Mandag den 3. juli

EU i weekendens og mandagens aviser

1.-3. juli 2017

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: G20-topmøde i Hamborg
Flere medier fortæller, i perioden 1-3 juli, om det kommende G20-topmøde i Hamborg. Berlingske mandag skriver, at mange lægfolk frygter for mødets succes. Den tyske kansler, Angela Merkel, har ikke knækket koden til Trump endnu. Flere andre europæiske ledere har heller ikke fået et godt forhold til den nye amerikanske statsleder. Og det er rent ud sagt dårligt nyt forud det G20-topmøde, som Tyskland er vært for. ”Trump er forretningsmand. Han er lige så lidt som andre nye præsidenter trænet i at tænke storpolitisk, så det kan godt gå galt,” siger direktøren for den konservative tænketank Hudson Institute, Kenneth Weinstein. I Politiken søndag, forklarer formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, i et interview, at han bekymrer sig mere om Brexit end om USA´s præsident Donald Trump, og dennes spidsfindigheder. ”Trump er en partner, som ikke er så nem at sætte i bås. For at sige det så diplomatisk som muligt, så har han en noget anderledes opfattelse af politik, end vi har her i Europa. Hans måde at handle på tvinger os europæere til at påtage os et nyt ansvar. Vi står ikke med ryggen mod muren, men for at sige det lige så kort og kontant, som den tyske kansler har gjort det: Vi kan ikke længere stole på USA, som vi kunne tidligere,” siger, Jean-Claude Juncker. Både BT og Kristeligt Dagblad, skriver mandag, at flere end 20.000 betjente skal sørge for sikkerheden, når verdensledere samles til G20-topmøde i Hamborg. Tusindvis af demonstranter forventes på plads. Man er forberedt på terrorangreb, blokader, voldelige protester og fredelige demonstrationer. Myndighederne forventer op mod 10.000 aktivister fra den yderste venstrefløj. Aktivisterne kommer til den tyske havneby fra Italien, Frankrig, Grækenland, Spanien og Skandinavien, lyder meldingen.
Kilder: Berlingske mandag, s. 8; Berlingske søndag, s. 14-15; BT, s. 13; Jyllands-Posten søndag, s. 20; Kristeligt Dagblad mandag, s. 3; Politiken søndag, s. 2-3; Politiken mandag, s. 5

Migration: Italien er overbebyrdet af flygtninge
Flere medier kan i perioden 1-3 juli, berette om en humanitær katastrofe under opsejling i Italien. Politiken mandag, skriver at mange byer, herunder Firenze, slet ikke vil tage imod flere flygtninge. Lejre er fyldt til randen, og tusindvis af migranter lever på gaden. Den italienske regeringen er ved at gå i panik, og forbereder nu en diplomatisk offensiv før et møde mellem EU's indenrigs- og justitsministre senere på ugen og G20-mødet i Hamburg fredag og lørdag. Italiens regeringschef, Paolo Gentiloni, langer hårdt ud efter EU-landende som han kalder for komplet uansvarlige i håndteringen af migrationen fra Afrika og Mellemøsten til Europa via Italien. Italien har desuden truet med at lukke landets havne for skibe under udenlandsk flag. Information lørdag, fortæller at Jens Rohde (R), MEP, i et debatprogrammet Deadline på DR2, kritiserede den politiske indsats for at løse migrationsproblemet i Middelhavet. ”Indimellem kan man næsten få den opfattelse, at det også er sådan, man sidder og tænker hos visse danske politikere,” fremturede han. Information mandag, skriver at EU's egne rapporter antyder, at ngo'ernes tilstedeværelse i Middelhavet utilsigtet hjælper menneskesmuglere, mens andre rapporter vurderer, at det er EU's egen tilstedeværelse på Middelhavet, der har ført til, at flygtninge og migranter bliver sendt afsted i stadigt mere usikre fartøjer. Politiken mandag beretter at sidste år kom 180.000 migranter til Italien, og tallet ventes at blive højere i år. Det giver medvind til de højrenationale kræfter i Italien. Kilder: Politiken mandag, s. 4; Politiken søndag, s. 1; Jyllands-Posten søndag, s. 10-11, 23; Information lørdag, s. 10-11; Information mandag, s. 2; Berlingske lørdag, s. 10; Berlingske mandag, s. 4

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Kohls død sætter fokus på for hurtig EU-harmonisering
Flere medier skriver lørdag, søndag og mandag om den tidligere tyske kansler, Helmut Kohls bisættelse. Berlingske mandags lederskribent, skriver: ”Med Kohls død er det på tide at gøre status. For mange af de politiske visioner kan stå for fald, hvis ikke EU-landene tager udfordringerne alvorligt. Brexit har allerede givet et ganske godt varsel om, at tiden er inde til politisk handling for at sikre EU’s fremtid og ikke mindst folkelige forankring, som det kniber alvorligt med lige nu. Samfundsforskeren og historikeren Niall Ferguson, siger at Briternes exit var en brat opvågnen for EU. Ferguson går så langt som til at sige, at med briternes afgang har EU nu chancen for at gennemføre det føderale eksperiment, som man er i gang med.”
Jyllands-Posten søndag skriver at kansler Merkel takkede Kohl ved bisættelsen på egne og alle tyskere og europæeres vegne. Formanden for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, understregede i sin tale, at han udtalte sig som en ven, der siden blev formand for kommissionen. Juncker huskede ikke mindst, hvordan Kohl græd af glæde, da EU begyndte at tale om at lade landene fra det gamle Østeuropa være med i unionen.
Kilder: Berlingske mandag, s. 28; Berlingske søndag, s. 20; BT lørdag, s. 15; BT søndag, s. 6-7; Jyllands-Posten søndag, s. 8; Politiken søndag, s. 7

Handel: EU er ved at sikre frihandelsaftale med Japan
Berlingske mandag kan fortælle, at en frihandelsaftale mellem EU og Japan er tæt på at komme i hus efter et gennembrud i weekendens forhandlinger. ”Vi er der næsten. Jeg er ret sikker på, at vores ledere kan blive enige om pakken, når de mødes den 6. juli,” sagde EU’s handelskommissær, Cecilia Malmström, lørdag aften i Japans hovedstad, Tokyo, efter betydelige fremskridt i forhandlingerne. Den japanske udenrigsminister, Fumio Kishida, var dog mere afdæmpet, selv om han også understregede vigtige fremskridt i forhandlingerne. ”Der har været meningsfulde fremskridt, men betydelige spørgsmål udestår stadig,” sagde han. Den europæiske begejstring handler både om signalværdien af en frihandelsaftale, og at frihandelsaftalen med Japan rent økonomisk set er den vigtigste, der forhandles lige nu, efter at Trump satte forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og USA på pause.
Berlingske mandag giver plads til et debatindlæg af Peter Nedergaard er professor i statskundskab ved Københavns Universitet: ”Med de store frihandelsaftaleforhandlinger i form af TTIP (er skrottet) og CETA (vedtaget), via frihandelsaftaler med Sydkorea og med forhandlingerne om Brexit (om bl.a. Storbritanniens fremtidige handelspolitiske status) og med præsident Trumps nye protektionistiske linje er handelspolitikken pludselig rykket op på den politiske dagsorden.
Kilder: Berlingske mandag, s. 10, 26

Interne anliggender: Brexit splitter fortsat briterne
Information mandag, skriver at der ifølge forskningsleder Roger Harding, der står bag, The National Centre for Social Researchs 34. årsrapport om den britiske offentligheds holdninger, er indikationer på, at mange flere unge stemte ved valget, og da de under-35-årige i højere grad stemte Remain. Han at Brexit var en forsinket reaktion på finanskrisen og de seneste mange års nedskæringer af særligt bistanden til landets fattigste. ”Efter Brexit- afstemningen blev der spekuleret i, om det var en slags hævn for den sociale liberalisering, der har fundet sted i samfundet med muligheden for eksempelvis ægteskab mellem homoseksuelle. De socialt konservative var ganske vist mere tilbøjelige til at stemme Leave, men alle grupper er blevet mere liberale i deres synspunkter, så tesen holder ikke,” siger han. Berlingske søndag, fortæller, at den britiske historiker og professor Niall Ferguson, synes at Brexit er det rigtige for Storbritannien, og at det er godt for føderalisterne i EU, der nu kan fortsætte deres projekt.
Kilder: Information mandag, s. 12-13; Berlingske søndag, s. 4-6

Sikkerhedspolitik: Danmark skal ikke deltage i en fælles EU-hær
I Jyllands-Posten mandag, kan man læse et debatindlæg af Rina Ronja Kari, som er medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, om tankerne for en europæisk hær. Den franske præsident Emmanuel Macron har lagt sig i tråd med EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker, og bebudet et ønske om et øget militært samarbejde i Europa. Et samarbejde som Rino dog priser sig lykkelig for, at Danmark ikke kan være en del af, på grund af forsvarsforbeholdet. Børsen fra i lørdags tilføjer i en kronik af Martin Bresson, managing partner, Rud Pedersen Bruxelles og Nicolai Søndergård Kjær, europeanpublic affairs manager, Rud Pedersen Bruxelles, at det helt sikkert har bidraget til et øget forsvars- og sikkerhedspolitisk fokus, at den amerikanske præsident, Donald Trump ikke umiddelbart støtter op om Nato. Ekstra Bladet lederskribent mandag konstaterer, truslerne om at lade Europa i stikken rent militært, hvis ikke de enkelte NATO-lande betaler en større del af den fælles regning, virker.
Kilder: Jyllands-Posten mandag s. 18; Ekstra Bladet mandag s. 24; Børsen lørdag s. 4

Andre EU-historier

Arbejdsmarkedspolitik: Feriekontosystemet bør reformeres
I Berlingske mandag kan man læse, at Feriekonto er en opfindelse, som stammer tilbage fra 1938, hvor ferieloven gav lønmodtagere ret til ferie med løn. Det fortælles i en kronik Jens Hauch og Julie Hassing Nielsen, begge ph.d., og henholdsvis vicedirektør og europapolitisk chefanalytiker i Fonden Kraka, hvor de foreslår at overlade ansvaret med feriepengene til lønmodtagerne selv. De mener, at Feriekonto er et administrativt dyrt system, og da ferieloven samtidig er i strid med EU-retten, så ventes der meget af den nye ferielov, som Ferielovsudvalget kommer med anbefaling til.
Kilde: Berlingske mandag s. 10

Interne anliggender: S og DF vil stramme sprogkrav til udenlandske læger
I dagens udgave af Berlingske Tidende, kan man læse et indlæg om sprogproblemer hos udenlandske læger. Der er sket en stigning i antallet af ansættelser af udenlandske læger på de danske sygehuse, og det giver sproglige problemer. Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti vil nu gøre noget ved det problem. Indtil nu er det kun læger fra lande udenfor EU som skal testes sprogligt, mens læger fra EU-lande ikke er underlagt de samme regler. ”Jeg ser hjertens gerne, at der kommer en test af alle udenlandske læger, men det kan ikke stå alene. Regionerne skal fortsat have ansvaret. Borgerne er bedre tjent med at vente lidt længere på det, de nu skal igennem, end at komme til en læge, som har stor sandsynlighed for at fejle, fordi han ikke kender sproget”, siger formand for Sundhedsudvalget, Liselott Blixt (DF).
Kilde: Berlingske mandag s. 4-5

Interne anliggender: Liberal stridsmand vil presse Merkel fra højre
I Berlingske manddag kan man læse en artikel om den unge partiformand Christian Lindner, som i spidsen for det tyske liberale parti, FDP har fået medvind. Ifølge nye meningsmålinger så kan han meget vel blive en nøglefigur i dannelsen af Tysklands næste regering, skriver avisen. Kommer FDP i regering, så vil det blive et borgerligt modspil til CDU, og de er blandt andet ikke enige om håndteringen af den græske gældskrise. Christian Lindner ser helst at Grækenland forbliver i EU, men forlader euroen.
Kilde: Berlingske mandag s. 14

Retlige anliggender: 18 milliarder gode grunde til at Google går til domstolen
I et debatindlæg i Børsen mandag, kan man læse et indlæg af Christian Bergqvist, som er lektor og ph.d på Det Juridiske Fakultet i København, hvor han kort ridser historien om Google-sagen op: ”Sagen blev allerede startet i 2010, men efter tre forgæves forligsforsøg fra EU-Kommissionens side, blev der i 2015 udarbejdet et egentligt anklageskrift. Anklagerne er et angreb mod selve Googles forretningskoncept, så når Google og EU-Kommissionen når til en konklusion om, hvad der er fortroligt og hvad der ikke er, så vil styrken af anklagerne også dukke frem, og sagen vil med stor sandsynlighed blive afprøvet ved EU-Domstolen.”
Kilde: Børsen mandag s. 2

Interne anliggender: Fuld beskæftigelse eller fuldt prekariat i Frankrig
I en analyse i mandagens udgave af Information, kigges der på de franske arbejdsmarkedsforhandlinger. Forhandlinger som er den helt store varme kartoffel for både præsident Macron, premierminister Édouard Philippe og nu arbejdsminister Muriél Pénicauds. Det er et eksplosivt emne, og sidst arbejdsmarkedsloven blev liberaliseret, kostede det demonstrationer og lammende strejker i fem måneder, og med en varslet strejke den 12. september, så er det allerede begyndt at knage.
Kilde: Information mandag s. 9

Naboskabspolitik: Fair bevægelighed er på vej i EU
I mandagens udgave af Jyllands-Posten, kan man læse et debatindlæg af jurist Nadja Schou Lauridsen fra Tænketanken Europa, hvor hun kigger på den frie bevægelighed i EU-landene. Knasten i diskussionerne er ifølge hende, hvordan man definerer fair bevægelighed, hvor fokus blandt andet er velfærdsturisme, tiggere og social dumpning. Den manglende overordnede aktivitet har nu fået den danske regering til at bruge kræfter på at sikre egne interesser i EU.
Kilde: Jyllands-Posten mandag s. 18

Udenrigspolitik: Tyrkere marcherer i protest mod Erdogan
Tyrkerne har iværksat en stor protestmarch, for at demonstrere mod Erdogans fængsling af et partimedlem fra landets største oppositionsparti. Det fremgår af Kristeligt Dagblad mandag. Det er partilederen for Det Republikanske Folkeparti CHP, Kemal Kilicdaroglu, som går forrest i marchen, som har fået navnet ”March for retfærdighed”. En 400 kilometer lang tur fra Ankara til Istanbul. Problemerne i landet er ikke kun internt, og således er forholdet mellem EU og Tyrkiet køligt, noget Kemal Kilicdaroglu håber, at EU vil arbejde på at forbedre.
Kilde: Kristeligt Dagblad mandag s. 4

Interne anliggender: Marine Le Pen er sigtet for misbrug af EU-millioner
I både Berlingske og BT fra i lørdags, kan man læse en notits om Marine Le Pen, den tidligere præsidentkandidat for Front National i Frankrig, som er sigtet for tillidsbrud. Sagen handler om misbrug af millioner af euro fra Europa-Parlamentet. Hun nægter sig skyldig.
Kilder: Berlingske lørdag s. 6; BT lørdag s. 9