Tophistorier
Kampen om vacciner tilspidses
Flere end 18 millioner indere er nu smittet med coronavirus og dagligt sættes der nye rekorder for smitte og antallet af døde. Derfor har Indien, som verdens største producent af vacciner, standset eksporten for at vaccinere sin egen befolkning, men det skaber fornyet pres på medicinalfirmaerne for at opgive patenter, skriver flere aviser. Indiens eksportstop af vacciner går nu ud over Afrika, hvor under en procent af befolkningen er vaccineret, understreger Phiona Atuhebwe fra Verdenssundhedsorganisationen WHO's kontor i Den Demokratiske Republik Congo ifølge Kristeligt Dagblad. ”Vi forstår den indiske beslutning, men den har dramatiske konsekvenser for Afrika. Vi appellerer til alle lande, der har overskydende doser, og vi beder også producenterne om at øge produktionen,” sagde Phiona Atuhebwe ved en WHO-pressekonference i torsdags. Sydafrika og Indien har foreslået at ophæve patenterne, indtil pandemien er under kontrol og forslaget støttes af WHO. ”Hvis vi virkelig ønsker at øge den globale produktionskapacitet, er det en forudsætning, at de, der ejer patenterne, deler oplysningerne med flere producenter. WHO opfordrer til, at der forhandles om dette med medicinalselskaberne,” siger WHO's regionale leder for Afrika, Matshidiso Moeti, til Kristeligt Dagblad.
Politiken skriver fredag, at modstanden er indædt fra de lande, der har de stærkeste medicinalindustrier, nemlig USA, EU, Schweiz og Japan. Men det internationale pres vokser støt og der er tilsyneladende også opbrud i rækkerne, selv i de alliancer, der traditionelt er imod at ophæve patenter under nogen omstændigheder. EU-Kommissionen har blankt afvist selv at diskutere emnet, men internt er billedet ikke helt så entydigt. EU-landene er også ude af trit med hinanden, hvor den belgiske udviklingsminister, Meryame Kitir, forleden tweetede, at Belgiens regering går ind for at ophæve ophavsretten og dele covid-19-vaccinerne med resten af verden og Irland har også tilkendegivet en åbning. I en appel har næsten 400 medlemmer af EU-Parlamentet og medlemmer af europæiske regeringer skrevet under, hvori de udtrykker deres udelte støtte til Indiens og Sydafrika forslag, og 175 nobelpristagere samt tidligere statsledere er ude i samme ærinde.
Politiken skriver blandt andet i sin leder fredag: ”Indien er hårdt ramt af corona. Kurven over smitte- og dødstal bare stiger og stiger. Ligbålene brænder, mens desperate pårørende forsøger at skaffe syge plads på allerede overfyldte hospitaler. Ilttanke løber tør. Så galt kan det gå. De fattigste rammes hårdest. […] Producerede vacciner må fordeles bedre. Danmark kan passende straks lægge en plan for vacciner, der ikke bruges. Råvarer til vaccineproduktion skal også fordeles. Covax, det globale initiativ til at lade rige lande hjælpe fattige med vaccinekøb, må have reel finansiering. Er alt dette ikke nok til at få vaccineret langt flere langt hurtigere, bør Danmark via EU støtte Indien og Sydafrikas forslag i WTO om midlertidigt at ophæve vaccinepatenter; et forslag, der fredag drøftes på et WTO-møde. EU og USA har brugt 30 mia. kroner på at støtte vaccineudviklingen. Ophævelse af patenter er et drastisk skridt, som ikke må blive sædvane. Patenter og mulig profit driver udvikling af medicin. Men vi befinder os i en ekstraordinær situation, pandemien er en hundredårshændelse, der kræver noget helt særligt: en verden, der arbejder sammen om at få alle vaccineret.”
Berlingske skriver blandt andet i sin leder lørdag: ”At få vaccineret mod coronavirus er både en spurt og et maraton. I Europa klarede vi ikke spurten særlig godt. Vi kom for langsomt i gang, og Mette Frederiksen har ikke været nogen hjælp. Sidste år var den danske regering med til at lægge ansvaret for vaccineindkøb i hænderne på EU, men da Europa-Kommissionen bad om flere penge, lød svaret fra den socialdemokratiske regering i København, at de penge måtte findes på EUs eget budget. […] Lad os hellere få de vacciner ud, hvor de virkelig kan gøre en forskel. Vi kunne sende dem til det internationale vaccinesamarbejde, COVAX, som skal hjælpe fattige lande med at vaccinere - eller endnu bedre; direkte til Indien. Landet befinder sig lige nu i en katastrofal sundhedskrise, og hvert bidrag kan redde menneskeliv. At hjælpe Indien lige nu vil ikke bare være en medmenneskelig handling, men også i vores egen interesse. Sundhedsmæssigt fordi vi ikke slipper helt for corona, før pandemien er bekæmpet i hele verden. Og politisk fordi Danmark og andre vestlige lande ved at hjælpe kan bygge på en strategisk alliance med Indien. Vi må ikke overlade det til diktaturer og autoritære regimer som det kinesiske og russiske at hjælpe Indien.
Den anerkendte danske økonom fra tænketanken Peterson Institute, Jacob F. Kirkegaard, mener, at EU er ved at blive den moralske og realpolitiske vinder af vaccinekapløbet. Det skriver Berlingske søndag. Jacob F. Kirkegaard har fulgt den internationale vaccineudrulning tæt og han har vanskeligt ved at se sammenhængen mellem præsident Joe Bidens ønske om at melde USA tilbage i den globale verdensorden, samtidig med at hans administration agerer kynisk og egoistisk i vaccineræset. I øjeblikket ligger der i omegnen af 40 millioner doser AstraZeneca-vaccine på lager i USA. ”Det er hul i hovedet, at de ikke bare er blevet sendt ud med det samme,” konstaterer Jacob F. Kirkegaard. I EU har leveringerne af vacciner for alvor taget fart fra begyndelsen af april, og noget nær samtlige 27 medlemslande vaccinerer i øjeblikket i højt tempo. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, understregede i fredags, at EU har kurs mod sommerens mål om at vaccinere 70 procent af den voksne befolkning: ”Vi har nok doser til at vaccinere 70 procent af den voksne befolkning i juli.” I tal fra EU-Kommissionen fremgår det, at milepælen bliver rundet samtidig med, at EU har eksporteret i omegnen af 150 millioner doser til resten af verden siden december og det mener Jacob F. Kirkegaard er en væsentlig dimension at få med. ”Der er mange ting, EU kunne have gjort anderledes i vaccineforløbet, men det har været det rigtige at holde fast i at eksportere,” siger han og fortsætter: ”EU som vaccinediplomat burde om et par måneder stå sig særdeles godt, og hvis ikke det er tilfældet, er det simpelthen dumpekarakter til EU-Kommissionen og deres kommunikationsafdeling.”
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1; Politiken, fredag, s. 1, 14; Berlingske, lørdag, s. 2, søndag, s. 16 (03.05.2021)
Thomas Senderovitz: Man burde overveje at gøre Astra Zeneca-vaccinen frivillig
Flere aviser bringer mandag et interview med den tidligere direktør for Lægemiddelstyrelsen, Thomas Senderovitz, som udkommer med sin nye bog ’Kapløbet om vaccinen’ mandag. Der fortæller han blandt andet om det politiske pres, det har medført at være topembedsmand i en historisk krise, og om en fejlfinderkultur, han ikke kommer til at savne. Tidligere i år skiftede han sit topembedsmandsjob ud med en chefstilling i Novo Nordisk som Senior Vice President. ”Havde det været i marts sidste år, havde det været svært at rejse. Jeg er klar over, at det skabte røre, men jeg gør det med god samvittighed,” siger han ifølge Information og fortsætter: ”Jeg kommer ikke til at pege fingre. Men jeg kan formulere, hvad jeg står for. Jeg tror eksempelvis ikke på en dansk statsdrevet vaccineproduktion. Det handler ikke om politisk overbevisning, men om hvad der realistisk kan lade sig gøre.” Da Senderovitz satte sit sidste punktum i bogen, var Astra Zeneca-vaccinen, som han i bogen kalder ”en meget vigtig brik i kampen mod corona”, netop sat på pause og nu er den taget ud af det danske vaccinationsprogram. ”Jeg har ikke lagt skjul på, at løsningen af globale kriser er globalt samarbejde. Hvert land kan jo legitimt beslutte, hvordan det vil tilrettelægge dets sundhedsprogram,” siger Thomas Senderovitz og fortsætter: ”Jeg har ikke indsigt til at sige, at beslutningen var forkert, men jeg synes, man kunne overveje at gøre Astra Zeneca-vaccinen frivillig og i hvert fald sørge for, hvis man har indkøbt vacciner, man ikke vil bruge, at de hurtigst muligt bliver taget i brug andre steder.”
Berlingske skriver mandag, at Thomas Senderovitz erkender, at ”EU og verden er blevet taget med bukserne nede”, og at EU ikke har været klar til at handle ”agilt nok” under coronakrisen. ”Men man løser det altså ikke ved at gå i panik og sige, at nu skal alle lande lave deres egne fabrikker og nationalisere dem. Det mener jeg ikke er en god løsning. Om få måneder er der mega meget produktionskapacitet, for så har de store selskaber skruet helt op for blusset, så giver det ingen mening at tale om at sætte nationalt styrede fabrikker op i Danmark. Altså det giver ikke mening,” siger han. Han mener, at man skal se fremad og at Danmark bør fokusere på EU og det mulige nye beredskab i form af HERA.
B.T. mandag skriver, at i bogen uddyber Senderovitz, hvorfor han mener, det vil være en god idé at etablere et fælles europæisk pandemiberedskab, der skal kunne 'scanne' horisonten for eventuelle smittetrusler. ”Det vil altid være svært, når 27 lande i Europa skal arbejde sammen, men det kræver enorme ressourcer at overvåge og godkende vacciner. Derfor er det afgørende, at hvert land ikke sidder alene med den opgave. I stedet bør vi harmonisere godkendelses- og overvågningsprocessen, både i EU og internationalt,” siger Senderovitz. Han mener derfor, at vaccinefabrikker i Danmark og andre steder i Europa er en god idé, så forsyningskæden bliver kortere. ”Det skal gøres sammen med virksomheder som en del af et større setup,” siger han.
I Indblik i Jyllands-Posten mandag skriver journalist Jesper Høberg blandt andet: ”Thomas Senderovitz spillede en central rolle i sundhedsmyndighedernes coronaindsats, indtil han pludselig forlod posten i marts. Siden har han færdiggjort en bog om arbejdet med at skaffe vacciner. […] Thomas Senderovitz mener, at EU har været for dårligt forberedt til en pandemi, og det skal man tage ved lære af. Men at tro, at landene hver især kan løse problemerne bedre, er helt misforstået, siger han: ”Det nytter heller ikke noget kun at løse klimaproblemet i Danmark. Dér må man tænke større.” […] Presset for flere vacciner fik i et enkelt tilfælde Thomas Senderovitz til at overveje et scenario, hvor han ville være nødt til at forlade sin post, fortæller han. Ifølge Senderovitz skete det på et lukket regeringsmøde i februar 2021, hvor det blev diskuteret, om Lægemiddelstyrelsen skulle nødgodkende vaccinen fra Johnson & Johnson, der endnu ikke var godkendt i EU, men som allerede var taget i brug i USA. ”Der var nogle hektiske timer, hvor vi undersøgte, hvad det ville medføre. Jeg havde på forhånd sagt til mine medarbejdere, at jeg ikke ville være med til at gøre noget, som gik imod min faglighed, og jeg kunne ikke anbefale en nødgodkendelse. Det var der ikke fuld tilfredshed med,” siger han. ”Selv om presset var stort, endte det fint nok. Jeg fik ikke vredet armen rundt,” tilføjer han. […] ”Situationen havde været en anden, hvis vi ikke havde andre vacciner, og folk døde som fluer. Men EU-systemet betyder, at tingene bliver gjort grundigt. Lægemiddelstyrelsen i Danmark har 500 ansatte. I USA har de 16.000 ansatte, og hvis man flytter det hele til nationale systemer og glemmer det europæiske samarbejde, så bryder det hele sammen. Det er jo ikke kun vacciner, der skal godkendes. Det er også kræftlægemidler og lægemidler til behandling af andre sygdomme, som folk dør mere af end corona,” siger han.
I Børsen mandag fortæller Senderovitz også om det pres, han mødte fra politikerne i vinter. Han gør det klart, at han var gået af som direktør for Lægemiddelstyrelsen, hvis danske politikere havde gennemtvunget en godkendelse uden om EU. “Så ville jeg ikke have kunnet blive siddende,” siger han og fortsætter: “Politikere har ret til at sige, at de vil bruge penge på det og det, men de kan og skal ikke sige, at et lægemiddel er sikkert nok til godkendelse.” Senderovitz fortæller også, at han lægger klar afstand til statsministerens omdiskuterede rejse til Israel. ”Hvis man vil vide noget om produktion af vacciner, skal man samarbejde med de lande og virksomheder, der har forstand på det. Der er masser af muligheder for at samarbejde med Israel, hvis det er det, man vil. De er f.eks. sindssygt gode til iværksætteri. Men vaccineproduktion er måske ikke det, som hverken Østrig eller Israel er kendt for,” siger Senderovitz og tilføjer: “Hvad angår produktionen af vacciner - der mener jeg ikke, det er noget, som hverken Israel eller Danmark kan håndtere alene.” Thomas Senderovitz leverer en klar anbefaling af europæisk samarbejde og europæiske løsninger. “EU har brugt under en tredjedel af det, som amerikanerne har brugt på vacciner. Så ligger man jo lidt, som man har redt. Og når jeg siger EU, så mener jeg ikke Kommissionen - jeg mener os alle sammen i de 27 medlemslande. Uden i øvrigt at pege fingre, så bemærker jeg bare, at der var noget, der hed en sparebande,” siger han og henviser til Danmarks alliance med Sverige, Holland og Østrig.
Information, mandag, s. 4; B.T., mandag, s. 10-11; Berlingske, mandag, s. 14-15; Jyllands-Posten, mandag, s. 6-7; Børsen, mandag, s.18, 19 (03.05.2021)
Prioriterede historier
Margrethe Vestager åbner sag mod Apple
30 procent af indtægten går til Apple, når en iphone-bruger henter Spotify og firmaet må ikke oplyse sine brugere om en billigere løsning ved at købe abonnement over en hjemmeside. Det har fået Spotify til at klage til EU og det har fået EU-Kommissionen til at åbne en konkurrencesag mod Apple for misbrug af deres dominerende position på markedet for streaming af musik, skriver flere aviser. EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager udsendte Store Bededag en pressemeddelelse, hvori hun skriver: ”Vores foreløbige undersøgelser viser, at Apple Store er en gatekeeper, brugeren ikke kan komme udenom, samtidig med at firmaets egen Apple Music er i konkurrence med andre musikstreamingtjenester. Ved at sætte hårde regler for konkurrenterne, opkræve høje gebyrer og forhindre brugerne i at finde billigere måder at få produktet på, forvrider Apple konkurrencen.” Astrid Haug, selvstændig rådgiver i digitale medier, ser anklagerne fra EU som meget alvorlige, ikke mindst fordi Apple også bliver undersøgt for at udnytte sit monopol i USA. ”Hvis EU og det amerikanske Senat ender med at beslutte at forbyde den her fremgangsmåde med at tage et gebyr på 30 procent, så trækker det tæppet væk under forretningsmodellen med apps. Men baseret på tidligere sager i EU er det dog tydeligt, at de bøder, som EU pålægger, ikke rokker ved deres markedsdominans,” siger hun ifølge Politiken lørdag.
Politiken, lørdag, s. 5; Berlingske, lørdag, s. 8; B.T., lørdag, s. 13; Ekstra Bladet, lørdag, s. 24; Jyllands-Posten, lørdag, s. 7 (03.05.2021)
Det skotske valg kan blive begyndelsen på enden for Storbritannien
Flere af weekendens aviser skriver om Skotland og det forestående valg, som kan få store konsekvenser for Skotland og Storbritannien. I Information lørdag kan man læse, at halvdelen af skotterne ønske at løsrive sig fra Storbritannien. Hvis Scottish Nationalist Party (SNP) vinder valget, vil de kræve en ny afstemning om uafhængighed. Da briterne stemte om Brexit, sagde 62 procent af skotterne nej. Da Skotland tidligere stemte om uafhængighed, stemte mange imod, fordi de troede, at det var den eneste måde, de med sikkerhed kunne blive i EU. Efter Brexit-afstemningen accepterede den skotske 'førsteminister', Nicola Sturgeon fra SNP, resultatet, men appellerede til Boris Johnson om at forfølge en såkaldt "blød" Brexit for bedre at repræsentere holdninger i alle unionens medlemslande. Der er meget på spil ved denne uges skotske valg. Som det skete i kolonierne, kan kravet om selvstændighed vælte fra den ene nation til den næste, indtil England står langt mere alene tilbage, end det ønskede sig, da det stemte for at forlade EU i 2016.
Politiken søndag skriver også om valget i Skotland. Her kan man blandt andet læse, at skilsmissen fra EU, ifølge fortalerne for uafhængighed, har ændret Skotlands konstitutionelle status markant. Meningsmålingerne spår endnu en valgsejr til regeringspartiet SNP (Scottish National Party), der kræver en ny uafhængighedsafstemning allerede i 2023. "Det er min opfattelse, at et stort flertal til SNP vil gøre det svært for Boris Johnson at ignorere ønsket om en ny folkeafstemning. I Westminster dominerer tanken om, at vinderen tager det hele - tanken om, at et overbevisende flertal giver ret til at gennemføre sin politik. Det har Boris Johnson selv nydt godt af med Brexit, og derfor vil det være vanskeligt for ham at afvise, hvis et stort demokratisk valgt flertal i det skotske parlament kræver en ny afstemning," siger Nicola McEwen, professor på Edinburgh Universitet. Professor John Curtice fra Strathclyde Universitet siger, at Brexit har forandret debatten om de økonomiske konsekvenser af uafhængighed, da de fleste skotter mener, at Brexit er økonomisk skadeligt. De satser på, at Skotland bliver medlem af EU, og har svært ved at tage det seriøst, når Brexit-tilhængere i London forsøger sig med økonomiske advarsler.
Jyllands-Posten skriver søndag om de økonomiske konsekvenser af Brexit i Skotland og hvordan effekterne af Brexit og klimadiskussionerne gør det svært for olieindustrien i Skotland. Få måneder før FN's næste klimatopmøde, der skal holdes i Glasgow i september, har den britiske regering fremlagt flere yderst ambitiøse klimastrategier for de kommende år, der betyder en udfasning af de fossile brændstoffer. Olie- og gasindustrien beskæftigede indtil sidste år cirka 100.000 mennesker i Skotland og bidrog med cirka 77 milliarder kroner til den skotske økonomi. Det er penge, som blandt andet partiet SNP har brug for, hvis det skal overbevise skotterne om, at en løsrivelse fra resten af Storbritannien skal være økonomisk bæredygtig.
Jyllands-Posten lørdag skriver, at de skotske fiskere er trætte af Brexit, men alligevel ikke vil tilbage i EU. Avisen har talt med Peter Bruce, som har været fisker siden 1977. "Aftalen er slet ikke, hvad vi håbede på. Vi håbede, at vi med brexit ville få flere og bedre kvoter, men det er slet ikke tilfældet. Det her ender med, at den skotske fiskerflåde bliver betydeligt mindre, end den er nu," siger han til Jyllands-Posten. Alligevel er der mange fiskere, som ikke ønsker at komme tilbage til EU's fiskekvoter- og regelsæt. "Jeg tror ikke, at vi under nogen omstændigheder skal tilbage til EU de næste mange, mange år. Men der bliver snakket så meget, og folk er desillusionerede. Især de unge. Herude langs kysten er oplevelsen, at politikerne snakker og snakker, men de interesserer sig ikke rigtigt, når det kommer til stykket. Sådan tror jeg, at rigtigt mange har det," siger Peter Bruce.
Information, lørdag, s. 10-12; Politiken, søndag, s. 6; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12-13; søndag, s. 4,6 (03.05.2021)
Danmark og Rwanda indgår aftaler om asylsamarbejde under dansk besøg
Udlændingeminister Mattias Tesfaye og minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen har netop afsluttet et fire dage langt besøg i det lille afrikanske land, hvor de mødtes med blandt andre Rwandas udenrigsminister, Vincent Biruta. Der blev underskrevet to samarbejdsaftaler mellem Danmark og Rwanda, som ”udtrykker gensidig interesse i et tættere asyl- og migrationssamarbejde og om øgede politiske konsultationer om udviklingssamarbejde”, skriver Jyllands-Posten fredag. Udenrigsministeriet skriver i en pressemeddelelse, at der ikke er tale om forpligtende aftaler, men at de udgør en fælles ramme for det ”fremtidige samarbejde”. Spekulationerne gik dog hurtigt på, om besøgets egentlige formål var at drøfte Socialdemokratiets store mærkesag på asylområdet; at etablere modtagecentre for asylansøgere i lande uden for EU, men det vil Udlændingeministeriet hverken be- eller afkræfte.
Politiken skriver blandt andet i sin leder søndag: ”Rwanda er ingen løsning på dansk asylpolitik. På papiret fejler ideen ikke noget. Hvorfor dog understøtte menneskesmuglernes kyniske skæbneindustri ved at kræve flygtninge på europæisk grund, før de kan søge asyl? Hvorfor ikke behandle flygtningenes sager på den anden side af det Middelhav, der har udviklet sig til verdens største kirkegård for flygtninge. Det er grundtanken i den socialdemokratiske asylpolitik, som udlændingeminister Mattias Tesfaye og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen er sat i spidsen for at realisere. Men på vejen fra papir til praktisk virkelighed ser regeringen ud til at støde på både menneskelig og politisk grund. […] Men et dansk-rwandisk asylsamarbejde ligner alt andet end en demokratisk værdig og geografisk realistisk løsning. Demokratisk uværdig, fordi Danmark bør holde sig langt væk fra at indgå bindende aftaler med et basalt set udemokratisk land med en præsident uden respekt for menneskerettighederne. Geografisk urealistisk, fordi Rwanda ligger flere tusinde kilometer i den forkerte retning. […] Aldrig tidligere er der registreret færre asylansøgere til Danmark end sidste år. Det skyldes coronakrisen, og det skyldes et EU, der har formået at lukke sine ydre grænser så grundigt, at det i stedet bør åbne for at tage flere kvoteflygtninge. Så i stedet for at lade to danske ministre rave rundt på demokratiske vildveje i Afrika med nationalistisk snæversyn skulle Mette Frederiksen bakke mere helhjertet op om de fælles europæiske løsninger på fælles europæiske problemer. Det ville på alle måder være klædeligt.”
Berlingske bringer et debatindlæg af journalist Anne Sofie Allarp, som blandt andet skriver: ”Rwanda er dukket op igen og igen som mulig destination for det danske asylsystem. Og det er godt klaret af Mattias Tesfaye at finde en stat, der ikke er en pariastat, men en af de toneangivende i regionen. Men toneangivende betyder ikke problemfri. […] The Economist betegner Rwanda som en politistat, hvor medierne er under streng censur, hvor medlemmer af oppositionen bliver chikaneret og lejlighedsvis myrdet, hvor afhoppere typisk søger tilflugt i udlandet, hvor de i øvrigt stadig ikke er sikre, jævnfør den tidligere efterretningschef, som blev kvalt i et luksushotelværelse i Sydafrika eller den tidligere indenrigsminister, som blev skudt i Kenya. […] Så er det meget diskrete officielle besøg et skridt på vejen til et egentligt arrangeret ægteskab mellem Rwanda og Danmark, i hvilket Rwanda opfylder et socialdemokratisk valgløfte, og Danmark sender penge og gør os afhængige af den politiske vilje i Kigali, må man spørge sig selv: Hvor er udenrigsministeren? Og hvor er den grundige drøftelse af, hvorvidt dette er det rigtige træk for Danmark som nation?”
Jyllands-Posten, fredag, s. 12; Berlingske, fredag, s. 31; Politiken, søndag, s. 1 (03.05.2021)
EU-forslag om selskabsledelse sender chokbølger gennem direktionsgangene
Et forslag fra EU-kommissionen lægger an til et opgør med måden, der drives virksomhed i de europæiske lande. Hensigten er et mere bæredygtigt erhvervsliv, skriver Berlingske søndag. Det endelige forslag er fortsat under udarbejdelse og forventes at blive præsenteret i juni måned, men allerede nu har forslaget affødt et utal af opsigtsvækkende reaktioner. "Det er så grænseoverskridende, at det er svært at finde ord for. Jeg betragter det som decideret skadeligt for både virksomheder og den generelle evne til at konkurrere for hele EU-regionen," lyder det fra Lars Rasmussen, en af dansk erhvervslivs mest magtfulde skikkelser i form af hans poster som bestyrelsesformand for Coloplast og Lundbeck. Eksperter med indsigt i sagen fortæller, at EU lægger op til markante ændringer, der eksempelvis vil begrænse mulighederne for at betale udbytte til aktionærer og ejere, forbyde kvartalsrapporter og ikke mindst stille nye krav til, hvem ledelserne og bestyrelserne i virksomhederne skal stå til regnskab over for. Kritikerne er ikke imod målet om bæredygtighed, men de frygter, at måden EU vil fremme bæredygtighed på vil frarøve europæiske virksomheder deres internationale konkurrenceevne. "Jeg er meget glad for EU som institution, og jeg tror, at de fleste erhvervsledere er positivt stemte over for EU. EU har skabt større velstand for os alle, givet os et større marked og arbejdsmarked og meget mere, men det her rammer helt skævt," udtaler Lars Rasmussen. I bestræbelserne på en mere bæredygtig klode spiller virksomhederne en afgørende rolle, da det i høj grad er dem, som udleder CO2, og fordi det er dem, der kan mindske udledningen og skabe de løsninger, der skal til for at skabe en grønnere planet. Professor Steen Thomsen vurderer, at netop klimaet har været en afgørende løftestang for forslaget. "EU-Kommissionen har set, at der er stor begejstring for verdensmålene i erhvervslivet. Missionen er jo, at Europa skal være forrest på klimadagsordenen. Og når det handler om bæredygtighed og klima, så er der ikke så mange, som tør gå imod det," forklarer han. Dr.jur. Jesper Lau Hansen, som er professor ved Københavns Universitet og har siddet i forskellige ekspertgrupper om selskabsret for EU-Kommissionen siden 2010, har fulgt processen indgående de seneste måneder. Professoren peger på, at EU har været holdt uden for det selskabsretlige område, selvom EU-Kommissionen siden 1970erne forgæves har ønsket at bestemme over selskabsledelse. Han mener, at bæredygtighed nu bruges som løftestang til et opgør med den nationale selvbestemmelse. "Det nærmer sig politisk greenwashing, fordi når man kalder det bæredygtigt, så er det meget svært for andre aktører at være imod det uden at blive hængt ud for ikke at gå op i klimaet," udtaler han. Christian Wigand, som er EU-Kommissionens talsperson for Justice, Equality and Rule of Law, opfordrer til at afvente det endelige forslag, inden der fældes dom over det. "Der er ingen, der endnu ved, hvordan det endelige forslag kommer til at se ud. Vi er ved at analysere al den feedback, som er kommet i høringsprocessen, og det vil altsammen indgå i overvejelserne i udarbejdelsen af det endelige forslag," lyder det fra Wigand.
Berlingske, søndag, s. 1, 20-22, mandag, s. 12 (03.05.2021)
27 planer skal bane vejen for Europas genopbygning
Weekendens og mandagens Jyllands-Posten skriver om planerne for den økonomiske genopbygning af Europa. De i alt 750 milliarder euro, der skal uddeles til de forskellige EU-lande i støtte, skal bruges på at styrke klimaet, digitaliseringen, tynde ud i bureaukratisering og øge beskæftigelsen. Genopretningspakken er også tænkt som et middel til at presse nogle af de reformer igennem især i Sydeuropa, som EU-Kommissionen har efterspurgt siden finanskrisen. Foreløbig er der dog mest fokus på det akutte behov for at få pengene ud. Fredag offentliggør finansminister Nicolai Wammen planen for de cirka 12 milliarder kroner, som Danmark vil modtage. Folketingets partier har på forhånd aftalt at bruge dem til at finansiere en række politiske aftaler fra 2020 om økonomisk genstart og grøn omstilling. "Som en åben og eksportorienteret økonomi, der afsætter mere end halvdelen af sin eksport på EU's indre marked, har Danmark en klar interesse i en bred genopretning af de europæiske økonomier. Derfor er det vigtigt, at landene bruger pengene klogt med bl.a. grønne og digitale investeringer," skriver finansminister Nicolai Wammen (S) i en mail.
I Jyllands-Postens Indblik fredag, skrevet af avisens korrespondent Martin Kaae, kan man blandt andet læse: "Det vælter med nye togforbindelser, hydrogen, boligrenoveringer, hurtigere internet og meget andet i de nationale planer for, hvordan EU-landene vil bruge coronahjælpepakke. Det hele vil styrke Danmark, forudser finansministeren. [...] I Portugal skal der bygges en højhastighedstogforbindelse mellem Lissabon og Porto til 33 milliarder kroner. I Spanien satses der blandt meget andet på udvikling af batterier til bilindustrien og 5G til landdistrikterne. I Italien skal 80 milliarder kroner bruges til at jordskælvssikre udsatte boliger. Eksemplerne er hver især små dråber i den milliardregn, der de kommende år skal trække Europas økonomi tilbage på sporet efter coronakrisens økonomiske nedtur. [...] Da redningspakken blev forhandlet i sommer, lagde regeringen stor vægt på at holde den EU-finansierede genopretning nede i omfang. Men i dag glæder regeringen sig over udsigten til pengeregn over Europa. [...] I 2020 slog pandemien ifølge EU-Kommissionen 6,3 procent af EU's bruttonationalprodukt. Mange forretninger har allerede mistet livet, og udsigten til endnu flere arbejdsløse, når nationale hjælpepakker løber tør, uden at økonomien for alvor bliver genstartet, skaber nervøse trækninger, især i Sydeuropa. En ny rapport fra European Systemic Risk Board, et EU-organ, der siden finanskrisen har holdt øje med den finansielle udvikling i Europa, advarer om risikoen for en kommende bølge af konkurser. [...] De kommende to måneder skal de 27 planer gennemgås af EU-Kommissionens embedsværk, hvorefter landenes finansministre satser på at godkende dem endeligt i juli. Herefter udbetales 13 procent af midlerne i en slags startgebyr, og de kommende fem år skal landene så halvårligt aflægge rapport for, hvordan det går med at bruge pengene, og bede om at få næste rate udbetalt. Dette halvtunge bureaukratiske værk er skabt for at sikre, at pengene bruges rigtigt, da alle EU's skatteborgere betaler regningen."
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag af Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, kan man blandt andet læse: "EU's genopretningsfond sender 190 milliarder euro til Italien. De kan bidrage til at styrke landets økonomi og tilslutning til EU. Det gør livet sværere for populisterne og kan måske dæmpe den politiske ustabilitet. [...] Italiens nye regeringsleder, forhenværende ECB-boss Mario Draghi, annoncerede i den forgangne uge hovedpunkterne i Italiens godt 220 milliarder euro store genopretningsplan, hvoraf 190 milliarder er fra EU. Den byder på massive investeringer i store dele af økonomien - herunder i Italiens elendige digitale infrastruktur samt i unges og kvinders muligheder. [...] Planerne om massive (grønne) investeringer i bl.a. vedvarende energi, mere bæredygtig transportinfrastruktur og energirenovering af Italiens byggebestand minder om det, som de fleste andre EU-lande lancerer. En konsekvens af EU's krav om, at ca. 40 procent af midlerne går til grøn omstilling. [...] EU's bevægelse hen imod fælles finanspolitik med støtte til økonomier, der har været hårdt ramt i krisen, og som ikke ligesom Tyskland, Holland og os selv nyder markedernes tillid, vil svække de populistiske kræfter i Italien. Det kan styrke markedernes tillid til landet, så virksomhederne kan finansiere sig billigere og tør investere mere, og det kan øge det internationale erhvervslivs villighed til at engagere sig i landet."
Jyllands-Posten, fredag, s. 1, 18-19, mandag, s. 1, 16 (03.05.2021)
Arbejdsmarkedspolitik
Europas unge må ikke blive efterladt i coronaens skygge
Berlingske bringer mandag en kommentar af Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Europa-Parlamentet for SF. Hun skriver blandt andet: ”Vi er den første generation siden Anden Verdenskrig, der er dårligere stillet end vores forældre. Vi har fået fortalt, at vi bare skal tage en uddannelse - og gerne lidt hurtigt, tak - og så er fremtiden sikret. Men selvom vi lytter og parerer ordrer, er det, som om andre ikke holder deres del af aftalen. […] På tværs af EU var ungdomsarbejdsløsheden i november på svimlende 17,7 procent for 15-24-årige, der i EU-statistikker defineres som ”unge”. Det dækker over store forskelle - i lande som Spanien er den 42 procent. […] Ja, ungdomsarbejdsløshed er især et problem i Sydeuropa, men problemet er ikke kun deres. Vi præger hinandens arbejdsmarkeder, og når vi ikke formår at løse problemerne i fællesskab, eksporterer vi dem bare til hinanden. Vi skylder den unge generation mere. Vores arbejdsmarked skal reguleres på både nationalt og EU-niveau. Usikre ansatte skal have rettigheder som almindelige lønmodtagere, og færre skal ansættes på korttidskontrakter og i usikre job. Vi tog et vigtigt skridt, da vi i december vedtog Ungegarantien, der skal sikre Europas unge et ordentligt job eller uddannelse. Men den er hverken bindende eller nok. Der skal meget større forandringer til.”
Berlingske, mandag, s. 23 (03.05.2021)
Gad vide, hvor lang ligestillingen var uden EU
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Samira Nawa Amini, MF for Radikale Venstre, som blandt andet skriver: ”Det er en myte, at Danmark er et foregangsland inden for ligestilling. Og det er en myte, at Danmark selv gør noget aktivt for at forbedre ligestillingen. Alt for ofte har EU trukket Danmark til truget, så udviklingen ikke er gået helt i stå. Er det ikke på tide, at vi selv kommer aktivt på banen? […] Vi har tilsyneladende fortsat brug for EU, hvis der skal ske noget. Tag ikke fejl. Jeg er glad for det europæiske samarbejde og de mange gode forslag, der kommer fra EU. Men jeg har også altid været en stræber, og jeg kan også godt lide at være det på nationens vegne. Derfor piner det mig, at vi i 2021 fortsat har brug for et ordentligt los i en vis legemsdel for eksempelvis at få indført øremærket barsel til fædre. For her er der jo igen tale om, at EU er kommet os i forkøbet med et direktiv, som vi nu skal implementere. Og så er jeg endnu ikke kommet til det seneste direktiv fra EU om lønåbenhed, så vi kan få klarhed over lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet. Vi ved jo, at vi i Danmark ikke har ligeløn mellem kønnene, og at det er et stort strukturelt problem for ligestillingen. Men også på det område er det altså EU, der gør noget, mens vi selv snorksover. […] Så spørgsmålet er: Skal vi definere vores egen ligestillingspolitik og selv sætte en ambitiøs retning, eller skal vi sidde og vente på, at EU løser problemerne for os? Jeg ved godt, hvad jeg foretrækker.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 43 (03.05.2021)
Det digitale indre marked
Lille it-virksomhed om gdpr-kaos: “Det her er vores minksag”
Børsen skriver lørdag, at en særlig EU-dom har gjort det til en tung opgave for mindre virksomheder, at overholde gdpr-lovgivningen. "Vi er fem personer i vores virksomhed, og der går halvanden stilling til at håndtere gdpr. Det her er vores minksag. Forskellen er bare, at minksagen gik hurtigt," siger Marcus Bennick, direktør i webtjenesten LærIT. LærIT bruger ti underleverandører, der bruger cloud-servere placeret i USA. Lige nu står LærIT til at stoppe samarbejdet med dem midlertidigt eller permanent, indtil der kommer mere klarhed om overførslen af data fra EU til USA. I 2015 tog den irske domstol en sag om overførsel af data mellem USA og EU til EU-domstolen og Safe Harbor-ordningen, som anså USA for at være et sikkert tredjeland, blev erklæret ugyldig. Lovgivning i USA gør nemlig, at amerikanske myndigheder kan kræve data fra de amerikanske servere. Året efter - i 2016 - blev Safe Harbor-ordningen erstattet af Privacy Shield-ordningen. Her styrkede EU-Kommissionen bl.a. tilsynet med og håndhævelsen af ordningen.
Børsen, lørdag, s. 16-21 (03.05.2021)
Venstre kalder spareplaner for Datatilsynet "helt vanvittige"
Politiken skriver fredag, at det i USA er lykkedes at stoppe techvirksomheders udnyttelse og manipulation af børn. I Danmark bliver Datatilsynet, dem der holder øje med, om reglerne bliver overholdt, nedprioriteret af regeringen. Det fastslog en rapport fra IDA og Dataethics i starten af april. "Vi skal beskytte os mod det digitale trusselsbillede, der konstant forandrer sig i takt med teknologien," sagde finansminister Nicolai Wammen (S) i efteråret. Her understregede han desuden, at der skal tildeles midler, hvor der er behov. Alligevel har regeringen valgt at nedprioritere den danske datavagthund, Datatilsynet, som er ramt af besparelser på 5 millioner kroner frem mod 2024 efter efterårets finanslovsforhandlinger. Også EU kritiseres for ikke at følge med USA på området. "Vi har lænet os op ad de gode GDPR-regler, men ikke haft tilstrækkelig fokus på, hvordan de blev håndhævet. Men nu har vi set, at det er for nemt for virksomhederne at komme uden om reglerne, og så er det klart, at der er behov for yderligere handling," siger Christel Schaldemose (S), medlem af EU-Parlamentet.
Politiken, fredag, s. 11 (03.05.2021)
Grundlæggende rettigheder
Den polske fødepligt er en katastrofe
I et debatindlæg i Politiken mandag skriver journalist Peter Wivel blandt andet: "I sidste uge tog Enhedslisten et betydningsfuldt initiativ, der kan gøre demokratiske borgerrettigheder mere universelle i EU. Det skete, da Folketinget førstebehandlede partiets forslag om at beskytte polske kvinders ret til deres egen krop. Enhedslisten vil give polske kvinder ret til gratis abort i Danmark. Et flertal i salen havde ingen principiel modstand mod forslaget, der fortsat lever og videreforhandles. [...] For at forstå betydningen af Enhedslistens initiativ må man vide, at den polske forfatningsdomstol for to måneder siden omstødte en lov fra 1993, der allernådigst tillod abort i tilfælde af uopretteligt og alvorligt skadede fostre - hvilket vil sige 98 procent af samtlige legale aborter i Polen. I landet med EU's mest absurde abortlovgivning tvinges polske kvinder til illegale, kostbare og ofte farlige aborter i ind- og udland. Domstolen tilsidesætter hermed ikke bare kvinders selvfølgelige selvbestemmelse, men også lægefaglige vurderinger af den gravide og fosterets mentale og fysiske tilstand. [...] Den katolske PiS-regering forsøgte forgæves i 2016 at opnå, hvad domstolen nu gør til lov. Det gik så meget desto lettere, da regeringen i strid med EU-aftaler selv ulovligt har udskiftet forfatningsdommere med sine egne folk. [...] Den teologiske drivkraft er en hovedrig katolsk tænketank - hvis man tør bruge et så krævende udtryk - ved navn Ordo Iuris. Dens grundlægger sidder i den polske højesteret og er polsk kandidat til EU's Kommission for Menneskerettigheder. Ordo Iuris kræver, at Polen følger den tyrkiske enehersker Erdogans eksempel og træder ud af Istanbul-konventionen mod vold mod kvinder. Den vil kriminalisere seksualoplysning og reagensglasbefrugtning. Den var med til at oprette landets i mellemtiden skandaliserede 'LGBT-frie zoner'. [...] Den nu påbudte polske fødepligt er en principiel katastrofe, ikke bare for polske kvinder, men for den polske nation. Religiøs nidkærhed går i Polen så vidt, at end ikke uopretteligt og alvorligt skadede fostre kan aborteres. Erfaringen viser, at selv den mindste afvigelse er utålelig for ideologiske sadister. Enhedslisten kommer med sit initiativ nødstedte kvinder til undsætning og fremmer vores oplysning."
Politiken, mandag, s. 7 (03.05.2021)
Institutionelle anliggender
Amerikansk stjerneøkonom går til angreb på røde europæere: ”Hvis jeg var iværksætter, ville jeg løbende skrigende bort”
Jyllands-Posten bringer lørdag et interview med den amerikanske økonom Tyler Cowen. Han advarer mod, at hvis coronakrisen ender med at tage livet af den globale frihandel, så går europæerne en dyster og mager fremtid i møde. ”Jeg mener, at I mangler forskellige grader af frihed. Jeg tror ikke på et stort og spændende økonomisk boom. Det vil blive en lang barsk vandring. Jeg er ikke ude på at forudsige en europæisk katastrofe. Europas menneskelige og kulturelle kapital er fænomenal og uden lige i verdenshistorien,” siger han og fortsætter: ”Men I er ikke stærke i tech. Og selvom jeg helt sikkert er tilhænger af EU, er det problematisk, at unionen i sig selv gennemtvinger en form for konformitet i medlemslandene.” Der har været udbredt kritik af EU-kommissionens seneste retningslinjer for forskning i kunstig intelligens og efter Cowens vurdering er EU-direktivet, der skal beskytte borgernes private data mod misbrug, decideret erhvervsfjendsk på grund af dets indviklede regler, der vil gøre livet surt for virksomheder uden for EU. Ifølge Tyler Cowen har EU både fejlet i eurokrisen, og i coronakrisen. ”Medlemslandene vil ikke længere forvente, at EU løser problemerne,” siger Tyler Cowen og peger på ikke-EU-landet Serbien har handlet vacciner med både Kina og Rusland uden for EUs program. Han mener, at den serbiske enegang med vidtrækkende konsekvenser for unionens interne sammenhængskraft i fremtiden kunne friste afgørende EU-lande til at følge i sporene: ”Næste gang vil Tyskland og Frankrig handle som Serbien. Måske kopierer de allerede Serbien lige nu ved at handle Sputnik-vaccinen med russerne.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 8-9 (03.05.2021)
Bidens store velfærdseksperiment kan forandre USA for altid
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør, Ulrik Bie, som blandt andet skriver: ”Det hæsblæsende politiske tempo i præsident Joe Bidens første 100 dage som præsident er måske fløjet under radaren hos mange, fordi støjniveauet er markant lavere end de seneste fire år. Men Biden har allerede sat store aftryk på det amerikanske samfund, både når det gælder klima og statens rolle. […] Joe Biden havde klimaspørgsmål med i sin valgkamp, men det er alligevel lidt overraskende, hvor stor en rolle klimatiltag har spillet i både den indenlandske politik og udenrigspolitikken. Bidens klimaambassadør, John Kerry, holdt i sidste uge et virtuelt topmøde, hvor USA ikke bare præsenterede nye mål for nedbringelse af CO2-udledning, men også forøgede det internationale pres på lande som Kina og Brasilien. Det er noget, som EU kun kan være tilfredse med. Internt i USA er klimabevidstheden dog meget forskellig i demokratiske højborge og resten af landet. Biden skal være forsigtig med, at Republikanerne ikke får mulighed for at definere hans plan. Som eksempelvis at han vil forbyde kød. Og at han forærer USAs økonomiske fremtid til Kina. […] Biden har også arvet en handelskrig med Kina og en ret populær ”America First”-politik. Her er der ikke ændret et komma, snarere tværtimod lægger Biden op til, at det offentlige USA skal gå forrest med kun at købe varer og tjenester produceret i USA, og vil samtidig give en massiv støtte til industri. Det vil rykke ved konkurrenceforholdet til Kina og til os i Europa. En fortsat gylden økonomisk periode for USA behøver derfor ikke at have samme positive skvulp i dansk økonomi, som vi har været vant til tidligere.”
Berlingske, lørdag, s. 14-15 (03.05.2021)
Corona får ministertaburetter til at vælte på stribe i Europa
Mere end et års intens kamp mod pandemien begynder at kræve politiske ofre i Europa og i flere tilfælde har den russiske vaccine udløst politiske problemer for regeringerne, skriver Jyllands-Posten søndag. Jan Blatny blev tidligere på måneden fyret og erstattet af Petr Arenberger, som dermed blev Tjekkiets fjerde sundhedsminister under covid-19-pandemien. Mens Blatny røg på at være for reserveret overfor Sputnik, så var det den modsatte tilgang, som fik konsekvenser for den slovakiske premierminister Igor Matovic i nabolandet Slovakiet. Han bestilte 2 mio. doser fra den russiske Spunik V-producent, uden at hele Matovic's regering var enig. Det endte med, at Matovic måtte bytte plads i regeringen med sin finansminister, Eduard Heger, der nu er regeringschef. Italien er det eneste land, hvor det var hele regeringen som faldt. I januar kunne premierminister Giuseppe Conte ikke længere samle sin regering om strategien for økonomisk genopbygning efter pandemien og blev afløst af Mario Draghi. Samme skæbne var tæt på at overgå Rumæniens premierminister, Florin Citu, efter at han i sidste uge fyrede sundhedsminister Vlad Voiculescu. Voiculescus parti, USR Plus, var nemlig ikke blevet informeret om fyringen på forhånd, hvilket medførte en regulær regeringskrise. Dagen før Voiculescus fald sagde den østrigske sundhedsminister Rudolf Anschober farvel. Pandemien sled Anschober ned og han måtte konstatere, at helbredet ikke kunne holde til at arbejde stort set uafbrudt: ”Det føles ikke som 15 måneder, men som 15 år,” sagde Anschober, da han annoncerede sit farvel.
Jyllands-Posten, søndag, s. 12 (03.05.2021)
De bør hoste op
I Ekstra Bladet lørdag skriver opinionsredaktør Mads Kastrup blandt andet: ”USA's præsident Joe Biden har fat i den lange ende. Vi skal have en global selskabsskat på 21%. Og i denne uge stillede europaparlamentet sig bag Bidens forslag. […] GOOGLE betaler eksempelvis en effektiv selskabsskat på 0,8 i Europa, Facebook 0,03 procent, og Apple har en lukrativ aftale om at betale sin selskabsskat i Irland på 0,005 procent. Danmarks konkurrencekommissær Margrethe Vestager tabte sidste år på EU's vegne en skattesag mod netop Apple og gigantens irske skattefinte. DET ER EN hån mod almindelige skatteborgere og deres retfærdighedssans, at multinationale selskaber - i hvis vold vi i øvrigt alle er - stort set selv kan fastsætte deres selskabsskat. […] TIMINGEN for at indføre en fælles bund for selskabsskat har tydeligvis aldrig været bedre. Coronakrisen har bevidstgjort hele befolkninger om, at verden er skævvredet ud over al rimelighed. Selv i USA tyder Biden på at få medvind fra en offentlighed, der indtil coronakrisen var langt mere fjendtlig over for beskatning og statslig indblanding, end man ser i dag. […] DET ER selvsagt ikke forkert, at selskaber vokser sig gigantstore og usædvanligt rige på at gøre det godt. Og endda gøre det med produkter, som de fleste mennesker finder stor anvendelse for. Det er derimod lodret forkert, hvis ikke de på lige fod med alt og alle andre bidrager med rimelig skat. I Danmark er selskabsskatten 22 procent. Det er der trods alt en del selskaber, der trives fint med.”
Ekstra Bladet, lørdag, s. 32 (03.05.2021)
I dag er det international pressefrihedsdag: Pressefrihedens frie fald skal stoppes nu
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Mogens Blicher Bjerregård, præsident for European Federation of Journalists. Han skriver blandt andet: ”Så skete det igen i EU: En fremtrædende undersøgende journalist blev koldblodigt myrdet. Fredag den 9. april i år blev den rutinerede græske kriminalreporter gennem 32 år Giorgos Karaivaz skudt og dræbt uden for sit hjem. Han er dermed den tredje undersøgende journalist, der inden for få år har betalt den højeste pris på grund af sit arbejde. […] I dag den 3. maj markerer vi den internationale pressefrihedsdag. På flere fronter i Europa er pressefriheden stærkt udfordret og nogle steder i frit fald. […] Derfor er det meget opløftende, at EU har taget et særligt initiativ til både en Democracy Action Plan og en Media Action Plan med et meget tydeligt budskab til medlemslandene om at sikre frie medier. Det er et budskab om, at regeringerne har et ansvar for at sikre journalisterne og pressefriheden. […] Den tjekkiske EU-kommissær for europæiske værdier og gennemsigtighed Vĕra Jourová har også sat sig som mål, at direktivet til at forhindre den trafik bliver klar allerede i år. Hun har sat journalisters sikkerhed højt på dagsorden med gentagne budskaber til alle EU-lande og ansøgerlande om, at de skal tage deres ansvar. EU's fokus på medierne følger op på Europarådets dagsorden om, hvor vigtigt det er med et stærkt budskab til alle EU-landene, herunder Danmark om at tage ansvar for journalisters sikkerhed, fordi det er et samfundsansvar. Også European Media Freedom Act er på dagsordenen nu.”
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 11 (03.05.2021)
Kina lokker forskere fra Danmark med kontroversielt talentprogram
Et kinesisk talentprogram, som ifølge FBI bruges til industrispionage, har i årevis rekrutteret topforskere i Danmarks vindmølleindustri, skriver Politiken søndag. Ifølge Politikens undersøgelse er mindst 30 forskere, hvor størstedelen er kinesiske statsborgere, blevet rekrutteret i Danmark under '1.000 Talenter'-programmet og i tre tilfælde har forskerne tilsyneladende opretholdt dansk ansættelse i flere år, efter at de blev rekrutteret, uden at deres arbejdsgivere i Danmark er blevet informeret om det. Rekrutteringslister fra 1.000 Talenters officielle hjemmeside er den primære kilde, som den kinesiske stat slettede i 2019. Der er dog stadig arkiveret enkelte rekrutteringsår og derudover har Politiken suppleret rekrutteringslisterne ved hjælp af oplysninger fra blandt andet kinesiske universiteters hjemmesider. Politiken skriver desuden mandag, at Kinas rekruttering af topforskere har vakt bekymring i udlandet og både USA, Australien, Canada og Japan har igangsat undersøgelser eller iværksat tiltag, som skal begrænse Kinas indflydelse. Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, mener, at Politikens undersøgelse er ”ekstremt alarmerende” og han vil derfor rejse sagen i Udenrigspolitisk Nævn og afsøge, om der er grobund for et internationalt samarbejde. ”Hvis der er andre lande, som har gjort sig erfaringer med, hvordan 1.000 Talenter-programmet kører, vil det være dumt ikke at koordinere med de lande. Det skal vi. Der er mange faresignaler, der blinker, i forhold til måden, 1.000 Talenter-programmet kører, som vi bliver nødsaget til at tage alvorligt på alle måder,” siger han. Fra den amerikanske forskningssikkerhedschef, Rebecca Lynn Keiser, lyder det, at hvis danske forskningsfonde og universiteter vil sikre sig imod, at deres penge og viden overføres til Kina, bør de undersøge det kinesiske rekrutteringsprogram 1.000 Talenter meget nøje.
Politiken, søndag, s. 4-7, mandag, s. 1, 8 (03.05.2021)
Kristen værdikamp kan føre til ny uro i Nordirland
Mange unionister føler, at Nordirland blev ofret i Brexit-aftalen med EU og nu har førsteminister og partileder Arlene Foster bebudet sin afgang efter en konflikt med den konservative kristne fløj i Democratic Unionist Party, DUP, skriver Kristeligt Dagblad fredag. Eksperter forudser en højredrejning og mere uforsonlig tilgang i nordirsk politik, når landets største parti, Democratic Unionist Party, DUP, over den næste måned vælger ny leder, hvilket kan føre til ny ustabilitet i Nordirland. Politisk kommentator Patrick Maguire forudser, at formandsopgøret kan blive enden på DUP's position som det største nordirske parti, som i stedte vil gå yil det republikanske Sinn Féin. ”Arlene Fosters afgang er et tegn på, at partiet har flyttet sig væk fra den konstruktive tilgang til aftalen om Nordirland, og nu er i åbenlys opposition til aftalen,” skriver han i avisen The Times.
Kristeligt Dagblad, s. 7 (03.05.2021)
Luk Pandoras æske på Vestbalkan
I et debatindlæg skriver Elvir Pelešević, tolk og oversætter, blandt andet: ”Uro i Bosnien-Hercegovina stiger igen. Selv om det er 25 år siden, at den blodige krig i landet blev bragt til ende efter den såkaldte Dayton-fredsaftale, ulmer de etniske spændinger i den grad stadigvæk. Det skyldes hovedsageligt den bosnisk-serbiske politiske ledelses mangeårige ønske om at løsrive de områder, som de kontrollerer, fra Bosnien-Hercegovina. Dette ønske har de seneste dage fået endnu mere vind i sejlene, efter et uofficielt dokument, der indeholder forslag til grænse-ændringer i Vestbalkan, omhyggeligt er blevet distribueret til EU’s institutioner af Slovenienspremierminister. Hvem, der står bag dokumentet, vides ikke med sikkerhed, men dets indhold er foruroligende. […] EU, som er til stede i Bosnien-Hercegovina i skikkelse af EU's høje repræsentant, har i alle disse år tolereret og ignoreret handlinger og ytringer, der direkte truer landets eksistens og suverænitet. Men nu er det alvor. Pandoras æske på Vestbalkan skal lukkes her og nu, før den udløser en kæmpe eksplosion, der vil ryste hele Europa.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 29 (03.05.2021)
Når velfærdsstaten bruger sit nye supervåben, er de svage i fare
Politiken bringer en kommentar af kommentator Michael Jarlner, som blandt andet skriver: ”Det er ikke hverdagskost, at fremtrædende FN-folk advarer Danmark og andre velfærdsstater om, at de kan ende som zombier, der hovedløst tumler i retning af digitale velfærdsdystopier. Men det var, hvad FN's særlige observatør i menneskeretsspørgsmål og ekstrem fattigdom, australieren Philip Alston, gjorde, da han for et par år siden aflagde rapport til FN's Generalforsamling. Han konstaterede, at den digitale velfærdsstat med al dens kunstige intelligens og mystiske algoritmer enten allerede er en realitet eller er på vej frem i mange lande. Og at sociale ordninger i stigende grad drives af ”digitale data og teknologier, som bruges til at automatisere, forudsige, identificere, afsløre, målrette og straffe”. […] Rapporten fra 11. oktober 2019 er værd at genbesøge. Dels udgør den noget af bagtæppet for det udspil til regulering af kunstig intelligens, som EU-Kommissionen netop har fremlagt. Udspillet skal øge borgernes retssikkerhed og bl.a. hindre, at vi i EU bevæger os i retning af Kina, der er begyndt at tildele eller fratage folk såkaldte ”sociale kreditpoint”, alt efter myndighedernes opfattelse af deres adfærd. […] I den næsten 300 sider lang rapport 'Automating Society 2020' viser Bertelsmann Stiftung og Algorithm Watch, hvordan algoritme-tænkningen breder sig overalt. Helt ned til den polske bank, som via en algoritme belønnede ansatte efter, hvor meget de og kunderne smilede. Men vi står kun ved begyndelsen...”
Politiken, søndag, s. 2 (03.05.2021)
Sagt i ugen
I ”Sagt i Ugen” i Politiken søndag står der: EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, om den meget omtalte episode i Tyrkiets hovedstad, Ankara, hvor der ikke var sat en stol frem til hende, da præsident Erdogan mødtes med unionens udsendinge: ”Jeg kan ikke finde nogen formel begrundelse for den måde, jeg blev behandlet på, så jeg må konkludere, at det skete, fordi jeg er kvinde. På billeder fra tidligere møder kan jeg ikke se, at der er mangel på stole. Men på den anden side ser jeg heller ikke nogen kvinder på billederne.”
Politiken, søndag, s. 19 (03.05.2021)
Ungarn giver Orbán-folk kontrol over universiteter
I denne uge har det ungarske parlament besluttet at lade 11 universiteter blive styret af folk med tætte forbindelser til ministerpræsident Viktor Orbán, skriver Politiken fredag. Kritikere har fordømt beslutningen og mener, at man dermed overdrager både den offentlige uddannelsessektor og et kæmpe netværk af offentlige aktiver til Orbán og hans tilhængere, som dermed kan fastholde en meget høj grad af indflydelse på universiteterne på ubestemt tid. ”Når der bliver ledige pladser i bestyrelserne fremover, er det bestyrelserne selv, der udnævner nye medlemmer. Dermed kan de reelt fortsætte Orbáns ordninger i en uendelighed,” siger Kim Lane Scheppele, der er professor i internationale forhold ved Princeton University i USA. Viktor Orbáns politik, der i manges øjne undergraver retsstatsprincipperne samt demokratiske værdier, har længe været på kollisionskurs med EU, og i slutningen af 2020 lagde både Ungarn og Polen hindringer i vejen for EU's forsøg på at knytte milliarder af EU-støttemidler til landenes overholdelse af retsstatsprincipperne. Først efter flere måneders forhandlinger nåede man frem til et kompromis, der begrænser EU's mulighed for at skære i støtten til spørgsmål, der har direkte forbindelse med EU's økonomiske interesser. Ifølge nyhedsmediet Bloomberg havde Ungarn bedt EU om at øremærke en femtedel af de tilskud, landet er berettiget til ifølge genopretningsplanen, til ”modernisering af universiteterne”, men det blev stærkt kritiseret af en gruppe medlemmer af EU-Parlamentet. Kritikken fik tilsyneladende Ungarn til at ændre planer og opgive at inddrage EU-tilskud i projektet. ”Regeringen har besluttet, at udviklingen af universiteterne vil ske stort set uden brug af EU-midler,” sagde Gergely Gulyas, ministerpræsidentens kabinetschef, under en pressebriefing torsdag og fortsatte: ”Den beslutning vil tage en strid med EU ”i opløbet”.”
Politiken, fredag, s. 17 (03.05.2021)
Vi vil selvfølgelig lytte til, hvad folk siger
I Indblik i Jyllands-Posten mandag, skriver korrespondent Martin Kaae blandt andet: ”Det kommende år har europæerne mulighed for at forandre EU. Eller i hvert fald komme med deres bud på, hvordan de gerne ser unionen udvikle sig. Det er endnu et åbent spørgsmål, hvad der kommer ud af en stort anlagt borgerkonference, der foreløbig kører med et ubegrænset budget. […] ”Konferencen om Europas fremtid” er en gigantisk folkehøring, der har været år undervejs, og som det kommende år har som mål at nå ud i alle hjørner af unionen og samle folkenes ideer og holdninger til, hvordan den skal udvikle sig. […] Ideen om en stor folkehøring blev lanceret af Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, op til det europæiske valg i 2019. Da Ursula von der Leyen blev formand for EU-Kommissionen nogle måneder senere, forpligtede hun sig til at gennemføre den fra foråret 2020. Men intentionen om at inddrage befolkningerne og flytte EU's udvikling ud af Bruxelles-boblen løb ind i problemer i netop den boble: De forskellige institutioner kunne ikke enes om, hvordan konceptet skulle skrues sammen, hvad det skal bruges til, og da slet ikke om, hvem der skulle stå i spidsen for det. […] På søndag, når EU markerer den årlige Europadag den 9. maj, er der planlagt endnu en lancering af konferencen, når der holdes ”hybrid indvielsesevent” med direkte transmission af taler fra vip'er og måske også borgere. Ikke kun forspillet og rækken af lanceringer viser, at konferencen er født ud af Bruxelles. Også sammensætningen af de organer, der skal styre showet, kan betegnes som lettere bureaukratisk: Foruden de tre formænd, der udgør ”styringskomiteen”, er der nedsat en ”bestyrelse” med ni medlemmer fra EU's institutioner og observatører fra nationale parlamenter. Den får hjælp af et sekretariat. Der etableres desuden såkaldte plenarforsamlinger med politikere fra alle EU's institutioner, de 27 nationale parlamenter og borgere fra alle lande, der fire gange skal mødes og sikre, at de almindelige borgernes input bliver samlet op. […] Konferencen skal løbe frem til foråret 2022. Her skal det munde ud i en rapport, og lederne af EU's tre lovgivende institutioner har på forhånd forpligtet sig til at ”lytte til europæerne og følge op på anbefalingerne fra konferencen”. Hvordan det præcist skal forstås, og om det rent faktisk vil føre til større forandringer af EU, er derimod endnu noget tåget. Hvis unionen skal have mere magt over flere dele af borgernes liv - eller mindre - udløser det uundgåeligt debatten om traktatændring.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 12-13 (03.05.2021)
Interne anliggender
Danmark topper EU-liste over tilfredshed med coronahåndtering
Ifølge ny undersøgelse fra Eurobarometer er næsten otte ud af ti danskere tilfredse med regeringens håndtering af coronakrisen herhjemme og det er den højeste andel blandt EU-landene, skriver Kristeligt Dagblad mandag. Malte Frøslee Ibsen, der er postdoc i politisk teori ved Freie Universität i Berlin, mener, at den nye undersøgelse bekræfter billedet af, at vi lige nu har en statsminister og regering, som står stærkere, end nogen dansk regering har gjort de seneste 20 år. Opbakningen fra den danske befolkning har været ”enormt vigtig” for den måde, Danmark er kommet igennem coronaepidemien på, lyder det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S). ”Regeringen har fra starten haft fokus på at være åben om, at vi stod på ubetrådt land, at vi lagde skinnerne, imens vi kørte, og at der derfor ville blive begået fejl. Den åbenhed, tror jeg også, har været vigtig for den opbakning, vi har fået fra befolkningen. Og så har danskerne i stor stil fulgt de retningslinjer og anbefalinger, som regeringen og sundhedsmyndighederne har præsenteret. Det har samlet været helt afgørende for, at det er gået så godt i Danmark,” skriver han i en mail til Kristeligt Dagblad.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1, 3 (03.05.2021)
Politisk forfølgelse
Ekstra Bladet bringer et debatindlæg af Erik Høgh-Sørensen (DF), medlem af Regionsrådet i Nordjylland og medlem af DF’s hovedbestyrelse. Han skriver blandt andet: ”Selvfølgelig bør Morten Messerschmidt (DF) dømmes, hvis han har brudt dansk lov, men helt uanset den konkrete retssag præges politiet i disse år af usædvanlig korruption. Helt uanset bevismaterialets tyngde eller mangel på samme i Messerschmidt-affæren er politiet ude i en politisk motiveret retssag, idet EU-tilhængere i en årrække er sluppet for efterforskning af lignende sager. […] Uanset om Messerschmidt er skyldig eller uskyldig i den konkrete anklage fra Skagen, er selve tiltalen udtryk for politisk forfølgelse af en EU-systemkritiker. Uanset bevismængden rejser sagen tvivl om magtens tredeling, men heldigvis fortæller historien os danskere, at demokratiske tilstande i reglen vender tilbage efter simple principper om lighed for loven og frihed for Loke såvel som for Thor.”
Ekstra Bladet, fredag, s. 20 (03.05.2021)
’Meget alvorligt’
Efter B.T. torsdag afslørede, hvordan DRs mangeårige EU-korrespondent, Ole Ryborg, angiveligt har spillet en dobbeltrolle i Meld- og Feld-sagen mod Dansk Folkeparti, lyder det fra Dansk Folkeparti, at her er tale om en potentiel skandale. ”Det er et kæmpe problem, hvis journalisten har spillet en dobbeltrolle, hvor han har bidraget til en efterforskning, som han selv har dækket for DR,” siger partiets gruppeformand, Peter Skaarup ifølge B.T. lørdag og han fortsætter: ”Hvis det forholder sig sådan, som det fremgår i B.T., er det en meget alvorlig sag. Så har DR forbrudt sig mod helt grundlæggende journalistiske principper. Derfor efterlyser vi, at DR kommer med en redegørelse.” Nyhedschef på DR Nyheder, Thomas Falbe, afviser, at Ole Ryborg skulle have gjort noget forkert, da han 13. oktober 2016 mødtes med Olaf. ”Vi var ikke i gang med at orientere Olaf om noget som helst. Vi forsøger at få oplysninger fra Olaf til baggrund om, hvorvidt det, vi sidder med, er genstand for deres efterforskning. Det får vi meget lidt ud af. Men jeg kan ikke redegøre for, hvordan Olaf har sammenfattet det i et efterfølgende notat,” siger han til B.T. og understreger samtidig, at DR på ingen måde må bidrage til en efterforskning.
B.T., lørdag, s. 11 (03.05.2021)
Klima
Dansk skibsfart sejler ind i klimaafgifter, når EU’s kvotesystem omfavner erhvervet
Når EU's kvotehandelssystem for klimaskadelige gasser fra 2022 forventes udvidet til skibsfarten, står danske rederier over for en ny økonomisk udfordring. Hvis EU-Kommissionen, som ventet, foreslår at inddrage skibsfart blandt de brancher, som indgår i unionens kvotehandelssystem, vanker der en CO2-afgift fra EU, hvis det bliver vedtaget af Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Brancheforeningen Danske Rederier vurderer, at den politiske vilje til at tage skibsfarten med i kvoteordningen er så stærk, at det vil ske, men de håber på, at systemet i første omgang kun gælder i europæiske farvande. ”Den seneste melding fra USA om, at skibsfarten skal gå i nul i 2050, er forhåbentligt den breakbold, som sætter retning for IMO fremadrettet og skaber den nødvendige dynamik. Derfor mener vi som sagt, at EU bør lægge ud med en intra-EU-model, som kan udvides, hvis ikke der kommer en global løsning fra IMO. Så smider man ikke barnet ud med badevandet, men bruger sin forhandlingsmæssige styrke i IMO,” siger Maria Skipper Schwenn, direktør i Danske Rederier.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 14-15 (03.05.2021)
Landbrug
Hvorfor skabe usikkerhed for titusindvis af ansatte
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Troels Lund Poulsen, finansordfører (V) og Jacob Jensen, miljøordfører (V). De skriver blandt andet: ”Venstre ønsker, at den klimavenlige fødevareproduktion i Danmark skal være en del af løsningen, når vi globalt ser ind i stigende efterspørgsel på fødevarer. Det er afgørende, fordi vi står over for forhandlinger på landbrugsområdet. Forhandlinger, som skal fremtidssikre vores stolte fødevareerhverv, alle de job - især i landdistrikterne - og den eksport, som vi alle nyder godt af. […] For det andet mener vi ikke, at Danmark skal overimplementere EU-lovgivning sammenlignet med andre lande i EU. Det gælder både ift. vandplanerne, og hvordan EU's landbrugsstøtte håndteres. Hvis vi går meget længere end de andre EU-lande - som også er vores konkurrenter - så står lande som Polen på spring til at overtage vores markedsandele. […] For det tredje mener vi, at der må tages særlige midler i brug, når det kommer til klimaomstillingen. Venstre står bag klimamålene, og skal vi i mål, skal landbruget også bidrage. Det er branchen heldigvis også klar til.”
Jyllands-Posten, fredag, s. 34 (03.05.2021)
Sikkerhedspolitik
Attentat i Tjekkiet
Myndighederne i Tjekkiet har anklaget Enhed 29155 for at stå bag en eksplosion på et våbenlager i Vrbetice i Tjekkiet i den 16. oktober 2014. Enhed 29155 er en gruppe, som refererer direkte til den russiske præsident, Vladimir Putin, og målet med gruppen er, at den skal destabilisere den vestlige verden, skriver Ekstra Bladet søndag. Efter anklagen har de tjekkiske myndigheder udvist 18 russiske diplomater fra landet. Det skete i forrige uge, hvorefter Rusland prompte svarede igen med at udvise 20 tjekkiske diplomater fra ambassaden i Moskva. Den 21. april stillede Tjekkiet så et krav til Rusland om at reducere antallet af diplomater på sin ambassade i Prag, hvilket skal ske inden 1 juni. Rusland har afvist alle anklager og ifølge BBC kalder de dem for 'absurde' og 'langt ude'. Tjekkiet er en del af Nato-samarbejdet, hvor man i forsvarsalliancen reagerer samlet, når der kommer trusler udefra mod den vestlige verden og derfor er både Nato og EU orienteret om de tjekkiske myndigheders beviser i sagen. ”Tjekkiet står i en svær situation, i og med at Rusland gør det her fordækt med spioner eller sabotører, som går ind og gør noget 'under radaren', og som de ikke tager ansvar for,” siger Peter Viggo Jakobsen, som er forsvarsekspert hos Forsvarsakademiet og han fortsætter: Udvisningerne er et forsøg på at straffe russerne på en måde, så de ikke gør det igen. Vi er ude i det, man kan kalde afskrækkelse. Så kan man begynde at spille det her spil med, at man sender diplomater hjem, men så gør russerne bare det samme, og så er man jo næsten lige vidt.”
Ekstra Bladet, søndag, s. 15 (03.05.2021)
Nato øver ved krudttønden Ukraine
I disse dage er Nato-øvelsen 'Defender Europe 21' ved at komme op i omdrejninger og vil køre et stykke ind i juni, skriver Politiken lørdag. Cirka 30.000 tropper fra 27 nationer vil til lands, til søs og i luften træne krig i 12 forskellige lande, hvoraf hovedparten ligger tæt på Ukraine, hvilket ikke er et tilfælde. ”Der er ingen tvivl om, at Nato godt vil vise, at hvis Rusland mener, at de kan opbygge militært omkring Ukraine, så er Nato på den anden side klar i Europa,” siger Claus Mathiesen fra Forsvarsakademiet, som er ekspert i Nato og russisk militær. Han mener ikke, at øvelsen skal signalere, at Nato er parat til at forsvare Ukraine militært, men snarere at det er et signal om, at USA og Nato er parat til at svare igen, hvis russerne skulle finde på at angribe et af de østlande, som er med i Nato. ”Især Polen og de baltiske lande er meget bekymrede. Det handler i høj grad om at forsikre dem om, at hvis nu Rusland pludselig skulle få lyst til at angribe, så er USA og resten af Nato ikke bare villige, men også militært parat til at gøre det fornødne for at afvise en russisk aggression,” siger Claus Mathiesen. Det er ingen nyhed, at Rusland og Nato holder store militære øvelser, men siden 2014 og 2015 er aktiviteten steget kraftigt og det er ikke kun i Vesten, det opfattes som provokerende, når modparten sender store styrker ud i landskabet for at øve krig. ”Der er ingen tvivl om, at russerne ser 'Defender Europe 21' som en provokation. Som en form for aggressiv adfærd fra Nato's side. For sådan er atmosfæren bare for øjeblikket,” siger Claus Mathiesen.
Politiken, lørdag, s. 11 (03.05.2021)
Sundhed
Coronacertifikat i EU er rykket tættere på
Efter at medlemmerne af EU-Parlamentet har lagt sig fast på deres forhandlingsmandat, vurderer EU-Kommissionen, at et coronacertifikat i EU kan være klar til juni, skriver Berlingske og B.T. fredag. EU-Parlamentet kræver, at landene i EU skal sikre gratis test, som er ”rettidige og tilgængelige”. Dokumentet kan både være digitalt og på papir og skal indeholde information om, hvorvidt indehaveren er vaccineret, har et negativt testresultat, eller er rask efter en infektion. Ifølge Politiken søndag har Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand udtalt følgende om sommerturisme: ”Så vidt jeg kan se bruger amerikanerne vacciner godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur. Det vil betyde fri bevægelighed og rejser til unionen.”
Berlingske, fredag, s. 17; B.T., fredag, s. 14; Politiken, søndag, s. 10 (03.05.2021)
Manglen på medicin bliver værre og værre
En ny opgørelse fra Danmarks Apotekerforening viser, at antallet af leveringssvigt på medicin er steget markant siden 2015, skriver Berlingske søndag. Derfor opfordrer Danske Patienter regeringen til handling. ”Udviklingen går den forkerte retning. Flere og flere lægemidler kommer i restordre, og flere og flere patienter må gå forgæves efter deres medicin. Det er samfundskritisk, hvis man ikke kan sikre leverancerne af medicin. Det er alvorligt og kalder på handling fra regeringen,” siger direktør i Danske Patienter, Morten Freil. Problemerne med mangel på medicin har været stigende gennem flere år og derfor har der også i EU været arbejdet på at regulere lægemiddelindustrien i et forsøg på at reducere problemerne med tomme medicinhylder på apoteker og sygehuse. Derudover er produktion af kritiske lægemidler i Europa også kommet højt på dagsordenen under den igangværende coronapandemi. ”Hele coronasituationen har jo udstillet, hvor sårbar produktionen og forsyningsvejene af lægemidler er i en kritisk situation. Det problem skal der tages langt bedre hånd om, men det er et åbent spørgsmål, om den udfordring kan løses nationalt, eller den er så stor, at det bør foregå i EU,” siger Morten Freil.
Berlingske, søndag, s. 17 (03.05.2021)
Udenrigspolitik
Biden sætter takten i forholdet til Tyrkiet
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg mandag af Cecilie Felicia Stokholm Banke, seniorforsker og enhedsleder, Diis, som blandt andet skriver: ”Da USA's præsident, Joe Biden, tidligere på måneden anerkendte, at massakren på armenerne under Første Verdenskrig var et folkedrab, blev det ikke vel modtaget af Tyrkiets præsident, Recep Erdogan. Handlingen skal ses i lyset af, at USA og Europa anser Tyrkiet for en stadig mere besværlig og egenrådig samarbejdspartner. […] Historisk har Tyrkiet altid pendlet mellem på den ene side Europa og USA og på den anden side den arabiske og muslimske verden. Men denne pendling er i øjeblikket mere udtalt og hænger ikke mindst sammen med USA's og Europas faldende engagement i Mellemøsten. Det har gjort, at Tyrkiet orienterer sig andre steder hen, mod Rusland og mod øst. Og det har ikke kun haft betydning for Tyrkiets forhold til USA, men også til Europa. Væk er de tider, hvor der blev talt om tyrkisk EU-medlemskab. I stedet er kommet et mere pragmatisk og transaktionelt forhold Tyrkiet og EU imellem præget af gensidig afhængighed, og hvor der fokuseres på flygtningespørgsmål og visa-liberalisering. Det var bl.a. det, der blev talt om, da EU var på besøg i Ankara ved kommissionsformand Ursula von der Leyen og rådsformand Charles Michel for nylig, og hvor der manglede en stol. For Tyrkiet har stadig stort behov for et godt forhold til EU. Europa er afgørende for Tyrkiets økonomi, som er under øget pres. […] For med Tyrkiet som aktør i Centralasien kan USA og Nato få det fodfæste i regionen, som ikke har været mulig siden Berlinmurens fald pga. Rusland. Lige netop derfor er det vigtigt for USA at markere, hvem der sætter takten i forholdet. Og det var det, Biden gjorde den 24. april, da han i sin tale brugte termen folkedrab om overgrebet på armenierne.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 24 (03.05.2021)
EU-embedsmænd får russisk indrejseforbud
Fredag har Rusland givet otte embedsmænd fra EU-lande indrejseforbud i landet, skriver flere aviser. Det russiske udenrigsministerium oplyser at det blandt andet inkluderer den tjekkiske kommissær for EU-værdier, Vera Jourová, og formanden for EU-Parlamentet, italieneren David Sassoli. Åsa Scott, afdelingschef ved det svenske forsvars forskningsinstitut, er også på listen. Som en af de første var hun med til at bekræfte, at den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj var blevet forgiftet med det farlige stof Novitjok, der stammer fra sovjettiden. Indrejseforbuddene er en reaktion på sanktioner, som EU i marts indførte mod to russiske statsborgere, der beskyldes for at have forfulgt bøsser og lesbiske i den sydlige russiske region Tjetjenien.
Ekstra Bladet, søndag, s. 24; Jyllands-Posten, lørdag s. 16; Politiken, lørdag, s. 9 (03.05.2021)
Forsker om Kinas opkøb i Europa: ”I bør være på vagt”
Den amerikanske topforsker Heather A. Conley har gransket kinesiske investeringsmønstre i Norden og hun mener, at Europa bør være på vagt og droppe naive illusioner om, at forholdet til stormagten Kina kan reduceres til handel, skriver Berlingske mandag. ”Det sværeste skridt er at skride til handling. De europæiske lande skal måske til at blokere investeringer, og når man sætter spørgsmålstegn, får man ulvediplomatiet (Kinas diplomaters hårde udfald på især de sociale medier, red.) for fuld udblæsning på nakken,” siger hun. Udfordringen er ifølge Conley, at man i mange europæiske lande mener, at man kan adskille den økonomiske dimension fra den sikkerhedspolitiske dimension, men det kan man bare ikke, siger hun. I EU bekymrer man sig også over, at USA under især den nu tidligere præsident Donald Trump forsøgte at presse allierede til at vælge side i et opgør med Kina, hvilket Conley anerkender. ”Jeg forstår fuldt ud, at det absolut sidste, europæerne vil have, er, at Europa er fanget mellem to supermagter ligesom under Den Kolde Krig. I den perfekte verden ville landene ikke være fanget i krydsilden, og de ville gerne handle med begge. Vi lever dog ikke i den perfekte verden,” siger hun og fortsætter: ”I skal være bedre til at sige nej til Kina og tåle den modreaktion, der følger. Det mod har manglet.”
Berlingske, mandag, s. 13 (03.05.2021)
Magt. Østeuropæere køber myten om russernes styrke
Politiken bringer en analyse af Peter Kreko, direktør for Political Capital Institute, Senior Fellow ved Center for European Policy Analysis og Daniel Milo, seniorrådgiver ved Tænketanken Globsec. De skriver blandt andet: ”Tredive år efter Sovjetunionens sammenbrud og den demokratiske friheds opståen i Central- og Østeuropa er skyggen fra den aggressive nabo Rusland atter krøbet ind over store dele af regionen. Den nylige mønstring af russiske hærenheder tæt på den ukrainske grænse og opstillingen af militært udstyr ved grænsen til EU-medlemslandene Estland og Letland er blevet fordømt på det kraftigste af det internationale samfund. […] Det ville være en stor fejltagelse at antage, at en offentlig erklæring fra Vestens side er nok til at overbevise borgerne i Central og Østeuropa, der tidligere har været under kommunistisk styre, om, at de er Rusland militært overlegne. En større meningsmåling, der blev offentliggjort i forrige uge af Globsec, viser, at der i disse nabolande er en tilbøjelighed til at se Rusland som verdens førende militærmagt og som et offer for Vestens intriger. […] I betragtning af at USA investerer ti gange så mange penge i militæret som Rusland, er det bemærkelsesværdigt, at man i syv af de ni lande i Central- og Østeuropa, der deltog i undersøgelsen, opfatter Rusland snarere end USA som verdens førende militære magt. Det er en situation, der passer den russiske regering fremragende og harmonerer med regeringens udenrigspolitiske mål, da målet er at udnytte en vestlig alliance i opbrud ved at foreslå alternative militære partnerskaber i regionen. Det gør det også sværere for politiske ledere at tage kampen op mod Rusland, hvis indbyggerne mener, at organisationer som for eksempel Nato er dømt til at fejle. […] USA og Vesten opfattes af mange i regionen som værende svage, og hvis der ikke tages hånd om dette problem, risikerer det at blive en selvopfyldende profeti.”
Politiken, lørdag, s. 6 (03.05.2021)
Mette nye kammerater
Hensynet til menneskerettigheder og demokrati har ikke vægtet tungt, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) har opdyrket nye tvivlsomme venskaber i den store verden, skriver Ekstra Bladet, lørdag. En kontroversiel aftale mellem EU og Tyrkiet gør, at den brutale tyrkiske statsleder Recep Erdogan er blevet venner med alle EU's statslederne, så længe de sender penge, mod at han holder flygtningene tilbage. Human Rights Watch påpeger, at Erdogan de seneste år har sat både demokratiet og retssikkerheden i Tyrkiet under pres, men alligevel tror Mette Frederiksen på, at kritisk dialog kan gøre Erdogan til et bedre menneske. ”Vi har en meget, meget vigtig aftale med Tyrkiet på flygtningeområdet, og den skal vi fastholde. Men det skal ikke forhindre os i at være kritiske over for det, der foregår i det nordlige Syrien,” har hun forklaret DR.
Ekstra Bladet, lørdag, s. 1, 6-7 (03.05.2021)
Palæstinensere får hård kritik
Den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, som leder den store Fatah-gruppe, har udsat et længe ventet valg, som skulle være fundet sted 22. maj, hvilket ville være det første siden 2006. Det kritiseres nu af EU, hvor EU's udenrigschef, Josep Borrell, i en erklæring har meddelt, at det er en ’dyb skuffelse’. ”Vi opfordrer på det kraftigste til, at alle palæstinensiske aktører genoptager drøftelser med andre fraktioner, efter at sådanne møder har været en succes i de seneste måneder. En ny dato for et valg må straks fastsættes,” siger Borrell i kritikken af palæstinenserne.
Ekstra Bladet, lørdag, s. 9 (03.05.2021)
Velkommen til Ukraines evighedskrig
Politiken bringer mandag en kommentar af journalist Flemming Ytzen, som blandt andet skriver: "Hver gang talen falder på Ukraines tilstand og fremtid, er der med sikkerhed en mulighed, der udelukkes: Et forslag om, at den ukrainske nation kan blive delt permanent med forbillede i det, der skete med en anden postsovjetkommunistisk stat, Tjekkoslovakiet, ved årsskiftet 1992-93. [...] Den ubehagelige realitet er, at så længe kaptajnen på broen i Moskva hedder Vladimir Putin, vil en kontinuerlig destabilisering af det ukrainske samfund være en særdeles effektiv, nationalistisk russisk måde at ødelægge det eksisterende Ukraine på og holde det resterende Europa i en tilstand af lammelse - svækket, desorienteret og i konstant frygt for, hvor længe Moskva fortsætter sin asymmetriske krigsførelse mod Vesten. Svaret er altså: Destabilisering, lige så langt kikkerten rækker. I hvert fald så længe USA og EU ikke formår at indgå et stort, mudret kompromis med Putin og hans folk. [... ] Vestlig hjælp til Ukraine forbliver en illusion. Når USA er tilbageholdende og europæerne tavse, kan det forklares med de bitre erfaringer fra Irak. Den skabelon for demokrati og frihed, som den USA-ledede 'koalition af villige' forsøgte sig med, viste sig uegnet til det kludetæppe af etnicitet, identitet og religion, som udgør det irakiske samfund. Den lære drog Putin tidligere end George W. Bush, Tony Blair og Anders Fogh Rasmussen, og derfor er der ingen, der hjælper ukrainerne fra en skæbne, hvor Ruslands interesser vejer tungest. Katastrofen fortsætter, og ingen vestlige ledere drages til ansvar."
Politiken, mandag, s. 7 (03.05.2021)
Økonomi
EU-økonomien skrumper igen
Tal fra EU's statistikkontor, Eurostat, viser, at EU's økonomi blev mindre i 1. kvartal, hvilket er andet kvartal i træk, og EU er derfor ramt af recession, skriver Jyllands-Posten lørdag. Fra cheføkonom Jeppe Juul Borre, Arbejdernes Landsbank, lyder det, at det er sjældent, at EU rammes af recession. Sidst det skete var i begyndelsen af 2010'erne, da eurozonen var ramt af en gældskrise, der fulgte i kølvandet på finanskrisen.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 7 (03.05.2021)
Finansminister udskyder det store opsving
Flere aviser skriver, at Finansministeriet sænker forventningerne til økonomien. I en ny prognose, som ministeriet netop har sendt på gaden, skønner økonomerne, at dansk økonomi vil vokse med 2,1 procent i 2021. Det er en fjerdedel lavere end de 2,8 procent, som Finansministeriet skønnede i december. Finansministeriet forventer dog, at der kommer rigtig godt gang i dansk økonomi næste år. Hvor Finansministeriet tidligere ventede en vækst på 3,1 procent i 2022, lyder forventningen nu på 3,8 procent. "Der tegner sig en stærk og hurtig genstart, hvor vi allerede næste år indhenter det tilbageslag, vi har oplevet under corona. Regeringen har med bred opbakning ført en aktiv finanspolitik, som har givet danske lønmodtagere og virksomheder større tryghed gennem krisen - og som samtidig har lagt fundamentet for et solidt økonomisk opsving," siger finansminister Nicolai Wammen (S) til Berlingske. Den nye prognose fra Finansministeriet fremgår af rapporten "Danmarks Konvergensprogram 2021", der er den årlige afrapportering til EU. Jyllands-Posten har talt med cheføkonom i Dansk Erhverv, Tore Stramer, om prognoserne. "Hvis Finansministeriet får ret i sin prognose, vil produktionstabet efter coronakrisen være lukket i starten af 2022. Det er særligt en kraftig fremgang i privatforbruget og eksporten, der ventes at løfte væksten i dansk økonomi over de kommende år. Det står dermed også klart, at Finansministeriet forventer, at coronakrisen vil indskrive sig som en meget voldsom, men også kort, krise i de økonomiske historiebøger. Det står i skærende kontrast til finanskrisen, der både var dybere og længere," siger han.
Berlingske, fredag, s. 25; Jyllands-Posten, fredag, s. 4; B.T., fredag, s. 9 (03.05.2021)
Detaljer
- Publikationsdato
- 3. maj 2021
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark