Mandag den 9. juli

Tophistorier

EU truer USA med handelsrestriktioner
Flere medier skriver om handelskrigen mellem USA på den ene side og Kina og EU på den anden side. Berlingske mandag fortæller, at Donald Trump har indledt en handelskrig på flere fronter. Den er dog ikke så voldsom, at den for alvor kan slå verdensøkonomien ud af takt. Den største fare er, at virksomheder og forbrugere gribes af en negativ stemning. Berlingske lørdag skriver, at hvis den amerikanske præsident gør alvor af sine trusler om at indføre importtold på biler fra EU, kan reaktionen fra EU blive told på amerikanske dagligvarer såsom ketchup. I maj truede USAs præsident, Donald Trump, med at lægge 20 procent importtold på biler fremstillet i EU-lande. Tidligt fredag morgen trådte en planlagt amerikansk told på kinesiske importvarer for 34 milliarder dollar i kraft. Og fra 1. juni indførte USA straftold på stål og aluminium fra EU, Canada og Mexico. EU svarede igen ved at indføre importtold på 25 procent på amerikanske varer som jeans, bourbonwhisky og motorcykler til en værdi af 2,8 milliarder euro, svarende til 20 milliarder kroner. EU's reaktion fik den amerikanske producent af motorcykler Harley Davidson til at annoncere flytning af dele af sin produktion ud af USA for at undgå importtold i EU. Midt i truslerne om en handelskrig med biler har USA dog ifølge Financial Times foreslået tyske bilbosser en noget for noget-aftale. Den amerikanske ambassadør i Tyskland fortalte onsdag på et møde med topcheferne fra Daimler, Volkswagen og BMW, at den amerikanske præsident er parat til at droppe told på biler fra EU-lande, hvis EU til gengæld dropper importtolden på biler fra USA. I et debatindlæg i Politiken lørdag, skriver Gorm Rye Olsen, professor, P.T. The Josef Korbel School Of International Studies, University Of Denver: ”Der er en mening med og en plan for den adfærd, som de fleste betragter som fuldstændig hul i hovedet. Ifølge den amerikanske præsidents udenrigspolitiske filosofi har vi europæere og andre bare at acceptere, at USA bestemmer. Vi kan selvfølgelig også lade være med at acceptere 'Trump-doktrinen', som den kaldes. Trump og kredsen omkring ham er ligeglade. Verden kan bare få fuckfingeren! Doktrinen lyder sådan set bare: »Ingen venner. Ingen fjender«, som det for nylig fremgik af en artikel i The Atlantic. […] Grundlæggende har Donald Trump de samme holdninger, som de konservative præsidenter Warren Harding, Calvin Coolidge og Herbert Hoover havde i 1920'erne, nemlig at USA ikke skal være medlem af nogen som helst alliancer. Ingen skal forvente loyalitet af USA. Og USA skal heller ikke forvente loyalitet af nogen.” I Jyllands-Posten søndag, skriver Per Nyholm, publicist i et debatindlæg, at det kommende NATO topmøde er blandt de vigtigste i alliancens snart 70-årige historie. ”Mødets betydning har ikke at gøre med eksterne trusler, om end de er der - fra Nordafrika over Mellemøsten til Østeuropa og Nordhavet. Nej, den virkelige trussel kommer indefra, og den kommer fra Washington. Eksisterer alliancen overhovedet? Trump betragter NATO som forældet og har indledt en ødelæggende handelskrig mod Europa. Sådan behandler man fjender, ikke venner og forbundsfæller.”
Politiken lørdag, s. 2, 4; Berlingske lørdag, s. 3, 28; Berlingske mandag, s. 6, 6-7; Ekstra Bladet søndag, s. 20; Jyllands-Posten lørdag, s. 12, 22; Jyllands-Posten søndag, s. 24; Jyllands-Posten mandag, s. 16; (09.07.2018)

Prioritede historier

Socialdemokratiet vil gentænke arbejdsmarkedets fri bevægelighed
Berlingske skriver mandag, at i kampen mod social dumping foreslår Socialdemokratiet, at EU indfører en ”social protokol”, der skal sikre løn efter gældende overenskomster og retten til at strejke. Det ønsker Dansk Folkeparti og Venstre også, men de frygter, at det vil medføre ”mere EU”. ”Det er kampen for et Europa med en større social sammenhængskraft, hvor lønmodtagernes lønvilkår ikke bliver trådt under fode. Det er et ønske om et opgør med noget af det, der martrer hele den vestlige verden,” lyder det fra Peter Hummelgaard Thomsen, Socialdemokratiets EU-ordfører. Partiets formand, Mette Frederiksen, skriver i et debatindlæg i Berlingske mandag: ”Hvordan hjælper vi flere flygtninge og migranter på en bedre måde end i dag? Og på en måde, hvor der ikke kommer flere til vores lande, end vi evner at integrere, så vores velfærdssamfund fortsat kan hænge sammen? Svære spørgsmål. Velsagtens de sværeste spørgsmål, Europa står overfor i disse år. […] Indtil videre er de reelle svar stort set udeblevet. Og i stedet retter flere og flere mennesker derfor blikket mod dem, der kan tilbyde de lette svar. Beklageligt, men forståeligt. Det sker ved valg efter valg over hele Europa. Det er med andre ord en skæbnetime for EU, som er nødt til at kunne vise handlekraft og resultater, hvis ikke vores befolkninger skal vende EU ryggen. Derfor er jeg meget tilfreds med, at det på mødet i Amsterdam lykkedes os fem socialdemokratiske formænd at samle vores partier bag en række principper for et socialdemokratisk svar på flygtninge- og migrantkrisen. […] Næste forår er der valg til EU-Parlamentet, og der skal udpeges en ny Europa-Kommission. Lad os bruge den unikke mulighed til at vise, at Europa evner at tage hånd om de udfordringer, europæerne står overfor.”
Berlingske mandag, s. 1, 4-5, 24-25, 27 (09.07.2018)

EUs sammenhold er stærk udfordret af migration
Flere medier skriver om migrationen til EU og dets konsekvenser. Altinget lørdag, skriver at EU står overfor store udfordringer. Det er notorisk svært for EU-landene at blive enige om at rykke ved noget som helst, når det kommer til fordeling af ansvar for asylansøgere, der er kommet ind i EU. I hovedtræk nøjes de med at koncentrere sig om, hvordan flygtninge og migranter kan overbevises om slet ikke at søge mod Europa i form af øget grænsekontrol og oprettelsen af såkaldte kontrollerede centre i og uden for EU. Jyllands-Posten, Ekstra Bladet og Information skriver mandag, at lederen af EU's grænse og kystvagtagentur, Frontex, siger, at ruten fra Marokko til Spanien kan være på vej til at blive hovedruten for migranter, som forsøger at komme til Europa. ”Hvis du spørger mig, hvad der er min største bekymring på nuværende tidspunkt, er det lige præcis Spanien,” siger Frontex-chefen, Fabrice Leggeri, til den tyske avis Welt am Sonntag. Ifølge nye data er antallet af ankomster på den spanske kystlinje tredoblet fra 2016 til omkring 22.000 i 2017.
Altinget lørdag; Information mandag, s. 5; Ekstra Bladet, s. 5; Jyllands-Posten søndag, s. 10; Jyllands-Posten mandag, s. 8, 17; Berlingske søndag, s. 9 (09.07.2018)

Merkel giver efter kritik
Politiken, Jyllands-Posten, Information og Berlingske skriver alle lørdag, at Angela Merkel giver efter for kritik. Politiken lørdag, skriver, at da den tyske regering sent torsdag aften satte det sidste punktum for ugers asylstrid, var det netop med små præciseringer i forhold til den plan, indenrigsminister og CSU'er Horst Seehofer tidligere har fremlagt under bulder og brag. Lag for lag er planen blevet beskåret, som en høne får plukket sine fjer. Tilbage er nu kun kernen eller hønen, om man vil: at Tyskland vil tilbageholde asylansøgere, der tidligere har søgt asyl i andre EU-lande, i 48 timer. Det skal ske hos politiet, ikke i ny opbyggede transitcentre. Og i samarbejde med andre lande, hvilket dog risikerer at blive vanskeligt. Både Østrig og Italien har allerede meddelt, at de ikke ønsker at tage afviste asylansøgere tilbage fra Tyskland, hvilket er en forudsætning for den nye plan. Information lørdag, skriver at de seneste ugers drama om Tysklands regering og EU's migrationspolitik har ændret Europa. Vi står tilbage med et mere skrøbeligt Tyskland og et mere fragmenteret kontinent. Hans Engell, politisk kommentator skriver i et debatindlæg i Ekstra Bladet søndag: ”EU er truet af opløsning. Måske falder projektet sammen. Italien styres nu af en flok tosser. Grækenland er i lommen på Kina. Endelig har vi Donald Trump i Det hvide Hus, der ikke regner EU for andet end en flok gamle nisser, der ikke kan enes, og som lader ham betale regningen. Uden USA kan EU hverken militært eller økonomisk ret meget, mener Trump og har delvis ret. Og imens holder EU-ledelsen det ene nytteløse topmøde efter det andet. Intet at sige til, at Unionen er i krise.”
Politiken lørdag, s. 8; Jyllands-Posten lørdag, s. 11; Information lørdag, s. 8; Berlingske lørdag, s. 13; Ekstra Bladet søndag, s. 10 (09.07.2018)

Britisk Brexit-udspil får en hård medfart
Flere medier skriver om Brexit og dets komplikationer og konsekvenser. Jyllands-Posten lørdag, skriver, at Storbritannien kommer ikke til at sige helt farvel til EU, men vil de facto blive i EU's indre marked for varer, herunder danske vindmøller og dansk bacon. Politiken lørdag fortæller, at i stedet for at kappe alle bånd til EU, så arbejder briterne på en aftale, hvor de stadig står med det ene ben i unionen. Information mandag kan fortælle, at efter et 12 timer langt maratonmøde fredag lykkedes det internt i den britiske regering at blive enig om en fælles position for de fremtidige forhandlinger om Storbritanniens udtrædelse af EU til marts næste år. ”I dag har regeringen efter detaljerede drøftelser aftalt vores kollektive position for fremtiden for vores forhandlinger med EU,” lød det i en erklæring fra den britiske premierminister, Theresa May, efter mødet med hendes 26 ministre. Ifølge Theresa May er det lykkedes at få hele regeringens opbakning til en plan for britisk udtrædelse af EU, der fokuserer på fortsat frihandel med EU for industri- og landbrugsvarer, ligesom den britiske regering støtter en plan for toldhandel, som skal være ”forretningsvenlig”. Storbritanniens regering håber dermed på at sætte skub i forhandlingerne i et forsøg på at opnå en aftale til oktober. Det er dog langt fra sikkert, at den britiske regerings udspil falder i god jord blandt de andre EU-lande. Ifølge Indformation siger Vernon Bogdanor, professor ved King's College London: ”Fredagens udkast lægger op til enighed med EU i forhold til fri handel for industri og landbrug. Men vi forbliver uden for toldunionen, så vi kan forhandle uafhængige handelsaftaler, og vi vil gøre op med den fri bevægelighed. Vil en sådan skræddersyet aftale være acceptabel for EU?”
Jyllands-Posten lørdag, s. 12; Politiken lørdag, s. 9; Information mandag, s. 8-9 (09.07.2018)

Finansielle anliggender

Danske Bank har hvidvasket penge for politikere
Tirsdag aften rullede hvidvask-skandalen igen ind over Danske Bank. Berlingske kunne via et nyt læk afsløre, at de mistænkelige overførsler i hvidvasksagen nu kan opgøres til 53 milliarder kroner. Det er cirka dobbelt så meget som hidtil kendt. Det fulde omfang er ikke kendt endnu, men der er en hel del problematiske kunder, der ser ud til at have udnyttet den mangelfulde kontrol i Danske Banks afdeling i Estland. Det gælder blandt andet diktaturet i Aserbajdsjan, som via fire konti i Danske Bank foretog 16.940 transaktioner for i alt 18 milliarder kroner. Pengene endte blandt andet hos både politikere i Europarådet, embedsmænd og mediefolk, der talte regimets sag.
Information lørdag, s. 4-5 (09.07.2018)

Interne anliggender

DR har opkrævet licens i strid med EU-reglerne
Jyllands-Posten mandag beretter, at danske licensbetalere har nu igen mulighed for at kræve licensmoms tilbage og lade staten betale advokatregningen. Sagen blev udløst sidste sommer, da en række eksperter over for Jyllands-Posten konkluderede, at DR i årevis har opkrævet ulovlig moms på licens i strid med EU-retten.
Jyllands-Posten mandag, s. 3 (09.07.2018)

Retlige anliggender

EU bremser omstridt forslag om ophavsret
Information lørdag skriver, at Europa-Parlamentet torsdag afviste retsudvalgets oplæg om et nyt direktiv om ophavsret. Det kontroversielle forslag, der nu skal revideres til september, er af flere blevet kritiseret for at begrænse borgernes informations- og ytringsfrihed. I midten af juni sendte 70 af internettets oprindelige arkitekter og pionerer et åbent brev til Europa-Parlamentet, hvori de advarede om de potentielle konsekvenser ved det forslag til et nyt ophavsrettighedsdirektiv, der lå på tegnebrættet. Det var særligt direktivets artikel 13, som vagte bekymring. Kritikken af artikel 13 går på, at den udvisker den begrænsede ansvarsfrihed, som de sociale medier hidtil har nydt. Politikens lederskribent skriver søndag, at det er trist, at EU ikke vil sætte ind overfor nettyveri: ”Drømmen om det frie internet må ikke forudsætte et økonomisk mareridt for dem, der leverer indholdet til det. Vi må håbe, at det vildfarne flertal i EU-Parlamentet i sommerferien genovervejer, om de virkelig ønsker at holde hånden over internettets tyveknægte.”
Information lørdag, s. 6; Politiken lørdag, s. 1 (09.07.2018)

Sikkerhedspolitik

Fælles europæisk politioperation optrevler forbrydersyndikat
I Jyllands-Posten mandag kan man læse, at over 250 politifolk slog til samtidigt i Italien, Tyskland, Storbritannien og Spanien, skriver Europol i en pressemeddelelse. De gennemsøgte 40 huse i de italienske regioner Sicilien, Calabrien, Piemonte, Apulien samt Ehningen i Tyskland og i London og i Barcelona. 23 personer blev anholdt under de koordinerede politioperationer. Efterforskningen, som har ført til optrevlingen af sagerne, blev indledt for fire år siden af en særlig enhed inden for det italienske politi, som er specialiseret i smugleri af kulturværdier og kunstgenstande. Den italienske enhed er blevet støttet af tilsvarende grupper i Spanien, Storbritannien og Tyskland.
Jyllands-Posten mandag, s. 14 (09.07.2018)

Sundhed

Kaos om det blå EU-kort rammer tusinder af syge danskere
Berlingske lørdag, fortæller at Det blå EU-sygesikringsbevis skaber problemer for et stort antal danske turister, som rammes af akut sygdom under deres ferie i Europa. Flere tusind må hvert år have penge op af lommen og selv betale nogle gange meget store beløb for at få hjælp på behandlingssteder i bl.a. Østrig, Spanien og Frankrig, selv om det blå kort egentlig i mange tilfælde skulle dække udgifterne ved behandlingen. Det fremgår af en rapport om den internationale sygesikring fra Styrelsen for Patientsikkerhed, der kommer, samtidig med at et stort antal danskere i disse uger drager udenlands på ferie. I sin rapport konstaterer styrelsen direkte, at det er en udfordring ved brugen af det blå kort, ”at det i nogle lande og områder fortsat kan være vanskeligt for borgerne at identificere de behandlere, som har en aftale med landets offentlige sundhedsvæsen”. Derfor er der taget forskellige skridt til at oplyse både borgere og sundhedsleverandører om kortet, fremgår det. Eksempelvis har Europa-Kommissionens hjemmeside tilføjet lister under hvert land med sundhedspersoner og behandlingssteder, der accepterer kortet.
Berlingske lørdag, s. 4-5 (09.07.2018)

Økonomi

Overvågningen af græsk økonomi fortsætter
Børsen mandag skriver, at en fjerdedel af Grækenlands samlede bruttonationalprodukt blev brutalt barberet væk i årene mellem 2008 og 2017. I nyere europæisk økonomisk historie har et land aldrig været igennem en tilsvarende nedtur. Men nu er væksten positiv. Til august slipper Grækenland ud af den økonomiske spændetrøje- de meget specifikke krav til statsbudgettet, som de internationale kreditorer i årevis har stillet til den græske regering som betingelse for de massive lån på i alt 280 milliarder euro, der har forhindret en ukontrolleret statsbankerot. “Grexit-risici er væk, og den generelle økonomi viser nu vækst, men det er, fordi den har nået bunden til august bliver det ikke en klar exit fra programmet. Der kommer noget nyt, en anden form for overvågning fra Trojkaen (ECB, Europa-Kommissionen og IMF), og det bliver rigtig svært for regeringen at kommunikere det til offentligheden,” fortæller Olympios Papadimitriou, General Manager for Novo Nordisk i Grækenland. Den fortsatte tætte overvågning af græsk økonomi er en slags løbende Ribers kreditvurdering.
Børsen mandag, s. 14-15 (09.07.2018)