Mandag den 8. februar

Tophistorier

EU-toppen indrømmer fejl, men forsvarer vaccinestrategien
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om de forskellige vacciner mod covid-19 og om de problemer, der er med at få købt nok ind på EU's vegne. Flere aviser skriver, at mange regeringer i EU har kritiseret EU-Kommissionen for at have skaffet alt for få vacciner, og at de kommer alt for sent. Indtil videre er kun 2,5 procent af europæerne blevet vaccineret og nu rykker Verdenssundhedsorganisationen WHO også EU for at komme op i gear. EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen forsvarer nu strategien, men indrømmer samtidigt, at man kunne have gjort det bedre. "Set i bakspejlet skulle vi have tænkt mere på udfordringerne med masseproduktion af vacciner. Vi burde have vidst, at vi ville få en rutsjebanetur, før vi kan nå en stabil proces. Det kan man kritisere os for,” siger hun til avisen Süddeutsche Zeitung.Mangel på industriel produktionskapacitet er også hovedargumentet i et notat udarbejdet af den tidligere leder af EU-Kommissionens Generaldirektorat for Sundhed, Anne Bucher: EU havde ikke den langsigtede industri- og forskningsstrategi i forhold til potentielle pandemier, som USA etablerede allerede fra 2000'erne. "Det er det, der hævner sig nu i forhold til både udvikling af vacciner og produktionskapacitet. USA begyndte ganske rigtigt at forhandle allerede i april-maj, og da var EU stadig ved at aktivere det såkaldte nødhjælpsinstrument, som tillader EU at handle på medlemmernes vegne. Hvert enkelt af de 27 medlemslande skulle godkende mekanismen og dens budget, som var det beløb, EU kunne lægge på bordet i forhandlingerne til støtte for producenternes udvikling af blandt andet produktionskapacitet. Men mens USA havde over 62 milliarder kroner at gøre godt med, stillede EU op med 20 milliarder kroner," siger hun til Kristeligt Dagblad og fortsætter: "De kunne have godkendt andre vacciner i lighed med Ungarn, der godkendte den russiske Sputnik V. Og de kunne have lagt flere penge på bordet for at styrke EU's forhandlingsstyrke. Vores mål var at sikre, at vaccinerne forblev et fælles gode. Og jeg kan ikke se, hvordan især mindre lande kunne have skaffet sig bedre aftaler." Også Ekstra Bladet mandag skriver, at Ursula von der Leyen erkender fejl i vaccine-indkøb, og tilføjer, at der ikke har været fokus nok på, at det tager lang tid at producere vaccinerne.

I Politiken lørdag kan man læse, at det ser ud til, at EU-landene kan få nye vacciner hjem fra Johnson&Johnson, før de er godkendt. Der medfølger dog en klausul om, at de først må bruges, når de er endeligt godkendt af EMA. Det har længe været et krav og ønske fra statsminister Mette Frederiksen (S), som rejste kravet på det seneste EU-topmøde. Nu har EU-Kommissionen, ifølge højtplacerede diplomatiske kilder, nikket ja til ønsket og det takker Mette Frederiksen for i et brev, hun har skrevet sammen med premierministre og kanslere fra Østrig, Tjekkiet og Grækenland.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6; Børsen, mandag, s. 42; Politiken, mandag, s. 6; Ekstra Bladet, mandag, s. 2,9 (08.02.2021)

Ursula von der Leyen og Margrethe Vestager forsvarer EUs vaccinekøb: Vi tror ikke, at de enkelte medlemslande kunne have gjort det bedre
Weekendens og mandagens aviser bringer også en række analyser, kommentarer og debatindlæg om sagen. I lørdagens Berlingske kan man læse en kommentar skrevet af Ursula von der Leyen og Margrethe Vestager, henholdsvis formand og næstformand for EU-Kommissionen. De skriver blandt andet: "Det er knapt et år siden, at Verdenssundhedsorganisationen WHO erklærede, at coronavirus var en global pandemi. I dag er tre vacciner mod denne virus blevet godkendt i EU. [...] Normalt tager det omkring ti år at udvikle en vaccine. Denne gang har det kun taget ti måneder. Den første coronavaccine er opfundet i Europa og produceres nu her. Vi har i EU med fælles forkøbsaftaler betalt vaccineudviklere, før vi vidste, om deres vaccine ville virke. Det har vi gjort både for, at de kan opbygge kapacitet til at fremstille i stor skala, og for at de så hurtigt som muligt kan producere vacciner til alle medlemslande. [... ] Der har været kritik af den fælles europæiske tilgang, at vi ikke var hurtige nok i beslutningstagningen. Men vi tror ærlig talt ikke, at et enkelt medlemsland hurtigere kunne have fået en garanti for levering af store mængder godkendte vacciner. Det er en kompleks størrelse at producere en ny vaccine. [...] Vi har valgt ikke at skyde nogen genveje i godkendelsesprocessen af vacciner sammen med Det Europæiske Lægemiddelagentur. Processen, som tager tre til fire uger, var for os en investering i tillid. [...] Pandemien udfordrer både Europa og resten af verden. Vores fælles modstander er corona. Og vi tror på, at den er bedst at bekæmpe sammen."

Nilas Heinskou, EU-korrespondent på Politiken, skriver i en analyse søndag blandt andet: "Mens EU hænger fast i startblokken i vaccinekapløbet, spurter Storbritannien afsted. En række beslutninger kan forklare den store forskel i præstation. Blandt andet Brexit. EU's sparsommelighed anført af Danmark kan have kostet dyrt. [...] EU har bestilt op til 400 millioner doser af samme vaccine, men har først i denne uge fået de første doser. Leverancerne kommer herfra løbende, men det bliver i første omgang i mere beskedent antal end planlagt. Vaccinen skulle ellers have været den, der for alvor fik massevaccineringen i gang i EU. EU-Kommissionen og AstraZeneca havde indgået aftale om levering af et 'tre-cifret antal millioner' doser i første kvartal, men det løfte kan den britisksvenske medicinalvirksomhed ikke holde. Nu hedder det, at EU vil modtage omkring 40 millioner doser i første kvartal. [...] Forskellen skyldes, at briterne skrev kontrakt med AstraZeneca, lang tid før EU gjorde. Sådan lyder forklaringen fra AstraZenecas egen topchef i et interview med den italienske avis La Repubblica. [...] Det langsommelige kontraktskriveri i Bruxelles er naturligt nok blevet et emne for dem, som forsøger at forstå, hvorfor EU kommer så dårligt ud af sammenligningen med Storbritannien. I mandags havde EU-Parlamentets budgetudvalg indkaldt EU-Kommissionens vaccinechefforhandler for blandt andet at få en forklaring på, hvorfor det tog så lang tid at få kontrakterne på plads. [...] Ifølge DR var Danmark et af de lande, som insisterede på, at pengene til indkøb af vacciner skulle findes inden for EU's eksisterende budget. Sundhedsministrene og EU-Kommissionen endte med at finde 2 milliarder euro på en særlig budgetlinje dedikeret til nødhjælp. Med dette korte tilbageblik på sommerens budgetdiskussion er det måske nemmere at forstå, at EU ikke opererede med et kæmpe budget til vaccineindkøb. Vacciner, der vel og mærke var en meget reel risiko for, ikke ville komme til at virke."

Berlingske lørdag bringer en analyse skrevet af debatredaktør Pierre Collignon. Han skriver blandt andet: "Hvem skal vi klage til, når vaccinerne er for længe om at nå frem? Ansvarsflugten i EU kan svække opbakningen til det europæiske samarbejde, når vi har mest brug for det. Skøre briter, som udøver historisk selvskade. Stillet over for kølige, rationelle europæere, som står sammen. Det har været fortællingen om forholdet mellem Storbritannien og EU i tre lange år med Brexit-forhandlinger. Men i løbet af den seneste uge har EU vist sig fra sin mest inkompetente og forvirrede side. Nu er det Boris Johnson, som lyder som den ordentlige statsmand, mens EU-chefen Ursula von der Leyen er skiftevis arrig og komisk fornægtende for det problem, at EU er langt bagud i et kapløb om coronavacciner, som handler om liv og død. [...] I skrivende stund har under 2,5 procent af EU-borgerne fået deres første stik mod covid-19, mens godt 15 procent af briterne og 8 procent af amerikanerne har fået et, men spørger man Ursula von der Leyen, er EUs vaccineprogram en 'europæisk succeshistorie'. Og hun fortryder intet. [...] Ursula von der Leyens ageren rejser berettiget tvivl, om hun er den rette person til at lede Europa-Kommissionen. Hun savnede den dyrebare erfaring på øverste politiske niveau, for eksempel som regeringsleder, da hun blev valgt af medlemslandene som en kompromiskandidat i 2019. Vi får brug for meget mere internationalt samarbejde, ikke mindre, hvis vi skal vinde den globale kamp for at bringe vacciner ud. Der er også stadig tunge argumenter for, at vi i EU hjælpes ad med at indkøbe vacciner, men vi har brug for en ærlig debat om, hvad der er gået galt. Ursula von der Leyen burde til en start stille op til en offentlig høring i Europa-Parlamentet i stedet for at nøjes med at deltage i lukkede møder med parlamentarikerne, som hun gjorde tirsdag, så pressen måtte hive referater ud af andre mødedeltagere om, hvad hun mon havde sagt."

I Jyllands-Posten lørdag kan man under overskriften "Glem patenterne - flere skal kunne producere vacciner" læse et debatindlæg skrevet af Alexandra Kruse og Heidi Christensen, begge læger i Læger uden Grænser. De skriver blandt andet: "En erklæring, hvor man ser bort fra det normale krav om patent, kan sikre, at flere får adgang til vaccine mod covid-19. Den erklæring skal vi støtte. [...] Vores kolleger er desværre et godt billede på, hvordan det står til med den globale vaccinefordeling. Kun sølle 25 mennesker er vaccineret på det afrikanske kontinent med 1,3 milliarder indbyggere, lød det for en uges tid siden fra WHO. Og udsigterne er lange til en ordentlig vaccinedækning i udviklingslandene for både sundhedspersonale, sårbare patienter og resten af befolkningen. [...] Redskabet til at sikre, at flere kan producere coronavacciner, er der allerede. Vi skal bare beslutte at tage det i brug. Det er en erklæring, en såkaldt waiver, som midlertidigt suspenderer patenter på vacciner og andet coronaudstyr og dermed giver andre medicinalfirmaer mulighed for at producere vaccinerne fra Pfizer-Biontech, Moderna eller AstraZeneca. Forslaget har Sydafrika og Indien fremsat til verdenshandelsorganisationen (WTO). [...] Regeringen herhjemme tøver også med at støtte waiveren. Mens SF og Enhedslisten ser waiveren som en vigtig del af løsningen, er udenrigsministeren og sundhedsministeren forbeholdne. De har netop svaret Folketinget, at de er villige til at se på alle løsninger for at sikre global og hurtig adgang til vacciner, men peger på andre og større forhindringer end dem, som waiveren løser, f.eks. produktionskapacitet. For os at se er waiveren en nødvendig, men ikke tilstrækkelig løsning. Først skal muligheden åbnes for overhovedet at kunne producere bredt. Derefter skal kapaciteten øges."

I Berlingske kan man søndag læse en analyse skrevet af journalist Kristian Mouritzen. Han skriver blandt andet: "Den russiske præsident, Vladimir Putin, har tilsyneladende fået en stor strategisk sejr, som - hvis ellers den holder - kan give Rusland en helt ny storpolitisk magt og øge landets teknologiske prestige rundt om i verden. Det anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet mener, at den russiske vaccine Sputnik V er effektiv mod covid-19 - måske lige så effektiv som vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna. Og det er et slag mod Vesten, som helt har regnet Rusland ude af vaccineligningen, men som nu står med et kæmpe problem med for få virksomme vacciner. [...] Vesten har af mange grunde ikke bestilt Sputnik V. Dels har man ikke troet på russisk teknologi. Dels har man ikke villet give Rusland den geopolitiske og strategiske fjer i hatten, at man lukkede Rusland ind i varmen ved at anerkende, at russerne teknologisk kunne komme op på siden af Vesten. [...] I de vestlige lande mener man kort og godt, at vaccinerne fra Kina og Rusland har været uigennemsigtige og derfor potentielt ubrugelige, og resultaterne har været pustet kunstigt op for at berolige deres egne befolkninger. [...] Og meget sigende er det nu Tyskland, som tilbyder at producere Sputnik V. Tyskland er et af de lande i Europa, der historisk har de bedste kontakter til Rusland og har også været den helt store fortaler for, at Nord Stream 2 - trods stor modstand fra USA - skulle gennemføres."

Kristeligt Dagblad bringer lørdag et debatindlæg af Jesper Storgaard Jensen, avisens korrespondent i Italien. Han skriver blandt andet: "Forsinkelser i produktion og levering af vacciner fra Pfizer/Biontech og Astrazeneca har sat vaccinekampagnen tilbage i stort set alle europæiske lande. Kan den russiske Sputnik V-vaccine være et brugbart alternativ? Italiensk presse har i disse dage publiceret flere positive kommentarer om den russiske vaccine med det fantasifulde navn Sputnik V. [...] Italiensk presses positive kommentarer til Sputnik-vaccinen går først og fremmest på, at vaccinens effektivitet er blevet målt til hele 91,6 procent. Den kendte italienske virolog Roberto Burioni kalder nyheden for ”fremragende” og henviser til en artikel i det kendte videnskabelige tidsskrift The Lancet, der bekræfter vaccinens høje effektivitet. [...] Nyhedsbureauet ADNkronos tilføjer, at også Spanien er interesseret i den russiske vaccine, og at EU ”godt kunne tænkes at være interesseret i at producere Sputnik V-vaccinen i samarbejde med Rusland”. [...] Ud over spørgsmålet om vaccinens effektivitet og om en eventuel kommende EU-godkendelse findes imidlertid også et højtråbende og åbenlyst moralsk dilemma, der går på, om EU skal acceptere en vaccine fra et land, der overtræder menneskerettighederne på stort set alle områder. Er EU villig til at lukkede øjnene for de mange civile overgreb, der finder sted i Rusland, mod at sikre europæernes folkesundhed?"
Berlingske, lørdag, s. 3, 14, søndag, s. 32; Politiken, søndag, s. 4-7; Jyllands-Posten, lørdag, s. 26; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 10 (08.02.2021)

Prioriterede historier

Rusland optrapper diplomatisk krig mod EU
Det russiske udenrigsministerium meddelte fredag, at Rusland udviser tre diplomater fra Sverige, Tyskland og Polen, som angiveligt har deltaget i ulovlige protester i januar til fordel for den fængslede Putin-kritiker Aleksej Navalnyj. Det skriver flere aviser lørdag. Meddelelsen fra det russiske udenrigsministerium kom få timer efter, at EU's udenrigschef, Josep Borrell, mødtes med Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, i Moskva, hvor Borrell beskrev forholdet mellem EU og Rusland som værende ”på et lavpunkt” på grund af fængslingen af Navalnyj. Fredag lød det fra Borrell via en talsmand, at han ”på det kraftigste fordømmer” udvisningen af de tre diplomater fra EU-lande. Forbundskansler Angela Merkel betragter udvisningen som et skridt yderligere væk fra retssikkerhed i Rusland og den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, lover, at det ”ikke vil forblive ubesvaret”.Politiken skriver lørdag, at Borrells besøg i Moskva har affødt stor kritik fra flere sider i EU, men mødet har været planlagt længe og Borrell har insisteret på også at mødes med dem, han er uenig med. Da udenrigsminister Sergej Lavrov mødte pressen sammen med EU's udenrigsrepræsentant, Josep Borrell, lød det: ”Selvfølgelig talte vi om Navalnyj, og jeg udtrykte vores dybeste bekymring og opfordrede til at løslade ham og samtidig iværksætte en gennemgribende undersøgelse af, hvordan han blev forgiftet.” Til gengæld hverken nævnte eller gentog Josep Borrell ordet sanktioner. Sergej Lavrov kaldte kritikken for en ”uhøflig arrogance” fra EU's side, og gentog, at Vesten ikke har beviser for, at russere stod bag forgiftningen af Navalnyj. Han anklagede EU for at køre ”dobbelt standard” og henledte opmærksomheden på de hårde fængselsstraffe på op til 13 år, som de katalanske separatister blev idømt af den spanske højesteret tilbage i 2019. ”Tyske og belgiske myndigheder forsøgte at få de spanske myndigheder til at ophæve dommene, men det ville de ikke. Det er den ret, selvstændige myndigheder har, og det er den respekt, vi også vil have fra vestlige myndigheder,” sagde Lavrov. To politiske eksperter fra det europæiske universitet i Sankt Petersborg, mener, at en mulig befrielse af Navalnyj har lange udsigter, og vurderer, at Rusland måske først skal igennem en periode med regelret diktatur. ”Præsident Putin har overladt så meget magt til sikkerhedsstyrkerne, at halen er begyndt at logre med hunden,” siger professor Vladimir Gelman til det uafhængige russiske medie Meduza. Fra Ivan Kurilla, der er professor ved det samme universitet, lyder det: ”Navalnyj har tvunget systemet til at rykke frem på denne måde, uden det skær af legitimitet, det før benyttede sig af. Nu er der en følelse af, at det er ren magtanvendelse, der regerer landet. Der gøres ingen forsøg på at løse kriser politisk.”

Søndag bringer Politiken en kommentar af international redaktør Michael Jarlner, som blandt andet skriver: ”På denne søndag 7. februar har Svetlana Tikhanovskaja og den hviderussiske opposition kaldt til international solidaritetsdag for ”at støtte dem, der hver dag trodser undertrykkelsen og protesterer i Hviderusland, og takke dem for deres mod og stærke vilje”. Derfor flager også Politikens Hus i dag med den hviderussiske oppositions flag. […] I både Hviderusland og Rusland har EU ført en kritisk dialog, ikke mindst i kraft af et meget aktivt tysk, svensk, polsk og litauisk diplomati. Så sent som fredag besvarede Rusland den diplomatiske aktivisme ved at udvise diplomater fra Sverige, Tyskland og Polen. Men både Sergej Tikhanovskij, Maria Kolesnikova og Aleksej Navalnyj sidder fortsat i deres fængsler i Hviderusland og Rusland. Så hvad nu? Hvad gør vi efter denne søndag, når solidaritetsflagene over Rådhuspladsen og andre steder i Europa til støtte for den hviderussiske folkeopstand er taget ned? Er det nu, vi i EU beder Tyskland om én gang for alle at stoppe den store Nord Stream 2-gasledning, der vil sikre fortsatte gasindtægter til Rusland og dermed også øge landets muligheder for at føre sig frem i blandt andet Hviderusland og andre steder, hvor demokratiet truer aldrende sovjetnostalgikere og forklædte diktatorer som Putin og Lukasjenko? På sådan en international solidaritetsdag for Hviderusland - men i tanken sikkert også for Rusland - må vi stille spørgsmålet: Et det troværdigt, at EU's største land siger fra over for brutal undertrykkelse i ord, men ikke i gerning? Vi kender nok allerede svaret.”
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6; Jyllands-Posten, lørdag, s. 14; Politiken, lørdag, s. 5, søndag, s. 14 (08.02.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Mindstelønsdirektivet fjerner ikke fattigdom
Børsen bringer et debatindlæg af Victoria Velasquez (EL), beskæftigelsesordfører og Nikolaj Villumsen (EL), medlem af Europa-Parlamentet. De skriver blandt andet: ”I et debatindlæg her i Børsen 28. januar skrev højtstående medlemmer af Europæisk Ungdom et indlæg om EU-Kommissionens forslag til et direktiv om mindsteløn, hvor de ophæver direktivforslaget som en universel løsning på fattigdom i Europa. Europæisk Ungdom tager grueligt fejl. Den største årsag til lave lønninger i EU er, at EU prioriterer kapitalistiske hensyn til virksomheder over social retfærdighed. Det er derfor, vi i dag har et EU, hvor uligheden stiger, og næsten hver fjerde er fattigdomstruet. […] EU-Kommissionen har forsikret, at de nordiske arbejdsmarkedsmodeller ikke vil blive berørt af direktivet, så er det på alle måder et tomt løfte. Direktivforslaget indeholder ingen undtagelse for Danmark. Derfor er det i sidste ende EU-Domstolen, der skal tolke direktivet. Den har i EU's ånd ikke for vane at dømme til fordel for faglige rettigheder og mod social dumping. Hvis vi skal bekæmpe fattigdom i EU og sikre anstændige lønninger, folk rent faktisk kan leve af, så kræver det, at EU aktivt bekæmper social dumping og stopper ræset mod bunden. Så nej, Europæisk Ungdom - fattigdom i EU er ikke løst med mindstelønsdirektivet.”
Børsen, mandag, s. 43 (08.02.2021)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Dansk Erhverv: EU’s niveau for investering i viden er bekymrende
I et debatindlæg mandag på Altinget, skriver Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv, blandt andet: ”Vi skal leve af viden - ikke bare i Danmark men i hele Europa. Desværre blev det ikke investeringerne i viden, der vandt i armlægningen om EU's budget. EU er fortsat langt fra konkurrenterne i USA og Japan, og Kina er nu på investeringshøjde. Der er behov for, at vi fra dansk side arbejder for større forskningsambitioner. […] I det oprindelige budget fra kommissionen var der afsat mere end otte milliarder euro til Digital Europe - men budgettet endte på et stykke under syv milliarder. Vi står allerede i en situation, hvor Kina og USA investerer massivt i kunstig intelligens - og overgår EU med længder. Det er derfor både ærgerligt og bekymrende, at der ikke blev fundet tilstrækkeligt med midler til den digitale omstilling. Danmark har stærke forskningsmiljøer, vi er gode til at hjemtage forskningsmidler fra EU, men vi har også behov for stærke samarbejdspartnere i resten af EU. […] Målsætningen i den nu mere end 20 år gamle Lissabonstrategi er helt rigtig. Vi skal basere Europas økonomi på viden og innovation, og vi skal være verdensførende inden for netop det. Det kræver dog mere end fyndige ord og gyldne strategier - det kræver økonomisk røv i bukserne.”
Altinget, mandag (08.02.2021)

Finansielle anliggender

Rentekurve afslører inflationsforventninger i USA siden 2015
Præsident Joe Bidens ambition om en ny hjælpepakke med 1,9 billioner dollar til amerikanerne kan drive inflationen i vejret, specielt hvis pengene senere i år ledsages af ventet vækst i kølvandet på inddæmning af covid-19pandemien, skriver Børsen mandag. “Lad turen i rutsjebanen begynde,” lyder den dramatiske kommentar fra Fabio Balboni, seniorøkonom i den britiske storbank HSBC, som også vurderer, at det på længere sigt vil gå den anden vej. “Vi venter en svag efterspørgsel, og en stærk euro vil holde den underliggende inflation nede,” siger han og tilføjer, at han ikke forudser nogen reaktion i form af en pengepolitisk stramning i ECB, da ECB-chef Christine Lagarde klart har sagt, at pengepolitikken ikke strammes, uanset om inflationen ryger over 2 procent om året.
Børsen, mandag, s. 20-21 (08.02.2021)

”Vi må ikke gentage fortidens fejl”
Ifølge den Europæiske Centralbanks (ECB) formand, Christine Lagarde, bliver 2021 genopretningens år for EU, men hun understreger, at enorme udfordringer venter, skriver Jyllands-Posten mandag. I et interview med den franske avis Le Journal Du Dimanche, gengivet af Bloomberg, lyder det fra Lagarde: ”Vi er fortsat overbeviste om, at 2021 bliver et genopretningens år. Det økonomiske opsving er blevet forsinket, men ikke afsporet. Folk venter naturligvis utålmodigt på det. Når pandemien er forbi, og den umiddelbare økonomiske krise er lagt bag os, vil vi stå i en vanskelig situation. Vi må ikke gentage fortidens fejl ved at afskære finanspolitisk og pengepolitisk stimulus samtidig,” og tilføjer, at støtten skal være fleksibel og reduceres gradvist.
Jyllands-Posten, mandag, s. 2 (08.02.2021)

Handel

Handelsaftale er en katastrofe for klimaet
Politiken bringer et debatindlæg af Katrine Lund Nielsen, Marie Rørby, Augusta Christiansen, aktive i den grønne studenterbevægelse. De skriver blandt andet: ”Netop nu er EU ved at godkende en gigantisk handelsaftale, der blandt andet vil sænke tolden på oksekød fra Brasilien til EU. Aftalen vil være en katastrofe for miljø og klima, og derfor bliver Danmark nødt til at nedlægge veto. Alt andet vil være utilgiveligt. En win-win-aftale, udtalte daværende formand for EU-Kommissionen Jean-Claude Juncker, da EU og Mercosur-landene, Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay, i juni 2019 blev enige om en handelsaftale efter 20 års forhandlinger. Med aftalen lover man tilsyneladende både at skabe økonomisk vækst på begge sider af Atlanten og at værne om miljø, klima og arbejderrettigheder. Men dette win-win vil umuligt kunne indfries. […] Målet med aftalen er økonomisk vækst, men øget skovrydning vil være en katastrofe for både biodiversitet og klima. Vi kan altså ikke både få billige bøffer og bevare regnskovens livsvigtige bidrag til økosystemerne og evne til at lagre CO2. Vil vi virkelig prioritere det første på bekostning af et muligt kollaps? Et kollaps, der endegyldigt kan føre til tørke og ørken, hvor der før var frodig regnskov. […] Vi skal bruge vores vetoret til at stemme nej til aftalen. Regeringen bør hive i håndbremsen. Men ved ikke at stemme nej til handelsaftalen trykker de i stedet speederen i bund.”
Politiken, mandag, s. 6 (08.02.2021)

Institutionelle anliggender

Brexit giver stort fald i britisk eksport til EU
Data fra de britiske vejtransportørers organisation (RHA) viser, at Storbritanniens eksport via britiske havne til EU i januar er faldet dramatisk med mere end to tredjedele i forhold til sidste år. ”Jeg opfatter det som dybt frustrerende og irriterende, at ministre har valgt ikke at lytte til industrien og eksperter,” siger RHA's leder, Richard Burnett ifølge Kristeligt Dagblad mandag. Burnett fortæller, at det seneste år har RHA gjort klart over for regeringen, at det haster med at øge antallet af toldere, så eksportørerne kan få hjælp til at overkomme den nye bunke af papirarbejde, som er kommet til efter brexit. I øjeblikket er antallet af toldere på 10.000, men ifølge RHA er det alt for lidt.En af konsekvenserne af brexit er, at det er blevet forbudt at eksportere levende muslinger, skriver Jyllands-Posten. ”Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Det er katastrofalt, ikke bare for mig, men for hele erhvervet. Vi fik at vide, at alt ville blive fikset senest i april, men nu har vi fået besked på, at det ikke kommer til at ske. At vi ikke længere må eksportere til EU,” sagde muslingefisker Rob Benson til The Times. Brancheorganisationen Make UK, der har 20.000 små og store virksomheder som medlemmer, offentliggjorde den 1. februar en medlemsundersøgelse, hvor 200 af virksomhederne er blevet spurgt om tiden efter brexit. Undersøgelsen viser, at seks af ti virksomheder har oplevet betydelige problemer, siden den nye handelsaftale trådte i kraft. ”Der skal handles hurtigt, for reglerne betyder, at det er umuligt at producere og gennemføre forretninger mellem EU og os. Mange virksomheder har allerede taget den hårde beslutning om midlertidigt at indstille import og eksport til og fra EU. Det har alvorlig økonomisk betydning for virksomhederne, der i forvejen kæmper for at overleve under coronakrisen,” siger Make UK's direktør, Stephen Phipson. Også i Tyskland mærkes brexitkonsekvenserne og fra chefen for sammenslutningen af tyske industrivirksomheder, Joachim Lang, lyder det, at problemer med eksport og import og deraf følgende problemer i produktionskæderne for mange virksomheder ventes tidligst at være løst i løbet af sommeren. Han opfordrer derfor EU og briterne til at løse problemerne. ”De europæiske forsyningskæder bliver testet til det yderste på en ret dramatisk måde. I hverken London eller hos mange britiske virksomheder har det været nok til at imødegå det bureaukrati, som vi mødes med på grænserne,” sagde han.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Jyllands-Posten, mandag, s. 11 (08.02.2021)

Nyt udspil fra EU-Kommissionen kan føre til tomme sæder
Siden marts har flyselskaber fået suspension fra kravet om at skulle anvende mindst 80 procent af deres tildelte afgangs- og flytidspunkter, men nu vil EU-Kommissionen udfase suspenderingen, så selskaberne skal anvende 40 procent af deres tildelte slots. Kommissionen kan dertil frem mod 2024 frit justere procentandelen op til de oprindelige 80 procent. Enhedslisten og Greenpeace mener ifølge Information mandag, at det vil føre til tomme fly i luften. ”Jeg tror ikke, du finder ét menneske, som synes, det er en god idé. Men vores erfaring med EU-Kommissionen er, at når det kommer til stykket, så vejer markedet bare mere end klima og miljø,” siger Søren Søndergaard, EU-ordfører i Enhedslisten. I Greenpeace har de også svært ved at forstå, hvorfor man ikke blot forlænger suspenderingen af slots-forordningen. ”De grønne organisationer synes, det er fornuftigt. Flybranchen synes, det er fornuftigt, og politikerne synes, det er fornuftigt. Jeg kan slet ikke se, hvad der ligger til hinder her,” siger Helene Hagel, der er klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace og fortsætter: ”Det er jo fuldstændig skørt med de her spøgelsesfly, der skal flyve tomme eller halvtomme rundt.” Fra EU's transportkommissær Adina Vălean lød det i forbindelse med præsentationen af det nye forslag i december: ”Med forslaget forsøger vi at balancere mellem behovet for at støtte luftfartsselskaberne, der fortsat lider under betydelige fald i rejseaktivitet på grund af pandemien, og behovet for at opretholde konkurrence på markedet, sikre effektiv drift af lufthavnene og undgå spøgelsesflyvninger.”
Information, mandag, s. 8 (08.02.2021)

Super-Mutti deler vandene i Europa
Kristeligt Dagblad bringer lørdag et portræt af EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen. I portrættet kan man blandt andet læse: "Ursula von der Leyen er som formand for EU-Kommissionen blevet voldsomt kritiseret under de seneste ugers vaccinekrise, hvor hendes charme og medicinske baggrund ikke har slået til. Er den tyske mor til syv virkelig en god leder, eller er hun en distanceblænder? [...] Politik i Tyskland bedrives fortsat hovedsageligt af mænd, gerne på den anden side af de 50. Der er også kvinder, men de er typisk barnløse som forbundskansler Angela Merkel. [...] Ursula von der Leyen er det modsatte af den model. Hun er mor til syv børn, taler flydende engelsk, hvilket er usædvanligt blandt tyske politikere. [...] Tilmed kritiseres tyskeren for at topstyre og skubbe ansvaret for fejltagelser over på andre - en praksis, som også statsminister Mette Frederiksen (S) beskyldes for. Men hvor statsministeren er et dansk anliggende, ender Ursula von der Leyen under det europæiske forstørrelsesglas. Det er vanskeligt at se, at hun ikke skal kunne blive på posten, men positionen som en kvindelig Willy Brandt ligger næppe lige om hjørnet."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6 (08.02.2021)

Vaccinekamp har udløst et opgør om brexit-aftalen, og nu ulmer den nordirske krudttønde igen
I Jyllands-Postens Indblik, skrevet af avisens korrespondenter Sahm Venter, Carsten Ellegaard og Martin Kaae, kan man lørdag blandt andet læse: "Chikane og trusler om vold pibler frem mod dem, der vogter den nye brexit-grænse mellem Nordirland og resten af Det Forenede Kongerige. Det skaber præcis den frygt for freden på den irske ø, som brexitforhandlingerne i fire år søgte at afværge. [...] Blot en måned efter at brexit fuldt ud blev en realitet, er aftalen således begyndt at slå revner, og den britiske regering forlanger nu en genforhandling med EU af et af aftalens helt centrale elementer: Nordirlandsprotokollen, der indfører grænsekontrol mellem Storbritannien og Nordirland. I Nordirland svirrer trusler samtidig i luften, og spændingerne skaber bekymring for, at den historiske konflikt kan blusse op på ny. [...] Det komplekse forløb tog fart, da EU-Kommissionen i sidste uge spillede hårdt ud. Opgøret handlede om vacciner mod covid-19, som EU desperat savner fra selskaberne. Da doserne derimod strømmer fra fabrikker i EU til Storbritannien, indførte kommissionen en mulighed for eksportforbud. For at gøre bolværket helt sikkert, valgte Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, desuden at trykke på den såkaldte 'atomknap'. Den findes i Nordirlandsprotokollens artikel 16, og den giver begge parter mulighed for at bryde aftalen om, at grænsen mellem Irland (EU) og Nordirland (Storbritannien) skal forblive åben, til gengæld for en toldgrænse i det Irske Hav mellem Nordirland og resten af Storbritannien. Det er den grænse, der skal kontrolleres på havnen i Belfast. Men aftalen kan ifølge artikel 16 suspenderes, hvis ordningen uventet fører til 'alvorlige økonomiske, samfundsmæssige eller miljømæssige vanskeligheder'. Det mente man i kommissionen i Bruxelles, selv om den åbne grænse på den irske ø i det årelange brexit-forløb møjsommeligt blev forhandlet på plads for at sikre fortsat fred på øen. [...] I den kommende uge skal den britiske regering og EU-Kommissionen drøfte hele balladen. Selv om kommissionen har erkendt, at det var en fejl at aktivere artikel 16 i vaccineforsvaret, har den samtidig afvist, at fejltagelsen er en 'stang dynamit' under fredsaftalen, som en diplomatisk kilde har betegnet von der Leyens ageren."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 16-17 (08.02.2021)

Interne anliggender

'Super Mario' skal redde Italien
I Berlingske søndag kan man læse en analyse skrevet af Martin Tønner, avisens korrespondent i Sydeuropa. Han skriver blandt andet: "Finansmarkederne jubler, og fra Bruxelles lyder der lettelsens suk. For med Mario Draghi i spidsen for en ny regering kan der endelig komme styr på Italien. Men hvad betyder det for folkestyret, når man midt i den værste krise siden Anden Verdenskrig sætter politikerne i straffeboksen og giver magten til en bankmand? [...] Skudsmålene fra to vidt forskellige sider af Italiens komplekse politiske landskab fortæller alt om forventningerne til den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank (ECB), som onsdag påtog sig opgaven med at danne en ny regering. Fra Bruxelles har kommissionsformand Ursula von der Leyen ligeledes rost ”Super Mario”, som Draghi kaldes i folkemunde. Og rentespændet mellem tyske og italienske obligationer faldt torsdag til sit laveste niveau i fem år ved udsigten til, at han nu efter al sandsynlighed skal styre det forgældede sydeuropæiske land gennem coronakrisen. [...] Senest tog den tidligere EU-kommissær Mario Monti i 2011 over, da Silvio Berlusconi midt under finanskrisen og efter kraftigt internati. [...] Det reddede formentlig Italien fra at dumpe ned i en økonomisk afgrund, men havde samtidig enorme politiske omkostninger, påpeger historikeren Giaime Pala."
Berlingske, søndag, s. 14 (08.02.2021)

Polens værdikamp om abort er langt fra slut
Demonstrationerne fortsætter i Polen, nu da kontroversiel stramning af landets abortlov er trådt i kraft og polske kvinder er dybt splittede, skriver Kristeligt Dagblad mandag. ”At tvinge kvinder til at føde en baby, der er alvorligt skadet, kan blive alvorligt traumatiserende for disse kvinder. Men der udkæmpes lige nu en krig på symboler. PiS er fantastisk gode til at splitte befolkningen. Ifølge dem står på den ene side 'forsvarere af det undfangede liv' og på den anden side 'babymordere',” fortæller den 29-årige skolelærer Alexandra Skibińska fra Warszawa om den politiske situation i Polen. I Polen har der den seneste uge været omkring 7000 nye corona-smittetilfælde om dagen og op imod 500 daglige dødsfald. Det samlede antal coronasmittede overstiger nu 1,6 millioner og omkring 40.000 polakker har mistet livet med covid-19. ”PiS ønsker at skabe en fortælling om, at demonstranterne er en trussel mod andre borgeres sundhed. Den protesterende del af befolkningen bliver gjort til synderen,” mener Olga Sawczuk, en 20-årig studerende fra Warszawa. Meningsmålinger viste omkring årsskiftet, at det er et klart mindretal af den polske befolkning, der ønskede den i forvejen restriktive abortlovgivning yderligere strammet. Blandt en række eksperter lyder vurderingen, at den upopulære domsafsigelse er blevet implementeret af to grunde: ”For det første for at lukke en front af til det højrenationale parti Konfederacja (Forbundet for Frihed og Uafhængighed) og dermed undgå at miste vælgere til det yderste højre. Og for det andet fordi det længe har været et ønske fra konservative kræfter i den indflydelsesrige katolske kirke, som regeringspartiet PiS er nært allieret med.”
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (08.02.2021)

Skotsk debat om uafhængighed domineres af følelser
I en analyse i Jyllands-Posten mandag, skriver Jeppe Skårhøj, senioranalytiker, EKF, blandt andet: ”Skotlands mindretalsregering står til at vinde en jordskredssejr til valget i maj, og det har for alvor sat gang i snakken om skotsk uafhængighed fra Storbritannien. Men debatten er baseret på følelser, ikke fornuft. […] På den anden side af kanalen jubler EU stille over udviklingen, da det vil være en politisk sejr at få Skotland tilbage efter brexit. Jublen er dog behersket, da EU ikke ønsker at puste til ilden hos separatistbevægelser i for eksempel Spanien, Italien og Belgien. Samtidig er det vigtigt, at skotterne tænker sig grundigt om. Helt i tråd med forløbet op til brexit er argumenterne for skotsk uafhængighed nemlig i højere grad baseret på følelser end sund fornuft. For det første skal skotterne spørge sig selv, om det giver mening at melde sig ud, når Storbritannien aftager 60 procent af landets eksport. Til sammenligning går kun 20 procent af Skotlands eksport til EU. […] Boris Johnson har meldt ud, at han ikke vil tillade endnu en afstemning - og London skal formelt godkende afstemningen. Johnson argumenterer for styrken i den britiske union, og at skotterne vil stå svagere udenfor. En anelse ironisk, da det får situationen til at minde om debatten om brexit bare med omvendt fortegn. Jo større vind SNP får i sejlene, jo mere stiger presset dog på Boris Johnson for at godkende en afstemning.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 14 (08.02.2021)

Klima

Grønt foregangsland?
Information bringer lørdag en kommentar af journalist og forfatter Jørgen Steen Nielsen. Han skriver blandt andet: "På papiret er træbiomasse Danmarks største vedvarende energikilde, men faktisk er forbruget med til at accelerere klimaforandringerne, lyder kritikken. [...] Ser man bort fra den olie, vi som benzin og diesel hælder i bilerne, så er biomassen i dag den største hjemlige energikilde, større end sol og vind tilsammen. Og en stadigt voksende andel kommer fra skove i andre lande, især Estland, Letland, Rusland og USA. Danmarks import af træbiomasse er 25-doblet siden 2000 og er nu markant større end det bidrag, vi henter fra vore egne skove. Indtil for nylig mente de fleste, at det var en fin idé. Vedvarende energi frem for afbrænding af klimabelastende, CO2-udspyende fossil energi. En vigtig del af den grønne omstilling. Det føltes godt. I dag står det klart, at det ikke er en særlig god idé. [... ] EU's brug af træbiomasse førte i 2015 faktisk til CO2udledninger, der samlet set var mærkbart større end de fossile CO2-udledninger, der herved blev undgået, anslår EU-Kommissionens Joint Research Center. [...] Mange penge er bundet i de forkerte løsninger, mange aktører har egne dagsordner at varetage, og megen ny viden dukker op og sår tvivl om valgte løsninger og strategier."
Information, lørdag, s. 2 (08.02.2021)

I bagklogskabens klare lys er det tydeligt, at vi aldrig skulle have vedtaget, at biomasse er CO2-neutralt
Information bringer lørdag et portræt af Jørgen Henningsen, tidligere topembedsmand i EU inden for global klimapolitik. I portrættet kan man blandt andet læse: "Som tidligere topembedsmand i EU har han i det meste af sit liv været en travl og respekteret stemme i global klimapolitik. [...] Hans fortrydelse handler om et af tidens største klimapolitiske dilemmaer: De massive mængder træ, der brændes af som biomasse for at få varme i radiatorerne og strøm i stikkontakterne. [...] Det er derfor, Jørgen Henningsen har dårlig samvittighed. For ti år siden var han nemlig selv med til at anbefale danske politikere at øge forbruget af træpiller og flis. Man vidste ikke bedre dengang, forklarer han over telefonen. I dag er Danmark målt pr. indbygger det land i EU, der importerer mest træ til energiformål. [...] På tværs af Europa er tendensen den samme. I 2018 udgjorde biomasse knap 60 procent af EU's vedvarende energi, og flere lande forventes i de kommende år at brænde mere og mere træ af i klimaets navn. Det er resultatet af årtiers forfejlet energipolitik, mener Jørgen Henningsen. [...] Senest har EU-Kommissionens ekspertorgan, JRC, anslået, at EU's forbrug af træbiomasse i 2015 førte til højere CO2-udledninger end de fossile udledninger, der blev undgået."
Information, lørdag, s. 6 (08.02.2021)

Kampen for klimaet uge 5
Information bringer en artikel, der ser nærmere på ugens op- og nedture for klimaet. Her kan man læse, at det fra byretten i Paris lyder, at den franske regering skal gøre mere for klimaet og for at leve op til Parisaftalen. Det sker efter en dom i en klimaretssag anlagt af en gruppe klimaorganisationer imod den franske stat. Man kan også læse, at prisen på CO2 stiger i EU. Prisen er steget med 66 procent siden november og ligger nu på rekordhøje 275 kroner per ton CO2. "En stadig større andel af børshandlere, herunder hedgefonde, banker og investeringsselskaber, fortæller, at de forventer, at prisen bliver ved at stige, i takt med at EU strammer reglerne for udledninger - det er et skifte, der løbende gør alternative, grønne energikilder mere konkurrencedygtige over for fossile brændsler," skriver Financial Times ifølge Information.
Information, lørdag, s. 15 (08.02.2021)

Sebastian Mernild: Investering i forskning og uddannelse er den vigtigste vej til grøn omstilling
På Altinget kan man mandag læse en kommentar af Sebastian Mernild, prorektor og professor ved Syddansk Universitet. Han skriver blandt andet: "Klimalederskabet er retur i Det Hvide Hus, og igen blæser der på præsidentielt niveau politiske vinde mod en stigende bæredygtig omstilling af det amerikanske samfund (og verden) mod et kommende lavemissionssamfund og klimaneutralitet. [...] En transformation af det amerikanske samfund og dets industri - hvortil der vil blive allokeret i størrelsesordenen 1.700 milliarder dollars - vil finde sted. En amerikansk transformation mod stigende grad af Clean Energy Economy. [...] EU og Danmark har brug for en bæredygtig og klimavenlig omstilling for at nå klimaneutralitet i 2050. EU og den danske regering har derfor lanceret nye grønne forskningsstrategier, øgede tiltag og forsknings- og innovationspuljer for at imødekomme klimaforandringer, drivhusgasreduktioner og klimaneutralitet i 2050. For EU's vedkommende vil Green Deal sætte retning for en transformation mod et bæredygtigt og klimaneutralt samfund, hvor den danske regering her i 2021 vil sætte en klar retning for den grønne forskning samt styrke samspillet med erhvervslivet, forskningen og universiteterne. For at vi ligeledes her i Europa og Danmark skal lykkes med omstillingen, er det essentielt, at der er stigende fokus på bæredygtighed og grøn transformation af for eksempel industrien og uddannelserne på uddannelsesinstitutionerne, inklusive universiteterne, hvor for eksempel begrebet 'livslang læring' og dermed en bredere og dybere forståelse for bæredygtighed gennem livet er i fokus."
Altinget, mandag (08.02.2021)

Tysk energigigant udløser vrede i usædvanlig erstatningssag
Politiken søndag skriver, at den tyske energigigant RWE kræver 1,4 milliarder euro i erstatning fra den hollandske stat. De mener nemlig, at Holland har besluttet at udfase brugen af kul for at leve op til Parisaftalen om kampen mod klimaforandringer. Beslutningen om kulstop blev truffet i december 2019, men gælder først fra 2030. Den vil ramme RWE's kulkraftværk Eemshaven, som åbnede i 2015. Selskabet mener ikke, at den hollandske stat har tilbudt tilstrækkelig kompensation. Kravet kaster lys på en international aftale, som få har hørt om, men som ifølge en række ngo'er og flere politikere er direkte skadelig for den grønne omstilling. Aftalen, Energy Charter Treaty (ECT), åbner for, at virksomheder kan sagsøge regeringer, hvis lovgivning truer deres investeringer. EU er kritisk over for ECT og har kaldt aftalen for 'forældet'. Siden 2019 har der været forhandlinger om at modernisere aftalen, men det kræver enstemmighed blandt de over 50 lande, der har tilsluttet sig ECT.
Politiken, søndag, s. 8 (08.02.2021)

Konkurrence

Tekniq: Utopiske tanker om ensartede skatter i EU skal droppes
Altinget bringer søndag et debatindlæg af Henrik Fugmann, formand, Tekniq Arbejdsgiverne, som blandt andet skriver: En ny undersøgelse foretaget af Epinion viser, at 45 procent af danskerne støtter op om en ensartet, flad selskabsskat for alle EU's medlemslande - 25 procent er imod. I hjertet af diskussionen om ensartet selskabsskat i EU er det helt grundlæggende spørgsmål: Skal EU lovgive om medlemslandenes skattesatser? Svaret bør være et klart nej. For selvom det instinktivt kan lyde besnærende, bør man i stedet arbejde for at skabe de bedst mulige forhold for virksomhederne. Det skaber velstand. Lad os først slå fast, at der er rigtig mange gode ting at samarbejde om i EU. Skat er bare et ikke en af dem. Det, der gør EU stærk i den globale konkurrence, er det fokuserede samarbejde på nogle områder og konkurrence på andre. […] Vi skylder derfor danskerne, at det også i fremtiden er gunstigt at drive virksomhed og være iværksætter i Danmark. Danmark bør ikke tale for en aftale om ensartet selskabsskat i hele EU. I stedet skal Danmark være et foregangsland og vise, at et velfærdssamfund i verdensklasse og lave selskabsskatter sagtens kan fungere sammen - selv i en coronatid.”
Altinget, søndag (08.02.2021)

Migration

At se verden med de andres øjne
I Politiken kan man søndag læse en kronik af forfatter Stig Dalager, hvori han blandt andet skriver: "Det er skændigt og deprimerende, at Danmark gennem årtier nu har lukket øjnene over for flygtninge og i stedet gennemført den ene mere inhumane 'stramning' efter den anden. Hvor er empatien og medmenneskeligheden? [...] Som Cambridge-professor, Kenneth Clarke, med blandt andet speciale i den europæiske historie og kolonifortid har sagt det, så rumler den europæiske kolonifortid med dens arrogance og følelser af overlegenhed over for andre såkaldte racer (eller bedre etniciteter) stadig i den europæiske nutid. [...] Det hører til de absolutte sjældenheder, at vi herhjemme forholder os til de vigtige stemmer, der med kritik og visioner præger netop den afrikanske diskussion om afkolonialisering, på trods af at de i høj grad også har bud til europæerne og Europa. [...] Uden at gribe ind har EU og herunder EU's medlemsstater i en lang periode ligeledes vendt det blinde øje til de kz-lignende tilstande i de græske opsamlingslejre for flygtninge og migranter. Det gælder ikke mindst for Morialejren på Lesbos. FN’s og flygtningeorganisationers opråb omkring lejrenes menneskeuværdige tilstande er prellet af på EU og regeringerne i de europæiske lande, og da lejren i september brændte ned og gjorde tusinder af mennesker hjemløse, vendte den danske regering også det døve øre til UNICEF's opfordring til at modtage en gruppe af de hjemløse børn."
Politiken, søndag, s. 5 (08.02.2021)

EU’s voldelige grænse
Information skriver i sin leder mandag blandt andet: ”Flygtninge og migranter tæskes med metalstænger, får brækket lemmer, piskes med pinde og får tvunget kæppe op i anus. Og de får frataget deres penge og ejendele, inden de afklædte smides ud af EU. […] Det sker især i Kroatien, hvorfra de ovenstående eksempler leveret af humanitære organisationer stammer, men de såkaldte pushbacks finder også sted i andre EU-lande som Grækenland, Ungarn og Italien, hvor flygtninge og migranter presses ud af Europa, uden de har fået mulighed for at søge asyl. Ofrene skal tælles i tusinder, og det sker med vores vidende. […] At vold er blevet en fast bestanddel af Europas grænsepolitik er et moralsk syndefald. Og voldelige eller ej så er pushbacks et brud på internationale konventioner samt EU- og nationallovgivning, da man krænker personers ret til at få behandlet asylkrav. Alligevel er der en forbløffende mangel på kritik og interesse fra andre EU-lande og den europæiske befolkning generelt. En stiltiende accept har indfundet sig, mens vi gemmer os bag frontstaterne og lader dem gøre det beskidte arbejde med at holde asylsøgere væk. […] Der er brug for et opgør med grænsemyndighedernes behandling af flygtninge og migranter. Og som minimum et behov for, at vi i det mindste begynder at interessere os for den brutalitet, der bliver begået i vores navn.”
Information, mandag, s. 2 (08.02.2021)

Sikkerhedspolitik

Taliban truer USA og Nato
Ekstra Bladet lørdag skriver, at Taliban truer med en optrapning, hvis USA og Nato ikke trækker styrker ud af Afghanistan som aftalt. Truslen fra Taliban kommer, efter at en ekspertgruppe har anbefalet USA's nye præsident, Joe Biden, at man venter med at trække tropperne ud. Senest har Taliban dræbt mindst 16 soldater på en afghansk militærbase.
Ekstra Bladet, s. 9 (08.02.2021)

Sundhed

EU-Kommissionen indleder kamp mod kræft: Dybt bekymrende situation
På Altinget onsdag kan man læse, at kampen mod kræft skulle have fyldt meget mere på EU-plan, da 2020 stod for døren, men planerne blev lagt tilbage i skuffen, da coronavirussen stjal rampelyset . Onsdag blev planerne dog hevet frem i lyset igen, hvor EU-Kommissionen kunne præsentere en ny plan for, hvordan EU-landene kan styrke den fælles indsats mod kræft. "Mens vi alle kæmpede mod covid-19 i 2020, kæmpede mange af os en stille kamp mod kræft. Vi har mistet forældre, børn og elskede til sygdommen, og desværre stiger antallet af tilfælde," sagde Ursula von der Leyen på et video-link kort, inden udspillet blev præsenteret ved EU-Kommissionens pressebriefing i Bruxelles. Med den nye såkaldte Europes Beating Cancer Plan afsætter Kommissionen i alt fire milliarder euro til en række initiativer, der skal styrke forebyggelse, behandling og pleje på tværs af EU-landene. Marianne Vind, der repræsenterer Socialdemokratiet i Europa-Parlamentets særlige kræftudvalg, er positivt overrasket over udspillet. "De har ramt lige præcis der, hvor EU-fællesskabet kan gå ind og give noget ekstra værdi til landenes kræftplaner," siger hun.
Altinget, onsdag (08.02.2021)

Tyske coronapatienter kan få samme medicin som Trump
Jyllands-Posten lørdag skriver, at Tyskland lige har købt 200.000 doser eksperimentel medicin mod coronavirus. Der er tale om den samme type medicin, som Donald Trump fik, da han blev ramt af virussen. "Regeringen har købt 200.000 doser for 400 millioner euro. De fungerer som en passiv vaccine. Hvis man giver disse antistoffer i de tidlige stadier, kan højrisiko-patienter undgå en mere seriøs udvikling," sagde Tysklands sundhedsminister, Jens Spahn, da han begrundede købet. Der er tale om to præparater - Casirivimab/Imdevimab og Bamlanivimab. De to præparater er baseret på såkaldt monoklonale antistoffer.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 14 (08.02.2021)

Udenrigspolitik

Afrikansk nabostrid om vandet i Den Blå Nil
Lørdag advarede Sudan Etiopien mod at gå videre med opdæmningen af Den Blå Nil, da projektet ifølge Sudans regering truer Sudans nationale sikkerhed, skriver B.T. og Jyllands-Posten. ”Det vil også true leveforholdene for halvdelen af befolkningen i det centrale Sudan, og det gælder også for vand til overrisling af landbrugsprojekter og generering af strøm fra Roseires-dæmningen (i Sudan, red.),” sagde Sudans ministeren for vand, Yasser Abbas, lørdag. Den Afrikanske Union har været vært ved forhandlinger mellem Etiopien, Sudan og Egypten, men det er mislykkedes gentagne gange at komme videre og samme negative resultat kom der ud af det, da USA forsøgte at sikre en aftale mellem parterne sidste år. Så nu appellerer Sudan til både USA, EU, FN og den Afrikansk Union om at mægle i striden om dæmningen.
Jyllands-Posten, mandag, s. 10; B.T., mandag, s. 8 (08.02.2021)

Biden kalder til kamp for demokratiet med krav til allierede
Politiken skriver lørdag, at USA's præsident Biden og udenrigsminister Blinken lægger op til at ville udfordre Putin på menneskerettighedsområdet, specielt i forbindelse med Ukraine. Biden lover et globalt amerikansk lederskab baseret på diplomati og alliancer, som vil forsvare demokratiet rundt omkring i verden. Særligt bliver Ruslands Vladimir Putin og Kinas Xi Jinping sat på Joe Bidens ansvarsliste. "Amerikansk lederskab skal imødegå dette nye øjebliks fremadskridende autoritære kræfter inklusive Kinas voksende beslutsomhed om at rivalisere med USA og Ruslands faste beslutning om at skade vores demokrati," sagde han torsdag i Washington DC. "Team Biden er i gang med at afklare entydigt og sammenhængende, at Rusland og USA er rivaler og ikke partnere. Under Trump var der militært en klar rivalisering, mens det politisk var sådan en slags kærlighedsaffære mellem Putin og Trump. Der vil der nu komme sammenhæng i politikken under Biden," siger Sten Rynning, professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet. Rynning fortæller desuden, at Biden lægger op til at bevare presset på Kina. Her er Biden-holdets strategi flerstrenget og kan komme i strid med Europas. "Derfor kommer vi ikke tilbage til et frihandelsregime a la Clinton, og som også Obama kørte lidt videre i. Det bliver en mere styret frihandel, der tager højde for den geografiske fordeling af goderne," siger Sten Rynning.

I en analyse i Information mandag, skriver korrespondent Martin Burcharth blandt andet: ”Joe Biden langede med sin første udenrigspolitiske tale hårdt ud efter Kina og landets ’økonomiske overgreb’. I Washington er en debat om mulig inddæmning af Kinas ekspansive globale politik i fuld gang. Hvordan skal USA forsvare sin dominerende magtposition på verdensscenen mod den fremstormende supermagt i Asien? USA, en kolos på lerfødder, tynget af coronakrisen, splittet af et polariseret politisk klima og svækket af brodne alliancer. Det bliver præsident Joe Bidens største udenrigspolitiske udfordring de næste fire år, hvilket han da også betonede i sin første udenrigspolitiske tale sent torsdag aften dansk tid. […] Biden overtager en kinapolitik fra Donald Trump, der var af den fejlagtige opfattelse, at USA's globale indflydelse stadig er så mægtig, at rivaliserende magter ville vige, så snart de blev konfronteret med truende retorik og økonomiske sanktioner. Og at USA ville stå stærkere uden at være bundet af allianceforpligtelser og multilaterale frihandelsaftaler. […] Samlet set kan Bidens kinapolitik således ikke reduceres til kun at være et spørgsmål om at åbne det kinesiske marked mere for amerikanske produkter og virksomheder eller at skabe lige forudsætninger for international konkurrence gennem afskaffelse af subsidier og andre handelshindringer. ”Alle dimensionerne af USA's kinapolitik, herunder handelssamkvemmet, vil blive anskuet i et større perspektiv - nemlig rivaliseringen mellem de to økonomiske supermagter,” vurderer Hufbauer fra Peterson Institute for International Economics. Det er også grunden til, at alle betydningsfulde beslutninger vil ligge hos udenrigsminister Anthony Blinken og national sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan. I en tale til US Institute of Peace i Washington i sidste uge signalerede Sullivan, at USA ikke vil lade Kina fortsætte sin repressive politik internt og eksternt omkostningsfrit. ”Kina vil betale en pris for, hvad landet gør i Hongkong og Xinjiang og for dets trusler og fjendtlighed over for Taiwan,” advarede han. I sit første interview som udenrigsminister sagde Blinken til tv-stationen NBC, at USA til forskel fra Kina har mange allierede og partnere, der kan være med til at lægge pres på Kina.”
Politiken, lørdag, s. 13; Information, mandag, s. 1, 10, 11 (08.02.2021)

Dansk topdiplomat bliver ny chef for Europarådets kontor i Kyiv
Altinget lørdag skriver, at Steen Nørlov fra den 1. marts er ny chef for Europarådets kontor i Kyiv i Ukraine. Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse. Han skal lede organisationens største landekontor, som har mere end 60 ansatte og løser vigtige opgaver inden for Ukraines reformbestræbelser på demokrati, menneskerettigheds- og retsstatsområdet. "Europarådet udfører nogle meget betydningsfulde opgaver i Ukraine. Jeg er stolt af, at dansk diplomati med Steen Nørlov kan stille med en chef for organisationens kontor i Kyiv. Det flugter godt med Danmarks i forvejen store engagement i Ukraine," siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) om udnævnelsen.
Altinget, lørdag (08.02.2021)

Et studenteroprør rammer ned midt i Erdogans europæiske charmeoffensiv
Jyllands-Posten søndag skriver, at Tyrkiets præsident Erdogan's indsættelse af en politisk loyalist har udløst voksende studenterprotester i landet. Demonstrationerne begyndte i sidste måned, da præsidenten håndplukkede Melih Bulu - en mangeårig loyal partisoldat - som ny rektor for Bogazici-universitetet, en af Tyrkiets mest velansete højere læreanstalter. Både studerende og lærere, som har sluttet sig til demonstrationerne, ser det som et forsøg på at tage politisk kontrol over en af de få tilbageværende uafhængige institutioner i landet. Det sker samtidigt med, at den tyrkiske regering har været på charmeoffensiv i Europa. Efter et år med flere sammenstød med Europa har Erdogan sagt, at Tyrkiet stadig ønsker optagelse i EU. Men det handler formentlig mest af alt om at undgå sanktioner fra EU og lokke udenlandske investorer tilbage og stabilisere økonomien. Præsidentens reaktion på protesterne signalerer imidlertid hverken stabilitet eller vilje til at forbedre de demokratiske frihedsrettigheder.
Jyllands-Posten, søndag, s. 18 (08.02.2021)

I USA's fravær bygger Kina nye broer i Mellemøsten med sit vaccinediplomati
Jyllands-Posten søndag skriver om vaccineindkøb og distribution i Mellemøsten, og om hvordan Kina og Rusland eksporterer vacciner, og på den måde skaber nye alliancer med lande i området. I Iran har landets øverste leder forbudt import af amerikanske og britiske covid-19 vacciner. "De er totalt upålidelige," sagde ayatollah Ali Khamenei i en tv-tale tidligere. Til gengæld har Iran ikke samme betænkeligheder ved russisk eller kinesisk producerede vacciner. Ud over selv at arbejde på at udvikle en vaccine har Iran lagt billet ind på at få leveringer via det internationale samarbejde, Covax, under Verdenssundhedsorganisationen WHO. Men den islamiske republik håber også at få 2,6 millioner doser fra enten Rusland eller Kina. Det er noget, som Iran har tilfælles med mange af sine naboer i regionen. Mens EU og USA indtil videre kun har godkendt vestligt fremstillede vacciner, har en række af USA's sædvanlige partnere i Mellemøsten valgt billigere varianter fra Kina. De Forenede Arabiske Emirater godkendte allerede i begyndelsen af december den kinesisk udviklede Sinopharm som sit foretrukne våben mod pandemien og deltog ligesom Bahrain, Egypten og Jordan i fase 3-testene af produktet. Egypten begyndte i slutningen af december at vaccinere ansatte i sundhedssektoren med Sinopharm, mens Tyrkiet i forrige uge indledte et vaccineprogram med Sinovac - en anden kinesisk vaccine, som først færdiggør sine fase 3-test i februar. Relationerne mellem Mellemøsten og Rusland og Kina har længe været voksende. I de seneste år har Egypten for eksempel brugt flere penge på russiske våben og forsvarsudstyr. I 2018 var Kina det land, som både Kuwait, Oman og Saudi-Arabien eksporterede mest til. Kinesernes vaccinediplomati synes at styrke dette yderligere, og amerikanerne har forspildt en mulighed for at opbygge tillid i regionen, mener Steven Cook, en fellow i tænketanken Council on Foreign Affairs. "Hvis amerikanerne er bekymrede for den kinesiske og russiske udfordring, er fraværet af USA i kampen mod coronavirussen forskelligt vigtige steder, herunder i Mellemøsten, opsigtsvækkende," skriver Cook i magasinet Foreign Affairs ifølge Jyllands-Posten.
Jyllands-Posten, søndag, s. 16-17 (08.02.2021)

Israels vaccinationsplan har en dyster bagside
Politiken bringer mandag et debatindlæg af Husnain Akram, bachelor i statskundskab, som blandt andet skriver: ”Israel har været yderst effektive til at vaccinere deres befolkning. Men palæstinenserne i de besatte områder overlader man til sig selv. […] Det er tydeligt, at Israel ikke har nogen intentioner om at leve op til sit ansvar som besættelsesmagt. Ifølge den israelske journalist Amos Harel har Israel slet ikke købt ind til palæstinenserne i de besatte områder, men har derimod forsøgt at få Golf-staterne til at betale for vaccinerne til de besatte områder. Hvis Israel oprigtigt ønskede at inkludere palæstinenserne, havde de gjort det fra start. […] Vi svigter og resignerer med de humanitære idealer, vi ellers bryster os af, når vi negligerer den palæstinensiske befolkning. Det er fraværet af en hård, samlet international kurs over for Israel, der giver landet frit spil. De internationale fordømmelser fra andre lande er nærmest ikkeeksisterende. Således bør Danmark med Jeppe Kofod i spidsen, gennem de rette internationale kanaler, herunder FN og EU, tage teten og kæmpe for de humanitære idealer, vi tit taler om at være et foregangsland for.”
Politiken, mandag, s. 7 (08.02.2021)

Jeppe Kofods kinesiske linedans: ”Jeg vil ikke begrave diplomatiet for at få nogle likes på Twitter”
Berlingske bringer søndag et interview med udenrigsminister Jeppe Kofod (S), som fælder en hård dom over fortidens Kina-politik og i interviewet fortæller han, at han vil føre en værdibaseret udenrigspolitik. ”Helt grundlæggende er det vigtigste for mig at slå fast, at fortidens Kina-politik på mange måder var naiv,” siger Jeppe Kofod. Til spørgsmålet: ”Din ambition er at føre en værdibaseret udenrigspolitik. Hvordan gør man det over for et land som Kina?”, svarer han: ”Hvis Danmark skal have nogen indflydelse på at forandre tingene, så er det min opgave at bruge den store værktøjskasse som udenrigsminister, det diplomati, jeg står i spidsen for, til at forandre ting. Så nytter det ikke noget, at jeg bare stiller mig op på en ølkasse og laver megafondiplomati eller begynder at sige, hvad jeg mener på en måde, hvor man afskærer al diplomatisk dialog. Jeg talte med Kinas udenrigsminister for nylig og rejste menneskerettighedssituationen i Hongkong og Xinjiang. Men jeg er optaget af, at jeg ikke kommer til at føre symbolpolitik på bekostning af at kunne forandre tingene. Hvis jeg står og råber noget her og afskærer mig muligheden for at skabe diplomati, så er jeg stensikker på, at jeg ikke kommer til at forandre noget som helst. Diplomatiet ville blive begravet, min værktøjskasse vil blive mindre, og det vil ikke gøre nogen forskel.” Jeppe Kofod hilser med glæde den nye amerikanske Biden-regering velkommen og han mener, at Danmark er helt på linje med USA i substansen, når det gælder om at føre en benhård kurs om kampen for menneskerettigheder, demokrati, retsstat og et internationalt forpligtende samarbejde. Til spørgsmålet: ”Hvis du er så enig med USA, hvorfor ventede EU så ikke med at indgå en investeringsaftale med Kina?”, svarer Kofod: ”Faktisk bliver vi en bedre og stærkere partner fra EUs side også med USA i forhold til Kina med en investeringsaftale. For første gang er der et bæredygtighedskapitel om at holde Kina op på miljø og klima, men også menneskerettigheder.”
Berlingske, søndag, s. 12-13 (08.02.2021)

Kina er i fuld gang med et folkemord
I Kroniken i Politiken mandag skriver Marc Schack, adjunkt ved Center for Værnsfælles Operationer, blandt andet: ”Danmark bør følge USA og kalde Kinas undertrykkelse af uighurerne for 'folkedrab'. Det er nemlig, hvad det er. […] I de senere år er diskriminationen mod uighurerne eskaleret til et punkt, hvor flere, herunder altså amerikanerne, bruger begreber som 'folkedrab' og 'forbrydelser mod menneskeheden' til at beskrive den kinesiske politik. Denne retoriske eskalation bør være et eksempel til efterfølgelse også på vores side af Atlanten. […] Det kommer næppe som en overraskelse, at det officielle Kina konsekvent og vedholdende har benægtet, at man foretager sig noget som helst kritisabelt i Xinjiang. Den kinesiske tilgang til kritiske spørgsmål har således været en omgang 'whataboutism' og erklæringer, blandt andet fra den kinesiske ambassadør i London, Liu Xiaoming, om fake news. […] I september 2020 udsendte en række af verdens førende menneskerettighedsorganisationer desuden et åbent brev til alverdens regeringer, hvori man udtrykker bekymring over Kinas øjensynlige folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden, og i januar 2021 udsendte en række menneskerettigheds- og kinaeksperter et åbent brev til EU, hvori man opfordrer EU til at trække sig fra en nyligt indgået investeringsaftale med Kina. […] Selvfølgelig skal man ikke være blind for, at det kan få væsentlige konsekvenser at gå offensiv sologang mod Kina med anklager om folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden. Derfor bør fokus i første omgang være på at skubbe til vores europæiske naboer og søge at skabe konsensus om eksempelvis en fælles EU-udtalelse på regerings- eller statslederniveau. I sidste ende bør manglende EU-konsensus dog ikke afholde enkeltlande eller grupper af lande fra klare udmeldinger om Kinas forbrydelser. Skulle Danmark vælge at gøre noget sådant, vil vi selvsagt være med forrest i kritikken af Kina - men det ville ske i skyggen af de amerikanske, canadiske, britiske og EU-parlamentariske processer, som allerede er gået langt i deres kritik.”
Politiken, mandag, s. 5-6 (08.02.2021)

Tilbage til Obamas udenrigspolitik
Information skriver blandt andet i sin leder mandag: ”Det er ikke et tilfælde, at præsident Joe Biden valgte Foggy Bottom - bygningen, der huser udenrigsministeriet i Washington, D.C. - til at holde sin første udenrigspolitiske tale. Han kunne være taget over Potomac-floden til den femkantede kolos, Pentagon, eller til Langley, øgenavnet på CIA's hovedkvarter i Virginia. I sin tale erklærede Biden ikke overraskende, at det USA, som verden plejede at kende, ”er tilbage”. Kontrasten i budskab og stil til hans forgænger var umiskendelig. […] Signalerne er håbefulde. Der er hans beslutning om at stoppe USA's eksport af offensive våben til Saudi-Arabien, som er blevet brugt mod civile i Yemens borgerkrig og medvirket til at skabe en humanitær katastrofe. Hans bestræbelse på at genoplive atomaftalen med Iran og ophæve den ødelæggende økonomiske blokade. Og reevalueringen af USA's forhold til Putins Rusland, hvor Biden i skarpe vendinger kritiserer fængslingen af Aleksej Navalnyj og bebuder snarlige konsekvenser. Alt i alt en lovende start. Men indtil de illiberale og antidemokratiske kræfter i USA er blevet marginaliseret, gør allierede og partnere klogt i at spille på mere end én hest.”
Information, s. 20 (08.02.2021)

Tilbage til normalen i Myanmar
I en kommentar i Politiken mandag skriver kommentator Flemming Ytzen blandt andet: ”Hvilken fremtid venter der nu det Myanmar, hvor en dyster historie har meldt sin tilbagekomst? Tilstanden minder mest om forholdene for tre årtier siden, da Aung San Suu Kyis parti, Den Nationale Liga for Demokrati (NLD), vandt en jordskredssejr, hvorefter datidens junta nægtede at anerkende resultatet. Denne gang beskylder de militære oligarker Suu Kyi og hendes allierede for valgsvindel. […] Der er markante forskelle på nutidens Myanmar og det samfund, der overlevede under militærets jernhæle for både 10, 20 og 30 år siden. Civilsamfundet er blevet hjulpet på vej af en hastig udbredelse af internettet, både trykte medier og radiostationer har haft en blomstringstid. Virkningen af små ti års demokratisk eksperiment går ikke under fra den ene måned til den anden. Men den demokratiske verden, anført af USA, EU og Japan, har kun få virkemidler. Et ambitiøst dansk bistandsprogram sættes på hold, og fremover vil en beskeden støtte gå til aktiviteter i civilsamfundet, mens vestlige sanktioner som tidligere vil være rettet mod individer i det militære oligarki. Hvilket svarer til tilstanden indtil 2010. […] Joe Bidens udenrigspolitiske manifest i sidste uge demonstrerede, at supermagten fortsætter sin globale retræte. For kun et årti siden var det en udbredt opfattelse i Vesten, at Kinas oversøiske indflydelse ville høre op på grund af indbygget ustabilitet og spændinger. Denne karakteristik passer i dag lige så godt eller måske bedre på Joe Bidens USA. Udenrigsminister Antony Blinken kommer til at skrive slutkapitlet om USA's rolle i landet med de ulykkelige smil. Europa kan stadig gøre en forskel, men den bliver beskeden.”
Politiken, mandag, s. 7 (08.02.2021)

Økonomi

EUs nye aftale med Kina kan ende som en tom gestus
Daniel Gros, direktør for Centre of European Policy Studies, skriver i en analyse blandt andet: "Den nye investeringsaftale mellem EU og Kina vil i sidste ende blive bedømt på, hvordan den bliver implementeret, og på de konkrete skridt, Kina tager for at leve op til sine løfter. Hvis europæiske virksomheder ikke mærker nogen bedring, og hvis Kina ikke gør fremskridt med arbejdstageres rettigheder, kan aftalen ende med blive udvandet. [...] For det første mener nogle, at EU er for afhængig af det kinesiske marked til at holde sin økonomi i gang. Men det underbygger de tilgængelige handels- og investeringsdata ikke. [...] EUs eksport til Kina er faktisk noget lavere, end man skulle tro, eftersom Kinas bruttonationalprodukt (BNP) nu er tæt på 80 procents af USAs, mens EUs eksport til Kina kun er omkring 50 procent af eksporten til USA. Samtidig har USAs og Kinas relative betydning som eksportmarkeder for EU ikke forandret sig meget i det seneste årti. [... ] Endelig har mange kritiseret EU for at indgå CAI af geopolitiske årsager, da det gav Kina en diplomatisk sejr, netop som en ny regering var på vej i USA med en mere positiv indstilling til det transatlantiske forhold. Men i sidste ende er det en international aftales substans, der afgør dens geopolitiske betydning."
Berlingske, lørdag, s. 20 (08.02.2021)

Statsgæld er langt fra overstået
I en kommentar i Berlingske søndag skriver Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS, blandt andet: ”De politikere og økonomiske kommentatorer, som tror, at negativ rente vender op og ned på alt, vi ved om statsgæld, tager fejl. Det er en fejltagelse, som kan ende galt. […] De negative renter har ikke ændret ved en gældskrises dynamik. Højere gældskvote trækker højere statsgældsrente med sig. Det kan man se allerede i dag, hvor lande med mindre robuste offentlige finanser ikke har negative renter. Og bliver risikoen for statsbankerot stor nok, havner staten i en ond cirkel, hvor stigende gæld og stigende rente forstærker hinanden. […] EU har også indført budgetregler for medlemslandene - ikke så meget af hensyn til kommende generationer som for at begrænse mulighederne for at vælte gældsproblemer over på hinanden. Man kan så indvende, at de meget lave renter gør EU-landene i stand til at bære en højere gældskvote end det nuværende loft på 60 procent af BNP. Men så glemmer man en meget vigtig ting. Renterne er lave (om ikke negative) også i højt forgældede lande som Italien, fordi EU har iværksat en uhørt omfattende hjælpepakke i 2020, og fordi der er foretaget opkøb i disse landes statspapirer. Vi er altså allerede i gang med at intervenere for at redde disse lande. […] Det er virkelig at vende tingene på hovedet at konkludere, at statsgæld ikke længere er et problem. For nok er problemet blevet mindre for de pågældende lande, men kun fordi vi andre har accepteret at betræde en meget farlig vej, der meget vel kan ende med en gælds- og transferunion. Det er ikke et fremskridt, men en advarselslampe, når for eksempel italienske renter nu er lavere end før coronakrisen. Regn ikke med, at statsgældens spøgelse er manet i jorden.”
Berlingske, søndag, s. 46 (08.02.2021)