Mandag den 4. maj

Tophistorier

Hver ny krise udfordrer EU's sammenhold
Flere af weekenden og mandagens aviser bringer analyser og debatindlæg om det falmende sammenhold i Europa på grund af coronakrisen. Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at drivkraften i EU længe har været drevet af, at medlemslandene har haft en overstatslig union, som har skubbet dem fremad, men samtidig beholdt magten i de nationale regeringer. Men nu hoster motoren, og der er fare for, at den helt vil gå i stå. Selvom medlemslandene er blevet enige om at bede EU-Kommissionen om at udtænke en genopretningsfond på 7.500 milliarder kroner, er konflikten mellem medlemslandene langt fra overstået. Thorsten Borring Olesen, professor i europæisk historie ved Aarhus Universitet, er ikke overrasket. Han mener det skyldes den måde, hvorpå EU blev konstrueret fra starten. "EF blev delvist overnationalt med EU-Kommissionen og EU-Domstolen. Men man ville også beholde den nationale suverænitet, så alle beslutninger længe kun er blevet truffet i Ministerrådet. Det er der ændret på i dag, hvor det meste lovgivning også kræver medvirken af kommissionen og parlamentet. Men, som vi har set under flygtningekrisen og nu coronakrisen, tilsidesætter landene de gældende regler, hvis deres interesser virkelig udfordres. I sådanne situationer bliver Det Europæiske Råd med stats- og regeringscheferne det virkelige magtcentrum," siger han til Kristeligt Dagblad og fortsætter: "Paradokset er, at den nationale indflydelse og den mellemstatslige beslutningsmodel får EU til at virke uigennemskuelig og udemokratisk. Det kunne løses med en form for overnationalt demokrati på vigtige områder, men det er der næppe flertal for. Andre taler i stedet om at træde et skridt tilbage og blive et rent regeringssamarbejde. Men det er næppe heller en god løsning, hvis Europa skal kunne stå op mod de store globale spillere - USA, Kina og Rusland - eller store firmaer som Google, Facebook og Amazon i en global verden, hvor Europa kun bliver hørt som en samlet blok."

På Altinget kan man søndag læse et debatindlæg af forfatter Jens Christian Grøndahl. Han skriver blandt andet: "Selv føler jeg mig tvunget til at efterse min tro på det europæiske samarbejde. Jorden kalder luftkastellet. Knap var Den Kolde Krigs spaltning mellem øst og vest begyndt at hele, før finanskrisen splittede os europæere igen, nu mellem syd og nord. Og som om dét ikke var nok, har flygtningekrisen udstillet, hvor skralt det står til med solidariteten. [...] To spørgsmål trænger sig på, og de er forbundne, for svaret er det samme: Er tiden inde til også på europæisk plan at prioritere det sociale hensyn over økonomiens uhindrede bevægelighed? Og vil det være en betingelse for multilateral solidaritet, at de sydeuropæiske lande reformerer deres arbejdsmarkeder efter nordisk model? Ja og ja. [...] Vi, nordeuropæerne, har ret i, at man ikke kan gældsætte sig ud af sine strukturelle problemer. Men de sydeuropæiske samfund er lige så indlysende eksempler på, at stramninger alene ikke får et samfund til at blomstre. [...] Hvis Den Europæiske Union kan rumme det orbániserede Ungarn, er det hip som hap, om de økonomiske hjælpepakker til nødstedte middelhavslande afsendes fra Berlaymont-bygningen eller Den Forbudte By. Så er Europa for alvor en falmet drøm."

Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Marlene Wind, EU-forsker og professor i statskundskab ved Københavns Universitet. Hun skriver blandt andet: "I sidste uge skabte det således overskrifter i såvel New York Times som Politico, at kineserne - der i dag er EUs næststørste handelspartner - har haft held til at påvirke en rapport fra EUs udenrigstjeneste. Rapporten havde netop til formål at advare om den kinesiske og russiske misinformationsstrategi under covid-19-krisen. Det tog det kineserne meget ilde op. [...] Helt tilbage i februar tryglede kineserne samtidig EU om ikke at fortælle højt, at de selv havde bedt europæerne om hjælp, for det skulle nødig komme ud til den kinesiske befolkning, at regimet ikke havde styr på situationen. [...] Der er selvfølgelig intet nyt i at kineserne - ligesom russerne - i årevis har spredt misinformation, skabt splid og forsøgt at få EU til at fremstå hjælpeløs og inkompetent. [...] EU-lederne har end ikke haft modet til at smække pengekassen i for de lande, som ikke bare lader hånt om disse værdier, men også uden blusel med den anden hånd kanaliserer europæiske skatteydermidler ned i nationale oligarkers lommer. Europa bør turde ranke ryggen og insistere på, at demokrati og dermed også retten til åben kritik, kommer før alle andre hensyn. Covid-19-krisen har heldigvis også vist, at demokratier stadig er autokratier overlegne, når det kommer til bekæmpelse af pandemier."

Berlingske bringer desuden lørdag en kommentar skrevet af Christian Foldager, som er cand.mag., kommunikationsrådgiver, skribent og tv-vært, som skriver: "Den franske præsident, Emmanuel Macron, er af mange blevet hyldet som Europas frelser. Her var endelig en ung, intellektuel og karismatisk politiker med visioner og drømme for det europæiske fællesskab. [...] Men til trods for alle forhåbningerne har Macron skuffet fælt og tabt kampen om Europa. At det skulle ende sådan, var næsten givet på forhånd. Macrons tilgang til europæisk politik har fra begyndelsen været både naiv og arrogant. [...] I ly af coronakrisen har Macron relanceret sit kuldsejlede europæiske reformprojekt. Han advarer i et stort anlagt interview med Financial Times om, at populisterne vil vinde regeringsmagten i Italien, Spanien og måske endda Frankrig, hvis ikke tyskerne i denne skæbnestund for EU imødekommer kravet om solidaritet. [...] Problemet for Macron er imidlertid, at populisterne allerede har haft magten i Grækenland og Italien. Men ingen af dem havde modet til at trække sig fra eurosamarbejdet."

Kristeligt Dagblad bringer lørdag en række udtalelser fra medlemmer i forskellige partier fra forskellige EU-lande. Bernard Guetta, medlem af regeringspartiet En Marche i Frankrig, udtaler heri: "En del af kritikken mod EU er uretfærdig, især når den kommer fra EU-skeptiske partier, der plejer at kritisere EU for at blande sig for meget. Nu siger de pludselig, at EU burde have blandet sig meget mere. Sandheden er, at ingen, heller ikke medlemslandene, var parate. Og faktisk kom EU op i gear efter et par uger. [...] Men når det er sagt, er EU også i krise. Enten finder unionen en måde at skabe solidaritet på, især mellem landene i Nord og Sydeuropa. Eller også står vi over for en kæmpemæssig trussel om opløsning." Stefan Heinrich Berger, medlem af CDU i Tyskland, skriver: "Medlemslandene bør i langt højere grad koordinere deres beslutninger. Tag for eksempel lukningen af grænserne under coronakrisen. De blev indført i spredt orden uden hensyntagen til, om det indre marked stadig kunne fungere, og det skader kriseløsningerne. Her er Europa-Parlamentets anbefaling af en koordineret genåbning et skridt i den rigtige retning. [...] Set fra et økonomisk synspunkt er det klart, at EU kun er så stærkt som sit svageste medlemsland. [...] Til gengæld er jeg stærk modstander af fælles gæld." Zdzislaw Krasnodebski, medlem af regeringspartiet PiS i Polen, skriver: "Efter coronachokket har vi brug for et politisk chok i EU. Coronakrisen har vist, at de europæiske institutioner ikke er i stand til at beskytte os mod globale trusler. [...] Omvendt skal EU styrkes på andre områder. EU skal beskytte medlemslandene mod ydre strategiske trusler, herunder også militære trusler, og stå sammen om en fælles handelspolitik over for omverdenen. EU skal også gøre meget mere for at beskytte traditionelle vestlige værdier." Herbert Dorfmann, medlem af Italiens Sydtyrols Folkeparti, skriver: "Krisen har undermineret EU. Denne gang er vi meget tæt på, at EU's overlevelse står på spil. De italienske borgere ønsker, at EU skal kunne handle, når det brænder på, og set fra et italiensk synspunkt skete det ikke. Det har skærpet i antieuropæiske holdninger og styrket partier, der forventer, at EU falder fra hinanden. Mit håb er, at EU i stedet bliver mere politisk handlekraftig. EU-Kommissionen agerer som en centraladministration, men vi har brug for, at den agerer som en regering, så den kan løse de problemer, befolkningerne forventer at få løst."
Altinget, søndag; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 8; Berlingske, lørdag, s. 4-5, 10 (04.05.2020)

Prioritede historier

Aktiemarkederne fester, mens ledighedskurverne eksploderer
George Soros, formand for Soros Fund Management og Open Society Foundation, mener, at EU-landene bør overveje den spanske regerings forslag om at udstede evighedsobligationer for at hjælpe trængte lande gennem de økonomiske konsekvenser. I en kommentar i Berlingske lørdag skriver han blandt andet: ”Vi er nu under angreb af en stort set ukendt ny coronavirus, og evighedsobligationer ville give os de finansielle ressourcer, vi har brug for til at vinde denne kamp. Vi kæmper også en anden kamp, som truer med at ødelægge vores civilisation: Klimaforandringer. Jeg foreslår, at evighedsobligationer også bruges til at finansiere den kamp.” George Soros mener ikke, at evighedsobligationer er et problem, da han oplyser om, at EU-landene med lethed kunne stille garantier for de fem milliarder euro til at betjene en billion euro i evighedsobligationer, enten enstemmigt eller i en koalition af de villige. Der er ikke behov for at finde nye indtægtskilder. ”Der er også debat om størrelsen på en udstedelse af evighedsobligationer. EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, taler om en fond på en billion euro, men det spanske ikke-papir foreslår op mod 1,5 billioner euro. Det åbner mulighed for at tilføje endnu en trussel mod vores civilisation, klimaforandringer. Denne trussel var, hvad offentligheden og EU-Kommissionen var mest optaget af, før den nye coronavirus overskyggede alt andet. Men vi bør ikke glemme klimaforandringerne. […] Min anden betragtning vedrører Italien, hvor den offentlige opinion er ved at vende i retning af at forlade euroen og EU. Hvad er der tilbage af Europa uden Italien? Dette spørgsmål understreger vigtigheden af at bruge evighedsobligationer - og bør få Det Europæiske Råd til at rykke endnu hurtigere, end man lige nu lægger op til,” slutter Soros af med. Hele det økonomiske aspekt i forbindelse med coronakrisen er nævnt i weekendens medier. Finansanalytiker Frank Hvid Petersen skriver i en økonomisk analyse i Politiken søndag, at børserne i april har holdt kursfest, hjulpet godt på vej af de mange milliarder, som staterne kaster i grams for at holde hånden over markederne. Petersen skriver blandt andet: ”USA steg det ledende aktieindeks, S&P500, hele 12,7 procent i april, den største månedlige stigning siden januar 1987. Herhjemme tog aktiekurserne et rekordstort hop på 10 procent i sidste måned og er næsten tilbage på niveauet ved nytår og før coronavirusudbruddet. En tilsvarende udvikling er set på aktiemarkeder over hele verden. Stigningerne sker på trods af de samtidige meldinger fra USA om 30 millioner arbejdsløse på rekordtid, over 190.000 flere ledige eller på lønkompensation herhjemme og en forventning fra Den Europæiske Centralbank og IMF, Den Internationale Valutafond, om, at vi står i den værste økonomiske nedtur i Europa og globalt siden depressionen og værre end under finanskrisen. […] En del af kursfesten på finansmarkederne skyldes helt sikkert, at nogle investorer er blevet mere optimistiske og tror, at vi allerede har set det værste af den økonomiske nedtur. Der er alle de økonomiske hjælpepakker fra regeringer over hele verden, der ikke bare er rekordstore, men også er blevet stablet på benene på rekordtid. De får for alvor effekt i disse måneder. Der er fald i antallet af coronasmittede i mange lande og den gradvise åbning af stadig flere økonomier og historier om, at medicinalfirmaer er tæt på at finde en covid-19-vaccine, i denne uge fra det amerikanske firma Gilead Sciences, der giver håb om, at verdensøkonomien hurtigere kan komme tilbage til en eller anden form for normaltilstand.” I Danmark fylder coronakrisen ligeledes meget og hvordan det vil påvirke økonomien. Både Radikale Venstre og Venstre har således undret sig over, at regeringen ikke indkalder til forhandlinger om, hvordan der skal komme gang i økonomien igen. Altinget skriver lørdag at coronakrisen har fået økonomien til at styrtdykke. Men ud over Mette Frederiksens melding den 1. maj om, at man vil fremrykke grønne renoveringer af almene boliger for godt 18 milliarder kroner, vil regeringen endnu ikke tage initiativ til sådan en plan. Tre af landets fremmeste økonomer siger til Altinget lørdag, at regeringen med fordel burde komme med nogle planer samt sætte konkrete initiativer i værk for hvordan kurven skal knækkes i forhold til den økonomiske krise vi alle står i. ”De bør lave en plan, som inddeles i forskellige sekvenser, så man kan tilpasse planen i takt med, at vi ved mere om, hvor dybt et tilbageslag den danske økonomi får som følge af corona,” siger tidligere overvismand Michael Svarer, som bakkes op af tidligere overvismand Torben M. Andersen og nuværende vismand Carl-Johan Dalgaard. ”Det er vigtigt, at vi tager tingene i den rigtige rækkefølge. Den økonomiske politik skal doseres rigtigt, ellers kommer vi til at gøre mere skade end gavn,” lød det fra finansminister Nicolai Wammen (S) i Folketingssalen under en forespørgselsdebat onsdag. Wammen ville ikke svare på Altingets spørgsmål om, hvornår regeringen vil tage initiativ til at begynde at skitsere en genopretningsplan for økonomien. Finansordfører Sofie Carsten Nielsen (R) oplyser, at hun gerne vil se flere ting samtidig. ”Jeg så gerne, at vi på mandag begyndte at tale om, hvordan vi kommer i gang med at genoprette økonomien. Der er masser af ting, man kan gå i gang med allerede nu, det er også derfor, vi har fremlagt en række forslag”. I den kommende uge skal Nicolai Wammen i samråd indkaldt af DF, K og LA, som også efterspørger en økonomisk strategi fra regeringen.
Politiken, søndag, s. 6; Altinget lørdag; Berlingske, lørdag, s. 16 (04.05.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Coronakrise viser afhængighed af slaver fra Østeuropa
Politiken bringer lørdag et debatindlæg af Cornel Ban, medlem af forskningsgruppen for Politisk Økonomi ved Department of Organization på CBS. Han skriver blandt andet: "Østeuropæere er velfærdssnyltere, mafiosotyper i træningsdragter eller, i bedste fald, billig arbejdskraft. Sådan lyder den politisk dæmoniserende fortælling om østarbejderne fra de vesteuropæiske EU-modstandere. [...] Covid-19-krisen har imidlertid sat en tyk streg under vigtigheden af den billige østeuropæiske arbejdskraft. Den har nemlig vist, at Europas fødevareforsyning ville bryde sammen uden disse arbejdere. Sidste år havde Tyskland brug for 300.000 landarbejdere fra Østeuropa til at høste asparges. Og det er vel at mærke kun Tyskland og kun asparges. Der er brug for mindst halvanden millioner 'østarbejdere' til at drive disse just-in-time-forsyningskæder fra jord til bord i Vesteuropa."
Politiken, lørdag (04.05.2020)

Det digitale indre marked

Styrk det digitale Danmark med hurtigt internet
Poul Noer, chefkonsulent Dansk Erhverv, skriver i et debatindlæg i Børsen mandag blandt andet: ”Energistyrelsen har netop lanceret en ny oversigt over bredbåndsdækningen i hele Danmark. Det er et godt initiativ og fint afsæt for en saglig diskussion af ambitionerne i dansk telepolitik, ikke mindst i lyset af den digitale infrastrukturs kolossale betydning under coronakrisen. […] Mange danskere har derfor muligheden for at optimere videokvaliteten på hjemmearbejdspladsen og styrke adgangen til arbejdspladsens it-systemer. Øget kapacitet åbner også for nye muligheder og vækst inden for eksempelvis film- og tv-streaming samt gaming med ultrahøj billedkvalitet. Det kan samlet gøre danskerne mere digitale og sikre, at vi fortsat er en af de førende og stærkeste digitale nationer i EU med høj produktivitet og velstand. […] Det danske erhvervsliv er godt rustet til at få gavn af styrkede internetforbindelser hos befolkningen til at understøtte hjemmearbejde, onlinesalg og nye digitale services. Danmark er faktisk det land i EU, hvor virksomhederne har den højeste digitaliseringsgrad. 53 procent af de danske virksomheder har en meget høj eller høj digitaliseringsgrad, mens det tilsvarende tal for hele EU i gennemsnit er 26 procent, viser nye tal fra Danmarks Statistik. […] Det danske erhvervsliv har i betydelig udstrækning valgt hurtige internetforbindelser. Det gælder for 62 procent af virksomhederne, mens den tilsvarende andel i EU er på bekymrende 22 procent. Hvis Danmark skal have fuld gavn af virksomhedernes høje digitaliseringsgrad, vil det dog være en fordel, at en større del af befolkningen også flytter sig til de hurtige net, som ligger i vejsiden eller er ved at blive rullet ud.”
Børsen, mandag, s. 2 (04.05.2020)

Finansielle anliggender

En fælles finansiel skat i EU
Christel Schaldemose, Niels Fuglsang og Marianne Vind, alle medlemmer af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, skriver i et debatindlæg på Altinget søndag følgende: "EU-formandskabet. I den forbindelse løftede Angela Merkel i sidste weekend sløret for, hvad tyskerne vil sætte øverst på EU's dagsorden resten af året. Udover at coronakrisen og dens økonomiske følger naturligvis vil fylde en hel del, gemte der sig en glædelig nyhed: arbejdet for en fælles skat på finansielle transaktioner. Vi socialdemokrater har længe været fortalere for en sådan fælles skat i EU. [...] Finanssektoren udfylder en vigtig rolle i vores økonomi ved at facilitere finansieringen af reelle job og langsigtede investeringer. Men den kortsigtede spekulation er tværtimod med til at destabilisere vores markeder og skabe usikkerhed. Netop disse højfrekvente handler bærer dele af skylden for, at korthuset væltede og markedet krakkede i 2008. [...] I kølvandet på finanskrisen betalte de europæiske borgere 34. 000 milliarder kroner i rednings- og hjælpepakker til bankerne. Nu står vi igen foran en europæisk kæmperegning. Derfor er en minimal skat på finansielle transaktioner - i Frankrig ligger den på bare 0,2 procent, mens et EU-bud lyder på 0,1 procent - en billig pris at betale for at finansiere offentlige goder, reducere budgetunderskud og bekæmpe spekulation på de skrøbelige finansmarkeder."
Jyllands-Posten, søndag, s. 32 (04.05.2020)

Grundlæggende rettigheder

Orlov er ikke familiernes ansvar alene
Mogens Jensen (S), ligestillingsminister skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag følgende: ” Fædre tager desværre fortsat kun en meget lille del af den samlede dagpengeberettigede forældreorlov. I gennemsnit 31,5 dage mod mødrenes 274 dage, og de tal dækker endda over en fremgang for fædrene siden 2015 - på tre dage. Det er simpelthen for lidt. […] Så når Jyllands-Posten i sin leder i denne uge alene vil lade kønskampen være op til den enkelte familie, så synes jeg, at man overser en vigtig pointe: Ligestilling kommer ikke af sig selv. Og kampen må aldrig blive den enkeltes. Det er en fælles kamp, som kræver en indsats fra både politikere, arbejdsmarkedsparter, uddannelsesinstitutioner, virksomheder, ledere, civilsamfundet og ja - de enkelte familier. Det kræver en grundlæggende kulturændring på både arbejdspladserne og i familierne, hvor vi skal gøre op med opfattelsen af, at orloven som udgangspunkt er mors. JP mener, at de nye tal tyder på, at den kulturændring er på vej. For mænd er tanken om at gå hjemme ved barnet ikke længere helt fremmed, ligesom tallene kan tyde på, at flere kvinder er parate til at slippe tøjlerne og overlade pasningen til manden. Men det er simpelthen ikke godt nok. Regeringen vil derfor implementere EU-direktivet om to måneders øremærket orlov til hver forælder og se på, om der kan tages flere initiativer ift. at understøtte en mere ligelig fordeling af orloven. Sammen med organisationer på arbejdsmarkedet vil regeringen understøtte, at kulturen på arbejdspladser fremmer fædres brug af orloven, og med overenskomsterne her i 2020 er de økonomiske vilkår forbedret.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 29 (04.05.2020)

Pressefriheden fejres under mørke skyer
Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at pressefrihed og uafhængig journalistik, er blevet udstillet som særligt nødvendigt i løbet af coronakrisen. Dog er der samtidigt ledere verden over, der udnytter krisen til at indskrænke journalister og mediers muligheder. Søndag markerede FN den internationale pressefrihedsdag. Spørgsmålet er dog, om der overhovedet er noget at fejre. "Det er altid godt at gøre opmærksom på vigtigheden af frie og kritiske medier. Men så meget desto mere nedtrykkende er det, at vi netop under coronakrisen - hvor der som aldrig før er behov for troværdig information og kritiske journalister - ser, at pressefriheden lider voldsomt i en lang række lande,” siger Mogens Blicher Bjerregaard, formand for Den Europæiske Sammenslutning af Journalister, EFJ, der i øjeblikket er i tæt dialog med EU-Kommissionen for at sikre journalister og mediers rettigheder under krisen. Han peger på, at det i Ungarn nu kan give op til fem års fængsel at rapportere noget, myndighederne karakteriserer som misinformation. Også uden for Europa har behandlingen af journalister de seneste måneder tiltrukket sig opmærksomhed. Kina udviste tidligt i coronakrisen 13 amerikanske journalister fra landet, ligesom Egypten har udvist korrespondenten fra den britiske avis The Guardian, og Irak har inddraget licensen fra det britiske nyhedsbureau Reuters.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 9 (04.05.2020)

Handel

Danish Crown ansætter folk i lange baner
Slagterikoncernen Danish Crown går imod strømmen og ansætter nye medarbejdere. Jyllands-Posten mandag skriver, at mens ledigheden stiger eksplosivt i Danmark, har den danske slagterigigant Danish Crown siden nytår øget antallet af medarbejdere med 370. Det skyldes blandt andet store ordrer fra kunder i Japan. I 2018 underskrev EU og Japan en frihandelsaftale, som implementeres løbende frem til 2028. Hos Danish Crown vurderer man, at aftalen vil gøre det muligt at øge eksporten til Japan yderligere. Hidtil har det komplicerede japanske toldsystem medført, at de japanske importører foretrækker at købe fersk kød, som de selv forarbejder og pakker. Frihandelshandelsaftalen gør det dog mere fordelagtigt at lade eksportører som Danish Crown overtage en større del af de arbejdsopgaver. Lige nu er det imidlertid ikke kun frihandelsaftalen, der er skyld i den øgede danske eksport. Det spiller også ind, at en række store amerikanske slagteriselskaber er knockoutet af coronakrisen, som har resulteret i, at en lang række fabrikker i USA og Canada er lukket. ”Situationen i USA og Canada skaber stor nervøsitet blandt de japanske indkøbere, som derfor søger sikker havn i Danmark,” lyder det fra Lars Albertsen, global salgsdirektør hos Danish Crown.
Jyllands-Posten, mandag, s. 4 (04.05.2020)

Vi må ikke opgive globaliseringens fordele på grund af coronakrisen
Ole P. Kristensen skriver i Berlingske leder søndag, at coronakrisen har mange skadevirkninger: ”Krisen bliver misbrugt i forsøg på at genoplive nationalistiske og protektionistiske synspunkter, der ellers på grund af mangel på fornuft var truet på livet. […] Så er der det økonomiske aspekt. Det er velkendt både i teori og praksis, at frihandel og international arbejdsdeling, hvor man udnytter landenes komparative fordele, indebærer store økonomiske gevinster, fremmer innovation og udvikling til gavn for alle. […] Man skal selvfølgelig have planer og beredskaber til at håndtere pandemier og andre kriser, men det kan sagtens kombineres med globalisering. Det kræver omtanke i form af sikre og stabile forsyningskæder, som ikke kun er et spørgsmål om geografisk nærhed. Det kræver også beredskabsplaner for, hvordan man håndterer en eksplosiv vækst i efterspørgslen på kritisk udstyr. Dele af de planer skal lægges i samarbejde med vores partnere i EU. Der er også behov for sikkerhedspolitiske overvejelser. Det er ikke klogt at gøre sig afhængig på vitale områder af leverancer fra lande, der kan tænkes at misbruge handel til politiske formål. Det gælder gas fra Rusland, og det gælder medicinsk udstyr fra Kina. Globalisering og frihandel var allerede under pres før coronakrisen. Det vil være sørgeligt og kostbart, hvis krisen forstærker den tendens. Hvis det sker, vil den økonomiske krise i kølvandet på corona både blive dybere og mere langvarig. Det gælder for alle lande, men ikke mindst for små åbne økonomier som den danske.” Berlingske økonomiske redaktør Ulrik Bie skriver ligeledes mandag om globaliseringen. Bie skriver blandt andet: ”Der er en anden side af coronakrisen. En hverdag, hvor vi med eller uden afstand igen begynder at se fremad i stedet for at panikbehandle. Det er en fremtid, der tager sit udgangspunkt i den dybe recession, som vi lige nu gennemlever. En recession, der er så vanvittig surrealistisk, fordi nogle har sit helt på det tørre og lever en normal tilværelse, mens andre - hele erhverv - kan tælle dagene, til de ikke er her mere, hvis ikke der kommer gang i genåbningen. Lande, hvor vækstmodellen fra det seneste årti er kollapset på få uger. […] For virksomhederne har de seneste måneder afsløret sårbarheden i en forretningsstruktur, der ofte er baseret på leveringer fra Kina - enten færdigvarer eller som input i den videre produktion. Nu er værnemidler et nationalt sikkerhedsanliggende og endnu et godt eksempel på noget, hvor EU-landene i fællesskab kan finde løsninger. […] Europæiske virksomheder har i mindre grad end japanske og amerikanske virksomheder udflyttet produktion til Kina for at producere til hjemmemarkedet; her har udvidelsen af EU mod øst givet os billigere produktionslande, men hvor vi fortsat er under samme paraply og retssikkerhed. Men flere europæiske virksomheder vil måske være fristet til at satse mere på produktion i Europa. Dermed undgår man brudte forsyningskæder under en sundhedskrise. […] Coronakrisen vil fremskynde en automatisering, der allerede var undervejs. Mange landes problemer de seneste uger med netværk, der ikke har været kraftige nok til at kunne håndtere et stort antal webmøder, er en vigtig øjenåbner. Den kommende tyske stimulanspakke bør indeholde massive investeringer i teknologi. Det er også her, at EU-Kommissionens kommende cigarkasse for genopbygning i Sydeuropa bør fokusere. Det vil stille krav til arbejdskraftens evne til at håndtere teknologi og dermed til uddannelse og omskoling af vores arbejdsstyrker. I Europa har især Portugal allerede vist, at det kan lade sig gøre -men er det ikke præcis også sådan noget, vi er gode til i Nordeuropa?”
Berlingske, mandag, s. 2, søndag, s. 2 (04.05.2020)

Institutionelle anliggender

EU udkæmper nærkampe på afstand: Det er meget svært at give sig på en videoskærm
Altinget søndag skriver at Margrethe Vestager, ledende næstformand i EU-Kommissionen, siden begyndelsen af coronakrisen i stor stil har givet grønt lys for statsstøtte til europæiske virksomheder. Samtidig står Vestager i skudlinjen i debatten om, hvem der har svigtet hvem i håndteringen af smitteudbruddet. Langt de fleste af de møder hun deltager i foregår på videokonference. "Jeg kan mærke, at mit sanseapparat er på et helt andet arbejde end normalt. For normalt kan jeg jo aflæse mine kollegers kropssprog, blikket i øjnene. Jeg kan se, om de er engagerede eller ej, og om de sidder og doodler på deres mødepapir," siger Vestager til Altinget søndag. Den manglende menneskelige kontakt mellem landenes ledere har været med til at øge det drama, som har udspillet sig i pressen mellem særligt Italien, Spanien og Portugal på den ene side og Holland og Tyskland på den anden. Sådan lyder vurderingen efter uger med mudderkastning mellem nord og syd, der ser forskelligt på, hvad der skal til for at rette op på de økonomiske efterdønninger af covid-19. "Der er en tilbøjelighed til, at de nationale ekkokamre lyder lidt højere end normalt, fordi de ikke mødes," siger en unavngiven EU-kilde til Altinget.
Altinget søndag (04.05.2020)

Polsk præsidentvalg under pres
Information skriver lørdag, at presset på den Polske PiS-regering er blevet øget markant fra EU-Kommissionen og Polens opposition. Presset sker på grund af det kommende præsidentvalg, hvor det, for det første, har været umuligt for oppositionen at føre reel valgkamp under coronakrisen, mens siddende præsident Andrzej Duda, som statsmand permanent har befundet sig i rampelyset. For det andet vil PiS gennemføre valget som brevvalg på grund af coronakrisen. EU-Kommissionen indledte i denne uge sin fjerde traktatbrudsprocedure mod den polske regering, fordi dens justitsreformer kan medføre "politisk kontrol med domsafsigelser", som EU-vicekommissionschef Vera Jourová begrundede retsforfølgelsen med.
Information, lørdag, s. 15 (04.05.2020)

Interne anliggender

Jo, SF's EU-engagement lever. Vi kæmper både for velfærdsstaten og for international solidaritet
Lørdag kan man i Kristeligt Dagblad læse et debatindlæg af Margrete Auken (SF), medlem af Europa-Parlamentet, og Pia Olsen Dyhr, formand for SF, som skriver: "Mandag den 20. april bragte Kristeligt Dagblad et interview med debattør Malte Frøslee Ibsen. Her hævdede han, at SF ikke prioriterer det internationale samarbejde, og at vi i konflikten mellem velfærdsstatens velbefindende og international solidaritet vælger det første. [...] Vi er med i den grønne gruppe, den mest politisk sammenhængende gruppe i Europa-Parlamentet, og SF er medlem af det europæiske grønne parti, EGP, med stærke venstre-grønne og EU-orienterede partier over hele Europa. I øvrigt med De Grønne fra Tyskland, som Malte fremhæver som et forbillede. Da vi for nyligt fremlagde SF's plan for, hvordan vi bedst kommer gennem coronakrisen, havde vi et stort afsnit om EU - fremhævet på allerførste side. Her understregede vi, at ”flere EU-lande er ekstremt hårdt ramt, og der er i den grad brug for europæisk solidaritet”. [. ..] EU er stadig langt fra at være en ideel politisk kampplads, men det er den bedste, vi har, hvis vi skal klare problemerne med pandemier (og dem kommer der flere af), klima, udpining af naturen, skatteunddragelser, flygtninge, menneskerettigheder - fortsæt selv."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 10 (04.05.2020)

Klima

Forskere: Vi kan få meget mere biogas til gavn for den grønne omstilling
Inden for de næste ti år bliver der rift om biogassen. Det viser rapporter fra de klimaselskaber, som regeringen har bedt komme med forslag til, hvordan Danmark kan nå sit klimamål i 2030. Jens Bo Holm-Nielsen fra Institut for Energiteknik ved Aalborg Universitet, mener, at biogasproduktionen i Danmark vil kunne firedobles frem til 2030. Hans vurdering af muligheden for at producere meget mere biogas har som baggrund et 6-årigt EU-finansieret forskningsprojekt, hvor danske og tyske forskere har set på biogassektoren i de to lande og analyseret potentialet og prisen. "Grøn strøm skal danne basis for vores fremtidige energisystem. Men vi kan ikke få det hele til at løbe rundt med kun vind og sol. Vi er nødt til at have noget, til når vi ikke er dækket af vind eller sol eller for den sags skyld import. De to gaslagre kan rumme gas nok til at dække det samlede danske energiforbrug i to-tre måneder," siger Poul Erik Morthorst fra DTU, som også er medlem af Klimarådet.
Politiken, søndag, s. 4 (04.05.2020)

Klimabelastende tøjkøbere kan ikke længere leve lykkeligt uvidende
Steen Gade, miljøklummeskribent, tidligere mangeårig SF-miljøpolitiker og tidligere direktør i Miljøstyrelsen skriver i en kommentar på Altinget mandag blandt andet: ” Vores alt for store fodaftryk, når det gælder fødevareforbruget, har vi kendt til pænt længe, og nu er der også en omfattende dokumentation for fodaftrykket fra vores t-shirts og alle andre tekstiler. En omfattende rapport fra Det Europæiske Miljøagentur dokumenterer, at vores forbrug af tekstiler i EU fører til en femteplads i CO2-udslip efter forbruget af energi, husholdninger, transport og fødevarer. Samtidig fører vores forbrug til en fjerdeplads, når det gælder forbrug af råmaterialer, og til en andenplads, når det gælder forbrug af landarealer – kun overgået af fødevareforbruget. […] Oven i det kommer, at hele kæden fra produktion til forbrug af tekstiler er ekstrem lineær. Næsten alle fibre kommer i dag fra oprindelige råmaterialer – enten naturlige eller fossile. Højkvalitets genbrug af fibre er næsten ikke synligt. Genbrug er i det store billede først og fremmest eksport af brugt tøj ud af EU, om end vi heldigvis kan se en voksende trend til at udveksle og købe og sælge brugt tøj. Når det gælder forbruget af tekstiler, kan vi derfor for alvor tale om vores fodaftryk på verden. For langt den største påvirkning foregår udenfor EU. Tallene er meget tydelige. Hver af os europæere er årligt – gennem vores forbrug af tekstiler – ansvarlige for at bruge 1.300 kilo råmaterialer samt 104 kubikmeter vand til produktionen. Det indebærer ifølge tal fra 2017 et samlet udslip på 654 kilo CO2 fra hver af os. […] Køreplanen er åbenlyst blevet forstået, for der er nu ganske stærke initiativer på vej i EU-samarbejdet. Udgangspunktet i dag er, at alle EU-lande i 2025 skal have en indsamlingsordning på plads, og at indsamlede tekstiler ikke må afbrændes eller deponeres. Det nye annonceres i EU-Kommissionens aktuelle meddelelse om en ny omfattende handlingsplan for cirkulær økonomi som en afgørende del af New Green Deal. I Danmark er vi ikke kommet særligt langt. Dele af designbranchen er stærkt interesseret, og enkelte tøjbutikker er begyndt at modtage brugt tøj, når man køber nyt, men ellers er der mest stille. Vi mangler en handlingsplan. […] Både fødevareforbruget og tekstilforbruget er ikke bæredygtigt. De kræver begge det, som EU-Kommissionen betegner som "systemiske, dybtgående og transformative ændringer".
Altinget mandag (04.05.2020)

Migration

Flygtningeaftale er et fornuftigt skridt
I en kronik i Berlingske søndag skriver forfatter Stig Dalager, at havde det ikke været for UNICEF og Red Barnet, ville et helt fortrængt kapitel i den nedslående historie om conoravirussen være den tikkende bombe under verdens flygtningelejre. Dalager skriver blandt andet: ”Alene i Bangladesh er omkring 500.000 børn fanget under ekstremt usanitære forhold, hvor rent vand, sæbe og medicin er en markant mangelvare, og virussen kan sprede sig som en steppebrand. De i forvejen både radikalt usanitære flygtningelejre på europæisk grund, som EU gennem flere år har lukket øjnene for - Morialejren på Lesbos eksempelvis - hvor mennesker i titusindvis er stuvet sammen, repræsenterer også i sig selv potentielle smittereder for conoravirussen. Det vil være en menneskelig katastrofe både internt og eksternt, hvis conoravirussen først får fat her, men en nødplan er endnu ikke iværksat. De europæiske landes regeringer tænker med hensyn til nødretslogik og i forlængelse af de senere års udgrænsning af flygtninge og udlændinge først og fremmest på egne borgere. […] Forstærket af den hurtigt og parallelt voksende markante økonomiske nedgang, som coronakrisen med lynets virkning har medført verden over, har der for alvor været en regres i globaliseringen, og både politikere og befolkninger har søgt ly og nærmest bogstaveligt lukket sig inde i nationalstaterne med vidt forskellige løsninger på krisen, der fra nation til nation afspejler de enkelte landes nationale mentalitet, styreformer og potentialer. […] Og EU har desværre - indtil en nylig hjælpepakke - mere været et udtryk for krisen frem for en betvinger af den. På den baggrund har coronakrisen allerede været en fremkaldervæske for det, man kunne kalde den gamle verdens indbyggede svagheder, dens nationalisme, uligheder og manglende evne til en håndsrækning til de fattige og dårligst stillede og til en reel forandring af deres vilkår. Men den voksende fællesskabsfølelse i de enkelte lande omkring løsningen af en akut opstået både økonomisk og epidemisk krise, der er global, bærer i sig selv et håb og et løfte i sig om en mulig vilje til ikke blot efter krisens ophør at vende tilbage til den gamle verden, men at gå nye veje frem imod et grænsesprængende internationalt fællesskabs evne til at forandre den. Roosevelts økonomiske og sociale reformprogram, ”New Deal”, fra 1932 var et nationalt udtryk for en afgørende visionær krisehåndtering, der skabte nye betingelser for millioner af mennesker. Skabelsen af FN som et nyt forum for løsning af internationale konflikter, og de internationale chartrer for menneskerettigheder samt EF og senere EU efter Anden Verdenskrig er eksempler på væsentlige fornyelser i og af det internationale samfund i retning af en mere fredfyldt, individsikker og kommunikerende verdensorden i skyggen af to verdenskriges civilisationsnedbrydende virkninger.” Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) skriver i et debatindlæg i Politiken mandag ligeledes om flygtninge og aftalen herom: ”Fordelen ved den østrigsk-serbiske aftale er først og fremmest, at det øger sandsynligheden for, at afviste asylansøgere, der opholder sig ulovligt i et EU-land, rejser hjem. Hvis vi skal være helt ærlige, er der nok flere, der vil rejse hjem, hvis de står til at blive indkvarteret i et udrejsecenter i et tredjeland frem for et udrejsecenter i Danmark. Derudover kan sådan en aftale være med til at reducere incitamentet til overhovedet at bevæge sig mod Europa. Med det nuværende asylsystem tjener menneskesmuglere formuer på andres ulykke. Børn, kvinder og mænd drukner i tusindvis i Middelhavet eller udsættes for overgreb langs migrationsruterne. Jeg ser derfor den østrigsk-serbiske aftale som et skridt i den rigtige retning - og også i den retning, som regeringen ønsker med ambitionen om et nyt asylsystem. Vores prioritet er at skabe et retfærdigt og humant asylsystem, hvor vi - for alle dem, der rejser ind i Danmark som spontane asylansøgere - flytter asylsagsbehandlingen til et modtagecenter i et tredjeland. Vi skal fjerne det incitament, der får mennesker, og endda uledsagede børn, til at hoppe i en gummibåd og begive sig på en farlig rejse mod Europa.”
Politiken, mandag, s. 6; Berlingske, søndag, s. 36-37 (04.05.2020)

Retlige anliggender

For diktatorer er coronakrisen en oplagt mulighed for at stjæle magt og penge
I Politiken lørdag kan man læse et debatinterview med Laurent Pech, professor i EU-ret ved Middlesex University i London. Han mener, at Ungarn og Polen er ved at ødelægge EU indefra, og opfordrer Danmark til at trække Ungarn for EU-Domstolen. Også for vores egen skyld, for diktatoriske tendenser smitter. "Danmark har sammen med Sverige og Holland været et af de mest aktive lande i EU, når det kommer til at forsvare demokrati og retsprincipper. Men I kunne godt gøre mere. For eksempel har Danmark mulighed for at sætte Polen og Ungarn for EU-Domstolen," siger Pech. Om kommissionsformand Ursula von der Leyen, siger han: "Hendes mangelfulde lederskab har været skamfuldt, hvis ikke patetisk. I begyndelsen af coronakrisen nævnte hun ikke engang Orbån eller Ungarn ved navn, da hun advarede medlemslandenes regeringer mod at bruge pandemien som påskud til at styrke deres egen magt."
Politiken, lørdag, s. 1-2 (04.05.2020)

Partifælle presser Bramsen i sag om at ignorere EU-regler
Altinget mandag skriver, at forsvarsminister Trine Bramsen (S) har bedt sine embedsmænd se på, om Forsvarets kommende indkøb og materialeanskaffelser kan være med til at kickstarte dansk erhvervsliv efter coronakrisen. Diskussionen handler om, hvorvidt Danmark altid skal materialeanskaffelser i EU-udbud i stedet for at lade danske virksomheder levere. Socialdemokratiets forsvarsordfører Bjarne Laustsen har i den forbindelse stillet spørgsmål, som hans partifælle nu skal svare på. For det første vil Bjarne Laustsen gerne vide hvorfor Danmark ikke griber flere materielanskaffelser an, som Tyskland har gjort ved anskaffelse af flådefartøjet MKS 180. Her har tyskerne nemlig ganske klart erklæret, at det var vitalt for landets sikkerhedsinteresser, at fartøjet bliver bygget i Tyskland. For det andet vil Laustsen også gerne vide, om Trine Bramsen vil foretage et nabocheck, som viser, hvordan de øvrige Nato- og EU-lande tilrettelægger deres anskaffelse af forsvarsmateriel. Opgørelser har nemlig tidligere vist, at især de store EU-lande er meget tilbøjelige til at trække sikkerhedskortet og placere materielanskaffelserne inden for landets grænser. "Det er let at tale om, at nu skal vi bare omgå EU's udbudsregler. Men det er det altså ikke i praksis, og vi skal gøre det inden for lovens rammer. Derfor kan vi ikke bare lige igangsætte byggeriet af de her skibe, før vi har juraen og lovgivningen på plads. Ellers ender det med at blive meget dyrere på den lange bane. Penge, vi skulle have brugt på at understøtte dansk erhvervsliv, ender vi med at betale i bod," siger forsvarsminister Trine Bramsen.
Altinget, mandag (04.05.2020)

Sikkerhedspolitik

Alt handler om coronakrisen. Men andre kriser og konflikter kører faktisk videre
Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af sikkerhedspolitisk korrespondent Jørn Mikkelsen. Han skriver blandt andet: "Krige fortsætter: Libyen, Yemen, Syrien. Ulmende konflikter vækkes til live igen: Den Persiske Golf, Det Sydkinesiske Hav, Rusland contra Nato. Terror hærger: Afghanistan, Irak, endog Frankrig i undtagelsestilstand har haft et enkelt knivattentat. Europa er dog ikke så hårdt ramt for tiden. Islamisk Stat har opfordret sine folk til at undgå det smittede kontinent. Det samme med masser af andre emner, der normalt fylder i den globale offentlighed, men nu er på pause: klima (hvor er Greta?), plastic, indvandring, tørke, græshopper, ulande, Hollywood. EU har som andre organisationer svært ved at gøre sig relevant. [...] Selv om coronaen løber med hele opmærksomheden, betyder det ikke, at andre ting ikke finder sted. I gamle dage sagde man selvbevidst på de store medier, at en nyhed først har fundet sted, når den har stået i vores avis. Det var før digitaliseringen, men det var lige så lidt rigtigt dengang som i dag. Spørgsmålet er udelukkende, om nyheden opdages, og om vi borgere orker at forholde os til den."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 24 (04.05.2020)

Det er alt for let at glemme, hvad frihed er værd
Pierre Collignon skriver i Berlingskes leder mandag blandt andet: ”9. april 1940 blev Danmark udsat for en national katastrofe, som varede i fem år. Efter årtiers neutralitetspolitik og uvilje til at investere i landets forsvar mistede Danmark i løbet af få timer sin selvstændighed. Samarbejdspolitikken blev indledt, hvor et reduceret nøddemokrati forsøgte at forhandle sig til rette med besættelsesmagten. […] Der var heldigvis titusinder af andre, der traf samme valg om at gå ind i modstandskampen. Hele 85.000 ifølge en opgørelse fra Frihedsmuseet. Der var kommunister, som fulgte deres partilinje og kæmpede for både Danmark og deres egen forståelse af demokrati. Der var aldeles upolitiske danskere, som ikke kunne udholde tanken om deportationer af jøder og hjalp dem med at flygte over til Sverige i oktober 1943. Og der var 6.300 danske søfolk, som efter Besættelsen valgte at blive på havet og sejle for de allierede. […] Deres indsats må vi i dag lade os inspirere af. Vi må aldrig igen lade Danmark stå så forsvarsløs mod udefrakommende trusler, som landet gjorde i 1940. Vi må selv investere i vores nationale forsvar og beredskab. Vi skal pleje vores alliancer i NATO og EU, og vi skal blive ved med at forsvare demokrati og menneskerettigheder både herhjemme og i resten af verden. Det er alt for let at glemme, hvor meget vores frihed er værd. Når vi for øjeblikket mærker et lille tab af frihed, fordi en virus tvinger os til en vis isolation, må vi tænke på, at der var mennesker før os, der led afsavn og bragte ofre langt større, end hvad vi i dag må tåle.”
Berlingske, mandag, s. 2 (04.05.2020)

Udenrigspolitik

"Vi er nødt til at gøre mere for at hjælpe Afrika"
Information lørdag skriver, at EU har sendt en coronahjælpepakke til Afrika, men at der er behov for mere hjælp, hvis 25 års fremskridt ikke skal ødelægges. Derfor diskuteres i EU nu en forøgelse af støtten til Afrika, da coronakrisen kan risikere at ramme kontinentet hårdere end andre steder. Ifølge Tomas Tobé, formand for EU-Parlamentets udviklingskomité, skal EU skrue op for hjælpen til Afrika, ikke kun af solidariske grunde, men også fordi "det er i Europas egen interesse, da vi ikke ønsker, at en anden eller tredje bølge af denne pandemi når til Europa fra nabolande." I Kristeligt Dagblad kan man mandag læse, at andelen af fattige i verden vil vokse som følge af Covid-19. FN's generalsekretær, António Guterres, har ikke lagt skjul på sin skuffelse over verdenssamfundets manglende evne til at arbejde sammen om kampen mod coronapandemien. Det Europæiske Center for Udviklingspolitisk Forvaltning, ECDPM, arbejder med bæredygtig udvikling mellem Europa og Afrika. Her ser ledende politisk rådgiver Alexei Jones med bekymring på viljen til international solidaritet. ”Vi oplever en tendens til at se mere nationalt på tingene og ikke på solidariteten, og det er en tendens på globalt niveau,” siger han.
Information, lørdag, s. 14; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (04.05.2020)

Coronakrisen skubber til en ny dansk satsning i Europa efter Brexit
Altinget mandag bringer en analyse skrevet af europaanalytiker Thomas Lauritzen. Han skriver blandt andet: "Som vi alle har måttet sande på alskens uventede måder i den seneste tid, så kan verden ændre sig enormt meget på bare to måneder. Og når verden ændrer sig, så må vi andre følge med. Det gælder både for personer og for nationer. Den danske udenrigspolitik er også nødt til at tilpasse sig de store omvæltninger. Derfor arbejder regeringen og Udenrigsministeriet lige nu intenst på at finde ud af, hvad coronachokket bør have af konsekvenser for landets forhold til resten af kloden, ikke mindst til vores naboer her i Europa. [...] Forhandlingerne om handel, fiskeri og mange andre betingelser for Unionens og dermed Danmarks fremtidige forhold til Storbritannien fylder stadig meget. Men Udenrigsministeriet har samtidig sat gang i en stor analyse af, hvordan Brexit vil ændre det danske diplomatis behov og interesser i forhold til de andre EU-lande. [... ] Den tid, hvor mange danske interesser i Europa kunne varetages ved at læne sig op ad London, er nu en saga blot. Alle de store overskrifter med afgørende betydning for Danmark i EU - fra klima og indvandring til budgetslagsmål, vandrende arbejdstagere og fælles mindsteløn - har det tilfælles, at de kræver nye alliancer for at få indflydelse. [...] Det betyder blandt andet, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) meget vel kan blive nødt til at gøre op med nogle af de besparelser i Udenrigsministeriet, der i de senere år har ført til lukning af ambassader og på anden måde indskrænkning af det danske diplomatis tilstedeværelse i de europæiske hovedstæder."
Altinget, mandag (04.05.2020)

Dansk EU-bureaukrat har hjulpet hundredtusinder af europæere hjem under coronakrisen
Danske Søren Liborius er én af de anonyme EU-bureaukrater, hvis navn de færreste kender. Ikke desto mindre har Søren Liborius knokleri i den seneste tid haft meget konkret betydning for hundredtusindvis af europæere. Jyllands-Posten mandag skriver at Liborius er operationschef i den coronakriseenhed i EU's udenrigstjeneste, som har koordineret og hjulpet Danmark og andre nationer med at få flytilladelser og mulighed for for eksempel at fragte strandede borgere rundt i nedlukkede lande. En intern optælling viste i midten af marts, at et sted mellem 600.000-650.000 europæiske borgere var strandet i et tredjeverdensland. ”Det er aldrig set i verdenshistorien, at vi har hjulpet så mange,” fortæller Søren Liborius til Jyllands-Posten. I dag er der på Udenrigsministeriets krisedatabase lidt under 1.000 danskere registreret som strandede i udlandet. Danmark har også haft sendt særfly til ikke-EU-lande som Marokko og Filippinerne samt et forsvarsfly til Mali. Over 1. 200 danskere er kommet hjem via andre landes særfly.
Jyllands-Posten, mandag, s. 15 (04.05.2020)

Er USA igen ved at købe Grønland eller er det stor ståhej for næsten ingenting?
Rasmus Leander Nielsen, adjunkt, Illisimatusarfik (Grønlands Universitet) skriver i en kronik på Altinget søndag følgende: ”I starten af sidste uge skrev den amerikanske ambassadør, Carla Sands, en kronik i Altinget, der langt hen ad vejen blot var gentagelser af velkendt stof, men som har skabt en hel del furore. Der var i kronikken dels den nyklassiske Kina/Rusland-bashing fra amerikansk side, som også blev fremført for godt et år siden af udenrigsminister Mike Pompeo op til et topmøde i Arktisk Råd og som kan læses i udgivelser fra diverse tænketanke, Pentagon og U.S. Coast Guard med flere. Dels en tilnærmet skåltale, hvor det tætte forhold til Rigsfællesskabet og især Grønland genbesøges, og hvor et nyere bonmot om at være den foretrukne samarbejdspartner i Arktis blev gentaget. Desuden indeholdt kronikken en kort passus, hvor en 'hjælpepakke' til Grønland blev nævnt, og det startede et sneskred af kritik. […] Det er netop en mere konkret udmelding, som iagttagere og forskere har efterspurgt, siden USA i september 2018 forfattede en hensigtserklæring om støtte til grønlandsk infrastruktur og civil-militære projekter (såkaldt 'dual-use'). Det har vi stadig til gode. I nyhedsudsendelsen Qanoroq på KNR samme aften kunne Kim Kielsen nuancere, at pengene ikke direkte tilfalder i landskassen, men som nævnt øremærkes konsulentbistand, og han undrede sig i samme moment over grønlandske oppositionspolitikeres kritik af forløbet. Den morsomme, samfundsrevsende satirestribe Parcafolket lavede efterfølgende en tegning med denne følgetekst: "Har vi fået 83 millioner af USA?" […] EU støtter årligt med næsten det tredobbelte bare til uddannelsessektoren i Grønland igennem en partnerskabsaftale under OLT-ordningen. I den årlige redegørelse fra udenrigsdepartementet i Nuuk står der i 2019-versionen: "På sigt er det også et håb, at der kan skabes et samarbejde med USA i fremtiden som er ligeså bredt og økonomisk betydningsfuldt for Grønland, som med EU i dag. […] Gentagne gange har amerikanske diplomater besøgt Grønland uden rigtigt at have sans for, hvor stort et problem det anses for at være fra grønlandsk side. Der er desuden flere steder i Grønland militære efterladenskaber med rustbunker af efterladte tønder, køretøjer og isenkram samt særdeles problematisk nuklear miljøforurening ved blandt andet den gamle Camp Century-base under en smeltende indlandsis, der vil være ekstremt bekostelig at rydde op. 83 millioner kroner er bestemt mange penge i en grønlandsk kontekst, men spredt ud på uddannelse, turisme og miner er det reelt småpenge.”
Altinget søndag (04.05.2020)

Lykketoft: Danmarks globale indflydelse svækkes af nedskæringer
Mogens Lykketoft (S), forhenværende udenrigs-, finans- og skatteminister skriver i et debatindlæg på Altinget mandag blandt andet: ”Det er ikke et problem, men en nødvendig kendsgerning, at statsministre gennem de seneste 25 år har fyldt mere og mere på den udenrigspolitiske scene. Sådan er det også i andre lande. Specielt for et EU-land er det en naturlig konsekvens af Det Europæiske Råds rolle som det vigtigste koordinerende organ i vort tætteste og forpligtende overnationale samarbejde. […] To årtiers nedskæringer svækker mulighederne for selvstændige initiativer til fremme af Danmarks interesser og synspunkter. Bortset fra Washington og Beijing er der tyndt besat på ambassaderne. Selv i EU-hovedkvarteret i Bruxelles er vi ringere rustet end andre lande til at påvirke de utallige forhandlingsforløb. Både i EU, FN og Nato er Danmark dårligere rustet end tidligere. […] Det gør sig endnu mere gældende i de enkelte EU-lande, hvor der tidligere var bedre tid til at opbygge personkontakter og læse holdninger hos politikere, organisationsfolk, medieeksperter med flere. En sådan viden har betydning for, med hvilken succes Danmark kan spille ind i forhandlinger i EU. […] I den seneste borgerlige regerings sidste nedskæringsrunde blev det besluttet, at Udenrigsministeriet ikke skulle have ekspertise om nedrustning, mens ny oprustning og nedbrydning af de gamle våbenbegrænsningsaftaler gør verden mere og mere farlig. Vi har dermed givet afkald på at gøre synspunkter gældende, hvor der ellers er stærkt brug for at påvirke de store magter i en mere rationel retning, både når det gælder vores nødvendige allierede og dem, vi betragter som farlige modspillere.”
Altinget mandag (04.05.2020)

Økonomi

Omvendt selskabsskat vil koste statskassen milliarder
Af et nyt svar, som skatteminister Morten Bødskov (S) har sendt til Liberal Alliances skatteordfører Ole Birk Olesen lyder det, at der vil sive milliarder af skattekroner ud af den danske statskasse, hvis internationale virksomheder fremover skal betale mere selskabsskat i de lande, hvor de sælger deres varer, og mindre i hjemlandet. Selvom Danmark ville få en større bid af selskabsskatten fra udenlandske giganter som Google, Nestlé og Samsung, der sælger deres varer i Danmark, kan det ikke opveje det tab af skat, som statskassen ville miste fra danske giganter som Novo, Carlsberg og Danfoss, som således skal til at betale en større del af skatteregningen i udlandet. Det skriver Børsen mandag. Modellen som både OECD og EU-Kommissionen pusler med, fordi man gerne vil hente mere skatteprovenu fra især digitale giganter, vil således ifølge Bødskov være en underskudsforretning for Danmark. Christian Rabjerg Madsen, finansordfører i Socialdemokratiet, slår også fast, at S er imod en bred, omvendt selskabsskat. “Det finder vi ikke fornuftigt. Man skal lægge beskatningen der, hvor værdien skabes. Hvis man eksempelvis skaber forskning, udvikling og patenter i Danmark, så er det også mest retfærdigt, at skattebetalingen ligger i Danmark,” lyder det fra Rabjerg Madsen til Børsen mandag. Liberal Alliances Ole Birk Olesen mener, at skatteministerens svar giver genlyd på venstrefløjen. “Forestillingen om, at der vil komme flere penge i statskassen, hvis de udenlandske selskaber skal betale mere i Danmark, er forkert. Det skal man bare vide, når man hører politikere og organisationer på venstrefløjen sige, at vi er nødt til at beskatte udenlandske virksomheder hårdere,” siger Ole Birk Olesen.
Børsen, mandag, s. 16 (04.05.2020)

Står overlevelse over alt andet?
Lørdag kan man læse en international analyse i Politiken skrevet af Michael Jarlner, international redaktør på Politiken. Han skriver blandt andet: "Coronaen rejser flere grundlæggende spørgsmål om vores krav til staten og dens mulighed for at overleve dem. Wolfgang Schaible sætter spørgsmålstegn ved, om "overlevelse står over alt andet" i en opsigtsvækkende overskrift i tysk presse, der nok skal have fået det til at gibbe i en og anden, her midt i en coronatid. [...] Problemet er, at vi med kravene til staten om både beskyttelse mod coronaen og til kompenserende hjælpepakker for nedlukningen af vores samfund risikerer at spænde vores nationalstaters formåen til bristepunktet og måske også ud over bristepunktet. Schaible advarer direkte mod den fejlopfattelse "at vi kan løse ethvert problem med ubegrænsede statslige midler og holde gang i erhvervslivet med hjælpepakke efter hjælpepakke". Som finansminister under eurokrisen i årene efter finanskrisen for ti år siden var Schaible en af EU's hardlinere, når det kom til hjælpepakker og finanspolitiske lempelser, og derfor vil mange kritikere genkende en argumentation, der også i EU er gjort op med under coronakrisen."
Politiken, lørdag, s. 8 (04.05.2020)

Vi er i limbo. Vi ved, at fortiden ikke kommer tilbage
CBS-professoren Ove Kaj Pedersen har i årtier studeret økonomiske kriser og politiske konflikter. Nu står vi imidlertid på kanten af de mest radikale politiske forandringer siden Anden Verdenskrig. Corona er nemlig både en eksistentiel, en politisk og en økonomisk krise ifølge Pedersen. ”I 30 år har vi talt om austerity. Regeringer og EU har haft en meget stram finanspolitisk styring, og hvad sker der så nu? De pengepolitiske rammer er helt forandret. I dag er alle regeringer og Den Europæiske Centralbank parat til at udstede garantier og give lån uden finanspolitiske rammer. Bunden er røget ud af austerity. I dag bliver der pumpet midler ud som aldrig før. Nu bliver den store diskussion, om de penge overhovedet skal betales tilbage. Er gæld overhovedet betydningsfuld mere?,” lyder det fra Ove Kaj Pedersen til Information mandag som mener at forskellen på pengepolitik og finanspolitik næsten er forsvundet nu. ”Selve den institutionelle sondring mellem centralbanker og regeringen er faktisk forsvundet. Vi ser det i USA, hvor The Fed (centralbanken, red.) så at sige opkøber den gæld, som regeringen beslutter. Det er også det, vi taler om, at Den Europæiske Centralbank skal gøre,” lyder det fra Pedersen. Det store spørgsmål er, hvad der skal ske med gælden. Skal staterne spare og skære ned, så de kan betale penge tilbage til sig selv? Eller er penge på en måde blevet ... gratis?
Information, mandag, s. 12-13 (04.05.2020)