Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information4. november 2019Repræsentationen i Danmark

Mandag den 4. november

Tophistorier

Boris Johnsons parti afskriver hårdt Brexit
”Der er sket en stor stigning i antallet af briter, der ønsker dansk statsborgerskab. Jeg tror, at en del af stigningen skyldes Brexit,” udtaler Mattias Tesfaye (S), udlændinge- og integrationsminister til Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside, uim.dk. Det skriver Berlingske søndag. ”Jeg er selvfølgelig kun glad for de mange kommende danske statsborgere. Men jeg vil godt benytte denne anledning til at understrege, at lovgivningen i tilfælde af et Brexit uden en aftale er på plads. Sådan at de ca. 18.500 herboende britiske statsborgere kan fortsætte deres liv i Danmark, uanset om de har søgt dansk statsborgerskab eller ej,” fortsætter Mattias Tesfaye. Egentlig skulle Storbritannien udmeldelse af EU have været endegyldigt i torsdags, den 31. oktober, men Brexit er nu blevet udskudt for tredje gang og næste deadline er nu 31. januar 2020 – dog med mulighed for at forlade EU inden, hvis de godkender premierminister Boris Johnsons aftale. Storbritanniens udmeldelse af EU har med andre ord udviklet dig til at være en kaotisk og langsommelig proces. Et no deal-Brexit, altså et Brexit uden en aftale. Det vil ifølge uim.dk betyde, at Storbritannien fra en dag til den næste gå fra at være fuldgyldigt EU-medlemsland til at stå uden nogle særlige samarbejdsaftaler med EU. Det vil blandt andet komme til at betyde, at der skal indføres told og omfattende toldkontrol ved handel mellem EU og Storbritannien. Derudover vil det også blive nødvendigt med flere tidskrævende godkendelser, tilladelser og certificeringer, når der skal handles mellem Storbritannien og EU. Et no deal-Brexit vil også betyde en stor usikkerhed for de briter, der er bosat i andre EU-lande samt de EU-borgere, som er bosat i Storbritannien. ”Et hårdt Brexit uden en skilsmisseaftale mellem Storbritannien og EU findes ikke længere i det konservative partis manifest forud for parlamentsvalget 12. december,” skriver den britiske kulturminister Nicky Morgan i avisen The Times ifølge Politiken søndag. Hun fortsætter: ”I stedet er der fokus på at få den foreliggende Brexit-aftale godkendt i parlamentet. En udtræden uden en aftale er i praksis lagt på hylden”. I Ekstra Bladet mandag svarer Hans Engell, politisk kommentator i ”Engells brevkasse” på spørgsmål om hvornår Brexit stopper: ”Det varer adskillige år endnu – medmindre Storbritannien alligevel forbliver i EU. I modsat fald har vi fire-fem års forhandlinger foran os. Man har for eksempel slet ikke aftalt det fremtidige forhold mellem Storbritannien og EU. Jyllands-Posten søndag skriver, at en række byer i det nordlige England, der er EU-kritiske, er udråbt som blandt de afgørende ved det kommende valg. Dette gælder blandt andet byen Hull. Det er en af de byer, som Boris Johnsons konservative vil gå hårdt efter, for at bevare magten i Downing Street samt for at få et klart flertal i parlamentet, sådan så briterne kan forlade EU så hurtigt som muligt efter valget. I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Mikael Jalving, historiker og forfatter blandt andet: ”Man kan ikke have en stat uden et folk, og det europæiske folk findes ikke. Mens Brexit på tredje år hænger i en tynd tråd, står det klart, at man ikke længere skal stole på dem, der kalder sig liberale; slet ikke hvis de sætter adjektivet europæiske foran. […] Det er EU-administratorerne, som har brygget denne trylledrik, som nægter at anerkende mere konservative sentimenter og analyser, ligesom førstnævnte længe har dæmoniseret nationale strømninger og præferencer. Det ligger i deres politiske dna. De har altid set ned på nationalisme og op til imperialisme. Deres tjenstivrige entusiasme for EU udgør en alternativ patriotisme - bare uden en nation. […] Når EU-Parlamentets belgiske overkommandør, Guy Verhofstadt, der selv kommer fra en fejlslagen stat, taler henført om EU som det kommende imperium, klappes der begejstret i EU-bunkeren og i de liberale eliter i de europæiske hovedstæder. […] Hvis det virkelig lykkes briterne at løsrive sig fra EU efter tre års parlamentarisk kaos, kan det blive begyndelsen på en ny æra i Europa, en genopdagelse af nationernes Europa, som får travlt med at håndtere store, tunge og alvorlige spørgsmål, som EU for længst har vendt ryggen til, såsom: Hvor skal fremtidens energiressourcer komme fra? Hvem standser folkevandringen? Hvordan inddæmmes islamiseringen? Et Europa styret fra Bruxelles risikerer paradoksalt nok at formøble selve betingelserne for de liberale demokratier.” I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Nilas Heinskou, EU-korrespondent blandt andet: ”Hvem skal hele Brexit-såret i det britiske samfund? Det bliver næppe Boris Johnson. Brexit har tjent ham uhørt godt som politiker. For tre uger siden hastede jeg fra et EU-topmøde i Bruxelles med Eurostar-toget til London for at dække den såkaldte superlørdag, hvor Boris Johnson skulle have sin Brexit-aftale til afstemning i Underhuset. […] ”Som min højtærende ven netop har sagt”, lyder det gerne i debatterne, da parlamentarikerne ikke må omtale hinanden ved navn. Men lytter man til de efterfølgende svadaer i disse Brexit-tider, er det ikke svært at afkode mellem linjerne, at budskabet ofte er, at de højtærede venner burde holde deres kæft. […] Det var skræmmende at opleve, hvordan parlamentarikere på begge sider af Brexit-skellet skulle bruge massiv politibeskyttelse for at forlade parlamentet efter superlørdag, der i øvrigt ikke blev så super, som Boris Johnson havde håbet, da afstemningen blev udskudt. […] ”Det er ikke ofte, at man lader sig ryste af forskningsresultater, men i dette tilfælde er det svært ikke at blive oprigtigt chokeret”, udtalte professor Richard Wyn Jones fra Cardiff University, en af mændene bag undersøgelsen. Det, som professoren lod sig ryste af, var, at 71 procent af adspurgte engelske Brexit-entusiaster mente, at der var en risiko for vold mod folkevalgte, men at det var en pris, som var værd at betale for Brexit, og at 58 procent af de adspurgte EU-file englændere mente tilsvarende i forhold til målet om at blive i EU. […] Og hvem skal hele Brexit-såret i det britiske samfund? Det bliver næppe Boris Johnson. Brexit har tjent ham uhørt godt som politiker. Det er gennem Brexit, han har fået indfriet sin livslange drøm om at blive premierminister. Nu går han til decembervalg som manden, der vil levere Brexit, koste, hvad det vil.”
Ekstra Bladet, mandag, s. 17; Berlingske, søndag, s. 6; Jyllands-Posten, søndag, s. 16-17, 36; Politiken, søndag, s. 5, 7 (04.11.2019)

Prioritede historier

Skammelig optræden af EU
Flere medier skriver om EU´s politik overfor Tyrkiet. Jyllands-Posten og Ekstra Bladet skriver begge søndag, at Tyrkiet vil sende Islamisk Stats (IS) fremmedkrigere, der er tilbageholdt i Syrien, tilbage til deres hjemlande. Det siger den tyrkiske indenrigsminister, Suleyman Soylu: ”Vi vil ikke beholde dem for evigt. Vi er ikke et hotel for noget lands IS-krigere,” siger ministeren. Han tilføjer, at Tyrkiet vil tilbageholde IS-krigerne i noget tid og derefter vil Tyrkiet sende dem tilbage til deres hjemlande. Soylu kritiserer ved samme lejlighed flere EU-lande, som ifølge ministeren løber fra deres ansvar. Det gælder blandt andet Storbritannien og Holland, der har frataget IS-krigeres statsborgerskab, hvilket forhindrer Tyrkiet i at kunne returnere dem. Jyllands-Posten mandag skriver, at det var ikke kun truslen fra Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, om, at Tyrkiet overnight kunne åbne for en strøm på 3,6 millioner syriske flygtninge mod Europa, som fik Marco Minniti, Italiens tidligere indenrigsminister, til at hæve øjenbrynene. Det var også tanken om, hvad der mere kunne ske, hvis tusinder af IS-krigere sætter sig i bevægelse mod Libyen og derfra søger mod Europa. Erdogans trusler og Minnitis bekymring er eksempler på, at årtiers forsøg på at dæmme op for menneskestrømmen mod Europa hviler på et skrøbeligt grundlag. Systemet går kort fortalt ud på at indgå en aftale med et transitland om at sørge for grænsebevogtningen. Modellen brugte Spanien med held i flere år med Marokko. Da EU-landene i marts 2016 efter flygtningekrisen i efteråret 2015 indgik en aftale med Tyrkiet om at sørge for, at der ikke kom flere flygtninge til Europa via Grækenland, så fik også Tyrkiets præsident et ekstra kort på hånden, som han kunne smide på bordet i en presset situation. Spanien oplevede i 2017, at den ellers håndfaste aftale med Marokko ikke var mere stabil, end at marokkanerne kunne vende det blinde øje til grænsen, når det passede dem. Det skyldtes utilfredshed med EU's håndtering af Vestsahara. Også ruten over Middelhavet mod Spanien blev igen populær. I 2018 ankom 64.298 mennesker til Spanien, men efter nye forhandlinger har regeringen fået bragt tallet ned til omkring det halve. Ifølge en nylig rapport fra EU-Kommissionen skyldes det navnlig, at Marokko igen yder en stor indsats for at standse migranter, som vil sætte afsted fra Marokkos kyster. Ud over at forhindre migranter i at tage afsted er omkring 10.700 reddede migranter blevet bragt tilbage til Marokko, anfører rapporten. Den spanske aftale med Marokko har ikke været gratis: Marokko har modtaget omkring 180 millioner euro i støtte som tak for hjælpen. I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag, skriver Søren Revsbæk, statsautoriseret revisor: ” Man må græmmes over EU-ledernes manglende fremsynethed. På den ene side hælder de milliarder i Tyrkiet, selv om forholdene for demokrati, fri presse med videre forværres dag for dag, medens Erdogan forvandler landet til en islamisk stat. På den anden side siger man nej til forhandlinger om at optage Nordmakedonien og Albanien, selv om disse lande forbereder sig til EU og har indført et demokrati. Skammeligt og kortsigtet af statslederne, det er, hvad det er.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 14, 35; Jyllands-Posten, mandag, s. 10; Ekstra Bladet, søndag, s. 32 (04.11.2019)

Danmark skruer ned for EU-idealerne
Flere medier kommenterer på statsminister Mette Frederiksens (S), udtalelser om EU´s budget. I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad mandag skriver, Peter Nedergaard, professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, blandt andet: ”Statsminister Mette Frederiksen (S) har anlagt en linje i EU-politikken, som adskiller sig noget fra linjen, som den forrige socialdemokratisk ledede regering havde under Helle Thorning-Schmidt. For det første har Mette Frederiksen nedtonet de overordnede og principielle udmeldinger angående EU. I det såkaldte forståelsespapir mellem regeringens og dens støttepapir, nævnes EU først og fremmest i relation til helt konkrete initiativer om miljø-, klima- og energipolitik, i forbindelse med initiativer for at skaffe europæisk arbejdskraft til Danmark og angående ønsket om et historisk løft i EU's hjælp til Afrika. Mette Frederiksen meldte allerede på Folkemødet på Bornholm i 2018 ud, at de danske EU-forbehold udgør grundlaget for dansk EU-politik. Hun ønsker tilsyneladende ikke at gentage tidligere socialdemokratiske og borgerlige regeringers forgæves forsøg på at få fjernet de danske EU-forbehold. Statsministeren har dog for nylig pragmatisk antydet, at der eventuelt kunne blive tale om en folkeafstemning om det danske EU-forbehold om forsvarspolitikken, hvis USA's sikkerhedspolitik i forhold til Europa nødvendiggjorde et forstærket europæisk samarbejde. […] Mette Frederiksens holdning til det danske bidrag til EU-budgettet er således ikke ny. Danske regeringer vil langt hellere anvende skattekronerne på håndgribelige ting i Danmark end på luftige projektet i EU-regi, selvom man ofte verbalt også bakker op om det sidste. Derimod er Mette Frederiksens pragmatiske holdning til de danske EU-forbehold helt anderledes end hos EU-idealisten Helle Thorning-Schmidt. Samtidig flugter Mette Frederiksens holdning meget godt med den socialdemokratiske EU-linje hos de socialdemokratiske statsministre, Poul Nyrup Rasmussen og Anker Jørgensen, som også anlagde en pragmatisk og nøgtern EU-linje.” I Kastrups Verden i Ekstra Bladet mandag skriver opnionsredaktør Mads Kastrup: ”Mette Frederiksen kan også have ret. Det må vi huske, og det må vi medgive, når det er tilfældet. Ikke mindst når hun kritiseres for at fremføre en ellers god pointe. ”Det er jo fuldstændig gak,” udtalte statsministeren om forøgelsen af EU's administrative udgifter med 35 mia. kr. i det nye budget. Hvilket Mette Frederiksen er blevet kritiseret en del for. Både af EU - surprise! - og af hjemlige politikere. Kritikken kører på, at statsministeren bør holde sig for god til den slags angiveligt populistiske udtalelser. EU's budgetter er for syv år ad gangen. Et budget er på omkring 8.500 mia. kr. og skal tage højde for prisstigninger, øgede pensionsudbetalinger med mere. Ja, faktisk taler vi ikke om ret meget pr. europæer om året, lyder det. […] Pointen er nemlig, at legitimiteten af alt offentligt har en grænse, selvom borgernes lommer forekommer uudtømmelige. Og det er bedst at erkende grænsen, før den nås. Og EU's 'demokratiske underskud' findes fortsat. EU's folkelige legitimitet er følgelig ikke givet.” I et debatindlæg på Altinget mandag, skriver Erik Boel, fhv. landsformand for Europabevægelsen: ”For Poul Nyrup Rasmussen (S), Anders Fogh Rasmussen (V), Lars Løkke Rasmussen (V) og Helle Thorning-Schmidt (S) var afskaffelsen af EU-forbeholdene en mærke- og hjertesag. Mette Frederiksen (S) har tværtimod gjort forbeholdene til grundlaget for dansk Europa-politik. Uanset at forbeholdene skader danske politiske, økonomiske og sikkerhedspolitiske interesser. Der er tale om et historisk brud med over 25 års bred politisk enighed om dansk EU-politik.”
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 3; Ekstra Bladet, mandag, s. 10; Altinget, mandag (04.11.2019)

Administration

Ingen løbende indbetalinger her
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag, skriver Per Conradsen, pensionist, tidligere statsautoriseret revisor: ”21 milliarder ekstra til pensioner i EU, en udgift, som burde være afholdt i tidligere år, men som nu skal udredes af skatteyderne. Hvorfor? Jo, man har ikke aftaler om løbende indbetalinger til pensionsordninger, hvorved udgifterne i de tidligere år ikke var så voldsomme og ligeså budgetterne. Men Mette Frederiksen, sådan er det også i Danmark. Offentlige pensioner hensættes heller ikke her i optjeningsåret, men udskydes til udbetalingsåret, eller skulle man hellere sige til næste generation. Ja, undskyld mig, men det burde enhver statsministers embedsmænd orientere statsministeren om, eller er disse pensionsordninger for lukrative for embedsmændene? Hvem skal nu betale de britiske embedsmænd efter Brexit?”
Jyllands-Posten, søndag, s. 35 (04.11.2019)

Arbejdsmarkedspolitik

Hvorfor afskaffes opholdskravet ikke?
I et debatindlæg i Politiken mandag, skriver Jette Gottlieb, MF, arbejdsmarkedsordfører (Ø): ”Hver eneste dag er der lønmodtagere, der må opgive at melde sig i A-kasse. Ikke fordi de ikke har arbejdet tilstrækkeligt eller mangler motivation. men alene fordi de har arbejdet i udlandet i for lang tid. Det er skidt for vores tryghed på arbejdsmarkedet. Forklaringen er det opholdskrav, den borgerlige regering sammen med DF indførte per 1. januar 2019. Et krav, som efter forventningerne vil betyde, at mere end 20.000 lønmodtagere på sigt vil undlade at melde sig i a-kasse. Det er hamrende uretfærdigt, at en kollega, som opfylder de almindelige betingelser for at opnå dagpenge - nemlig et års fuldtidsarbejde og medlemskab af A-kassen - ikke har denne ligeværdige ret, hvis vedkommende har arbejdet uden for EU eller kun været i Danmark de sidste fem år. Det ødelægger sammenhængskraften på arbejdspladsen og vores solidariske velfærdssystem. Og det undergraver mulighederne for at arbejde og bidrage ude i verden. Det er regeringen og det nuværende folketingsflertal heldigvis enige om. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har flere gange lovet, at opholdskravet skal afskaffes. […] Hvornår spiller regeringen ud? Hvorfor ikke afskaffe det i dag, når flertallet er enige? Det vil fjerne usikkerheden for lønmodtagerne og for a-kasserne, der skal vejlede. Det kan det kun gå for langsomt!”
Politiken, mandag, s. 6 (04.11.2019)

Finansielle anliggender

Christiansborg skal løse næste finanskrise
Børsen mandag skriver, at det er op til politikerne på Christiansborg at trække dansk økonomi ud af den næste krise. For med en rente, der allerede er i bund, kommer der i modsætning til tidligere ingen hjælpende hånd fra Den Europæiske Centralbank, når den næste nedtur rammer. Og det efterlader et større ansvar hos de danske politikere. Det mener de økonomiske vismænd. “Behovet for, at vi selv skubber på økonomien i en krise, er større, end det har været historisk, hvor man har kunnet forlade sig på, at der blev ført pengepolitik, der også var til gavn for Danmark,” siger Carl Johan Dalgaard, vismand og økonomiprofessor på Københavns Universitet. ECB har efter finanskrisen sænket sin rente fra over 3 procent til -0,5 procent i dag. Nationalbanken følger på grund af fastkurspolitikken i hovedreglen renteændringer fra ECB, og det har trukket Nationalbankens rente ned fra over 4 procent i 2008 til -0,75 procent i dag. Det rygstød til økonomien, som en lavere rente har givet efter finanskrisen, kan ECB ikke gentage, fordi renten allerede er under nul. Og det ændrer ifølge vismændene arbejdsdelingen under den næste krise. “Vi skal ikke regne med, at der kommer så meget hjælp fra ECB. Der er simpelthen ikke ret meget krudt. Og så er der kun finanspolitikken tilbage,” siger Carl-Johan Dalgaard.
Børsen mandag, s. 16-17 (04.11.2019)

Nykredit brugt af formodede svindelselskaber
Jyllands-Posten skriver mandag, at et vidne i den såkaldte Operation Greed-sag har forklaret, hvordan han på vegne af formodede bagmænd fik oprettet erhvervskonti i Nykredit til mere end 15 selskaber. Finanstilsynet bliver nu af eksperter opfordret til at undersøge, om Nykredits kontroller var gode nok. Tidligere har Jyllands-Posten erhvervsmedie, Finans, og Information afdækket, at Nykredits hullede hvidvaskkontrol blev udnyttet af bagmænd i et netværk af formodede momssvindlere. Jyllands-Posten erhvervsmedie, Finans, samarbejder i #Grandthefteurope med 35 europæiske medier fra samtlige lande i EU, koordineret af den tyske nonprofitresearchorganisation Correctiv. Netværket af undersøgende journalister kulegraver sammen sindrigt organiserede momskarruseller, som udgør det største igangværende skattesvindelkompleks i EU.
Jyllands-Posten, mandag, s. 8 (04.11.2019)

Handel

USA sænker told på europæiske vare
Børsen mandag beretter, at måske slipper VW, Peugeot, BMW, Mercedes og alle de andre store europæiske bilmærker helt for, at der bliver smækket en tung straftold på de biler, der skal sælges til USA. Noget, der ellers skulle være trådt i kraft senere på måneden. Det er i hvert fald det signal, der nu kommer fra den amerikanske handelsminister, Wilbur Ross. I et interview med Bloomberg TV søndag fortalte han, at han har haft “gode samtaler” med europæiske bilproducenter. “Vores håb er, at de forhandlinger, vi har haft med individuelle virksomheder omkring deres investeringsplaner, vil bære nok frugt til, at det ikke bliver nødvendigt at lade 232 træde i kraft, hverken helt eller delvist,” siger Wilbur Ross. Tallet 232 er en henvisning til den handelsundersøgelse, som Trump-regeringen har sat i værk, og som altså kunne ende i store toldsatser på europæiske biler på det amerikanske marked. Men noget tyder altså på, at de europæiske bilkoncerner har lovet at lægge en større pose penge i amerikanske fabrikker og arbejdspladser.
Børsen mandag, s. 18 (04.11.2019)

Institutionelle anliggender

Her, der og alle vegne: Lobbyisterne er at finde overalt
Berlingske skriver mandag, at politisk lobbyisme, hvilket ikke er et nyt fænomen, men alligevel er det årsag til ophedede diskussioner og bekymring. Ifølge Michael Baggesen Klitgaard, professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet er der god grund til det. Michael Baggesen Klitgaard forsker i lobbyisme og forklarer: ”Lobbyisterne har altid været der, men kategorien er blevet bredere, og det gør, at den kan være svær at overskue og indhegne. Arbejdsgiverforeninger og fagforeninger er de klassiske. Men i dag er de blevet suppleret af for eksempel tænketanke, og de er i mange tilfælde en art lobbyister, hvilket mange ikke tænker over”. Mængden af lobbyisme kan til tider virke overvældende. Der er regler for at meningsdannere i EU skal registreres, hvis de eksempelvis skal have adgang til Parlamentet og dets medlemmer. Tal fra EU Transparancy Register viser, at antallet af adgangstilladelser er steget fra cirka 4.000 i 2012 til cirka 12.000 i dag.
Berlingske, mandag, s. 11 (04.11.2019)

Interne anliggender

30 år efter Murens Fald: Skåltalerne er blevet afløst af eftertanken
I anledning af årsdagen for Berlinmurens fald den 9. november 1989 er der inviteret til stor fest i Berlin, når 30-årsdagen for Murens Fald skal markeres. Det skriver Altinget mandag. Jyllands-Posten søndag skriver blandt andet: ”Mangen en politiker har stillet sig på ruinerne af Berlin-muren og talt om demokratiets sejr og det genforenede Europa. ”Vi var så optaget af, at de fik chancen for at blive fri af diktaturet og få de glæder, som vi har haft,” siger Ritt Bjerregaard (S), tidligere EU-kommissær. Men i år, 30 år efter at jublende østtyskere brød gennem grænseovergangen i Bornholmer Straße, melder eftertanken sig. Holder den forestilling om fremtiden, som syntes så overbevisende, da store menneskemængder kunne samles under parolen ”Wir sind das Volk”? Vi er folket? Nu står det enhver frit for at bruge de berømte ord, og det har Tysklands nye nationalkonservative parti, Alternative für Deutschland (AfD), i høj grad benyttet sig af. Det nationale fylder mere. […] Det amerikanske institut Pew Research har jævnligt spurgt borgerne i de tidligere Warszawapagtlande, om de støtter forandringerne til markedsøkonomi og et flerpartisystem. Svarene i den seneste rapport, som udkom i oktober, ”Europæernes mening tre årtier efter kommunismens fald”, er entydigt positive, og Pew bemærker, at mens både markedsøkonomi og demokrati tabte tilhængere i lande som Ungarn og Litauen mellem 1991 og 2009, så peger pilen nu opad. I Ungarn svarer 72 procent, at de støtter et flerpartisystem, mens 70 procent bakker op om markedsøkonomi. Pew Research har også spurgt til, hvor tilfredse europæerne er med livet. Kurven for østeuropæerne er gået stejlt opad siden 1991, da Sovjetunionen endeligt brød sammen, men ligger dog stadig en smule under vesteuropæernes tilfredshed med livet som sådan.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 18-21; Altinget, mandag (04.11.2019)

Klima

Danske flyeksperter i offensiven: Vil have en klimaafgift nu
Politiken søndag skriver, at danske ingeniører tror, at flys CO2-udslip kan næsten halveres på 10 år. Midlerne er blandt andet grønnere brændstof og en flyafgift. Der er gode muligheder for at skære i CO2-udslippet, mener den danske ingeniørforening IDA. Det kræver forskning, politisk vilje og en massiv indsats i branchen. Men så kan udslippene fra fly til og fra Danmark også falde 40 procent frem til 2030. Det fremgår af en rundspørge, IDA har gennemført sammen med sit panel af 133 danske flyeksperter. ”Vi kan ikke komme uden om, at der i bæredygtighedens tegn skal afgifter på fly,” siger Thomas Damkjær Petersen, der er formand for IDA. ”Vi kommer længst, hvis vi finder fælles fodslag på europæisk plan. Men hvis ikke EU inden for et par år kan sikre flertal for en fælles flyafgift, så må Danmark gå i front og gøre det selv,” fortsætter han. Et flertal i Folketinget er imod en flyafgift, af frygt for at det koster konkurrenceevne eller rammer socialt skævt. Det til trods for, at de fleste danskere ønsker dem.
Politiken, søndag, s. 10 (04.11.2019)

Lav bindende mål for mere natur
I et debatindlæg i Information mandag skriver Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening blandt andet: ”Mere end 99 procent af det danske areal er underlagt menneskelige nytteinteresser som landbrug, skovbrug og byområder, hvilket har presset mange arters overlevelse ud over kanten. Nu er spørgsmålet, om regeringen vil redde den hårdt trængte natur. […] Over 2.000 danske arter er på FN's liste over akut truede arter, og den seneste danske indrapportering til EU om naturens tilstand er gruopvækkende læsning: Naturen har det elendigt. […] Blot 0,4 pct. af det danske areal er reelt beskyttet skov uden produktion, helhjertet disponeret til natur. Derudover er 11,7 pct. af Danmarks areal beskyttet natur efter naturbeskyttelsesloven eller EU's habitatsdirektiv. Dette udelukker bare ikke, at der kan drives landbrug og dyrkes tømmer. […] Situationen for den danske natur er alvorlig, og vi ved, at tabet af biodiversitet eskalerer på grund af klimaforandringerne. Den gode nyhed er, at mange af de tiltag, der skal til for at løse den ene krise, også vil kunne løse den anden. […] Når drøftelserne bliver indledt på Marienborg, er det samtidig centralt, hvordan man politisk vil sikre handling. I klimaindsatsen skal det bindes op på en klimalov - for naturindsatsen bør det samme gøre sig gældende.”
Information, mandag, s. 17 (04.11.2019)

Migration

Flere vietnamesere på menneskesmuglernes rute til Europa
I en kommentar i Jyllands-Posten mandag skriver Jacob Haislund og Carsten Ellegaard, korrespondenter blandt andet: ” Tragedien, der kostede 39 liv i en menneskesmuglers køleanhænger nær London, trækker tråde til Vietnam. Både i Storbritannien og Danmark, hvor otte vietnamesere i 2018 blev vurderet som ofre for menneskehandel, kædes illegalt indrejste fra Vietnam til bl.a. skunkproduktion. Der er 9.700 km mellem Co. Armagh og Ha Tinh. To provinser i hver sin ende af verden. […] Den ene provins ligger i en forarmet del af Vietnam. Den anden i det forjættede EU. Men afstanden til trods deler Co. Armagh og Ha Tinh lige nu en fælles form for skæbne: De er begge centrale i efterforskningen af de menneskesmuglere, der sendte 31 mænd og otte kvinder fra havnen i Zeebrugge i Belgien til havnen i Purfleet i England. […] I en rapport fra det fælleseuropæiske politisamarbejde, Europol, fra marts i år nævnes specifikt nigerianere og vietnamesere som de to nationaliteter, der stikker ud, når man ser på organiserede bander, der smugler mennesker til Europa. Både nigerianske og vietnamesiske bander er involveret i hash og skunkproduktion og i menneskesmugling. […] Mange af de handlede og smuglede personer, der ankommer til EU, udnyttes også i sexindustrien, hvor de tvinges til at prostituere sig. Ifølge Europol-rapporten kommer de fleste prostituerede fra Østeuropa, men en stor andel kommer fra Albanien, Brasilien, Kina, Nigeria og Vietnam. […] Flere af vietnameserne rejser, ifølge Europol, gennem en smuglerrute, der går fra Kina, gennem Rusland, ind i Ukraine og derfra videre til EU-landene. Og i forhold til vietnamesere ser man en stigning i efterforskninger i EU's medlemslande, hvor vietnamesere er involveret i skunkproduktion og i illegalt arbejde. […] Et er de nordirere, der enten er anholdt eller efterlyst. De har alle forbindelse til selve lastbilen, der i Europa tilsyneladende har stået for den praktiske udførelse af menneskesmuglingen. Trådene rækker samtidig 9.700 km mod øst.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 14-15 (04.11.2019)

Retlige anliggender

30.000 bilister er havnet i EU-register
Børsen mandag beretter, at tre måneder efter, at et nyt europæisk samarbejde har gjortdet muligt for EU-lande at sende bøder direkte hjem til danske bilister, er over 30.000 danskere blevet registreret i forbindelse med forseelser i Europa. Langt størstedelen af forseelserne omhandler hastighedsoverskridelser. Det viser en aktindsigt hos Rigspolitiet, som Gjensidige Forsikring har fået udleveret.
Børsen mandag, s. 16 (04.11.2019)

Sikkerhedspolitik

Markant stigning splitter Christiansborg: 189 gange har Danmark måttet sige nej
Jyllands-Posten mandag skriver, at konsekvenserne af Danmarks 26 år gamle forsvarsforbehold er steget kraftigt. Det viser en opgørelse fra Tænketanken Europa. De seneste ti år er forholdet blevet aktiveret 125 gange. Det betyder at forsvarsforholdene i stigende grad blokerer for dansk deltagelse i EU's forsvars- og sikkerhedssamarbejde. Nu kræver flere partier en folkeafstemning. ”Konsekvenserne af forsvarsforbeholdet er blevet markant større i de seneste år. Og EU er lige nu i gang med en udvikling, hvor forsvarssamarbejdet integreres og styrkes yderligere. Samtidig blandes det militære og civile mere sammen, så Danmark i de kommende år i endnu større omfang afskæres,” siger Catharina Sørensen fra tænketanken, som Dansk Industri og CO-industri står bag. Danmark deltager i EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, men ifølge opgørelsen er de afskåret fra et stigende antal retsakter, der omfattes af forsvarsforbeholdet. Ifølge Catharina Sørensen er Danmark eksempelvis automatisk udelukket fra det forstærkede forsvarssamarbejde Pesco, som blev etableret af 25 ud af EU's 28 lande i 2017. Det betyder, at Danmark ikke kan deltage i 34 Pesco-projekter blandt andet et Center for Krisereaktionsoperationer. ”Det bekræfter mine værste anelser. Danmark har hverken mulighed for at bidrage til missioner eller tiltag, som er afgørende for vores egen sikkerhed,” siger Martin Lidegaard (R), formand for Folketingets udenrigspolitiske nævn.
Jyllands-Posten, mandag, s. 4 (04.11.2019)

Sundhed

Hver tredje arbejdsskade sidder i huden
Jyllands-Posten søndag skriver, at en netop afsluttet EU-kampagne har sat fokus på hudproblemer i arbejdslivet, og interessen har været større, end Arbejdstilsynet havde forventet. Ifølge frisør Camilla Hovgaard har især fagets yngste generation fokus på risici. Frisører, køkkenmedhjælpere og bagere er blandt dem, der er mest i risikozonen for at udvikle eksem på hænderne, viser en undersøgelse foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fra 2018. De arbejder nemlig med kemikalier eller store mængder væske, og det kan skade huden på sigt. Eksem kan hurtigt blive en kronisk lidelse, der i sidste ende kan tvinge en til at skifte job eller helt forlade arbejdsmarkedet. Faktisk viser undersøgelsen, at hver tredje anerkendte arbejdsskade er en hudlidelse. Temadagen markerede afslutningen på en toårig EU-kampagne med fokus på kemi på arbejdspladsen. I Danmark har overskriften været "Sikre og sunde arbejdspladser har styr på kemien", og projektleder i Arbejdstilsynet Elsebeth Jarmbæk har været ansvarlig for kampagnen herhjemme. ”Vi har løbende lavet arrangementer, som på forskellige måder har sat fokus på problemet. Selv om kampagnen officielt er slut, laver vi ekstra arrangementer, fordi der har været for få pladser i forhold til interessen,” siger hun. Ifølge Elsebeth Jarmbæk har kampagnen medvirket til, at kemi for alvor er kommet på dagsordenen. For eksempel har flere arbejdspladser holdt arrangementer om kemi i arbejdslivet. Arbejdstilsynet har dog ikke målt effekten af kampagnen og ved derfor heller ikke, hvor mange der har hørt om den.
Jyllands-Posten søndag, s. 4 (04.11.2019)

Udenrigspolitik

Arabisk forår – igen
Politiken skriver i sin leder mandag: ”Arabien mangler demokrati - og Vesten moral. […] EU er mest optaget af at slippe for flere migranter - og demonstrerer et fatalt fravær af holdning til kravene om demokrati på den anden side af Middelhavet. Ved det sidste forår i 2011 førte diktaturernes forsvar af sig selv til borgerkrig i Libyen og Syrien, til et militærkup i Egypten og senere til en saudisk intervention i Yemen. Kun Tunesien har udviklet et håb om regulært demokrati. Både i Libanon, Irak og Sudan bliver de nye demonstrationer truet med vold, enten fra regeringers eller private militsers side. I Egypten bliver de forbudt og holdt nede med magt. De vestlige regeringer ville ønske, det bare var en ond drøm. Men nej, det er en ond virkelighed. Frygten for borgerkrige og voldsomme overgreb kan udskyde nye krav om velfærd og demokratisk modernisering, men ikke ændre behovet. Erfaringerne fra Irak og Libyen kalder ikke ligefrem på et direkte europæisk engagement. Men de autoritære eller skævvredne regimers vestlige samarbejdsparter er nødt til i det mindste at formulere et politisk og moralsk standpunkt. At dyrke samarbejdet med de undertrykkende, misrøgtende regeringer og ignorere deres ofre er skamløst og fattigt.”
Politiken, mandag, s. 1 (04.11.2019)

Frankrig er det nye sort
Altinget skriver mandag i en analyse, at Danmark har store fordele af at samarbejde mere med Frankrig: ”Det var ikke noget, der tiltrak sig den store opmærksomhed, da et flertal i Folketinget for halvanden uge siden stemte for at udsende to troppetransporthelikoptere og omkring 70 soldater til at deltage i den franske Operation Barkhane i den såkaldte Sahel-region i Afrika. Udsendelse af danske soldater på internationale missioner er i dag så integreret en del af vores udenrigs- og sikkerhedspolitik, at det ikke medfører særlig megen opmærksomhed længere. Deltagelsen i Operation Barkhane er det seneste i en række dansk-franske samarbejder på det forsvars- og sikkerhedspolitiske felt. Samarbejdet startede så småt i 2013 med dansk deltagelse i den franske Operation Serval, der var forløberen til Operation Barkhane. Året efter underskrev de to landes forsvarsministre en formel samarbejdsaftale, og sidenhen er det gået slag i slag. Blandt andet med den danske fregat Niels Juels sejlads sammen med en fransk hangarskibsgruppe sidste år, ligesom Danmark var et af de lande, som Frankrigs præsident Emmanuel Macron fra starten inviterede med i det såkaldte European Intervention Initiative (E2I). Som en reaktion på den amerikanske præsident Donald Trumps skepsis overfor Nato-samarbejdet ville Macron samle en kreds af europæiske lande, som vil være villige til at rykke hurtigt ud til konfliktområder verden over.”
Altinget, mandag (04.11.2019)

Russiske rørledninger
Informations leder skriver mandag blandt andet: ”Der er meget skidt at sige om de såkaldte Nord Stream 2-rørledninger, som det statskontrollerede russiske energiselskab Gazprom nu har fået den danske Energistyrelses tilladelse til at føre sydøst om Bornholm for at forsyne Tyskland og det øvrige Europa med naturgas. […] Som kritikere har påpeget, er det svært at forene rørledningernes forventede levetid på 50 år med EU's mål om en reduktion på 80-95 procent af drivhusgasser allerede i 2050. Og alt andet lige vil adgangen til billig russisk gas mindske europæernes lyst til at investere i vedvarende energi. […] Med EU's flygtningeaftale med Tyrkiet har vi set, hvordan afhængighed af autokratiske stater kan give de europæiske lande problemer. Det er åbenlyst, at EU er kommet i klemme som følge af aftalen om tilbageholdelse af flygtninge i Tyrkiet. […] Ikke desto mindre har Energistyrelsen altså givet tilladelse til, at rørledningerne til den russiske gas bliver ført forbi Bornholm. Og det har styrelsen gjort ret i. Som klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) har understreget over for Ritzau, ønsker regeringen ikke mere russisk gas til Europa. […] Særligt for en småstat som Danmark er det afgørende, at lande lever op til deres konventionsmæssige forpligtelser. Vi kan ikke slå på, at Rusland skal overholde internationale regler og tilsidesætte politiske hensyn i eksempelvis Arktis, hvis vi ikke selv gør det samme.”
Information, mandag, s. 2 (04.11.2019)

Trump ser bort fra Vesteuropa og går godt i spænd med Østeuropa
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag, skriver Vibeke Schou Tjalve, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis): ”Donald Trump har flyttet USA's samarbejdsfokus fra Vesteuropa til Østeuropa. Det er der slående - ideologiske og pragmatiske - grunde til. Præsident Trump holder af Polen. Måske er Polen nu ligefrem USA's mest indlysende ”special relationship”. Ikke det Storbritannien, USA historisk er vokset ud af og siden alliancen mod Nazityskland har haft som primær forsvars- og sikkerhedspolitisk partner. Og da slet ikke det Tyskland, som USA både under Den Kolde Krig og efter Murens fald investerede kraftigt økonomisk, militært og politisk i. Nej - Polen. Et konkret eksempel er september måneds udmelding om, at USA vil øge sin militære tilstedeværelse i Polen med 1.000 tropper. […] Så er der relationen til EU: En institution, som Trump meget klart har erklæret modstand. Visegrad-landene nyder godt af EU's penge. Men i en lang række forhold er både Polen og Ungarn spoilere. En splittet union er for Trump en gave.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 22 (04.11.2019)

Økonomi

Forbrugerrådet Tænk: Omkostningerne ved at investere er stadig alt for høje
Jyllands-Posten mandag skriver, at Forbrugerrådet Tænk efterlyser bedre og billigere investeringsrådgivning til danskerne. En rapport fra det internationale analysehus Morningstar viser, at danskernes omkostningsprocent i aktiefonde er faldet fra 1,54 til 1,3 siden 2015 og fra cirka. 0,7 til 0,58 i obligationsfonde. Ifølge Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom, Forbrugerrådet Tænk viser rapporten, at der endnu er lang vej at gå i Danmark, når det handler om en god investeringsrådgivning til private investorer. Danmark ligger på en ottendeplads, når det omhandler omkostningsprocenten på aktiefonde, som er faldet 0,24 procentpoint, efter at EU har forbudt gebyr for salg og rådgivning i fonde, som bankerne køber til et plejeprodukt.
Jyllands-Posten, mandag, s. 12 (04.11.2019)

Fortsætter halloween i verdensøkonomien?
I en kommentar i Jyllands-Posten mandag skriver Helge J. Pedersen, cheføkonom, Nordea blandt andet: ”Det skorter ikke på advarselslamper, der blinker og bimler, når man kigger på forskellige økonomiske nøgletal. Selv herhjemme begynder det også at mørkne. Spørgsmålet er, om den nye centralbankchef og de tunge eurolande kan finde en vej ud af halloweentilstandene. […] Siden foråret har det stået klart, at nye emissionskrav til bilindustrien, handelskrig og usikkerhed omkring brexit har kastet Europa ud i det værste økonomiske uvejr siden statsgældskrisen i 2012-13. […] Derfor vil væksten i verdensøkonomien i år kun blive omkring 3 pct. eller det laveste siden finanskrisen. Den linde strøm af dårlige nyheder har også ført til stor usikkerhed på de finansielle markeder, hvorfor det ikke er underligt, at centralbankerne har udvist stor agtpågivenhed og foretaget en kovending i pengepolitikken. Den amerikanske forbundsbank, Fed, har således sat renten ned tre gange siden juli, og ECB kom på banen med en ny stor lempelsespakke i september. […] Og i euroområdet er forventningerne til nye rentesænkninger fra ECB forsvundet som dug for solen på de finansielle markeder. […] Det er nemlig på ingen måde sikkert, at den nye og første kvindelige chef for ECB, Christine Lagarde, vil følge forgængeren, Mario Draghis, ultralempelige pengepolitiske kurs, som i vid udstrækning har været orienteret mod at redde de gældsatte sydeuropæiske lande fra statsbankerot og holde sammen på euroområdet. […] Ifølge EU's kommissær for Finansiel Stabilitet, Finansielle Tjenesteydelser og Kapitalmarkedsunionen, Valdis Dombrovskis, har EU således brug for klimainvesteringer i beløbsstørrelsen 175 til 290 mia. euro hvert år frem til 2030 for at kunne leve op til Paris-aftalerne. […] Det er gigantiske investeringer, som både vil kunne bidrage til en holdbar økonomisk vækst i Europa og til at normalisere pengepolitikken, så renterne igen kan bevæge sig op i det positive territorium, hvor de efter min mening rettelig hører til.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 16 (04.11.2019)

Tusindvis af danske job i farezonen ved eksportdyk
Berlingske skriver mandag, at den globale usikkerhed giver danske virksomheder store udfordringer på fire af Danmarks største eksportmarkeder. Såfremt de danske virksomheder ikke får mere gang i deres største eksportmarkeder i det kommende år, så vil det ramme hele den danske økonomi, hvilket kan være med til at sætte Danmarks opsving i stå. ”Det er virkeligt mørke skyer, vi ser. Det, som virksomhederne taler rigtigt meget om, er Tyskland. Det marked giver rigtig meget nervøsitet. Men Tyskland betyder også meget for, hvordan virksomhederne i resten af EU har det. På den måde kan de danske virksomheder også blive påvirket,” fortæller Kent Damsgaard, direktør i Dansk Industri (DI), som fremhæver, at den dansk økonomi godt kan klare sig på den korte bane uden fremgang i eksporten, men ikke på længere sigt. DI har spurgt deres virksomhedspanel om, hvad der kan komme til at påvirke dem de næste to år i både positiv og negativ retning. Til det lyder det klare budskab fra eksportvirksomhederne, at de er mest nervøse for afmatning i den tyske økonomi. Derudover følger som nummer to en eskalering af handelskrigen mellem USA og Kina og Brexit. ”Det vil gøre, at jobfremgangen herhjemme vil bremse til næste år. Jeg tror stadig ikke, at det vil aflyse jobfesten helt. Men det er klart, at hvis vi måned efter måned fortsat kommer til at se nye nedjusteringer i Tyskland, og der samtidig lander et hårdt Brexit, og handelskrigen mellem USA og Kina eskalerer, er det en anden snak,” siger Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Berlingske, mandag, s. 6-7 (04.11.2019)

Detaljer

Publikationsdato
4. november 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark