Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 30. oktober 2017
  • Repræsentationen i Danmark
  • 17 min læsetid

Mandag den 30. oktober

EU i weekendens og mandagens aviser

30. oktober 2017

Weekendens og mandagens EU-tophistorie

EU bryder sig slet ikke om løsrivelsesprocesser
I weekenden har flere af de store aviser kigget nærmere på løsrivelsesprocessen i Spanien, og Berlingske bragte søndag et interview med professor Marlene Wind, som er EU-ekspert på Københavns Universitet. ”EU bryder sig ikke om løsrivelsesbevægelser. Det kan smitte og give andre regioner i Europa samme lyster. Det giver en uforudsigelighed og ustabilitet,” fortæller hun. Avisernes store interesse skyldes, at Catalonien fredag erklærede sig selvstændigt og fjernede det spanske flag fra regeringsbygningen, som man kan læse i Berlingske, Information og Jyllands-Posten lørdag. Holdningerne i Catalonien er dog delte, som det fremgår af Kristeligt Dagblad lørdag og Berlingske mandag. I Barcelona demonstrerer mange spansksindede cataloniere mod løsrivelsen og kræver den catalanske præsident fængslet. Men selvom den spanske premierminister har meget brede beføjelser til løsning af konflikten, er sagen meget følsom, som Information fortæller mandag. Hvis han farer frem med for stor magt, så kan han risikere, at det hele ender i en katastrofe. Hans tiltag indtil videre har været at afsætte både politichef og regering og dermed tage magten i Catalonien, skriver Jyllands-Posten søndag. Der er ingen tvivl om, at separatisterne i Catalonien har en hård vej foran sig, for som det fremgår af Politiken søndag, så er det et enigt Spanien, der kæmper mod løsrivelsen, og resten af verden støtter op omkring Spaniens kurs.
Kilder: Berlingske, lørdag s. 10, søndag, s. 8-9; mandag, s. 10-11; Information, lørdag s. 13, mandag s. 9; Jyllands-Posten, lørdag s. 15, søndag s. 16; Kristeligt Dagblad, lørdag s. 7; Politiken, lørdag s. 5, søndag s. 7, mandag s. 7.

Andre EU-historier: Prioriterede

Landbrug: FN´s kræftagentur udsat for heftig kampagne, efter det konkluderede at Roundup kan give kræft
Som det fremgår lørdag af både Politiken og BT, planlægger EU-Kommissionen at godkende Roundup i yderligere fem år, men det kan måske ændre sig, efter en rapport fra FN´s kræftagentur (IARC) har konkluderet at Roundup kan give kræft. Det fremgår af Information mandag. Rapporten er selvsagt ikke blevet mødt med åbne arme hos det agrokemiske selskab Monsanto, som tjener godt på verdens mest solgte ukrudtsmiddel. Ifølge Information, er netop risikoen for sådan en udmelding fra IARC årsagen til at firmaet udarbejdede en kampagneplan i 2015, som skulle have til hensigt at miskreditere IARC. Også herhjemme følges debatten nøje, og i Politiken søndag kan man læse et debatindlæg af Christian Rabjerg Madsen, miljøordfører i Socialdemokratiet, som mener, at formanden for Bæredygtigt Landbrug i et tidligere debatindlæg har udvist foragt for danskere, der med videnskaben i ryggen udtrykker utryghed overfor produktet Roundup.
Kilder: Information, mandag s. 10-11; BT, lørdag s. 11; Politiken, lørdag s. 2, søndag s. 5, 12.

Migration: Hvad bliver der af migranterne?
Henover weekenden har Berlingske og Politiken kigget nærmere på migrantsituationen i Middelhavet, og som forsidehistorien på Politiken i dag kan berette, så er der sket et fald i flygtninge der krydser havet på 70 procent i forhold til samme periode 2015. Et fald som skyldes EU´s mange tiltag til at dæmme op for strømmen. EU-Kommissionen har blandt andet indgået migrationsaftaler med Niger, Mali, Nigeria, Senegal og Etiopien i Afrika. Modstandere kalder det dog for bestikkelse af andre lande til at varetage EU´s grænsekontrol. Begge aviser kan berette om voldtægter, vold og sult, og en højtstående europæisk nødhjælpskoordinator, som ønsker at være anonym, citeres i Politiken for at sige ” Vi skaber kaos i vores egen baghave, og det kommer vi til at betale dyrt for, medmindre vi får styr på situationen”. Også Andreas Kamm, generalsekretær hos Dansk Flygtningehjælp, reflekterer over situationen i Afrika i forbindelse med sin sidste tur til Uganda. Han træder tilbage efter 19 år på posten, skriver Berlingske lørdag. ”Altså ud over at satse på økonomisk og demokratisk udvikling i de flygtninge- og migrant-producerende lande er vi er nødt til at turde sige, at Europa bør være så fælles stærk, at vi kan bilægge konflikter. EU skal være toneangivende, fordi Europa på grund af sin geografiske placering er meget afhængig af stabilisering i konflikterne, der skaber flygtninge og migration. Vi er nødt til at stå sammen og oparbejde de muskler, der skal til for at spille en større rolle ude i verden - og det gælder også magtpolitiske muskler,” siger han.
Kilder: Berlingske, lørdag s. 22-24; Politiken, lørdag s. 10, søndag s. 1, 10-13, mandag s. 1, 4.

Konkurrence: Gratis brug af betalingskort gemmer på store tømmermænd for forbrugerne
Jyllands-Posten og BT har hen over weekenden kigget nærmere på fjernelsen af gebyrer, ved brug af kreditkort i netbutikker og almindelige butikker. ”De nye regler er gode for forbrugerne, gode for virksomhederne og gode for innovation og vækst i Europa”, lød det fra EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, da EU-Parlamentet stemte for forslaget. Forbrugerne er glade, men derudover er meningerne delte. Udsigten til gratis brug af kreditkort bekymrer ikke mindst forbrugerrådet Tænk, som frygter, at priserne stiger i butikkerne. ”Hvis mange flere kunder begynder at betale med internationale kreditkort, så bliver det en dyr fornøjelse. For det kan godt være, at vi ikke skal betale gebyrer ’up front’ i betalings-situationen, men vi kommer til at betale det alligevel gennem højere varepriser. Og der kan være tale om flere hundrede millioner kroner i ekstraregning til forbrugerne om året,” siger vicedirektør i Tænk, Vagn Jelsøe.
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag s. 1, 14-15; BT, lørdag s. 10.

Andre EU-historier

Arbejdsmarkedspolitik: Platformsøkonomierne er de svagestes trædesten ind på arbejdsmarkedet
Lørdag bringer Politiken et interview med Anna Ilsøe, som er arbejdsmarkedsforsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet. I interviewet taler Anna Ilsøe om platformsøkonomi og de udfordringer, som det giver for arbejdsmarkedet. “For første er der spørgsmålet om, at langt de fleste platforme ikke ser sig selv som en arbejdsgiver, men formidler småopgaver til selvstændige. Det gør det vanskeligt for fagforeningerne at bruge traditionelle redskaber såsom at forhandle kollektive aftaler. Konkurrencereglerne, som skal forebygge karteldannelse, forbyder kollektiv forhandling af pris på tværs af selvstændige virksomheder. En EU-dom peger på, at det måske alligevel er muligt at lave delaftaler om eksempelvis pension for selvstændige, men tiden må vise, om det er en vej, man kan gå,” siger Anna Ilsøe blandt andet.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 4

Udenrigspolitik: Danmark med i erstatningskrav mod Israel
Information skriver lørdag, at EU-landene Danmark, Belgien, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Spanien og Sverige kræver erstatning af Israel for at have konfiskeret og nedrevet konstruktioner på Vestbredden, der er opført med EU-støtte. Ifølge Israel er bygningerne er opført ulovligt, da ngo'erne, der har opført bygningerne, ikke har haft den rette byggetilladelse. Landene kræver 30.000 euro i erstatning. I en kommentar i Politiken lørdag glæder journalist Herbert Pundik sig over tiltaget: “Endelig har 8 EU-lande, deriblandt Danmark, besluttet at skrue bissen på i forhold til den israelske regering. […] De israelske overgreb på EU-projekterne har stået på i årevis. EU-ambassadører har protesteret over for regeringen i Jerusalem, men forgæves. […] EU som helhed og de enkelte lande har affundet sig med de israelske overgreb, bortset fra tandløse protester,” skriver Pundik blandt andet.
Kilde: Information, lørdag, s. 11; Politiken, lørdag, s. 7

Retlige anliggender: Indgrebet mod leasing-finten er dømt til fiasko på forhånd
Jyllands-Posten bringer lørdag en kommentar af avisens chefredaktør Steen Rosenbak om den danske regerings indgreb mod den såkaldte leasingfinte: “Grunden til den blev lagt, da EU-Kommissionen i 2008 gennemtvang en ændring af danskernes betaling af afgift for leasingbiler, da de gamle regler efter kommissionens opfattelse hindrede den fri konkurrence i EU. Resultatet blev, at leasingselskaberne fik mulighed for at få refunderet allerede betalte registreringsafgifter, hvis senere genberegninger viste, at bilen havde en helt anden værdi end forventet, når leasingperioden ophørte,” skriver Steen Rosenbak blandt andet.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 2

Institutionelle anliggender: Det eneste lyksalige i hele verden?
Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Anders Vistisen, Dansk Folkepartis gruppeformand i EU-Parlamentet, som kritiserer Europabevægelsens formand, Stine Bosse for at udtale, at EU-borgere i Danmark i 2013 gav et overskud til statskassen på 3,4 milliarder kroner: “Kigger vi på den befolkningsgruppe, der udgør langt den største andel i Danmark - nemlig østarbejdere - er svaret langt mere tvetydigt. Ifølge en folketingsbesvarelse fra finansminister Kristian Jensen fra juni 2017 vil østarbejdere, hvis man regner deres børn med i Danmark, koste statskassen 200 millioner kroner i 2014,” skriver Anders Vistisen blandt andet.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 23

Grundlæggende rettigheder: #MeToo-beskyldninger skyller ind over EU-systemet
Information skriver lørdag, at sexchikane er udbredt i Bruxelles. Efter Hollywood-skandalen omkring filmproducenten Harvey Weinstein har mere end 100 personer således henvendt sig til nyhedstjenesten Politico med oplevelser. Heraf retter 45 anklager sig mod den private sektor, 37 mod ansatte og MEP'er i Europa-Parlamentet, 24 mod ansatte i Kommissionen, 21 mod ngo'er, der knytter sig til EU-institutioner, og 15 anklager mod andre EU-ansatte. Krænkerne tæller angiveligt både chefer og kolleger. Ifølge Europa-Parlamentets præsident, Antonio Tajani, er der veletablerede procedurer i parlamentet til at tackle chikane.
Kilde: Information, lørdag, s. 12-13

Retlige anliggender: Europol sender folk til Malta for at opklare journalistdrab
Berlingske skriver lørdag, at EUs politienhed, Europol, sender tre efterforskere til Malta for at hjælpe med at opklare mordet på den maltesiske journalist Daphne Caruana Galizia, som blev dræbt af en bilbombe den 16. oktober. Europols involvering sker efter pres fra Europa-Parlamentet.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 11

Retlige anliggender: Hjælpende hånd til forsinkede passagerer
Politiken skriver søndag, at en beregner på Forbrugerrådet Tænks hjemmeside giver flypassager overblik over kompensation for forsinkelser ifølge gældende EU-regler. Flemming Lundberg Poulsen, der driver branchesitet FinalCall.travel og følger luftfartsbranchen tæt, er dog ikke imponeret. Han mener, at EU-forordningen på luftfartsområdet er “vanvittig”, fordi den kan fortolkes på alt for mange måder.
Kilde: Politiken, søndag, s. 23

Sundhed: “Vi kender ikke til EU-lande, hvor olien sælges lovligt”
Tidligere socialminister Manu Sareen vil stævne Lægemiddelstyrelsen for at få legaliseret medicinsk cannabis. Det skriver Politiken søndag. Sareen mener, at det strider mod EU-reglerne om varernes frie bevægelighed, at danske myndigheder konfiskerer og straffer import af medicinsk cannabis fra andre EU-lande, hvor det ifølge Sareen er tilladt. “Jeg vil gerne vide, hvilket EU-land der er tale om. Vi har ikke umiddelbart kendskab til nogen EU-lande, hvor cannabisolie sælges lovligt som for eksempel kosttilskud,” siger Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz. I sin leder mandag kritiserer Politiken Manu Sareens beslutning: “Som direktøren for Lægemiddelstyrelsen, Thomas Senderovitz, udtalte til Politiken i går, er det svært at se, hvordan reglerne om EU's frie bevægelighed for varer kan bruges til at lovliggøre ulovlige rusmidler i de enkelte medlemsstater,” skriver Politiken blandt andet.
Kilder: Politiken, søndag, s. 11; Politiken, mandag, s. 1

Økonomi: LA går imod skatteministeren: Lande skal kunne sænke selskabsskat
BT søndag og Børsen mandag skriver, at Liberal Alliance går i rette med skatteminister Karsten Lauritzens (V) tanker om, at regeringerne i EU bør aftale en fælles nedre grænse for selskabsskatten, da det presser Danmark, når for eksempel Storbritannien og den nye hollandske regering vil sætte selskabsskatten ned. Virksomhederne flytter derhen, hvor selskabsskatten er lav, fordi selskabsskatten er en dårlig skat, mener Liberal Alliances skatteordfører Joachim B. Olsen.
Kilder: BT, søndag, s. 13; Børsen, s. 14

Institutionelle anliggender: Folkebevægelsen går til kamp for afstemning om EU-farvel
BT skriver søndag, at Folkebevægelsen mod EU vil have en folkeafstemning om at melde Danmark ud af EU. Europaparlamentariker Rina Ronja Kari er særligt kritisk overfor kommissionsformand Jean Claude Junckers linje i Brexit-forhandlingerne: “Han har en vision om, at EU skal have meget mere magt, end de har i dag. Spørgsmålet er, om vi har lyst til at fortsætte i et EU, der skal bestemme meget mere. Eller om vi vil melde os ud og være EUs gode naboer. Det er klart, at vores valg falder på det sidste. Det, at der er forhandlinger i gang med Storbritannien nu, har åbnet for diskussionen om, hvordan EU skal agere,” siger Rina Ronja Kari.
Kilde: BT, søndag, s. 13

Institutionelle anliggender: Lobbyister, der ikke vil tale om skattesnyd, skal holde sig væk fra EU
Information bringer mandag et debatindlæg af Jeppe Kofod, gruppeformand for Socialdemokratiet i EuropaParlamentet og ordfører for Det Særlige Skattesnydsudvalg, som skriver, at mange undslår sig, når Europa-Parlamentet indkalder virksomhedsejere og lobbyister til høringer om skattesnyd: “I den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet har vi allerede taget konsekvensen af den slags adfærd. Hvis den indkaldte ikke dukker op til en høring, så får den pågældende heller ikke mulighed for at mødes og drøfte andre anliggender med de 190 socialdemokratiske europaparlamentarikere fra de 28 medlemslande. Og det er noget, der kan få en lobbyist til at svede!”
Kilde: Information, mandag, s. 17

Retlige anliggender: De hårde stoffer kommer med posten
Berlingske og BT skriver mandag, at politiet og toldmyndighederne de seneste år har fundet markant flere pakker sendt fra udlandet med nye såkaldte psykoaktive stoffer (NPS), som myndighederne endnu ikke har haft mulighed for at ulovliggøre. Også på europæisk plan er NPSerne et stort problem, og EU-Parlamentet ønsker derfor at lave nye regler, der skal gøre det nemmere for medlemslandene at få forbudt NPSerne, i takt med at de finder vej til EU-borgernes posthuse. “254 personer døde i EU i 2016 og 2017 efter at have taget nye psykoaktive stoffer. Det er vores politiske og moralske pligt at beskytte borgernes sundhed, især den yngre generation, og sikre en hurtigere indsats mod nye psykoaktive stoffer,” siger det polske europaparlamentsmedlem Michael Boni.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 8; BT, mandag, s. 10

Finansielle anliggender: Hvidvask-sag koster: Bankmand udelukket fra gasprojekt til milliarder
Berlingske skriver mandag, at et af bestyrelsesmedlemmerne i den europæiske udviklingsbank EBRD, bulgarske Kalin Mitrev, er blevet holdt udenfor beslutningen om at yde et lån på 3,1 milliarder kroner til en ledning, der skal føre gas fra Aserbajdsjanske oliefelter i det Kaspiske Hav til EU - et projekt som har høj prioritet for EU, fordi ledningen skal være et alternativ til russisk gas. Beslutningen om at holde Mitrev ude er en direkte konsekvens af, at han var en i en stribe af magtfulde europæere, der har modtaget systematiske pengeoverførsler fra diktaturet i Aserbajdsjan via fire skjulte milliardkonti i Danske Banks filial i Estland.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 8-9

Institutionelle anliggender: Der var en, der var to, der var tre EU-dukse - nu er de rebeller
Jyllands-Posten skriver søndag, at de tre Visegrádlande Tjekkiet, Polen og Ungarn er gået fra at være EU-dukse til problembørn. “Begejstringen var stor. Vi troede, at de ville omfavne det liberale demokrati,” siger tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K), der sad med ved forhandlingsbordet, da landene kom med i EU. Paradoksalt er det i dag netop Ungarn, Polen og Tjekkiet, der er de største modstandere af EU-aftaler om flygtningekvoter, retsstatens status samt respekten for ytrings- og pressefriheden. Per Stig Møller forklarer udviklingen med en historisk modvilje i de tre lande mod at modtage diktater andre steder fra.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 12

Institutionelle anliggender: “Vi har brug for politisk heltemod”
Politiken bringer søndag et længere interview med Frankrigs præsident Emmanuel Macron. “Det, jeg foreslår, er et nyt kapitel i Europa. At vi indleder dette eventyr på ny og på en anderledes måde. Institutionerne som sådan er ikke særlig vigtige for mig, og sådan tror jeg, de fleste folk har det. Problemet er, at debatter om EU er blevet til diskussioner mellem eksperter og jurister. Men EU var oprindelig tænkt som et primært politisk projekt! EU blev hverken grundlagt af eksperter eller diplomater. Det blev grundlagt af mennesker, der havde lært af dramaet i vores fælles historie. Jeg foreslår en ny begyndelse. Ikke en, hvor man først skal diskutere i en uendelighed, hvilke instrumenter man har brug for, men en, der udspringer af de mål, vi ønsker at opnå. Hvad er det, vi vil? Hvordan skal vores Europa se ud? Jeg vil forny den europæiske drøm og genoplive ambitionerne for den,” siger Macron blandt andet.
Kilde: Politiken, søndag, s. 16-19

Grundlæggende rettigheder: EL: Regeringen bør angribe slynglerne, ikke menneskerettighedsdomstolen
På Altinget i dag kan man læse et debatindlæg af Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten, som retter skytset mod regeringen for deres fokus på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, når de i stedet burde have opmærksomheden mod de kriminelle. Det er helt præcist retten til privatliv og familieliv. Han mener Danmark burde fokusere på de autoritære tendenser i stedet, hvor stats- og regeringsledere som Erdogans Tyrkiet og Orbans Ungarn samt Putins Rusland mangler respekt for menneskerettigheder.
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Et Robinson-spil om liv og død med 18 tabere – og en vinder
Som det fremgår af Jyllands-Posten søndag, så skal det om en måned besluttes, hvor det meget ombejlede Europæiske Medicin Agentur skal ligge. Det har hidtil ligget i London, men efter Brexit skal det nu ligge i et andet land. 19 lande kæmper om at få agenturet, og Danmark er blandt favoritterne. Men som det fremgår af avisen, så er det ikke en kamp, der kan kæmpes alene, for kun med alliancer og aftaler vil agenturet kunne sikres. Men også de fysiske rammer skal være i orden, og da EU-Kommissionen for en måned siden offentliggjorde en gennemgang, viste det sig at eksempelvis Maltas bud på en bygning til agenturet, slet ikke var stor nok til de mest basale ting.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag s. 6-8

Finansielle anliggender: Festen fortsætter – ender den med tømmermænd?
Den Europæiske Centralbank (ECB) besluttede i sidste uge som ventet, at renten skulle fastholdes på nuværende niveau i lang tid endnu. Det fremgår af Jyllands-Posten i dag. Som udgangspunkt vil ECB fastholde renten i nuværende niveau indtil deres opkøbsprogram af værdipapirer er afsluttet, og det sker ved slutningen af 2018. Der var ellers udsigt til at det skulle ske ved slutningen af i år. Men der er generelt årvågenhed på markedet, for som avisen også påpeger, så kommer der før eller siden et crash, men det vurderes dog ikke at ske, når det som i øjeblikket går godt i virksomhederne.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag s. 10-11, 16.

Institutionelle anliggender: Brexit er en tragisk farce – men den kan stoppes
Information bringer lørdag et debatindlæg af Caroline Lucas, partileder for Green Party of England and Wales, hvor hun langer ud efter de ældre, som blev tungen på vægtskålen ved valget. Den amerikanske milliardær Michael Bloomberg lægger heller ikke fingre imellem i Berlingske søndag: ”Det var uden tvivl den dummeste beslutning, et land har taget, men så trumpede vi den,” siger Bloomberg med henvisning til briternes nej til EU og amerikanernes valg af Donald Trump som præsident. Brexit fortsætter med at skabe bekymringer og tab hos danske virksomheder, og således kan Jyllands-Posten bringe en artikel om Danish Crown, som i en periode tabte op til 1 million pund om ugen. Brexit har givet vind til modstanderne af EU, og de har nu givet hadet mod EU et navn: Martin Selmayr, fremgår det af Politiken mandag. Den tyske kabinetschef for kommissionsformand Jean-Claude Juncker bliver i den britiske avis Daily Mail kaldt ”Junckers bølle”, og også The Sun har haft riven ude og kaldt ham ”autoritær, manipulerende og utroværdig”, og beskrevet ham som ”fanatisk” optaget af ideologien om europæisk enhed.
Kilder: Information, lørdag s. 19, Berlingske, søndag s. 18; Jyllands-Posten, mandag s. 8; Politiken, søndag s. 15, mandag s. 2.

Detaljer

Publikationsdato
30. oktober 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark