Mandag den 9. marts

Tophistorier

Erdogan opfordrer Grækenland til at åbne grænser
Flere aviser skriver, at Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan, i en TV-tale i går, opfordrer Grækenland til at åbne sine grænser og lade flygtninge og migranter kommer ind og videre til andre EU-lande. I sidste uge annoncerede Tyrkiet, at de ikke længere vil samarbejde om at forhindre flygtninge og migranter i at forsøge at komme ind i Grækenland fra Tyrkiet, hvilket udløste vrede hos Grækenland og andre EU-lande, da EU og Tyrkiet i fire år har haft en aftale om netop dette. B.T. og Ekstra Bladet skriver mandag, at ifølge det tyske nyhedsbureau dpa, har den græske regering udsendt en video, som viser tyrkiske militærkøretøjer, der hjælper med at hive et hegn ned på grænsen mellem Grækenland og Tyrkiet. Tyrkiet mener ikke, at EU har hjulpet Tyrkiet tilstrækkeligt, og derfor tager Erdogan i dag til Bruxelles, for at se, om der kan opnås en ny enighed. Information skriver mandag, at det var overraskende, at den tyrkiske præsident Erdogan har taget imod en invitation om et besøg i Bruxelles. Selvom det officielt skal handle om det generelle forhold mellem Tyrkiet og EU, er det mere end tydeligt, at krisemødet vil have ét afgørende omdrejningspunkt: den grasserende flygtningekrise ved den græsk-tyrkiske grænse. Op til Erdogans besøg i Bruxelles plæderer arkitekten bag Tyrkiet-EU-aftalen, lederen af tænketanken European Stability Initiative (ESI), Gerald Knaus, for en ny aftale ud fra gensidige interesser, hvis EU ikke skal ende som et ”Orban-Europa”. ”Aftalen er gået i vasken. Men det skyldes ikke kun Erdogan og Tyrkiet, men i høj grad også et EU, som har lukket øjnene for virkeligheden. Vi kan kun genoprette et ordentligt asylsystem med reelle procedurer for asylansøgning, hvis vi skaber en ny aftale. Grænsebeskyttelse kræver nu engang politik og en samarbejdspartner på den anden side af grænsen. Man kan kun udvise folk, hvis modtagerlandet samarbejder. Der er mange, der misforstår aftalen. Den beroede 100 procent på interesser fra begge sider. Der var tale om en uforpligtende erklæring, der beroede på politisk vilje fra begge sider,” siger Knaus og fortsætter: ”Hvis EU-Kommissionen og EU-Domstolen ikke gør noget, så oplever vi, at de, der skulle vogte over EU-traktaterne, åbent medgiver, at det hverken vil og kan de. Hvor er EU henne, hvis man med et skuldertræk sætter grundrettigheder ud af kraft? Om vi snart befinder os i et Orban-Europa, afhænger af, hvordan vi reagerer i de næste uger.” EU's budgetkommissær Johannes Hahn advarede lørdag om, at der kun kan komme yderligere finansiel hjælp til Tyrkiet, ”hvis Ankara stopper sin afpresning af Europa med at sende flygtninge i retning af EU.” Det skriver Information lørdag. Kristeligt Dagblad bringer mandag en analyse skrevet af journalist Anders Redder. Han skriver blandt andet: ”Allerede i dag lander Erdogan i Bruxelles for at diskutere en løsning på krisen med EU's præsident, Charles Michel. Dermed lader det politiske skuespil, hvor Tyrkiet har opildnet en lille andel af landets millioner af flygtninge til at søge mod EU's ydre landgrænse ved Grækenland, til at være ved vejs ende. Erdogans mål har været lige så tydelige, som de har været kyniske. EU skal sende flere penge end de 45 milliarder kroner, som flygtningeaftalen fra 2016 stiller i udsigt, og lempe visumreglerne for tyrkere, der vil til EU. […] Hvis ikke EU makker ret, er Tyrkiet klar til at bruge nogle af de cirka 3,7 millioner syriske flygtninge, der befinder sig i landet, som pressionsmiddel. Det er et stærkt kort at have på hånden. […] Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, fløj i begyndelsen af sidste uge til Athen og lovede at sende over 5 milliarder kroner og 100 ekstra Frontexvagter til landet. […] ”Det er ikke kun en græsk grænse, men en europæisk grænse,” sagde von der Leyen og lovpriste Grækenland for at være ”Europas skjold” for tiden. […] Alle parter skal i den kommende uge forsøge at strikke et kompromis sammen, der kan sælges i den hjemlige offentlighed. EU skal vise, at man ikke tager let på Tyrkiets afpresning, men er samtidig nødt til at få stablet flygtningeaftalen fra 2016 på benene igen. […] For EU er læren nok en gang, at det fælleseuropæiske grænsekorps Frontex virker underfinansieret og umobilt. Det er Grækenlands eget militær og politi, som har taget kampene ved landegrænsen langs Evros-floden. Opbakningen til hårde ydre grænser har dog vist sig større end antaget. Erdogan vil også i fremtiden bruge flygtninge som magtmiddel og rasle med sin sabel over for EU. Men næste gang vil hans klinge virke knap så frygtindgydende.” Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Asger Christensen, medlem af Europa-Parlamentet (V) og Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet (V). De skriver blandt andet: ”Venstre har gang på gang slået fast, at EU skal have styr på vores ydre grænser. Forleden blev det endnu en gang understreget meget klart, at vi står over for en enorm udfordring, efter at Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, gav migranter og flygtninge, som opholder sig i landet, frit lejde til at krydse grænserne mod både Bulgarien og Grækenland. Det er et brud på EU's aftale med Tyrkiet. Kommissionen har vidst, at en ny migrationskrise var under opsejling. Ligeledes kan truslerne fra Tyrkiets præsident heller ikke overraske, for han har sunget den samme klagesang i mange måneder. Alt imens har EU's top siddet på hænderne og svigtet europæerne. […] Der skal handles nu, og regeringen er som Danmarks repræsentant i Det Europæiske Råd nødt til at træde i karakter. En løsning kunne være, at Danmark gjorde sig til talsmand for midlertidigt at lukke huller i EU's ydre grænse med militært mandskab og udstyr fra EU's medlemsstater. Migration er den største udfordring, og det er kun gennem EU, vi kan løse den. Men det kræver, at EU-Kommissionen leverer løsninger nu. Det skylder vi i den grad Europas borgere.” Berlingske bringer søndag en analyse skrevet af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: ”Med kaosset ved den tyrkisk-græske grænse er flygtninge- og migrantpolitikken vendt tilbage til den absolutte top på EUs dagsorden. EU-landenes muligheder for at reagere i fællesskab svækkes af fire ”undladelsessynder”. […] Konsekvenserne ser man i disse dage i Grækenland: Den fælles EU-udrykningsstyrke, der ikke skal trække på nationale bidrag, eksisterer kun på papiret. Som lederen af Frontex, Fabrice Leggeri, mandag bemærkede, er Frontex derfor fortsat ’fuldstændig afhængig’ af medlemsstaterne. […] I Europa-Kommissionens oprindelige 2018-udspil til et nyt EU-budget var der afsat 10,6 milliarder euro til Frontex. Kort før jul barberede det finske formandskab beløbet ned til 6,1 milliarder euro, mens der i EUs formand Charles Michels forslag fra februar var 5,5 milliarder euro tilbage. Allerede i februar reagerede Europa-Parlamentets formand, David Sassoli, skarpt: ”Vi har svært ved at kontrollere vore grænser. Hvordan kan der så blive skåret i et så vigtigt område som Frontex?” Det er endnu uklart, hvornår Charles Michel vil gøre et nyt forsøg på at få budgettet på plads. Under alle omstændigheder vil det tage tid, før de første nye grænsevagter kan udstationeres. Forinden skal kommissionsformand Ursula von der Leyen fremlægge et forslag, som i lige så høj grad kan splitte medlemsstaterne: Hvordan skal EUs nye fælles asyl- og migrationspolitik se ud - en politik, som også har siddet fast siden 2015? På udenrigsministermødet fredag afviste blandt andre Østrig, Frankrig og Holland, at der skal afsættes flere penge til Tyrkiet-aftalen. Spørgsmålet er imidlertid, hvor længe det synspunkt kan holde. Når alt kommer til alt, er aftalen nemlig én af de få ting, der er kommet på plads efter 2015.”
Berlingske, søndag, s. 10, mandag, s. 7; B.T., mandag, s. 12; Ekstra Bladet, mandag, s. 10; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1, 3; Jyllands-Posten, mandag, s. 15; Information, mandag, s. 8-9 (09.03.2020)

Lille Græsk by føler sig glemt i striden mellem EU og Tyrkiet
Kristeligt Dagblad har besøgt den lille græske by Kastanies, som er blevet centrum i migrantstriden mellem EU og Tyrkiet, hvor de møder Georgios, som ikke vil have sit efternavn i avisen. ”Frontex er som julemanden. Det siges, at han findes, men ingen har set ham,” siger han til Kristeligt Dagblad, lørdag og fortsætter: ”Tyrkerne er ligeglade med dem (migranterne, red.). Det er desperate mennesker, og jeg tror, at de har fundet ud af, hvad der sker. De troede, at grænsen var åben, og at de kunne komme ind i Europa.” De græske myndigheder har berettet, at torsdag fra klokken 06.00 til 18.00 forhindrede politiet 1871 migranter i at komme over grænseovergangene i området ved Kastienes og Evros-floden (Maritsa-floden på tyrkisk) og siden lørdag er 252 personer blevet arresteret i området, deraf klart flest afghanere og pakistanere, mens kun et fåtal er syrere. Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder lørdag: ”Demokratier er skrøbelige. Og retssamfund med social velfærd for det store flertal vil formentlig vise sig at være et historisk forbigående fænomen. Så de europæiske stater har ikke bare ret, de har pligt til at forsvare begge dele. Også når det som i disse dage udfordrer humanistiske idealer. Det fysiske pres fra migranter, som afstumpede tyrkiske myndigheder driver foran sig mod EU's ydre grænse på det græske fastland, skal derfor afvises; og kræver det en tilsvarende fysisk magt, må den anvendes i fuldt fornødent omfang. Det er ikke en tale, mange i Europa er stolte over. Det var så meget mere imponerende at høre EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, beskrive situationen i nøgterne termer tidligere på ugen med fuld støtte til Grækenland. […] Det er, som om EU-toppen har set skriften på væggen. Selvom EU's grænsepolitikorps fortsat - her fem år efter at migrantchokket satte ind - er katastrofalt underbemandet, og EU stadig stort set overlader bevogtningen ved Unionens ydre grænse til grækerne selv, så har Grækenlands hævdelse af sin suverænitet over græsk område mødt forståelse, ja, opbakning fra mange sider - herunder vores egen regering. […] Der er et påtrængende behov for, at EU tilvejebringer et nyt, internationalt og tidssvarende regelsæt om asyl og flygtninge, der klart fastslår, at massemigration til ikkenabolande, der ikke ønsker migrationen, er en helt uholdbar løsning på de krige og udviklingsproblemer, der skaber migranterne.” I Politikens Klumme lørdag skriver Susan Knorrenborg, debatredaktør ved Politiken, blandt andet: ”Tænk at flygte fra krigens rædsler for selv at ende som et våben. Netop den skæbne overgår flygtningene på grænsen mellem Grækenland og Tyrkiet lige nu. Tyrkiets præsident Erdogan har forvandlet dem til et højpotent våben, for i det rige og velordnede Vesten er der ikke noget mere skræmmende end rapporter om, at Mellemøstens flygtningehær marcherer mod grænsen. Om de er 10.000 eller 100.000, gør ingen forskel. Panikken breder sig. Hvor mange af verdens underprivilegerede kan ikke tænkes at følge efter, hvis først Europas parader sænkes? spørger europæerne sig selv. De første, der gribes af panik, er de europæiske folkevalgte. For de ved, at de ikke er folkevalgte ret meget længere, når grænsehegnet vælter. […] Hvis vi mener det alvorligt, når vi siger, at nærområderne skal være løsningen på EU's flygtningefobi, skal vi uddele fremtidsdrømme, i stedet for milliarder i hold kæft-penge til ledere af Erdogans tilsnit. Penge, der måske, måske ikke kommer flygtningene til gavn. Socialdemokraterne taler varmt for støtten til nærområderne i deres udspil til en retfærdig og realistisk udlændingepolitik. Man kunne håbe, at de ville tale meget mere om den type løsninger. For ambitionerne skal skrues højt op, hvis det skal batte. […] Er ideer om at gøre håbløse nærområder håbefulde ikke naive? Jo da, men ikke mere naivt end at tro, at der findes en nødbremse, man kan hive i, så de globale flygtningeproblemer forsvinder. Hvis vi skal løse problemerne, skal vi væk fra at opfatte flygtningestrømmene som våben, der truer vores eksistens, og i stedet forstå dem som mennesker på jagt efter håb.” I Pro et Contra i Berlingske lørdag svarer Charlotte Slente, generalsekretær for DRC Dansk Flygtningehjælp og Rasmus Stoklund, udlændinge- og integrationsordfører (S) på spørgsmålet: Bør Grækenland asylbehandle de flygtninge og migranter, som nu bevæger sig fra Tyrkiet til Grækenland? Charlotte Slente mener ikke, at Grækenland bør stå alene med ansvaret. Hun siger blandt andet: ”Det er skræmmende at se flygtninge og migranter blive mødt med tåregas og overdreven brug af magt på grænsen mellem Tyrkiet og EU for at forhindre dem i at komme ind på græsk territorium. Og det er foruroligende, at de græske myndigheder midlertidigt har suspenderet retten til at søge asyl. Begge dele er i strid med både EU-lov og internationale konventioner, og det er en underminering af stærke europæiske værdier at nægte mennesker muligheden for at søge beskyttelse fra forfølgelse, krige og konflikter. […] EU bør i fællesskab være i stand til at håndtere den nuværende situation på en ordentlig og ansvarlig måde. Det første skridt er at slippe krise- og undtagelsesretorikken og i stedet fokusere på beskyttelse, rettigheder og langsigtede løsninger, så flygtninge får adgang til den beskyttelse, de har krav på.” Rasmus Stoklund mener, at det er meget vigtigt, at EUs ydre grænser holdes og han siger blandt andet: ”Grækenland skal ikke åbne grænserne for de flygtninge og migranter, som præsident Erdogan lige nu truer med at sende mod Europa. Vi må og skal have kontrol med, hvem og hvor mange der kommer til Europa og til Danmark. I Socialdemokratiet mener vi, at Danmark selvfølgelig bør støtte bevogtningen af Grækenlands grænser, som jo også er EUs ydre grænser. […] Vi er nødt til at stå fast på, at der ikke er fri adgang for flygtninge og migranter til Europa. Den aktuelle situation ved den græsk-tyrkiske grænse afspejler, at det nuværende asylsystem ikke fungerer. Det er derfor, at regeringen arbejder på at etablere modtagecentre udenfor EU og dermed skabe et nyt og mere retfærdigt asylsystem. […] Samtidig mener vi, at det er en misforstået form for solidaritet at hjælpe et relativt lille antal mennesker, som selv er i stand til at nå til Nordeuropa, i stedet for at bruge ressourcerne på de millioner af mennesker, som er langt dårligere stillet og fortsat befinder sig i krigszoner, flygtningelejre eller steder, der er ramt af hungersnød.”
Kristeligt Dagblad, s. 1, 2, 8; Politiken, lørdag, s. 3; Berlingske, lørdag, s. 7, søndag, s. 10-11 (09.03.2020)

EU-chef: EU vil ikke trues af Tyrkiet
EU's udenrigsministre var fredag samlet til ekstraordinært møde i Zagreb. ”Tyrkiet bærer en stor byrde i arbejdet med migranter, og den skal EU også forstå. Men vi vil ikke acceptere, at migranter og flygtninge bliver brugt til at fremme poliske mål og som en kilde til at presse EU,” sagde EU's udenrigschef, Josep Borrell, ifølge flere af lørdagens aviser. Berlingske og B.T. lørdag skriver, at det efter det ekstraordinære EU-møde om Tyrkiet og Syrien fredag, lød fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S): ”Vi vil ikke lægge under for den afpresning fra Erdogans side. Det er fuldstændig utilstedeligt og urimeligt, at han sender mennesker mod en grænse, der er lukket. Vi minder Tyrkiet om, at vi har en aftale fra 2016, som også Erdogan selv har været med til at indgå, som han nu bryder ved at sende migranter og flygtninge mod grænsen.” På mødet blev EU-landene enige om at støtte 'frontlinjestaterne' Grækenland og Bulgarien for at sikre EU's grænser, men der blev ikke truffet en beslutning om ekstra penge til Tyrkiet. ”Vi er fuldstændig enige om at sikre EU's ydre grænser. Vi hjælper aktivt Grækenland, Bulgarien og de andre frontlinjestater med at afvise den afpresning, som Erdogan helt urimeligt forsøger at udsætte EU for,” siger Jeppe Kofod ifølge Politiken lørdag og fortsætter: ”Vi har noteret os våbenhvilen og har krævet, at der er uhindret adgang til humanitær hjælp i Idlib. Det påhviler parterne, i særdeleshed Syrien og Rusland, ikke at angribe civile. Om vi kan stole på det eller ej, det må tiden vise.” Politiken lørdag bringer en analyse af EU-korrespondent Nilas Heinskou. Han skriver blandt andet: ”EU's regeringer har taget skyklapperne på. Alt, de ønsker at se, er den flade, lave graf over månedlige ankomster ved EU's ydre grænser. […] Luxembourgs udenrigsminister kæmpede en ensom kamp i onsdags i Bruxelles. Som den eneste af de forsamlede ministre på et ekstraordinært møde om situationen ved EU's ydre grænse havde han krasse, moralske ord med om de græske kystvagters hårdhændede behandling af flygtninge og migranter fra Tyrkiet. ”Det er umenneskeligt og ueuropæisk at lukke øjnene,” sagde Jean Asselborn, Luxembourgs udenrigsminister. Men han sad alene på sin høje hest. De øvrige ministre, herunder den danske udlændingeminister, Mattias Tesfaye, bakkede fuldt op om de græske myndigheder, der har brugt tåregas og gummikugler til at forhindre grænsekrydsninger. ”Det er ikke kun en græsk grænse, men en europæisk grænse. Jeg takker Grækenland for at være Europas skjold,” sagde Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, da hun tirsdag besøgte den græsk-tyrkiske grænse for at vise EU's støtte. EU's regeringer lukker måske ikke øjnene, men de har taget skyklapperne på. […] EU-systemet er ret optimistisk i forhold til at kunne nå en ny aftale med Tyrkiet, når der bliver skruet ned for det iscenesatte drama ved den græsk-tyrkiske grænse. Dels er der fra EU's side en villighed til at betale mere til den aftale, der indtil nu har forpligtet unionen til at betale 6 milliarder euro til at hjælpe flygtninge i Tyrkiet. Dels er der en bevidsthed om, at også Erdogan har brug for en aftale. ”Han har også brug for EU. Det er ikke bare den tyrkiske sultan, der stiller betingelserne, selv om det kan se sådan ud i medierne,” siger en højtstående EU-diplomat, som minder om, at EU er Tyrkiets suverænt største eksportmarked.” Jyllands-Posten bringer lørdag en kommentar af sikkerhedspolitisk korrespondent Jørn Mikkkelsen, som blandt andet skriver: ”Det er nye tider i Europa. Engang blev flygtninge og migranter modtaget med ’Velkommen’-skilte, slik og legetøj på banegårdene i München og Milano. Nu står den på tåregas og gummikugler ved Evros-floden mellem Tyrkiet og Grækenland. […] EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, hastede til Grækenland, roste i høje vendinger de græske betjente, der forsvarer EU's ydergrænse mod Tyrkiet, og lovede støtte til den græske regering, der netop har sat muligheden for at søge asyl - en europæisk kerneværdi - ud af kraft i en måned. Hun fik opbakning hele vejen rundt i EU's hovedstæder. Alle har samme skuffeplaner klar: asylnødbremse, pigtråd ved grænserne, politiet trænet til at afvise bølger af mennesker, der når så langt. Grænseagenturet Frontex oprustes. EU-politisoldater sendes til den tyrkiske grænse. […] Forhandlingerne om et fælles EU-asylsystem er for længst gået i hårdknude. Det samme er forsøget på at skabe en bedre fordeling af flygtninge og migranter, så Italien og Grækenland ikke står alene. EU har betalt sig fra migranterne med Tyrkiet-aftalen, som præsident Erdogan lige nu forsøger at vride mere ud af. Han skal nok få mere. Fem år i Europa er ikke længe. Men de kan forandre et kontinent.”
Berlingske, lørdag, s. 15; B.T., lørdag, s. 10-11; Jyllands-Posten, lørdag, s. 16, 22; Politiken, lørdag, s. 10 (09.03.2020)

At skændes om den såkaldte nødbremse er ren populisme
Berlingske skriver i sin leder lørdag: ”Flygtningekrisen i 2015 har naturligvis sat sig spor i dansk politik - også lovmæssigt. Den daværende borgerlige regering vedtog, sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i forbindelse med finansloven for 2017, at Danmark i særlige tilfælde kan iværksætte en såkaldt nødbremse: Den giver mulighed for at afvise asylansøgere ved den tyske grænse, hvis der opstår en krisesituation, hvor Dublin-forordningen formelt set stadig fungerer, men hvor samarbejdet reelt er ophørt med at fungere. […] Når flere stemmer i debatten hævder, at EU har siddet på hænderne siden krisen i 2015, er det simpelthen ikke sandt: EUs ydre grænser er blevet styrket betragteligt de senere år, hvilket jo netop bliver demonstreret i Grækenland i disse dage. Dermed ikke sagt, at vi er i mål. Der er behov for endnu stærkere ydre grænser og et endnu mere slagkraftigt Frontex (EUs grænseagentur), hvilket også er på vej. Man kan med rette kritisere EU for at arbejde for langsomt, men den politiske opmærksomhed og vilje er i den grad til stede. Det er godt, for lige nu bør al politisk energi - også fra dansk side - gå til at sikre, at vi aldrig får brug for at aktivere nødbremsen.” Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder mandag: ”At politikere føler, at de må slås om opmærksomheden i den offentlige debat, er velkendt. Men sjældent er det dog blevet udstillet så nådesløst som med de seneste dages ”krav” - sådan omtales de - fra De Radikale og SF om, at regeringen omgående må sørge for, at Danmark optager 500 FN-kvoteflygtninge. […] Selve idéen om at optage kvoteflygtninge er sympatisk. De udgør de allersvageste flygtninge og udvælges af FN. Det samme kan netop ikke siges om de flygtninge og migranter, der formår at betale menneskesmuglere i dyre domme for at nå frem til det forjættede Europa. Men det er også klart, at optagelsen af kvoteflygtninge må afhænge af det samlede antal spontane asylansøgninger og familiesammenføringer. Hvis man vil mere af det første, må man sikre mindre af det andet. Selv på Christiansborg er de fleste i dag - fem år efter den store flygtningekrise - enige om, at antallet er og bliver afgørende.” Berlingske skriver søndag, at selv om frygten er der, når Tyrkiet åbner sine grænser, så gentager krisen fra 2015 sig næppe. Europa og Danmark er ikke længere som i 2015 for i dag er der kun få rynker på næsen ad tåregas og varselsskud efter flygtninge. Denne gang har ingen bedt grækerne om at åbne portene til Europa, tværtimod strømmede en massiv moralsk opbakning dem i møde fra hele Europa - selv fra den tyske formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen. Den radikale Jens Rohde synes, at holdningsskredet er meget begrædeligt. ”I dag er det vigtigere end noget andet at beskytte vores grænser. Vi taler kun om os selv, ingen taler om flygtninge. Alle taler om vores egen beskyttelse af os selv. I begyndelsen blev vi dybt berørt af de billeder, som brændte sig fast på vores nethinde. I dag trækker man på skuldrene, når man hører om folk, der er druknet. Der er sket et følelsesmæssigt skred, og det var 2015 med til at lægge grunden til. Vi er blevet immune,” siger han. I en klumme i Berlingske søndag skriver Henrik Dahl, folketingsmedlem for Liberal Alliance, blandt andet: ”Ukontrolleret asylmigration ikke kan skilles fra det mareridt af terrorangreb efter terrorangreb, der prægede Europa fra 2015 til 2017. Der var selvfølgelig terrorister i strømmen af mennesker, der flød ind i Europa. Selvom folk, der påberåbte sig ekspertise, sagde det modsatte. Ukontrolleret asylmigration kan heller ikke adskilles fra det kontroltab, der momentant prægede for eksempel en by som Flensborg (byens daværende overborgmester - Simon Faber, der tilhører det danske mindretal - fortalte for nylig om det på P1). Og som permanent er kommet til at præge det land i Europa, der har ført den mest naive og urealistiske udlændingepolitik: Sverige. […] Angela Merkels egenrådige og ugennemtænkte beslutning om at blæse på EUs regler og EU-borgernes sikkerhed i 2015, var en beslutning med potentialet til at ændre Europa for altid. […] Det har fyldt min politiske hverdag i næsten fem år og sat et uudsletteligt præg på min oplevelse af at være dansk politiker. TIME Magazine udråbte i 2015 Angela Merkel til årets person. Hvis det kun er størrelsen af ens beslutninger, der tæller, giver det god mening. Skal man også tage kvaliteten i betragtning, må man sige, at denne hædersbevisning var en monumental kikser.” Information bringer lørdag en analyse af Lars Trier Mogensen, chefredaktør for nyhedsbrevet /dkpol, som blandt andet skriver: ”Under normale omstændigheder ville alt i dansk politik snurre om splittelsen mellem Socialdemokratiet og støttepartierne i den aktuelle asylpolitik. Men omstændighederne er ikke normale. Fronterne i udlændingepolitikken er i opbrud: Socialdemokratiet fører en langt hårdere kurs, end mange havde forventet, og den borgerlige opposition virker travlt optaget af interne opgør. […] Potentielt risikerer Danmark at blive smidt ud af det europæiske Dublin-samarbejde, som i dag giver mulighed for at returnere asylansøgere til det EU-land, hvor de først ankom. […] Parlamentarisk er Danmark således ved at få en Große Koalition i udlændingepolitikken, hvor Socialdemokratiet og Venstre udgør flertallet i form af en ny midterblok. Paradoksalt nok er Lars Løkke Rasmussens dagdrøm fra valgkampen om et tættere samarbejde mellem Venstre og Socialdemokratiet ved at materialisere sig. Statsminister Mette Frederiksen satser i hvert fald på, at hun kan regne med Venstres nye formand, Jakob Ellemann-Jensen, i en krisesituation.”
Information, lørdag, s. 4; Berlingske, lørdag, s. 2, søndag s. 16, 38; Jyllands-Posten, mandag, s. 14 (09.03.2020)

Prioritede historier

Meget på spil for Danmark i EU's nye industristrategi
Flere af weekendens aviser skriver, at der er meget på spil for dansk erhvervsliv, når EU-Kommissionen og Margrethe Vestager på tirsdag præsenterer en ny strategi for industrien. Det er målet at styrke EU's erhvervsliv i den globale konkurrence - blandt andet ved at lægge straftold på produkter, som produceres med statsstøtte i udlandet. Det skal også være muligt at gribe ind, hvis for eksempel store kinesiske statsejede virksomheder opkøber konkurrenter i Europa. Dansk Industri holder øje med udspillet tirsdag og er en smule bekymrede. "Nogle lande ønsker en gennemgribende revision af konkurrencereglerne, men vi har svært ved at se behovet for et stort kursskifte. Man gør ikke nogen en tjeneste ved at skærme mod sund konkurrence. Hvis man ikke kan klare sig uden den type beskyttelse, så bliver man ikke en stor global spiller," siger Anders Ladefoged, EU-chef i Dansk Industri til Børsen mandag. Børsen skriver også mandag, at Venstre vil have svar på, hvorfor Danmark ikke er en del af gruppen på 15 EU-lande, der forsvarer konkurrencereglerne i EU. Der er i Dansk Industri, Tænketanken Europa og Venstre, forundring over, hvorfor Danmark ikke er med i den gruppe. Eva Kjer Hansen (V) vil derfor kalde erhvervsminister Simon Kollerup (S) i samråd. "Den danske linje har altid været meget klar: Vi ønsker stærke konkurrenceregler i Europa, og den linje kan jeg simpelthen ikke forstå, at regeringen nu skaber tvivl om," siger hun til Børsen. I forbindelse med EU-Kommissær Margrethe Vestagers præsentation af den nye industristrategi tirsdag, er der hed debat mellem flere store lande, som vil have lempet konkurrencereglerne. I februar sendte Italien, Frankrig, Tyskland og Polen et brev til Vestager, hvor de opfordrer til mere "kollegiatet". Det skriver Børsen mandag. Altinget bringer mandag et debatindlæg af Henrik Frank Nielsen, Per Mikael Åkesson og Elly Kjems, henholdsvis senior vice president – North East Europe And Russia i Rockwool International, managing director i Velux Danmark, og branchedirektør i Dansk Industri Byg. De skriver blandt andet: "Når EU-Kommissionen skal revidere byggevareforordningen i år, står fremtiden på spil for det danske byggeri. [...] I 2019 blev der importeret byggevarer for omkring 45 milliarder kroner og eksporteret for 40 milliarder kroner. EU er et vigtigt marked for vores virksomheder, og derfor har Danmark stærke interesser i at sikre en god europæisk regulering af området. Det sker gennem byggevareforordningen. [...] Danmark har en unik position i forhold til de øvrige medlemslande, fordi vi er gode til at arbejde sammen på tværs af industrien, byggebranchen og politikerne. Vi har udviklet et stærkt marked med sund konkurrence både hjemme og ude. Og der er en robust lovgivning, som styrker kvaliteten af det byggede miljø. [...] De gode takter skal vi værne om. Så vores opfordring til ministeren vil være, at han har byggeriet med i kufferten til Bruxelles, så vi sikrer aktiv dansk deltagelse og varetagelse af danske interesser."
Børsen, mandag, s. 18; Altinget, mandag (09.03.2020)

Coronavirus: 100.000 smittet globalt
Flere af weekendens aviser skriver om effekterne af udbruddet af coronavirus. Information og B.T. lørdag skriver, at 100.000 mennesker nu er smittet globalt og 3.398 er døde af smitten. EU har afsat penge til at hjælpe medlemslandene, hvor Italien er det land, der er hårdest ramt. Næsten 4.000 mennesker er smittede og 148 mennesker er døde. I Berlingske lørdag kan man læse, at den franske præsident Emanuel Macron opfordrer til, at man tænker sig om og får lægefaglig rådgivning, inden man tager på besøg på et plejehjem. Det er endnu et tegn på, at smittefaren fra coronavirus er eksploderet til en global krise. Ekstra Bladet skriver lørdag, at forskere på Københavns Universitet har fået penge af EU til udvikling af en vaccine mod coronavirus. Forskerne håber på, at de første forsøg på mennesker kan laves indenfor de næste 12 måneder. I Jyllands-Posten lørdag kan man læse, at flere messer og museer lukker ned som følge af Covid-19. De seneste ugers hastige spredning af virussen har allerede haft store konsekvenser for rejsebranchen og oplevelsesøkonomi verden over. Ifølge EU-kommissæren for det indre marked, Thierry Breton, vil coronavirussen koste turistindustrien i Europa omkring 1 milliard euro om måneden. Coronavirus har også haft stor indflydelse på aktiemarkederne, hvor der har været store udsving. Hver dag er aktierne pisket op og ned med udsving på op til fem procent. Ud over aktiernes udsving er obligationsmarkedet også blevet vendt på hovedet. Den amerikanske rente er faldet til det laveste niveau nogensinde, og den tiårige rente i Danmark er nede på minus 0,7 procent. Der er i næste uge møde i den Europæiske Centralbank og det er ikke usandsynligt, at renten bliver sat yderligere ned. Allerede inden coronaudbruddet var væksten lav i euroområdet og inden for de næste ti år, vil økonomien formentlig gå helt i stå. Det skriver Berlingske lørdag. Jyllands-Posten lørdag skriver, at USA nu advarer om falske teorier og coronarygter. Der er ifølge det amerikanske udenrigsministerium blevet spredt omkring to millioner tweets med forskellige konspirationsteorier om, hvem der bærer skylden for den verdensomspændende smitte. Også EU er gået i gang med at bekæmpe falske nyheder. I Bruxelles har vicepræsidenten for EU-Kommissionen, Věra Jourová, holdt et møde med de store techvirksomheder og opfordret til at bekæmpe skadeligt indhold på nettet. Information bringer mandag en artikel om, hvordan Italien er ramt af coronavirus og hvordan landet tester grænserne for, hvor langt man kan gå for at bremse smittefare i åbne samfund. Italiens premierminister, Giuseppe Conte, underskrev natten til søndag et dekret, for at bremse spredningen af coronavirus. Det betyder, at omkring 16 millioner italienere fra den nordlige del af landet har fået forbud mod at rejse ud af de "røde zoner". De tre ramte regioner - Lombardiet, Veneto og Emilia-Romagna - er Italiens økonomiske motor og står for 40 procent af landets produktion. Udviklingen i Italien sætter spørgsmålstegn ved, om det er, hvad man skal vænne sig til i resten af Europa. Og hvordan vil Europa reagere for at bremse smittefaren. "Vi er klar over, at dette vil skabe bekymring, og at disse foranstaltninger vil skabe gener, store som små. Men nu er det tid til at handle ansvarligt," sagde Conte om indførslen af de nye tiltag. Italien er uden sammenligning det hårdest ramte land i Europa. Landet har 6.387 registrerede smittede og 366 døde. Landet er i forvejen et af de mest svækkede lande økonomisk i EU. Sidste år havde Italien den laveste vækstrate i hele EU med kun 0,2 procent. Jyllands-Posten bringer lørdag en artikel om coronavirussens indtog i Europa under overskriften "Coronavirus har ramt Europas livsstil i hjertet." Her kan man læse, hvordan blandt andet Italien er ramt og hvordan forskellige mennesker har reageret på coronatiltagene. "Jeg har følt mig helt vanvittig ensom. Hvad nytter det, at jeg flere gange om dagen kan ringe til en, skrive en sms, en messenger-besked, ja, bruge alle de sociale medier, som tænkes kan, når de ikke erstatter menneskelig kontakt? Jeg længes efter den dag, jeg kan omfavne et menneske igen," siger Giorgio Orazi, bankassistent i den norditalienske by Casalpusterlengo, som blev lukket helt ned for to uger siden. I samme artikel kan man læse, hvordan virussen bremser EU's "rejsecirkus". Torsdag aften besluttede formanden for Europa-Parlamentet at flytte næste uges samling fra Strasbourg, hvor parlamentet er samlet 12 uger om året, til Bruxelles.
Information, lørdag, s. 11, mandag, s. 1,8,9; B.T., lørdag, s. 7; Berlingske, lørdag, s. 6, 17; Ekstra Bladet, lørdag, s. 7; Jyllands-Posten, lørdag, s. 14, 15, 19 (09.03.2020)

EU-udspil kan køre Huawei på 5G-sidespor
Børsen mandag skriver, at Huawei kan blive marginaliseret af nye EU-standarder. Der skal nemlig forhandles nye sikkerhedsstandarder på plads for 5G-nettet mellem EU-landene. Her kan Huawei, der ellers hidtil er blevet betragtet som billig og teknologisk førende leverandør af 5G, blive sat ud på et sidespor. EU-Kommissionen fremlagde i januar en række anbefalinger, der beskrev risikoen ved 5G-udbydere, som er under indflydelse af lande uden for EU. "Forslaget skal beskytte vores indbyggere og EU's digitale suverænitet," sagde EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, dengang. Ifølge Jakob Viller, direktør i brancheforeningen Teleindustrien, så ligner værktøjskassen et grønt lys til hvert land om, at gøre hvad man vil, mere end ensretning. Forslagene er nemlig ikke forpligtende. "Der er stor forskel på, hvordan EU-lande gennemfører anbefalinger. Vi er bekymrede for, at vi får et Europa med vidt forskellige konkurrencevilkår fra land til land. Vi har brug for ens vilkår, men udspillet ser ikke ud til at sikre andet end det modsatte," siger han. EU-Kommissionen udelukker ikke specifikke selskaber i udspillet, men bruger i stedet udtryk som blandt andet "højrisikoselskaber". Børsen mandag bringer desuden en artikel om forholdet mellem Huawei og USA. Abraham Liu, Huaweis europæiske topdiplomat og forbindelsesofficer, fører en diplomatisk forsvarskrig mod det, som han kalder en amerikansk geostrategisk kampagne mod Huawei. Den amerikanske vicepræsident Mike Pence opfordrede på sikkerhedskonferencen i München de vestlige lande til at vende Huawei ryggen. "Kinesisk lov forpligter Huawei til at give Beijings sikkerhedsapparat al data, der er i berøring med deres netværk eller udstyr," sagde han. Liu ser de amerikanske angreb som økonomisk krigsførelse og en strategisk erkendelse hos amerikanerne om konsekvenserne af ikke at have egne udbydere af 5G-teknologi. Dermed mener han, at USA står svagt overfor Kina og EU i den næste bølge af den industrielle revolution. I Børsen mandag kan man læse en analyse skrevet af Morten Crone, korrespondent på Børsen. han skriver blandt andet: "Selv om udrulningen af fremtidens digitale revolution, 5G-nettet, for længst er gået i gang, så er EU's regelmaskine langt fra på siden eller foran udviklingen. Bevares: Sådan vil det aldrig blive præsenteret i Bruxelles, hvor EU-Kommissionen i januar fremlagde en rapport med en række anbefalinger til, hvordan EU-landene bør håndtere bl.a. kvalitet, sikkerhed og antispionage i etableringen af den digitale motorvej. [...] Uanset at EU-Kommissionen har fremlagt en række anbefalinger, såkaldte værktøjer, så bliver de kommende måneder afgørende. Medlemslandene skal senest 30. april i gang med at implementere anbefalingerne, og 30. juni skal EU-landene tage et målfoto - eller rettere en mellemtid - på, hvor langt de er i bestræbelserne. [...] Imens presser USA sine allierede med fuld kraft for at fravælge den kinesiske leverandør. EU nævner ikke specifikt Huawei i sine anbefalinger, men dette forår bliver afgørende for Huaweis position i EU." Børsen bringer mandag et debatindlæg af Natasha Friis Saxberg, administrerende direktør, IT-Branchen. Hun skriver blandt andet: "Med Vestagers nye digitale udspil er banen kridtet op. Vi skal have ansvarlig kunstig intelligens (AI) baseret på europæiske værdier som frihed, ansvarlighed og tillid. Men hvordan kommer vi derhen? Meget tyder på, at svaret fra EU er mere regulering. [...] Tænk på EU's persondataforordning, GDPR. GDPR-reglerne har bestemt bragt gode ting med sig. Men GDPR-reglerne er også blevet synonymt med uoverskueligt bureaukrati og en udbredt frygt for at begå fejl, som har ført til overimplementering af EU-reglerne. [...] Ansvarlig AI skal være en god forretning. I stedet for mere regulering ville det sende et stærkt signal, hvis EU og den offentlige sektor forpligtede sig til kun at købe kunstig intelligens baseret på europæiske værdier."
Børsen, mandag, s. 2, 16-17 (09.03.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

K: EU skal slippe jerngrebet om familiers barsel
Birgitte Bergman (K), ligestillingsordfører, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "At det skulle være statens opgave at diktere, hvordan barsel skal fordeles mellem forældre, har jeg altid været uenig i. Men at det ligefrem er blevet et overstatsligt EU-anliggende, finder jeg dybt kritisabelt. EU holder nemlig familierne i et jerngreb med direktivet om at øremærke to måneders barsel til mænd og sætter arbejdsmarkedets parter ude af spil. [...] Det Konservative Folkeparti tror vi på, at forældrene bedst selv ved, hvad der er rigtigt for deres familie, økonomi og lille nye barn. Øremærket barsel er uomtvisteligt et indgreb i familiernes frihed til at indrette sig, som de ønsker, i den periode, hvor deres barn vænner sig til verden. Vi stoler på forældrenes dømmekraft, hvad angår fordelingen af barsel. Det har vi ikke brug for EU til. [...] Hvis vi skal indfri det enorme potentiale, som kvinder har som iværksættere, er vi nødt til at skabe gode vilkår for dem. Arbejdsliv og familieliv skal ikke stå i modsætning til hinanden. […] Derimod vil vi gerne have et samfund uden barrierer for at opnå egne mål og have friheden til selv at kunne vælge, og hvor staten ikke regulerer familielivet ned til mindste detalje."
Altinget, mandag (09.03.2020)

Mogens Jensen har en vision om, at andre tager ansvar
Information bringer lørdag et interview med ligestillingsminister Mogens Jensen (S). Da der i sommer blev vedtaget et EU-direktiv, som øremærker to måneders barsel til fædrene i alle EU's medlemslande, var Mogens Jensen hurtigt ude og sige, at regeringen ville søge om dispensation, fordi den ikke går ind for tvang, men da kritikken haglede ned over ham, vendte han på en tallerken. I dag støtter han officielt EU-direktivet, som skal være indfaset inden 2022, men han vil ikke svare på, om regeringen vil implementere det inden da. ”Jeg forstår godt, at folk er utålmodige. Det er jeg også selv. Men det er lige vel optimistisk at tro, at jeg kan løse det hele på trekvart år som minister,” siger han og fortsætter: ”Den politiske kamp for at få flere kvinder ind på ledende poster har været der i årevis. Og det har tidligere været sådan, at man skulle trække virksomhederne til truget for at få dem til at tage ansvar på ligestillingsområdet. At de så melder sig nu, skal selvfølgeligt ikke komme dem til skade, og jeg synes, selvfølgelig det er super godt, at de nu også er med på vognen og prioriterer området. Jeg vil gerne huskes som den ligestillingsminister, der fik sat ligestilling i højsædet. Og regeringen har høje ambitioner om at rykke på ligestillingsdagsordenen og få Danmark placeret højere på de internationale måleskalaer for ligestilling.”
Information, lørdag, s. 30-31 (09.03.2020)

Grundlæggende rettigheder

Historiens dom over Europas behandling af Syriens flygtninge vil blive isnende hård
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Søren Pind, forhenværende folketingsmedlem for Venstre og forhenværende minister. Han skriver blandt andet: ”Hvornår træder alle dem - både politikere og almene folk - frem, der gang på gang argumenterede for, at Syrien ikke kom os ved og erkender, at de tog fejl? Hvornår forstår vi, hvilket moralsk sammenbrud, der er tale om? I historiebøgerne vil Europas behandling i disse år af mennesker, der flygter fra de frygteligste forbrydelser, blive noteret. Og når roen falder over historien igen, vil dommen blive isnende hård - som den blev det over Steincke og 1938. Vi var bange, feje og handlingslammede. Ikke engang et flyveforbud over Syrien kan vi enes om, således at flygtningestrømmene er helt overladt til Rusland og Tyrkiet at styre. Ikke engang at Danmark naturligvis skal være med i EUs forsvarsgren. Når vi gang på gang kritiserer den Europæiske Union, glemmer vi, at vi er med i den. Og at mens Europa var splittet mellem den svenske og tyske holdning, og så blandt andet Danmarks, så er det i dag Danmark, der står i vejen for, at EU effektivt, militært og territorialt kan sikre ro i vore nærområder og beskytte den ydre grænse. Det er den danske regerings officielle politik, at der skal skæres i EU-budgettet, og at vi ikke skal tiltræde EU's forsvarssamarbejde.”
Berlingske, lørdag, s. 16 (09.03.2020)

Kvindernes kampdag: Det gode og det dårlige
Berlingske bringer søndag en artikel, hvor forskellige kvinder kommer med et bud på, hvor langt vi er kommet i forhold til ligestilling. EU-kommissær Margrethe Vestager er en af dem. Hun skriver blandt andet: "Det var vist Piet Hein, der engang sagde: 'Ingenting kommer af sig selv. Undtagen nullermænd'. Det gælder også på ligestilling, og jeg har selv flyttet mig på området. For eksempel på spørgsmålet om kvoter i bestyrelser, ligesom jeg er meget glad for, at et flertal af social- og beskæftigelsesministre i EU har besluttet, at to måneder af barselsorloven fremover skal øremærkes til fædrene. [...] EU-Kommissionen har i denne uge fremlagt vores bud på en ligestillingsstrategi. Der er stadig mange områder, hvor vi langtfra er i mål. For eksempel på kvinders sikkerhed, når de er online. Jeg har lige set en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder, der viser, at mere end fire gange så mange kvindelige politikere som mandlige oplever seksuel chikane på de sociale medier."
Berlingske, lørdag, s. 21-21 (09.03.2020)

Institutionelle anliggender

Italienske agenter advarer mod nynazister og højreekstremisme
Den italienske efterretningstjeneste, Dis, slår alarm over øget højreradikalisme. Dis’ seneste beretning er netop afleveret til Italiens parlament og ifølge lederen af efterretningstjenesten, Gennaro Vecchione, er truslerne mod Vestens demokratier steget. ”Der er flere forskellige fronter, som har midlerne til at true os,” lød det ifølge flere italienske medier fra Gennaro Vecchione, da han fremlagde beretningen. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. I rapporten står der, at kontakterne mellem ligesindede grupper er tiltaget og fællesskabet bygges op omkring et forsvar for etniske europæiske værdier og modstand mod EU og USA.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 16 (09.03.2020)

Mette Frederiksens regering benytter sig af helt klassisk Viktor Orbán-trick
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Marlene Wind, EU-forsker og professor i statskundskab på Københavns Universitet. Hun skriver blandt andet: ”Orbán forbød journalister på de statskontrollerede medier (som udgør 79,3 procent), at rapportere om Greta Thunberg, menneskerettigheder og EU. Vil man alligevel skrive om disse emner, kræves det - nøjagtig som i kommunisttiden - accept fra oven. Og det er ikke Vorherre, jeg taler om her. Men der er sket mere på den illiberale front i de seneste uger, selv om vi sjældent hører om det i de danske medier. I Polen har man eksempelvis vedtaget en såkaldt ’Mundkurvslov’, der kort fortalt forbyder polske dommere at underkende flertalsregeringens retsreformer. […] Mundkurvsloven forbyder også polske dommere at referere sager til EU-Domstolen, som man ellers skal, hvis man er i tvivl om fortolkningen af nationale regler. I januar fik alt dette den lige så omstridte polske højesteretspræsident Malgorzata Gersdorf til at konstatere, at Polen nu må forlade EU. […] Som om det ikke var nok, ser vi en lignende udvikling i Storbritannien i øjeblikket under den britiske premierminister Boris Johnsons massive flertal. Sajid Javid blevet således tvunget til at gå af som finansminister, fordi han nægtede at lade 20 af sine tætteste medarbejdere erstatte af spindoktor Commings' egne loyale støtter. Herudover har Johnson-regeringen angrebet BBCs mediedækning og vil - med den nye generaladvokat Suella Bravermans ord – ”igen overtage kontrollen med de britiske domstole efter Brexit.” Så jo, vestløsheden trives i bedste velgående og starter i Vesten selv.”
Berlingske, lørdag, s. 10 (09.03.2020)

Rettelser
Information skriver lørdag: ”En leder i Information den 13. februar gav indtryk af, at EU nu endegyldigt har godkendt milliardstøtten til de omtalte olie- og gasprojekter. Der er tale om, at EU-Parlamentet har godkendt en liste med energiprojekter, som EU-Kommissionen mener, bør støttes i den nærmeste fremtid. Der er dog intet i EU-lovgivningen, som nu forhindrer, at olie- og gasprojekterne kan opnå støtte, men projekterne skal efterfølgende ansøge om støtten, og pengene er således ikke blevet uddelt endnu. Information beklager fejlen. De Radikale har efterfølgende svaret på denne leder i et debatindlæg her i avisen den 17.2., hvor partiet redegør for, hvorfor et ja til PCI-listen i partiets øjne var den grønneste beslutning og henviser til løfter fra kommissionen om, at støttede energiprojekter skal leve op til EU's Green Deal og Parismålsætningerne.”
Information, lørdag, s. 11 (09.03.2020)

Interne anliggender

Sverigedemokrat smidt ud af Tyrkiet
Lederen af det svenske højrefløjsparti Sverigedemokraterna, Jimmie Åkesson, er blevet tilbageholdt i Tyrkiet, efter at han de seneste dage har uddelt flyveblade til flygtninge og migranter, som ønsker at krydse grænsen til Grækenland. Flyvebladene skulle informere om, at Sverige ikke har plads til flere flygtninge, men Jimmie Åkesson havde ikke tilladelse til at dele papirerne ud og blev derfor bremset og sendt ud af Tyrkiet. ”Vi kan bekræfte, at det land, som Morgan Johansson (Sveriges justitsminister, red.) vil forhandle med og give flere penge til, er et land, hvor man bliver anholdt og udspurgt for at uddele flyveblade, som ikke er godkendt af staten,” lyder det fra Sverigedemokraternas pressechef, Henrik Gustafsson.<br /><br />
Berlingske, lørdag, s. 27 (09.03.2020)

Klima

DTL: Der går en lige linje fra social dumping til unødvendigt CO2-udslip
Altinget bringer mandag en kronik skrevet af Erik Østergaard, administrerende direktør for DTL-Danske Vognmænd. Han skriver blandt andet: "Lukker man ned for spekulationen i at have titusindvis af især østeuropæiske lastbiler kørende rundt langt fra hjemlandet på udkig efter en cabotagetur, tomgang på rastepladser langt fra hjemlandet, mens man venter på den næste opgave, og optimerer detailstyringen i kørselsplanlægningen, fordi arbejdstid og arbejdsløn ikke længere er så latterlig lav - så kan man også reducere brændstofforbruget og dermed udslip af CO2 til gavn for klimaet. [...] Faktisk har den svenske transportforsker direkte peget på, at der slet ikke findes nogen studier, der kan dokumentere, at cabotagekørsel har ført til mindre CO2-udslip, men tværtimod giver en negativ miljø- og klimaeffekt. [...] Når diskussionen, om lastbilen skal vende hjem til, hvor den er indregistreret hver ottende uge, er blevet et emne på de sidste meter af vejtransportpakkernes vanskelige færd gennem EU-systemet, skyldes det, at en række østeuropæiske lande, der ser en kortsigtet værdi i, at deres arbejdskraft fortsat kan tjene på cabotagekørsel i Nordvesteuropa, forsøger at alliere sig med progressive klimapolitikere.[...] Fjerner vi incitamentet i spekulation i lavtlønschauffører og social dumping, så bliver kampen om driftsbesparende initiativer ført væk fra løn og over på brændstof. Og så er vi for alvor på vej mod mindre udslip, bedre kørselsplanlægning, mindre tomkørsel, mere brændstofbesparende kørsel og med tiden også en mere smidig overgang til helt andre drivmidler."
Altinget, mandag (09.03.2020)

Enhedslisten vil ramme rige i klimakamp
Politiken skriver mandag, at Enhedslisten vil lægge pres på regeringen med krav til en kommende klimahandlingsplan. Enhedslisten mener, at det er de rigeste danskere og de største virksomheder, der skal betale mest til den grønne omstilling. Det er to af kravene fra Enhedslisten i forhandlingerne om klimahandlingsplanen, som mandag begynder med indledende møder hos klimaminister Dan Jørgensen (S). Statsminister Mette Frederiksen (S) vil gerne gennemføre den grønne omstilling, så det ikke øger uligheden, men hun har også gjort det klart, at der skal tages vare på konkurrenceevnen. Her bliver Enhedslistens krav problematiske. Vismand Lars Gårn Hansen fra Det Økonomiske Råd mener, at en skat i toppen vil have en negativ effekt på udbuddet af arbejdskraft. Han siger også, at de gratis CO2-kvoter har til formål at minimere risikoen for, at produktionen, og dermed forureningen, flytter uden for EU, hvor der ikke er noget kvotesystem og potentielt mindre restriktive regler for forurening. Til Enhedslistens udspil siger klimaminister Dan Jørgensen: "Vi kommer helt sikkert til at se på den her type virksomheder og diskutere det forhold, at der gives gratis CO2-kvoter. Jeg siger bare også, at vi kommer ikke til at indrette os på en måde, så virksomhederne blot flytter ud af landet. Det er jo ikke godt for klimaet eller Danmarks rolle som foregangsland, hvis vi laver en politik, der blot flytter virksomheder uden for lande."
Politiken, mandag, s. 7 (09.03.2020)

Fuglsang til Weiss: I modarbejder Paris-aftalen med jeres lave ambitioner
På Altinget mandag kan man læse en replik af Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: "EU's kommissionsformand, Ursula Von der Leyen, fremlagde forleden sit forslag til en ny klimalov. Forslaget er dog langtfra ambitiøst nok, og der er behov for, at Europa-Parlamentets store grupper arbejder sammen for at forbedre den. Desværre er den store konservative gruppe og dens danske spidskandidat, Pernille Weiss, godt i gang med at sjofle klimaet. Klimaloven handler om, at EU skal være klimaneutral i 2050. [...] Heldigvis har vi i Europa-Parlamentet mulighed for at fremsætte ændringsforslag og rette op på det lave ambitionsniveau. [...] I valgkampen sagde konservative Pernille Weiss, at man skulle stemme på hende, fordi hun var grøn og kunne påvirke den store konservative gruppe som en "afgørende stemme". Det er indtil videre svært at se. Indtil videre har hun med resten af sin gruppe stemt imod, at EU skal hæve sin CO2-reduktion til 70 procent i 2030, og at EU-Kommissionen bør stoppe med at subsidiere fossil energi. Dermed modarbejder hun Parisaftalen. [...] Vi har brug for et progressivt konservativt parti i forhandlingerne om den nye klimalov. Det er på tide, at Pernille Weiss og hendes kollegaer viser sig som den afgørende stemme for klimaet, som de postulerede at være i valgkampen, frem for at blive ved med at sjofle klimaet som hidtil."
Altinget, mandag (09.03.2020)

Hun står i spidsen for kampen mod madspild
Selina Juul er medlem af Europa-Kommissionens vidensplatform om madspild, 'EU Platform on Food Losses and Food Waste', medlem af den globale koalition mod madspild 'Champions 12.3' og medlem af Miljø- og Fødevareministerens partnerskab i tilknytning til World Food Summit, 'Better Food for More People' og hun bliver 40 år i dag. Det skriver Politiken. For godt ti år siden oprettede hun lidt impulsivt Facebook-gruppen 'Stop Spild Af Mad', der nu har 70.000 medlemmer og i 2014 blev hun af Berlingske kåret som 'Årets Dansker'. Derudover har hun fået Nordisk Råds Natur- og Miljøpris og i 2018 blev hun kåret som 'Young European Leader' af tænketanken Friends of Europe.<br /><br />
Politiken, lørdag, s. 9 (09.03.2020)

Ny pagt skal få EU ud af plastikkrise
Børsen mandag og B.T. lørdag skriver, at pagten "European Plastic Pact” blev lanceret fredag, og over 80 aktører skrev under, blandt andet nogle EU-lande, virksomheder og NGO’er. Danmark, Holland og Frankrig har taget initiativ til en europæisk plastikpagt og den danske miljøminister, Lea Wermelin (S), mener, at pagten er et vigtigt initiativ for at nedbringe forbruget af plastik. ”Der er alt for meget plastik, som i dag ender i naturen eller brændes af, fordi det ikke kan genanvendes," siger hun. Pagten er frivillig og ikke er juridisk bindende.
Børsen, mandag, s. 16; B.T., lørdag, s. 2 (09.03.2020)

Landbrug

Luftkasteller sikrer ikke arbejdspladser
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Kim Heiselberg, formand for Danske Svineproducenter. Han skriver blandt andet: "Fødevareordfører hævder i JP den 3. marts, at de smågrise, vi eksporterer ud af landet, i stedet burde slagtes i Danmark. Det er desværre et forslag, der bunder i åbenlys uvidenhed. Lad mig først og fremmest slå fast, at vi ikke eksporterer slagtesvin. Vi eksporterer smågrise, og hvis vi kom med dem til de danske slagterier, ville de slet ikke blive lukket ind. De mangler nemlig stadig et par måneder på stald, inden de er klar til slagtning. [...] I årevis har produktionen af slagtesvin i Danmark været hæmmet af strammere danske regler omkring miljø og dyrevelfærd end i andre EU-lande samt det faktum, at slagterierne ikke har været i stand til at give en pris, som var konkurrencedygtig i forhold til andre lande i EU. [...] Vi anerkender, at der i de senere år har været en øget politisk bevågenhed på Christiansborg omkring, at danske afgifter og rigide særregler har lavet benspænd for dansk slagtesvineproduktion. Og der er vist velvillighed i form af tilskud til byggeri af nye slagtesvinestalde. Men samtidig er prisen for danske slagtesvin ikke fulgt med priserne i udlandet."
Jyllands-Posten, søndag, s. 36 (09.03.2020)

Migration

Dyhr: Lad os nu se, om ikke jeg får ret
Politiken bringer en reportage fra SF's landsmøde i weekenden, hvor Pia Olsen Dyhr, formand for SF, krævede, at udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S), senest til påske begynder at planlægge modtagelsen af 500 kvoteflygtninge. Mattias Tesfaye har svaret, at det først bliver til sommer beslutningen om kvoteflygtningene bliver truffet. "Først der har vi nemlig et bedre overblik over antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark," forklarede han.
Politiken, søndag, s. 8 (09.03.2020)

Islamkritikere vil øve grænsekontrol
Jyllands-Posten skriver lørdag, at den islamkritiske forening ”Stop Islamiseringen af Danmark” (SIAD) har planlagt at holde øvelse i grænsekontrol ved Kruså lørdag, så den er klar, hvis tilstrømningen af migranter og flygtninge vokser. I et skriftligt svar lyder det fra politiinspektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi Tage Jehn: ”Grænsekontrollen er en myndighedsopgave, og der er således ikke tale om, at private eller frivillige begynder at udføre denne opgave.” SIAD har dog lørdag fået tilladelse til at holde en demonstration på et offentligt område. ”Desuden har foreningen meddelt, at den vil gå rundt i baglandet ved grænsen. Vi har meddelt dem, at de ikke må gå på vejene og risikere at være til gene for paskontrollen og færdslen på stedet,” skriver Tage Jehn videre. Ifølge formand for SIAD, Anders Gravers, vil SIAD nedsætte grupper med fire-fem mand på hvert hold, som, hvis ikke den nuværende grænsekontrol bevares, skal fungere som patruljer. ”Vi ved, at EU vil sige, at grænsen skal åbnes. Det her er et signal, vi sender. En meget stor del af Danmarks befolkning er enig med os i, at grænsekontrollen skal bevares, og at vi ikke skal ende som i 2015, hvor flygtningene kom gående op ad vejene,” siger han.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 7 (09.03.2020)

Sikkerhedspolitik

Europas bevogtning er en militær opgave
Jyllands-Posten bringer søndag en kommentar af historiker og forfatter Mikael Jalving. Han skriver blandt andet: ”Presset mod EU's ydre grænser fortæller os noget vigtigt om, hvad EU har udviklet sig til. Traktat for traktat er unionen blevet en grænseløs organisation. Dens eksistensberettigelse er at vokse, udvide sig og forvandle lokale spørgsmål til fælles unionanliggender - økonomisk, juridisk og politisk. Hver gang, unionen står over for en konflikt, vil den integrere delene i helheden - eller harmonisere, som den selv formulerer det - og derfor er systemet siden 90'erne gået efter at udvide kredsen af medlemsstater og optage stedse flere mennesker udefra, benævnt som ”arbejdskraft”. EU handler om kvantitet og størrelse, og i lighed med tidligere imperier kan den godt leve med perforerede grænser, når bare EU-zonen vokser, og EU-borgerne bliver flere og flere. Unionen ser igennem fingre med kulturelle, historiske eller identitære hensyn: Det gælder størrelsen, ikke gørelsen. […] Migranterne er hidtil blevet beskrevet som flygtninge i medierne, og det bliver de naturligvis stadig af Politiken, Enhedslisten, Alternativet, SF og De Radikale. Til alle vores advokater for mere Mellemøsten i Europa har jeg et helt konkret forslag: Hvis vi virkelig skal lave en aftale med den tyrkiske despot, ville det være oplagt at få Tyrkiet til at vogte Tyrkiets grænser med NATO's hjælp i stedet for at være transferland. Det ville være en aftale af blivende værdi for både Europa og Tyrkiet. Interessefællesskabet i NATO stikker dybere end EU's lokumsaftale med præsident Erdogan. Hvis Tyrkiet havde sikre grænser, ville der ikke være samme pres mod det europæiske kontinent, og Tyrkiet ville blive fri for at skulle huse millioner af fremmede på gennemrejse nordpå i lejre og fængsler. Bevogtningen af Europa er et militært anliggende. Det er NATO, ikke EU, som kan løfte den opgave.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 36 (09.03.2020)

Udenrigspolitik

Et råt og kynisk spil om magt og indflydelse i det ulykkelige Syrien
Jyllands-Posten lørdag bringer en artikel om situationen med krigen i Syrien, hvor man blandt andet kan læse, at Ruslands præsident Putin er den store vinder i krigen, da USA's tidligere præsident Obama ikke gjorde alvor af sin trussel om at overskride "en rød linje", hvis ikke Syriens præsident Assad stoppede brugen af giftgas mod civile. Derefter stødte Rusland til med fuld støtte til Assad og snart kan Putin se frem til en afgørende rolle i de forhandlinger om fremtiden for Syrien efter krigen, som må komme på et tidspunkt. Derfor er EU også kørt helt ud på et sidespor i Syrien. EU's udenrigsministre offentliggjorde forleden et åbent brev om situationen i Syrien. Her fastholdt de, at der venter et juridisk retsopgør efter krigen mod dens aktører, herunder Bashar al-Assad, og at en europæisk hjælp til at genopbygge Syrien kun kan komme på tale, hvis Assad fjernes fra magten. At Assad fjernes fra magten forekommer urealistisk efter regimet er ved at genvinde hele kontrollen med Syrien. Hvordan EU vil manøvrere sig ud af sit hjørne, er i dag uklart. Man står over for Rusland, Tyrkiet og Syrien, der har hver sine interesser og er indbyrdes splittet.
Jyllands-Posten, søndag, s. 6-8 (09.03.2020)

Økonomi

De neoliberale har ført kapitalismen på vildspor
Politiken bringer mandag et debatindlæg af Bjarke Møller, forfatter og adjungeret professor ved Copenhagen Business School. Han skriver blandt andet: "Europa må finde sin egen vej - den tredje vej mellem Kina og USA. En grøn og meget mere retfærdig vej. [...] Kæden er knækket mange steder. I Europa har vi set, hvordan Orbán i Ungarn og Kaczynski i Polen angriber europæiske frihedsværdier, den uafhængige retsstat, den frie presse og modstandere. Det er en dybt bekymrende udvikling, som EU er nødt til at forholde sig til, hvis fællesskabet tager sine fundamentale værdier alvorligt. [...] Og identitære nationalister som Salvini i Italien og Le Pen i Italien står på spring for at følge i Orbáns fodspor, og USA's præsident, Donald Trump. [...] Hvad er årsagen til, at autoritære og antiliberale politikere har erobret terræn i de seneste årtier med EU-skepsis, globaliseringskritik og identitær nationalisme? En god del af forklaringen kan man finde i den franske stjerneøkonom Thomas Pikettys nye store værk på over 1.200 sider, 'Kapital og ideologi'. Bogen udkommer nu også på dansk, og det er et banebrydende værk, der fortjener at blive læst vidt og bredt. Det er et brag af en bog, der også indeholder markante forslag til, hvordan Europa kan føre progressiv reformpolitik. [...] Finanskrisen væltede korthuset, og bagefter fulgte mere social og politisk ustabilitet. Den lovede vækst udeblev. Hvad er konsekvensen? Überliberalisterne støbte kuglerne til den ideologiske krig, som illiberale, nationalistiske og protektionistiske politikere i dag fører imod de liberale demokratiske værdier. Ikke kun i hjertet af Europa og i Trumps USA, men også i Putins Rusland, i Erdogans Tyrkiet og videre til Indien og Brasilien. Hvem havde forestillet sig, at det skulle komme så vidt?"
Politiken, mandag, s. 5-6 (09.03.2020)

SF-formand presser regeringen på ønske om finansskat
SF-formand Pia Olsen Dyhr kommer med en kraftig opfordring til regeringen: Senest inden det næste finansministermøde i EU skal regeringen melde sig ind i EUs kamp for en finansskat. ”I øjeblikket er vores udfordring, at det, hvis man ser bort fra coronavirussen, går vanvittig godt i dansk og europæisk økonomi. Og derfor bliver man nødt til at få mere styr på spekulation,” siger SF-formanden ifølge Berlingske lørdag og fortsætter: ”Eftersom det er noget, Socialdemokratiet er gået til valg på, mener jeg også, at socialdemokraterne må levere på det.” Konkret ønsker SF at regeringen tilslutter sig et såkaldt forstærket samarbejde i EU mellem ti lande - blandt andet Østrig, Frankrig og Tyskland - der er gået sammen i arbejdet for en finansskat. EU-lande kan nemlig i et forstærket samarbejde gå videre med en fælles indsats, som ligger ud over EU-samarbejdet, hvis minimum otte lande deltager. Christian Rabjerg Madsen, der er finansordfører for Socialdemokratiet, fortæller, at ligesom før valget ønsker regeringen stadig at være med til at indføre en europæisk finansskat. ”Der er ikke nogen ændring i vores syn på en finansskat. Vi arbejder med det i et forstærket samarbejde i EU-regi med det formål at få en model efter fransk forbillede. Her er vi ved at vurdere, hvad en finansskat konkret vil betyde for Danmark,” siger Christian Rabjerg Madsen.
Berlingske, s. 21 (09.03.2020)