Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information5. oktober 2020Repræsentationen i Danmark

Mandag den 5. oktober

Tophistorier

EU og briterne ønsker intense forhandlinger
Det strammer til i spillet om en Brexit-aftale skriver Jyllands-Posten lørdag. Lørdag var der planlagt et afgørende videomøde mellem den britiske premierminister Boris Johnson og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Fredag var det nemlig sidste dag for de planlagte forhandlinger om en ny handelsaftale efter Brexit. Der har indtil videre været dødvande på essentielle punkter, men i sidste uge var der lidt mere positive signaler fra begge parter. David Frost, den britiske chefforhandler, mener, at man er klar til at gå ind i de helt afgørende og sidste forhandlinger og lade dem foregå i den såkaldte tunnel. Det er et begreb, hvor embedsmændene kan forhandle i fred og ro uden en nysgerrig presse og konstant overvågning fra andre politikere. Dog er det ikke helt der, EU er lige nu. EU´s chefforhandler Michel Barnier, fortalte fredag eftermiddag, at briterne fortsat skal kunne garantere, at det er muligt at finde løsninger på fiskeriet og statsstøtte, som er to af de områder med store uoverensstemmelser. Derudover skal der findes en løsning på, hvem der skal træffe afgørelser såfremt der er tvister eller opstår uenigheder om tolkningen af aftalen. Målet er at lande en handelsaftale inden et EU-topmøde midt i oktober eller senest umiddelbart efter såfremt europæiske virksomheder skal have mulighed for at forberede sig på en ny handelsaftale. B.T. skriver søndag, at i forhandlingerne mellem EU og Storbritannien er der stadig en ”betydelig kløft”. Det meddeles fra Boris Johnsons kontor, efter at han og Ursula von der Leyen, lørdag holdt virtuelt møde om brexitforhandlingerne. Både Johnson og Leyen har bedt deres forhandlere om at arbejde intenst på at nå frem til en handelsaftale mellem parterne efter Brexit. Hvis ikke der indgår en aftale, så vil Storbritannien fra 1. januar helt og holdent blive behandlet som et tredjeland i forhold til EU, hvilket betyder, at et helt nyt og krævende toldregime træder i kraft.

Information lørdag skriver om ”Boris Johnsons store deroute”. For kun ti måneder siden fejede Boris Johnson al modstand til side og fik det bedste valgresultat siden Thatcher. Da han så blev syg, blev den usårlige Churchill-facon afløst af rådvildhed. Nu vakler Brexit-projektet og økonomien, og det siges at hans helbred stadig ikke er for godt. Nu vender selv partifæller og dele af den konservative presse sig nu mod ham. ”Jeg tror helt ærligt ikke, at han helt ved, hvad der foregår, hverken hvad angår COVID eller Brexit. Det er skræmmende, og jeg tror, vi er mange, der er bange for fremtiden. Bange for vores lands fremtid,” siger en kvinde, der stemte konservativt ved valget i december, som Information har talt med på gaden. Der er ikke noget der tyder på at Boris Johnson går en nemmere tid i møde. Han har i egne rækker mistet opbakningen fra Sir Graham Brady, der er formand for den vigtige konservative 1922-komité af backbenchers, der spillede en afgørende rolle for Boris Johnsons vej til magten. Et andet punkt, hvor tilliden i partiet internt er nedbrudt er når premierministeren har overladt stort set alt strategisk ansvar til sin særlige rådgiver Dominic Cummings, men Cummings er ikke engang partimedlem og han anses af mange konservative for at være en ”gøgeunge og en revolutionær”, som er i gang med at smadre partiet. Arrogancen fra Boris Johnsons - eller måske snarere Dominic Cummings - i forhold til at overholde den bindende internationale aftale med EU omkring den såkaldte nordirske protokol har heller ikke gjort at han har flere venner i egne rækker. Tre tidligere konservative premierministre: John Major, David Cameron og Theresa May, har fordømt loven om det britiske indre marked, som giver regeringen mulighed fra at løbe fra aftalen med EU i tilfælde af et no deal.
B.T., søndag, s. 4; Information, lørdag, s. 12-13; Jyllands-Posten, lørdag, s. 14 (05.10.2020)

Sanktioner mod Hviderusland og dialog med Tyrkiet
Natten til fredag lykkedes det EU's regeringschefer på et topmøde at blive enige om at indføre sanktioner mod 40 navngivne hviderussere, skriver Jyllands-Posten lørdag. Dog var én markant hviderusser ikke på listen hverken før eller efter mødet – nemlig Aleksander Lukasjenko, den absolut hovedansvarlige for volden og landets præsident siden 1994. ”Der var i sandhed en debat om, hvorvidt Lukasjenko skulle være på listen over sanktionerede eller ej. Vi besluttede efter debatten at følge listen, som var foreslået på forhånd,” sagde EU-formand Charles Michel efter topmødet. Flertallet af EU-lande mener fortsat at der skal være mulighed for at øge presset på den hviderussiske leder, såfremt han ikke indleder den efterspurgte dialog med oppositionen i landet. Hvis ikke det sker, så kan han ifølge EU-diplomater blive tilføjet listen. Den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) mener, at det er gået deprimerende langsomt for EU med at indføre sanktioner mod Hviderusland skriver Berlingske mandag. Han håber at krisen bliver brugt til at sætte skub i et nyt sanktionsværktøj. ”Vores værdier er under pres i øjeblikket, og vi skal kunne reagere hurtigere. Vi har set det med Hviderusland, men også andre steder,” siger Jeppe Kofod og henviser her blandt andet til forgiftningen af den russiske politker Aleksej Navalnyj med nervegiftstoffet Novitjok. ”Vi har i Europa savnet en stærkere muskel til at ramme de personer, som er ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser rundt om i verden,” fortsætter han.

Selv om EU-landene har været enige om sanktioner mod Hviderusland, så har Cypern blokeret af andre årsager skriver Politiken lørdag. Cypern opgav natten til fredag sin blokade af forberedte sanktioner, som EU-landene ellers længe har været enige om at indføre mod personer i Hviderusland efter præsidentvalget 9. august. I årevis har Cypern og Grækenland været optaget af en regional konflikt om territoriale grænser under havet med nabolandet Tyrkiet. Den konflikt er taget til, efter at tyrkerne den seneste tid har foretaget boringer efter olie og gas i områder, som begge de to EU-lande gør krav på. Der er enighed blandt EU-landene om, at Tyrkiets boringer er ulovlige. Dog er Cypern det eneste EU-land der gået så vidt som til at kræve, at EU skulle vedtage sanktioner mod Tyrkiet - ellers ville Cypern ikke give sin stemme til sanktionslisten med hviderussere. Torsdag havde EU-landene en lang diskussion om Tyrkiet, der dog ikke endte med sanktioner, som Cypern havde krævet, men med en direkte trussel om samme, hvis ikke Tyrkiet stopper provokerende adfærd.

Berlingske skriver lørdag i sin leder: ”Det er tydeligt, at den græsk-cypriotiske regering var tæt på at overspille deres kort under EU’s topmøde, hvor de forlangte sanktioner mod Tyrkiet for at støtte en hård kurs over for den hviderussiske præsident. Uanset hvor god en sag, græsk-cyprioterne måtte have, fordi Tyrkiet har igangsat olieboringer i græsk og græsk-cypriotisk farvand med støtte fra den tyrkiske flåde, så bliver det ikke vel modtaget af de andre stats- og regeringschefer i EU, at cyprioterne forsøger at tage EU som ”gidsel” i øens mere end 60 års konflikt med Tyrkiet om Cypern og dermed også om territorialgrænser i havområdet mellem dem. […] Det er langt fra første gang, at græsk-cyprioterne forsøger at presse EU til det yderste på grund af deres uløste konflikt med Tyrkiet. Det er netop den konflikt, som burde have standset et cypriotisk medlemskab af EU, fordi man allerede dengang var klar over, at det ville være særdeles kompliceret med et medlemsland, der de facto har en konflikt kørende med Tyrkiet […] Cypern skylder EU meget. At de overhovedet blev medlemmer uden at have ryddet op i egen baggård er i sig selv en sensation. Alene af den grund burde de ikke være blevet medlemmer. Men nu de så er blevet det, forventer EU også, at man tilsidesætter personlige hævntogter, når der er større ting på spil. Lad os håbe, at de natlige forhandlinger, hvor Cypern gav sig, har været en lærestreg. For den forestilling, der er blevet opført de seneste par uger i EU, risikerer at undergrave unionens troværdighed.”

Informations leder skriver lørdag blandt andet: ”Jean-Claude Juncker fik sagt en del skæve ting i sin tid som EU-kommissionsformand. Men lige før han overlod roret til Ursula von der Leyen i 2019, fik han sagt et par sandheder om Europas mangel på Weltpolitikfähigkeit - altså EU's manglende evne til at præge global politik som suveræn aktør. […] I ugevis har EU ikke igangsat sine planlagte sanktioner mod toppen af regimet i Hviderusland - en våd europæisk klud i ansigtet på de modige hviderussere, der går på gaden mod Lukasjenkos manipulerede valg og gentagne brud på menneskerettighederne. Torsdag så det ud til at gå helt galt, da Cypern, EU's mindste medlemsstat, satte sig på tværs: Så længe EU ikke var klar til at lægge sanktioner på Tyrkiet i striden om gasfelter i Middelhavet, ja, så længe ville Cypern modsætte sig sanktioner mod Hviderusland. Det kostede en halv nat, før kompromiset faldt på plads. I sidste ende rakte en europæisk trussel om sanktioner mod Tyrkiet ved yderligere tyrkisk eskalation. […] Presset vokser ikke kun udefra, men også indefra i forhold til emnet retsstat. Det stod ikke på dagsordenen for topmødet, men har alligevel domineret ugen. For mandag kom den tyske regering med et kompromisforslag til, hvordan udbetalingen af EU-midler skal knyttes til retsstatslige grundprincipper. Ifølge dette kompromis skal et EU-land kun frygte for finansielle sanktioner, hvis det bryder retsstatslige principper, så det ”på en tilstrækkeligt direkte måde” rammer EU's budgetter og finansielle interesser. […] Som en højtstående EU-embedsmand bittert har udtalt til magasinet Politico, risikerer EU nærmere at »synke ned i irrelevans og miste sin troværdighed«. Altså sådan cirka det modsatte af den Weltpolitikfähigkeit, som Juncker drømte om.

Informations leder skriver mandag blandt andet: ”For få år siden havde deltagere i den tyrkiske version af 'Hvem vil være millionær' besvær med at besvare spørgsmålet: Hvilken græsk ø er tættest på Tyrkiet? I dag ved også Istanbuls gadehandlere, at svaret er Kastellórizo - på tyrkisk: Meis, en klippeø fire kilometer fra det sydligste knæk på Tyrkiets middelhavskyst. Øen fylder ni kvadratkilometer og er i sig selv uden betydning, men har spillet en symbolsk hovedrolle i den efterhånden årelange konflikt mellem Tyrkiet og Grækenland om rettighederne til havbundens olie- og gasressourcer i det østlige Middelhav. […] Den anden hurdle er Cypern, hvor Tyrkiet insisterer på, at de tyrkiske cyprioter i øens nordlige republik er ligestillede rettighedshavere med de sydlige græske naboer. Men eftersom Cypern i EU-optikken er en enhed, hvis legitime regering er den græskcypriotiske, er den rettighedshaver til hele øens økonomiske farvandszone. I disse farvande har tyrkiske fartøjer gennemført prøveboringer denne sommer, hvilket førte til græsk EU-mobilisering - de græske cyprioter blokerede ligefrem planlagte EU-sanktioner mod Hviderusland ved at gøre dem betinget af sanktioner mod Tyrkiet. […] Som det fremgik af lørdagens leder endte EU efter syv timers krejlen med at sparke striden til hjørne - truslen om sanktioner mod Tyrkiet opretholdes, men blev fulgt op af løfter om velvillig behandling af visa-ønsker, modernisering af toldunionen og genforhandling af flygtningeaftalen til gengæld for tyrkisk tilsagn om direkte forhandlinger med Grækenland.”

I en nyhedsanalyse i Politiken lørdag skriver Anders Jerichow, journalist blandt andet: ”Tyrkiet er træt af at høre på EU-trusler. Præsident Erdogan ser sig selv som en regional stormagt, som EU ikke kan undvære. Varme håndtryk er for længst afløst af albuefægterier mellem EU og Tyrkiet - og ikke kun på grund af coronapandemien. Nu advarer EU igen-igen den tyrkiske regering om sanktioner, hvis den ikke indstiller, hvad EU opfatter som tyrkiske “provokationer” mod Grækenland i det østlige Middelhav. Men som EU's stats- og regeringsledere selv betoner efter topmødet natten mellem torsdag og fredag: EU har en strategisk interesse i et stabilt og sikkert miljø i det østlige Middelhav. […] Tyrkiet er også umuligt at ignorere og svært at undvære for EU, ikke mindst som stødpude for flygtninge og migranter fra Mellemøstens konflikter og Afrikas fattigdom og sociale kriser. Truslen om nye EU-sanktioner på grund af den græsk-tyrkiske grænsestrid i det østlige Middelhav rungede efter topmødet. Men Charles Michel betonede samtidig, at EU tilbød Tyrkiet tættere handelsforbindelser.”
Berlingske, mandag, s. 10, lørdag, s. 2; Information, mandag, s. 2, lørdag, s. 24; Jyllands-Posten, lørdag, s. 18; Politiken, lørdag, s. 5, 10 (05.10.2020)

Prioritede historier

Brexit - sådan bliver det at handle efter WTO-reglerne
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om risikoen for en hård Brexit, der vil betyde at parterne overgår til at handle på WTO-vilkår om få måneder. Det vil betyde indførelse af told på langt størstedelen af de varer, der ellers er flydt toldfrit mellem Storbritannien og resten af EU. Ifølge Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, er WTO's regler lige så attraktive som EU's tilbud om en handelsaftale fra årsskiftet, men spørgsmålet er, om briterne og borgerne i de 27 tilbageværende EU-lande er enige. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Verdenshandelsorganisationen (WTO) tæller 164 medlemslande og har eksisteret i et kvart århundrede. WTO's regler daterer sig dog længere tilbage, i nogle tilfælde til tiden lige efter afslutningen på Anden Verdenskrig, og er en ramme, som de fleste lande helst vil erstatte med tidsvarende handelsaftaler. De sidste 25 år er det ikke lykkedes WTO-landene at nå til enighed om bare én ny, bredtfavnende handelsaftale. Det skyldes blandt andet at der er stor forskel på handelssupermagter som USA, EU og Kina på den ene side, og små østater i Stillehavet og Caribien på den anden. Alle beslutninger i WTO træffes ved konsensus, og derfor har alle medlemslandene reelt vetoret. Ifølge mange handelspolitiske eksperter anses det som sidste udvej at "falde tilbage på WTO-reglerne". Jyllands-Posten skriver søndag, at uden en handelsaftale vil samhandelen mellem EU og Storbritannien ikke bare blive kompliceret, men også med betydelige flaskehalse, hvis den skal ske på basis af WTO-reglerne. Der vil ske en omfattende toldbehandling, som indledningsvis vil kunne medføre store kødannelser ved grænser og færgehavne. Hvis ikke det lykkes at nå frem til en handelsaftale, kan forbrugere og producenter se frem til en dyrere hverdag, da priserne på blandt andet kød, yoghurt og frugt kan stige. Hos Arla er man bekymret for et hårdt Brexit. "Det vil have konsekvenser for Arla og gøre vores produkter i Storbritannien dyrere. Hvis de udmeldte toldsatser fra Storbritannien bliver virkelighed, vil der komme ekstra told på vores eksport til Storbritannien på op til 100 mio. euro," skriver Peter Giørtz Carlsen, Arlas koncerndirektør for Europa. Ifølge en beregning, som London School of Economics har lavet for Arla Foods, vil der gennemsnitligt komme 17,7 procent told på fødevarer fra EU. For britiske fødevarer til EU truer en told på 21,7 procent. En af de virksomheder der har forberedt sig på et Brexit uden en handelsaftale er De Sammensluttede Vognmænd, eller DSV, som er et af verdens fire største transport- og logistikselskaber. Det skriver Berlingske mandag. DSV-topchef Jens Bjørn Andersen ser det som et skridt tilbage, at det indre marked nu indskrænkes med Storbritanniens udtrædelse af EU. "Før 1993 kan jeg huske, at mange små og mellemstore virksomheder havde svært ved at overskue de komplicerede toldforhold, det krævede at sælge sine varer til udlandet. Det tager man for givet i dag, og derfor synes jeg, det er rigtig ærgerligt, at Storbritannien trækker sig ud af EU," siger topchefen. Et hårdt Brexit vil betyde omkostninger for DSV, idet der højst sandsynligt vil blive transporteret færre varer mellem EU og Storbritannien. Storbritannien udgør dog ikke længere en betydelig del af DSVs samlede forretning, så Jens Bjørn Andersen tager det forholdsvist roligt. "Storbritannien fylder mindre end fem procent i vores samlede indtjening. Selvfølgelig er vi glade og stolte over den operation, vi har i landet, men det er ikke meget alvorligt for os," siger han.
Jyllands-Posten, søndag, s. 1, 18, 19; Berlingske, mandag, s. 6 (05.10.2020)

Tysk regering søger EU-straf af Rusland
Den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, mener, at EU er forpligtet til at komme med et konsekvent og utvetydigt svar efter den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj tilsyneladende blev udsat for et attentatforsøg i sidste måned. Det svar skal ifølge Heiko Maas komme i form af sanktioner mod Rusland, skriver flere af weekendes aviser. "Jeg er overbevist om, at der ikke længere er nogen vej uden om at indføre sanktioner," sagde Maas lørdag i et interview med online-mediet t-online.
Berlingske, lørdag, s. 2, søndag, s. 12; B.T., søndag, s. 6; Jyllands-Posten, lørdag, s. 5, 20 (05.10.2020)

Kapløbet om at komme først med en coronavaccine nærmer sig opløbet
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om vaccine mod corona. Politiken skriver lørdag, at der i skrivende stund er 10 vaccinekandidater, som er nået til det sidste og afgørende lodtrækningsforsøg, hvor vaccinationer af tusindvis af raske forsøgspersoner vil afsløre, om vaccinen dur til noget og er sikker, eller om den er virkningsløs med utilsigtede bivirkninger. Ifølge et af verdens førende videnskabelige tidsskrifter, Nature, kan tre forsøgsvacciner være klar til at offentliggøre endelige data i slutningen af denne måned eller dette efterår. Det drejer sig om tre forsøgsvacciner fra medicinalvirksomhederne AstraZeneca, Moderna og Pfizer. Danmark har via EU-Kommisionen forhåndsindkøbt vaccinedoser fra AstraZeneca, så man kan vaccinere 2,4 millioner borgere i Danmark to gange, hvis vaccinen viser sig effektiv og sikker. I Storbritannien er sundhedsmyndigheder så optimistiske i forhold til en snarlig coronavaccine, at de nu beder britiske læger om at gøre klar til at vaccinere de første borgere allerede i november i år. Det skriver Berlingske søndag. Myndighederne slår fast, at vaccinationerne vil ske i forskellige tempi, hvilket betyder, at det i første omgang vil være borgere over 65 år og folk med underliggende sygdomme, som er blandt de første til at blive vaccineret. Jyllands-Posten skriver mandag, at en ny undersøgelse afslører stor usikkerhed blandt danskerne over for at lade sig vaccinere. I undersøgelsen har man spurgt et repræsentativt udsnit på 500 danskere, om de vil følge sundhedsmyndighedernes råd, hvis de anbefales at få en godkendt vaccine mod coronavirus. Kun omkring halvdelen af dem svarer klart ja til, at de vil lade sig vaccinere. Flere professorer mener, at sundhedsmyndighederne nu skal på en større kommunikationsopgave med at gøre danskerne trygge ved vaccine mod coronavirus. "Folk kan have bekymringer om bivirkninger, effektivitet og godkendelsesprocedurer ved vaccinen. Der forestår en stor kommunikationsopgave med at gøre danskerne trygge, hvis man vil have tilpas mange til at tage imod," siger professor Michael Bang Petersen. Ved EU-topmødet fredag skulle EU's stats- og regeringschefer diskutere det indre marked, industripolitik og digital omstilling. Men grundet fornyet uro over stigende smittetal i Europa blev fokus i stedet coronavirus. Det skriver B.T. og Kristeligt Dagblad lørdag. "Den anden bølge er alvorlig. I mine øjne har vi haft den bedste diskussion af covid-19 i Det Europæiske Råd, og når jeg sådan sidder og kigger rundt på mine kolleger, så var der i dag en lige så alvorlig stemning, er jeg nødt til at sige, som i det tidlige forår," sagde statsminister Mette Frederiksen (S). EU-præsident Charles Michel mener, at der er behov for bedre og styrket koordinering mellem landene, blandt andet i forhold til vaccine. Ifølge formand Ursula von der Leyen er EU-Kommissionen i forhandlinger med flere vaccineproducenter. "EU-Kommissionen har allerede afsluttet to købsaftaler, og vi forhandler om fire mere. Og vi har diskussioner med yderligere fire selskaber," sagde von der Leyen efter mødet.
Politiken, lørdag, s. 6; Berlingske, søndag, s. 12; B.T., lørdag, s. 7; Jyllands-Posten, mandag, s. 6-7; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7 (05.10.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Coronakrisen har vist styrken ved den danske model
Børsen bringer mandag et debatindlæg af Lizette Risgaard, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Peter Hummelgaard (S), beskæftigelsesminister og Jacob Holbraad, administrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening. De skriver blandt andet: "Vi har en lang og stærk tradition for, at arbejdsmarkedets parter tager ansvar, og finder sammen med regeringen for at finde fælles løsninger. [...] Områder, som har med arbejdslivet på arbejdsmarkedet at gøre, skal aftales mellem parterne. Det er de fleste i det danske Folketing heldigvis med på, men når vi kommer uden for landets grænser, er forståelsen ikke altid til stede. EU-Kommissionen arbejder f.eks. i disse år med en række forslag, som blandt andet går ud på at fastsætte fælles regler for blandt andet mindsteløn og andre forhold, som i Danmark bliver reguleret i overenskomsten. Her har vi endnu en fælles opgave i at forsvare og forklare den danske model."
Børsen, mandag, s. 2 (05.10.2020)

Det digitale indre marked

Danmarks yngste ambassadør gør klar til armlægning med techgiganterne
Berlingske skriver lørdag, at 33-årige Anne Marie Engtoft Larsen er Danmarks nye techambassadør, der skal holde giganter som Google, Facebook, Amazon, Apple og Microsoft i ørerne med sin brede erfaring, som spænder fra Enhedslisten til World Economic Forum. Den første 1. oktober rykkede hun ind i den særlige ambassade i USAs IT-mekka, Silicon Valley. Hun skal føre det arbejde videre, der blev sat i gang ved oprettelsen for tre år siden, da Danmark som det første land i verden, dedikerede en ambassadør til at lægge arm med giganterne. Anne Marie Engtoft Larsen råder over en bemanding på 10-12 personer, der er placeret i blandt andet San Francisco, Beijing og hos Udenrigsministeriet i København, men hun forventer et tæt samarbejde med også udenrigsholdet hos NATO og i EU, hvor Margrethe Vestager, den danske konkurrencekommissær har taget hårdt fat om teknologigiganterne og deres evne til at sætte sig på et marked og holde konkurrenter effektivt ude.
Berlingske, lørdag, s. 14-15 (05.10.2020)

Finansielle anliggender

Italien bør få den hjælp, det akut behøver
Politiken bringer lørdag en analyse af Svend E. Hougaard Jensen og Andrea Tafuro, henholdsvis ph.d. og professor i økonomi på CBS., medlem af det systemiske tisikoård og formand for Bruegel Scientific Council – og ph.d. og postdoc. på CBS. De skriver blandt andet: ”Risikoen for et sammenbrud af den italienske økonomi er reel. Der kan snart tegne sig en ond cirkel, hvor den offentlige gæld stiger, bankerne går ned, og realøkonomien skrumper ind. […] Uden massive opkøb af italienske statsobligationer fra den europæiske centralbank (ECB) ville en statsbankerot være lige om hjørnet. Men et så omfattende engagement fra ECB kan jo ikke fortsætte i det uendelige. Risikoen for et sammenbrud af den italienske økonomi er derfor helt reel. Der kan snart tegne sig en ond cirkel, hvor den offentlige gæld stiger, bankerne går ned, og realøkonomien skrumper ind. Et mareridtsscenarie, som hurtigt vil forplante sig til resten af den europæiske økonomi. […] Så uret tikker for Italien - og for EU. Den såkaldte genopretningspakke i regi af EU er udtryk for, at EU-landene ønsker at give Italien en chance til. Takket være denne aftale står Italien til at modtage en støtte på et pænt stykke over 200 mia. euro. […] Den italienske økonomi er den tredjestørste og dermed et af lokomotiverne i EU. En succesfuld kickstart af Italien vil derfor øge samhandelen inden for EU, hvilket bl.a. vil gavne den danske eksport. […] Alt i alt er der behov for en blanding af investeringer og reformer, hvis genopretningen skal lykkes. For at få hurtigt gang i økonomien skal pakken også indeholde kortsigtede stimulanser. Men der er ingen vej udenom for at skabe langsigtede effekter. […] Måske vil et flertal af italienerne hellere ud af eurozonen og EU? I så fald vil det jo være en demokratisk og helt legitim om end trist udgang. I alle tilfælde er det snart sidste udkald for Italien.”
Politiken, lørdag, s. 6 (05.10.2020)

Grundlæggende rettigheder

Amnesty opgiver at arbejde i Indien
Information skriver lørdag, at en sammenslutning af rettighedsorganisationer fordømmer den indiske regerings behandling af Amnesty International. Sidste uge meddelte Amnesty International er de er udsat for en heksejagt, som er så omfattende, at det ikke længere er muligt for organisationen at operere i Indien. Det er kulminationen på et to års langt forløb, hvor indiske myndigheder flere gange har ransaget organisationens kontorer og tidligere på måneden indefrøs alle dens bankkonti. ”Amnesty kan frit fortsætte det humanitære arbejde i Indien, som det gøres af mange andre organisationer. Imidlertid tillader indisk lov ikke indblanding i indenrigspolitiske debatter fra enheder finansieret af udenlandske donationer,” skriver det indiske indenrigsministerium til avisen The Indian Express. Også udenfor Indien har sagen vakt opsigt. EU's udenrigstjeneste har blandt andet henvendt sig til den indiske regeringen ad diplomatiske kanaler og givet udtryk for EU's bekymring og generelle støtte til Amnesty Internationals arbejde på verdensplan.
Information, lørdag, s. 15 (05.10.2020)

Institutionelle anliggender

30 år efter genforeningen er Tyskland en europæisk succes
Kristeligt Dagblad bringer lørdag et interview med Friis Arne Petersen, der har arbejdet i over 40 år i udenrigstjenesten. Han takker nu af som dansk ambassadør i Berlin og tager fat på en ny karriere. “Vi er ved at bevæge os væk fra at se tyskerne som et militærparadefolk med verdensmagtfantasier. Tyskland er i dag nok det mindst uperfekte demokrati i Europa sammen med Danmark og Sverige. Og nu da Storbritannien vitterligt er på vej ud af EU, er Tyskland den mest naturlige partner for danske interessers varetagelse,” siger Friis Arne Petersen. ”Jeg synes, at det er rigtigt, at Merkel i sin politik i så høj grad betoner sammenhængskraften i Tyskland og Europa. Fordi vi ved, at der er disse splittelsestendenser. Personligt har jeg den oplevelse, at der er mange politikere, der tillader sig mere nationalisme og mere vokal kritik af EU, end de reelt økonomisk tør stå på mål for. De kan jo godt se i Polen og Ungarn, at de faktisk har været rigtig gode til at lade sig europæisere og få europæiske fordele,” siger Friis Arne Petersen, da snakken falder på Polen og Ungern og deres kamp mod kommunismen.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7 (05.10.2020)

Atlantisk opgør om bæredygtighed presser dansk makrelgigant
Dansk fiskeindustri er blevet frataget det attraktive MSC-mærke på grund af overfiskeri på den nordatlantiske makrel. Det skriver Børsen mandag. MSC-mærket, der er båret af forbrugerkrav om bæredygtighed er et afgørende adgangskort til hylderne hos de europæiske detailgiganter. Overfiskeriet skyldes ikke danske fiskere eller deres norske eller færøske kolleger, da de holder sig inden for aftalte kvoter. Det skyldes i stedet at Rusland, Island og Grønland er begyndt at fiske makrel. Det er den globale opvarmning, der har fået makrellen til at søge nordligere end før, så både islandske, grønlandske og russiske fiskere nu fanger makrel i stor stil. Der fiskes dermed langt mere på makrelbestanden end forudsat i en aftale fra 2014 mellem de historiske makrelnationer, EU, Færøerne og Norge, der ellers havde afsat en kvote til Island, Grønland og Rusland. Staterne uden for aftalen mener, at kvoten størrelsesmæssigt er på kanten af det useriøse. Ifølge Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO), som repræsenterer makrelfiskerne, har Rusland, Island og Grønland blæst på den kvote, de blev tildelt i EU, Færøerne og Norges fiskeriaftale. "Danske, norske og europæiske fiskere respekterer kvoter og lovgivning forankret i internationale aftaler. Men Grønland, Island og Rusland fisker så meget på bestanden, at fiskeriet ikke længere vurderes som bæredygtigt af MSC. EU kan rette sanktioner mod Grønland og Island, men har intet foretaget sig. Den tøven må høre op, hvis vi skal sikre bæredygtigt fiskeri i fremtiden," siger direktør for DPPO, Esben Sverdrup Jensen.
Børsen, mandag, s. 14-15 (05.10.2020)

Den nye feminisme giver følelser forrang og hæmmer den demokratiske dialog
Hans Bonde, professor, dr.phil. og forfatter, skriver i en kronik i Information blandt andet: "Den borgerlige offentlighed er udfordret af en ny kvindeoffentlighed, hvor følelser hersker over argumenter, og hvor kvindefavorisering er blevet en brandingstrategi. [...] Fælles for denne nye kvindeoffentlighed er, at der opereres med en uhæmmet partsinteresse, der skal modvirke mandssamfundets sammensværgelser med 'ubevidst bias' og ophængning af barrierer som 'glaslofter' overalt, hvor kvinder vil til tops. Ganske vist usynlige, men derfor desto mere snigende farlige. [...] Som modvægt til den påståede ubevidste bias mod kvinder er der nu overalt indført en både formel og uformel 'positiv særbehandling' af kvinder. For eksempel arbejdes der på en fifty-fifty-fordeling på prestigefyldte poster inden for danske kvoterede statslige bestyrelser, ved sammensætning af EU-Kommissionen og med jævne mellemrum også af danske og vesteuropæiske regeringer. [... ] Hele dette kvindelige favoriseringssystem legitimeres via en forestilling om, at det danner en modvægt til en omfattende negativ bias mod kvinder."
Information, mandag, s. 16-17 (05.10.2020)

EU kan tabe terræn i Nordsøen efter norsk-britisk aftale
Norge og Storbritannien har lavet en aftale om fiskeriet i Nordsøen, hvor der aftales forvaltning af fiskebestande, adgang til hinandens farvande samt mulige udvekslinger af kvoter. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Ifølge Dansk Fiskeriforening kan magtforholdet i Nordsøen ændre sig, da Norge og Storbritannien tilsammen kommer til at have hovedparten af kvoterne for flere vigtige fiskebestande i forhold til EU. "Indtil nu har det kun været EU og Norge, der har skullet lave aftaler om Nordsøen. At Norge og Storbritannien har en aftale, betyder, at de for dele af arealet og for flere af fiskebestandene til sammen har en større andel af kvoterne, end EU har," siger administrerende direktør Kenn Skau Fischer, Dansk Fiskeriforening, og tilføjer: "Det vender billedet i forhold til, hvordan magtbilledet har været indtil nu i Nordsøen, hvor EU i stort omfang har været storebror på fiskeriområdet. " Den administrerende direktør håber, at aftalen mellem Norge og Storbritannien kommer til at lægge pres på dialogen mellem Bruxelles og London.
Jyllands-Posten, mandag, s. 2 (05.10.2020)

Polen og Ungarn var aldrig blevet medlemmer af EU i dag. Det er skræmmende, at europæiske stater uhindret får lov til at afmontere demokratiet
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad mandag skriver Kim Valentin (V), medlem af Folketinget og medlem af Europaudvalget, og Jan E. Jørgensen (V), medlem af Folketinget og europaordfører, blandt andet: "Hvis polen og Ungarn havde søgt om medlemskab af EU i dag, havde de sandsynligvis fået et nej. De lever ikke op til basale menneskerettigheder - beskyttelse af minoriteter og frie og uafhængige domstole. Det hører til sjældenhederne, at dommere og advokater fra hele Europa går på gaden og demonstrerer. Men det gjorde de i Warszawa i begyndelsen af året for at protestere mod de retsreformer, som ifølge den polske højesteret, EU, OSCE og FN truer med at gøre en ende på retsstaten i Polen. Den polske regering har strammet kontrollen med domstolene og har blandt andet forbudt dem at indklage nationale love til EU-domstolen. Også i Ungarn har Victor Orbáns regering tiltaget sig politisk kontrol med domstolene. Som reaktion på coronavirussen har regeringen udvidet sine beføjelser på ubestemt tid. Loven blev kritiseret af Det Europæiske Råd, menneskerettighedsorganisationer og den ungarske opposition, fordi restriktionerne bryder med ytringsfriheden, retsstatsprincippet og demokratiske værdier. [...] Kommissionen har tidligere varslet at betinge udbetaling af EU-midler med respekt for retsstatsprincipperne. [...] Hverken Polen eller Ungarn kan overskue de økonomiske konsekvenser ved at forlade EU, og derfor er der god grund til at sanktionere medlemsstaterne, så det kan mærkes på pengepungen. [...] Det er skræmmende, at europæiske stater uhindret får lov til at afmontere demokratiet ved hjælp af demokratiske metoder. Derfor er vi også nødt til at sætte ind med hårde økonomiske sanktioner, så alle medlemslande finder ud af, at EU's grundlæggende værdier ikke står til diskussion."
Kilde. Kristeligt Dagblad, mandag, s. 10 (05.10.2020)

Interne anliggender

Kan coronakrisen blive 'Tysklands anden chance'?
I en klumme i Politiken søndag skriver Lykke Friis, direktør, Tænketanken Europa blandt andet: ”For første gang har østog vesttyskere oplevet, hvordan en krise udefra rammer dem på stort set samme måde. Det er ikke helt ligegyldigt i 30 året for Tysklands genforening. […] Endelig er det svært at komme uden om en sidste forskel i forhold til sidste års markering af Berlinmurens fald: Ligesom i størstedelen af resten af Europa har covid-19 udløst en stor skuffelse i Tyskland over USA's og Kinas krisehåndtering. Hvor tyskerne sidste år nærmest blot ventede på, at Merkel-æraen klingede ud ved forbundsdagsvalget i 2021, og dermed ikke efterspurgte tysk lederskab i Europa, er situationen i oktober 2020 markant anderledes. […] Et stort flertal af tyskerne har bakket op om kansler Merkels kursskifte, der muliggør, at der for første gang kan optages fælles gæld i EU-regi i den såkaldte genopretningsfond. Det samme gælder de tyske politikere, der dog langt fra er enige om, hvorvidt fonden er en engangsforanstaltning, eller om den skal gøres permanent efter coronakrisen. Merkels parti CDU har lagt sig på det første synspunkt; finansminister og SPD's kanslerkandidat Olaf Scholz på det andet.”
Politiken, søndag, s. 7 (05.10.2020)

Tusinder demonstrerer for bulgarsk magtskifte
Flere af mandagens aviser skriver, at Bulgariens hovedstad, Sofia, lørdag var præget af store demonstrationer med tusindvis af deltagere, som kræver regeringens afgang. EU-Kommissionen udtrykte onsdag bekymring over retssystemet i Bulgarien samt manglende fremskridt i bekæmpelse af korruption i landet. Også pressefriheden er under pres ifølge kommissionen. Bulgariens premierminister Boyko Borisov, som har været regeringsleder i næsten ti år, har nægtet at forlade posten, før hans periode udløber i marts 2021.
Berlingske, mandag, s. 8; Jyllands-Posten, mandag, s. 10; Politiken, mandag, s. 5 (05.10.2020)

Tysklands udenrigsminister på 30 års-dagen for tysk genforening: Vi tyskere ved, hvor svært det er at vokse sammen
I en international debat i Berlingske lørdag skriver Heiko Maas, Tysklands udenrigsminister (SPD) blandt andet: ”Jetzt wächst zusammen, was zusammengehört (Nu vokser sammen, hvad der hører sammen.) Enhver i Tyskland kender dette citat af den forhenværende forbundskansler Willy Brandt. […] Men ser man lidt nærmere på Willy Brandts udsagn, kan man blive lidt i tvivl, om han nu virkelig udelukkende tænkte på Tyskland. For allerede dagen efter Murens fald talte han om ”noget stort (...), at Europas dele vokser sammen igen.” Tysklands genforening og den europæiske forening - det ene kan ikke adskilles fra det andet. […] “Mere Europa” er derfor ikke den pris, som vi tyskere har måttet betale for genforeningen - men endnu en historisk bedrift. Derfor er det kun konsekvent, at skrive “virkeliggørelsen af et forenet Europa" ind i netop den artikel af vores forfatning, der i sin tid rummede vores bestræbelser efter den tyske genforening. De vigtige milepæle derefter er kendt: Skabelsen af den Europæiske Union igennem Maastricht-traktaten, den Økonomiske og Monetære Union, Lissabontraktaten i sin nutidige form og, frem for alt, tiltrædelsen af landene i Central- og Østeuropa, hvis frihedsvilje og handekraft er blevet den afgørende impuls til en bredere europæisk enhed - ikke kun som et større indre marked, men også som værdifællesskab. […] Og under vores EU-formandsskab vil vi gå endnu længere og videre: Når vi styrker hele Europa, skal vi være sociale og nytænkende. Når vi udformer en bæredygtig europæisk økonomi med ambitiøse mål for klima- og miljøbeskyttelse. Og når vi enes om det næste EU-budget - rodfæstet i vores fælles værdier. Sådan opstår et Europa, der kan forsvare sine værdier og håndhæve sine interesser i verden. Fra rekvirering af medicin og vacciner, over krisehåndtering i nabolaget og til en mere aktiv deltagelse i de kommende digitale forandringer. Her betyder ”mere Europa” mere fælles suverænitet, mere handlekraft, mere indflydelse i morgendagens verden.”
Berlingske, lørdag, s. 11 (05.10.2020)

”Da coronaen ramte, tænkte jeg, dette er apokalypsen, vi er færdige”
De seneste år er turisterne strømmet til Portugal, der tre gange i træk er blevet kåret til årets bedste rejseland skriver Jyllands-Posten lørdag. Men kan den portugisiske succeshistorie overleve coronakrisen? ”Alt det, Portugal har tilbudt besøgende forud for dette, vil være uændret på den anden side. Vi vil gøre vores til at sikre, at et besøg i Portugal også fremover bliver en uforglemmelig oplevelse,” siger Portugals nordiske turistchef, Stig Sommerfeldt Kaspersen. Turismen er blevet et guldæg for Portugal, som gennemlevede en dyb og langvarig recession i forlængelse af finanskrisen. EU kom i 2011 Portugal til undsætning med en hjælpepakke på 78 milliarder euro. Som modydelse gennemførte den konservative regering en streng sparekur, som barberede de offentlige budgetter ned til et minimum. Det virkede, men i 2015 var Portugal på randen af kollaps. Arbejdsløsheden var tårnhøj, fattigdommen voksende, og mange unge pakkede kufferten for at søge lykken i udlandet. Men mod alle odds lykkedes det den socialistiske premierminister Antonio Costa, som blev valgt i 2015, at vende skuden. Sammen med finansminister Mario Centeno og vicefinansminister Ricardo Mourinho iværksatte han en politik, der stik imod EU's dogmer om sparepolitik bestod af lige dele velfærdsgoder og budgetdisciplin.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 8-10 (05.10.2020)

Klima

Aarhus Universitet: Vi politiserer ikke, men bidrager med løsninger på klimamål
I et debatindlæg i Altinget skriver Connie Hedegaard og Brian Bech Nielsen, henholdsvis bestyrelsesformand og rektor, Aarhus Universitet, blandt andet: "Tirsdag den 29. september foreslog vi i en kronik i Altinget, at Aarhus Universitet i samarbejde med de andre universiteter og landbrugserhvervene bør etablere et nationalt center, der skal bidrage med løsninger til at understøtte overgangen til et mere bæredygtigt landbrug til gavn for vores klima og natur. [...] Ifølge EU's biodiversitetsstrategi skal 30 procent af jorden skal være beskyttet natur i EU i 2030. For Danmark alene vil det svare til cirka 1,3 millioner hektar. Selv om der er divergerende opfattelser af, hvad der kan defineres som beskyttede naturarealer, ligger Danmark langt under målsætningen - med flere gange 100.000 hektarer. Et nationalt forskningscenter for bæredygtig omstilling af landbruget kan finde løsninger, som muliggør en omlægning af denne størrelse."
Altinget, mandag (05.10.2020)

Cepos: Sådan skal udledning af drivhusgasser prissættes
I et debatindlæg i Altinget mandag skriver analysechef i Cepos Otto Brøns-Petersen blandt andet: "Desværre er vi havnet med en politisk bredt accepteret målsætning, den såkaldte 70 procents-målsætning. [...] Der er flere problemer med det mål. Det er for det første nationalt og tager ikke hensyn til, om udledningerne stiger i udlandet. Det kaldes lækage. I det hele taget er målet helt afkoblet fra den kommende klimapolitik i EU, som ellers er det naturlige forum for Danmark. Det er EU – ikke medlemslandene – som deltager i Paris-aftalen, og EU regulerer en stor del af de danske udledninger (dem i den såkaldte kvotesektor). I værste fald vil den nye klimaaftale i EU bare indregne den danske reduktion på 70 procent i EU's nye reduktionsmål, så andre lande kan udlede tilsvarende mere. For det andet vil 70 procents-målet være samfundsøkonomisk dyrt at opfylde. [...] Hvordan sikrer man så omkostningseffektivitet? Det simple svar er ved at have en ensartet pris på at udlede drivhusgasser, hvor alle former for udledninger er omfattet. Og her er en lidt nærmere forklaring. For det første bør EU's klimapolitik indrettes, så der er en ensartet pris på tværs af lande og sektorer. EU råder med kvotesystemet over det mest omkostningseffektive redskab, og det bør forbedres og justeres til at håndtere den mere ambitiøse klimapolitik i EU (EU-kommissionen lægger op til reduktion på mindst 55 procent i 2030). Danmark bør gøre sin indflydelse gældende, så kvotesystemet styrkes, dækker flest mulige udledninger og kan anvendes til også at leve op til forpligtelser uden for kvotesystemet. Det hænger ikke sammen at ville en ambitiøs klimapolitik og så ikke lægge hovedindsatsen, hvor den virkelig tæller: I EU. For det andet bør særlige danske reduktionsmålsætninger – hvad enten de som 70 procents-målet er selvvalgte eller skyldes nationale krav fra EU – opfyldes med en ensartet afgift, der er høj nok til at nå målet."
Altinget, mandag (05.10.2020)

Europa har brug for en samtale om klimapolitikken
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver Bjørn Lomborg, direktør for Copenhagen Consensus, adjungeret docent på Stanford Universitets Hoover Institution blandt andet: ”EU vil gerne ses som den globale leder inden for klimaindsatsen. Derfor lovede den en større reduktion ved klimaforhandlingerne i Paris i 2015 end noget andet land. Nu ønsker EU at øge sit løfte fra en reduktion i udledninger på 40 pct. under 1990-niveau i 2030 til 55 pct. Desværre er dette en enormt dyr måde at opnå så godt som intet på. […] Vi glemmer tit, at der også er omkostninger forbundet med klimapolitikker, da de tvinger økonomier til at bruge dyrere og mindre pålidelig energi. FN's klimapanels seneste gennemgang af 128 analyserede klimapolitikker viser, at der er reelle omkostninger forbundet med dem alle. Derfor bør enhver fornuftig diskussion tage i betragtning, om de ekstra globale fordele for klimaet opvejer EU's ekstra energiomkostninger. […] Rosværdigt nok har EU altid foretaget omkostningsoverslag for sine klimapolitikker. Desværre har disse som regel været enormt undervurderede. Akademiske undersøgelser viser, at de virkelige omkostninger for klimapolitikken i 2020 er fire gange højere end det optimistiske EU-overslag, og de virkelige omkostninger for den oprindelige politik med 40 pct. i 2030 er tre gange dyrere. […] EU bør gøre noget smartere. Det grundlæggende problem med klimapolitik, der skifter til nul-CO2 nu, er, at den er dyr. Det betyder, at rige velmenende europæere har råd til den, men globalt sker der ikke noget. I stedet skal vi fokusere på at investere dramatisk mere i nul-CO2-forskning og udvikling. Hvis vi kan innovere prisen på fremtidens grønne energi ned under fossile brændstoffer, vil alle skifte, ikke blot i Europa, men i Kina, Indien og Afrika. Denne politik ville koste langt mindre, og i løbet af århundredet ville den gøre meget mere for at forbedre klimaet. […] Europa har hårdt brug for en samtale om klimapolitikken. Lad os ikke blive husket som den generation, der skar temperaturer med mindre end en hundrededel af en grad til en pris på tusindvis af milliarder euro.”

I en klimakommentar i Politiken lørdag skriver Peter Birch Sørensen, klimakommentator blandt andet: ”Dansk Industri, Dansk Metal og regeringen synes enige: Lad os satse på, at der snart kommer en god teknologisk klimaløsning. […] Hovedkravene var, at virksomheder omfattet af EU's CO2-kvotesystem - det vil sige energisektoren og den mest energitunge del af industrien - ikke må pålægges en yderligere CO2-afgift ud over den kvotepris, de i forvejen betaler, og at en grøn skattereform i det hele taget ikke må give højere omkostninger for virksomhederne. DI regner i sit hovedscenarie for udviklingen i EU med, at prisen på CO2-kvoter stiger fra det nuværende niveau på omkring 200 kroner per ton til cirka 400 kroner i 2030. DI lægger op til, at virksomheder uden for kvotesektoren skal betale en CO2-afgift svarende til kvoteprisen. […] Man kan ikke forvente af en interesseorganisation som DI, at den ligefrem beder om, at dens medlemmer bliver pålagt en omkostningsstigning i forhold til deres udenlandske konkurrenter. Men kæden hopper af for DI og støtterne i Dansk Metal, når de kræver, at danske virksomheder skal kompenseres for den omkostningsstigning, der følger af den forventede stigning i EU's CO2-kvotepris. Den omkostningsstigning vil også blive pålagt de konkurrerende virksomheder i EU, så reelt kræver DI, at en grøn skattereform skal forbedre danske virksomheders konkurrenceevne, der i forvejen er bomstærk, som det kan aflæses af Danmarks tordnende overskud på betalingsbalancen.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 33; Politiken, lørdag, s. 14 (05.10.2020)

Konkurrence

EUs kamp mod europæiske skattely
Niels Fuglsang, MEP (S), skriver i en kommentar i Berlingske søndag blandt andet: "EU led for mig at se årets største nederlag, da afgørelsen om, at Irlands skatteaftale med Apple var ulovlig, blev annulleret af EU-domstolen. På den måde blåstemplede EU-domstolen altså, at Apple kan nøjes med at betale 0,005 pct. i skat ved en konkurrenceforvridende særaftale. Årsagen er, at der ikke, til trods for intentionerne blandt flertallet, er tilstrækkelig lovhjemmel til, at vi i EU kan forhindre en medlemsstat i at give specielle fordele til specifikke multinationale virksomheder. En fordel, der i dette tilfælde har foræret Apple 13 mia. euro gratis over årene. [...] Heldigvis har EUs konkurrencekommissær Margrethe Vestager nu anket dommen. "Vi bliver nødt til at fortsætte med at bruge alle de værktøjer, vi har til rådighed," sagde hun forleden. Hvor godt det end er, at EU fortsætter kampen for fair skattepraksis, står problemet dog stadig: Hvilke værktøjer er det egentlig, vi har til rådighed? Der er tilsyneladende ikke lovhjemmel i den nuværende EU-lovgivning. Skal Vestager lykkes, er det altså afgørende med en ny fælles skattepolitik. Jeg foreslår, at vi ændrer på lovgivningen eller tilpasser EUs konkurrencelovgivning til at omfatte disse konkurrenceforvridende skatteaftaler. Kun sådan kan vi aftvinge skat af virksomheder i europæiske skattely ved at indføre en fælles bund under selskabsskatten - gerne 20 pct. - for at stoppe ræset mod bunden."
Berlingske, søndag, s. 45 (05.10.2020)

Migration

UNHCR-chef: Folk skal have ret til at få asylbehandling på europæisk grund
Ifølge FN's flygtningehøjkommissær Filippo Grandi er der positive takter i det udspil til en ny europæiske asylpolitik, som EU-Kommissionen leverede for små to uger siden. Det skriver Altinget mandag. Han glæder sig over, at muligheden for at lægge asylbehandlingen uden for EU, ikke er med i udspillet. "Der må ikke være nogen form for det, vi kalder eksternalisering. Folk skal have ret til at komme til Europa på europæisk territorium for at få deres asylansøgning bedømt," siger Filippo Grandi. I pagten er der fokus på at få gjort asylsystemet hurtigere og mere effektivt, med ekspresbehandling af dem, der ser ud til at have en dårlig sag, og fokus på at få dem, der ikke opnår asyl, sendt hjem igen. Han understreger, at en effektivisering af asylsystemet ikke må gå ud over kvaliteten af sagsbehandlingen. Kun hver tredje afviste asylansøger i EU bliver i dag reelt sendt ud. En række nye tiltag skal ændre på dette, herunder blandt andet en ny særlig udsendelseskoordinator på EU-plan.
Altinget (05.10.2020)

Vilde ideer skal stoppe migrantbåde
Politiken skriver lørdag, at den britiske regering har besluttet at stoppe både med migranter over kanalen - og alle metoder er under overvejelse. Den britiske regering er under pres for at bremse tendensen, derfor har indenrigsministeriet sat gang i en idéudvikling. Den idéudvikling er blevet meget offentlig efter læk til pressen sidste uge. Efter sigende er Priti Patel, som er britisk indenrigsminister, rasende over lækket af de interne overvejelser, som beskrives som en ”brainstorm”. Ikke mindst fra den indvandringskritiske leder af Brexitpartiet Nigel Farage er regeringen under pres for at handle. Nigel Farage har gennem sommeren udstationeret sig selv ved den britiske sydkyst for at optage videoer af sig selv på migrantovervågning. Torsdag bekræftede Indenrigsministeriets øverste embedsmand til britiske parlamentsmedlemmer, at ”alle muligheder er på bordet” for at bremse det stigende antal både over kanalen. Migranter og flygtninge kommer for tiden til fordelingscentre i Storbritannien, hvorfra de bliver sendt videre til britiske opholdssteder, hjemsendt eller returneret til andre EU-lande. Storbritannien er stadig med i EU's såkaldte Dublin-regler under Brexits overgangsperiode indtil nytår, der i visse tilfælde tillader tilbagesendelse af asylansøgere til andre EU-lande. Denne mulighed bortfalder efter nytår medmindre Storbritannien laver en aftale med EU eller bilateralt med eksempelvis Frankrig.
Politiken, lørdag, s. 9 (05.10.2020)

Retlige anliggender

Arbejdsgiveren er den, som kan hyre og fyre og betaler lønnen
I en dom fra den 16. juli 2020 fastslår EU-Domstolen, at den virksomhed, med hvem internationale lastbilchauffører indgår ansættelseskontrakter med, ikke nødvendigvis skal betragtes som deres respektive arbejdsgiver. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Sagen omhandlede en virksomhed fra Cypern, AFMB Ltd, der indgik "flådestyringsaftaler" med transportvirksomheder i Nederlandene. AFMB Ltd indgik desuden i forskellige perioder mellem den 1. oktober 2011 og den 26. maj 2015 ansættelseskontrakter med flere internationale lastbilchauffører, der ligeledes havde hjemme i Holland. Heraf fulgte, at de var underlagt ledelsesbeføjelser fra de forskellige transportvirksomheder. Både virksomheden og chaufførerne mente, at sidstnævnte var deres retmæssige arbejdsgiver. Raad van bestuur van de Sociale verzekeringsbank (bestyrelsen for den sociale sikring, Holland) mente i stedet, at de nederlandske transportvirksomheder var deres respektive arbejdsgiver. Sagen endte ved den nationale ret i Holland, hvor Centrale Raad van Beroep (appeldomstolen i sager vedrørende social sikring og tjenestemænd, Holland) besluttede at udsætte sagen med henblik på forelæggelse af spørgsmål for EU-Domstolen.
Jyllands-Posten, mandag, s. 18 (05.10.2020)

Sikkerhedspolitik

Italiens pinlige knæfald for Kina
Jyllands-Postens leder skriver lørdag blandt andet: “Den syditalienske havneby Taranto er ikke et naturligt stop for containerskibe i fast rutefart mellem Europa og Asien. Derimod er den en af Italiens største flådebaser og tillige essentiel for bl.a. Natos reaktionsstyrker. […] Den kinesiske stats entré i Taranto indgår i opbygningen af et globalt edderkoppespind, hvor stadigt flere punkter på verdenskortet indfanges i det såkaldte Belt and Road Initiative, der også kendes som ”den nye silkevej”. På overfladen er der tale om et projekt, som skal etablere en landbaseret logistikkorridor fra Kina via Centralasien til Europa og Eurasien som alternativ til søvejen via Suez. Da Kina er verdens største økonomi efter USA og EU, kan projektet have langsigtet kommerciel mening, men det er ikke den primære faktor bag de enorme milliardbeløb, som den kinesiske stat investerer. […] Data viser, at over 40 pct. af Kinas handel i dag foregår med de lande, der har involveret sig i silkevejsprojektet, og der er grund til at tro, at andelen vil vokse, da Kina ad den vej økonomisk-politisk søger at kontrollere stadigt større dele af verden i det magttomrum, som USA har efterladt. Udviklingen er stærkt bekymrende, og når et dybt forgældet Nato-land som Italien begynder at flette fingre med Kina og takker ja til milliardinvesteringer fra den kinesiske stat, er det et advarselstegn, som både EU og Nato må reagere på. […] I denne uge har USA's udenrigsminister Mike Pompeo i Rom gjort det klart for den italienske regering, at den er ude på et skråplan. Kina investerer ikke for at glæde Italien, men alene for at gavne Kina, lød den velanbragte advarsel.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 30 (05.10.2020)

Udenrigspolitik

Aftale. Hvad vil USA's næste præsident stille op med Iran?
Politiken bringer søndag en analyse af Misha Zand, Iran-analytiker. Hun skriver blandt andet: ” Ny atomaftale kan blive sværere for Biden end for Trump. Præsident Trump har præcis én måned til at indgå en ny og bedre atomaftale med Iran, som han højt og helligt lovede verden for fire år siden. Det er pænt urealistisk. Men i hvilken retning kan vi så forvente, at USA's 46. præsident driver landets Iran-politik? […] Den gængse fortælling blandt mange analytikere i Washington er i dag, at Trump i virkeligheden gerne vil have en ny atomaftale med iranerne, men han har desværre omringet sig med rådgivere, som modarbejder hans ønsker. I mellemtiden raser konflikten mellem Iran og USA. Fra mudderkastning på Twitter til missiler mod amerikanske faciliteter i Bagdad virker situationen uholdbar. Hvis du spørger den iranske regering, vil deres officielle svar være, at det er ligegyldigt for amerikansk udenrigspolitik, hvem der sidder i Det Hvide Hus. […] Men Biden får det ikke nemt efter valget. Det bliver nemlig svært for ham at vende tilbage til atomaftalen, fordi han arver Trumps politik, og en nulstilling af Trumps sanktionsregime betyder også annullering af sanktioner mod Irans åndelige leder, udenrigsministeren samt en række personer og organisationer, der kan skabe problemer for Biden indenrigspolitisk. Det vil eksempelvis til enhver tid være mere kontroversielt at slette Irans revolutionsgarde fra USA's terrorliste, end da Trump tilføjede den til listen sidste år. […] Ligegyldigt hvem, der driver USA's Iran-politik de næste fire år i Det Hvide Hus, skal relationen imellem de to lande genforhandles. Og atomaftalen er et godt sted at starte.”
Politiken, lørdag, s. 6 (05.10.2020)

Efter Hongkong er Taiwan næste offer på Kinas huggeblok
Berlingske bringer søndag en kommentar af Jonas Parello-Plesner, direktør for Alliance of Democracies Foundation og senior Policy Fellow, German Marshall Fund, Washington DC. Han skriver blandt andet: "Kina angriber Taiwan. Det er et mareridtsscenarie. Men i disse år indfris vores negative forventninger desværre oftere. [...] Det demokratiske Taiwan står som næste offer på Kinas huggeblok. Derfor er det nødvendigt at stille spørgsmålet, hvad demokratiske lande anført af USA ville gøre, hvis Folkerepublikken Kina faktisk gjorde alvor af truslerne om at indtage Taiwan militært. [...] USA har en uformel sikkerhedsforpligtelse over for Taiwan, der bl.a. medfører, at USA forsyner Taiwan med våben. Målsætningen var oprindeligt at opretholde en militærmagtbalance lokalt i Strædet, men over årtier har Kina kanaliseret enorme midler ind. På det seneste har USA dog skruet betydeligt op for samarbejdet med Taiwan - også militært for at forbedre balancen. Kina prøver både at true USA og andre lande til tavshed om Taiwan med sin såkaldte et-Kina politik. Det at Danmark og andre lande anerkender, at der er ét Kina som repræsenteres i FNs organisationer betyder bestemt ikke, at vi har sagt ja til en kinesisk militær overtagelse af Taiwan. Realiteten, som en række toneangivende europæiske politikere også skrev et debatindlæg i franske og tyske aviser om for nylig, er, at det er Kina, som rykker på status quo omkring et-Kina politikken. I EU må man tage bestik derefter og handle for at sikre balancen. Det kan vi gøre ved at udbygge samarbejdet med Taiwan blandt verdens demokratier. [...] Kinas stigende autoritære udvikling og dets konkrete skridt i Hongkong viser, at vi blandt demokratier må forberede os på de mest negative scenarier. Og hvis Kina angriber Taiwan, vil det være USA, som er den afgørende leder af den frie verden - også militært. Men vi skal støtte op med alle midler. Allerede nu bør der både i EU og i NATO - bag lukkede døre - gennemtænkes scenarier, så vi har mere i ærmet end blot de vanlige presseudtalelser, der udtaler bekymring, som det mestendels blev til med Hongkong. Demokratiet -også i Taiwan - er værd at kæmpe for. I den kommende tid er det op til os alle sammen at gøre det."
Berlingske, søndag, s. 42-43 (05.10.2020)

I Rusland kalder de ham "NATOs specialist i invasioner"
På russiske sociale medier hænges den danske venstremand og næstformand for Europabevægelsen, Jens-Kristian Lütken, ud som bevis for Vestens hemmelige indblanding i protesterne i Hviderusland. Den 13. september ankom til Grodno i Hviderusland med formålet at skabe nogle lokale kontakter i civilsamfundet, som man eventuelt kunne samarbejde med på den anden side af et regimeskifte. Han var klar over, at der var en risiko for, at hans besøg blev misbrugt. Fra da Lütken satte første fod på hviderussisk jord, var der nogle i buskene, der fulgte med, og dokumenterede det hele på foto og video. "Som det skulle vise sig, kom den udenlandske gæst ikke kun for at "se" på optøjerne, men også for at mødes med de lokale ledere af modstandsbevægelsen," skriver den regimevenlige Telegram-kanal De Gule Blommer i et opslag, der er blevet set 33.000 gange.
Berlingske, søndag, s. 28-30 (05.10.2020)

Kampen om USAs Højesteret er tegn på et dysfunktionelt demokrati
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Pierre Collignon, debatredaktør blandt andet: ”Amerikanske politikerne burde indse, at det er bedre at vinde politiske kampe i parlamenter end ved domstole. […] Det er faktisk ikke sundt, når en højesteretsdommers død kan udløse politiske chokbølger. Mens sørgende venstreorienterede lagde blomster foran den amerikanske højesteret, meddelte den republikanske senatsleder, Mitch McConnell, at han nok skal sørge for, at præsident Donald Trump kan få godkendt en ny dommer til USAs Højesteret som erstatning for Ginsburg. […] Det handler om at finde den rette balance i magtens treenighed. Vi er også i Europa følsomme over for, om EU-Domstolen og Menneskerettighedsdomstolen udvider rettigheder, der snarere burde have været genstand for lovbehandling i parlamenterne. Når det sker, er det op til politikerne at vedtage ny lovgivning, nye traktater eller erklæringer, som giver domstolene en klarere retning at dømme ud fra.”
Berlingske, lørdag, s. 3 (05.10.2020)

Tyrkiet sætter syriske soldater ind i Kaukasus
For tredje gang på få år kan Rusland og Tyrkiet være på vej i totterne på hinanden skriver Politiken lørdag. Dødstallet stiger i den genopblussede krig om Nagorno-Karabakh, hvor Tyrkiet og Rusland er engageret på hver sin side i striden. De seneste to år har Rusland og Tyrkiet støttet hver sin side i den libyske borgerkrig i Nordafrika. Putin har sat lejesoldater fra det såkaldte Wagner-korps ind på de østlibyske oprøreres side og Erdogan har både sat egne tyrkiske soldater og syriske lejesoldater ind til støtte for den FN-anerkendte regering i Tripoli. Flere hundrede soldater og et ukendt antal civile er dræbt. Men hverken Armenien eller Aserbajdsjan har travlt med at indgå en våbenhvile i Kaukasus - og de er slet ikke interesseret i at få påtvunget russiske fredsbevarende soldater, hvilket Moskva tidligere har foreslået. Ingen af staterne ønsker at Rusland skal være tilbage som bestemmende magt. ”Det er ikke nyt, at der åbnes ild langs skillelinjen mellem de to lande,” siger Tom Trier, tidligere rådgiver vedrørende Nagorno-Karabakh ved EU's Fælles Udenrigstjeneste i Bruxelles og i øjeblikket senioranalytiker ved EU's Monitoreringsmission i Georgien.
Politiken, lørdag, s. 16 (05.10.2020)

Detaljer

Publikationsdato
5. oktober 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark