Mandag den 7. maj

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Frihandelsaftale med USA: Mens Trump truer med ståltold, øjner EU et sydamerikansk handelseventyr
Danske rederier er to måneder efter Donald Trumps handelskrigserklæring mod Kina begyndt, at mærke konsekvenserne, det skriver Børsen mandag. “Der er kommet en nervøsitet i markedet i kølvandet på det her, og det får folk til at frygte, at andre varegrupper end stål og aluminium bliver ramt,” siger Jan Rindbo, administrerende direktør i tank- og tørlastrederiet Norden, hvor transporter til og fra USA til resten af verden udgør en femtedel af dets samlede last. Det er dog for tidligt at udregne eventuelle økonomiske konsekvenser, men flere ting peger i retning af en ny markedssituation. Ifølge udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) er verdens største økonomi grundlæggende tilhænger af global samhandel. “Jeg tror, at der i USA grundlæggende er en forståelse for, at globaliseringen er en fordel. Men de har haft nogle problemer med at få middelklassen til at få del i den vækst og udvikling, der har været. Det har dannet grobund for nogle kræfter, der siger, at hvis vi bare lukker grænserne, bygger en mur og indfører toldmure, så vil arbejdspladserne ikke forsvinde,” siger Anders Samuelsen. Han kæmper lige nu for at påvirke beslutningstagere i USA i retning af mere frihandel, og var i sidste uge på besøg i Houston for at åbne et nyt dansk generalkonsulat. I en analyse skriver Hakon Redder, uderigsredaktør fra Børsen, mandag: ”Verden skælver, fordi USA's præsident, Donald Trump, er gået i ringen med Kinas Xi Jinping, Tysklands Angela Merkel, Nordkoreas Kim Jung-un og snart Irans Hassan Rohani. Nøgternt kan man hævde, at stort set ingen af Trumps trusler er ført ud i livet. At nervøsiteten, der især har ramt tørlast- og containerrederier, er overdrevet. Merkel og EU har fået en ekstra måneds respit med USA's told på stål og aluminium. Den varslede told på 25 pct. på import fra Kina for i alt 160 mia. dollar er ikke iværksat.” Per Nyholm, publicist, tidligere udenrigskorrespondent, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag: ”Hvad kan Europa stille op? Meget lidt. At amerikansk told på europæiske varer vil blive besvaret med europæisk told på amerikanske varer, siger sig selv, men vil ikke bedre på en uholdbar transatlantisk situation. Europæerne ser frem til Trumps afgang. Ingen aner, hvem der måtte erstatte ham i 2020 eller 2024, om han holder så længe. Måske bliver det bare værre. Europæerne kan rykke sammen og demokratisere deres union, herunder lytte til kontinentets små nationer, ikke blot de tunge stater, mere fællesskab, mindre formalisme. Dette vil indebære et større politisk rengøringsarbejde, som den siddende kommission i Bruxelles næppe magter,” skriver Nyholm. Jyllands-Posten bringer lørdag en stor artikel om frihandelsaftalen, hvor generaldirektøren for verdenshandelsorganisationen WTO, Roberto Azevêdo, giver sit syn på hele situationen. Direktøren påpeger, at de største medlemslande er faretruende tæt på en destruktiv handelskrig og af samme grund udvikler verdenshandelen sig ikke, som den burde under et globalt økonomisk opsving. Politiken skriver søndag, at trods USA's benspænd for frihandel er EU og fem lande i Sydamerika tæt på at indgå en handelsaftale. For EU er en af de største forventninger til aftalen, at de europæiske lande kan sælge flere af deres biler og maskiner til de sydamerikanske Mercosur-lande.
Kilder: Børsen, mandag, s. 6-7; Jyllands-Posten, søndag, s. 22; Jyllands-Posten, lørdag, s. 10-11; Politiken, søndag, s. 10

Migration: EU's kamp med migration
Antallet af migranter, der kommer til Europa over Middelhavet, fortsætter med at falde, men langt flere mister livet, efter at EU har skærpet kampen mod migration. Det viser tal fra FN's flygtningeorganisation i Italien, der fortsat er det land, der modtager flest migranter i Europa. Italien har i årevis været den helt store indgangsport til Europa, og i 2016 hvor tilstrømningen toppede, flygtede 181.000 flygtninge og migranter over Middelhavet og kom denne vej ind i Europa. Samme stigning i dødsrate tegner sig på den anden hovedrute til Europa; fra Marokko og Algeriet til Spanien. Det skriver Jyllands-Posten søndag, som også bringer en reportage af den europæiske flygtningekrise. Avisen skriver, at EU-Kommissionen tidligere på ugen fremlagde sit forslag til næste flerårige budget. Den budgetpost, der skal skrues mest op, er til migration og bevogtning af den ydre grænse. Bevillingen skal næsten tredobles til 260 milliarder kroner over syv år. Selvom flygtninge- og migrantstrømmen mod Europa er faldet mærkes dette ikke på den græske ø Lesbos, hvor en del af de 15.000 flygtninge og migranter, der er strandet på de græske øer, opholder sig. Flygtningene venter på enten asyl eller på at blive deporteret tilbage til Tyrkiet ifølge den aftale, EU har indgået med Tyrkiet. Det skriver Politiken søndag. Både Berlingske og Jyllands-Posten skriver lørdag, at en mindre gruppe demonstranter prøvede at vælte en af politiets busser under en protest mod EU's flygtningepolitik. Øen har stort set været lukket ned på grund af en strejke, der skulle tydeliggøre indbyggernes modstand mod den aftale, EU indgik med Tyrkiet i 2016. Politiken skriver søndag, at virkeligheden er den, at EU står i stampe, når det handler om at revidere den fælles asylpolitik, den såkaldte Dublin-forordning. ”Landene ved de ydre grænser har fundet en fælles stemme og forsøger at tvinge EU til at fordele ansvaret for asylansøgere mere ligeligt. De frygter, at en kommende revision af Dublin ikke for alvor vil fjerne byrden fra deres skuldre,” siger Marie De Somer, senioranalytiker i tænketanken European Policy Centre. Hun fortæller, at EU under det nuværende bulgarske formandskab arbejder på en model, hvor der vil indføres en tvungen omfordeling af asylansøgere i perioder med ekstraordinært mange ansøgere: ”Gulerodselementet består i at lokke EU-medlemslandene til at tage imod asylansøgere med økonomiske incitamenter – 30.000 euro per ansøger. Oveni er der planer om at koble dele af EU-budgettet til integration af asylansøgere,” siger Marie De Somer. Flere central- og østeuropæiske lande, anført af Ungarn og Polen, vil dog ikke være med til dette og Ungarns premierminister, Viktor Orban, forsikrede i sit ugentlige radiointerview, at han ikke vil tøve med at blokere for EU's budget. Også Sverige har været ude med deres meninger vedrørende flygtninge i EU. Det svenske Socialdemokrati mener, at Sverige har taget imod for mange flygtninge i de seneste år. Statsminister, Stefan Löfven, og hans migrationsminister, Heléne Fritzon, siger, at Sverige ikke skal tage imod flere asylansøgere end hvad der er rimeligt i forhold til landets befolkning. Det skriver Information lørdag. Löfven mener at de svenske straffe skal skærpes for menneskesmugling. Den svenske regering vil arbejde for, at landets grænsekontrol ved de indre grænser, blandt andet ved Øresundsbroen, skal bestå efter november i år, hvilket går imod EU's linje.
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 7-8; Politiken, søndag, s. 5, 8-15; Jyllands-Posten, lørdag, s. 15; Berlingske, lørdag, s. 19; Information, lørdag, s, 10;

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Britisk lokalvalg styrker konservativ Brexitfløj
Selvom Labour gik benhårdt efter at vinde konservative kommuner i London, lykkedes det ikke. Labour håbede, at de konservative vælgere ville være så vrede over Brexit, at de i stedet ville stemme på Labour, der ønsker en blødere udgave af Brexit. Lettelsen for den konservative premierminister, Theresa May, var derfor stor efter lokalvalget. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Børsen skriver mandag, at hvis man dykker ned i tallene, står den hårde Brexitfløj i Det Konservative Parti som valgets store sejrherrer. Men det konservative resultatet skyldes først og fremmest, at Brexitvælgerne forlod det EU-kritiske parti UKIP, der tabte 123 af 126 byrådspladser, og i stedet stemte konservativt. “For Theresa May demonstrerer resultatet, hvorfor hun bliver opfattet som fange af Brexitfløjen i sit parti,” skriver ITV News' politiske redaktør Robert Peston i en analyse. ”Valgresultatet øger dermed presset på Labours interne splittelse for og imod Brexit. Partiets officielle strategi om at støtte Brexit på den ene side og ønske sig en toldunion med EU på den anden, betød nemlig, at partiet hverken gik frem blandt Brexitvælgerne uden for storbyerne eller blandt modstandere af Brexit, der i stedet gav det mindre oppositionsparti Liberaldemokraterne et drømmevalg efter en kampagne direkte imod Brexit,” skriver Børsen. Den britiske regering ønsker at forlade EU's toldunion, men kæmper endnu om, hvad Theresa May skal bede EU om i stedet. “Det er virkelig op ad bakke, hvis man skal finde en løsning i tide. Det er ekstremt sent, briterne er begyndt at have en reel diskussion om, hvad man gør ved spørgsmålet, for det har været klart fra begyndelsen, at der ville blive et problem med toldunionen,” lyder det fra Lasse Hamilton Heidemann, der er EU-konsulent på Dansk Erhvervs kontor i Bruxelles. Toldpartnerskabet er for May løsningen på et ellers umuligt problem. Det imødekommer de konservative oprørere i parlamentet, der vil blive i en toldunion med EU for at undgå handelsforhindringer for virksomheder. Hverken EU, ledende ministre eller sammenslutningen af de hårdeste konservative Brexitforkæmpere i parlamentet tror dog på, at toldpartnerskabet kan fungere i praksis. Det skriver Børsen mandag.
Kilder: Jyllands-Posten, lørdags, s. 14; Børsen, mandag, s. 20-21

Sikkerhedspolitik: DF vil straffe Erdogan og smide Tyrkiet ud af NATO
Både BT og Jyllands-Posten skriver mandag, at Tyrkiet ikke længere hører til i NATO og bør smides ud af alliancen. BT skriver, at ifølge Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, EU-parlamentariker, og udenrigsordfører Søren Espersen har Tyrkiet i de senere år konsekvent modarbejdet Vestens interesser, så landet hverken hører hjemme i NATO eller EU. “I de 15 år, Erdogan har stået i spidsen for Tyrkiet, har vi set en nyorientering, hvor det efterhånden må stå fuldstændig klart, at Erdogan ikke ser en vestlig fremtid for sit land. Det gælder ikke mindst i forsvars- og udenrigspolitikken. Han køber våbenmateriel i Rusland og har lavet en ny alliance med Rusland og Iran. Og i Syrien synes man mere optaget af at bekrige kurdere end at bekrige Islamisk Stat, og det er i direkte modsætning til den linje, som USA lægger,” siger Morten Messerschmidt til BT. Jyllands-Posten skriver, at Venstres udenrigspolitiske ordfører, Michael Aastrup Jensen, er dybt uenig med DF. “Der er mange ting, vi er utilfredse og uenige med tyrkerne om. Men Tyrkiet er brobygger mellem Asien og Europa. Hvis vi smider landet ud af NATO, kan det vende sig mod Rusland, Iran eller vælge at danne et nyt fyrstedømme. Af geopolitiske hensyn er det langt bedre, at Tyrkiet er på vores side. Vi har tidligere haft diktaturstater med i NATO, som da der var militærkup i Grækenland. Det diskvalificerer ikke et Natoland, at det er mindre demokratisk,” siger Aastrup Jensen. Morten Messerschmidt og Søren Espersen skriver i en kronik i Jyllands-Posten mandag om emnet. De skriver blandt andet: ”I dag bliver illusionen om tyrkisk medlemskab af EU kun forsøgt holdt i live af hændervridende EU-politikere, som lader sig afpresse af Erdogans konstante trusler om atter at åbne sluserne for folkevandringen over Middelhavet. […] Hvis Erdogan fortsat forfølger sine politiske modstandere på europæisk territorium, skal tyrkiske diplomater udvises fra alle NATO-hovedstæder. EU bør én gang for alle indstille forhandlinger og kontakter, der har til formål at gøre Tyrkiet egnet til at blive medlem af EU - og holde op med at forære europæernes penge til tyrkerne.”
Kilder: BT, mandag, s. 8; Jyllands-Posten, mandag, s. 4, 21

Institutionelle anliggender: Macron har sat sig i spidsen for den liberale verden
Kristeligt Dagblad bringer i dag mandag to artikler om Emmanuel Macron. Det er et år siden at Emmanuel Macron vandt præsidentvalget i Frankrig og han fremstår internationalt som en markant fortaler for det multilaterale samarbejde, mens han derhjemme ikke tøver med at føre sin vidtrækkende reformdagsorden ud i livet. Han har ”fået skræddersyet en habit til sig selv som Europas stærke leder. Den franske præsident udfylder det ledermæssige tomrum, som er opstået, efter at Angela Merkel har fået nok at gøre med at holde sammen på sin regeringskoalition, og Storbritannien har kørt sig selv ud på sidelinjen med Brexit. Og han har overtaget rollen som den mest begavede fortaler for den liberale verdensorden og multilateralismen, som Donald Trump lægger afstand til,” skriver Kristeligt Dagblad. Macron har for nyligt i sine taler for blandt andet Europa-Parlamentet og Kongressen i Washington kaldt til kamp for en positiv vision for Europa og ”et EU, der beskytter”. Berlingske bringer ligeledes en artikel søndag om Macron, hvor de blandet andet skriver, at præsidentens energiske og selvsikre optræden har givet Frankrig comeback på den internationale scene. Hans hjertesag er ”genopfindelsen af EU, men ifølge avisen er der stort set intet sket, og de seneste valg i Tyskland, Italien og Ungarn har ikke gjort det lettere for hans ideer om tættere europæisk samarbejde. Information skriver lørdag i Idedebat Europa, at hverken Merkel eller Macron har styrken til at sikre politisk handlekraft og stabilitet. Information skriver blandt andet: ”I Frankrig sidder Macron på kanten af sædet i Elyseepalæet, da såvel hans forhåbninger om hjemlig fransk vækst (og dermed om genvalg) som hans europæiske reformdagsorden afhænger helt og aldeles af tysk velvilje. Macrons forslag tæller blandt andet en europæisk finansminister med skatteopkrævningsbeføjelser, en eurozonefinanslovog en europæisk valutafond under Europa-Parlamentets kontrol. Forslagene anses af mange iagttagere for nødvendige, hvis euroen og sågar hele EU skal undgå langsigtet politisk fragmentering og kollaps, fordi den nuværende konstruktion forværrer eksisterende uligheder i konkurrencedygtighed og kun tillader en økonomisk krisepolitik af stram offentlig budgetdisciplin og 'strukturreformer' (dvs. løndumping og sociale nedskæringer), der i stigende grad viser sig politisk ubæredygtige. Problemet er imidlertid, at selv tysk velvilje måske er utilstrækkeligt: Selv om Merkel blev genvalgt som kansler i september sidste år, så er hendes magt svækket i en grad, så det forbliver et åbent spørgsmål, om hun fortsat har styrken til at presse blot moderate eurozonereformer, der er voldsomt upopulære i hendes parti, igennem sit eget konservative bagland. Dette billede bekræftes af hendes seneste udmeldinger, der lægger afstand til nærmest alle Macrons forslåede eurozonereformer.”
Kilder: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Berlingske, mandag, s. 14-17; Information, lørdag, s. 21

Andre EU-historier

Klima: Gasledning er »et brugbart redskab til at skabe et politisk pres«
Danmark og Sverige mangler stadig at give godkendelse til byggeriet af Nord Stream 2. Trods dette, begyndte firmaet bag rørledningen torsdag konstruktionen af en gasterminal i byen Lubmin på Østersøens kyst. Det skriver Berlingske lørdag. Litauen og Ukraine har allerede gjort officielle indsigelser mod Nord Stream 2, mens EU-Kommissionen advarer mod, at rørledningen kan føre til forhøjede gaspriser i Østeuropa. USA mener at ledningen underminerer ideen med EU's sanktioner mod Rusland. Information mandag skriver, at nogle EU-lande frygter, at Rusland kan bruge Nord Stream 2 som politisk våben mod Europa. Men firmaerne bag rørledning tror det omvendte: Det er EU, der bruger gassen som våben over for Putin. Ifølge Alex Barnes, der er ansvarlig for Nord Stream 2's regeringsforbindelser, er gasstrømmen mere vigtig for Rusland end EU, så risikoen for, at Putin anvender projektet som våben er ”nærmest ikke eksisterende”, da Rusland ingen interesse har i at lukke for gassen.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 6; Information, mandag, s. 8-9

Interne anliggender: Regeringen skal sige nej
Kenneth Kristensen Berth, MF (DF) og EU-ordfører skriver i en kommentar i Berlingske mandag blandt andet: ”Ét er at EU ikke vil reducere sit budget svarende til den mistede indtægt som følge af den britiske udmeldelse, men ydermere ønsker man at øge budgettet og at afskaffe de rabatordninger, som nogle af de lande, som i forvejen betaler allermest til EU-kassen, hidtil har haft. Og det går bare ikke! EU skal ikke have en krone mere fra Danmark. Og som bekendt er det sådan, at det er de lande, som betaler, der svinger taktstokken. For uden penge ingen penge at dele ud af. Tiden er inde til, at regeringen træder i karakter. Lars Løkke må vise om han er mand eller mus.”
Kilde: Berlingske, mandag, s. 27

Interne anliggender: Danmark kan stå stærkt i EU-pensionskrig
EU-Kommissionen lancerede et forslag om et fælleseuropæisk pensionsprodukt, PEPP, det skriver Berlingske mandag. PEPP skal være tilgængeligt for alle EU-borgere og kan tilbydes af forskellige spillere på markedet så som banker, forsikrings- og pensionsselskaber. Pointen er at udstikke nogle fælleseuropæiske standarder, som dels skal sikre en beskyttelse af køberen, dels give udbyderne fleksibilitet nok til at skræddersy tilbud, så de passer til deres øvrige forretningsmodel. Forslaget har fået dele af den danske branche til at frygte, at danskerne kunne fristes af produkter med mindre dækning. Men Allan Polack, topchef i PFA og en af de tidlige arkitekter bag konceptet, mener det omvendte. ”Jeg tror, at vi vil stå relativt godt, hvis danske pengeinstitutter eller pensionsselskaber vil være med på markedet. Vi er meget troværdige, hvilket er en del af hele PEPP-projektet. Der skal skabes tillid til forbrugerne, fordi du betaler ind til noget, som først skal udbetales om 30 år,” siger Allan Polack.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 10

Institutionelle anliggender: Kina anklages for at splitte Europa
Berlingske mandag skriver, at Kina er i gang med et stort projekt, der over land skal forbinde Kina med Europa – ny silkevej omtale projektet. Til formålet etablerede Kina i 2012 et samarbejde med 11 østeuropæiske medlemmer af EU og fem EU-aspiranter på Balkan. Det er blevet bemærket, at når Kina giver generøse lån til de 16 lande, så sker det uden om EU's egne regler. “Nogle af dem berører EUs kompetencer, eller de bevæger sig ind på nye områder, hvor der i forvejen er initiativer mellem EU og Kina. Og vi ser kun toppen af isbjerget,” siger en EU-diplomat til Financial Times. Førende europæiske politikere frygter, at Kina bruger lande i Østeuropa som en trojansk hest over for EU. At man forsøger at splitte samarbejde i Europa for senere at sikre sig magten over verdensøkonomien.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 6

Interne anliggender: Polen er ikke på vej til at blive et diktatur
Karolina Wigura, historiker og politisk redaktør for ugemagasinet Kultural Liberalna, skriver i en kommentar i Information mandag: ”For få uger siden var Warszawas gader fulde af sortklædte demonstranter, som protesterede imod en kommende lov, der vil indskrænke adgangen til abort til et minimum. […] Men tro ikke af den grund, at Polens erfaringer med demokrati nu går mod deres afslutning. Hvad vi ser, er en dødskamp for det politiske system, der blev opbygget op igennem 1990'erne. De postkommunistiske myter, vi længe forbandt Vesten med, er faldet. [...] I 1989 opstillede de polske liberale tre mål for landet: demokrati, fri markedsøkonomi og integration i NATO og EU. Et kvart århundrede senere er de nået. Men generationen, som afstak dem, blev for magelig og forsømte at skabe en ny politisk retning. […] EU er i sin gode ret til at indføre sanktioner imod Polen, men sanktionernes betydning vil blive symbolsk. For kun det polske civilsamfund kan bryde med landets aktuelle destruktive kurs. Vi har bare brug for lidt mere tid.”
Kilde: Information, mandag, s. 2

Sikkerheds politik: 19 år efter krigen holder danske soldater stadig vagten i Kosovo
Danmark har stadig soldater i Kosovo, som i 10 år har arbejdet på at opbygge en stat efter løsrivelsen fra Serbien. Den konflikt er ikke løst endnu, og før det sker, er EU lukket for regionen, skriver Jyllands-Posten mandag. NATO afsluttede for 19 år siden Serbiens overgreb mod den albanske befolkning i landets sydlige del og dermed sluttede den sidste af en række krige i eksjugoslavien. Men i Kosovo er der stadig behov for NATOs styrker, da Kosovos forhold til Serbien fortsat er anspændt, og selv om de to lande i 2013 indgik en EU-støttet aftale om deres indbyrdes forhold, er der ifølge EU-Kommissionen fortsat behov for ”en lovligt forpligtende aftale om normalisering af forholdet”, før nogen af dem kan gøre sig håb om at nærme sig EU.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 14

Institutionelle anliggender: EU overskrider sine oprindelige beføjelser - unionen bør vende tilbage til kerneværdierne
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag, skriver André Thormann, stud.cand.merc., finansiering og regnskab på CBS og Andrea Omic, stud.cand.soc. politisk kommunikation og ledelse på CBS følgende: ”EU har udviklet sig fra at være en problemknusende enhed, der gik fra at beskæftige sig med fred, samhandel og fremgang I Europa, til nu at være en stadigt voksende enhed, som gaber over politikområder, der ikke bør varetages af EU. […] Det skal ikke gå unævnt hen, at historien har vist, at EU har været et gavnligt projekt. EU har skrevet revolutionerende og positiv historie på kontinentet. Dette skyldes de fire friheder, som omfatter kapitalens, varernes, tjenesteydelsernes og personernes frie bevægelighed inden for EU's grænser. Det er dog ikke naturgivet, at det fortsætter sådan, hvis vi ikke råber op overfor den tiltagende institutionalisering. Derfor er det vigtigt, at vi bruger vores stemme til at få EU tilbage på dydens smalle sti igen.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 19

Udenrigspolitik: Russernes europæiske holdånd skal styrkes
Gry Waagner Falkenstrøm, ph.d.-studerende på DIIS og SDU mener at EU og medlemslandende skal styrke dialogen med det russiske civilsamfund. Hun skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag: ”Efter måneder med diplomatisk krise og militær optrapning i Syrien har forholdet mellem Rusland og EU nået et nyt lavpunkt. Mens fortsatte trusler fra Rusland skal imødegås entydigt og konsekvent, bør EU-landene samtidig prioritere dialogen med det russiske civilsamfund. […] EU er stadig Ruslands største økonomiske partner, og russerne er det folk i verden, der får flest visa til Schengen-området. Grænsesamarbejdet mellem EU's medlemslande og Rusland udvikles løbende, og den diplomatiske dialog fortsætter. Ikke mindst er Rusland stadig medlem af FN's sikkerhedsråd og en militær magt, som EU bliver nødt til at tage seriøst. Rusland vil uundgåeligt være en vigtig aktør i Europa i fremtiden. […] EU's ansvar er at skabe en Ruslandsstrategi, der rækker ud over den nuværende krise. Det vigtigste mål bør være at opridse en fælles bane, hvor både Rusland, østlige partnere og EU-landene kan spille konstruktivt sammen i fremtiden. Tilsvarende skal alle EU-lande påtage sig ansvaret for ikke at lade nationale interesser spænde ben for at udvikle både sikkerheds- og samarbejdsdelen i den fælles EU-politik over for Rusland.”
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 20

Interne anliggender: S tør ikke sætte forsvarsforbehold til afstemning
For 25 år siden den 18. maj blev den såkaldte Edinburgh-aftale vedtaget, som holder Danmark ude af de fire områder af EU-samarbejdet. Det skriver Altinget mandag. To af de fire forbehold har været sat til afstemning for at blive afskaffet igen. Men begge gange er det blevet afvist af et flertal af vælgerne. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) mener dog ikke, at udsigten til et nej i en folkeafstemning bør bremse for en diskussion om det optimale i at bevare."Vi skal ikke have en debat om folkeafstemning. For så kortslutter man debatten. Men vi har brug for en debat om det rigtige i, at vi ikke deltager I europæisk samarbejde på forsvarsområdet. For EU kan helt åbenbart noget andet, end Nato kan. Natoer en stærk militæralliance, der kan vinde nogle slag. Men EU har nogle ting, som vi åbenlyst burde deltage i," understreger Claus Hjort Frederiksen (V).
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: EU er ramt af en klassisk og dyr politisk bacille
Lederen i Berlingske skriver lørdag at ”den politiske kamp om vælgernes gunst fører i de fleste europæiske demokratier til et konstant pres i retning af højere offentlige udgifter. [...] Flygtningekrisen i 2015 viste med al tydelighed, at der er brug for bedre kontrol med EU's ydre grænser, og det er sådan set en smuk idé at fremme mellemfolkelig forståelse i Europa ved at lade unge mennesker rejse på tværs af grænserne, men EU-Kommissionens interrail-plan er altså sat til at koste 100 millioner euro (cirka 740 millioner kroner) om året, og man kan spørge, om ikke de unge selv kunne betale for deres togbilletter? Kommissionens budget indeholder flere gode takter. Der er lagt op til at barbere fem pct. af udgifterne til både landbrugsstøtten og regionalstøtten - de to største poster på EU's budget - for i stedet at investere kraftigt i forskning.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 36

Udenrigspolitik: Russere forsøgte at gøre fredsaktivist til britisk premierminister
Da briterne sidste sommer gik til stemmeurnerne, blev der iværksat en koordineret russisk indsats for at gøre Labours leder, den mangeårige fredsaktivist Jeremy Corbyn, til premierminister. Det er nu blevet afsløret i et stort researchprojekt at tusindvis af falske Twitter-profiler blev sat ind for at hjælpe Jeremy Corbyn til en sejr. Storbritannien har Europas største militærbudget, er USA's nærmeste allierede og har ofte stået for en hård linje over for Rusland, og denne linje var sandsynligvis blevet blødere med Jeremy Corbyn som premierminister. Det er ikke første gang, at falske russiske profiler er i spil ved valghandlinger i Vesten. Det skete også ved valget af Donald Trump og Brexit-afstemningen i 2016. ”Hver gang har Twitterkampagnerne skubbet i retning af det resultat, der var i Ruslands og Putins interesse. Trump ville være mere venlig over for Rusland end modkandidaten, Hillary Clinton. Og Brexit kunne svække EU, der mistede en stærk militærkraft. Samtidig forsvandt et stort land, der på de indre linjer trak EU i en Rusland-kritisk retning,” skriver Jyllands-Posten lørdag.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 10

Interne anliggender: En god ven af Danmark fylder 25 år
Karsten Dybvad, administrerende direktør ved Dansk Industri skriver i et debatindlæg i Politiken: ”En god ven af Danmark fylder 25 år. Fødselaren er EU's indre marked. Og på europadag 9. maj er der særlig god grund til at puste ballonerne op og skåle. Den 25-årige understøtter nemlig over 500.000 arbejdspladser i Danmark. Dagen er en god anledning til at minde os selv om de mange fordele, Danmark og danskerne har opnået ved det indre marked. [...] Fremgang kommer ikke af sig selv. Vi skal arbejde videre for mere åbenhed, mere samhandel og mindre protektionisme. Så når fødselsdagen er overstået, har den 25-årige brug for opbakning til at indfri sit fulde potentiale. Danmark, og resten af EU, skal arbejde for at fjerne barriererne en for en, så vi også om 25 år har et velfungerende indre marked, der tjener danskerne godt,” skriver Dybvad.
Kilde: Politiken, søndag, s. 4

Landbrug: Landbrug og biavlere er kommet op at toppes over brugen af sprøjtegifte
Lea Wermelin, bæredygtighedsordfører (S) og formand for skatteudvalget skriver i et debatindlæg i Ekstra Bladet søndag: ”Desværre missede regeringen chancen for at hjælpe både børn og bier, da de for nylig i EU stemte imod at forbyde giftstoffet neonikotinoider, der er en kendt bidræber. Regeringen stemte imod sammen med Rumænien og Tjekkiet. I Socialdemokratiet er vi på hold med bierne. Vi støtter et forbud og en strammere dispensationspraksis for brugen af giftstoffet. Nu har vi fået ny minister, der siger, at han er miljøminister og så fødevareminister - i den rækkefølge. Vil han hjælpe danske børn og bier?” Debatten kommer af at landbrug og biavlere er kommet op at toppes over brugen af sprøjtegifte. For en uge siden vedtog EU at tre af de mest udskældte plantegifte, såkaldte neonikotinoider, skal gøres forbudt. Vurderingen var helt overordnet, at de tre pesticider er for farlige til at blive brugt. Forbuddet gik igennem med stort flertal. 16 lande stemte for, 8 stemte blankt, og kun 4 stemte imod, her i blandt Danmark. I Danmark er holdningen i Miljøstyrelsen, at neonikotinoider ganske vist er farlige, men det danske landbrug anvender giften på en måde, der er meget sikrere end i andre lande. I Danmark er honningbier nogle af naturens bedste bestøvere, men nu er flere biavlere blevet bekymret for landbrugets insektgifte, at de siger stop og ikke vil hjælpe landmændene med at bestøve mere. Det skriver Politiken lørdag.
Kilder: Politiken, lørdag, s. 6; Ekstra Bladet, søndag, s. 18

Klima: Folkebevægelsens miljøbluff
Christel Schaldemose (S) medlem af Europa-Parlamentet skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag: ”Det er ikke overraskende, at Folkebevægelsen mod EU's Rina Ronja Kari benytter enhver mulighed til at kritisere EU. Det er hendes job som EU-modstander. Men det bliver for alvor synligt, at alle de fine ord om folkesundhed og et sundt miljø er et populistisk spil for galleriet, når hendes kritik ikke følges op af handling. For nylig stemte vi i Europa-Parlamentet et lovforslag igennem, der skal forhindre en ny dieselgateskandale. Lovforslaget blev stemt igennem af et stort flertal, deriblandt alle danske medlemmer af parlamentet. Med undtagelse af Folkebevægelsens Rina Ronja Kari. […] ”Det er frygteligt, at EU sætter penge og virksomhedernes interesser over borgernes liv og sundhed. Når bilindustrien får lov til at blive ved med at forurene, sætter det ikke bare miljøet tilbage, men det koster menneskeliv.” Sådan sagde Rina Ronja Kari for bare syv måneder siden. Jeg synes imidlertid, det er vildt, at Folkebevægelsen sætter egne interesser over borgernes liv og sundhed.”
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 24

Interne anliggender: Hvorfor vil Folketinget ikke flage med EU-flaget på Europadagen?
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Stine Bosse, landsformand for Europabevægelsen, Kristian Ersbøll, formand for Politisk Udvalg i Europabevægelsen, Steen Gade, formand i Nyt Europa, og Andreas Høstgaard Poulsen, landsformand i Europæisk Ungdom følgende: ”Fundamentet til Den Europæiske Union blev støbt i 1950erne efter en tale af den franske udenrigsminister Robert Schuman. Tanken bag projektet var simpel. Ved at binde Tyskland og Frankrig sammen økonomisk minimerede man risikoen for en ny verdenskrig. I dag, næsten 70 år senere, kan vi se resultaterne af dette fremsyn. Freden hersker i Europa, og velstanden er mangedoblet. At dette fællesskab stadig består, er en utrolig succes, og det fejrer hele Europa på Europadagen 9. maj. Vores medeuropæere ved som vi, at kun gennem samarbejde, kompromiser og udvikling kan vi løse nutidens og fremtidens store udfordringer. Derfor vajer det samme smukke blå flag med stjernerne på alle offentlige bygninger rundt om i vores europæiske nabolande på Europadagen. [...] Så når vi 9. maj fejrer vores europæiske sammenhold, skal der naturligvis være flagfest i Danmark. Det er der da også i det meste af landet. På busserne, på næsten alle rådhuse og på mange officielle bygninger. Undtagen én. Christiansborg. […] Vi har også venligt forhørt os i Statsministeriet, men sagen er fortsat den, at der ikke vil blive flaget. Begrundelsen er bl.a., at Europadagen ikke har særlig national betydning, og derfor ikke kan blive officiel flagdag. En udmelding der står i skærende kontrast til den EU-begejstring, som statsminister Lars Løkke Rasmussen visionært luftede i sidste måned.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 35

Arbejdsmarkedspolitik: Parkering udfordrer hviletid
“Jeg kan godt forstå den kritik, der nu kommer fra EU, som er utilfreds med, at vi mener, at der skal være andre regler i Danmark, end der er i resten af Europa,” sådan lyder det fra De Konservatives transportordfører, Rasmus Jarlov til Børsen mandag. Danmark er det første land i EU, der bryder med parkeringsreglerne, der handler om antallet af timer, en lastbil må holde på en statslig parkeringsplads. Det reduceres fra 45 til 25 timer, hvilket gør det svært for chaufførerne at leve op til køre- og hviletidsreglerne. Kommissæren redegør i et brev adresseret til transportminister Ole Birk Olesen (LA) for, at Danmark er på kant med loven. Transportminister Ole Birk Olesen (LA) afviser EU-kommissærens advarsel som “en misforståelse.” “Der er jo EU-lovgivning, som siger, at man ikke må holde sit ugentlige hvil på 45 timer på en rasteplads,” siger ministeren med henvisning til, at man ikke må sove i en lastbil i hviletiden. I et debatindlæg på Altinget mandag skriver administrerende direktør i DTL-Danske Vognmænd Erik Østergaard: ”Det var med betydelig lettelse, at jeg læste transportminister Ole Birk Olesens reaktion på EU-Kommissionens seneste henvendelse - denne gang vedrørende 25-timers tidsbegrænsning på statslige danske rastepladser langs motorvejene. Ministeren sagde - og jeg kan ikke være mere enig: "Som jeg ser det, så handler det her om, at vi har en branche, der hidtil har fået deres omkostninger til campering og overnatning for lastbilchauffører betalt af de danske skatteydere. Det har ført til et meget stort træk på rastepladserne, særligt i weekenderne. Og ministeren har helt ret. Den slags henvendelser skal vi ikke lade os kue af. Og det er svært at se transportkommissær Violeta Bulc henvendelse som andet end et forsøg på at intimidere den danske regering. [...] Nu er det jo ikke længe siden, at EU-Kommissionen sidst måtte inkassere et eklatant nederlag ved EU-Domstolen. Også her havde Kommissionen forsøgt at banke den danske regering på plads - men de danske cabotageregler og den danske fortolkning af en cabotagetur var helt fin. Her skylder vi tak til daværende transportminister Magnus Heunicke (S) og hans efterfølgere, Hans Chr. Schmidt (V) og Ole Birk Olesen (LA), som alle har valgt at stå fast - og ikke lade sig intimidere af EU-Kommissionen.”
Kilder: Børsen, mandag, s. 16-17; Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Pas godt på jeres udskældte journalister
I et debatindlæg i Politiken mandag skriver journalist Michael Seidelin: ”I EU-lande myrder skumle kræfter, muligvis knyttet til magthavere, journalister. I Slovakiet kaldte landets leder, Robert Fico, de lokale journalister for en ”samling beskidte anti-slovakiske prostituerede”, da de protesterede mod mordet på en af deres kolleger og dennes kæreste i marts i år. Journalisten arbejdede på en sag om angivelig korruption i regeringen. Mordet på journalisten Caruana Galizia i Malta, der var ved at undersøge mulig korruption blandt flere regeringsmedlemmer, bliver knap nok efterforsket. Vi taler om EU-lande. Og det er rystende og dybt uansvarligt, at EU-Kommissionens eneste reaktion har været et vagt løfte om at se på sagen politikere, som på vores breddegrader deltager i hetzen, eller som i tilfældet EU-Kommissionen ser gennem fingre med medlemslandes stiltiende accept af regulære henrettelser af journalister som i Malta og Slovakiet, bærer et stort ansvar, som formanden for Reporters sans Frontieres, Christophe Deloire, formulerede det forleden ved offentliggørelsen af rapporten.”
Kilde: Politiken, mandag, s. 7

Institutionelle anliggender: EU-Kommission afsætter over 200 milliarder til europæisk infrastruktur
Altinget skriver mandag at EU-Kommissionen i onsdags fremlagde sit forslag til fællesskabets kommende husholdningsbudget for perioden 2021-2028 med en ambition om at øge investeringerne i det europæiske transportsystem, det såkaldte 'Connecting Europe Facility' (CEF). I den aktuelle budgetperiode har infrastrukturfonden CEF et budget på 24,1 milliarder euro og står det til EU-Kommissionen, skal denne ramme i den kommende syvårige periode udvides til 30,6 milliarder euro. Kommissionen foreslår endvidere strategisk indsats for at tilpasse central infrastruktur, så den er bedre egnet til også kunne anvendes til militære formål.
Kilde: Altinget, mandag