Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information9. december 2019Repræsentationen i Danmark

Mandag den 9. december

Tophistorier

Taktisk valg vil kunne fratage Boris Johnson magten
Flere medier skriver i weekendens og dagens aviser om det kommende valg i Storbritanien. Information skriver i mandagens avis, at der med kun tre dage til Storbritanniens vigtigste og mest uforudsigelige valg, danner der sig et klart billede af magtforholdet partierne imellem. De konservative er lykkedes med at tilbageerobre vælgere, der på et tidspunkt truede med at stemme på Nigel Farage og hans Brexit-parti. De har holdt en klar føring valgkampen igennem, og det er formodentlig ikke længere et spørgsmål, om de bliver det største parti i det nye parlament - det gør de. Spørgsmålet er, om Boris Johnson får det flertalsmandat, han gik til valg på at opnå, og som er nødvendigt for at kunne gennemtvinge en hurtig skilsmisseaftale med EU. Nye tal viser, at flertallet skrumper. En meningsmåling udført af Savanta ComRes for The Daily Telegraph søndag viser, at de konservatives forspring er faldet til otte procent. En anden Savanta ComRes-måling for interesseorganisationen Remain United viser en kun seks procents konservativ føring. Hvad der reelt kommer til at ske, hvis Johnson får sit Brexit mener den britiske oppositionsleder, Jeremy Corbyn, at vide. B.T. skriver lørdag, at Corbyn hævder at være i besiddelse af en fortrolig rapport om briternes farvel til EU - Brexit. Det sagde han under en tale i Storbritanniens hovedstad, London. Rapporten viser ifølge Corbyn, at premierminister Boris Johnsons planer om Brexit vil have en “ødelæggende” effekt på Storbritannien. Den afslører angiveligt også, at der vil blive indført toldkontrol mellem Nordirland og resten af Storbritannien. “Det her er det tydelige bevis, der ubetinget viser den ødelæggende effekt, som Johnsons Brexit-aftale vil have på store dele af vores land,” lyder det fra Corbyn, der er leder af oppositionspartiet Labour. I en kommentar i Information mandag, skriver Owen Jones, der er klummeskribent på The Guardian, at Brexit blot er en afledningsmanøvre for at distrahere vælgerne fra at opdage de konservatives egentlige mål: at afvikle det offentlige sundhedsvæsen og afskaffe arbejdstagerrettigheder. Han skriver: “Det konservative parti bør ikke beskyldes for mangel på ideer, men snarere for at være uærlig om sine intentioner. Johnson og hans allierede ved, at deres dybtfølte overbevisninger ikke er populære i den brede befolkning. De ved også, at Labours politik om offentligt ejerskab og skattestigninger for de rige nyder udbredt opbakning. Derfor bruger de Brexit som en afledningsmanøvre og trækker tiden ud med stunts såsom at skændes med Channel 4 News. De vil gøre hvad som helst for at dreje opmærksomheden væk fra Labours program og den manglende redegørelse for detaljerne i deres eget.” Både Jyllands-Posten mandag og Jyllands-Posten og Berlingske søndag skriver, at alle Brexit-løsninger kan få ufreden til at bryde ud i Nordirlandsøndag. Jyllands-Posten skriver søndag, at hvis premierminister Boris Johnson får det konservative flertal alene, forventes den seneste skilsmisseaftale fra oktober at blive gennemført, så briterne forlader EU den 31. januar 2020. Aftalen indebærer, at der bliver en toldgrænse i Det Irske Hav. Det er en løsning, som unionisterne er stærke modstandere af. Det samme er Labour-leder Jeremy Corbyn, der, hvis han vinder valget, vil forhandle en ny EU-aftale på plads, men spørgsmålet er, om det vil betyde en form for grænse mellem Irland og Nordirland, der har været åben siden fredsaftalens indgåelse, og som IRA og Sinn Fein finder uspiselig. Ifølge Berlingske søndag er der ikke en positiv løsning set med nordirske øjne. Uanset Brexit-løsning vil den efterlade den ene part i Nordirland som en tabende part og med et motiv for at genoptage brugen af terror. Hvis politikerne vælger en løsning med en hård grænse mellem Nordirland og Irland, vil den katolske terror formentlig begynde igen, advarer efterretningseksperter. Hvis politikerne vælger en løsning med en grænse mellem Storbritannien og Nordirland, vil den protestantiske terror måske begynde igen, og begge terrorgrupper er allerede begyndt at varme op med bombeangreb og attentater. Jyllands-Posten skriver også lørdag at mange britiske landmænd frygter Brexit. Avisen har talt med flere yngre landmænd i landområderne omkring Dumfries. Områderne er blandt dem, som den skotske regering har beregnet bliver allerhårdest ramt af Brexit. Indtægterne falder på grund af mindre eksport, landbrugsstøtten fra EU forsvinder, de unge forsvinder fra området, og manglen på arbejdskraft får virksomheder til at flytte. I hvert fald på papiret. Britiske landmænd modtager omkring 25 milliarder kroner i landbrugsstøtte årligt. Flere analyser har vurderet, at mellem hver tredje og hver fjerde landbrug i Storbritannien risikerer at skulle lukke efter Brexit.
Information mandag, s. 2, 13; B.T. lørdag, s. 16, Berlingske søndag, s. 12-19; Jyllands-Posten lørdag, s. 16-17, søndag, s. 16-17, mandag, s. 10-11 (09.12.2019)

Forhandler håber på EU og er skuffet over Danmark
Flere medier skriver i weekendens og dagens aviser om FN's klimamøde i Madrid, COP25. Politiken skriver i mandagens avis, at denne uge bliver ugen, hvor der tages hul på den politiske del, hvor ministre og regeringschefer fra hele verden samles i den spanske hovedstad for at forhandle. De vigtigste stridspunkter på topmødet bliver primært: penge til klimaskader, handel med drivhusgasser og bindende klimamål. Information skriver mandag, at især handlen med drivhusgasser kan blive problematisk og kalder det COP25's akilleshæl. Det handler om den såkaldte Artikel 6, der fylder blot en enkelt side i Parisaftalen, men hvor de aktuelle forhandlinger om at færdiggøre hængepartiet har taget afsæt i godt 50 siders tekst med over 600 kantede parenteser som udtryk for uenigheder. Artikel 6 drejer sig om, hvorvidt og i givet fald hvordan det skal være muligt for lande og erhvervsvirksomheder at købe sig til CO2-reduktioner frem for selv at realisere dem i praksis. Et lokkende redskab for nationer og virksomheder med ondt i klimaregnskabet og en fristende indtægtskilde for lande eller selskaber, der mener at have CO2-kreditter at sælge, fordi de har overopfyldt deres klimaforpligtelser, for eksempel ved at etablere CO2-reducerende grønne projekter som vedvarende energianlæg, skovrejsning med mere. Pointen er kort sagt, at man køber sig retten til at udlede mere CO2 af andre, der til gengæld forpligter sig til at udlede tilsvarende mindre. Klimapolitisk studehandel kalder nogle det. NGO’erne er ikke i tvivl. “Vi vil have absolutte CO2-reduktioner så hurtigt som muligt. At handle sig til reduktioner vil forsinke omstillingen, og den luksus har vi ikke. Så vi vil have det helt væk,” siger Juan Pablo Osornio, leder Greenpeace Internationals delegation på COP25. Politiken bringer mandag et interview med Harjeet Singh, klimachef i den globale organisation ActionAid og topforhandler til COP25. Ifølge ham bliver det mindst ligeså svært at få rige lande som USA til at betale for de ødelæggelser, der rammer en række fattige lande på grund af klimaforandringer. Han understreger, at det ikke længere er et problem at overbevise de rige lande om, at klimakatastroferne er virkelighed. Alligevel er det svært at få dem til at leve op til gamle løfter fra 2010 om at skaffe mindst 100 milliarder dollars i ny årlig klimastøtte. “De er bange for, at beløbene til klimaskader vil stige dramatisk. Faktum er, at beløbene kun er steget på grund af flere års passivitet. Men det betyder, at de ikke vil gå med til, at klimaskader bliver en ny kanal for penge. De vigtigste fonde må stadig kun se på afbødning og tilpasning,” forklarer Harjeet Singh og fortsætter: “Vi argumenterer for, at nødhjælpssystemerne i stigende grad er overbebyrdede, og så er der nogle ting, de slet ikke er udstyret til at tage sig af, for eksempel havstigninger eller gletsjerafsmeltning eller forsuring af verdenshavene Selv et land som Holland, uofficiel verdensmester i at bo under havniveau, har svært ved at klare sig. Så vi er nødt til at erkende, at problemet er større, end vi regnede med for blot få år siden«. Udover de hårde politiske forhandlinger har COP25 også mødt modvind i form af beskyldninger om fordækt lobbyisme. Jyllands-Posten skriver søndag, at syv miljøorganisationer beskylder olie- og gasselskaber for at forsøge at påvirke COP25-klimaforhandlingerne i Madrid. Det sker angiveligt ved, at der bliver givet millioner i sponsorpenge, samtidig med at et stort antal lobbyister er sat til at forhale nye klimainitiativer. Miljøorganisationerne mener, at repræsentanter for olie- og gasselskaber spiller en problematisk rolle ved det igangværende klimamøde. “For kun en brøkdel af den årlige indtjening kan de store forurenere pakke sig selv ind i COP'ens brand og bruge denne adgang til at påvirke forhandlingerne,” lyder det fra Sriram Madhusoodanan fra forbrugerorganisationen Corporate Accountability. Information skriver mandag, at der er hårdt brug for en håndsrækning til Europas klima. En rapport fra Det Europæiske Miljøagentur, EEA, med titlen European environment - state and outlook 2020 afslører nemlig en nedslående femårs status for miljøet i Europa. EEA’s skriver i rapportens allerførste sætning, at “Europa i 2020 er konfronteret med miljømæssige udfordringer af et omfang og en presserende karakter uden fortilfælde.” Udviklingen går således stadig den gale vej, når det gælder Europas sårbare habitater og levende arter, den økologiske tilstand i vandmiljøet og havet, jordens frugtbarhed, den kemiske forurening af mennesker og økosystemer samt klimaændringerne. I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Jarl Krausing, International chef i tænketanken Concito: “Regeringens udmeldte ambitioner på natur og biodiversitet er ikke alene prisværdige, men også afgørende nødvendige, hvis Danmark skal opfylde egne forpligtigelser i EU-lovgivningen eller bidrage til opfyldelsen af internationale målsætninger om at stoppe artstilbagegang. For sagen er, at Danmarks natur- og artsforvaltning er i en miserabel forfatning! Den seneste EU-miljøtilstandsrapport, der netop er offentliggjort, bekræfter dette billede. Og der rækker 20 millioner kroner til udlægning af urørt skov eller 2 milliarder kroner til udtagning af lavbundsjorder frem mod 2030, som foreslået i finansloven for 2020, slet ikke. Der skal meget mere til, men vi har i det mindste lagt gode spor ud nu. Det er vigtigt i den forbindelse at understrege, at klimaomstillingen og naturbeskyttelsen ikke er et modsætningsforhold. Tværtimod. Håndtering af klimaforandringerne er en forudsætning for at redde mange af de arter og deres levesteder, der ellers på sigt ville gå tabt som følge af et ændret klima.”
Politiken, mandag, s. 1,5; Altinget, mandag; Information, mandag s. 6-7, 10-11; Jyllands-Posten, søndag, s.12, mandag s. 12; Kristeligt Dagblad, mandag s. 1 (09.12.2019)

Prioritede historier

Messerschmidt ramt af sag om falsk faktura
Flere aviser skriver, at nyheden om endnu en faktura, der vidner om svindel med EU´s midler, belaster Morten Messerschmidt (DF). Jyllands-Posten mandag skriver, at en tilsyneladende falsk faktura på 375.000 kroner stilet til blandt andre Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt og fundet hos den skandaleramte og nu lukkede partialliance Meld, får den danske sag om mulig svindel med EU-midler til at vokse. Politiken mandag skriver, at fakturaen nu indgår i bagmandspolitiets efterforskning af sagen om mulig svindel med EU-midler. Fakturaen på 375.000 kroner er ifølge Ekstra Bladet og DR blevet stilet til blandt andre Morten Messerschmidt. Både DR og Ekstra Bladet har set fakturaen, som ser ud, som om den er udstedt af det danske kommunikationsbureau Primetime. Fakturaen omhandler en reklamekampagne i printaviser, webmedier og på Facebook til en værdi af i alt 50.000 euro, omkring 375.000 kroner. Overfor DR afviser Primetimes managing partner Casper Hyldekvist ethvert kendskab til fakturaen. Fakturaen er dateret 30. marts 2015, da Morten Messerschmidt sad i EU-Parlamentet, og den er stilet til ham og hans daværende rådgiver, Kristian Wederkinck Olesen. Ifølge DR fremgår beløbet på 50.000 euro ikke af den opgørelse, som Dansk Folkeparti tidligere har offentliggjort over partiaktiviteter, som er finansieret med EU-penge fra Meld og Feld. Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt var formand for Meld, mens det tidligere DF-medlem af EU-Parlamentet Anders Vistisen var kasserer. EU's enhed til bekæmpelse af svindel (Olaf) har videresendt fakturaen til bagmandspolitiet efter 4 års efterforskning. B.T. Metro mandag skriver, at tidligere har DF forklaret deres involvering i Meld og Feld-sagen med, at det handler om formalier, og at det har været lidt af en rodebutik. Men efter de seneste afsløringer holder den forklaring ikke længere, mener politisk kommentator Jarl Cordua.”Når vi nærmer os falske fakturaer, så begynder lamperne for alvor at blinke. Så kan man ikke længere forklare det med, at man har brugt nogle penge på noget, man ikke skulle, og henvise til, at det bare er en rodebutik, og det handler om formalier,” siger han. Derfor er Jarl Corduas dom over, hvad de nye afsløringer kan komme til at betyde for Morten Messerschmidt og DF, ganske klar: ”Det er nok det mest uvelkomne i DFs forsøg på at genrejse partiet efter valget. Der er den værste julegave, de kunne få,” siger han. De nye afsløringer, mener Jarl Cordua, gør hele sagen endnu mere penibel, fordi Dansk Folkeparti har haft så travlt med at anklage OLAF, EU's antisvindelenhed, for at forfølge partiet. ”Jeg tror, at alle de røde lamper står og blinker hos DF lige nu, og det bliver meget svært at forklare sig med, at alle mulige onde mennesker er ude efter dem,” siger han. Ekstra Bladet mandag skriver, at DF's annoncekampagne om social dumping i EU blev betalt af Meld og Feld - og gennemført af firmaerne Holm Kommunikation og medieburauet Carat Danmark i fællesskab. Ifølge Mathias Holm, partner i Holm Kommunikation, gik alt efter reglerne, da de to firmaer vandt kontrakten til en samlet pris på 933.000 kroner i 2015. Samtidig bød firmaerne på en anden kampagne, som de ikke vandt. Den tidligere Messerschmidt-rådgiver, Kristian Wederkinck erkender, at prisen på kontrakten blev ændret længe efter, at Holm Kommunikation havde vundet udbuddet. Alligevel afviser han anklagerne fra EU's Antisvindel-kontor, OLAF. ”Jeg er ikke blevet foreholdt af politiet, at jeg skulle have videregivet fortrolige oplysninger i udbudsprocessen,” siger Kristian Wederkinck. Han var Messerschmidts nærmeste medarbejder i tiden som Meld-formand og EU-profil. Ekstra Bladet lørdag skriver, at Morten Messerschmidts polske forgænger i embedet som Meld-formand sår nu yderligere tvivl om indholdet i de falske kontrakter, som Dansk Folkepartis administrationschef Jeanie Nørhave har underskrevet på vegne af to jyske hoteller. Af kontrakten på 100.000 kroner mellem den skandaleombruste partialliance, Meld, og Hotel Koldingfjord fremgår det, at begge underskrifter blev sat på et møde i København 20. maj 2014. Men den daværende midlertidige polske Meld-formand, Jacek Wlosowicz, afviser overfor Ekstra Bladet, at han mødtes med Jeanie Nørhave i København. Ekstra Bladet mandag fortæller også, at hverken Morten Messerschmidt, der var Meld-formand, da den falske Primetime-faktura blev fabrikeret, DF-formand Kristian Thulesen Dahl eller andre fra DF vil interviewes om sagen.
Ekstra Bladet mandag, s. 4, 5; Ekstra Bladet søndag, s. 6-7, 40; Ekstra Bladet lørdag, s. 20; B.T. mandag, s. 6; Jyllands-Posten mandag, s. 4-5; Politiken mandag, s. 2; B.T. Metro mandag, s. 6 (09.12.2019)

Arbejdsmarkedspolitik

Længere barsel til mænd
B.T. og Berlingske mandag skriver begge, at for første gang nogensinde lægger Danmarks største erhvervsorganisation op til, at det skal være staten og arbejdsmarkedets parter, der dikterer, hvor lang barselsorlov mænd skal tage, hvis familierne vil have hele barslen betalt.Det er den nyligt tiltrådte direktør for Dansk Industri (DI), Lars Sandahl Sørensen, som vil have flere kvinder til at vælge et job i den private sektor og stryge til tops i dansk erhvervsliv. Han kalder det en »grundlæggende opgave« at få vendt udviklingen, hvilket kræver et opgør med den nuværende situation, hvor kvinder tager 90 pct. af barselsorloven. Berlingske mandag citerer direktøren for DI: ”Vi går simpelthen glip af alt for mange talenter, som udviklingen er i dag. Det er der ikke nogen nemme løsninger på, men øremærket barsel er et greb, jeg ser positivt på, fordi jeg kan se, at det virker. Man kan se, at i lande som Sverige og Norge, hvor de har haft det længe, har det haft en god effekt, ” siger Lars Sandahl Sørensen. Han peger på, at øremærket barsel ikke løser udfordringen alene. Men når mænd tager en større del af barslen, skaber det ifølge Lars Sandahl Sørensen en positiv cirkel, hvor det er nemmere for kvinder at komme tilbage på arbejdsmarkedet efter barslen, og hvor flere kvinder bliver forfremmet. Den øremærkede barsel står imidlertid til at blive indført i Danmark inden 2022. Det skyldes, at EU har besluttet at øremærke to måneders forældreorlov til mænd i alle EU-lande.
B.T. mandag, s. 10-11; Berlingske mandag, s. 1, 4-5 (09.12.2019)

Puds konkurrencepolitiet på stilladsarbejderne
I et debatindlæg i Berlingske mandag, skriver Thomas Bernt Henriksen, erhvervskommentator, Berlingske, blandt andet: ”Alle taler om stilladsballaden på Nørrebro, men få har nogen indsigt i konfliktens kerne. Det bliver ikke lettere, når politikere som Ole Birk Olesen trækker opmærksomheden til sig. Balladen er påfaldende ved et totalt fravær af myndigheder. Det er på tide, at Konkurrencestyrelsen igangsætter en granskning af stilladsbranchen. Byggepladsen på Lundtoftegade har været under intens overvågning fra 3F og stilladsarbejderne, hvilket vi må forstå er sådan, man agerer, når arbejdet udføres af EU-borgere som litauere. Gælder det også jyder?Derfor er spørgsmålet, hvem der står for en lignende intens overvågning af de stilladser, hvor de københavnske stilladsarbejdere, organiseret i 3F, arbejder? Næppe nogen. Nogen må vågne op. EU-borgere har ret til at arbejde i Danmark, hvis de og deres arbejdsgivere overholder danske løn- og arbejdsvilkår. Virksomhederne må leve med kontrol, fordi der findes brådne kar, men virksomhederne skal ikke leve med, at fagbevægelsen begår selvtægt. Intet tyder på, at det nogensinde bliver klart, hvad der er kernen i stilladskonflikten. Det er imidlertid ingen gyldig grund til et totalt fravær af lov og orden.”
Berlingske mandag, s. 2 (09.12.2019)

Det digitale indre marked

Køb en trold: Techgiganter svigter ansvar for misinformation
Berlingske mandag skriver, at en ny type våben på de sociale medier kan have stor betydning for kommende valg i Vesten, ifølge en ny rapport fra NATO. Ved at købe likes, visninger og følgere kan falske profiler komme bredt ud med bestemte politiske budskaber. De sociale medier har ifølge rapporten ikke formået at slå hårdt ned på praksissen, og EU-Kommissionen overvejer nu at regulere techgiganterne yderligere. Hos EU-Kommissionen ser man med alvor på rapportens konklusioner. Wojtek Talko, der er medlem af Kommissionens kabinet for teknologi og databeskyttelse, siger til Berlingske, at Kommissionen allerede har en dialog med tech-virksomhederne for at finde ud af, hvordan man kan komme problemet til livs. I 2018 vedtog EU-Kommissionen et handlingspapir for at komme misinformation på de sociale medier til livs, kaldet Code of Practice on Disinformation, som repræsentanter fra flere tech-virksomheder og sociale netværk ligeledes skrev under på. Papiret kom desuden med en opsang til de store sociale netværk.
Berlingske mandag, s. 23 (09.12.2019)

Finansielle anliggender

Lagarde står over for en vanskelig opgave
Berlingske mandag beretter, at det er ikke kun Federal Reserve, der har rentebeslutning i denne uge. Det har den Europæiske Centralbank (ECB) også. Og det kan nok blive lidt mere spændende.Således bliver rentemødet den nye ECB-chef, Christine Lagardes første rentebeslutning, og selvom der ikke ventes nogen renteændring fra ECB i denne omgang, så er der egentlig ganske god grund til, at ECB burde lempe pengepolitikken. Således er der en klar opbremsning i europæisk økonomi, og især den ellers stærke tyske økonomi er på kanten af en recession. Desuden er inflationen i euroområdet fortsat noget under ECBs egen målsætning på to procent. Men der kommer næppe en pengepolitisk lempelse lige nu. Dertil er modstanden fortsat for stor - paradoksalt nok primært fra den tyske Bundesbank.
Berlingske mandag, s. 13 (09.12.2019)

Prisforskellen stiger på at hæve kontanter i udlandet
Jyllands-Posten skriver lørdag, at EU vil af med de høje gebyrer på eurotransaktioner. Derfor falder prisen for at hæve ferievaluta i udlandet kraftigt om kort tid. Gebyret på at hæve euro i Barcelona må fremover ikke være højere end på at hæve kroner i en fremmed banks pengeautomat i Ballerup. Nogle banker tager sig dog betalt via højere priser på at hæve kontanter herhjemme, og det bliver meget forskelligt, hvad danskerne kommer til at betale for at proppe deres Visa/dankort eller Mastercard i hæveautomaten på ferie i Europa. Prissænkningen skyldes en EU-forordning, som bestemmer, at grænseoverskridende betalinger i euro inden for EU ikke må være dyrere end nationale betalinger fra den 15. december 2019. EU vil af med de høje gebyrer på euro i EU-lande med egen valuta.
Jyllands-Posten lørdag, s. 10-11 (09.12.2019)

Handel

Nye EU-regler sætter rammerne for danske gavekort og vouchere
Lørdag skriver Jyllands-Posten, at EU-landene har indført fælles regler for den momsmæssige behandling af gavekort medvidere, som i EU-systemet kaldes vouchere. Reglerne har virkning i Danmark for vouchere, der er udstedt fra og med den 1. juli 2019.I praksis anvendes rabatkort, gavekort medvidere i udstrakt grad. Formålet med at indføre fælles regler er at undgå de hidtidige udfordringer med uens fortolkning af grænseoverskridende anvendelse af vouchere, som fører til dobbelt eller ingen momsbetaling. Den tidligere gældende danske momslovgivning indeholdt hverken en definition af ”vouchere” eller særlige bestemmelser om den momsmæssige behandling heraf.
Jyllands-Posten lørdag, s. 12-13 (09.12.2019)

Institutionelle anliggender

EUs budgetkrig blotlægger dybere splittelse
Berlingske mandag skriver, at slagsmålet om EUs næste budget synes endnu langt fra en løsning. Et finsk kompromisforsøg er dømt ude, og nu er det op til regeringscheferne at løse den gordiske knude. Uenigheden afspejler dybere uenighed om unionens retning. Sammen med Holland, Sverige, Østrig og nu også Tyskland har Danmark forenet sig i en lille klub, de sparsommelige fem, som de kærligt kalder sig selv, som sammen kæmper for et stramt budget. Diskussionen om budgettet vanskeliggør samtidig starten for kommissionsforkvinde Ursula von der Leyen og hendes kommissærhold, der formelt startede sit arbejde i mandags. EU-Kommissionen står over for at levere løsninger på en række store - og vanskelige - udfordringer så som en historisk grøn omstilling, et nyt asylsystem og en omfattende digitalisering. Forventningerne til Ursula von der Leyen og hendes kommissærer, heriblandt Margrethe Vestager, er høje, og argumentet fra Kommissionen har været, at opgaven kræver betragtelige ressourcer.
Berlingske mandag, s. 10 (09.12.2019)

Interne anliggender

Tyske socialdemokrater giver regeringen en sidste chance
Politiken skriver lørdag, at det tyske socialdemokrati vil ud af det dybe meningsmålingsdynd med en ny start med to nye formænd og en ny politik, men de strides internt. Socialdemokraterne har undermineret de seneste formænd og skændtes nonstop om det regeringssamarbejde med det konservative CDU/CSU, der nu har stået på siden 2013. Den debat fortsatte for fuld udblæsning på landsmødet. Regeringskritikere slog på, at den nye kurs ikke kan blive til noget i regering og klagede over, at de to nye formænd hurtigt har nedtonet deres krav til CDU. De ultimative krav fra deres valgkamp blev til en plan om at snakke med CDU. Regeringsfløjen pegede på, at det kun er i regering, man rigtigt omsætter planer til politik. Olaf Scholz roste regeringsarbejdet i de første to år som “en stor præstation” og talte om tilliden til partiet. Den beslutning vil på et tidspunkt splitte partiet. En udmeldelse vil bringe de nye formænd på kant med hele ministerholdet.
Politiken lørdag, s.11 (09.12.2019)

Vi har problemer med gennemsigtighed i Danmark
I et debatindlæg i Berlingske mandag, skriver Natascha Linn Felix, formand, Transparency International Danmark og Jesper Olsen, næstformand i Transparency International Danmark, blandt andet: ”For et halvt år siden fik Danmark et nyt Folketing og en ny regering. Alle udtrykte sædvanen tro stor ydmyghed over for magten. I det såkaldte forståelsespapir er et helt afsnit dedikeret et samfund med større tillid. Fulgt op i åbningstalen gav det os i Transparency International Danmark store forhåbninger for en ny retning. Der er nu gået et halvt år. Vi vil i dag på International Anti-corruption Day se på, hvordan de nye magthavere er kommet fra start. Regeringen arvede en kritisk rapport fra Europarådets anti-korruptionsenhed, GRECO. Vi har stadigvæk sorte pletter, når det kommer til mørklægning af privat partistøtte, manglende gennemsigtighed om politikeres private økonomiske interesser og muligheden for ved aktindsigt at kigge magthaverne i kortene.”
Berlingske mandag, s. 24-25 (09.12.2019)

Klima

Intens lobbykamp mod EU´s klimastempel
Børsen mandag skriver, at finansindustrien i EU beskyldes sammen med store energivirksomheder for at modarbejde ny afgørende EU-lovgivning, der populært sagt vil skille grønne får fra sorte bukke, når der udbydes investeringsprodukter. Formålet med de nye regler er at kunne give et officielt grønt EU-stempel til de aktier og investeringsfonde – og dermed virksomheder – der lever op til FN-målene om begrænsning af CO2-udledning. Derfor er enorme kapitalinteresser på spil, og det har afspejlet optakten til den enighed, der op til weekenden blev opnået mellem det finske formandskab og Europa-Parlamentet om reglerne, der i det særlige EU-sprog uforståeligt er døbt taxonomy, der bliver en slags svanemærke for grønne investeringer.
Børsen mandag, s. 18-19 (09.12.2019)

Landbrug

Eksperter: Minister gav forkerte oplysninger til Folketinget om fiskekvoter
Berlingske mandag skriver, at eksperter og grønne organisationer nu sår tvivl om fiskeriministerens centrale forsvar, da han i oktober mødte kritik for de nye fiskekvoter, han fik forhandlet hjem i EU. Kvoterne blev kritiseret for at være med til at ødelægge havmiljøet, men fiskeriminister Mogens Jensen (S) forsikrede dengang blandt andet i Berlingske om, at de nye fiskekvoter var både bæredygtige og helt i tråd med eksperternes råd på området. Nu siger blandt andre Peter Grønkjær, der er lektor i marinbiologi ved Aarhus Universitet, imidlertid, at ministerens forklaring er direkte forkert. Der var nu ellers ingen tvivl i ministerens stemme, da han præsenterede regeringens ambition om at hæve kvoterne over det, som EU-Kommissionen havde anbefalet. Kvoterne ville fortsat holde sig inden for den biologiske rådgivning, sagde Mogens Jensen til Folketingets Europaudvalg 11. oktober: ”Jeg må bare sige, at regeringens holdning, der er lagt til grund for det her mandat, er, at det holder sig inden for den biologiske rådgivnings spænd. Det er vigtigt at understrege,” sagde ministeren. Har forsøgte dermed at berolige regeringens støttepartier, der var stærkt bekymrede for at øge kvoterne. En øget kvote ville nemlig skade havmiljøet, frygtede flere af ordførerne. Trods modstanden fra støttepartierne fik ministeren med støtte fra de borgerlige partier mandat til at tage til EU-møde og plædere for højere fiskekvoter for de danske fiskere i Østersøen. De anbefalinger, som Europa-Kommissionen havde lagt op til, og som var drastisk reducerede fra tidligere år, tog nemlig ikke nok hensyn til fiskeriinteresserne i området, forklarede ministeren ved den lejlighed.
Berlingske mandag, s. 12-13 (09.12.2019)

Migration

Støttepartier bakker op om UNHCR-kritik af regeringsplaner
Politiken skriver lørdag, at det vækker opsigt blandt regeringens støttepartier, at FN's flygtningeorganisation, UNHCR, nu lægger afstand til regeringens planer på flygtningeområdet, som direkte betegnes “ansvarsforflygtigelse”. “Jeg tror, det er velkendt, at Enhedslisten er imod Socialdemokratiets planer om et modtagecenter i et tredjeverdensland. Og det lyder jo, som om UNHCR heller ikke er helt klar på den opgave, så på den måde kan man sige, at det er opbakning til det, vi tænker”, siger udlændingeordfører Rosa Lund (EL) og tilføjer om UNHCR: “Det er jo svært at se blive realiseret, når dem, der skal realisere det, siger, at det her synes vi ikke er nogen gangbar vej. Og det, synes jeg jo, er betryggende”.
Politiken lørdag, s. 9 (09.12.2019)

Utryghed får jøder i tusindvis til at forlade Vesten
Kristeligt Dagblad skriver, at antisemitiske angreb og voksende utryghed er blandt grundene til, at jøder i stor stil udvandrer fra Europa og USA. Antisemitismen er blevet uudholdelig, fortæller den britisk-jødisk advokat, Mark Lewis, som er blandt de tusindvis af jøder, der sidste år flyttede til Israel. “Folk her spørger os i dyb alvor, hvorfor der stadig er jøder, der bor i England, og sandt er, at vi næsten hver dag vågner til nyhederne om endnu et antisemitisk angreb i Europa,” siger han til Kristeligt Dagblad. Sidste år udvandrede 30.087 jøder til Israel, en stigning på syv procent i forhold til året før. Det viser tal fra den jødiske organisation The Jewish Agency for Israel, som registrerer jødiske tilflyttere til Israel. 3967 af dem emigrerede fra Vesteuropa, heraf 2723 fra Frankrig, som de senere år har været vidne til adskillige antisemitiske hændelser, senest da over 100 jødiske gravsten i Strasbourg i denne uge blev overmalet med hagekors.
Kristeligt Dagblad lørdag, s. 1 (09.12.2019)

Vi kan og skal redde børn med dansk tilknytning i syriske lejre fra varige og livsfarlige mén
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag, skriver Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet: ”Det er en kæmpe lettelse, at regeringen endelig bragte en 11 måneder gammel forældreløs dreng med dansk tilknytning hjem til Danmark. Han har kæmpet for at overleve, nærmest siden sin fødsel. Lad os håbe, at han nu endelig får en god start på livet. Men opgaven er ikke løst. Der sidder stadig ca. 30 børn med dansk tilknytning tilbage sammen med deres mødre - dem vil regeringen ikke hjælpe hjem til Danmark, lød det i sidste uge. Den udmelding går direkte imod Europa-Parlamentet, der også er kommet med en ny og skærpet opfordring til de europæiske lande om at redde egne børn ud af lejrene og hjem. FN, andre internationale organisationer og adskillige eksperter på området har også råbt op om det samme meget længe. […] Danmark bør hente børnene med dansk tilknytning hjem fra de syriske lejre nu. Kun her kan myndigheder på forsvarlig vis sætte ind med den rette behandling og vurdere fra sag til sag, hvad der er bedst for det enkelte barn. Det skylder vi børnene. Og det skylder vi os selv.”
Jyllands-Posten mandag, s. 17 (09.12.2019)

Retlige anliggender

Rejseforsikring er nødvendig for turen til Storbritannien
Jyllands-Posten skriver lørdag, at der med få dage til det britiske valg fortsat er en risiko for et hårdt Brexit, hvor EU's blå sundhedskort fra den ene dag til den anden ikke længere giver adgang til lægehjælp. Derfor skal danskere med planer om jule- eller nytårstur til London huske en rejseforsikring. Hvis briterne skulle ende med at forlade EU uden en aftale, vil det blå EU-sundhedskort straks miste sin gyldighed. Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler at have det blå kort på sig under ferien, men supplere med en rejseforsikring. “Så længe Storbritannien er en del af EU, er man fortsat dækket med det blå kort på lige fod med briterne. Men da vi endnu ikke ved, om Brexit sker med eller uden en udtrædelsesaftale med EU, vil der være usikkerhed om, hvad det kan betyde. Også derfor er det en god idé at have en rejseforsikring,” siger sektionsleder Mikkel Friberg, Styrelsen for Patientsikkerhed, som rådgiver danskerne om EU's blå sundhedskort.
Jyllands-Posten lørdag, s. 11 (09.12.2019)

Sikkerhedspolitik

Boris holdt sig på afstand af Trump til NATO-topmøde
I Jyllands-Posten søndag fortæller korrespondent Ulla Terkelsen, blandt andet: ” Den britiske valgkamp blev sat på kort pause i ugens løb under Natos fødselsdagsselskab i anledning af klubbens 70 års eksistens. Præsident Trump stjal som sædvanligt billedet i London, også sammen med dronning Elizabeth. Med hende har Trump en ”automatisk kemi” - det har han i hvert fald udtalt. […] Det sjoveste ved topmødet var at mærke, hvorledes den britiske premierminister Boris Johnson og hans folk kæmpede for at holde Trump på afstand af Johnson. […] Denne gang ville Boris ikke ses og omfavnes til døde af Donald, for der er valgkamp i Det Forenede Kongerige. Og et flertal af de britiske vælgere kan ikke lide Donald Trump. Så nu så vi Boris Johnson i kærlig samtale med premierministeren fra Luxembourg. Mere europæisk bliver det ikke.”
Berlingske søndag, s. 36 (09.12.2019)

Sundhed

Flere millioner stykker legetøj er stadig fulde af Ftalater
Politiken skriver lørdag, at der stadig bliver fundet meget legetøj med skadelig kemi i Europa. I år til dato har de europæiske myndigheder stoppet salget af 248 forskellige typer legetøj på grund af fund af for høje niveauer af problematisk kemi. De 248 stykker legetøj dækker reelt over et samlet antal på mere end 10 millioner. 88 procent af de problematiske produkter kommer fra Kina. “Det mest problematiske legetøj er det, der er lavet af plastik”, siger Tatiana Santos, som har ansvar for området i Det Europæiske Miljøkontor (EEB). Tatiana Santos mener, at EU skal forbyde al kemi i legetøj, og indtil det sker, skal det fremgå af legetøjet, at det indeholder kemi, så forældrene selv kan træffe et valg.
Politiken lørdag, s. 38-39 (09.12.2019)

Udenrigspolitik

Derfor stoler Mellemøstens kristne mere på Putin end på EU
Kristeligt Dagblad mandag skriver, at i Vesteuropa er vi vant til at betragte Rusland som et problem for religionsfriheden. Men spørger man Syriens forfulgte kristne, er det EU, der er problemet. Syriske kristne regner ikke med militær beskyttelse fra andre udenlandske aktører end Rusland. Den danske politiker Naser Khader (K), som har syriske rødder, har længe sagt det. Og det lader til at være sandt. På en konference i Budapest for nylig spurgte Kristeligt Dagblad en række mellemøstlige kristne, hovedsageligt syriske, om det var rigtigt, at de kristne kiggede til Ruslands Vladimir Putin for beskyttelse. Uden undtagelse bekræftede de adspurgte tendensen. EU har valgt forkert side i krigen, mener mange kristne, som omvendt er trygge ved, at Rusland er på den syriske regerings side. Men europæerne har derudover hjulpet de kristne alt for lidt. Og EU har ovenikøbet med sine økonomiske sanktioner mod landets præsident Bashar al-Assad gjort det svært for kristne at komme i gang med at genopbygge skoler, kirker og boliger, lyder det fra flere biskopper.
Kristeligt Dagblad mandag, s. 1 (09.12.2019)

Rusland og Ukraine forhandler om fred
Jyllands-Posten mandag skriver, at efter fem års krig og 13.000 mistede menneskeliv mødes præsidenterne Zelenskij og Putin mandag i Paris. Putin sidder med de bedste kort. Ruslands eneste interesse i at slutte fred er at få ophævet de økonomiske sanktioner, der fulgte med annekteringen af Krim og støtten til separatisterne. Problemet for Zelenskij er, at han ikke kender Putins endelige mål. Han ved ikke, om Putin pønser på at vinde kontrol over dele af eller hele Ukraine i et forsøg på at genopbygge det sovjetiske imperium, der kollapsede i 1991. Eller om præsidenten blot går efter at skabe så megen kaos i Ukraine, at det vil sabotere enhver tilnærmelse mellem Ukraine og EU og overbevise ukrainske ledere om, at de er bedst tjent med at nå til enighed med Rusland om en fredelig sameksistens.
Jyllands-Posten mandag, s. 8-9 (09.12.2019)

Vil Putin sluge Europas sidste diktator?
Jyllands-Posten skriver i lørdagens avis, at planer om en tættere union mellem Rusland og Hviderusland har ført til spekulationer om, at Vladimir Putin pønser på at blive ved magten som leder af begge lande. Det afviser den hviderussiske diktator, Aleksander Lukasjenko. “Jeg har ingen intentioner om at slå en streg over alt det, jeg har gjort med jer, folket, og over at have skabt en suveræn og uafhængig stat,” sagde han før et møde lørdag med sin russiske kollega, Vladimir Putin. Det var den hviderussiske ambassadør i Moskva, Vladimir Semashko, som satte gang i alarmklokkerne i Minsk, da han i et interview kundgjorde, at lederne for de to lande er enige om grandiose planer om at skabe et fælles parlament og en fælles regering. Ifølge ambassadøren indebærer planen, at politikere og ministre i Hviderusland opgiver nogle af deres nuværende funktioner.
Jyllands-Posten lørdag, s. 15 (09.12.2019)

Udvidelse

Danmark svækker EU
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver Hans Hallmann, medlem af Europæisk Ungdom: “I kølvandet på andre EU-udvidelser blev det stillet Makedonien og Albanien i udsigt, henholdsvis i 2005 og 2014, at de på sigt kunne håbe på at opnå medlemskab i EU, såfremt de var villige og i stand til at gennemføre grundlæggende politiske og strukturelle forandringer. Begge lande har gjort en intensiv indsats for at imødekomme og opfylde EU's krav til potentielle medlemslande og er nu nået så langt, at der er mulighed for at starte de indledende forhandlinger. Dette blev dog til et klart nej fra en vetoalliance ledt af Frankrigs præsident Emmanuel Macron med støtte fra Danmarks statsminister Mette Frederiksen og Hollands statsminister Mark Rutte. (…) At Danmark er en del af det vetofællesskab, er pinligt. Særligt når Mette Frederiksen nærmest i samme åndedræt, som hun nægter at indlede optagelsesforhandlinger og siger nej til et mere solidt EU-budget, udtaler at »Danmark driver EU fremad«. Danmarks regering driver ikke EU fremad. Der bliver aktivt arbejdet for et svagere EU-fællesskab.”
Jyllands-Posten lørdag, s. 25 (09.12.2019)

Detaljer

Publikationsdato
9. december 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark