Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information3. december 2018Repræsentationen i Danmark

Mandag den 3. december

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Klima: Det vigtigste klimamøde siden Paris
I flere af mandagens og weekendens aviser kan man læse om FN's COP24 klimamøde i den polske by Katowice, hvor der de næste to uger skal forhandles. Grønne organisationer og de internationale medier siger, at det kan blive det vigtigste klimamøde i verden siden Parismødet i 2015. Det har også Danmarks klima- og energiminister, Lars Christian Lilleholt (V), understreget. Forud for mødet har WMO-chefen, finnen Petteri Taalas, sagt, at verden ikke er på sporet af at overholde klimamålsætningerne. "Koncentrationerne af drivhusgasser er atter på rekordniveau, og hvis den aktuelle trend fortsætter, kan vi komme til at se temperaturstigninger på tre til fem grader ved århundredets afslutning," sagde han. Dertil kommer, at verden i 2017, og efter alt at dømme også i 2018, har stigende udledninger af CO2 efter tre år med stagnerende eller svagt faldende udledninger. På denne baggrund sætter ministre og embedsmænd fra næsten 200 lande nu hinanden i stævne i Polen. Uanset hvad der sker på mødet skal de globale klimaambitioner højnes. Det skriver Berlingske søndag.

Information skriver mandag, at Polen op til COP24 har slået sig op som et klimavenligt land, der med de store skove udgør et forbillede for hele verden. Det hænger dog dårlig sammen med, at den store klimakonference er sponsoreret af den statsejede kulindustri. Polen bød søndag velkommen til FN's COP 24 klimakonference. Polens miljøminister Henryk Kowalczyk har op til mødet opfordret lande over hele verden til at plante mere skov for at binde CO2 og dermed bremse global opvarmning. Men man skal ikke kratte meget i Polens grønne image før man får beskidte negle. Polens forrige miljøminister blev nemlig fyret, efter EU-domstolen dømte Polen til at stoppe træfældningen i den fredede urskov Bialowieza, som er på UNESCO's verdensarvsliste. Polens regering har også gjort det vanskeligt at etablere nye vindfarme med nye love. Energiministeren annoncerede også for nyligt, at alle planlagte vindfarme i Polen skal skrottes før 2040, selvom det er den billigste måde at producere elektricitet på. Polens regering støtter i stedet kulindustrien.

Berlingske og Jyllands-Posten skriver mandag, at 65.000 mennesker søndag deltog i en klimamarch i Bruxelles. De kræver at der bliver fastsat strengere krav for udslip af klimagasser. Marchen gik forbi EU's hovedkvarter i den belgiske hovedstad. Arrangørerne meddeler, at gårsdagens aktion var den største klimamarch nogensinde i Belgiens historie. I Jyllands-Posten kan man mandag læse, at klimatopmødet i Polen blandt andet er vigtigt, fordi det er første gang siden den store klimaaftale på klimatopmødet i Paris i 2015, at verdens ledere mødes. De skal gøre status over, hvordan det går med klimaindsatsen, og tale om, hvordan man kan gøre mere. Status er, at det ikke går for godt. FN's klimapanel, IPCC, kom for få uger siden med en rapport, der konkluderede, at verden hverken er på vej mod 1,5 eller 2 grader, men snarere mod 3 eller 3,5 grader. En anden rapport fra FN's miljøprogram, UNEP, har netop slået fast, at indsatsen skal femdobles, hvis man skal nå målene. USA's præsident Trump har også for længe siden sagt, at USA træder ud af Paris-aftalen. Brasiliens nyvalgte præsident, Jair Bolsonaro, har for få dage siden sagt, at Brasilien alligevel ikke vil være vært ved næste års klimamøde. Med USA ude af Paris-aftalen, Rusland i en nølende rolle, Kina i venteposition og Indien, som ikke er kommet ind i kampen endnu, er der ikke mange "tunge" lande tilbage, der kan tilbyde en indsats der batter. Samtidig har EU formentlig trukket sine løfter så langt som muligt i forhold til at love at reducere CO2 endnu mere.

I Politiken søndag og på Altinget mandag kan man læse, at danskerne er med på grønne afgifter på flyrejser, men at politikerne afviser det. En ny undersøgelse, som Megafon har lavet for Politiken, viser, at 59 procent af de adspurgte er enige i, at det er i orden, hvis alle flyrejser bliver pålagt et ekstra CO2-gebyr på 50 kroner. For otte måneder siden var det kun 46 procent, der var positive over for sådan en afgift. Altinget skriver mandag at transportminister Ole Birk Olesen (LA) holder fast i, at klimaafgifter ikke er vejen frem. "Klimaafgifter for luftfarten skal være grænseoverskridende enten gennem internationale aftaler eller på EU-plan. Derfor er EU's aftaler om luftfartens udledning af CO2 væsentlige værktøjer, da luftfartsselskaberne gennem disse aftaler stilles til ansvar for deres faktiske CO2-udledning og ikke pålægges en symbolsk afgift. En flad afgift på 50 kroner vil ikke løse de klimaudfordringer, vi står over for," siger han. Jacob Sørensen, ansat i Miljøøbevægelsen NOAH - Friends of the Earth Denmark, skriver i en kronik i Politiken lørdag, blandt andet: "De internationale aftaler virker ikke, tekniske løsninger er utilstrækkelige, klimavarslerne er deprimerende, alligevel sidder politikerne på hænderne. Men der er kun et reelt svar: Vi er nødt til at flyve mindre. [...] Det er tarveligt, når Venstres klimaordfører slår luftfartens klimaproblem hen med, at kun to procent af den samlede globale udledning af CO2 kommer fra fly. Luftfart udgør 17 procent af CO2-udslippet fra dansk transport. [...] Hvis vi skal nå Parisaftalen, er der ingen vej udenom, at danskerne vænner sig til at flyve mindre. Parisaftalen indebærer, at den globale udledning af klimagasser ændres til optag i 2050. Det ved vi, fordi der er kørt hundredvis af videnskabelige simuleringer, hvor temperaturstigningen er sammenholdt med scenarier for udledningen af klimagasser." Rune Lykkeberg, chefredaktør på Information, skriver i en kommentar lørdag: "Macron vandt magten på sit oprør fra midten. Nu har han mistet sin autoritet, fordi han er oppe imod den stærkeste politiske bevægelse i Vesten: kampen mod centrum. Dén demokratiske dynamik bliver scenen for de næste årtiers klimakamp. [...] Betingelserne for de Gule Vestes opgør med kongen er franske, men konflikten bliver i de næste årtier definerende for klimakampen: Det er ikke kun de fattige mod de rige. Det er mest af alt periferien, som hævner sig på centrum. De grupper af vælgere med lange uddannelser, som er relativt unge og bor i byerne, går mest op i klima. Det er også dem, der forurener mest. De grupper med kortest uddannelse, som er ældre og bor i forstæderne og på landet, er mest skeptiske over for klimapolitik, internationalt samarbejde og EU.”
Kilder: Berlingske, søndag, s. 20; Information, mandag, s. 12-13; Berlingske, mandag, s. 9; Jyllands-Posten, mandag, s.12, Politiken, søndag, s. 4, Altinget; Politiken, lørdag, s. 5-6; Information, lørdag, s. 2

Handel: G20-mødet er slut: Der var tabuer og forbudte ord
Flere af weekendens aviser skriver om det netop overståede G20-topmøde. I en analyse skriver Politikens Michael Jarlner blandt andet: "Der var simpelthen ting, der helst ikke skulle tales alt for meget om, da lederne af verdens 20 vigtigste økonomier i weekenden satte pen til papir for at skrive sluterklæringen fra det årlige G20-topmøde, der i år fandt sted i Argentinas hovedstad, Buenos Aires. [...] Et af de tabulagte ord var multilateralisme, som ellers har været en fast del af vokabulariet i sluterklæringer fra tidligere G7- og G20-møder. Men ikke mere. Forskellen udgøres af Donald Trump og hans Amerika først- politik, der harmonerer meget dårligt med alt for megen betoning af internationalt samarbejde eller 'multilateralisme', om man vil. For overhovedet at få USA med på en sluterklæring måtte ikke mindst europæerne acceptere, at man droppede formuleringer om, at protektionisme og handelsstridigheder er økonomisk skadelige, og at internationale institutioner er nødvendige og nyttige. [...] I G20-mødets sluterklæring fik europæerne dog med, at den historiske FN- klimaaftale fra Paris er uafvendelig, og at verdens ledere fortsat er forpligtet til at omsætte den i handling. Det står i punkt 20. I punkt 21 står dog, at USA, verdens største økonomi, stadig har tænkt sig at trække sig ud af klimaaftalen og i øvrigt 'bekræfter sit stærke fokus på økonomisk vækst'. [...] Men der var også lyspunkter: USA og Kina enedes om en art våbenstilstand i den ellers eskalerende handelskrig. [...] Det er betegnende, at den økonomiske våbenhvile kom på plads ved et bilateralt møde mellem Kina og USA, mens G20-mødet nøjedes med at blive enige om nødvendigheden af at reformere Verdenshandelsorganisationen, WTO, der ellers netop er sat i verden for at bilægge handelskonflikter. Igen søgte USA altså uden om de internationale organisationer."

Jyllands-Posten skriver også søndag om G20-mødet i Buenos Aires. Man kan blandt andet læse, at Trump allerede inden ankomst havde aflyst det planlagte møde med Putin. EU's præsident Donald Tusk havde også oplyst på en pressekonference, at EU vil indføre nye sanktioner mod Rusland. Inden den officielle åbning af G20 blev verdenspressen vidne til en ceremoni, der dokumenterer, at det kan lade sig gøre at ændre spillereglerne gennem forhandlinger. Sammen med Mexicos præsident, Enrique Pena Nieto, og Canadas premierminister, Justin Trudeau, underskrev Donald Trump den frihandelsaftale mellem USA, Canada og Mexico, der under det mindre mundrette navn USMCA afløser den gamle Nafta-aftale, som Trump opsagde efter sin tiltræden.

Børsen mandag skriver også om våbenhvilen i handelskrigen mellem USA og Kina, hvor USA's præsident Trump og Kinas Xi Jinping fandt hinanden på G20-mødet. Den dårlige nyhed er dog, at våbenhvilen ikke nødvendigvis er et skridt mod varig fred. Alastair Newton, forhenværende britisk topdiplomat, investmentbanker og global kommentator, påpeger, at man intet andet har opnået end en kortvarig udsættelse af en eskalering af handelskrigen. "Utvivlsomt vil investorerne mandag morgen trække vejret lettet. Men de må ikke et sekund være i tvivl om, at handelskrigen mellem USA og Kina på ingen måde er overstået. Samt at faren for en eskalering, der nu er udsat nogle uger, fortsat er høj," skriver Newton. Både Donald Trump og Xi Jinping er dog stolte over, at de markerede afslutningen af G20-mødet ved at forlade forhandlingerne i enighed. "Det var et strålende og produktivt møde med ubegrænsede muligheder for både Kina og USA," tweetede Donald Trump efterfølgende. Kinas udenrigsminister Wang Yi citeres i den statskontrollerede kinesiske avis Global Times, for, at "Kina er villig til at øge importen med grundlag i egne behov, at åbne markederne og tilfredsstille USA's legitime bekymringer i en reformproces med åbninger."

I Informations leder lørdag, kan man blandt andet læse: "Med den saudiarabiske kronprins Mohammed bin Salmans ankomst til G20-topmødet i Buenos Aires kan det konstateres, at postyret efter mordet på den prominente journalist Jamal Khashoggi i Istanbul er overstået. Det er således slået fast, at det internationale samfund i det store og hele har indstillet sig på, at mafiamord begået af regeringer med sæde i FN - Saudi-Arabien blev i foråret genvalgt som medlem af verdensorganisationens menneskerettighedskomité - fremover vil høre til dagens uorden. ” Berlingske skriver lørdag om Ruslands præsident Putin og den saudiarabiske kronprins Mohammed bin Salman og at Rusland og Saudi-Arabien er totalt isoleret på G20-mødet. Rusland har optrappet krisen med Ukraine i spørgsmålet om Krim. Det er en krise, der truer freden i området og især omkring halvøen. Ikke engang Donald Trump vil mødes med Putin, som det ser ud lige nu. Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, er ligeledes isoleret efter mordet på den saudi-arabiske journalist og systemkritiker Jamal Khashoggi. Det har også betydet, at kronprinsen ikke får et møde med præsident Trump. Stemningen var så presset i forhold til Rusland og Saudi-Arabien, at Putin og bin Salman demonstrativt lavede en 'high five' hilsen, da de mødte hinanden. Der er øvrige spændinger på G20-mødet i form af forholdet mellem den franske præsident Emanuel Macron og USA's Donald Trump. Macron har nemlig markeret, at han ikke vil finde sig i alt fra USA's side. Han kritiserede indirekte Trumps beslutning om at trække USA ud af Paris-aftalerne. Macron mener, at EU ikke kan indgå handelsaftaler med lande, som forsøger at skaffe sig handelsfordele ved ikke at ville overholde klimaaftalerne.

Information skriver i sin leder mandag blandt andet: "I sidste øjeblik blinkede præsident Donald Trump, da han sad over for præsident Xi Jinping til middag lørdag aften i Park Royal Hotel i Buenos Aires. Hans trussel om at hæve straftold på import af 200 milliarder dollar i kinesiske varer fra 10 til 25 procent den 1. januar, udsættes til 1. marts 2019. Inden da forpligter de to ledere sig til at rede trådene ud i deres komplekse økonomiske relationer. USA og Kina har med andre ord kun tre måneder til at blive enige om en magisk formel til at bilægge en strid, der har stået på, siden Kina blev optaget i Verdenshandelsorganisationen i 2001. [...] Ikke desto mindre er en våbenhvile at foretrække fremfor en ødelæggende handelskrig. Faktum er, at Trumps trussel om at hæve straftolden fra ti til 25 procent på halvdelen af USA's årlige import, ikke alene vil skade begge landes økonomier. Konsekvenserne ville brede sig som ringe i vandet, børsmarkederne kunne gå i sort. [...] I EU og Japan er frustrationen over kinesernes handelspraksis lige så stor som i USA. Tilsammen ville USA, EU og Japan uden tvivl kunne fravriste Kina flere koncessioner, end Trump magter."

B.T. skriver lørdag også om G20-topmødet i Argentina. "Det helt store emne under G20 er handelskrigen mellem Kina og USA, der er eskaleret siden i sommer, hvor USA indførte straftold på al kinesisk import til USA, hvilket Kina så har gengældt. Det er en handelskrig, som vi ikke har set i årtier," siger Jens Ladefoged Mortensen, lektor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet til avisen og fortsætter: "Det værste, der kan ske, er et tweet fra Trump på vej ind i sit fly, hvor han fortæller, at han fordobler tolden på kinesiske varer, fordi der i hans øjne ikke er kommet indrømmelser fra kineserne. Markedet og andre regeringer er bange, for det er ikke lige det her, verdensøkonomien har brug for lige nu (hvor konsekvenserne af Brexit fortsat står uklart, red). Man frygter, at sprogbrugen og retorikken er blevet så hård, at det hele eksploderer."
Kilder: Politiken, mandag, s. 6; Jyllands-Posten, søndag, s. 12; Børsen, mandag, s. 24-25; Information, lørdag, s. 28; Berlingske, lørdag, s. 8; Information, mandag, s.20; B.T., lørdag, s. 14

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Den britiske miljøminister frygter en ny EU-folkeafstemning

Den britiske premierminister, Theresa May, har svært ved at holde sammen på sin regering under den hårde skilsmisse med EU. Ifølge BBC har det tiende medlem af regeringen, siden Theresa May løftede sløret for aftalen om det britiske EU-exit, nu trukket sig efter at Sam Gyimah i weekenden meddelte at han trækker sig fra posten som uddannelses og forskningsminister. Det sker i protest mod regeringens "naive" brexitplan. Det skriver Jyllands-Posten og BT i lørdags. En af de ledende EU-modstandere i Theresa Mays regering har i weekenden været ude og fortælle at den foreliggende brexitaftale ikke er perfekt. Miljøminister Michael Gove fortæller til BBC at hvis aftalen ikke vedtages af et flertal i parlamentet den 11. december, så er der risiko for, at et parlamentsflertal vil gå ind for endnu en folkeafstemning om briternes udtræden af EU. Jyllands-Posten og BT Metro skriver mandag, at arbejderpartiet Labour har meddelt, at det vil fremsætte et mistillidsvotum til May, hvis brexitaftalen forkastes. Ifølge Theresa May bliver en Brexit-aftale, uanset hvad det ender med, ikke bedre for briterne end hvis de var blevet i EU. “Hvad angår Storbritanniens frigørelsesprojekt, så fortsætter det sin kurs lige lukt ud over afgrunden. Ikke så snart var det lykkedes premierminister Theresa May at præsentere en skilsmisseaftale, før regeringsflugten eskalerede, og oprøret mod oprøret truede med at bryde ud i lys lue. Nu har May så selv måtte indrømme, at uanset hvilken Brexit-aftale, det ender med, så kommer den ikke til at være bedre for Storbritannien, end hvis nationen var blevet i EU. Indimellem betyder frigørelse, at man må flytte fra sine forældres bofællesskab i Bruxelles til en etværelses uden vand og varme i Udkantseuropa,” skrives der lørdag i Ugerevy i Information. Siden briternes Brexit-afstemning i juni 2016 har tusinder af britiske statsborgere søgt om statsborgerskab rundt omkring i Europa inden Brexit træder i kraft. Berlingske skriver lørdag at i Danmark har der i 2016 og 2017 været en tidobling i antallet af briter, der søgte dansk statsborgerskab, i forhold til de to foregående år og Irland har i år haft flere end 8.400 ansøgninger om måneden fra briter, der søger irsk statsborgerskab. Berlingske skriver endvidere at briternes Brexit-beslutning har skabt stor usikkerhed om muligheder for at bo, arbejde og studere på tværs af grænserne i fremtiden. Derfor har mange briter allerede valgt at gardere sig og nærstuderet familieforbindelser og andre relationer til EU-lande.
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 12; BT Metro, mandag, s. 4; BT, søndag, s. 13; Berlingske, søndag, s. 30-31; Jyllands-Posten, søndag, s. 18; Information, lørdag, s. 4

Andre EU-historier

Migration: EU har rykket den voldelige grænsemur til Fort Europa helt ud af kontinentet
I et debatindlæg søndag i Politiken skriver Ahlam Chemlali, programleder, Kari Øygard Larsen, antropolog og Andreas Hennings Jespersen, praktikant i Dignity, Dansk Institut mod Tortur om at Europas grænser er rykket mod syd og beskyttes på måder, der strider mod de menneskerettigheder, der ellers vægter højt. “Siden flygtningekrisen i 2015 har det at forhindre migration til Europa stået højt på EU's dagsorden. Målet har været at lukke de ydre grænser. Til det formål har EU indgået aftaler med lande som Libyen, Marokko, Niger og Mali. Aftalerne går ganske enkelt ud på, at EU sender penge til landene, som til gengæld tilbageholder afrikanske migranter, inden de når til Middelhavet. På den måde har EU rykket muren til Fort Europa helt ud af kontinentet. Og det virker! Ifølge den Internationale Organisation for Migration, IOM, ankom der i årets første otte måneder kun 19.874 migranter til Italien mod 99.126 i samme periode i 2017. Og på en rejse til Niger roste EU-Parlamentets italienske præsident, Antonio Tajani, landets sikkerhedsstyrker for at reducere migrantstrømmen med 95 procent på to år. Således belønner vores EU-institutioner autoritære og autokratiske regimer, militser og smuglernetværk for at tilbageholde afrikanere. Men blot fordi EU har udliciteret sikkerhedsarbejdet til andre, kan vi ikke løbe fra vores ansvar. Sandheden er nemlig den, at vi som EU-borgere har andre menneskers værdighed og liv på samvittigheden, når vi overlader tilbageholdelsen af migranter til sikkerhedstjenester, militser og menneskesmuglere, som udøver tortur og brutal vold. [...] Som EU-borgere kan vi ikke flygte fra vores ansvar. For selv om det ikke er os, der bemander muren, så er det os, der betaler den. Der er i EU et legitimt politisk ønske om at beskytte de ydre grænser, men vi kan som EU-borgere ikke lukke øjnene for de menneskerettighedskrænkelser, de nuværende løsninger medfører. Der er behov for en mere human håndtering af migranterne og en bedre monitorering af de 'sikkerhedsarbejdere', der bemander Europas mur i det nordlige Afrika. [...] Den danske regering må derfor arbejde for, at EU's grænsepolitik flugter med Lissabontraktatens grundlæggende værdier (paragraf 2), som er baseret på “respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal.”
Kilder: Politiken, søndag, s. 7

Klima: Eksperter er enige: Brug plastikudfordringen aktivt i din investering
Børsen skriver mandag, at verden er ved at drukne i plastik. Ifølge Ellen MacArthur Foundation vil der i 2050 være mere plastik end fisk (målt i vægt) i verdenshavene, hvis ikke der bliver gjort noget ved problemet. EU griber derfor ind med et totalforbud mod blandt andet engangsprodukter af plastik som sugerør og bestik i 2021, og flere andre politiske tiltag er på vej. EU'S mål er, at al plastikemballage i 2030 er genbrugeligt.
Kilde: Børsen, mandag, s. 4

Migration: Løgnedetektorer testes som en del af grænsekontrol
Et EU-støttet projekt forsøger i disse dage at finde svar på om højteknologiske løgnedetektorer udstyret med kunstig intelligens kan være med til at sætte en stopper for illegale rejsende i europæiske lufthavne. Den nye teknologi bliver testet i tre EU-lande - Grækenland, Ungarn og Letland. Jyllands-Posten skriver mandag at ifølge EU-Kommissionen, som har støttet det såkaldte iBorderCtrl-projekt med knap 34 millioner kroner har det ”en unik tilgang til afsløring af bedrageri”, herunder at spotte illegale migranter og forhindre kriminelle og terrorister i at komme ind i EU. Flere eksperter har dog kritiseret den nye teknologi, blandt andet Bennett Kleinberg, som er professor i datavidenskab ved University College London, som ifølge The Guardian har sagt, at systemet ”kan føre til en implementering af en pseudovidenskabelig grænsekontrol.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 13

Institutionelle anliggender: Hjort ignorerer EU-fakta
EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth (DF) skriver i Læserne Mener i Berlingske mandag følgende: “Ifølge Claus Hjort er der heller ikke noget at se på trods af, at Emmanuel Macron vil have en EU-hær, Angela Merkel vil have en EU-hær, EU-Kommissionen ønsker en EU-hær og Europa-Parlamentets flertal vil have en EU-hær. Alligevel konkluderer Danmarks forsvarsminister i sin kronik i Berlingske 27. november, at han er “forvisset om, at en egentlig Europa-hær ikke er på tale.” Det kan da godt være, at Claus Hjort synes, at EU ikke skal have sin egen hær. Men det nytter jo ikke noget, når hele debatten i Bruxelles handler om, at EU skal udstyres med sin egen hær! Hjort siger, at EUs forsvarsambitioner ikke er en udfordring til NATO. Men hele debatten om en EU-hær er ansporet af Merkels og Macrons besværgelser om, at vi ikke længere kan stole på USAs vilje til at forsvare Europa. Derfor skal Danmark holde fast i forbeholdet!”
Kilde: Berlingske, mandag, s. 27

Institutionelle anliggender: EU-skeptikernes argumenter holder ikke
I et debatinlæg mandag i Jyllands-Posten skriver en statskundskabsstuderende følgende: “Danskernes gentagne nej til afskaffelsen af de danske EU-forbehold er resultatet af en polariseret debat, som tager udgangspunkt i en forældet forståelse af suverænitet. [...] Heller ikke forsvarsforbeholdet sikrer os dansk suverænitet. Tværtimod har vi lukket os selv ude af et samarbejde, som i forvejen var frivilligt at deltage i, på grund af en frygt for en samlet EU-hær, som ikke bliver til noget. En af Storbritanniens anker ved Brexit er, at landet må forlade samarbejdet på sikkerhedsområdet. Det bør vi tage som et vink med en vognstang - og bakke uforbeholdent op om et øget sikkerhedspolitisk samarbejde i EU. Hvis ikke Folketinget selv træffer beslutningen om afskaffelsen af de danske EU-forbehold, så lad os have som ambition, at langt flere danskere ved, hvad der er på spil, inden vi eventuelt kalder til folkeafstemning på den anden side af det kommende folketingsvalg.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 17

Sikkerhedspolitik: Efter Kertj: Næste gang kan det være Bornholm
Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag blandt andet: “Skal det russisk-ukrainske flådesammenstød i Kertsjstrædet bekymre Danmark? Ja, og i høj grad. Rusland er en nabo, der virker fjern, men også farlig. Ukraine er en genbo, som i alle henseender står os nærmere, og som de fleste kan sympatisere med i disse års konflikt, udsprunget af Kremls forsøg på at underlægge sig Ukraine, indtil for nylig en russisk koloni, hvor sovjetdiktatoren Josef Stalin i 1930'erne lod fem millioner mennesker omkomme i en planlagt hungerkatastrofe. [...] Statsminister Løkke Rasmussen talte onsdag klart i Bruxelles om mangt og meget, herunder den fredsbevarende Europæiske Union. Deri gjorde han ret. Måske skulle han lige så klart have meldt ud, at Danmark støtter de igangværende bestræbelser på at oprette et troværdigt europæisk forsvar, nu da USA's præsident Trump har ødelagt Nato, muligvis på vegne af sin ven og medspiller i Moskva, Vladimir Putin. Ruslands aggressive optræden - fra krigen mod Georgien i 2008 til annektionen af Krim i 2014 og den slet skjulte krig i Donbas med indtil videre 10.000 dræbte er åbenlys og udgør en trussel mod Europas fred. [...] Danmark og andre europæiske lande har et strategisk problem, dets navn er Rusland, og det bør ikke glemmes før næste års valg til såvel Folketinget som Europa-Parlamentet. Lad os ikke glemme dem, der taler imod Europas samling og bortforklarer Ruslands forbrydelser.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 30

Klima: Grænsehandelen belaster miljøet
Maria Reumert Gjerding præsident, Danmarks Naturfredningsforening og Brian Mikkelsen administrerende direktør, Dansk Erhverv skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag følgende om grænsehandlen: ”Der er nemt at blive meget pikeret over en EU-Kommission med laissez faire-tilgang. Men perspektiverne i en EU-Kommission, som vælger at lade stå til, er jo faktisk meget alvorlige og rækker langt ud over en lokal tvist i Europa om ølog sodavandsdåser. Det vil nemlig åbne ladeporte for unddragelsesmuligheder ved, at medlemsstater kan lave "ø-løsninger" og zoner, hvor miljøregler ikke gælder, når nogen finder det opportunt. For hvis det bliver tilladt at undlade at opkræve lovpligtig pant i særlige områder uden objektive grunde, så er perspektiverne for en underminering af den europæiske strategi for cirkulær økonomi og bedre genanvendelse enorme. Tænk for eksempel på de kommende krav til producentansvar på emballager i EU i 2025 og initiativerne for at minimere forbruget af plast. Ser man på grænsehandel, så skal man tage hele billedet med. Og gør man det, så bør det være klart for enhver, at der bør indføres tysk pant i hele Tyskland.”
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 25

Institutionelle anliggender: Højre og venstre bytter plads i det politiske spektrum
Jyllands-Postens sikkerhedspolitiske korrespondent Jørn Mikkelsen skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag: ”Mange af de yderste højrepartier i Europa fylder rækkerne med medlemmer, der tidligere så sig som venstrefløj. Utallige vælgermålinger viser, at mange mennesker fra små kår nu stemmer til højre, hvor de tidligere identificerede sig med venstre. Højrepartierne har bredt sig ud politisk. Typisk er, at de oprindeligt opstod på én bærende idé; mod indvandring, mod skat, mod EU og så videre. Men de favner nu tit også den såkaldt lille mand og giver bredt stemme til hans protest mod "dem deroppe", voksende ulighed, forringelser af velfærdsstaten. Tendensen går igen i hele Europa. Fra Italiens Lega, over Le Pen-bevægelsen i Frankrig, Ukip i Storbritannien, AfD i Tyskland og til såmænd også Dansk Folkeparti, der næppe vil benægte, at det har flyttet sig mod venstre. Disse partier påstår alle at repræsentere samfundets svageste. Tydeligt er skreddet også i synet på EU. Oprindeligt var de borgerlige stærkt for og venstrefløjen tilsvarende imod. Det er i dag vendt delvist på hovedet. EU-skepsissen har bredt sig mod højre, mens venstre med enkelte undtagelser nu bakker helhjertet op om EU.”
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 24

Det digitale indre marked: Kan kunstig intelligens redde hvalerne og regnskoven? Ja, mener Google
Politiken skriver lørdag, at Google har indledt en charmeoffensiv for at overbevise skeptikere om fordelene ved kunstig intelligens. Ved
en konference, som Google netop har afholdt i Amsterdam, var politikere og journalister fra hele Europa, samt flere fra Afrika og Asien, inviteret til at møde nogle af koncernens absolutte topfolk inden for den kontroversielle teknologi samt høre om, hvorfor Google håber, at EU ikke vil skride hårdt ind med regulering af den. De seneste måneder har selskabet været ramt af en række dårlige sager i medierne. Blandt andet anklager om skatteunddragelse, monopolmisbrug og store EU-bøder.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 10

Udenrigspolitik: Trumps højrehånd vil støtte Europas nationalister med millioner af dollars
Steve Bannon, Donald Trumps tidligere strateg, rejser Europa tyndt i øjeblikket for at samle Europas højrenationale partier i en ny international bevægelse, der skal slå igennem i EU ved valget til Europa-Parlamentet i maj næste år. Det skriver Politiken lørdag. ”De enkelte partier i Europa er klar. Europa kommer til at opleve et fokus og en intensitet blandt vælgere og medier, så det vil minde om et regulært præsidentvalg,” sagde Steve Bannon ved et møde i Washington. De etablerede politikere i Europa slår lige så hårdt tilbage mod Steve Bannon og hans projekt. “Kære mr. Bannon. Tag hjem. Hvis du vil være turist, så vær det. Men det er bedst for dig at tie stille,” lød det fra Antonio Tajani, den italienske formand for Europa-Parlament på et møde tidligere på efteråret. Der kan ske meget inden valget i maj, men foreløbig ligner Steve Bannons europæiskekampagne et tilbagetog.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 6

Institutionelle anliggender: Viktor Orbáns tro væbner: EU-institutioner har løjet om migration
I et debatinterview til Berlingske lørdag beretter journalist Troels Heeger om Ungarns udenrigsminister Péter Szijjártó, der netop har været på besøg i Danmark for at mødes med integrationsminister Inger Støjberg (V) og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA). Péter Szjijjarto insisterer på, at Ungarn under Viktor Orbán er et mønstereksempel på et velfungerende demokrati. ”Ungarn er et demokrati. Vi er et kristent demokrati. Lad os sige det sådan. Vi synes ikke, at man kan sige, at et demokrati med et mærkat er mere værd end et andet. Demokrati er demokrati. Punktum,” sagde den ungarske udenrigsminister blandt andet. I en nylig rapport sår den hollandske europa-parlamentariker Judith Sargentini tvivl om Ungarns demokrati og retsstatens sundhedsstilstand. Rapporten udtrykker bekymring for den politiske udvikling i Ungarn og det værdigrundlag, der gerne skulle binde EU-landene sammen. På baggrund af rapporten har et flertal i Europa-Parlamentet for nylig stemt for at indlede en såkaldt artikel 7-proces, der kan ende med at fratage Ungarn stemmeretten i EU. Péter Szijjártó har affejet Sargentini-rapporten som et udtryk for ”en smålig hævn” fra andre EU-lande, der angiveligt er bitre over Ungarns migrationspolitiske standhaftighed.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 6-7

Sikkerhedspolitik: Europa må slå i bordet over for Putin
Anders Storgaard, landsformand for Konservativ Ungdom, og Andreas Amdissen, udenrigspolitisk ordfører for Konservativ Ungdom, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag følgende: ”Rusland har med sin beskydning af ukrainske skibe genoptaget sine aggressioner, og hvis EU ikke reagerer hurtigt, risikerer vi, at Rusland krænker ukrainsk suverænitet mere og mere. Putin forsøger endnu engang at lukrere på vestlig passivitet, og hvis historien er nogen lektie, så er det på tide at råbe vagt i gevær. Ved at beslaglægge ukrainske flådefartøjer har Rusland eskaleret konflikten med nabolandet Ukraine og samtidig sat sig på Det Azovske Hav, hvor den ukrainske flåde ikke længere kan sejle til og fra. [...] Imens sidder Europa, anført af Angela Merkel, på hænderne og har meldt sig som mæglere i konflikten, alt imens man lader russerne udvide deres magt i Europagennem Nord Stream 2. Det er, som om at alvoren slet ikke er gået op for Berlin, der tror, at man med venlige ord kan appease den tidligere KGB-agent i Kreml. Det er et ofte talt sprog, som Putin tydeligvis ikke taler. [...] Hvis vi skal undgå, at situationen eskalerer ud af kontrol, er det på tide at slå i bordet over for Putin. Intet regime skal have lov til at invadere og beskyde frie, europæiske nationer. Derfor må EU - og resten af Vesten - stå sammen, indføre strammere sanktioner og for hver russisk optrapning svare igen med yderligere tiltag, der kan støtte ukrainerne. KGB-agenten i Kreml forstår kun styrke, og vi bør vise ham, at Europa ikke er svag.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 35

Migration: Hvis Trump virkelig vil bygge den mur, kunne han lære af Europa
Berlingske skriver lørdag i sin leder følgende om USA's præsident Donald Trump: ”Donald Trump er i gang med flytte den amerikanske debat om indvandring i europæisk retning, og mange af de løsninger, han drømmer om, er de samme tiltag, som europæiske politikere forhandler om i EU og på nationalt niveau. Faktisk er Trump ved at blive så europæisk, at EUs kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, skulle tage og invitere USAs præsident på studietur for at dele ud af vores erfaringer med asylbehandling, tilbagesendelsesaftaler, lejre...og mure! For mens det kniber med udførelsen af Trumps valgløfte om at opføre en mur mellem USA og Mexico, så ved vi godt her i Europa, hvordan man bygger mure, der skal holde indvandrere ude. [...] Også i Europa har vi en erkendelse af, at det gamle asylsystem er blevet til en bred indvandringskanal. Asylansøgere rejser gennem mange sikre lande, før de når frem til USA eller Europa for at bede om beskyttelse, og derfor står europæiske politikere i kø for at udfordre den asyltradition, vi har haft siden Anden Verdenskrig. Der tales om asylstop, opsigelse af konventioner og mulighed for at afvise asylansøgere for i stedet at bistå til at beskytte dem i andre lande. De europæiske lande har også taget nogle vidtgående skridt. EU har indgået en flygtningeaftale med Tyrkiet, som har bremset strømmen af både krigsflygtninge og illegale migranter, og EU-lederne har aftalt at arbejde for såkaldte regionale modtagecentre i Afrika, hvor man vil sætte nødstedte mennesker af, som man fisker op ved redningsaktioner i Middelhavet. Herfra skal de så kunne søge om asyl i EU. [...] På mange måder er Trump både mere ærlig og mere ineffektiv end den typiske europæiske toppolitiker. Samtidig vil mange af os gerne skrive under på, at Trump ofte går for langt; som da hans politik førte til ubærlige adskillelser af børn fra deres forældre ved grænsen til Mexico. Hans måde at omtale andre mennesker på er også ubærlig, men der er også en fællesnævner: Debatten i både USA og Europa handler nu i høj grad om asylregler, og Trumps opgør med asylretten er simpelt hen ærke- europæisk.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 3

Institutionelle anliggender: Varoufakis stiller op til EU-Parlamentet - i Tyskland
Jyllands-Posten skriver søndag, at Grækenlands tidligere finansminister, Yanis Varoufakis, som under Grækenlands gældskrise hamrede løs på "trojkaen", det vil sige EU-Kommissionen, Den internationale Valutafond og Den Europæiske Centralbank, som bestemte betingelserne for grækernes lån, er kandidat til valget til Europa-Parlamentet i Tyskland. Søndag blev han valgt som kandidat til valget af den tyske afdeling af den europæiske bevægelse The Democracy in Europe Movement 2025 (DiEM25), som han er medstifter af. Efter valget sagde grækeren: ”Jeg accepterer (nomineringen), fordi det indkapsler den nye transnationale politik, vi har brug for i Europa. Det skriver Jyllands-Posten søndag. I de kommende måneder vil Varoufakis føre valgkamp om en plads i Europa-Parlamentet i Tyskland, men også i Grækenland og andre EU-lande, lyder det fra schweiziske avis Neue Zürcher Zeitung. Information skriver lørdag, at under et pressemøde i Berlin plæderede Varoufakis følgende: ”EU skal demokratiseres, ellers falder det fra hinanden,” lød det advarende fra Varoufakis, der henviste til en ”racistisk-populistisk regering i Italien”, ”et splittet tysk samfund” og et ”depressivt Grækenland”, der onsdag oplevede endnu en generalstrejke. For at skabe et ”europæisk forår” fremsatte Varoufakis på pressemødet visioner om et omfattende europæisk investeringsprogram på 500 milliarder euro til grøn energi, en øget regulering af finansverdenen og et opgør med den europæiske sparepolitik, som han ser som højrepopulismens vigtigste næringskilde. DiEM25 har godt 8.000 medlemmer i Tyskland og omkring 100.000 globalt.
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 14; Information, lørdag, s. 18-19

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Sådan bør EU's milliardstore forskningspulje fordeles
Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) var fredag i Bruxelles for at forhandle om, hvor vægtlodderne i Unionens fremtidige forskningssamarbejde skal lægges. Det skriver Altinget i dag mandag. Tommy Ahlers mener ikke, at der bør være nogen lette genveje til at få penge til forskningsprojekter, når midler fra EU's enorme Horizon-forskningspulje på omkring 700 milliarder kroner skal fordeles. "Når det kommer til forskning, så handler det kun om én ting: Det bedste projekt skal have midlerne. Det skal EU holde fast i," siger ministeren.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Mange tunger taler på vegne af Rumænien
Politiken skriver søndag, at den rumænske EU-ambassadør, Luminita Teodora Obobescu, mener, at Rumæniens kommende formandskab for EU, der starter den 1. januar, hviler på fire søjler. Fire søjler, hvor EU under rumænsk ledelse skal blive stærkere økonomisk, et mere sikkert sted at leve, have en stærkere global stemme og samtidig værne om de fælles værdier. Hvis ikke man vidste andet, kunne man tro, at dette var en helt almindelig orientering om prioriteterne for et kommende EU-formandskab. Men det er under tre uger siden, at den rumænske præsident offentligt sagde, at hans land ikke var klar til at overtage formandskabet, og at han, præsident Klaus Iohannis, derfor mente, at regeringen burde gå af. Det er lidt over tre uger siden, at Rumæniens europaminister gik af. Det er halvanden måned siden, at EU-kommissionen forstærkede kritikken mod Rumænien for at være korrupt og i strid med EU's grundlæggende værdier. Og det er bare få dage siden, at den rumænske finansminister ville indskrænke arbejdskraftens fri bevægelighed og kræve, at rumænere, der har arbejdet over fem år i udlandet, ikke skal have lov til at komme hjem igen. Der har længe været bekymringer i forhold til Rumæniens evner til at klare et formandskab, der som bekendt går på skift mellem EU's medlemsstater. Det er det land, der 1. januar sætter sig i spidsen for EU med en spritny minister i stolen.
Kilde: Politiken, søndag, s. 14

Klima: Hentet op af jorden og dumpet på herrens mark
Politiken bringer søndag en reportage om Polen og landets kulmineaffald. Politiken skriver blandt andet polakkerne vil stritte hårdt imod, når resten af EU kræver strammere klimakurs på topmødet. Kul er globalt i strid modvind. Det udleder massive mængder af CO2, når det afbrændes, og i rapport efter rapport har videnskaben advaret om, at kulkraft skal udfases hurtigst muligt for at undgå ødelæggende klimaforandringer. Her ønsker EU at tale med en stemme, men det er svært. For på den ene side står en gruppe på omtrent ti lande, herunder Danmark, der ønsker at udfase kul hurtigt og helt at standse unionens CO2-udledninger i 2050. Noget, der kun kan lade sig gøre, hvis alle kulminer lukkes. Men en lille gruppe lande anført af Polen stritter kraftigt imod. De advarer om, at EU i mange år frem ikke kan klare sig uden kul. Så bliver man bare afhængig af russisk naturgas, lyder argumentet. Eller af vind, som man ikke kan regne med, når det som i den forgangne tørre sommer var nærmest vindstille i lange perioder. De påpeger også, at EU faktisk har brug for mere kul, end der produceres. Sidste år steg EU's kulimport 60 procent til 1.230 milliarder kroner. Det svarer til seks procent af alle de penge, EU bruger på energiimport. Så hvis man er forhippet på at sløjfe kul i EU, skal man bare hente det et andet sted. Dermed markerer Polen sin status som EU's frontløber på kulområdet.
Kilde: Politiken, søndag, s. 18-23

Økonomi: Den globale vækst har toppet
I en analyse i Berlingske mandag, skriver Jeppe Christiansen, administrerende direktør i Maj Invest, blandt andet: "Den gode nyhed er, at der ikke er noget, som tyder på økonomisk recession, og derfor er der næppe risiko for et aktiedyk af den karakter, som vi så under dotcom-boblen og finanskrisen. Men til gengæld er der flere risici, som rykker tættere på. Enkelte lande som England, Italien eller Brasilien kan godt blive ramt af recession. Og man kan sagtens opleve aktiekursfald på 20 procent. Det er jo helt normale risici i en markedsøkonomi - vi har næsten glemt det, fordi vi nu i ni år har haft økonomisk fremgang styret af den amerikanske og kinesiske vækstmotor. [...] De fleste europæiske lande har plads til betydelig vækst. Husholdningerne har sparet meget op, renterne er lave, og højkonjunkturen er kun lige begyndt. Men desværre er EU- væksten holdt nede af de store gældsproblemer i Sydeuropa og den svage private efterspørgsel som følge af den meget tilbageholdne udlånspolitik i bankerne, som har været ramt af solvensproblemer og ny restriktiv regulering. [...] Den aftagende vækst i Kina og den aftagende vækst i EU betyder, at stigningen i olieefterspørgslen bliver mindre end forventet. Samtidig producerer USA mere olie end nogensinde." I et debatindlæg på Altinget mandag, skriver Jan Høst Schmidt, seniorrådgiver i Tænketanken Europa, blandt andet: "Danmark har en klar interesse i at blive medlem af EU's bankunion. For det første reducerer bankunionen risikoen for, at en ny finanskrise igen udvikler sig til en økonomisk katastrofe, hvor skatteyderne skal hoste op med kapital til nødlidende banker. [...] Eurozonen vil udgøre 85 procent af EU's BNP, og de foreløbige medlemmer af bankunionen vil repræsentere 77 procent af EU's befolkning efter Brexit. [...] Det må derfor forventes, at afgørelser om fremtidig regulering af finanssektoren, herunder den for Danmark vitale realkreditsektor, træffes inden for kredsen af lande, som er medlemmer af eurozonen og bankunionen. [...] For det tredje vil EU's medlemslande stå stærkere i kampen mod hvidvask og skatteunddragelse, hvis samarbejdet på det finansielle område forstærkes. [...] Det vil nemlig styrke den finansielle stabilitet i eurozonen, og da dansk økonomi følger eurozonens udvikling i modgang og medgang, vil finansiel uro på de europæiske markeder ramme Danmark hårdt."
Kilder: Berlingske, mandag, s. 10-11; Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Hvad kan vi lære af krisen mellem EU og Italien?
Da den italienske regerings budget blev afvist af EU var det første gang nogensinde, at EU afviste EU en medlemsstats budget. Information skriver lørdag at krisen mellem Italien og EU viser, hvor svært det kan være at være en utraditionel regering i et politisk system, hvor kompromisser og alliancer er nødvendige på flere niveauer. Striden begyndte da EU-Kommissionen i oktober afviste Italiens budgetforslag. Kommissionen mente ikke, at den italienske regering i tilstrækkelig grad arbejder på at reducere den offentlige gæld i Italien. EU's beføjelser over for medlemsstaternes, særligt eurolandenes, nationale budgetter, er gennem årene blevet styrket. Yderligere mekanismer, der overvåger makroøkonomiske udviklinger og medlemslandenes økonomiske prioriteter, er, som følge af eurokrisen, blevet sat i søen. Intentionen ved at afvise den italienske regerings budget har været at skabe et afskrækkende system, som skulle få medlemslandene til at løbe i den ønskede retning. Der lurer dog i baggrunden en trussel om økonomiske sanktioner. EU har nemlig mulighed for at sanktionere medlemsstater, som ikke retter ind. Italien står i sidste ende over for en trussel om økonomiske bøder på op til 0,2 procent af BNP. En del af grunden til, at budgetforslaget fra Italien er omkostningstungt er, at den italienske regering er en koalitionsregering bestående af to politiske partier med meget forskellige politiske ståsteder. Partiet Femstjernebevægelsen har talt for at mindske social ulighed og forsvaret en stram immigrationspolitik. Bevægelsen er kritiske over for euroen og EU's manglende demokratiske legitimitet. Ligaen har historisk set haft regional selvbestemmelse som deres kernesag, de er kritiske over for statslige strukturer, heriblandt EU. De to koalitionspartnere har sat sig det fælles mål, at de vil eliminere fattigdom i Italien. Men de går til opgaven med to meget forskellige løsninger. Ligaen vil sænke skatten og Femstjernebevægelsen vil løfte den italienske befolkning ud af fattigdom ved at øge de offentlige investeringer.
Kilde: Information, lørdag, s. 22-24

Klima: Samfundet skal bygges fuldstændigt om
I en kommentar på Altinget mandag skriver Steen Gade, miljøklummeskribent, tidligere mangeårig SF- miljøpolitiker og tidligere direktør i Miljøstyrelsen blandt andet: ”Det forunderlige er, at det er formuleringer, som vi alle sammen i hele Europa står sammen om. Nok uden at vide det, men regeringer og parlamenter for mere end 500 millioner mennesker er faktisk blevet enige om de formuleringer. Og ikke engang lige nu, hvor vi heldigvis oplever en ny vækst i grønt engagement. Nej, det er vedtaget for fem år siden 20. november 2013. Det er simpelthen indledningen til EU's syvende miljøhandlingsprogram. EU's miljøhandlingsprogrammer har indtil nu spillet en afgørende rolle for at få fremdrift i miljøindsatsen i hele sin bredde. Over 80 procent af vores miljølovgivning i Danmark er direkte udsprunget af de fælles beslutninger i EU - samarbejdet. Det syvende program varer i syv år, så vi nærmer os med raske skridt diskussionen om vores ottende miljøhandlingsprogram i Europa. [...] Forslaget er hermed stillet til rådighed for den næste statsminister og miljø- og klimaminister. Sæt lidt penge af til en landsdækkende debat, få de andre EU-lande med på idéen, og lad os få en reel europæiske debat om de næste skridt frem til en situation, hvor vi lever inden for planetens økologiske grænser.”
Kilde: Altinget, mandag

Detaljer

Publikationsdato
3. december 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark