Mandag den 30. juli

Tophistorier

Handelskrigen er afblæst – indtil videre
Flere medier skriver om mødet mellem Trump og Juncker og konsekvenserne af den indgåede aftale om at begrave stridsøkserne i den lurende handelskrig. Berlingske mandag fortæller, at noget tyder på, at Trump ønsker komplet fri handel med Europa, hvilket vil sige at EU over for USA må opgive sine toldsatser, kvoteordninger og andre beskyttelsessystemer og handle på lige fod med USA. Lykkes det ikke, vil USA nok indføre samme told på europæiske produkter. Trumps manøvrer kan være svære at tolke, men med sine udtalelser mener han åbenbart, at der skal være håndtag på begge sider af døren. Peter Nedergaard, professor i Statskundskab ved Københavns Universitet, skriver i et debatindlæg i Politiken mandag: ”I de seneste måneder har kommentatorer og eksperter skreget op om udsigten til en handelskrig mellem USA og EU. Alt det viste sig tilsyneladende at være udtryk for ”viel Geschrei und wenig Wolle” (meget skrigeri og ingen uld) efter den nye aftale mellem de to parter om fortsat fri handel. Man kunne godt i processen have brugt nogle flere med is i maven. Samt viden om Trumps forretningsmands-forhandlingsstil, hvor han måske nok truer med bål og brand for at få nogle fordele, men hvor det hele til sidst ender med en aftale, fordi det nu engang er til begge parters fordel. Trumps forhandlingsstil er usædvanlig i international politik, men den er nu engang hans. Vi må snart have lært det.” Berlingske mandag skriver ligeledes at Dansk Industris direktør Kent Damsgaard mener, at det er vigtigt, at virksomhederne ikke lader sig skræmme unødigt af handelskrigen. ”Virksomhederne skal være opmærksomme på, om handelskrigen kan ramme dem, men de skal blive ved med at være opsøgende på eksportmarkederne og ikke lade sig skræmme unødigt af handelskrigen,” siger Kent Damsgaard. Børsen søndag skriver at aktiemarkederne kogte over af lettelse i denne uge, da EU og USA for en tid genfandt hinanden som partnere med stort set samme interesse, hvad angår samhandel over Atlanten. Det var ikke bare en fjer, men nærmest en halv kalkun i Donald Trumps præsident-hat. Trump har, muligvis uden at vide det, måske genoplivet den skindøde TTIP-aftale. Samtidig er EU's Juncker og Trump enige om at renovere verdenshandels-organisationen WTO i stedet for at USA bare forlader den - og det er der også bred enighed om kan være en god ide. Ikke mindst i forhold til Kinas adfærd i den globale handel. Politiken søndag beretter, at mens EU og USA tilsyneladende har indgået en våbenhvile i den globale handelskrig, kæmper Latinamerika og regionens partnere på flere fronter for at undgå at blive sat tilbage til 1970'ernes protektionisme og høje toldsatser. I forgangne uge mødtes medlemmerne af Stillehavsalliancen, Chile, Colombia, Peru og Mexico, i den mexicanske badeby Puerto Vallarta for at diskutere, hvad gruppen kan gøre som modtræk til den amerikanske præsident, Donald Trumps, trusler om at spille hele verden ud mod hinanden i en krig, som ingen kan vinde.
Politiken, søndag, s. 5, 16-17; Børsen, søndag, s. 6-7; Berlingske, mandag, s. 5, 27 (30.07.2018)

Grækenland er mere ude af krisen end grækerne
Politiken skriver lørdag, søndag og mandag i en artikelserie, at selvom Grækenland nu officielt er trådt ud af sit økonomiske morads, så lider grækerne fortsat. Politiken søndag skriver at, med afviklingen af den sidste hjælpepakke 20. august er ”den græske krise ovre”. Det annoncerede EU-kommissær Pierre Moscovici ved aftalens indgåelse. Grækenland er nu at betragte som et ”normalt land i eurozonen”, som igen kan stå på egne ben økonomisk, lød det fra kommissæren. ”I dag er en vigtig dag for alle, men dagen tilhører mest af alt dem, der i otte år blev ondskabsfuldt ramt af krisen. Dem, der så et helt livs slid ødelagt, og som bar byrden for landet,” sagde den græske ministerpræsident Alexis Tsipras fra venstrefløjspartiet Syriza i en tale Athen. Krisen, der brød ud i 2009, fik Grækenland til at balancere på randen af statsbankerot, arbejdsløsheden blev mere end fordoblet, og økonomien skrumpede dramatisk, mens den græske regering efter krav fra kreditorerne gennemførte en skrap reform- og sparepolitik. Grækenland har under krisen modtaget over 2.000 milliarder kroner i lån, og statsgælden er vokset til 179 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Aftalen betyder enkelte lempelser, såsom at terminen for tilbagebetaling af visse lån udskydes med 10 år, og at Grækenland får 3,3 milliarder euro tilbage som følge af profit på græske statsobligationer købt tidligere i krisen. Men der er skrappe vilkår bundet til aftalen. Grækenland forpligter sig til et overskud på de offentlige finanser frem til 2060. Indtil 2022 skal overskuddet være på mindst 3,5 procent af BNP. Fra 2023 til 2060 skal det være over 2,2 procent af BNP. Hertil kommer, at Grækenland i årene fremover vil være under øget overvågning af kreditorerne, som vil sikre, at græske løfter om forestående reformer, besparelser og skattestigninger overholdes. Politiken lørdag skriver at den almene græker fortsat mærker krisen kradse. ”EU hjalp Grækenland med milliarder af euro under krisen. Det er jo fint nok, men det er jo ikke almindelige folk, der har fået glæde af det. Det er bankerne, som så sælger de dårlige lån til udenlandske firmaer, så almindelige grækere pludselig bliver ringet op og får at vide, at nu skal de betale endnu mere,” siger den økonomisk pressede Lefteris Metaxakis fra Kreta. Politiken mandag fortæller at mange græske familier er afhængige af bedsteforældres pension, der er blevet skåret hårdt under krisen. I 2012 udgjorde pensionsudbetalingerne 17,5 procent af bruttonationalproduktet i Grækenland. Det var langt over EU-gennemsnittet, og prognoserne spåede, at Grækenland i 2050 ville skulle bruge 24 procent af BNP på pensioner. Derfor var det så vigtigt for kreditorerne, at Grækenland begyndte at skære netop her. Det er allerede sket flere gange, og efter nytår sker det igen. Samtidig er pensionsalderen, der før var en af EU's laveste - 60 år for kvinder og 65 år for mænd - sat op til 67 år. Pensionsreformerne var en af betingelserne for Grækenlands tre hjælpepakker fra den såkaldte trojka, der består af EU-Kommissionen, Den Internationale Valutafond, IMF, og Den Europæiske Centralbank.
Politiken, lørdag, s. 10; Politiken, søndag, s. 6; Politiken, mandag, s. 6 (30.07.2018)

Prioritede historier

Putins pres på Vesten handler om magt
Informations lederskribent skriver mandag: ”Det er ofte blevet gengivet, hvordan Vladimir Putin har kaldt Sovjetunionens sammenbrud for den største geopolitiske katastrofe i det 20. århundrede. Det er da også en ganske provokerende udtalelse taget i betragtning, hvilket undertrykkende regime Sovjet var for millioner af mennesker, og hvad der ellers skete af katastrofer i forrige århundrede. […] Men hvis man vil forstå, hvad udsagnet siger om Putins verdensbillede, skal man hæfte sig ved ordet 'geopolitisk'. Det er et gammelt begreb i international politik, nogle vil mene forældet. Det er en måde at forstå verden på gennem staters geografiske forhold og kontrol med territorier og naturressourcer. Sovjetunionens sammenbrud var ikke en katastrofe i Putins øjne, fordi det kommunistiske system kollapsede. Han bruger lige så gerne symboler og referencer fra tsartiden i sin egen magtudøvelse. Det var en katastrofe, fordi hele alliancen af sovjetstater og vasalstater gik i opløsning, så Ruslands modstandere i 1990'erne og 2000'erne kunne udnytte dets svaghed til at trænge dybt ind i, hvad Rusland i århundreder havde betragtet som sin legitime interessesfære som stormagt. Det er i det lys, man skal forstå, hvad det er for en trussel, Putin udgør mod den liberale verdensorden og undermineringen af multilaterale organisationer som FN. […]Vesten og dele af Øst- og Centraleuropa har rottet sig sammen mod det. NATO og EU har militært og økonomisk krabbet sig helt op ad Ruslands grænser, og selv om EU med sine associeringsaftaler med Ukraine og Georgien ikke i sig selv udgør en væbnet magt vendt mod Rusland, er unionen som politisk enhed pr. definition en trussel i Putins verdensbillede.” Jyllands-Posten mandag fortæller, at Makedonien frygter russisk indblanding i sit kommende folkevalg vedrørende medlemskab af NATO. Makedonske Zaev oplyste efter NATOs topmøde, at han personligt havde bedt den amerikanske præsident, Donald Trump, om at hjælpe landet med at få holdt en folkeafstemning på demokratisk vis. Set fra russisk side er NATO ved at styrke samarbejdet med lande som Georgien og Ukraine langsomt, men sikkert ved at æde sig tættere ind på Ruslands nærområde.
Information, mandag, s. 20; Jyllands-Posten, mandag, s. 12 (30.07.2018)

Brexit vil gå ud over britisk kultur
I Berlingske lørdag står der skrevet, at hele den kulturelle sektor vil lide skade, når Storbritannien forlader EU, fordi det vil medføre en indskrænkning af den frie bevægelighed mellem europæiske lande. Det mener et udvalg i Overhuset i det britiske parlament, der er bekymret for kulturlivets fremtid. Problemet er, ifølge udvalget, at det britiske kulturliv vil få svært ved at tiltrække talenter fra andre lande, hvis den fri bevægelighed bliver indskrænket som følge af Brexit. De ønsker nu mere afklaring omkring situationen fra regeringen og opfordrer til, at der etableres foranstaltninger, der gør det muligt at bevare det kunstneriske samarbejde mellem Storbritannien og EU.
Berlingske, lørdag, s. 2 (30.07.2018)

Europa er ved at miste sine bier
I et debatindlæg i Politiken mandag skriver Søren Egge Rasmussen (Ø), landbrugs- og fødevareordfører, MF og Jonas Paludan (Ø), medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse: ”De fleste har aldrig hørt om neonikotinoider. Det er en fejl. Det er et dødsensfarligt stof, der dræber bierne, og som burde forbydes med det samme. […] I lyset af biernes klare tilbagegang i Europa og den voksende dokumentation for insektgiftens skadelige virkning på bier indførte EU allerede i 2013 et forbud mod tre neonikotinoidprodukter markedsført af kemikaliefabrikanterne Bayer og Syngenta. EU-forbuddet kunne dog omgås af medlemslande, hvis der i nødsituationer ikke er alternativer til de nævnte midler. Sidstnævnte har Danmark benyttet sig af, og Danmark har givet sig selv dispensation fra forbuddet, med henvisning til at de danske doser er lavere end dem, der bruges i andre EU-lande. Midlerne bruges således fortsat i Danmark og i ganske væsentligt omfang. […] For Danmark alene skønner EU-Kommissionen, at værdien af biernes bestøvning for landbruget er 1,8-3 milliarder kroner om året.”
Politiken, mandag, s. 5-6 (30.07.2018)

Danmarks fremtid i EU
Flere medier sætter fokus på Danmarks fremtidige rolle i EU og danskernes holdning til EU. I en ny Gallup-måling peger 36 procent af danskerne på den tyske kansler, Angela Merkel, som leder af Vesten. Ti procent går ind for Macron, hvorimod blot 3 procent ser den amerikanske præsident Donald Trump som leder af den frie verden. Det skriver Berlingske lørdag. Den tidligere danske udenrigsminister Per Stig Møller, konstaterer nøgternt, at Europa står uden leder, og at begrebet leder af den frie verden har mistet den amerikanske forankring, som skolebørn de seneste 60 år har fået dikteret fra historielærere. ”Du har ikke længere én leder af den frie verden. Du har USA, og du har Europa, og Europa har ikke nogen stemme for øjeblikket. Der er ikke én stemme, som omverdenen kan regne med taler på vegne af både USA og Europa. Den findes ikke,” siger Per Stig Møller. EU-parlamentariker Morten Løkkegaard (V) skriver i et debatindlæg i Berlingske mandag: ”Indflydelse kommer kun via tilstedeværelse og engagement. Selv om Danmark generelt høster stor anerkendelse for vores engagement i Europa, oplever vi ofte en EU-Kommission, der har svært ved at forstå det danske udgangspunkt, og dermed vores synspunkter i EU-sammenhæng. Det kan meget vel hænge sammen med, at alt for få danskere vælger at arbejde for institutionerne. […] Kun ganske få danskere søger og består i dag EU-Kommissionens optagelsesprøver. I årene 2010-2017 lå den danske procentdel af de nyansatte i Kommissionen på kun 0,7.” BT mandag beretter, at Morten Messerschmidt, Dansk Folkepartis stemmesluger fra Europa-Parlamentet, vil stille nye krav til statsminister Lars Løkke Rasmussen efter næste valg. Han vil have flere EU-forbehold og på sigt en folkeafstemning, hvor danskerne ligesom briterne kan melde sig ud af EU. I Information lørdag kan man læse, at indholdet i EU-politikken har overhalet den principielle ja-nej-stillingtagen, mener Rasmus Nørlem Sørensen, chefanalytiker i DEO (Demokrati i Europa Oplysningsforbundet). ”Det, der har overrasket mig gennem de sidste par år, er, at partierne faktisk ser ud til at have fået appetit på at føre en EU-politik. Vi har set, at det indhold, der er i EU-politikken, har overhalet den principielle ja-nej stillingtagen, vi ellers har kendt fra år tilbage i Danmark. Den mest markante udvikling er, at partierne begynder at få en egentlig EU-politik og et normalpolitisk forhold til EU-sagerne,” siger Rasmus Nørlem Sørensen.
Information, lørdag, s. 8; BT, mandag, s. 6; Berlingske, lørdag, s. 8; Berlingske, mandag, s. 24-25 (30.07.2018)

Administration

EU-parlamentarikerne ødsler med skatteborgernes penge
Ekstra Bladet lørdag skriver, at EU-parlamentarikerne scorer massive bonuspoint til sig selv på at rejse for skatteborgernes penge. Når stjernepolitikerne i EU rejser Europa tynd, scorer de selv alle bonuspointene for de dyrt indkøbte flybilletter. Og der er mange point at hente for parlamentarikerne. Rina Ronja Kari, parlamentariker for Folkebevægelsen mod EU, har indvilget i at lægge sine point frem. Det seneste år har hun haft 72 flyvninger. Alle har været på økonomi flex-klasse på nær en, hvor hun blev opgraderet til businessclass. ”Jeg putter dem ikke i egen lomme,” forsikrer hun. Daniel Freund er ansvarlig for EU-integritet i Transparency International, og han mener, at pointene bør tilfalde parlamentet i stedet for politikerne. ”Generelt vil det give mest mening, at politikerne køber de billigste flybilletter. Hele ideen med bonuspoint er at få folk til at købe de dyreste flybilletter, og hvis pointene tilfaldt parlamentet, vil en del af incitamentet til at købe de dyre billetter forsvinde,” siger han. Også Wouter Wolfs, der forsker i EU-administrationen ved Leuven Universitet, er kritisk over for, at parlamentarikerne selv beholder pointene.
Ekstra Bladet, lørdag, s. 6-7, 28 (30.07.2018)

Grundlæggende rettigheder

Europas første lov mod falske nyheder møder modstand
Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at kritikere betegner et lovforslag mod falske nyheder, som Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, meget gerne vil have vedtaget inden valget til Europa-Parlamentet til næste forår, og som er det første af sin slags i Europa, som en "særdomstol mod fake news". Men det forslag, han har skruet sammen, møder bastant modstand uden for regeringspartiets rækker. "Vi tvivler på, at loven vil være effektiv og frygter, at den indebærer et uforholdsmæssigt stort indgreb i ytringsfriheden," sagde det republikanske medlem af Frankrigs Senats juridiske udvalg, Christophe-André Frassa, som fremsatte den ene af de to resolutioner, der i torsdags gjorde det muligt at afvise forslaget uden debat.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6 (30.07.2018)

Institutionelle anliggender

EU er en afgørende løsning
Information lørdag skriver, at Margrete Auken, medlem af EU-Parlamentet for SF, peger på en række grænseoverskridende udfordringer, hvor EU er afgørende for en løsning. Eksempel omkring ulighed: Den voksende ulighed er jo ikke bare i Danmark, det er også i Sydeuropa og udviklingslandene, som vi ser, begynder at trænge sig voldsomt på.
Information lørdag, s. 9 (30.07.2018)

Europas nye paver findes i Bruxelles
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver historiker og forfatter, Mikael Jalving, blandt andet: ”Fremtidige historikere vil muligvis beskrive vort nuværende skisma som det sidste i rækken af store skismaer, der har kløvet kontinentets sjæl og konstitution gennem århundreder. […] Alligevel banker nutiden ubarmhjertigt på i kulissen. Den nye pave i skikkelse af EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, er atter vraltet af sted under et topmøde, og kilder bekræfter, at han stadig drikker som en svamp, særligt i arbejdstiden. Egentlig er det bare en munter anekdote i sommervarmens dvaske nyhedsstrøm, men den kun 63-årige kommissionsformands besvær med at holde balancen illustrerer EU's akutte og dybe krise bedre end tusind ord. Mens migranter strømmer til Europa, og nye millioner er på vej, mens europæerne er mere delte i synet på udviklingen end nogensinde før, ligesom udgifter og konflikter vokser i takt hermed, tosser vor tids paver i Bruxelles videre som om, alt er fjong, og intet kan gå galt.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 30 (30.07.2018)

Interne anliggender

Den danske EU-debat er for snæver
I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Uffe Elbæk (Å), partiformand, MF: ” Den danske EU-debat har alt for længe handlet om at sikre snævre danske interesser. Faktisk har vi ikke haft en Europa-Parlaments-valgkamp, uden at den blot er brugt til at føre noget, der minder om dansk indenrigspolitik. Sådan ønsker Alternativet ikke at føre EU- politik. Vi ønsker ikke at føre dansk politik i Bruxelles. Vi ønsker i stedet at føre europæisk politik med hele vores fællesskabs bedste for øje. Vi ønsker med andre ord at tage det europæiske fællesskab alvorligt. Vi ønsker at skabe et EU, der sætter borgerne, ikke medlemslandene, højest. Derfor stiller vi op til det kommende valg til Europa-Parlamentet.”
Berlingske, lørdag, s. 32-33 (30.07.2018)

Klima

Europa står overfor store klimaforandringer
Berlingske lørdag skriver, at usædvanligt høje temperaturer og en langvarig tørkeperiode har omdannet store dele af Europas skovarealer til en krudttønde, som flere steder er eksploderet i flammer. Alt tyder på, at fremtiden bliver tørrere og varmere - og dermed stiger risikoen for skovbrande. Det mener professor ved Københavns Universitet, Jørgen Bo Larsen, der forsker i tilpasning af træer og skove til klimaforandringer. ”Når temperaturerne bliver højere, og der kommer mere tørke, stiger brandfaren. Særligt områder som Sydeuropa, hvor der hvert år er risiko for skovbrande, vil opleve endnu større problemer i fremtiden. Men også i Nordeuropa vil brandfaren øges. De nordlige skove er i øjeblikket en krudttønde, og i fremtiden vil der hyppigere være ekstremt tørre somre, som den vi har i år,” siger professoren. Sammenhængen mellem klimaforandringer og skovbrande er påvist i en række studier, og Det Europæiske Miljøagentur konstaterer, at antallet af skovbrande i Europa er steget og at risikoen for skovbrande fremover vil stige på tværs af Europa - også i Danmark. Jyllands-Posten søndag fortæller, at flere end 100 familier er i øjeblikket drevet på flugt fra skovbrandene i området nord for Ljusdal i Sverige, hvor de danske brandmænd stadig arbejder på at slukke ilden og bremse de store brande. EU er kommet Sverige til hjælp. Jean Paul Monet, der er leder af de franske brandmænd, som arbejder til fods i Ljusdals skovbrande, mener, at indsatsen viser Europa fra sin bedste side.
Berlingske, lørdag, s. 4-5; Jyllands-Posten, søndag, s. 12-13 (30.07.2018)

Konkurrence

Vestager imponerer
Ekstra Bladets klummeskribent, Bent Falbert, skriver søndag: ”Man kan mene meget grimt om radikale ledere - nuværende og forhenværende. Jeg har ikke holdt mig tilbage. Men en af dem stikker ud positivt. Det er Margrethe Vestager, som har været EU-kommissær på konkurrenceområdet siden 2014. Det er ganske imponerende at måle hendes virke op. Hun er nu oppe på uforfærdet at have stanget bøder ud for mere end 75 milliarder kroner til virksomheder, der blæser på reglerne for fri konkurrence, som er en hjørnesten i EU. Vestager har foreløbig håndteret 33 antitrust- og kartelsager. De store europæiske koncerner har åbenbart været vant til at gøre, som det passede dem, hvad angik ulovlige prisaftaler. Der var milliarder af euro at tjene på lyssky alliancer. Nu triller Vestager nogle af milliarderne ind til EU-kommissionen. Margrethe Vestager har således mere end levet op til forventningerne.”
Ekstra Bladet, søndag, s. 2 (30.07.2018)