 millioner afrikanere til Europa,” skriver Søren Pape Poulsen. Den interne forvirring om migrationspolitikken vækker bekymring hos Dansk Folkeparti og deres spidskandidat til det forestående europaparlamentsvalg, Peter Kofod, vil tage en snak med Pape. ”Det er jo stærkt bekymrende, at der er så lidt styr på flygtninge- og indvandrerpolitikken. Det er svært at tro på, at der er styr på linjen fremadrettet,” siger Kofod. ”Jeg er mildest talt chokeret over de her udtalelser. Det er jo helt ude i skoven. Hvordan kommer migrationspolitik lige pludselig til at handle om, at erhvervslivet skal have billig arbejdskraft? Det er helt uden for nummer og stik imod alt det, regeringen og Dansk Folkeparti har arbejdet for,” fortsætter Kofod, der på ingen måde ønsker et samarbejde om blødere grænser mellem EU og Afrika. Ekstra Bladet søndag kalder Pernille Weiss' udtalelse for et gigantisk selvmål en måned før EU-valget.

Kristeligt Dagblad lørdag skriver, at tidligere målinger har vist, at den mindst kendte af samtlige spidskandidater er Pernille Weiss, men sådan er det næppe længere. Christian Egander Skov, postdoc ved Institut for språk og litteratur på Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet i Trondheim forsker i konservatisme og han mener, at spidskandidatens udtalelser vidner om grundlæggende problemer med partiets ideologiske kompas. ”Partiet har tidligere forsøgt at lægge afstand til Dansk Folkeparti og at være den ordentlige borgerlige stemme, hvor man er åben for fremtiden og afviser kritik af det fremmede. Den position står Pernille Weiss for, men det er måske ikke helt i tråd med, hvor partiet har bevæget sig hen i indvandringsdebatten i dag. Og det er svært, hvis ikke umuligt, at have begge holdninger på samme tid," siger Christian Egander Skov. I en debat på Altinget lørdag skriver David Munk-Bogballe Folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Østjylland blandt andet: ”Når skatteindtægterne er modregnet, koster ikkevestlig indvandring den danske statskasse omkring 35 milliarder kroner om året. Det er 12 milliarder mere, end Danmark bruger på forsvaret og svarer omtrent til udgifterne for at drive alle folkeskoler på Fyn og i Jylland […] Ser man på indvandrere fra Somalia, arbejder kun 36 procent af mændene og 21 procent af kvinderne. Betragter man et enkelt år, er 97 procent af ikkevestlige indvandrere og efterkommere lovlydige borgere. Naturligvis, fristes man til at sige […] Gennemsnitligt begår ikkevestlige efterkommere mere end tre gange så meget kriminalitet som gennemsnitlige danskere, og hele 42 procent af årgang 1987 af ikkevestlige mandlige efterkommere er dømt efter straffeloven […] At stoppe for yderligere ikkevestlig indvandring løser dog ikke problemerne. Vi har allerede efterslæb af den i årtier førte fejlslagne udlændingepolitik, og vi er nødt til at handle målrettet og beslutsomt, hvis vi skal lykkes med at bevare det fredelige, velstående, sammenhængende og tillidsfulde samfund, vi har arvet […] Uanset deres baggrund har vores børn og børnebørn fortjent et liv i et frit, trygt, rigt, tillidsfuldt og velfungerende samfund, og vores forfædre, der har skabt fundamentet for de gode liv, vi i dag lever, har fortjent, at vi er os vores ansvar bevidst. Det er ikke et udtryk for ansvarlighed at åbne Europas porte for ti millioner afrikanske migranter. Tværtimod.”
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 14; Berlingske, søndag, s. 17; Ekstra-Bladet, søndag, s. 10; Altinget, lørdag; B.T., lørdag, s. 5; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1, 3; Politiken, lørdag, s. 2

Institutionelle anliggender: Le Pen roste DF under visit
Berlingske lørdag skriver, at den franske højrefløjsleder Marine Le Pen vil rive EU fra hinanden, men for at imødegå USAs og Kinas dominans, har hun brug for Europas fællesskab. Le Pen er Frankrigs fremmeste EU-skeptiker, men hun har, ligesom sin rival, den EU-begejstrede franske præsident, Emmanuel Macron, brug for Europa til sin politiske agenda. “EU kan ændres indefra. Jeg mener, at den politiske struktur kan ændres og bør ændres,” sagde Le Pen, da hun talte om at fratage EU-Kommisionen magt. Dog ønsker hun at fastholde de europæiske landes nære samarbejde ud fra fælles interesser om at imødegå de globale supermagter. I et eksklusivt interview med Berlingske roser Marine Le Pen, Danmarks udlændingepolitik, men dog ikke Rasmus Paludan. “Jeg forsvarer ikke en professionel ballagemager,” siger Le Pen. Le Pen er fortaler for “Et nationernes EU, hvor et kommende magtskifte vil forhindre føderalisterne i at dræbe den smukke idé om Europa”, forklarer hun i et eksklusivt interview med Berlingske. Om hele balladen med Brexit siger hun: “EU ønsker en skilsmisse, der er så hård som muligt. Det handler om at afskrække folk fra at melde sig ud. Hvis EU fortsætter på den måde, vil folk flygte, og man vil dræbe den smukke ide om Europa. Mit mål er at redde Europa fra EU, som sætter demokratiet på spil med ukontrollabel frihandel og åbne grænser. Et andet Europe a la carte er muligt, hvor ingen tvinger andre til noget. Som med eksempelvis Airbus-samarbejdet, der fungerer godt, fordi alle gerne vil være med.” Politiken lørdag og B.T. lørdag, skriver, at Dansk Folkeparti er på vej ind i en europæisk alliance med Le Pens højreparti. Fredag var Marine Le Pen til møde med Dansk Folkepartis Søren Espersen i hans egenskab af formand for Udenrigspolitisk Nævn. Det var Le Pen, der havde bedt om mødet – og hun sagde i forbindelse med mødet: ”Det er en stor glæde for mig at være her og møde den første bevægelse her i Europa, der var klarsynet nok til at mærke de problemer og de følelser, som mange mennesker i Europa har. Indvandring er en stor bekymring for mange i Europa”.

Informations leder skriver blandt andet: ”Et stygt syn var det: Formanden for Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, Dansk Folkepartis Søren Espersen, optrådte fredag som opvartende kavaler for den højreekstreme franske partileder Marine Le Pen, da hun var på charmevisit i København. Efter de tos rendezvous forsikrede Espersen på et pressemøde: “Det har været interessant og hyggeligt at møde Marine Le Pen”. Ifølge Espersen var emnet for samværet “forholdet mellem Danmark og Frankrig, men også hele situationen efter et europæisk valg”. Sagen er den, at Dansk Folkeparti forud for næste måneds valg til EU-Parlamentet har slået kludene sammen med Marine Le Pen […] Sikke forbundsfæller, Dansk Folkeparti har fundet sig! I den skumle kreds skal man også holde øje med Italiens vicepremier- og indenrigsminister Matteo Salvini fra partiet Lega. Salvini er i fuld gang med at bemægtige sig rollen som Italiens 'stærke mand'. Han er tæt på Ruslands Vladimir Putin og ønsker at ophæve EU's sanktioner mod Rusland. Kulegravende journalistik fra magasinet L'Espresso har afdækket en pengestrøm på tre millioner euro fra det statsejede russiske olieselskab Rosneft til finansiering af Salvinis igangværende valgkamp til EU-parlamentet. Salvini har også meldt sig selv og sit parti under fanerne for den tidligere Donald Trump chefstrateg Steve Bannons europæiske højrefremstød med navnet Bevægelsen. Så på den måde har Dansk Folkeparti med sin europæiske tilknytning bragt sig i en midterposition: Dér, hvor tråde mellem Vladimir Putin og Donald Trump mødes”.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 12-13; Information, lørdag, s. 24; Politiken, lørdag, s. 10-11; B.T., lørdag, s. 4

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Finanstilsynet brød EU-lov i hvidvasksag
Flere af mandagens aviser skriver om Finanstilsynet og brud på EU-lov i hvidvasksag. Information skriver, at kort inden påske droppede Den Europæiske Bankmyndighed sin undersøgelse af Finanstilsynets mulige brud på EU-retten i forbindelse med Danske Bank-skandalen. Efterforskningen var igangsat på opfordring fra bl.a. EU-Kommissionen og skulle kulegrave myndighedernes håndtering af hvidvasksagen, hvor mistænkelige pengestrømme for 1.500 milliarder kroner uhindret løb gennem bankens estiske filial. Den 16. april blev sagen lukket og i medierne blev historien udlagt som en frifindelse. Men undersøgelseskomiteens rapport, som Information nu er kommet i besiddelse af, fortæller en anden historie. Ifølge undersøgelseskomiteen har det danske og det estiske finanstilsyn i alt begået fire brud på EU-retten. ”Baseret på analysen kan rapporten konkludere, at der var identificerbare identifikationer på risici, og at der er sket fire brud på EU-retten,” står der. Information har blandt andet forelagt EBA-rapporten for Jakob Dedenroth Bernhoft, hvidvaskekspert og direktør hos Revisorjura.dk. ”De efterlader ingen tvivl om, at de mener, begge finanstilsyn har brudt EU-loven,” siger Bernhoft.

Børsen skriver, at Undersøgelseskomitéen, der ledes af EBA's formand og seks bestyrelsesmedlemmer, indstillede deres konklusioner til vedtagelse af EBA's bestyrelse. Men på et møde 16.april afviste et flertal i bestyrelsen, der består af chefer fra de 28 EU-landes finanstilsyn, at følge indstillingen. Både Finanstilsynets direktør Jesper Berg og hans estiske kollega deltog i afstemningen, selv om det var deres myndigheder, der var under anklage. Sagen er “skandaløs”, mener den tyske europaparlamentariker fra De Grønne Sven Giegold, som er i besiddelse af rapporten og har delt den med Information. “Efter at EBA's bestyrelse har fejlet, må EU-kommissionen nu indlede en sag mod Danmark og Estland for at have brudt deres forpligtelser,” siger han. Berlingske skriver, at en presseansvarlig fra EBA bekræfter over for Information, at både Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, og direktøren for det estiske finanstilsyn, som eltog i afstemningen ved mødet, undlod at erklære sig inhabile ved afstemningen.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 2; Information, mandag, s, 6-7, 8; Børsen, mandag, s. 8

Udenrigspolitik: Frygt for valgfusk og russiskindblanding gjort til skamme
Børsen skriver mandag om Ukraine, som forrige søndag afviklede valg. Her blev den 41-årige komiker Volodimir Selenskij valgt som ny præsident til fordel for den siddende præsident Petro Porosjenko. Porosjenko, der blot fik 23 pct., overtog selv posten tilbage i 2014 efter urolighederne på Majdan-pladsen midt i Kijev i protest mod daværende præsident Viktor Janukovitjs pro-russiske kurs. Siden har Ukraine og Rusland haft en geopolitisk konflikt om territoriel ret til det østlige Ukraine. Det skriver Børsen mandag. Derfor var frygten for russisk indblanding i det ukrainske valg stor forud for søndagens. Disse bekymringer er ifølge Peter Erben, ledende valgekspert hos The International Foundation for Electoral Systems (IFES), der i samarbejde med FN hjælper med afholdelse af valg over hele verden, gjort til skamme. Han mener, at Ukraine havde et af de bedst afviklede valg i nyere tid. Efter valgnederlaget meddelte Porosjenko, at han står klar til at hjælpe den nye præsident med at komme på plads i embedet. “Mit team og jeg er klar til at støtte præsidenten i alt, hvad der bringer os tættere på EU og NATO. Og mellem valget og præsidentens indtræden står jeg klar til at bruge enhver nødvendig tid på at hjælpe ham med at komme på omgangshøjde,” sagde Porosjenko i den forgangne uge ifølge Al-Jazeera. Den fredelige overdragelse vækker tilfredshed i EU hos Donald Tusk, formanden for Det Europæiske Råd. “Det konkurrencedygtige, frie og fair præsidentvalg med en fredelig overdragelse er det bedste bevis på Ukraines fremskridt og demokrati,” tweetede Tusk efter valgafgørelsen.

Børsen skriver ydermere mandag, at siden konflikten med Rusland brød ud i det østlige Ukraine, har ukrainerne i stigende grad vendt sig mod EU, der sammen med Den Internationale Valutafond (IMF) har faciliteret økonomisk støtte til Ukraine. EU har især via sanktioner forsøgt at presse Rusland til at afslutte den geopolitiske krig om Krim-halvøen, der har kostet ca. 13.000 mennesker livet. EU havde et tæt samarbejde med Porosjenko, og formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, takkede efter valget i søndags Porosjenko for "fem års godt samarbejde," og understregede desuden, at EU fortsat forpligter sig til at støtte Ukraine. Med valget af Selenskij ventes det, at Ukraine forbliver på den pro-europæiske kurs, selvom den russiske præsident Vladimir Putin i weekenden slog fast, at han ønsker at mødes med Selenskij for at enes om en vej ud af konflikten. Det bliver afgørende for det fortsatte samarbejde mellem EU og Ukraine, at Tusk og co. kan fortsætte den gode dialog med Selenskij, mener Michael Bremerskov Jensen, chef for international handel hos Dansk Erhverv. "Det handler for EU om hurtigt at få omfavnet Selenskij og talt om i ind i den rigtige ramme både sikkerhedspolitisk og økonomisk. Ukraine har et kæmpe potentiale med 50 mio. mennesker og som en bro til Rusland," siger Bremerskov, der dog også er skeptisk over, at Selenskij overtager magter i landet. "Jeg synes, der er plads til skepsis. De har det med at skuffe derovre, og det er svært at finde historisk empiri for, at han lykkes. Vi må afvente og se, om han overrasker positivt," siger Michael Bremerskov Jensen.

Berlingske skriver, at onsdag underskrev den russiske præsident, Vladimir Putin, et dekret, der giver alle indbyggere i den konfliktfyldte områder Donetsk og Luhansk i det østlige Ukraine mulighed for at få et russisk statsborgerskab inden for blot tre måneder. ”Dette er endnu et russisk angreb på Ukraines suverænitet,” lød dommen fra EU-Kommissionens talskvinde, Maja Kocijancic. Eksperter vurderede, at dekretet var et forsøg på at presse Ukraines nyvalgte præsident, den politisk uerfarne komiker Volodymyr Selenskij. Men Putin planlægger at gå et skridt videre. Han siger til den engelsksprogede russiske TV-station RT, at tilbuddet om et hurtigt russisk statsborgerskab ikke kun skal gælde borgere i øst: ”Vi overvejer at give russisk statsborgerskab til (alle, red.) ukrainere og med en simpel procedure,” sagde Vladimir Putin, der understregede, at der ”ikke var tale om en spontan beslutning”, og at man allerede har regnet på konsekvenserne.
Kilder: Børsen, mandag, s. 24-25; Berlingske, søndag, s. 8

Andre EU-historier

Handel: Kinas nye Silkevej mødes med mistro
Jyllands-Posten lørdag, B.T. lørdag samt Børsen mandag skriver, at Kinas præsident, Xi Jinping, talte i fredags til politiske ledere og erhvervsledere fra en lang række lande. Her sagde han, at det globale infrastrukturprojekt, officielt "Vej og Bælt Projektet", vil have "nultolerance" over for korruption. Initiativet vil genoprette Silkevejen mellem Kina og Europa via kæmpemæssige investeringer i jernbaner, havne, veje og anden infrastruktur. Men det kinesiske projekt er blevet mødt af kritik fra navnlig USA og store EU-lande. I USA er silkevejsprogrammet blevet kendt som Kinas ”forfængelighedsprojekt”. Ruslands præsident, Vladimir Putin, som deltager i konferencen, siger ifølge Jyllands-Posten, at det store kinesiske initiativ ”passer perfekt med vore planer”.
Kilder: Børsen, mandag, s. 24; B.T., lørdag, s. 5; Jyllands-Posten, lørdag, s. 15

Retlige anliggender: SAS risikerer passagerkrav på 190 mio. kr. alene for fredagens flyaflysninger
Flere af weekenden og mandagens aviser skriver om flyselskabet SAS, som afviser at udbetale kompensation til passagerer efter flystrejke. Selskaberne Flyforsinkelse og Flyhjælp, der begge arbejder med flypassagerers rettigheder, har dog sagt, at de mener, at kunderne har penge til gode. De har begge henvist til en afgørelse fra EU-Domstolen fra april 2018. Her gav EU-Domstolen medhold i, at passagerer som følge af en intern strejke har ret til kompensation.
Kilder: Børsen, man, s. 16; Berlingske, søn, s. 8; Berlingske, lør, s. 8-9; Ekstra Bladet, søn, s. 5; Politiken, søn, s. 11

Økonomi: Traktaten begrænser økonomisk råderum
I en analyse i Politiken lørdag skriver Jesper Jespersen, professor emeritus, Roskilde Universitet, blandt andet: ” Den økonomiske krise i 2008 ramte EU-landene meget forskelligt. Medlemslandene havde derfor behov for at kunne føre en økonomisk politik, der var tilpasset hvert enkelt lands specifikke forhold. Den mulighed eksisterer ikke for de lande, der har afgivet deres monetære suverænitet til Frankfurt og Bruxelles ved at acceptere euroen. […] Noget bedre så det ud for de EU-lande, der stadig har deres egen valuta. De blev samlet set mindre hårdt ramt af finanskrisen. Det gjaldt ikke mindst de lande, der førte en aktiv penge-, valuta- og finanspolitik og ikke lod sig begrænse af EU-traktatens krav om, at underskuddet på statsbudgettet ikke må overstige 3 pct. af bnp. […] Her er Sverige, Polen, Tjekkiet og Storbritannien eksempler på EU-lande, der rent faktisk benyttede deres monetære og finanspolitiske suverænitet med en betydelig succes, idet de alle havde en økonomisk vækst, der lå højere end gennemsnittet for eurozonen - i øvrigt ligesom USA. […] Den generelt lave vækst i hele EU kan henføres til 'stabilitetspagtens' krav om en begrænsning af underskuddet på landenes offentlige budgetter til maksimalt 3 pct. (af bnp). Det krav var der ingen af landene, der overholdt - end ikke Tyskland - da krisen ramte i 2009. Det fik EU-Kommissionen til at kræve reglerne om begrænsning af budgetunderskud skærpet. Så mens den økonomiske krise er på sit højeste, stiller EU-Kommissionen forslag - med den tyske regerings fulde opbakning - om yderligere stramning af reglerne for de offentlige budgetter indeholdt i den såkaldte ' finanspagt'. Den havde til formål at påtvinge EU-landene en permanent begrænsning af underskuddet på de offentlige budgetter, såkaldt strukturel ligevægt. Accept af finanspagten betyder, at EU-landene, næste gang krisen rammer, er afskåret fra at føre en ekspansiv finanspolitik.”
Kilde: Politiken, lørdag, s. 6

Udenrigspolitik: Det idealistiske Israel er endt som en røverstat
Politiken bringer lørdag et debatindlæg af Sven Riis, pensioneret lektor i samfundsfag og historie. Han skriver blandt andet: ” I SIT INDLÆG 'En meningsfuld fredsproces' kritiserede Henrik Chievitz, bestyrelsesmedlem i Dansk-Israelsk Forening, at en række europæiske toppolitikere har opfordret EU til aktivt og tydeligt at støtte en tostatsløsning, som sikrer de besatte palæstinensiske områder lige rettigheder. Chievitz viderebringer i indlægget en række påstande, man gang på gang hører fra Netanyahus Likud-parti - og fra den koalition af nationalkonservative og ultraortodokse jødiske partier, der støtter ham. Det er forstemmende, at han og Dansk-Israelsk Forening åbenbart helt har accepteret disse synspunkter. […] TÆNK, AT det Israel, der blev grundlagt med høje demokratiske og humanistiske idealer i 1948, er endt som en stat, hvor flertallet af befolkningen mener, at det er helt i orden at fortsætte en illegitim bosættelsespolitik. Og hvor Netanyahu-regeringen nu åbenlyst argumenterer for at annektere områderne. Og derved forvandler Israel fra at være en stat med meget høje idealer til en ren røverstat med folkelig opbakning. Så i modsætning til holdningen i Dansk-Israelsk Forening mener jeg, der er grund til at takke de europæiske toppolitikere, som har opfordret EU til aktivt og tydeligt at støtte en retfærdig tostatsløsning.”
Kilde: Politiken, lørdag, s. 7

Migration: Migrantkvinderne er fanget i Nigers limbo
Kristeligt Dagblad bringer lørdag en artikel om Niger, der har lukket migrationsvejen til nabolandet Libyen. Men tusindvis af flygtninge sidder stadig i verdens fattigste land, så selvom det er lykkedes at bremse migrationen til Europa, har det ikke gjort ende på den humanitære krise. Hverken i Libyen, hvor tusindvis af flygtninge er fanget i detentionscentre og fængsler. Eller i Niger. Niger indførte i 2015 en lov, der forbyder transport af migranter nord for byen Agadez, et knudepunkt for transporten af migranter til Libyen. Menneskesmugling straffes med fængsel og bøde. Det har ført til en reduktion i antallet af personer, der illegalt krydser grænsen mellem Niger og særligt Libyen, fra cirka. 334.000 i 2016 til 70.000 i 2017. Herefter er tallet dog steget igen til knap 91.000 i 2018. I 2018 har EU ydet Niger en særlig bistand på 157,5 millioner kroner til at bekæmpe menneskesmugling og derudover har hele Sahel-området modtaget knapt 2,9 milliarder kroner til migrationshåndtering fra EU's Trustfond for Afrika. Danmark bidrog til fondens Sahelvindue med 45 millioner kroner.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7

Institutionelle anliggender: Ungarsk teolog ser med forundring på vesteuropæisk kritik
"Selvom vi er overbevist om, at vi er på den rigtige side, både faktuelt og moralsk, og selvom vi repræsenterer Europas interesser, så er der formentlig ingen premierminister og intet land i Europa, der har et så dårligt omdømme, som jeg og Ungarn har i dag," sagde Viktor Orbán, da han for nylig talte på en konference om migration, som den ungarske premierminister og hans nationalkonservative regeringsparti Fidesz havde arrangeret i Budapest. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. På trods af tre overbevisende valgsejre i 2010, 2014 og 2018 - eller måske netop på grund af disse - har Viktor Orbán gennem et årti måttet lægge ryg til gedigen kritik fra Bruxelles og særligt fra EU's vestlige medlemslande. Læser man kun disse landes medier, støder man oftest på negative historier om Ungarns gøren og laden. Som for eksempel at landet, som det første nogensinde, har fået EU-apparatet til at iværksætte den såkaldte Artikel 7-procedure for at straffe Ungarn for Orbán-regeringens angivelige brud på menneskerettighederne, pressefriheden og indgreb i domstolenes uafhængighed. En sag, der dog endnu ikke har fået nævneværdige konsekvenser. Senest var der historien om Det Europæiske Folkeparti, EPP's, forsøg på at smide Fidesz ud af den kristen-konservative partifamilie i Europa-Parlamentet. En sag, der på trods af stor polemik endte med, at EPP nøjedes med at suspendere Fidesz frem til efter europa-parlamentsvalget. Men ifølge teologen István Kapin fra Debrecen mener, at kritikerne i Vesten bør kigge indad, før de lægger Orbán og Ungarn for had. Han påpeger, at "misforståelserne" omkring Viktor Orbán paradoksalt nok er størst i de lande, hvor folk udmærket forstår, hvad Orbán vil, og hvilken vej han ønsker for Europa.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6

Økonomi: Gældskrisens problemlande har svært ved at nå helt i mål
Nye tal fra Eurostat viser, at blandt de syv eurolande, der lå inde med den største statsgæld i starten af 2015, har kun Irland for alvor fået gjort noget ved problemet. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Det seneste år er statsgælden fortsat opad i Grækenland og Italien, der med hhv. 181 og 132 pct. af landenes bruttonationalprodukt (bnp) har langt de højeste gældsniveauer i eurozonen. I Portugal er statsgælden stadig dobbelt så høj som EU's officielle grænse på 60 pct.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 8

Klima: Den grønne dagsorden er afgørende ved EU-valget - den skaber arbejdspladser
Mads Nipper, adm. direktør i Grundfos og Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag blandt andet: ”Med den 26. maj som den store valgdag går danskere og europæere over hele kontinentet i stemmeboksene og stemmer mere end 700 medlemmer ind i Europa-Parlamentet. […] Zoomer vi ind på det danske vælgerhav, er signalet til de danske politikere ikke til at tage fejl af: Den grønne dagsorden er helt afgørende. Tag bare Wilkes måling fra februar i år, hvor hver anden dansker mener, at klima er det vigtigste emne til europaparlamentsvalget. […] I Danmark har vi en grøn styrkeposition, som sikrer arbejdspladser til tusindvis af danskere på vores grønne flagskibe i industrien. […] Derfor skal vi designe politiske løsninger i EU, som får resten af Europa til at følge i Danmarks grønne fodspor. Her skal grøn politik og arbejdspladser gå hånd i hånd. Hvis ikke EU's klimapolitik understøtter jobskabelse, risikerer vi nemlig i værste fald politisk uro, som vi blandt andet har set i Frankrig. Opbakningen til EU hviler derfor på, at EU fortsætter med at skabe arbejdspladser både i dag og i morgen.”
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 27

Institutionelle anliggender: Ti kampklare politikere tørnede sammen om migration, skat og klima
Torsdag aften skød ti håbefulde kandidater til Europa-Parlamentet officielt valgkampen i gang. Danskerne skal vælge 14 medlemmer til Europa-Parlamentet. Ganske usædvanligt må én af de folkevalgte dog med al sandsynlighed vente med at indtage sin plads. Det 14. mandat vil nemlig først blive aktiveret, når Storbritannien efter planen forlader EU. Få emner kan skabe så meget splittelse i EU, som når talen falder på, hvad man skal stille op med de asylansøgere og migranter, der dukker op ved Middelhavets kyster. Men skal EU indføre en forpligtende fordeling af flygtninge mellem medlemslandene, blev kandidaterne spurgt. Ja, sagde SF, Enhedslisten, Alternativet og de Radikale. Nej, sagde Venstre, de Konservative, Folkebevægelsen mod EU, Liberal Alliance, DF og Socialdemokratiet. Europa-Kommissionens forslag om at fordele flygtninge efter et kvotesystem blev søsat som et svar på den store migrationskrise, der blandt andet fik asylansøgere til at vandre op ad danske motorveje til fods. Kvoterne skulle være et modsvar til, at EU’s ydre grænser reelt var brudt sammen, og sikre en fælles løsning på et fælles problem. Men mange EU-ledere, herunder Lars Løkke Rasmussen, afviste klart modellen.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 16-17

Interne anliggender: Sverigedemokraterna på vej mod rekordvalg
I Sverige kan Europaparlamentsvalget den 26. maj ende med en stor sejr til det indvandringskritiske parti Sverigedemokraterna. Det skriver Berlingske mandag. Sverigedemokraterna står til at få 19.9 procent af stemmerne I en ny meningsmåling, der er foretaget af analyseinstituttet Sifo på vegne af nyhedsmediet Europortalen. “Det er jo fantastiske nyheder. Vi tager ikke glæderne på forskud, men partiet har jo længe haft en opadgående trend i forhold til vælgerstøtten,” siger Jessica Stegrud, der er en af Sverigedemokraternas kandidater til en plads i Europa-Parlamentet til Europaportalen. Ifølge det svenske medie Omni betyder det at Sverigedemokraterna og Socialdemokraterna får fem pladser hver i Europa-Parlamentet, hvis målingen holder stik.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 3

Interne anliggender: Vistisen kritiserer mediernes EU-dækning for de forkerte ting
I en kronik i Berlingske mandag skriver Niels Fuglsang, kandidat til Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet blandt andet: “Dansk Folkepartis Anders Vistisen gør ret i at kritisere mediernes EU-dækning. Men hans kritik rammer desværre skævt. Problemet er ikke, at medierne dækker EU for positivt, men snarere, at deres dækning er overfladisk og til tider direkte fraværende. I en ny og omtalt bog, som husstandsomdeles til 240.000 danskere, kritiserer Dansk Folkepartis førstemand i Europa-Parlamentet de danske medier for at være jubeleuropæiske i deres EU-dækning […] Problemet med Vistisens kritik er, at den ikke rammer der, hvor skoen trykker. Der er ikke belæg for, at pressen skulle være særligt EU-positiv. Det kan godt være, at EU-professor Marlene Wind er pro-europæer, når hun folder sine analyser ud på DR2 klokken 22.30. Til gengæld hamrer Ekstra Bladet løs på forbud mod krumme agurker og lakridspiber, som EU måske eller måske ikke hiver ned over os. Jeg har arbejdet som rådgiver for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet og som kampagneleder for Socialdemokratiets Europa-Parlamentskampagne i 2014. Jeg er nu selv kandidat til Europa-Parlamentet for samme parti. Jeg skal hilse og sige fra os EU-tilhængere, at det ikke altid føles som om, at det danske pressekorps er en klub af ultra pro-europæiske mennesker med våde drømme om en stadigt snævrere union […] Hvis mediernes EU-dækning er syg, er sygdommen ikke en pro- europæisk virus. Snarere er problemet, at EU-dækningen er overfladisk og ofte direkte fraværende […] Der er ganske enkelt ikke nok journalister, der har tilstrækkeligt med viden om EU til at kunne gennemskue, hvad der er relevante eller blot korrekte historier fra Europa-Parlamentet […] Derimod føler vi intet tilknytningsforhold til bureaukrater, EU-kommissærer og Europa-Parlamentsmedlemmer, og de kan derfor ikke levere samme sprængstof til mediernes historier, selvom det ofte er dem, der træffer de mest vidtgående beslutninger. Når EU- politikerne en sjælden gang kommer på forsiden, er det på grund af skandalesager såsom Vistisens egne sager om frås med EU-midler.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 24-25

Migration: Migranten Abdulgasim blev skudt og smidt på lossepladsen
Berlingske mandag skriver, at kampene i Tripoli, Libyens hovedstad, og situationen for de tilfangetagne i landets grusomme interneringslejre, som nu også er under beskydning, udvikler sig fra forfærdelig til fatal. De seneste år har EU betalt store summer til den libyske kystvagt for at samle flygtende migranter op på Middelhave, når de er på vej til Europa, og så sejler de dem tilbage til såkaldte interneringslejre. Fælles for disse lejre er, at migranterne ofte mishandles, udsultes, voldtages og bliver afpresset for penge, hvilket flere menneskerettighedsorganisationer har dokumenteret. “Faren for flygtninge og migranter i Tripoli har aldrig været større end nu,” siger Matthew Brook, der er vicechef for UNHCR i Libyen.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 8-9

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Europa vil være stærkere i rummet
Det er få der ved det, men Europa har leveret store resultater i rummet skriver Jyllands-Posten mandag. Rummet er et vigtigt strategisk satsningsområde for EU, som langt fra er udnyttet fuldt ud. Den ansvarlige kommissær, Elzbieta Bienkowska, talte tidligere i år til en rumkonference i Bruxelles, hvor hun blandt andet sagde: ”Rummets potentiale for vores økonomi og vores fremtid er stort set ukendt i Europa uden for det her lokale, ukendt af vores borgere, selv af vores politiske ledere. Det er kun specialister, der diskuterer rummet. Jeg tror, det skyldes et særligt element: I Europa har vi ikke en klar fælles fornemmelse af, hvor vi sammen er på vej hen i rummet”. Kommissionen har foreslået, at EU i de syv år mellem 2021-27 skal bruge 16 milliarder euro på rummet i alt. Til sammenligning ligger USAs rumbudget på omkring 18 milliarder euro hvert eneste år.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 14-15

Institutionelle anliggender: Hvis en jordklump skylles væk af havet, bliver Europa mindre
I en kommentar i Kristeligt Dagblad mandag skriver Niels Davidsen-Nielsen, professor emeritus, dr.phil. blandt andet: “Brexit-debatten har givet den engelske digter John Donne, som skrev på Shakespeares tid, fornyet aktualitet. I dag virker Storbritannien på grund af Brexit som et delt land, men allerede i 1984 omtalte biskoppen af Liverpool, David Sheppard, i et radioforedrag i BBC landet som "a divided nation" […] I dag er det ikke med henvisning til økonomisk ulighed, at Storbritannien bliver betragtet som et delt land. Nu er det EU, der er grunden til, at halvdelen af briterne vender ryggen til Europa […] Hvad Brexit angår finder jeg det virkeligt nedslående, at Storbritannien nu lader til at ville løsrive sig fra det øvrige Europa”.
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 9

Institutionelle anliggender: EU går til valg om opgør med eliten, om klimaet og EU's rolle
I en nyhedsanalyse i Politiken skriver Elisabeth Svane, EU-korrespondent i Bruxelles blandt andet: “Der er mange opbrud i europæiskpolitik, som kan afspejle sig i valget til Europaparlamentet 26. maj. Og så er der Brexit […] I europæisk politik er det Matteo Salvini, italiensk indenrigsminister og leder af det højrepopulistiske Lega, som står over for Emmanuel Macron, fransk præsident og leder af centrumbevægelsen Revolution En Marche! Spørger man dem selv, er de ikke et sekund i tvivl: De er modpolerne i europæisk politik […] Macron er modoprøret til højrepopulisterne og taler gerne højt og positivt for mere EU. For en europæisk ”renæssance”, som han skrev i den kronik, der blev trykt i alle EU-lande i marts.

Salvini taler om mindre EU, han taler mod EU, han taler imod migranter og han provokerer gerne og helt bevidst, når han citerer den nu afdøde italienske fascistleder Benito Mussolini på sociale medier […] Jo, der er opbrud i det europæiskepolitiske landskab, men det er måske ikke så simpelt, som den italienske indenrigsminister formulerer det. Det er ikke isoleret til en traditionel højre-venstre-skala, det er opbrud mod mere EU, et opbrud mod mindre EU, det er et opbrud mod eliten, og det er et grønt oprør. Og så er der den blinde makker i form af Brexit, som har sendt chokbølger gennem Europa og nu kan tage opmærksomheden, når briterne igen skal stemme til EU-valg. Tre år efter at de stemte sig ud […] Så er der det grønne opbrud. Klimaet har ligget øverst på dagsordenen i mange EU-lande, især i den vestlige del af unionen, hvor de grønne partier har haft massiv fremgang […] I EU-Parlamentet har det hidtil været EPP, kristendemokraterne og de konservative, der har været størst. Det er der stor sandsynlighed for, at de bliver ved med at være. Socialistgruppen er næststørst, men ventes at betale for den generelle nedsmeltning, socialdemokraterne i Europa har oplevet. Derfor taler der konservative spidskandidat, Manfred Weber, nu om et bredere midterflertal i det kommende parlament, EPP, Socialister og Alde, måske flere.”
Kilde: Politiken, mandag, s. 1. 4

Interne anliggender: Jeg var ikke svær at overtale til at tage en tur til. Det er så fristende
Politiken mandag skriver, at efter 40 år i politik, deraf de sidste 15 år af dem i EU-Parlamentet, så burde Margrethe Auken måske gå på pension, men hun ønsker at blive hvor tingene sker, nemlig i EU. Hun ser EU-Parlamentet som et fællesskab. Selvom Margrethe Auken med sine 74 år er alderspræsident blandt de danske kandidater til EU-parlamentsvalget den 26. maj, så er hun ikke klar til at skulle gå på pension. “Når jeg ikke var så svær at overtale til at tage en tur til, selv om jeg egentlig synes, at jeg med mine 23 år i Folketinget og 15 år I EU-Parlamentet har aftjent min værnepligt, skyldes det, at det er så fristende. Det er skægt at være der, hvor det sker. Jeg er vant til at være, hvor det sker. Og jeg tror, jeg ville have svært ved at undvære det,” siger Margrete Auken.
Kilde: Politiken, mandag, s. 4

Klima: Frihandelsaftaler og Parisaftalen kan ikke skilles ad
I en debat i Børsen mandag skriver Linea Søgaard-Lidell, kandidat til Europaparlamentsvalget (V) blandt andet: “Når vi udveksler varer, udveksler vi også værdier. Derfor skal vi fremover bruge vores frihandelsaftaler aktivt for klimaet - og overveje, hvordan vi i EU behandler de handelspartnere, der måske ikke lever op til Parisaftalen? Det er nu, vi skal bruge vores økonomiske styrke til at sikre global handling for klimaet. Det bliver mere og mere presserende, at vi omstiller os til langt mere bæredygtige samfund, både i EU og i resten af verden […] I EU står vi trods alt kun for 10 procent af verdens samlede CO2-udledning. Jeg foreslår derfor, at vi i højere grad bruger vores frihandelsaftaler mellem EU og andre lande til at kræve klimahandling […] Lande, som ikke leverer på de aftalte klimamål, skal ikke længere have samme adgang til vores attraktive marked. Det er filosofien om, at vi knytter os gennem handel, og gennem handel kan påvirke hinanden, som har båret EU. Den filosofi skal rettes mod klimaudfordringen. Det er vores bedste redskab til at sikre handling globalt.”
Kilde: Børsen, mandag, s. 4

Interne anliggender: De tyske konservative har sluttet fred - men hvor holdbar er den?
Berlingske var med til valgmøde i Münster, da de to konservative søsterpartier, CDU og CSU, i går i fællesskab skød Europaparlamentsvalgkampen i gang. Kontrasten til de mange år lange stridigheder mellem kansler Angela Merkel og CSU-formand Horst Seehofer om flygtningepolitik kunne næsten ikke være større skriver Berlingske søndag. “I modsætning til alle de andre partier i Tyskland har vi chancen for at kunne lede EU-Kommissionen i de kommende fem år med Manfred Weber,” siger Markus Söder, CSU, hvis parti har lagt tidligere tiders EU-skepsis på hylden op til Europaparlamentsvalget. Lige nu står Europas konservative til at blive den største gruppe I Europa-Parlamentet.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 13

Interne anliggender: Mere EU, men radikalt anderledes
I “Kort Sagt” i Jyllands-Posten søndag skriver Anton Stubbe Teglbjærg, udenrigs- og EU ordfører for Alternativets Unge, Svendborg blandt andet: “Europa er i en dyb identitetskrise. På den ene side står det europæiskeestablishment anført af Emmanuel Macron og hans kamp for en stadig tættere union; koste, hvad det koste vil. På den anden side står den evigt voksende bølge af populistiske og autoritære partier anført af Dansk Folkepartis nye ven, Matteo Salvini […] Frihandelsaftaler, der sætter multinationale virksomheders profit over demokratiske beslutninger, og beslutningsprocesser, der er mere lukkede og hemmelige end Fort Knox, er tydelige eksempler på dette demokratiske underskud. Alt dette, mens Europas rigeste trives, og næsten en tredjedel af Europasbefolkning lever på fattigdommens rand grundet en europæisknedskæringspolitik, som har suget penge ud af fællesskabet til fordel for de rigeste […] Det kræver en helt speciel form for ideologisk forblindelse, hvis man skal lukke øjnene for de store fremskridt, som EU har gjort inden for fred, frihed og fremskridt, og de enorme muligheder, Europa har for at blive et en social, humanitær og grøn stormagt. Europa kan investere massivt I den grønne omstilling og erklære krig mod den fattigdom, som trives under EU's business as usualpolitik […] Det kommer til at kræve mere EU, men også et radikalt anderledes EU.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 35

Interne anliggender: Macrons kamp
Politiken søndag skriver i sin leder blandt andet: ”Præsidentens krise kan påvirke hele EU. Han lovede middelklassen og de lavestlønnede skattelettelser for milliarder […] Macron fastholder planerne om en - tiltrængt - modernisering af pensionssystemet, men hvor er finansieringen for de sociale reformer, som han lover? Uden penge bliver det let tomme ord. Allerede i næste måned kommer Macron til at stå til regnskab over for vælgerne, når der er valg til Europa-Parlamentet. Han er under pres fra højrenationalisten Marine le Pen og hendes Rassemblement National (tidligere Front National). For mens europæeren Macron kæmper mod national krise, så forsøger nationalisten Marine le Pen at etablere sig som et europæisk kraftcenter, der samler andre af EU's nationalistiske partier som Dansk Folkeparti samt højreradikale partier som det tyske Alternative für Deutschland (AfD), det østrigske regeringsparti Frihedspartiet og det italienske regeringsparti Lega. På den led vedrører Macrons kamp for at genvinde det politiske fodfæste også meget mere end ham selv og Frankrig. Den kan få betydning for hele Europa - for tænk, hvis han taber”.
Kilde: Politiken, søndag, s. 1

Interne anliggender: Skal Europa-Parlamentsvalget afholdes samme dag som folketingsvalget?
I en kommentar i Berlingske søndag skriver Peter Kofod, MF og spidskandidat til Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti blandt andet: “Danmark skal til valgurnerne to gange senest 19. juni, og Dansk Folkeparti foreslår Lars Løkke at lægge valg til EUog folketing sammen […] Som de fleste nok ved, er kalenderen nemlig allerede prydet med en valghandling, nemlig Europa-Parlamentsvalget 26. maj. Så hvad med at slå to fluer med ét smæk? Så skal danskere ikke besværes med at skulle til stemmeurnerne ad flere omgange inden for kort tid, ligesom de også slipper for den ekstra udgift, der er forbundet med afholdelse af to valg i stedet for bare et. Derudover ser jeg en fordel for den demokratiske samtale ved en fælles valgdato. Sagen er jo desværre den, at Europa-Parlamentet, som det er i dag, bestemmer for meget […] Virkeligheden er jo den, at mange af de udfordringer, vi har på den nationale scene i dag, er skabt eller i hvert fald kompliceres af EU. Når Danmark er tvunget til at udbetale SU, børnepenge og andre sociale ydelser til EU-borgere, der kommer til Danmark for at arbejde og studere, så er EU jo synderen. Det er også EU, der i årevis har tilladt lovlig social dumping, kaostilstande og underbetaling i transportbranchen. For slet ikke at tale om EUs laissez faire-tilgang til at bevogte sine ydre grænser samtidig med, at vi i Danmark ikke kan indføre permanent grænsekontrol, uden at den danske regering skal gå tiggergang hos EU-Kommissionen.” I en kommentar i Berlingske søndag skriver Christel Schaldemose er medlem af EuropaParlamentet for Socialdemokratiet blandt andet: “Hvis Lars Løkke Rasmussen ringer til mig og spørger, om jeg vil anbefale et dobbeltvalg eller Europa-Parlamentsvalg og folketingsvalg hver for sig, er jeg ikke i tvivl. Jeg vil anbefale ham det sidste […] Det, der føles nærmest, føles også vigtigst. Og når det handler om EU, der skal konkurrere med folketingsvalget, så er det EU, der taber. Begge valg er vigtige og fortjener fuld opmærksomhed. For selv om meget af det, der foregår i EU, også er indenrigspolitisk vigtigt, er de to valg forskellige […] Jeg bebrejder ikke nogen, at der er mest fokus på folketingsvalget. Det forstår jeg godt. Men EU-debatten har måske aldrig været vigtigere, og det er afgørende, at danskerne kender de politikere, de sender I EU-Parlamentet, og ved, hvilken retning, de vil skubbe Europa i. EU og Europa har nemlig ændret sig meget siden valget for fem år siden. Flygtningekrise og klimakrise har skabt nye bevægelser i Europa med betydning for fremtidens Europa. Og Brexit har også skabt uro. Den stigende ulighed rundt om i EU har sat gang i bevægelser som De Gule Veste og har ført til diskussioner om, hvorvidt der er behov for en social dimension i EU-samarbejdet […] Det betyder noget, hvem Danmark sender til Europa-Parlamentet. Der er nemlig den afgørende forskel, at vi i EU ikke kun udarbejder lovgivning for 5,7 millioner danskere, men for 500 millioner europæere. Derfor skal valgene adskilles.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 5

Institutionelle anliggender: Bernhard-Henri Lévy: Modsat hvad populisterne selv påstår, er populismen folkets fjende
Ifølge en af Frankrigs mest fremtrædende mediefilosofer, Bernhard-Henri Lévy, domineres Europaparlamentsvalgkampen af Europas fjender. Bernhard-Henri Lévy har i månedsvis turneret med et teaterstykke, der er hans aktivistiske bidrag til at redde Europa skriver Information lørdag. I præsentationsteksten forklarer Lévy: “Europa med sine love, demokratier og ideer; tilflugtsstedet, der siden oplysningstiden har fungeret som et hjem for det frie individ og som forbillede for undertrykte over hele verden, har tilsyneladende mistet mælet og er blevet drænet for energi. Europa sidder med hænderne for ansigtet, og med truslen om at miste sin fremtid hængende over hovedet. Jeg hverken kan eller vil sidde stille, mens katastrofen indtræffer”. I et interview med Information lørdag siger han blandt andet: “Ved at stoppe den igangværende splittelse. Vi må modvirke den opfattelse, at Europa bare er en tom skal eller fire vægge, inden for hvilke de enkelte lande kan udarte politisk, som de vil. Vi kan ikke inden for EU have både liberale og illiberale regimer, både demokratier og demokraturer - det lader sig ikke gøre. Det må man gøre befolkningerne i de pågældende lande langt mere klart. De er nødt til at vide, hvilke risici de løber ved at stemme på illiberale kræfter”.
Kilde: Information, lørdag, s. 12-13

Institutionelle anliggender: Der er en ekstraregning på vej, hvis briterne tager endnu en EU-omgang
Berlingske lørdag skriver,at premierminister Theresa May stadig har et håb om at få sin Brexit-aftale igennem. Inden påskeferien bad hun alle medlemmerne i Underhuset om at “reflektere over den beslutning, som vi bliver nødt til at tage hurtigt, når vi kommer tilbage”. Den beslutning hun henviser til er om de alligevel vil stemme ja til hendes Brexit-aftale, for hvis der stemmes ja, så behøver briterne nemlig ikke at deltage I europaparlamentsvalget den 23. maj 2019. Den konservative Ingeborg Grässle, som er formand for Europa-Parlamentets budgetkontroludvalg har regnet ud at det vil koste mindst 21 millioner euro, hvis de 73 britiske parlamentarikere frem til 31. oktober i år igen skal rejse til Bruxelles og Strasbourg. Såfremt briterne får endnu en forlængelse og først træder ud efter et år, så stiger beløbet til 36.3 millioner euro. Den kendsgerning, at briterne i henhold til EU-traktaten skal deltage i parlamentsvalget, hvis ikke Theresa Mays skilsmisseaftale vedtages før valgdagen 23. maj det gentog kommissionsformand Jean-Claude Juncker i lørdags. I et interview på Altinget forudsiger en af Storbritanniens førende politologer, professor Simon Hix fra London School of Economics, at hvis det britiske valg til Europa-Parlamentet bliver afholdt, så vil EU-modstanderen Nigel Farages nye Brexit Party knuse Theresa Mays konservative. “Nigel Farage og hans nye parti, The Brexit Party, kommer til at vinde over alle andre. Men værst bliver det for toryerne. Farage vil slå dem ihjel ved det her valg," siger Simon Hix. Yderligere siger han: “"Det her handler ikke kun om at vinde europaparlamentsvalget. Det handler heller ikke kun om at udtrykke vores vrede. Den 23. maj bliver bare første skridt for Brexit Party. Vi vil ændre politik for altid,”.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 14; Altinget, søndag