EU i weekenden og mandagens aviser
Weekendens og mandagens EU-tophistorier
Frihandelsaftale med USA: Stålsat amerikansk præsident sætter dagsordenen igen
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om Donald Trumps åbning af handelskrigen mod EU, Canada og Mexico, som blev meldt ud torsdag i sidste uge. Trump satte en straftold på stål og aluminium svarende til 25 procent for stål og ti procent for aluminium, begrundet med national sikkerhed, da den amerikanske forsvarsindustri bruger metallerne i stor stil. Men Trump kritiseres for handelskrigen. Altinget skriver fredag, at Canadas premierminister Justin Trudeau kalder det uacceptabelt, mens EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker kalder beslutningen "uberrettiget".Talrige eksperter og kritikere flere steder i verden mener, at den amerikanske præsident samtidig ofrer mange andre amerikaneres jobs i andre brancher, skriver Politiken lørdag. I en analyse konkluderer konsulentfirmaet Trade Partnership at en told på 25 procent på al importeret stål og 10 procent på aluminium vil skabe 33.500 jobs i den amerikanske metalindustri, men det vil samtidig koste 179.334 andre jobs. Et nettotab på 146.000. I Politiken og Berlingske lørdag, og Berlingske mandag skrives der om at EU vil svare igen på den ekstra told ved at indføre ekstra told på en række amerikanske produkter. EU-Kommissionen har udarbejdet en liste på 10 sider over produkter fra USA, der inden for få uger bliver ramt af ekstra toldsatser i EU. På et pressemøde i Bruxelles torsdag eftermiddag forklarede EU's handelskommissær Cecilia Malmström, at listen ikke skal ses som en eskalation af situationen. EU's tiltag skal ”rebalancere” USA's beslutning om at lade EU omfatte af en straftold på stål og aluminium. Lederen i Politiken skriver lørdag: ”Det er frihandel, som har skabt den enorme overflod, der er i USA og Europa, og det er derfor forrykt og skadeligt, at Trump nu aktivt undergraver handelssystemet. Det vil skade USA, det vil skade Europa, og det vil skade hele verden. […] Det rationelle svar fra EU er derfor at holde sammen, gøre det klart for USA, at en handelskrig vil koste landet dyrt, og forsøge at fremme frihandelen med resten af verden. Det transatlantiske bånd er ikke brudt, men det er mere under pres, end det har været i mange årtier.” Ian Lesser fra tænketanken German Marshall Fund, der har til formål at styrke USA-Europa-forholdet mener at USA's præsident sætter det historisk tætte forhold mellem USA og Europa under alvorligt pres: ”Han har brudt med Europa på handel, klima og Iran, hvilket kan få store konsekvenser for stabiliteten i Mellemøsten. Resultatet er en alvorlig svækkelse af vores forhold. Den globale situation gør, at båndet over Atlanten burde styrkes. Men det er ikke, hvad der sker,” siger Ian Lesser ifølge Jyllands-Posten lørdag. En optrapning af handelskrigen er præcis, hvad EU forsøger at undgå. Derfor bliver det svært at finde det rigtige modsvar, siger André Sapir fra tænketanken Bruegel. ”I Europa mener man, at en handelskrig skader alles økonomi. Omvendt er der grænser for, hvor meget EU's regeringschefer politisk kan holde til at blive kørt over af Trump, og hvor meget de vil finde sig i. De er nødt til at reagere. Men de kan også blive nødt til at forhandle om bedre handelsvilkår for USA. På den måde har Trump udspillet EU, fordi han agerer så uforudsigeligt,” siger Sapir. Ifølge den danske forsvarsminister Claus Hjort (V) skal man skille handelskrigen fra sikkerhedssamarbejdet med USA. ”Man kan godt skille det ad. På det militære område viser amerikanerne, at de stadigvæk vil bruge milliarder af kroner på Europa. Så er der så de andre ting, der forstyrrer freden,” siger Hjort. I et debatindlæg skriver lederen i Jyllands-Posten lørdag følgende om handelssituationen: ”Trump går altså den forkerte vej, og selv om man ikke kan klandre ham for at have holdt sine hensigter hemmelige, er det ubegribeligt, at en leder i (desværre ikke længere af) den vestlige verden kan slå ind på den galej. Den pointe, som præsidenten har, nemlig at for eksempel den europæiske importtold for mange varer i USA er højere end den anden vej, bør løses, og Europa har på det seneste også tilbudt det. Måske har europæerne reageret for sent, men en pistol for brystet virker som forhandlingsvåben kun hos mafiaen og i gangsterfilm.” Den tyske økonomiprofessor Rolf Langhammer mener at der tegner sig dystre perspektiver for verdensøkonomien og efterkrigstidens verdensorden, efter Donald Trump via sin handelsminister Wilbur Ross har bekræftet straftolden. ”Det helt store problem er den usikkerhed, som Trump påfører verdensmarkedet. Han sender et signal om, at vi formentlig står foran en global handelskrig, som i kraft af helt nye spilleregler også kommer til at vedrøre Asien. Denne udsigt hæmmer investeringer og giver bange anelser for de globale konjunkturer,” siger professoren ifølge Information lørdag. Derudover mener han, at det ikke er utænkeligt, at handelsorganisationen WTO en dag må vinke farvel til sit vigtigste medlem, USA. Berlingske skriver mandag, at det står klart, at EU og USA er meget uenige om WTO's rolle i det internationale handelssystem. Mens EU nu bruger systemets regler til at klage over og besvare amerikanernes toldangreb, har USA siden efteråret blokeret for udnævnelsen af nye medlemmer i et af WTO's ledende organer, appelinstansen. Berlingske skriver lørdag at handelskrigen mellem EU og USA kommer til at gøre mere ondt på virksomheder i USA end på dem i Europa, men hvis opgøret om told og afgifter udvides til biler, rammer det danske virksomheder hårdt. “Der er ingen vinder i en handelskrig. Hvis man alligevel vælger den, skal man sørge for at påføre modstanderen større skader, end man selv lider, så man kan tiltvinge sig en god position. Men det er ikke, hvad USA gør. USA starter handelskrigen og påfører sig selv større skader, end modstanderen får. Rationelt giver det ingen mening for nogen - ikke for USA og slet ikke for amerikansk erhvervsliv,” siger Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 1, 4-5, 8-9, 10; Berlingske, mandag, s. 5, 16; Information, lørdag, s. 1, 10-11, 24; Politiken, lørdag, s. 1, 4; Politiken, søndag, s. 16-17; Jyllands-Posten, lørdag, s. 1, 8-9, 12-13, 18; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Børsen, lørdag, s. 2-3; Børsen, mandag, s. 1, 16; Altinget, fredag
Interne anliggender: Regeringsdannelse i Italien varsler sammenstød
Efter flere ugers politisk kaos er der fredag blevet indsat en italiensk regering med Giuseppe Conte i spidsen. Regeringen, der er kommet til med støtte fra partierne Femstjernebevægelsen og Ligaen, er blevet godkendt af landets præsident. Regeringen er blevet hilst velkommen af EU-præsident Donald Tusk, skriver BT, Kristeligt Dagblad og Berlingske lørdag. De to protestbevægelser er nu blevet regeringspartier, de skal levere resultater indadtil, og i forhold til EU opnår de intet ved at løbe panden mod de mange mure, der rejser sig foran dem. EU-lederne vil nemlig holde et vågent øje med den nye regerings økonomiske politik. Det skriver Politiken lørdag. Til regeringsdannelsen skriver Jens Christian Grøndahl, forfatter, i en kommentar på Altinget søndag: ”Femstjernebevægelsen og Lega Nord er et højst umage par, der spænder fra det yderste højre til moderat venstreorienterede synspunkter. Kun modstanden mod migranter, en pensionsreform og den folkeligt rodfæstede lede ved de traditionelle politikere synes at forene dem.” Information skriver lørdag at forholdet mellem den nye italienske regering og EU fra begyndelsen er betændt. Flere højtstående politikere i Bruxelles har fået de to koalitionspartier til at skumme af raseri. Senest da EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker, torsdag fik sagt, at italienerne, i stedet for altid at give EU skylden for problemerne i deres land, burde ”arbejde mere, være mindre korrupte og mere alvorlige.” Kristeligt Dagblads leder skriver lørdag: ”Italiensk regeringskrise dækker over truende økonomisk kollaps. […] Og mens det er sandt, at den EU-kritiske regering, der nu sætter sig til rette i Rom, yderligere svækker tilliden til italienske obligationer - og dermed til landets fortsatte mulighed for at betjene sin enorme udlandsgæld - så er det et sørgeligt faktum, at heller ingen af de andre regeringsmuligheder, der har været på tegnebrættet, reelt ville ane, hvordan de skulle rette økonomien op.” ”Italien leger med ilden netop nu,” sådan starter Berlingskes leder i en kommentar mandag. Avisen mener at der under overfladen lurer en økonomisk nedsmeltning, der vil udfordre det europæiske samarbejde, Italiens økonomi og den finansielle stabilitet i hele eurozonen. ”EU bør sætte et vigtigt reformarbejde i gang og koncentrere sig om at få bragt fællesskabet tilbage på sporet, så befolkningerne kan se, at samarbejdet er værd at kæmpe for. Det kan italienerne ikke,” skriver lederen. Også Informations leder er mandag ude og kommentere på situationen i Italien. Der skrives blandt andet: ”Alarmklokkerne bimler og bamler, men bag den skrappe retorik, man har kunnet høre fra de politikere, der fredag blev svoret ind som ministre, anført af den politiske novice, premierminister Giuseppe Conte, har de en stærk pointe, som EU bør tage ganske alvorligt: Der er brug for et markant opgør med normaltilstanden i EU, specielt på de to områder, som de to partier har tordnet imod både før og efter valget: den stramme finanspolitik i eurozonen og EU's flygtninge- og migrantpolitik. På begge områder føler italienerne en berettiget vrede over at være blevet svigtet af EU.” Børsen skriver mandag at løfter om omfattende reformer kan bringe Lega og Femstjernebevægelsen på konfrontationskurs med både EU og investorerne. I en kommentar i Jyllands-Posten mandag skriver David Bakkegarrd Karsbøl, chefstrateg, Sparinvest: ”Min vurdering er, at de italienske problemer hele tiden har eksisteret. De italienske politikere har ikke reformeret hurtigt nok og har dermed ikke formået at genskabe den italienske konkurrencedygtighed. Over de kommende kvartaler kommer vi derfor til at se store udfordringer for EU-samarbejdet, og ECB vil være tvunget til at udskyde den planlagte normalisering af pengepolitikken.” Henrik Drusebjerg, chefstrateg i investeringsbanken Carnegie udtaler til Politiken mandag: ”Selv om der er kommet en regering i Italien, og selv om man er bakket på den euroskeptiske retorik og har overstået den akutte krise, betyder det jo ikke en hverken mere reformvenlig eller mindre euroskeptisk regering. Vel har der ofte være kaos i Italien, men nu sættes der spørgsmålstegn ved EU's regler og Italiens tilhørsforhold til EU,” siger Drusebjerg og fortsætter: ”Vi skal være enormt nervøse. Italien er eurozonens tredjestørste økonomi, og tvinges de til at rykke ud, tvivler jeg på, at euroen kan holde til det. Så har vi krisen.” Noa Redington, uddannet i statskundskab på Københavns Universitet og Columbia University, New York, skriver i et debatindlæg i Politiken søndag: ”Det umage par, der nu skal danne regering, har benyttet enhver lejlighed til at hælde en skidtspand ud over EU og euroen. I valgkampen forsikrede begge dog klogt om, at medlemskabet af både det ene og det andet ikke var til diskussion. Flertallet af italienerne savner ikke de gamle 500.000 lira-sedler. Alligevel er hele præmissen for regeringsgrundlaget en økonomisk politik, der er i direkte modstrid med, hvad Italien har forpligtet sig til. […] Vi taler om at sprænge et krater med dynamit. Det kunne Italien gøre, hvis landet ikke var medlem af euroen. Men det er man. Og af gode grunde. For den fælles valuta har øget samhandlen markant, sat fut under turismen og ikke mindst givet italienerne en langt lavere rente, end hvad man ellers har været vant til. […] Hvis italienerne mener, at fordelene ved euromedlemskabet ikke er store nok, må de slutte sig til Emmanuel Macrons projekt. Ikke snyde på pastaskålen.”
Kilder: BT, lørdag, s. 15; Information, lørdag, s. 13; Information, mandag, s. 20; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7, 8; Politiken, lørdag, s. 7; Politiken, søndag, s. 2; Politiken, mandag, s. 7; Berlingske, lørdag, s. 21; Berlingske, mandag, s. 28; Jyllands-Posten, lørdag, s. 10; Jyllands-Posten, mandag, s. 20; Børsen, mandag, s. 2, 17; Altinget, søndag
Andre EU-historier: Prioriterede mener
Interne anliggender: Pedro Sánchez, er blevet Spaniens nye premierminister
Flere af weekendes og mandagens aviser skriver om Spanien og dens nye regering. Socialistpartiets leder, Pedro Sánchez, er blevet Spaniens nye premierminister, efter at Mariano Rajoys konservative regering blev væltet ved et mistillidsvotum i parlamentet. Rajoy blev dermed den første spanske premierminister, der er blevet væltet ved et mistillidsvotum. Berlingske skriver lørdag fire grunde til at regeringsskiftet kan få betydning langt ud over Spaniens grænser. Avisen skriver blandt andet: ”Allerede da det spanske parlament i sidste uge vedtog finansloven for 2018, førte det til løftede øjenbryn i EU-Kommissionen. En forhøjelse af folkepensionen, som den ellers sparsommelige Rajoy måtte acceptere efter krav fra en forligspartner, vil bringe kampen mod budgetunderskuddet i fare, lød advarslerne fra Bruxelles.” Kristeligt Dagblad skriver mandag at Pedro Sánchez får svært ved at tilfredsstille alle de partier, der har støttet ham, og samtidig få en levedygtig regering. ”Det største af Sánchez' støttepartier, venstrefløjskoalitionen Unidos Podemos, der både tæller kommunister, venstresocialister og grønne, vil kræve flere sociale udgifter. Og de vil medføre større offentlige udgifter, som vil sprænge rammerne for 2018-budgettet og få EU-kommissionens formand, Jean Claude Juncker, til at løfte pegefingeren og advare om, at EU ikke vil tillade Spanien større budgetunderskud,” skriver udlandsskorespondenten Jens Ulrich Pedersen i Kristeligt Dagblad. Pedro Sanchez har foreløbigt fastslået, at han viderefører forgængerens finanslov, der faldt på plads forrige uge men at han vil gøre op med flere års besparelser for at afhjælpe presserende sociale problemer de kommende måneder, før han vil udskrive nyvalg. Det skriver Børsen mandag.
Kilder: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Børsen, mandag, s. 17; Berlingske, søndag, s. 8; Jyllands-Posten, søndag, s. 13; Berlingske, lørdag, s. 6; Politiken, lørdag, s. 7
Klima: Danmark har forladt klimaeliten
Politiken mandag bringer en række artikler om klimaet. Den danske regering mener selv, er Danmark er en af klodens frontløbere, når det gælder klimaindsats. Men flere kilder mener at det er lodret forkert, når regeringen fremstiller sig selv som grøn frontløber. ”Danmark har ikke længere en ledende rolle. Det havde man før i tiden, men det sidste par år har landet ikke været synligt i klimadebatten”, lyder det blandt andet fra Wendel Trio, der er direktør for den store ngo Climate Action Network i Bruxelles. Han fortæller, at når andre EU-lande fremlægger forslag til nye ambitiøse klimamål, bliver Danmark inviteret, men takker nej. Politiken nævner som eksempel at klima- og miljøministre fra syv EU-lande i sidste uge mødtes i Paris, fordi det ikke ser ud til at man kan nå målene i den store klimaaftale, der blev indgået i samme by i 2015. De syv lande var bekymrede over, at verden reagerer for langsomt på klimaforandringerne. De franske værter havde inviteret den danske regering, men København takkede nej da ”man havde for travlt med nationale energiforhandlinger.” Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) er dog ikke enig med kritikken. ”Der er et hav af forskellige initiativer på klimaområdet. Danmark er med i en lang række af dem, og det er jeg tilfreds med”, siger han. Danmark skal inden 2030 sænke udledningen af drivhusgasser fra boliger, landbrug og transport med hele 39 procent i forhold til 2005. Men reglerne indbyder til at springe over, hvor gærdet er lavest og denne 'fleksibilitet' har Lars Christian Lilleholt rost som en sejr for Danmark. EU har lagt loft over, hvor mange kreditter de enkelte lande må bruge for at nå deres klimamål. Danmark er blandt de fire lande, der har fået lov at bruge flest kreditter, 14,6 millioner i perioden. Klimarådet mener dog af flere grunde, at det vil være uklogt fuldt ud at udnytte klimakreditter fra landbrugsjord og CO2 kvoter fra EU's kvotesystem til at nå målet. I et debatindlæg i Politiken mandag skrives der at klimaudfordringerne er den største udfordring i denne tid. ”86 procent af os ser klimaforandringerne som et alvorligt problem. Og vi vil gerne have, at politikerne gør noget ved det,” skrives der blandt andet.
Kilder: Politiken, mandag, s. 1, 4, 5
Migration: De hjemsendte migranter er ikke velkomne i Gambia
Mange tusinder mennesker krydser hvert år Middelhavet for at komme til Europa. Mange når aldrig dertil og ender i stedet i fangelejre i Libyen. EU støtter migrationsrelaterede projekter i Libyen for næsten 1,4 milliarder kroner, og en del af pengene går til at forbedre vilkårene i de libyske fangelejre. Men fangevogterne stjæler den mad, fangerne skulle have haft og sælger den på markedet. På et topmøde mellem EU og Den Afrikanske Union i november sidste år blev det besluttet at evakuere de libyske fangelejre. Men for mange af de evakuerede migranter er det ikke nemt at vende tomhændede hjem. ”Familier og lokalsamfund, hele økonomiener afhængig af de penge, de sender hjem fra udlandet. Derfor er hjemsendelserne ekstremt upopulære i befolkningen”, lyder det fra departementschefen i Gambias indenrigsministerium, Bulli Dibba, som ser hjemsendelserne for at være en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed og det unge demokratis overlevelse. Han appellerer til Europa og resten af verden om at hjælpe med at udvikle landet og afstå fra yderligere hjemsendelser. De europæiske lande vil dog fortsat hjemsende gambiske migranter, der når til Europa, og ulovligt opholder sig i Europa.
Kilder: Politiken, søndag, s. 1, 18-22, 23
Andre EU-historier
Interne anliggender: Danskerne vil beholde EU-forbehold
Altinget skriver i dag mandag at danskerne ikke vil af med EU-forbeholdene. En undersøgelse foretaget af Norstat viser, at 26 procent vil indgå i eurosamarbejdet og 60 procent vil beholde kronen. 24 procent vil deltage i forsvarssamarbejdet og 57 procent vil ikke. 32 procent vil gerne have Danmark fuldt med i rets- og politisamarbejdet, men 54 procent siger det modsatte. "Forbeholdene er blevet en del af den danske identitet på linje med margretheskålen og kolonihaven. Det er virkelig noget, som folk sætter pris på som en del af vores medlemskab. Og som et symbol på, at vi stadig er en suveræn stat, selvom vi er med I EU. Så jeg tror, det bliver enormt svært at få folk til at ændre holdning," siger Rebecca Adler-Nissen, professor i statskundskab og ekspert i Danmarks EU-forbehold.
Kilde: Altinget, mandag
Institutionelle anliggender: Tysk diktat
Tyskland har ført Europa gennem krise efter krise, og har hver gang profiteret på det. Men nu har naboerne fået nok og kræver visioner og nytænkning fra den store økonomiske dynamo, skriver Politiken søndag. Den nye regering i Italien vil i hvert fald gøre alt for at forhindre tysk profit. ”Dannelsen af regeringen er sidste advarsel til Tyskland og den europæiske elite. De her partier mener det alvorligt - de vil ikke have et eneste Diktat aus Berlin. Det nytter ikke at belære vælgerne i andre lande om, hvordan de skal stemme. Der skal handling til, og det er nu, hvis Europa skal reddes fra højrenationale og populister,” siger Chiara Rosselli, leder af programmet for europæisk dialog i The German Marshall Fund. Dr. Jana Puglierin fra Det Udenrigspolitiske Selskab, DGAP, i Berlin mener det er dybt kritisk. ”Det er dybt kritisk, at et af de mest EU-venlige lande pludselig er så skeptisk, en sidste advarsel. Tyskland er blevet et fluepapir for europæisk vrede, fordi landet har stået som en slags overmagt i Den Europæiske Union. Sådan ser man det også i Italien, hvor man raser mod den sparepolitik, man opfatter som 'et diktat fra Berlin', præcis som man gjorde for nogle år siden i Grækenland,” udtaler Puglierin. I næste uge har Angela Merkel indkaldt regeringen og lederne af oppositionspartierne for at drøfte en ny fælles EU- politik. Hele Europa vil vente i spænding på, om der langt om længe kommer planer, måske ligefrem visioner derfra.
Kilde: Politiken, søndag, s. 6
Institutionelle anliggender: Merkel klar til at låne til EU-lande
Børsen skriver mandag at den tyske forbundskansler Angela Merkel søndag afleverede et længe ventet svar til Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. Macron har opfordret gennemgribende reformer af EU og derfor betegnes svaret fra Merkel som en imødekommelse af Macrons opfordringer til investeringer og støtte til gældsramte EU-lande.
Kilde: Børsen, mandag, s. 16
Institutionelle anliggender: Varme sydpå
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder søndag: “To sydeuropæiske lande, Spanien og Italien, har på få dage fået vendt op og ned på deres hverdag. Fredag afsatte parlamentet i Madrid den siddende premierminister. Det er aldrig sket før i det forholdsvis unge spanske demokratis historie. Få timere senere blev Italiens premierminister, Giuseppe Conte, taget i ed, og Femstjernebevægelsen rykkede fra gaden ind i regeringskontorene sammen med regeringspartneren Lega. At et ungt, uprøvet parti, der er bygget op om borgergrupper og internetafstemninger, skal sidde med magten i euro-landenes tredje største økonomi, bliver en udfordring. Især når det sker med et parti, som i årevis har udråbt EU og euroen som syndebuk, og som har indgået venskabsaftale med Putins parti i Rusland. […] En krise i to så store lande som Italien og Spanien er, hvad Europa mindst af alt har behov for i en situation, hvor der er brand i mange motorer. Handelskrig med USA, Rusland som aggressiv nabo og Storbritannien på vej ud af EU. Hvor Spanien ender, er for tidligt at spå om, men det er trods alt beroligende, at det parti, som står bedst i meningsmålingerne, Ciudadanos, er glødende europæere. Anderledes bekymrende er udviklingen i Italien: Femstjernebevægelsen elsker ikke unionen, Lega hader den. Den umiddelbare frygt for, at Italien ville vende euroenryggen, er nu drevet over. Men med det regeringsprogram, som de to partier er enige om, er der lagt op til markante genforhandlinger i EU.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 22
Udenrigspolitik: EU's iranske kæledægge viser sit sande jeg
Børsen bringer en kronik skrevet af Naser Khader, værdiordfører (K). Han skriver blandt andet: “Forleden afslørede nogle optagelser, at EU's kæledække, den iranske udenrigsminister Javad Zarif, ved fredagsbønnen, råbte død over USA, Storbritannien og Israel. Det er tankevækkende, fordi Zarif var den, der forhandlede atomaftalen hjem i 2015. Dengang blev Javad rost til skyerne af USA's daværende udenrigsminister Kerry og EU's udenrigschef Mogherini for sin indsats, og alle i Vesten anså ham for at være en af de moderate i Iran. Med atomaftalen mente man, man støttede op om de moderate. Det er på mange måder groteskt, at Zarif sidder og råber det slagord. Han har selv boet og uddannet i USA, har børn bosiddende i landet og er amerikanske statsborgere. Det var meget naivt når man i Vesten opdeler præstestyret i moderate og hardlinere. Er man en del af et præstestyre, der har et langt generalieblad af henrettelser og menneskerettighedskrænkelser, så er man ikke moderat. […] Men vi må ikke overse, at Iran har en finger med i mange af de konflikter, der florerer i den muslimske verden. Havde Iran blot eksporteret frihed, velstand og demokrati, som ville komme alle til gavn, havde alt set anderledes ud. Men de eksporterer konflikter og ufred, og det er vi nødt til at gøre noget ved. Vi kunne starte med en helt ny atomaftale, der omfatter de mange udfordringer.”
Kilde: Børsen, søndag, s. 2-4
Institutionelle anliggender: Et rødt skridt fremad for EU
Information skriver blandt andet i sin leder lørdag: “Der er to forskellige opfattelser af den Europæiske Union: Den pessimistiske er, at EU er en bureaukratisk kolos i Bruxelles, som ikke kan forandres. Og hvis man opdager et problem, som er skabt af EU, bliver det således til et argument imod hele det europæiske projekt. Den position er udbredt både blandt de EU-begejstrede, som afviser enhver kritik af EU som modstand, og blandt EU-skeptikere, der ser ethvert problem skabt af EU som bevis på, at unionen er en fejlkonstruktion, som vi skal ud af. Den anden, optimistiske opfattelse er, at EU er et dynamisk projekt, som kan reformere sig selv. […] Det direktiv for udstationering af arbejdskraft, som blev stemt igennem Europa-Parlamentet mandag, er vigtigt, fordi det viser, at EU kan reagere på en afgørende social kritik og korrigere sig selv. Nu gælder det kort og godt for det indre marked, at udstationeret arbejdskraft skal følge den overenskomst, der gælder for det område i det pågældende land, hvor man er ansat. […] Det er naturligvis ikke den sociale retfærdigheds definitive sejr på det indre marked, men et rigtig rødt skridt fremad. Og det giver optimististerne anledning til at tro på, at de kan overbevise pessimisterne om, at man inden for EU kan løse meget mere af det, der ikke fungerer i Europa.”
Kilde: Information, lørdag, s. 2
Grundlæggende rettigheder: Dansk burkaforbud vækker begejstring på Europas højrefløj
Et flertal i Folketinget vedtog torsdag at indføre bødestraf for at bære burka eller niqab i det offentlige rum i Danmark, og det vækker glæde og begejstring på den europæiske højrefløj. Det skriver Berlingske lørdag. På sin Twitter-profil skriver den østrigske konservative kansler Sebastian Kurz: ”Ansigtstilsløring er ikke foreneligt med vores europæiske værdier, og forbuddet er et vigtigt signal mod politisk islamisme, der ikke hører hjemme i Europa!” Der lyder dog kritik fra menneskerettighedsorganisationen Amnesty International, der ser forbuddet som et overgreb på basale frihedsrettigheder.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 12
Økonomi: Europa er fuld af nationale drømmere, men de falder ned som lam, når prisen for exit viser sig
I ugens debat i Berlingske lørdag skriver Bent Winter, samfundsredaktør: ”Måske ser det ikke sådan ud ved første øjekast, og måske heller ikke ved det andet. Men euroen er en kæmpe succes. Det kan godt være at vreden fra de kriseramte klasser i Europa og deres højtråbende politikere kan få en gratis friløber ved at skyde løs på den fælles valuta og Angela Merkel og eurokraterne i Bruxelles og de alt for stramme bånd, der lægges ned over økonomien. Men når det kommer til stykket, er det euroen, der holder dem oven vande. […] Så er der en ting, vi har lært af finanskrisen og alle de andre kriser og de politiske omvæltninger, som fulgte i kølvandet, er det, at magten skiftes ud, og de gamle - nogle gange korrumperede magthavere - kan smides på porten. Men de nye er underlagt de samme strukturer, den samme dybe afhængighed af det europæiske fællesskab.” Også Kristeligt Dagblad skriver mandag om euroen. Der er fortsat delte meninger om euroen har været en fiasko eller en succes for Europa. Professor i økonomi Jesper Jespersen fra Roskilde Universitet er kritisk over for euro-konstruktionen blandt andet fordi euro-lande skal leve op til forholdsvis skrappe finanspolitiske krav. Omvendt mener professor Peter Nedergaard fra institut for statskundskab på Københavns Universitet, at euroen overordnet har været en fordel for europæisk økonomi.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 35; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4
Retlige anliggender: Nu kan du også få erstatning, hvis flyet er forsinket uden for Europa
Nu kan europæiske passagerer også få erstatning, hvis deres rejse bliver forlænget af forsinkede fly uden for Europa, skriver Jyllands-Posten lørdag. Det har EU-domstolen netop fastslået torsdag i en dom i en sag om en tysk kvinde, der blev forsinket i Marokko. Retten til kompensation gælder også ved flyforbindelser i et tredjeland, når der foretages mellemlanding uden for EU, fastslår EU-Domstolen. EU-reglerne for erstatning til flypassagerer gælder ikke på ture, der udelukkende foregår uden for EU. Men de gælder på ture, der starter i EU og ender uden for EU. Også efter mellemlandinger uden for EU, når der er tale om en samlet reservation, lyder det i EU-dommen.
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 22
Institutionelle anliggender: EU skal genopfinde sig selv, hvis unionen ikke skal falde fra hinanden
Journalist Ulla Terkelsen skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag: ”Den aktuelle italienske krise fik den polske EU-formand, Donald Tusk, til at slå fast, at EU er der for borgernes skyld! Tænk engang! Det var efter den tyske EU- kommissær Günther Oettinger havde sagt, at markederne nok skulle få basket italienerne på plads, efter deres folkevalgtes ønsker om at få en eurokritisk minister var blevet underkendt af præsidenten af hensyn til euroen. Tusk irettesatte tyskeren. [...] For siden 2008 har EU's hjerte på katastrofal vis været viet sparepolitikken. Nøjsomheden har givet populisterne den voldsomme vind i sejlene, lyder finansmandens analyse. Den har skadet sydeuropæerne. Den har splittet Europa. […] Kombinationen af flygtninge, som italienerne og grækerne opfatter som deres byrde uden effektiv assistance fra EU, af globaliseringens usikkerhed og sparepolitikken i eurozonen, ja, det ville være sært, meget sært, hvis det ikke tilsammen gav ballade i butikken. Man behøver ikke at snakke med ret mange mennesker i det sydlige Europa for at fornemme vreden og konstatere, at den giver ballade i butikken. Men det forudsætter, at flere tager ørepropperne ud. Duksen i EU, den franske præsident, Emmanuel Macron, vil gerne reformere euroen og gøre den endnu mere europæisk forpligtende, end den er nu og derved effektiv. Men med den italienske ballade, så ser de planer endnu mere truede ud, end de var i forvejen.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 26
Retlige anliggender: EU kræver mere sikkerhed i nye biler
EU-Kommissionen forventer at vedtage at alle nye bilmodeller, præsenteret og introduceret på markedet fra 2021 og frem, skal have 11 af de såkaldte avancerede aktive sikkerhedssystemer som standard. Det skriver BT lørdag. EU-kommissionen er i sidste ende europæernes garant for, at de nye biler på vejene er så sikre som muligt og Kommissionen påpeger, at det forventes, at der med de nye krav vil kunne spares 7.300 menneskeliv i EU mellem 2020 og 2030. Det skriver Berlingske søndag.
Kilder: Berlingske, søndag, s. 1, 4; BT, lørdag, s. 24
Udenrigspolitik: Litauen - en frontlinjestat mellem krise og krig
Journalist og forfatter Samuel Rachlin skriver i en kommentar i Berlingske mandag følgende: ”At vælge det ene eller det andet ord er ikke det mest afgørende for Litauens toppolitikere og embedsmænd, når de taler om de knap 55.000 cyber-tilfælde, som man var udsat for i 2017 med Rusland som afsender. De satser på at identificere angrebene, afværge dem og styrke et stadigt mere krævende beredskab. Trods anstrengelserne steg antallet af tilfælde med ti procent i forhold til 2016. Det er virkeligheden i en frontlinjestat. […] Samarbejde og partnerskab med de allierede i EU og NATO er det grundlæggende og styrende princip på området med de udstationerede NATO-styrker i de tre baltiske lande som det mest håndgribelige eksempel. Udenrigsminister Linas Linkevicius har siden 2012 været en markant budbringer, der positionerer Litauen som NATO's og EU's pålidelige partner og som en modpart, der ikke blinker eller lader sig presse af Rusland, når det gælder landets suverænitet. [...] I dag forstår vestlige allierede bedre, hvem og hvad man har med at gøre. ”Rusland prøver at optræde som en supermagt,” siger udenrigsministeren, ”men er kun et superproblem. Vi må være realistiske og forstå, at Rusland ikke er en partner, og det er vigtigt, at vi ikke lader, som om vi har et partnerskab.”
Kilde: Berlingske, mandag, s. 24-25
Klima: Uforståelig ulveindblandning
Politisk kommentator Hans Engell skriver i et læserbrev i Ekstra Bladet søndag om EU's ret til at bestemme, om vi skal have ulve i Danmark. ”Men sagen er, at Danmark er omfattet af det såkaldte 'Habitat-direktiv' fra EU, som freder ulve. Selvom EU ofte virker som en forsamling af tosser, pålægger de os trods alt ikke at importere ulve. Der er dog lande, som har været så fornuftige, at de har taget forbehold over for direktivet nemlig Spanien, Grækenland, Slovakiet, Estland, Letland, Litauen og Polen. Dette EU-lovindgreb beskytter ikke kun ulve, men en række andre dyrelivs- og naturområder, som landene har udpeget.EU blander sig også på andre områder for eksempel med et fuglebeskyttelses-direktiv, som forpligter landene til at bevare bestemte fuglearter, der er sjældne eller truede. Også når det gælder historiske bygninger og byområder, gælder der EU-regler,” lyder det fra Engell.
Kilde: Ekstra Bladet, søndag, s. 11
Udenrigspolitik: Fra pandadiplomati til dansk ængstelse
Information skriver i dag mandag at USA har truet Kina med at indføre straftold på kinesiske varer for 50 milliarder dollar, for at få landet til at importere flere amerikanske varer. Men det får nu Kina til at advare USA mod en handelskrig. Et møde søndag mellem de to parter sluttede uden at resultere i nye handelsaftaler. Kina ønskede ikke at forpligtige sig til at købe flere amerikanske varer. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen skriver i en analyse mandag: ”Når en mand som Kenneth McKenzie, der er én af præsident Donald Trumps vigtigste militære rådgivere, taler om den anspændte situation mellem USA og Kina om situationen i Det Sydkinesiske Hav, og når han fastslår, at USA har erfaring med at eliminere små øer, skaber det efterdønninger i Danmark. For herhjemme følger regeringen ikke blot med i den krise om verdenshandlen, som præsident Donald Trump, har sat i gang, og som har udløst protester fra EU og fået danske ministre til at komme med skarpe kommentarer. Også når det gælder verdens anden stormagt, Kina, er der herhjemme opstået en stigende nervøsitet for, hvordan udviklingen vil forme sig. […] I USA opfattes Kina i stigende grad som en trussel. Fra første dag i Det Hvide Hus har Donald Trump i handelspolitikken anklaget kineserne for at udnytte fordelene ved de internationale handelsaftaler. Kineserne har efter præsidentens mening beskyttet deres egne virksomheder på hjemmebanen i Kina og lagt hindringer ud for mange vestlige virksomheder. USA er også - i lighed med andre lande - begyndt at slå hårdere ned på kinesisk industrispionage.
Kilder: Information, mandag, s. 9; Berlingske, mandag, s. 13
Det digitale indre marked: Den digitale fascisme har erobret os
Flemming Ytzen skriver i global kommentar i Politiken mandag følgende: ”Da internettet endnu befandt sig i puberteten, kunne man høre politikere synge i kor med it-giganterne på et omkvæd, der lød, at adgangen til nettet flyttede ytringsfrihed og demokratisk organisering fra de lokale og nationale rum til det globale. Facebooks Mark Zuckerberg taler hyppigt omconnectivity, forbundethed, som en fundamental menneskeret, samtidig med at han bejler til den kinesiske lederelite om adgang til den asiatiske gigants lukrative, censurindhegnede marked. Russiske cyberkrigere gør, hvad de kan for at kortslutte demokratiske debatter i Europa og USA i noget, der næppe kan kaldes andet end asymmetrisk digital krigsførelse. […] Selv i demokratiske og tolerante samfund har en form for techno-populisme drevet politikere ud i kryptofascistisk adfærd. Trumps tweets kortslutter, hvad brigader af amerikanske diplomater har brugt årtier og millioner af dollars på at realisere. Tilhængere af Ruslands Putin, Tyrkiets Erdogan og Ungarns Orban appellerer til den udbredte angst blandt vælgerbefolkningerne, som ikke tiltror EU den tillid, der er en forudsætning for at håndtere vore fælles udfordringer, herunder presset på Europasydre grænser. Autokrater og demagoger har et fælles træk i deres kamp mod Europas oplysningstradition: De opflammer kollektiv frygt og maner til national og etnocentrisk fællesskabsfølelse.”
Kilde: Politiken, mandag, s. 7
Institutionelle anliggender: EU vil fordoble budgettet for Erasmus
EU lægger op til en fordobling af budgettet for Erasmus-programmet for den kommende periode. Kommissionen vil således bruge 30 milliarder euro i den kommende periode på programmet. "I over 30 har det været et af EU's vigtigste programmer, fordi det viser alle, hvad europæisk integration handler om. Det er essensen af et Europa uden grænser," lyder det fra Kommissionens vicepræsident Jyrki Katainen. I udspillet er der også sat midler af til EU-kommissionens version af Interrail med navnet DiscoverEU. Her vil unge kunne rejse i op til 4 lande i EU over sommerperioden, med rejsen betalt af EU.
Kilde: Altinget, mandag
Migration: Europa er kun et hjertestop fra den næste flodbølge af migranter
Morten Messerschmidt (DF), medlem af Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg på Altinget fredag: ”EU's egne og mange andre meningsmålinger har længe påpeget, at beskæftigelse, økonomi og sundhed har veget pladsen for masseindvandring, islam og terrorisme. […] Flodbølgen over Middelhavet i 2015 var det største chok og den største krise, som EU endnu har oplevet. Men tillad mig at male fanden på væggen: Millioner venter på at komme ind i Europa, nu især fra det afrikanske kontinent. […] Bruxelles forsøger at vænne europæerne til, at massemigrationen er uundgåelig. Derfor endte topmødet mellem EU og de afrikanske lande i Elfenbenskysten i november som en total fiasko - set fra europæernes perspektiv.Den impotente EU-delegation kunne ikke nænne at gøre det helt klart for de 55 afrikanske ledere, at de ikke kan sende deres overskud af unge mænd til Europa. Derfor endte mødet med de sædvanlige fantasier om en "Marshall-plan", som skal gøre Afrika til et velfærds-kontinent, så velhavende og komfortabelt, at ingen har grund til at udvandre. Heldigvis er EU-landene begyndt at ignorere EU-apparatet og dets talløse NGO-lejetropper og fastholder deres ret til grænsekontrol, bevogter deres grænser og farvande og bruger deres økonomiske magt til at tvinge de afrikanske lande til at holde flodbølgen tilbage.”
Kilde: Altinget, fredag
Landbrug: EU-udspil reducerer dansk landbrugsstøtte med omkring 250 millioner kroner
I fredags fremlagde EU-Kommissionen sit forslag til, hvordan den fælles landbrugspolitik skal se ud efter 2020. For Danmark betyder det, at den direkte landbrugsstøtte falder fra knap 6,6 milliarder kroner til cirka 6,3 milliarder kroner. Det skriver Altinget fredag. EU-politisk chef Niels Lindberg Madsen kalder det for en "væsentlig reduktion". "Det her går direkte ud og påvirker indkomsten hos vores medlemmer, og det er et udtryk for, at landmændene også er med til at skulle betale for Brexit og for nogle af de nye ambitioner, man har på grænse, immigration og andet," siger han.
Kilde: Altinget, fredag
Klima: Plastik var et mirakel, men blev et problem
EU-Kommissionen kom i denne uge på banen med forbud og tiltag mod især engangsplastik så som sugerør og plastikpinde til balloner. Havfugle og skildpadder viklet ind i plastaffald har formået at vække EU-Kommissionen, og kommissær Frans Timmermans har tidligere kæmpet mod afgifter på plastikposer, men indrømmer, at han har ”undervurderet befolkningens holdning til plastik.” Det skriver Politiken lørdag. Ifølge en plan fra EU-Kommissionen skal 75 procent af det emballageaffald, der findes, genanvendes i 2030.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 12
Grundlæggende rettigheder: Regeringen ruster sig til EU-strid om familiesammenføringer
EU-Domstolen skal i de kommende måneder, på baggrund af et ønske fra Østre Landsret, undersøge, om det såkaldte tilknytningskrav, der blev indført i 2003, er blevet brugt til at give tusindvis af ulovlige afslag på tyrkiske familiesammenføringer. Sagen kan ændre dansk udlændingepolitik, vurderer lektor Peter Starup, som forsker i EU- og udlændingeret ved Syddansk Universitet. Han finder det betænkeligt, at EU-Domstolen blander sager om familiesammenføringer ind i associeringsaftalen. "Oprindeligt handlede associeringsaftalen om økonomisk aktive tyrkiske statsborgere og deres opholdstilladelse, og derfor virker det noget politisk, at EU-Domstolen inddrager familiesammenføringer under den aftale. Og det rammer kun Danmark, fordi vi har et retsforbehold og derfor burde have større spillerum i forhold til udlændingeområdet," siger Peter Starup.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1
Interne anliggender: Grækenland strejker og protesterer mod sparepolitikken
Grækenland var onsdag og torsdag ramt af en række strejker. Bag strejkerne stod landets største fagforeningsforbund i den offentlige og private sektor, ADEDY og GSEE, der havde opfordret til strejke i protest mod den strenge sparepolitik, de høje skatter og den omfattende arbejdsløshed. ”Vi vil ikke være det 21. århundredes slaver,” lød det blandt andet i et af de mange slogans. Det skriver Information lørdag. Strejkerne og protesterne er blandt andet en reaktion på frygten for, at sparepolitikken vil fortsætte i Grækenland i årevis, selv om den sidste af tre hjælpeprogrammer til Grækenland siden 2010 formelt udløber til august. I disse år har Grækenland fra EU-Kommissionens, Den Europæiske Centralbanks og Den Internationale Valutafonds måttet acceptere eksterne reformer og kontrol med den græske økonomi til gengæld for de lån, som skulle forhindre den truende statsbankerot.
Kilde: Information, lørdag, s. 14-15
Institutionelle anliggender: Hvorfor må borgerne ikke vide, hvad deres regering mener?
Forlen optrappede EU's ombudsmand Emily O'Reilly et principielt og omfattende opgør med EU's magtfulde Ministerråd. Kampen handler om åbenhed og gennemsigtighed i, hvordan beslutninger bliver truffet i EU. ”Større åbenhed vil måske også afholde regeringer fra bare at skyde skylden på "dem nede i EU", når negative sager kommer frem. For så vil man kunne se, hvad de egentlig selv har ment og gjort i processen,” lyder det fra O'Reilly. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Ombudsmanden overgav den 9. februar i år sine klare anbefalinger til Ministerrådet om blandt andet at notere og offentliggøre landenes positioner og frigive flere dokumenter. Ifølge EU's regler skal rådet svare senest tre måneder efter sådan en skrivelse, men det skete ikke. Derfor tager O'Reilly nu et usædvanligt skridt og sender en såkaldt specialrapport til Europa-Parlamentet for at få politisk støtte i sagen.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 12
Detaljer
- Publikationsdato
- 4. juni 2018
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark