Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information30. marts 2020Repræsentationen i Danmark34 min læsetid

Mandag den 30. april

Tophistorier

Sundhedsstyrelsen erkender fejl og har ingen plan for genåbning
Flere aviser skriver om corona-pandemien og de sundheds- og samfundsmæssige konsekvenser. Politikens Anders Legarth Schmidt og Lars Igum Rasmussen, begge journalister, skriver lørdag i en analyse af situationen, blandt andet: ”Hele Europa misforstod den coronafjende, der spreder sygdom og død lige nu. Sundhedsstyrelsen erkendte fredag på lukket ekspertmøde med WHO og efterfølgende pressemøde, at Danmark ligesom resten af Europa har begået flere fejl. Næste udfordring bliver, hvordan samfundet åbnes. Det har myndighederne endnu ingen plan for. På februars første dag fik forskere, sundhedsmyndigheder, EU's sygdomskontor, ECDC, og WHO beskrevet den måske mest væsentlige detalje om det nye coronavirus, der havde skabt epidemisk kaos og dødsfald på hospitalerne i millionbyen Wuhan i Kina: Den kunne smitte asymptomatisk. Det var så vigtig ny viden om det nye, ukendte coronavirus, der få måneder forinden muligvis var vandret fra en flagermus via en mellemvært og over i mennesker for første gang, at fagfolk og myndigheder skulle have reageret. Og have set helt anderledes på sygdommen. For det betød, at verden var oppe mod en virusfjende, der er væsensforskellig fra alt det, de kloge troede.” I Berlingske lørdag, advarer den australske filosof Toby Ord, om at Coronakrisen er et forvarsel og en påmindelse om langt mere dødelige sygdomme, der kan sætte et brat punktum for menneskets tid på jorden, og en påmindelse til menneskeheden om nødvendigheden af at reagere resolut og kontant på et stadigt mere komplekst og uhyggeligt trusselsbillede inden for en overskuelig fremtid. Kristeligt Dagblad og Berlingske lørdag fortæller begge, at den britiske premierminister Boris Johnson, er blevet smittet med coronavirus. I en analyse af situationen i Storbritannien i Berlingske lørdag, skriver Uffe Taudal, journalist: ”Trods milde symptomer for sin egen sygdom er viruskrisen noget nær det værst tænkelige for Boris Johnson. For få måneder siden gennemførte han Brexit og trak briterne ud af EU. Hidtil har han afvist at forlænge fristen, hvor Storbritannien er de facto betalende medlem af EU frem til 1. januar, mens man forhandler en fremtidig handelsaftale. Før virkede tidsrammen umulig. Nu virker hele Brexit-debatten nærmest ligegyldig. Men det er fortsat den virkelighed, der sammen med feberen og epidemien udenfor, der sætter Boris Johnson - lukket inde alene i premierministerboligen - under et voldsomt pres.”

B.T. skriver i sin leder søndag: ”Østrig, og ikke mindst den populære skiby Iscghl, har med sin lemfældige håndtering af smittefaren, ansvaret for, at coronavirus er spredt ud over det meste af Europa.Det kunne være undgået. Den østrigske skandale skal have konsekvenser, for samarbejdet mellem de østrigske myndigheder og ejerne i skisportsområderne viser, at de satte deres egne økonomiske interesser over de sundhedsmæssige. […] EU har været fodslæbende i håndteringen af coronasmitten og haft vanskelig ved at finde sin rolle i den fælles kamp. Hvis et forpligtende samarbejde mellem landene i Europa skal give mening, må sager som den østrigske håndtering eller mangel på samme frem i lyset. De relevante myndigheder skal stå til regnskab og forpligtes på et samarbejde, der går begge veje.” Information mandag skriver, at Coronakrisen kan blive værre end finanskrisen, men forhåbentlig også kortere. Det mener Martin Wolf, prisvindende forfatter og finanskommentator på Financial Times gennem 32 år. ”Vi står ikke med et simpelt valg mellem sundhed og økonomi, for hvis ikke vi får sygdommen under kontrol, braser økonomien alligevel sammen, siger han. Martin Wolf er også bekymret for EU: ”Hvis de sårbare lande i Sydeuropa - Italien og Spanien - ikke føler, at de bliver reddet og hjulpet i en krise, der er så stor, en krise, der er så personlig, det her er jo meget mere intimt end finanskrisen, det er i folks eget hjem, det skræmmer alle - hvis de ikke får hjælp nu, kan jeg ikke se, hvordan det europæiske projekt skal kunne opretholdes. Men hvis vi både er ved at ødelægge økonomien, den globale orden og EU, burde vi så ikke droppe karantænerne og åbne samfundet op igen?”

I et debatindlæg i Information lørdag, skriver Martin Lange, filmklipper: ”For et par uger siden bad Italien EU om hjælp, fordi landet har brug for yderligere medicinsk udstyr til at bekæmpe det udbrud af coronavirus, der i øjeblikket totalt overbelaster dets sundhedssystem. […] For Italien var der ingen hjælp at hente hos medlemslandene. Grænserne er lukkede, og Frankrig og Tyskland nedsatte forbud mod at eksportere ansigtsmasker. Herhjemme anbefaler Lægemiddelstyrelsen, at danske producenter prioriterer det danske sundhedsvæsen. Hjælpen er i stedet kommet fra Rusland og Kina, der har sendt respiratorer, masker og sundhedspersonale. Det skal nævnes, at Tyskland sidenhen, så vidt jeg ved som det eneste EU-land, har sendt støtte i form af én million masker til Italien, og i denne uge er Tyskland også begyndt at tage imod coronapatienter fra Italien og Frankrig. […] I Danmark tales der skræmmende lidt om EU-landenes selviskhed. Der spørges ikke ind til Danmarks manglende hjælp ved de ekstraordinære pressemøder i Statsministeriet, og ud over en ganske prisværdig leder i Politiken den 16. marts har der ikke været meget andet end lidt observerende reportage og overfladisk analyse af, hvad det kan gøre ved EU-fællesskabet i fremtiden. Måske vil det give kraft til højrenationalistiske stemmer i Italien, måske vil Italien samarbejde mere med Kina i fremtiden, måske er det begyndelsen på et Italexit og enden på EU-samarbejdet. Alle disse udfald er ganske plausible og foruroligende. […] Jeg synes, vi skal hjælpe med så meget, vi kan. Om ikke andet for at give en håndsrækning til vores italienske fæller og vise dem, at ikke alle i EU har vendt dem ryggen. Alt andet er simpelthen fejt af os.” I et debatindlæg i Politiken lørdag, skriver Carsten Jensen, forfatter, blandt andet: ”Vi er i krig med en virus. Men vi er også i krig med en natur, hvis kræfter er langt voldsommere end nogen virus. Coronavirussens horisont er kort, klimaforandringernes lang, og deres effekt på vores liv vil udfolde sig i et langsommere tempo. Det er måske en forklaring. Så er der dette dogme, der har bidt sig fast hos politikerne i de vestlige forbrugersamfund: Vækst og forbrug skal hele tiden gå op. Befolkningen tåler ikke afkald. Men befolkningen tåler udmærket afkald. Det ser vi nu. […] Enhver krig har mange ofre. Men den skaber også en vilje til forandring hos de overlevende. Se på de øde gader som en ventende scene. Vi kan skabe en bedre verden. Vi kan lære et nyt samliv med kloden.”
Politiken, lørdag, s. 2; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6; Information, lørdag, s. 19, mandag, s. 1, 8-11; B.T., søndag, s. 36; Berlingske, lørdag, s. 1, 8-9, 22, søndag, s. 8-11 (30.03.2020)

EU-ledere udskød den sværeste beslutning om vejen igennem coronakrisen
Flere aviser skriver om corona-pandemien og de økonomiske konsekvenser. Jyllands-Posten lørdag skriver, at EU's stats- og regeringschefer er endt med at udskyde det helt store spørgsmål om, hvordan Europas økonomi skal komme gennem coronakrisen. Efter store uenigheder om, hvordan en solidarisk EU-finansiering kan hjælpe de økonomisk mest pressede lande, endte statsminister Mette Frederiksen (S), og hendes kollegaer med at sende spørgsmålet retur til deres finansministre, der skal forsøge at komme med en plan inden for to uger. Coronavirussen har uheldigvis især ramt Italien og Spanien, der i forvejen er mere forgældede end de nordlige EU-lande. Fra de sydeuropæiske EU-lande er der nu et stort ønske om, at der udstedes nye ”coronabonds”, EU-obligationer, der kan sælges med sikkerhed i hele eurozonens økonomi og give dem midler til at komme gennem krisen, hvor den økonomiske vækst ventes at blive slagtet i år. De rigeste EU-lande, med Tyskland og Holland i front, afviser dog coronabonds. De mener i stedet, at krisen skal afværges ved at give lande corona-adgang til den eksisterende Europæiske Stabilitetsmekanisme, der er en fond på 500 milliarder euro, som kan belånes. På to punkter enedes regeringscheferne om at sætte konkret arbejde i gang, og de annoncerede, at de har tænkt sig at følges ad, når tiden kommer til, ”at vi kan vende tilbage til normalt fungerende samfund og økonomier og til bæredygtig vækst”. ”Dette vil kræve en koordineret exitstrategi, en samlet genopretningsplan og hidtil usete investeringer,” lød fra regeringscheferne i en samlet udtalelse, hvor EU-Kommissionen bedes om at påbegynde en økonomisk redningsplan. Også i forhold til at ruste Europa til fremtidige kriser af corona-karakter sættes der arbejde i gang. Krisen har åbenbaret en række problemer med blandt andet krisehåndtering og beholdninger af strategisk vigtigt medicinsk udstyr.

Berlingske lørdag skriver i sin analyse af situationen: ”En tredjedel af hele Jordens befolkning lever nu i et samfund, der er lukket ned. […] Vi har kun levet to uger i hjemmeisolation, og alt tyder på, at pandemien og den uafvendelige globale krise, den har medført, først lige er begyndt. […] I stedet for igen at vente på hjælp fra USA, er der flere i Europa, der ser mod EU som løsningen. ”Det her er en historisk chance for EU til at manifestere sig som den uomgængelige politiske enhed, som redder de enkelte stater,” siger Ove Kaj Pedersen, professor emeritus fra Copenhagen Business School. Men på nogle områder har unionen allerede fejlet grumt. Både hvad angår manglende samarbejde og solidaritet om at dele medicinsk udstyr. Men også hvad angår økonomien. […] Den nye chef for den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, lod praktisk talt Italien sejle sin egen sø, da hun på et pressemøde 12. marts lod forstå, at centralbanken ”ikke var sat i verden for at lukke rentespænd”. Midt i den italienske undtagelsestilstand sendte det blot den italienske økonomi i yderligere frit fald. Siden har EU sløjfet sparepolitikken og de stramme restriktioner på, hvor stor gæld medlemslandene må optage, og lovet at gøre, hvad end der skal til. Men Christine Lagardes første svar vil sent blive glemt i Sydeuropa.”

I en anden analyse i Berlingske lørdag skriver, Ulrik Bie, økonomiske redaktør, blandt andet: ”De fleste lande i EU har udrullet pakker, der i høj grad er rettet mod at holde erhvervslivet flydende. Fokus på erhvervslivet i de europæiske pakker afspejler også andre elementer i vores samfundsopbygning. For det første de ret veludbyggede økonomiske sikkerhedsnet ved ledighed. For det andet, at husholdningerne i Nordeuropa var godt polstrede på vej ind i krisen; der er ingen grund til at give penge til folk, der har en opsparing på kistebunden.” I et debatindlæg i Berlingske søndag, skriver Jesper Jespersen, professor emeritus i samfundsøkonomi, dr.scient.adm., Roskilde Universitet: ”Regeringen har fundet den ”store tegnebog” frem. Der er udskrevet checks på op mod 100 milliarder kroner - og måske mere, afhængig af hvordan den økonomiske krise udvikler sig. Overraskende nok har stort set alle økonomer og politikere betegnet lovgivningen som et udtryk for ”rettidig omhu”. Selv Cepos er krøbet til korset og har accepteret, at samfundsøkonomien har brug for en stat ”med dybe lommer”. […] Den Europæiske Centralbank, ECB, er her gået i front og har annonceret en betydelig ekstra pengeudpumpning, som målrettes køb af statsobligationer. Et beløb svarende til op mod ti procent af BNP i eurozonen. […] Det er således ikke penge, der mangler, men derimod en fortsættelse af de midlertidige politiske initiativer, som coronakrisen har udløst. En økonomisk politik, der ville kunne gøre samfundsøkonomien mere robust, retfærdig og fremtidssikret i en usikker verdensøkonomi. Vi har ikke råd til at undvære hjælpepakkerne - og der bliver behov for flere.”

Børsen skriver søndag, at Coronakrisen har fået EU til at suspendere de finanspolitiske regler, så medlemslandene kan bruge de penge, det kræver at holde hånden under økonomien. Der diskuteres hjælpepakker for store milliardbeløb. Og en gruppe eurolande presser på, for at den tidligere kontroversielle idé om fælles gældsudstedelser skal blive til virkelighed nu, med det der kaldes corona-obligationer. “Krisen stiller unægtelig debatten, vi havde for kort tid siden, om EU-budgettet skulle være 1,06 procent. eller 1,07 procent, i et næsten lidt komisk perspektiv,” siger Niels Thygesen, professor emeritus på Københavns Universitet og formand for Det Europæiske Finanspolitiske Råd. “Det er en ny situation, unægtelig, som det kommer til at tage tid at tilpasse sig til.” Coronavirussen har ført til lukningen af grænser i stort set hele Europa. Niels Thygesen siger, at han er bekymret for, at “krisen kan føre til en yderligere skærpelse af modsætningerne inden for EU”. Jyllands-Posten skriver i sin Leder lørdag: ”En meget stor del af verdens vigtigste kapitalmarkeder bliver i disse uger de facto nationaliseret. Den europæiske centralbank, ECB, lagde ud med at afsætte astronomiske 750 milliarder euro til at understøtte markederne og på sigt ikke mindst euroens eksistens. […] Det er markant lettere at vikle statspenge ind i markedsøkonomien end at trække dem ud igen. Derfor kommer det efter coronakrisen formentlig til at vare årtier, inden staternes tilbagetog antager et omfang, der atter gør det relevant at tale om frie, globale kapitalmarkeder. Alt sammen på grund af en virus, som ingen kendte, men alle undervurderede.”

I en analyse i Politiken mandag, skriver Frank Hvid Petersen, finansanalytiker: ”I disse coronadage rammes Danmark og resten af verden af en af de hårdeste økonomiske opbremsninger, historien nogensinde har set. Titusinder af danskere og millioner af amerikanere, europæere og asiater har på få uger mistet deres job, og endnu flere rammes af den samme hårde skæbne i den kommende tid. I et forsøg på at mildne nedturen er politikere og centralbanker over hele verden næsten dagligt på banen med nye gigantiske økonomiske hjælpepakker. Men hvor kommer alle pengene fra? Og hvem er det, der i sidste ende betaler for det alt sammen? Kan hjælpepakkerne udløse en ny gældskrise? Den gode nyhed er, at der er rigtig mange penge til rådighed, og at Danmark er blandt de mest velpolstrede lande til at modstå den økonomiske nedtur. Den dårlige nyhed er, at lige bag coronakrisen, som alle håber, vi hurtigt kan komme hen over, lurer en ny krise, en global gældskrise. […] Den Europæiske Centralbank (ECB) har lovet at trykke over 1.000 milliarder friske euros, eller omkring 7.500 milliarder danske kroner, og sprøjte dem ud i økonomien, inden året er gået. […] I USA vedtog Kongressen i sidste uge en hjælpepakke på over 2.000 milliarder dollars, svarende til 14.000 milliarder danske kroner, og mere rygtes på vej. I Tyskland og ud over hele EU arbejdes der med tilsvarende store saltvandsindsprøjtninger til væksten og ligeså i Kina, Indien og Japan. […] Mange lande risikerer efter coronakrisen at stå i en kamp mellem generationer om, hvad statens penge skal bruges til: Pensioner, sundhed, klima eller uddannelser? Derfor er det vigtigere end nogensinde, at pengene i alle redningspakkerne går til dem, som det er tilsigtet, og til dem i størst nød og medvirker til at styrke vores samfund.” Børsen mandag fortæller, at mens vi i Danmark og det meste af Europa stadig venter på at se smittekurverne knække, er Kina i fuld gang med at genåbne samfundet efter coronakrisen. I Dansk Industri siger administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen, at kineserne ser ud til at være “særdeles hurtigt oppe på hesten” igen: “90 procent af de store virksomheder og omtrent 65 procent af de små og mellemstore er back in business, selvom de for kort tid siden var fuldstændig lagt ned.”
Politiken, mandag, s. 6; Jyllands-Posten, lørdag, s. 2, 17; Børsen, lørdag, s. 2-3, 14-15, søndag, s. 2, mandag, s. 14-15; Berlingske, lørdag, s. 12-15, søndag, s. 28-29 (30.03.2020)

Prioritede historier

Statsledere udnytter krisen til at sløjfe frihedsrettigheder
Jyllands-Posten skriver mandag, at den eskalerende krise er et eldorado for fremmede magter og ekstremistiske grupperinger, der vil udnytte de kaotiske tilstande på flere fronter. Flere eksperter i Danmark, Norge og Sverige advarer om, at situationen kan medføre alvorlige udfordringer og nye trusler. ”Krisen vil give efterdønninger i vores samfund, som vi slet ikke har set kraften af endnu. Alle i Danmark skal være ekstra varsomme og forstå, at denne udfordring og risiko hører med til en krise som denne,” siger forsvarsminister Trine Bramsen. Henrik Breitenbauch, leder af Center for Militære Studier, Københavns Universitet, mener, at Danmark skal holde øje med, hvad der foregår, men sikre sig, at man ikke går i panik. ”Det er klart, at der er øget sårbarhed, når samfundet er i krise. Men det er de samme ting, der er på spil som før krisen. I en situation, hvor alle lande er lukket ned, giver det mulighed for at undergrave opbakningen til internationale institutioner som EU og Nato. Krisen giver mulighed for at bruge sprækkerne til påvirkningsoperationer,” siger Henrik Breitenbauch, som peger på, at det typisk vil være russiske efterretningstjenester, som er på spil. Jyllands-Posten skriver også mandag, at Israels Netanyahu og Ungarns Orban udnytter corona-krisen til at øge deres magt, men de er ikke de eneste. Flere og flere statsledere indfører undtagelseslove, som styrker deres eget greb om magten. ”Min bekymring er, at mange stater udnytter situationen til at gøre ting, som de ellers ikke ville være i stand til. Ting, som går videre end sundhedstiltagene, og som begrænser politiske rettigheder og rammer særlige grupper eller minoriteter,” siger professor Ni Aolian, uafhængig menneskerettigheds- og terrorekspert i FN til Jyllands-Posten mandag. Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har om nogen formået at bruge coronakrisen til sin fordel. Oppositionen anser Netanyahu for uegnet til at regere, fordi han står anklaget i tre forskellige sager om magtmisbrug og korruption og han skulle have været for retten den 17. marts, men blot to dage forinden slap han fri, da hans justitsminister lukkede det meste af retsvæsnet ned på grund af smittefare.

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder mandag: ”Det turde være overflødigt at sige, at coronakrisen har vendt op og ned på verdenssamfundet. […] Der er desværre en del eksempler på, hvordan man ikke skal gøre det, og her er Kina det mest afskrækkende. Der er andre lande, f.eks. Iran, som også har handlet katastrofalt, men alene antallet af kinesere gør Riget i midten til noget helt særligt på den forkerte måde. Hvis nogen har været i tvivl indtil nu: Diktatur er den værste styreform til at imødegå en epidemi. Der har også i vestlige lande været stemmer, som sagde, at godt nok er diktaturer i sig selv skrækkelige, men i en nødsituation som i øjeblikket kan de have større gennemslagskraft, fordi de kan indføre forholdsregler uden at skulle ulejlige et parlament eller rådføre sig med en opposition. […] Kina ruller sig ud som den flinke stormagt. Man sender personale, medicin og værnemidler til bl.a. Italien, der er hårdt ramt af coronasmitten, og det er jo smart på den måde at udnytte en ulykkelig situation i pr-øjemed. Man kalder det blødt diplomati, og det skal være modtagerlandene vel undt at modtage, hvad de har så hårdt brug for. Men det siger mere om f.eks. EU's hjælpeløse håndtering af krisen end om kinesisk barmhjertighed.”

Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Jonas Parello-Plesner, direktør for Alliance of Democracies Foundation og non-resident Senior Fellow hos German Marshall Fund. Han skriver blandt andet: ”Coronavirus presser sundhedssystemerne verden over. Men krisebekæmpelsen af virus sætter også vores demokratiske systemer og rettigheder under pres. Det peger mod øget overvågning og indskrænkelse af privatlivssfæren på sundhedsområdet. […] I Ungarn har den demokratisk anløbne premierminister Orban allerede brugt krisen til at forsøge at overføre sig selv endnu flere autoritære magtmidler og uden tidsbegrænsning. […] EU er ikke kommet op i omdrejninger. Trumps USA er ”America First” og præget af en række modsatrettede signaler. Mange europæere er i tvivl om, hvorvidt de skal kigge beundrende på Kinas resultater. Men før vi stirrer os blinde, skal vi huske nogle fakta. Det skubbes i censurpapirkurven, at de kinesiske myndigheder holdt skjult, at menneskelig overførsel var mulig. […] Demokrati er en rodet proces - også i krisesituationer. Vi må ikke lade os narre af den kinesiske autoritære glasur til at tro, at vi ikke kan klare det på vores måde. Vi kommer til at begå fejl, som statsministeren sagde. Og i modsætning til Kina, tør vores ledere godt indrømme, at de ikke er ufejlbarlige.”

I en essay i Information lørdag skriver historiker og kommentator Anne Applebaum blandt andet: ”Over hele verden ser vi eksempler på, hvordan pandemien fungerer som det perfekte påskud til at udvide statens magtbeføjelser. Indtil videre accepterer befolkningerne disse skridt som nødvendige, fordi de med rette - eller urette - tror, det kan redde dem. […] Forleden indledte Ungarns parlament sin behandling af en særlov, der skal give premierminister Viktor Orbán diktatoriske magtbeføjelser i ”den foreliggende nødretstilstands navn”. I en tidsubegrænset periode vil han dermed kunne blæse på alle love, han ikke bryder sig om, og helt kunne undlade at rådføre sig med lovgivere. Valg og folkeafstemninger suspenderes. Brud på karantænen vil blive straffet med fængsel. At udbrede falske informationer eller informationer, der kan »medføre forstyrrelser eller uro«, vil også blive kriminaliseret. […] En lige så brat politisk omstilling ser vi finde sted i Israel, hvor Benjamin Netanyahu - der stadig er premierminister, skønt han tabte sidste valg - har udstedt et nødretsdekret, der tillader ham at udskyde en retsproces, hvor han selv står anklaget for korruption, og hindrer det nyvalgte israelske parlament, hvor oppositionen sidder på flertallet, i at træde sammen. Han har derudover tildelt sig selv omfattende nye beføjelser til overvågning uden demokratisk kontrol. […] Hverken jeg eller nogen anden har garantier for, at alle de nye magtbeføjelser, som magthavere og myndigheder har tiltaget sig i denne krise, nogensinde vil blive rullet tilbage, når først epidemien er ebbet ud."
Jyllands-Posten, mandag, s. 6-7, 12-13, 18; Berlingske, s. 10; Politiken, søndag, s. 4; Information, lørdag, s. 14-15 (30.03.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Kvæl ikke små selvstændige virksomheder
Nils Smedegaard er en af Danmarks og Europas tungeste bestyrelsesformænd netop nu, skriver Berlingske mandag. Han er formand i hollandske Unilever med 150.000 ansatte, formand i hollandske AkzoNobel med 45.000 ansatte, formand i Worldwide Flight Services med 23.000 ansatte og formand i danske Færch Group. Han største bekymring i øjeblikket er de små, selvstændigt næringsdrivende i Danmark. ”Alle i denne underskov kæmper lige nu for at undgå konkurs, og mange vil ikke klare det. Når vi kommer om på den anden side af coronakrisen, vil der følge nye skatter, som ikke mindst vil ramme det private initiativ - de store hjælpepakker skal finansieres,” siger Nils Smedegaard. Han mener, at coronakrisen har vist et skræmmende ineffektivt EU, hvor landene hver især har kæmpet, ofte mod hinanden. ”Ja, jeg synes det er ret skræmmende, hvordan EU-landene lukker ned for sig selv. De enkelte lande kører selv og har ingen koordinering - det er lidt trist. Hvis der kommer noget godt ud af coronakrisen, håber jeg, at det er, at EU-politikere forstår at arbejde på tværs i Europa - at dette nu for alvor bliver vigtigt. Det er mit store håb,” siger han.
Berlingske, mandag, s. 8-9 (30.03.2020)

Institutionelle anliggender

Coronavirussen har gjort 2020 til det omvendte 1889
I et debatindlæg i Politiken søndag skriver direktør for Tænketanken Europa, Lykke Friis, blandt andet: ”Året står i frygtens tegn. Hvor mange familiemedlemmer, venner og for den sags skyld arbejdspladser vil der være tilbage, når coronakrisen ebber ud? Og må vi skrive nekrolog over den europæiske idé om samarbejde og solidaritet? Udfaldet af fire kampe bliver afgørende. […] I krisens første uge var det derfor dybt problematisk for EU, at fællesskabet ikke kunne hjælpe det katastroferamte Italien. Ingen europæiske lande svarede, da Italien aktiverede den såkaldte civile krisestyringsmekanisme. […] I stedet modtog italienerne hjælp fra Kina. Eller som kommissionsformand Ursula von der Leyen formulerede det foran et gabende tomt coronaramt Europa-Parlament i torsdags: ”Da Europa havde behov for at tage sig af hinanden, var der for mange medlemsstater, der kun havde blik for sig selv”. […] Premierminister Orbán har dybest set foreslået, at det ungarske parlament skal sendes i karantæne. I stedet skal Orbán have mulighed for at regere pr. dekret - vel at mærke uden at den foreslåede nødretslov indeholder en solnedgangsklausul for, hvornår man kan vende tilbage til magtens tredeling. Hvis EU passivt accepterer Orbáns nødretslov, kan det blive vanskeligt nogensinde at vende tilbage til demokratiet. Det vil kunne få store konsekvenser - også for EU's internationale gennemslagskraft. Det er f.eks. svært at kræve, at lande som Albanien og Nordmakedonien overholder retsstatens spilleregler, hvis ét af EU's egne medlemslande ikke gør det. EU's rolle internationalt risikerer også at blive undermineret, hvis man blot ser passivt til i en situation, hvor en af flygtningelejrene på Lesbos bliver ramt af corona. […] Officielt er EU's linje at takke for de mange tons hygiejnemasker, som Kina i disse dage sender til Europa. Midt i ugen fik piben imidlertid en anden lyd, da EU's udenrigschef, Josep Borrell, gik på banen: ”Vi må være opmærksomme på, at der en geopolitisk dimension (...) af dette 'spin' og 'gavmildhedens politik'. Vi må armeret med facts forsvare Europa mod dets kritikere.” […] På dette tidspunkt i krisen er det for tidligt at spå om, hvordan EU kommer ud af den. Meget vil afhænge af, hvordan disse fire kampe falder ud.”
Politiken, søndag, s. 1, 4 (30.03.2020)

EU ligger i coronas altdominerende skygge - fra brexit til Bosporus
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag, skriver Lykke Friis, direktør, Tænketanken Europa: ”Der er mange barske kendsgerninger ved coronakrisen. Én af dem er, at covid-19 får nye problemer til at eksplodere uden bare at rydde ét af de eksisterende af vejen. Konsekvensen for EU-samarbejdet er til at få øje på: Coronabekæmpelsen overskygger forståeligt nok alt andet, og EU har travlt med bl.a. krisepakker, grænsekontrol og fremskaffelse af hygiejnemasker. Samtidig er der imidlertid en række udfordringer, lige fra brexit over klimaet til Tyrkiet, der risikerer at blive endnu vanskeligere at løse. Som EU's udenrigschef Josep Borrell skrev forleden, ”er der ingen, som ved, hvornår krisen slutter. Men vi kan være sikre på, at vores verden vil se anderledes ud, når den gør.” […] Enten må Johnson acceptere en forlængelse, eller så træder landet ud af EU uden en egentlig frihandelsaftale. Et sådant udfald uden en aftale vil udsætte begge parter for et dobbelt chok: coronakrise og en betydelig svækkelse af samhandelen. […] Da kommissionsformand von der Leyen den 9. marts gjorde status over sine første 100 dage, var klimapolitikken det altoverskyggende tema. Til efteråret var EU-Kommissionen klar til at foreslå et nyt, krævende CO2-reduktionsmål for 2030. Derefter var der lagt op til stramninger af en stribe direktiver lige fra energieffektivitet- til kvotehandelsdirektivet. Med coronakrisen og den forandrede økonomiske situation virker tidsplanen mere end ambitiøs. […] Stærke kræfter i Europa-Parlamentet satser derimod på, at de mange krisepakker kan gøres til en del af den grønne omstilling ved f.eks. at fremskynde vindmølleparker, energirenovering etc. Samme meldinger kommer fra EU-Kommissionen. Lykkes det ikke at få klimapolitikken og coronakrisen til at gå hånd i hånd, er der én ting, der er sikkert: Trods det nuværende fald i CO2-udledningen vil EU på et senere tidspunkt blot skulle benytte sig af mere drastiske virkemidler for at bidrage til begrænsningen af den globale opvarmning.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 29 (30.03.2020)

Jeg lytter til dronningen og Mette Frederiksen, ikke til Pia Kjærsgaard
Jyllands-Posten bringer søndag en kommentar af Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent. Han skriver blandt andet: ”En årelang epidemi skal ikke udelukkes, millioner af smittede ej heller. Kina og Italien er kun begyndelsen. Spanien og USA ligner de næste bomber. Ungarns ækle Viktor Orbán anslår den farlige tone. Han vil, som en anden Hitler, regere enerådigt, uden om parlamentet, på ubestemt tid, et europæisk diktatur, slet og ret. […] Pia Kjærsgaard forbinder coronaen med flygtningene. […] Epidemien kom ikke til Europa med flygtningene, men med et rejseselskab, der returnerede til Italien efter et besøg i Kina. Flygtningene står ikke på ski og drikker sig ikke fulde i Østrig. Coronakrisen er ikke deres værk. Pia Kjærsgaard hævder, at EU i 2020 gentager sit svigt fra 2015. Hun glemmer behændigt, at EU er, hvad medlemslandene gør EU til, og at sundhed er medlemslandenes domæne. Dansk Folkeparti har sammen med sine højreekstreme venner fra Warszawa over Budapest til Rom, Madrid og Paris modsat sig udviklingen af et ensartet kontinentalt sundhedsvæsen, som for indeværende havde tjent os godt. I stedet, takket være Kjærsgaard og andre politiske kvaksalvere, betjener vi os af 27 uforenlige sundhedssystemer, af kostbar og sinkende parallelforskning og af udstyr, der ikke kan sendes fra lagre, hvor det findes i overflod, til hospitaler, hvor det mangler.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 42 (30.03.2020)

Kulturen holdes i live online
B.T. lørdag skriver, at det har haft en enorm betydning for kulturlivet, at coronapandemien har tvunget store dele af verdenssamfundet til at lukke ned. Men det bør ikke afholde EU's borgere fra at kunne bruge kulturtilbud. I stedet bør det foregå online. Det mener Mariya Gabriel, EU's kommissær for kultur og innovation. Derfor har EU-Kommissionen lanceret konceptet #CreativeEuropeAtHome, som skal bringe kulturtilbud til Europas borgere over nettet.
B.T., lørdag, s. 4 (30.03.2020)

Lidegaard om covid-19: Vi kommer aldrig tilbage til verden, som den var før jul
Altinget bringer et interview med Bo Lidegaard. Han mener, at det er via kriser, at EU udvikler sig, for der åbenbares behovet for mere fælles handling. På den anden side har han opgivet idéen om det føderale Europa. Han mener, at Covid-19 er en fortsættelse af en trend, der har været tydelig, siden briterne meldte sig ud af EU, hvor det er medlemslandenes ledere forsamlet i Det Europæiske Råd, der sætter kursen i samspil med EU-Kommissionen, mens Europa-Parlamentets magt og indflydelse bliver mindre - på én gang mere nationalstat og mere EU. ”Jeg tror ikke, at den varige konklusion bliver, at vi kan lukke os selv inde, og så kommer det til at gå meget bedre. Jeg tror, den varige konklusion bliver, at vi bliver nødt til at være meget mere påpasselige med EU's eksterne grænser, og at vi bliver nødt til at have en betydeligt større indre styrke, strategisk dybde og et stærkere indre sammenhold," siger Lidegaard og fortsætter: "Eller du kan sige: Én ting er, at vi som EU's medlemslande lukker ned hver for sig og i utakt, men når vi skal til at genåbne, så bliver det nødvendigt at gøre det sammen og på samme tid. Fordi vi ønsker at genåbne på en måde, der gør, at vi ikke får pandemien tilbage. Forestillingen om, at man kan have lukkede grænser og lukkede samfund, og at vi alle sammen kan side i vores lukkede lejligheder og få økonomien i gang igen - det er en illusion. […] Det bliver ikke helt som før. Vi kommer til at gøre meget mere digitalt - ligesom den samtale, du og jeg fører her. Jeg tror heller ikke, at rejse- og turismeindustrien bliver helt som før. Men mindre kan ærlig talt også gøre det. Det er jo ikke et kæmpe livskvalitetstab, hvis masseturismen får et knæk."
Altinget (30.03.2020)

Pernille Weiss tager fejl af Europa-Parlamentets rolle i coronakrisen
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Marianne Vind, medlem af Europa-Parlamentet (S). Hun skriver blandt andet: ”I sit debatindlæg 20. marts har Pernille Weiss ret i, at coronakrisen er alvorlig. Men hun tager fejl, når hun kritiserer Europa-Parlamentet for at forkorte en plenarsamling, aflyse møder og opfordre os til at blive hjemme. At samle 705 politikere og tusindvis af medarbejdere fra 27 forskellige lande ville være dybt uansvarligt, når medlemslandene er i kapløb med tiden om at bryde smittekæder og redde liv. […] De seneste meldinger er også, at der arbejdes på dette. Så vi kan forhåbentlig snart stemme om Kommissionens hjælpepakke på 276 milliarder euro - uden at samles i Bruxelles. Men vi bør diskutere Europa-Parlamentets rolle i denne situation. For sundhedspolitik er en national kompetence, og dermed er håndteringen af coronakrisen et nationalt anliggende. Det bør ikke ændres, blot fordi det er krisetid. […] Jeg ser frem til, at Europa-Parlamentet involveres i håndteringen af de økonomiske konsekvenser af coronakrisen. Her tilsiger EU-systemets arbejdsdeling nemlig, at vi skal på banen. Det er klart, at vi også vil blande os i debatten om EUs rolle i fremtidige sundhedskriser. For efter coronakrisen er der værdifulde læring at hente, så medlemslandene og EU-systemet er bedre rustet fremadrettet. Så må vi håbe, at vi til den tid kan gøre det ansigt til ansigt i plenarsalen.”
Berlingske, lørdag, s. 15 (30.03.2020)

SF: EU’s handlingsplan mod hvidvask skal gå endnu videre
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentets økonomiudvalg. Hun skriver blandt andet: ”Milliarder af mistænkelige kroner med blandt andet forbindelse til diktaturet i Aserbajdsjan, Putin-familien og den russiske efterretningstjeneste, FSB, rullede igennem Danske Banks estiske filial og viste os, at vi har et gigantisk og systematisk problem med hvidvask i Europa med skandinaviske banker i en uheldig hovedrolle. Vi har allerede masser af lovgivning på området. Der er EU-hvidvaskdirektiver, EU-landenes egne regler og tilsyn. Men det fungerer tilsyneladende ikke optimalt, og der er brug for mere. Derfor har EU-Kommissionen varslet en ny handlingsplan mod hvidvask, der skulle være fremlagt i denne uge. Men den kommer vi til at vente lidt på. For fremlæggelsen var sat i kalenderen før corona, og ganske forståeligt og fornuftigt har EU-Kommissionen rettet alle sine kræfter mod virusbekæmpelse, og handlingsplanen er udsat på ubestemt tid. […] Kommissionen vil styrke samarbejdet mellem EU-landenes myndigheder, der efterforsker hvidvask, ved at oprette en form for koordinationsenhed. Hvidvask er grænseoverskridende, og det giver sig selv, at efterforskningsmyndighederne skal koordinere bedre. I samme boldgade vil Kommissionen oprette en ny hvidvaskmyndighed, der blandt andet skal holde opsyn med og instruere de nationale tilsynsmyndigheder. Det er ikke afgjort, hvordan tilsynsmyndigheden helt præcist kommer til at se ud, og hvor mange muskler den skal have. Jeg håber på den stærkest mulige udgave som muligt.”
Altinget, mandag (30.03.2020)

Ugens kloge
I ”Ugens Kloge” i Ekstra Bladet søndag citeres Claus Haugaard Sørensen, tidligere EU-generaldirektør og WHO-rådgiver for at have sagt: ”Hvis der udbryder svinepest eller andre veterinærsygdomme, så er der EU-regler på. Der er ganske bestemte procedurer, der er et samarbejde på tværs af landegrænserne. Men ikke til en epidemi mellem mennesker, for det er medlemslandenes ansvar.”
Ekstra Bladet, søndag, s. 10 (30.03.2020)

Von der Leyen har tabt sutten
I et debatindlæg i Ekstra Bladet søndag skriver Kenneth Kristensen Berth (DF), fhv. medlem af Folketinget: ”EU-kommissionsformanden, Ursula von der Leyen, er rasende over, at flere EU-lande har lukket grænserne i lyset af coronaepidemien. Det virker ikke, siger von der Leyen. Det er nu ellers rimeligt nemt at forstå, at jo mere folk bevæger sig rundt, desto bedre muligheder har virussen også for at sprede sig, og hvis man skal kunne inddæmme virussen, er det vigtigt, at der ikke hele tiden kommer nye smittebærere ind i landet. I Finland har man lukket Helsingfors-regionen af netop for at inddæmme smitten. Når det giver mening at lukke en region inden for et land, så giver det selvfølgelig også mening at lukke et land for at undgå ny tilførsel af smitte. Men von der Leyen og EU-systemet er mere optaget af at holde fast i drømmen om det grænseløse Europa end af at beskytte de europæiske folk imod en sygdom, der tager livet af tusindvis af europæere.”
Ekstra Bladet, søndag, s. 24 (30.03.2020)

Sundhed

De ældre bliver hurtigt hægtet af, når udenlandske læger ikke taler godt dansk
Et nyt lovforslag skal sikre, at udenlandske læger på danske sygehuse har de fornødne sprogkundskaber, som tilgodeser særligt ældre, som kan have svært ved at forstå, hvad der bliver sagt. Der er en række danske sygehusafdelinger, hvor der er overvægt af læger fra udlandet. Nogle af dem har meget dårlige danske sprogkundskaber og det er en alvorlig problematik, som sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i november lovede at rette op på. Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, siger ifølge Jyllands-Posten søndag, at sprogkravet er tæt på at blive en realitet. ”Vi arbejder på at indføre proportionel EU-kontrol for EU-læger. Det betyder, at de krav, lægerne bliver stillet, skal stemme overens med de opgaver, de skal løse i det danske sygehusvæsen. Ved opgaver med megen patientkontakt skal der derfor stilles strenge krav til danske sprogkundskaber, mens sproget har mindre betydning ved f.eks. laboratorieforsøg,” siger Rasmus Horn Langhoff.
Jyllands-Posten, søndag, s. 4-5 (30.03.2020)

Udenrigspolitik

I coronaens skygge: Læs om det der skete i verden, mens vi talte om virus
Politiken skriver søndag, at coronapandemien stormer sundhedsvæsner, økonomier og medier verden over, men i skyggen af virussen er hverken terrorangreb, krige eller verdenspolitikken gået i stå. Haftars styrker rykkede dybere ind i Tripolis forstæder, hvor titusinder af strandede flygtninge og migranter er ved at blive fanget i ingenmandsland. Selvom Libyen har registreret den første coronasmittede, og de altafgørende oliepriser styrtdykker, gør det ikke et større indtryk. Det kommer en ny EU-beslutning om at lade krigsskibe fra EU blokere for våbenforsyninger til de stridende parter nok heller ikke til, men EU risikerer til gengæld at komme i karambolage med de tyrkiske våbenforsyninger til Tripoli-regeringen. Tyrkiet har i al hast gennet de knap 6.000 flygtninge tilbage i karantæne i flere lejre spredt over landet. ”Når denne epidemi er ovre, vil vi ikke forhindre nogen af dem, der ønsker det, i at forlade landet, ” lød den slet skjulte advarsel til EU fra den tyrkiske indenrigsminister, Suleyman Soylu. Politiken skriver også, at mens medlemslandene hver især og ofte i modstrid med hinanden bekæmper pandemien, så er EU efter voldsomme diskussioner blevet enig om at indlede optagelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien.
Politiken, søndag, s. 10 (30.03.2020)

Kan corona true Putins evighedsstyre?
Kristeligt Dagblad lørdag fortæller, at Ruslands præsident, Vlademir Putin, er kommet under pres. Så sent som tirsdag den 17. marts sagde Ruslands præsident, Vladimir Putin, under et besøg på et nyetableret coronainformationscenter, at ”situationen var under kontrol”. Budskabet var, at coronavirus, der giver sygdommen covid-19, var inddæmmet i Rusland. Den situation har nu ændret sig markant: I den forløbne uge begyndte det officielle Rusland at tale krisen op. Fra på mandag har alle russere betalt ferie i en uge, Moskva lukker og laver en lockdown som i Danmark, personer over 65 år skal blive inden døre døgnet rundt, ekstra sociale ydelser vil blive givet, og mange andre foranstaltninger er sat i værk. Ruslands nye forfatning skulle have været til folkeafstemning den 22. april i år og ville have givet Putin mulighed for at blive som præsident indtil 2036, hvor han til præsidentvalget det år vil være fyldt 83 år. Den er nu udskudt på ubestemt tid på grund af corona-pandemien.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6 (30.03.2020)

Kina er arnested for mindst to epidemier - nu må vi stramme op
Berlingske bringer lørdag en kommentar af Morten Messerschmidt, MF, Dansk Folkeparti. Han skriver blandt andet: ”Alle ser i disse dage med håbefuld vantro på, hvad der sker i Kina. Er det virkelig sandt, at coronakrisen er for nedadgående? Kan vi overhovedet stole på de kinesiske myndigheder, eller er det spin? […] Vi kan ikke længere se gennem fingre med Kinas lemfældige fødevaresikkerhed. Det skal være slut. Ikke mere SARS, fugleinfluenza eller andre vira, der kan sprede sig til globale pandemier. Og endelig skal det være slut med at ignorere manipulationer, industrispionage og regulært fjendtlige handlinger. Kina har enorme fordele af handlen med resten af verden. Derfor må resten af verden stå sammen og håndfast stille krav til kineserne. Det kan Danmark ikke gøre alene. Det kan EU ikke gøre alene. Men i en alliance af alle frihandelselskende lande over Atlanten, med briterne og de gamle commonwealth-lande kan vi. Og det er egentlig ikke et valg. Det er en bunden opgave.”
Berlingske, lørdag, s. 11 (30.03.2020)

Detaljer

Publikationsdato
30. marts 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark