Mandsg den 11. marts

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Mays aftale sælges med trusler, pund og skampose
Flere af weekendens og mandagens aviser bringer nyt om situationen vedrørende briternes udtræden af EU. Politiken skriver mandag, at det britiske parlament på tirsdag skal stemme om premierminister Theresa Mays Brexit-aftale og at alle tricks gælder for at overtale skeptikerne. Geoffrey Cox, den øverste juridiske rådgiver i den britiske regering, fortalte i torsdags om sine møder i Bruxelles, hvor han har prøvet at få EU til, at komme med indrømmelser. Han ville have EU til at lave et juridisk tillæg til skilsmisseaftalen for at få flere parlamentsmedlemmer til at stemme for, når aftalen igen skal til afstemning på tirsdag. Det mest benyttede trick er nyklassikeren fra det seneste stykke tid, hvor Theresa May truer med, at hvis det ikke bliver hendes aftale, så er alternativerne, at Brexit slet ikke sker, at skilsmissen bliver udskudt med fortsat politiske dødvande til følge, eller at Storbritannien kører ud over klippekanten uden en aftale. B.T. skriver lørdag, at Theresa May advarer om, at et nyt nej til Brexit-aftalen kan betyde, at Storbritannien ikke kommer til at forlade EU. "Parlamentarikerne står over for et historisk valg i næste uge. Hvis parlamentet igen afviser aftalen, så er ingenting sikkert. Det vil udløse en krise," sagde hun fredag. Børsen skriver mandag, at hvis May taber afstemningen tirsdag, så kan Storbritannien blive kastet ud i en krise, hvor Underhuset onsdag og torsdag kan gennemtvinge no deal eller en udsættelse. Det kan tvinge May til at vælge, om hun skal indgå et smertefuldt kompromis med Labour, der kan føre til den konservative splittelse, hun har sat alt ind på at undgå.

Altinget mandag bringer et interview med Niels Heltberg, chef for regeringens Brexit-forberedelser, som giver sit bud på, hvem der kan blive ramt af et Brexit uden en aftale. Tirsdag stemmer det britiske parlament nemlig om en aftale mellem EU og Storbritannien om en blød Brexit. Bliver det et nej, stemmer medlemmerne onsdag om, hvorvidt de vil forlade EU uden en aftale - en hård Brexit. Og siger de også nej til det, stemmer de torsdag om at udskyde skilsmissen formentlig til sommer. "Det bliver politisk en kaotisk situation. […] Men det er klart, der bliver uforudsigeligheder i den situation, og det bliver politisk en kaotisk situation. Og så bliver der effekter, som mærkes fra starten. Hvis du bor i Storbritannien eller havde tænkt dig at flytte dertil for at bo, arbejde eller studere, så vil Brexit have konsekvenser for dig. Men detaljerne i, hvordan det skal foregå, det er ude af vores hænder her i Danmark. Der bliver som minimum noget bureaukrati, og hvis man får ydelser fra Danmark, skal man skal være opmærksom på, om man fortsat kan få dem," siger han. Heltberg mener også, at man som forbruger vil komme til at mærke briternes farvel til EU: "Man kommer til at mærke det på den måde, at nogle varer måske bliver dyrere på grund af administrative omkostninger og told. Det kan være alle typer varer, og prisen kommer an på toldsatserne, som vi ikke kender endnu.”

I Information lørdag kan man læse, at Nordengland står til at tabe titusindvis af arbejdspladser i bilindustrien, til dels på grund af Brexit. Theresa May har afsat 13 milliarder kroner til byområder i det nordlige England, som er særligt dårligt stillet økonomisk i forbindelse med Brexit. "Vi er jo nærmest lammede. Vi aner ikke, hvad der skal ske med os, og det er jo ikke bare os, det er vores familier, ja det er hele Swindon," siger en 24-årig ansat på Hondas fabrik i Swindon til BBC.

Politiken bringer lørdag et interview med Stefanie Walter, som er professor for international relations and political economy, Department of Political Science, Zürich Universitet. Hun siger blandt andet: "Brexit bliver stadig set som et meget britisk emne, men briterne kan jo ikke beslutte alene, hvordan udmeldelsen skal være, eller hvordan det fremtidige forhold skal se ud bagefter. Regeringerne i de resterende 27 EU-lande skal også tænke på egne vælgerkorps, når de træffer beslutninger. Problemet er, at hvis du giver Storbritannien et meget generøst arrangement, hvor de kan plukke de dele, de kan lide, og forkaste de dele, de ikke kan lide, så kan det opmuntre andre lande til at gøre som Storbritannien. Dilemmaet er, at det giver god mening at komme Storbritannien i møde, men at det på sigt kan destabilisere EU, fordi flere medlemslande kan få tanken, at det er mere attraktivt at forlade EU end at blive."

Berlingske, B.T. og Jyllands-Posten skriver søndag, at Brexit senest kan udskydes til juli. Formanden for EU-Parlamentet, Antonio Tajani, siger ifølge det tyske nyhedsbureau dpa, at Storbritannien kun kan udskyde sit farvel til EU med få måneder. EUs leder af Brexitforhandlingerne, Michel Barnier, er klar til at tilbyde Storbritannien en endelig udtræden af EUs toldunion. "EU vil gå ind på, at Storbritannien får muligheden for ensidigt at træde ud af toldunionsterritoriet, mens de andre elementer ved den irske bagstopper opretholdes for at undgå en hård grænse," skriver han på Twitter ifølge Berlingske og Information lørdag.

Politiken bringer lørdag en artikel under overskriften "Brexit kan være begyndelsen på enden for EU." I artiklen udtaler den verdensberømte historiker Ian Kershaw sig om Brexit og EU. Han siger blandt andet: "Historien viser, at når Europa er i krise er højreorienterede populistiske bevægelser desværre ofte mere succesfulde end venstreorienterede, siger han. Én af grundene er nok, at højreorienterede bevægelser ofte appellerer til national identitet, som har et potentielt stort publikum, hvor falsk appellen end må være i virkeligheden. Der er problemer over det hele for Den Europæiske Union, så hvis den ikke reformerer sig inden for de kommende år på meget vigtige områder, så er det muligt, at Brexit kan være begyndelsen på enden."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag, skriver Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent, blandt andet: "Der siges og skrives meget om Storbritannien, måske også for meget. At Brexit tegner til at ende i ulykke for briterne, behøver ikke uforholdsmæssigt at beskæftige Europa. [...] Kommende uge venter endnu et drama i Underhuset. May vil forsøge at bokse sin seneste, kun svagt reviderede skilsmisseaftale med EU igennem. Lykkes det ikke, må briterne sandsynligvis forlade Europa uden aftale. Subsidiært kan brexit udskydes, eller der kan tænkes en ny folkeafstemning. Det ligner en farce. Måske skulle Bruxelles ganske kontant meddele briterne, at deres medlemskab ophører som planlagt 29. marts."

I en analyse i Børsen mandag skriver korrespondent Rune Wriedt Larsen blandt andet: "Advarslen fra premierminister Theresa May til sine partifæller på Brexit-fløjen var ikke til at tage fejl af, da hun fredag talte i Grimsby: Tirsdag aften, når Underhuset stemmer om udtrædelsesaftalen igen, kan være allersidste chance for at sikre et Brexit, som et samlet konservativt parti kan stå bag. Taber hun igen - som flere ministre nu anonymt fortæller de britiske medier, at de forventer - overtager Underhuset styringen. [...] Underhuset kan støtte, og som samtidig kan rive Det Konservative Parti over i to. Da et historisk stort flertal i januar afviste aftalen, havde May to veje frem: En næsten umulig genforhandling med EU og et forsøg på at finde flertal sammen med brexit-fløjen, der i månedsvis har forsøgt at spænde ben for hende, angrebet hende, i december forsøgte at vælte hende som konservativ leder og i januar var hovedårsagen til, at aftalen blev afvist. Eller et kompromis hen over midten med Labour, der vil føre til et blødere Brexit inde i EU's toldunion og et sandsynligt brud med Brexit-fløjen."
Kilder: Politiken lørdag, s. 8, søndag, s. 14-17, mandag s. 7.; Altinget, mandag, B.T. søndag, s.10; Børsen mandag, s. 16-17; Berlingske lørdag, s. 6, søndag., s. 9; Jyllands-Posten, søndag s. 16; Information, lørdag s. 5

Institutionelle anliggender: Tag ordet i Europa
Politiken bringer søndag og mandag en række indlæg og artikler under navnet Europe Talks. I avisens leder søndag fortælles om projektet. Der står blandt andet: "Deltag i paneuropæisk demokratisamtale. Vi lever i den samme virkelighed og på samme kontinent, men der findes ikke en fælles europæisk offentlighed. Vi stemmer til det samme Europa-Parlament i Strasbourg 26. maj, men de politiske problemer og mål er vidt forskellige i Ungarn, Italien og Danmark. Men alle forskellene og uenighederne til trods er der langt mere, der forener end splitter de formentlig snart 27 lande i EU. Det er med den præmis, vi på Politiken fra i dag inviterer vores læsere med til at deltage i en paneuropæisk demokratisk samtale. Det er første gang, vi prøver det: Sammen med 15 medier i Europa vil vi op til europaparlamentsvalget forfølge de klassiske demokratiske idealer, denne avis har haft som grundlag i 134 år: Vi besøger og undersøger nysgerrigt og fordomsfrit de andres stærkeste argumenter. Vi dukker ikke hovedet bag egne skanser, men forsøger at hæve os over ideologiske standardsvar." Om ideen skriver avisen desuden: "Vi vil op til europarlamentsvalget 26. maj forbinde folk, der mener noget nær det modsatte af hinanden, og invitere dem til at tale sammen. Dels for bedre at forstå hinanden, dels for at fremme samtalen frem for den golde konfrontation. Ved at formidle tusindvis af den slags samtaler hen over landegrænserne - det er så mange, vi håber på - vil vi desuden bidrage til en fælles europæisk debat om EU og Europa: I stedet for at føre EU-samtaler i hvert land for sig får vi europæere til at tale EU med hinanden." I forbindelse med Politikens projekt bringes en række artikler om forskellige EU-borgeres syn på EU. I en af artiklerne bragt i avisen søndag kan man læse om den 47-årige belgiske jurist Krista, der blandt andet udtaler sig om Brexit. Til spørgsmålet om hun synes Belgien skal have en folkeafstemning om fortsat medlemsskab af EU, svarer hun: "Når jeg ser, hvad der sker i Storbritannien, er mit svar nej. Jeg er stærk tilhænger af demokrati, og alle skal have ret til at have deres mening, men - og det her lyder nok lidt hårdt - når det kommer til sådan et emne, er demokratiet altså overvurderet. Åh, det lyder forfærdeligt, men de fleste aner ikke, hvad EU er. De tror bare, at de slipper billigere i skat, hvis de træder ud. Men de ser ikke det store billede, som det ser ud fra et lille land som Belgien, der har været truet på sin eksistens. Alene ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt er svaret nej." I en anden af avisens artikler mandag, kan man læse om 72-årige britiske Angela Elphick, som ærgrer sig over, at hendes land forlader EU. Hun siger blandt andet: "Bare det at føle sig mere som en del af Europa. Vi havde visse fordele som et sygesikringskort, som vi kunne bruge i Europa. Det var mest en følelse af at høre til. Jeg vil være en del af Europa og ikke isoleret i lille Storbritannien."
Kilder: Politiken lørdag, s. 1, 4; mandag s. 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Kampen for klimaet
Den unge svenske pige Greta Thunberg, der i august i fjor begyndte at pjække fra skole for at gå i “Skolestrejke for klimaet”, har skabt en global bevægelse af angste og klimastrejkende unge. Berlingske søndag skriver, at efter BBC havde lavet en historie om den karismatiske skolepige med mild autisme og voldsom klimaangst, eksploderede interessen for hende. I flere og flere lande er skolebørn begyndt at “strejke” for klimaet, og Thunberg blev inviteret til topmøde i blandt andet Polen, hvor hun indigneret og uden frygt så forsamlingen af ministre og klimaforhandlere fra hele verden direkte i øjnene og sagde: “I siger, at I elsker jeres børn højere end alt andet. Alligevel stjæler I deres fremtid for øjnene af dem.” Den amerikanskfødte isforsker og professor Jason Box fra De Nationale Geologiske Undersøgelser, GEUS, gjorde sig for nylig bemærket med en dyster profeti om, at den grønlandske indlandsis efterhånden er dødsdømt, uanset hvad vi gør og udtalte: “Jeg ønsker at støtte Gretas bevægelse, for der er akut behov for handling. Risikoen ved klimaforandringer er så høj, at vi er nødt til at handle nu.” Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) har også bemærket den stigende klimaaktivisme med blandt andre skolestrejker og udtaler til Berlingske søndag, at han netop har nedsat et ungeklimaråd med klimaengagerede unge danskere, som skal give klimarådgivning til regeringen.

I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Journalist og forfatter, cand.mag Julie Top-Nørgaard endvidere om klimaet og skriver blandt andet: ”Den 16-årige svenske pige, der strejkede foran den svenske rigsdag i august for at gøre opmærksom på klimakrisen, og som siden har fået skoleelever over hele verden til at følge sit eksempel. Som talte på klimatopmødet COP24 i Polen i december og på World Economic Forum i Davos i januar og i Bruxelles for EU-politikerne i februar. Og som tager toget til alle disse møder rundt i Europa. Billederne af formanden for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, der kysser hendes hånd, taler for sig selv. “EU's Juncker foreslår at bruge milliardbeløb på klimaet efter 16-årig piges tale,” skrev en af aviserne. Greta Thunberg havde på forhånd afvist at mødes med Juncker. Hvis ikke I lytter til forskerne, lytter vi ikke til jer, var budskabet.”

Information har også skrevet om den voksende bekymring for klimaet og skriver lørdag at EU's direktiv om vedvarende energi, kaldet RED II, vil ødelægge skove og lede til øgede drivhusgasudledninger ved at fremme afbrænding af træ, karakteriseret i direktivet som 'vedvarende' og ' klimaneutralt'. Det mener seks civilsamfundsorganisationer fra Estland, Frankrig, Irland, Rumænien, Slovakiet og USA, som nu har stævnet EU-Kommissionen ved Europa-Domstolen. Det nye EU-direktiv siger, at medlemslandene skal “gøre brug af det fulde biomassepotentiale” for at øge anvendelsen af vedvarende energi, hvis kriterierne for vedvarende energi og reduktion af drivhusgasudledninger er opfyldt. I dag udgør fast biomasse, næsten halvdelen af EU's vedvarende energi. På nuværende tidpunkt er luftfarten i EU fritaget for moms- og brændstofafgifter og favoriseres derved i forhold til togtrafik og vejtransport. Flytrafikken vokser hastigt og dermed sektorens belastning af klimaet. EU-Kommissionen og en række EU-lande mener derfor at priserne må justeres, eksempelvis via en fælles europæisk afgift på flyvning. Det skriver Information lørdag. EU-Kommissionen har i en nylig redegørelse, A Clean Planet for All, argumenteret for, at man på EU-niveau må “omstrukturere transportpriser og -afgifter, så de afspejler infrastrukturomkostninger og eksterne omkostninger.” “Der må gøres en større indsats for at håndtere luftfartsektorens fortsatte udledningsvækst og hindre, at andre økonomiske sektorer i EU bliver nødt til at kompensere for luftfartens voksende udledninger af drivhusgasser,” lyder et forslag fra Belgien på et ministerrådsmøde for EU's miljø- og klimaministre i tirsdags.

Information lørdag skriver at på miljøministrenes møde tirsdag gav ministre fra Frankrig, Sverige, Luxembourg og Holland støtte til det belgiske initiativ. Danmarks energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) deltog i ministerrådsmødet, men sagde dog ifølge Information, ingenting under det pågældende punkt.
Kilder: Berlingske søndag, s. 22-24; Politiken lørdag, s. 4; Information lørdag, s. 6, 15

Andre EU-historier

Klima: EU- kommissær: Vi er nødt til at styrke samarbejdet med Stillehavsøerne
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver EU- kommissær for internationalt samarbejde og udvikling Neven Mimica følgende: “Stillehavsøerne har en befolkning på ti millioner, deriblandt flere end en halv million europæiske statsborgere, især i de såkaldte oversøiske lande og territorier (OCT), der er små stykker af Europa i det enorme Stillehavsområde. Vi har fælles historie, interesser og værdier. Og alligevel føles det ofte, som om regionen ligger meget langt væk. Med støtte fra medlemslandene har EU planlagt at anvende 900 millioner euro på sit programsamarbejde med Stillehavsregionen i perioden 2014-2020. EU arbejder på at forbedre den bæredygtige forvaltning af fiskeri, fødevaresikkerhed og fremme af den "blå økonomi". Dette understøttes af de individuelle EU-medlemslande, der samarbejder bilateralt med Australien og New Zealand om at reducere effekten af naturkatastrofer. I Ny Kaledonien støtter Europaerhvervsmæssig integrering og beskæftigelse i Wallis og Futuna, digital udvikling i Fransk Polynesien samt udvikling af turismen. Der er flere grunde til, at der er behov for at styrke samarbejdet mellem EU og Stillehavsregionen. For det første, fordi vi skal beskytte vores planet. Der findes ingen nødløsning, heller ikke for Stillehavet. Stillehavsregionen er et uvurderligt reservoir af biodiversitet, der nu for alvor er truet. […] I januar 2021 træder en ny vedtagelse i kraft vedrørende tilknytning mellem EU og de oversøiske lande og territorier. Ligesom i andre områder venter der her en vigtig opgave forude med at bygge broer mellem Europa og Stillehavet. Dertil kommer, at EU-medlemslandene er i gang med at fastlægge, hvilke ressourcer EU vil have til rådighed fra 2021 til 2027 i det nye flerårige budget.”
Kilde: Altinget mandag

Udenrigspolitik: Præsidentvalget i Ukraine er vigtigt for Danmark
I et debatindlæg i Altinget mandag skriver Kirstine Ottesen og Ida Alban Adler henholdsvis journalist og bachelor i russisk og cand.mag. i østeuropastudier følgende: ”Når Ukraine 31. marts vælger landets nye præsident, sker det næsten præcis fem år efter, at Ruslands annektering af Krim i marts 2014 blev gjort formel. Ukraine har de sidste fem år været præget af voldsomme forandringer: Ud over konflikten omkring Krim er ukrainerne præget af både Majdan-bevægelsen og krigen i det østlige Ukraine. Det er et land, som på trods af reformer stadig kæmper med økonomisk krise, massiv korruption og med et folk, der nærer en grundlæggende mistillid til landets politikere. Dertil kommer, at krigen i Østukraine ikke ser ud til at ende foreløbig, og at konflikten med Rusland senest er intensiveret med episoden i Kertj-strædet i november 2018. Ukraine er samtidig Nato-aspirant og et land, hvis nuværende præsident har erklæret, at man inden for få år vil søge om optagelse i EU. Der er altså tale om et land, som forsøger at skabe afstand til naboen mod øst - men samtidig er et land, hvor Rusland stadig har en del interesser og magt. Bekymringen for Rusland stiger I Danmark, EU og Nato stiger bekymringen for Rusland gradvist, og det diskuteres, hvornår og hvor russisk aggressivitet rammer næste gang. […] Nato, Danmark og resten af EU bør være opmærksomme på den magt, Rusland har over Ukraine, og på, hvor vigtig den magt er for Ruslands positionering som stormagt. Rusland udviser en stadig mere aggressiv ageren over for dets "nære udland" til stor bekymring for nabostaterne, herunder vores allierede i Baltikum. Rusland har stormagtsambitioner, og uanset hvor usandsynlige de virker, må Nato og EU tage ambitionerne seriøst og bruge dem til at forstå Ruslands udenrigspolitiske optræden.”
Kilde: Altinget mandag

Økonomi: Mere usikkerhed om amerikansk økonomi
Berlingskes økonomiredaktør Ulrik Bie skriver i en analyse mandag, at jobskabelsen i amerikansk økonomi næsten gik i stå i februar, men at lønstigningerne til gengæld er kommet op i endnu højere fart og dermed stiger risikoen for mere in­flation. ”Med kun 20.000 nye job i verdens største økonomi var udfaldet milevidt fra væksten i januar på 311.000 og det svageste i 17 måneder. Årets to første måneder skal dog ses i sammenhæng, og derudover var februar præget af usædvanligt koldt vejr. Det kan forklare noget af faldet i beskæftigelsen i byggesektoren og i andre sektorer. […] Medlemmer af centralbankens ledelse har travlt med ikke at sige særlig meget om udsigterne for de amerikanske renter. Der er ingen tvivl om, at de gradvise renteforhøjelser, som var hovedstrategien for bare få måneder siden, er helt opgivet. Spørgsmålet om, hvorvidt der overhovedet kommer flere renteforhøjelser, inden en lavkonjunktur igen rammer. Det afhænger delvist af præsident Trumps handelskrig med Kina - og muligvis også EU. Mens mange amerikanske virksomheder er mest rettet mod hjemmemarkedet og dermed ikke er direkte berørt af afmatningen i den globale økonomi, er både de store eksportvirksomheder og deres underleverandører mere i farezonen. Meget tyder på, at amerikansk økonomi vil fortsætte med at vokse moderat i år - også fordi det offentlige forbrug står til at stige kraftigt. Hvis det er tilfældet vil de kommende måneder vise pænere jobskabelse. Og så er Federal Reserve ikke færdig med at hæve renten.”
Kilde: Berlingske mandag, s. 3

Institutionelle anliggender: EU-chef om ny undersøgelse om europæere: Danskerne har stor tiltro til retsstat og demokrati
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad mandag skriver Stina Soewarta, chef for Europa Kommissionens Repræsentation i Danmark blandt andet: ”Der er ingen tvivl om, at det europæiske samarbejde i øjeblikket er udfordret både udefra og indefra. Af et USA, der trækker sig fra alt forpligtende samarbejde, et mere aggressivt Rusland og EU-lande, der udfordrer retsstatsprincipperne. Men man skal ikke glemme, at Europa består af mange millioner ganske almindelige mennesker, der til trods for utilfredshed med mange ting er nogenlunde optimistiske. Hvert år gennemfører Europa-Kommissionen to omfattende undersøgelser af, hvad europæerne mener. Hvad de bekymrer sig om, hvad deres ønsker er for fremtiden, og hvordan de ser på tingenes tilstand. […] Demokrati var en absolut topscorer blandt danskerne, men generelt er europæerne nogenlunde enige om de fire vigtigste værdier, dog med lidt forskellig placering for de enkelte værdier. Derudover er danskerne generelt tilfredse med, hvordan demokratiet fungerer både i Danmark (91 procent) og i EU (68 procent). De tal er noget højere end for resten af EU, så der er stor dansk tiltro til, at retsstaten og demokratiet fungerer i hverdagen. Det er vigtigt og måske også grunden til, at vi ikke har set de samme protester i Danmark, som man for tiden ser andre steder i EU. Troen på, at man via demokratiet kan ændre tingenes tilstand, skal man ikke tage for givet. Det er også grunden til, at Europa-Kommissionen har fremlagt et forslag om, at lande, der ikke overholder retsstatsprincipperne, skal kunne fratages EU-støtte. For er der noget, der virker undergravende for tilliden, er det netop at se andre blæse på de regler, som vi sammen har vedtaget, og som er grundlaget for fred og demokrati.”
Kilde: Kristeligt Dagblad mandag, s. 10

Institutionelle anliggender: Jeppe Kofod vil rydde op i EU's rejsecirkus
Socialdemokratiets spidskandidat til Europa-Parlamentet, Jeppe Kofod, er træt af det rejsecirkus, der udspiller sig 12 gange årligt i Bruxelles. Her pakker alle 751 medlemmer af Europa-Parlamentet bogstaveligt talt flyttekasserne og rykker fra Bruxelles til Strasbourg i Frankrig, hvor parlamentets såkaldte plenarforsamlinger foregår. B.T. Søndag skriver at det årligt koster over 1,3 milliarder kroner og forårsager, at der udledes 19.000 ton CO2. De resterende 317 dage om året står bygningerne i Strasbourg gabende tomme. Jeppe Kofod ønsker at lægge pres på Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. I et åbent brev forleden appellerede han til alle europæere om at styrke EU. “Han sidder med nøglen til at stoppe rejsecirkusset. Hvis Macron kan leve med, at vi dropper Strasbourg, ville det være en smal sag at beslutte det,” lyder det fra Kofod. Hvis Europa-Parlamentet skal droppe Strasbourg, skal der ifølge Venstres EU-spidskandidat, Morten Løkkegaard, være noget man kan tilbyde Frankrig i stedet for og udtaler: “Jeg har tidligere foreslået, at man lagde NATOs hovedkvarter i Strasbourg, da man alligevel stod over for at bygge nyt. Det var der ikke appetit på, så NATO ligger stadig i Bruxelles. Men det er sådan nogle forslag, der skal på bordet.”
Kilde: B.T. søndag, s. 10

Migration: EU indfører digital indrejsekontrol
Flere medier skriver mandag, at fra 2021 skal blandt andet amerikanske statsborgere samt statsborgere fra 60 andre lande registrere sig i et nyt IT-system, hvis de rejser til et af de 26 Schengenlande i Europa, heriblandt Danmark. Det Europæiske Rejseinformations- og Godkendelsessystem (ETIAS) oplyser, at registreringen vil være gyldig i tre år. Berlingske mandag skriver, at USA i flere år har haft ESTA, Electronic System for Travel Authorization, hvor besøgende har skullet registrere sig. Registreringen er et forsøg på at forbedre sikkerheden og “undgå yderligere problemer med ulovlig indvandring og terrorisme.”
Kilder: Børsen mandag, s. 18; Jyllands-Posten mandag, s. 10; Berlingske mandag, s. 7; B.T. mandag s. 5

Udenrigspolitik: Historien havde andre planer end demokratiets endelige sejr
Ian Bremmer, direktør for konsulentvirksomheden Eurasia Group, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag blandt andet: ”Nu er de fleste liberale demokratiske lande mere polariserede, end de har været i årtier, og vælgerne i USA, Storbritannien, Frankrig, Italien, Mexico, Pakistan og Brasilien har afvist etablerede politiske aktører til fordel for gennemgribende forandringer, som man har tragtet efter. Et fælles politisk fundament for partier i disse og andre lande er ved at forsvinde. Ifølge den amerikanske tænketank Freedom House, der blandt andet måler, hvordan det står til med demokrati og frihed verden over, er offentlighedens tillid til statsmagten rekordlav. Donald Trumps USA kunne ikke være mere splittet. Den europæiske drøm om konvergens og stadig tættere forening står over for alvorlige udfordringer indefra i EU, især fra Italien, Polen og Ungarn. I Kina, der er et land på vej frem, har præsident Xi Jinping samtidig konsolideret magten i et omfang, der ikke er set siden Mao, og forpligtet sit land til en autoritær, statskapitalistisk økonomisk model. Mange lande og mennesker verden over betragter Kina som en kilde til sikkerhed, stabilitet og muligheder, mens Europa og USA står for politisk dysfunktion og offentlig væmmelse over statsmagten. […] Den senere tids hændelser i Grækenland viser demokratiets modstandskraft. Grækenland har oplevet en økonomisk tilbagegang, der har ramt hårdere og varet længere end selv Depressionen i 1930'erne i USA. Resultatet var, at et relativt nyt politisk parti ude på venstrefløjen (Syriza) kom til magten. Men venstreorienteret eller ej har Syriza holdt sit løfte om at samarbejde med institutioner i EU og Den Internationale Valutafond om at genoprette tilliden til Grækenlands fremtid.”
Kilde: Jyllands-Posten mandag, s. 20

Institutionelle anliggender: Danske unge bider på gratis interrailbilletter
Politiken skriver søndag at tilbage i foråret 2018 lancerede EU en kampagne, hvor unge europæere født i 2000 kunne deltage i lodtrækningen om en gratis interrailbillet. Mellem 15.000 og 20.000 billetter var på højkant. 380 danskere ansøgte og af dem var 160 heldige. Interrailprojektet ses fra EU side som en investering i unge mennesker og i Europas fremtid. Sådan sagde Manfred Weber, formand for Europa-Parlamentets største partigruppe, Det Europæiske Folkeparti, da projektet blev sat i gang sidste år.
Kilde: Politiken søndag, s. 15

Finansielle anliggender: ECB's kovending
I Jyllands-Postens leder mandag kan man læse følgende: ”Centralbanker skal helst være indbegrebet af forudsigelighed og stabilitet. Når de foretager uventede pengepolitiske ændringer, som Den Europæiske Centralbank (ECB) gjorde torsdag, er det for at kunne udnytte overraskelseseffekten til at sende umisforståelige budskaber til de politiske magthavere. Hvad eurolandenes regeringer angår, er der et påtrængende behov for at råbe højt. Himmelråbende højt. Euroland oplever en kraftig opbremsning i den økonomiske vækst. Italien og landets banker repræsenterer en latent trussel mod hele eurosystemet. Eksporten er under pres som følge af handelskrigene samt den aftagende vækst i Kina. Forude venter et europaparlamentsvalg, der tegner mere nervepirrende, end de fleste bryder sig om. […] Gang på gang har ECB-præsident Mario Draghi opfordret eurolandenes regeringer til at gennemføre strukturelle reformer af arbejdsmarkedet samt lette rammevilkårene for erhvervslivet, men som Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, nu bittert har erfaret, har en sådan dagsorden ingen klangbund i militante dele af vælgerkorpset. At politikerne svigter deres ansvar, er hævet over enhver tvivl. […] Ansvaret for, at Europa kan have kurs mod en recession, ligger éntydigt hos de regeringer og parlamenter, der har travlt med alle hånde inferiøre politiske dagsordener, som hverken tager sigte på at skabe vækst eller beskæftigelse - da især ikke på at få nedbragt ungdomsarbejdsløsheden, der i lande som Spanien og Italien stadig er på 33 procent. Forude kan vente en hård Brexit, der kan give europæisk økonomi det definitive skub mod et økonomisk tilbageslag. Også det vil kunne afværges, hvis der vises politisk lederskab og ansvarlighed, men begge er mangelvarer i dagens Europa.”
Kilde: Jyllands-Posten mandag, s. 18

Institutionelle anliggender: Giv velfærdssamfundet nye kræfter gennem offentligt-privat investeringssamarbejde
Hans Martens, seniorrådgiver i Tænketanken Europa, skriver i en kronik i Børsen søndag: ”Der er stort set ingen grænser for forventningerne til, hvad den danske velfærdsstat kan levere: Super sundhedstilbud til alle, tidlig pension for dem, der trænger til det, motorveje både her og der, og meget mere. […] Der tales nu i regeringens sundhedsudspil om oprettelse af sundhedscentre rundt omkring i landet. Prøv at se på Irland, hvor man har oprettet sådanne nye sundhedscentre med hjælp af EU's fond for strategiske investeringer, Juncker-fonden, som baserer sig på private investorer under en garanti fra EU-institutioner. Der er i det hele taget mange gode ideer til mere effektiv levering af velfærdsydelser i de europæiske lande, så det er en rigtig god idé at prøve at kigge på, om nogen har fundet gode løsninger. Men med en moderniseret finansieringsmodel, hvor den danske stat går ind og afdækker risikoen på finansiering af for eksempel sygehuse eller sundhedscentre, kan man tiltrække kapital til en fornuftig lav rente og samtidig løse et fordelingsproblem i samfundet via en god cirkel. […] I de fleste Europæiske lande har man undgået en række af de problemer med ressourcemangel og ventetider, som vi har i Danmark, ved at have et veletableret samarbejde mellem privatejede og privatdrevne hospitaler. Ikke at forveksle med “luksushospitaler for de rige” men ganske almindelige hospitaler, der bare ejes og drives af private - herunder not-for-profit organisationer. Betalingen for behandling på de private hospitaler kommer samme sted fra, som den gør i de offentlige hospitaler, nemlig fra det pågældende lands sygesikringsordninger. Derfor mærker patienterne ingen økonomisk forskel på, om de behandles på et privatejet eller offentligt ejet hospital.”
Kilde: Børsen søndag, s. 4-7

Handel: Grønland er ikke klar til Brexit. I værste fald må to rejefabrikker lukke
Brexit kan udvikle sig til et grønlandsk problem i multimillion-klassen. Grønland er ikke medlem af EU, men har en handelsaftale med EU, som indtil Brexit bruges til at eksportere fiskerivarer toldfrit til Storbritannien. Jyllands-Posten søndag skriver at Færøerne, som heller ikke er medlem i EU, i januar indgik en aftale med briterne, så landet kan fortsætte den toldfrie handel, uanset hvad der sker efter den planlagte Brexit-dag den 29. marts. Men Grønland har ingen aftale. Så måske kommer der told, måske ikke og usikkerheden vokser derfor i Grønland. De to dominerende selskaber, Royal Greenland og Polar Seafood, oplyser til Jyllands-Posten, at de hver sælger for omkring 400 millioner kroner årligt til briterne. Det er grønlændernes eget ansvar at forhandle en aftale med briterne, og det har vist sig op ad bakke overhovedet at få et møde i stand med det britiske handelsministerium. ”Det er svært at få adgang dertil, for hele verden vil have adgang. Det har taget os fire-fem måneder at få adgang,” fortæller Mininnguaq Kleist, som leder Grønlands repræsentation i Bruxelles. Tilbage i juli mødtes Grønlands udenrigsminister med EU's Brexit-forhandler, Michel Barnier som gav udtryk for, at han muligvis ville tage Grønland og de andre oversøiske områders sag op med briterne. I Grønland mener man, at Storbritannien er forpligtiget til at give handelsadgang i 2019, fordi Storbritannien indgår i EU's fiskekvotesystem for 2019. Grønland har givet EU kvoter til gengæld for handelsadgang. Mininnguaq Kleist oplyser dog, at der ikke står noget i 2019-kvoteaftalen om, at briterne skal give Grønland handelsadgang.
Kilde: Jyllands-Posten søndag, s. 12

Det digitale indre marked: Bundlinjen: Slut med lavere skat til virksomhederne
Politikens erhvervskommentator Leif Beck Fallesen skriver søndag i en kommentar følgende: ”Venstre støtter nu det socialdemokratiske krav om, at der skal lægges bund under selskabsskatten i EU. Hidtil har regeringen afvist forslaget, fordi det ville kunne spænde ben for lavere selskabsskat i Danmark, hvis det måtte blive aktuelt. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skiftede signal på Venstres EU-landsmøde sidste weekend, og det kan kun tolkes som et indslag i valgkampen. […] Europa-Kommissionen har længe arbejdet for en bundskat, fordi konkurrencen i EU også forvrides af kapløbet mod de laveste skattesatser. Irland er den største synder, med en effektiv skattesats for Google på tæt på nul. Men skat er et nationalt anliggende, og det kræver derfor enstemmighed at indføre bundskat i EU. Det er der ikke nu, og derfor har det ikke den store praktiske betydning, at Venstre og Socialdemokratiet er blevet enige i Danmark. Socialdemokratiet er en varm fortaler for Europa-Kommissionens forslag om, at der indføres digital skat på EU-niveau for at sikre, at de amerikanske techgiganter betaler mere i skat. I Danmark betalte Google i 2017 kun 4,2 millioner kroner i skat, næsten ingenting i forhold til de store danske mediehuse. Der er ingen techgiganter på den liste over de 100 største betalere af virksomhedsskat i 2017, som Skatteministeriet lagde frem i december. Novo toppede med næsten 7,7 milliarder kroner, fulgt af Danske Bank med 2,7 milliarder. […] Men nu sker der noget. Den amerikanske finansminister, Steven Mnuchin, har udtrykt fælles interesse med EU i at beskatte de amerikanske techgiganter og andre store virksomheder, som i dag undlader at føre deres overskud hjem til beskatning i USA. Selskabsskatten i USA er sat ned fra 35 procent til 21 procent blandt andet for at motivere dem.”
Kilde: Politiken søndag, s. 9

Udenrigspolitik: Handelstopmøde med Xi og Trump uventet lagt på is
Handelsfreden mellem Kina og USA var planlagt til at bryde ud om godt to uger, men nu er handelsaftalen lagt på is. Det er USA's ambassadør i Beijing, Terry Brandstad, der til amerikanske medier, har fortalt, at planerne om et topmøde 27. marts i Mar-a-Lago i Florida mellem præsidenterne Xi Jinping og Donald Trump ikke bliver til noget. “Vi er tættere på, end vi har været i lang tid,” kommenterer den amerikanske ambassadør ifølge Børsen mandag. Styret i Beijing vil have en handelsaftale med amerikanerne sikret på forhånd, før man lader præsident Xi rejse til USA for at skrive under. “De vil have en underskriftsceremoni, ikke en forhandling,” siger Jake Parker, US-China Business Council, i Beijing, ifølge flere medier. Det skriver Børsen mandag. Ifølge ham er kineserne “blevet virkelig skræmte” af Trumps opførsel på det nylige topmøde i Hanoi med Nordkoreas Kim Jong-un, hvor Trump pludseligt udvandrede, så en fælles frokost og en planlagt underskriftsceremoni ikke blev gennemført. Berlingske bringer lørdag en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: ”Så er det officielt. Kina står over for alvorligere og mere komplekse risici, der både er forudsigelige og uforudsigelige. Det sagde den kinesiske premierminister Li Keqiang i sin indledende tale til årets folkekongres, hvor økonomi - som altid - var i højsædet. Regeringens mange tiltag for at sætte fart i den kinesiske økonomi viser, at præsident Trumps handelskrig gør ondt. Kinas eksport til USA er faldet kraftigt de seneste måneder, selv når der korrigeres for sæsonudsving omkring det kinesiske nytår. [...] For danske og europæiske virksomheder har opbremsningen været en alvorlig streg i regningen. Det vil gavne de kortsigtede vækstudsigter og aktiemarkederne, hvis der hurtigt kommer en aftale mellem USA og Kina. Men på bare lidt længere sigt er vi bedre tjent med, at der gennemføres mere vidtgående ændringer i Beijings forretningsmetoder.”
Kilder: Børsen mandag, s. 18; Berlingske lørdag, s. 9

Det digitale indre marked: Tikkende databomber: Data fra din pacemaker eller din bil kan bruges mod dig
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Preben Mejer, direktør, videnscentret Radr. Han skriver blandt andet: ”I 2018 fik vi under stor fanfare EUs persondataforordning - GDPR. Et fremragende skridt i retning af forbrugerbeskyttelse af os og vores data. [...] Der vanker store bøder, hvis man ikke overholder GDPR. Stor ros til EU, mens lande udenfor Europa kigger misundeligt på GDPR og begynder at kopiere dele af lovkomplekset. Vi begynder så småt at bevæge os i retning af næste fase muliggjort af GDPR, kendetegnet ved databroker-funktioner og -virksomheder, som sælger data om os. [...] Uden for EU er det ikke nemt at komme efter dem, der sjusker. Selv efter fremkomsten af GDPR-lovkomplekset er vi ikke sikret mod angreb globalt. Da jeg skrev denne klumme, var jeg faktisk udsat for et forsøg på et cyberovergreb! Og det er ikke det eneste, jeg har været udsat for i nyere tid.”
Kilde: Berlingske lørdag, s. 7

Institutionelle anliggender: Derfor stiger antallet af sofavælgere ved Europa-Parlamentsvalget
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Maja Kluger Dionigi, ph.d. og senior forsker, Tænketanken EUROPA. Hun skriver blandt andet: ”Siden 1999 har mindre end halvdelen af EUs stemmeberettigede borgere stemt til Europa-Parlamentsvalg. Valgdeltagelsen er faldet støt på tværs af EU fra 62 procent ved det første EP-valg i 1979 til 42,6 procent i 2014. Kurven falder især som følge af den lave valgdeltagelse i lande, der er optaget i unionen efter 2004. [...] Den lave valgdeltagelse truer EUs legitimitet og vækker bekymring, når man sammenholder udviklingen med Europa Parlamentets (EPs) stigende indflydelse. EP har i dag medindflydelse på næsten al EU-lovgivning. Det er tilsyneladende gået de europæiske vælgeres næse forbi. […] Denne gang beder EP ikke kun de enkelte borgere om at stemme, men om at hjælpe EP med at overbevise andre om at stemme. Det handler om at opbygge et fællesskab, som kan mobilisere en stemmegejst. Tiden vil vise, om EPs nye strategi får flere vælgere op af sofaen. I det mindste vil det forestående folketingsvalg hjælpe med at løfte den danske valgdeltagelse til EP-valget.”
Kilde: Berlingske lørdag, s. 10

Grundlæggende rettigheder: Fremmedhad er ikke længere et fyord i Italien
I Italien ses der en bølge af racistiske hadforbrydelser, som flere forklarer med fremmedfjendsk retorik, men det er et fælles problem for store dele af EU. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Italiens tidligere udenrigsminister og medlem af Senatet, Emma Bonino, fremlagde i november en rapport om 70 racismesager på fem måneder og hun og andre retter skytset mod indenrigsminister og Lega-leder Matteo Salvini, der ofte udtaler sig kritisk om migranter. Flere hundredtusinde i Milano demonstrerede i sidste weekend mod racisme og mod Salvini og mens milaneserne demonstrerede, kom den italienske efterretningstjeneste med en advarsel om, at det kommende valg til Europa-Parlamentet kan betyde, at der kommer endnu flere migrantfjendtlige episoder, for den øgede racisme er ikke kun et italiensk problem. I november kom EU's agentur for fundamentale rettigheder, FRA, med en rapport baseret på en rundspørge i 12 EU-lande, hvor 30 procent af de adspurgte migranter og minoritetsborgere havde oplevet racistisk chikane. Det europæiske netværk mod racisme, Enar, krævede, efter at rapporten var offentliggjort, at EU og medlemslandene skal gøre mere for at forhindre racisme. EU-Parlamentet har dog allerede vedtaget en resolution, der opfordrer til at forbyde nyfascistiske og nazistiske grupper.
Kilde: Kristeligt Dagblad lørdag, s. 7

Institutionelle anliggender: Pape vil give Orbán det røde kort, hvis han ikke siger undskyld
Fredag var formanden for Konservative, Søren Pape Poulsen, til møde med sine europæiske justitsministerkolleger i Bruxelles og han vil smide Ungarns premierminister, Viktor Orbán, og hans Fidesz-parti ud af den konservative kristendemokratiske EPP-familie, hvis der ikke snart kommer andre boller på suppen. "Hvis han ikke skal have det røde kort, så skal han rette ind," siger Søren Pape Poulsen ifølge Altinget og fortsætter: ”Jeg har i lang tid abonneret på holdningen om, at det var bedst at holde ham inde i partiet, så vi kan styre bare en smule af, hvad han gør. Men alle kan se, at det bliver sværere og sværere at beholde ham, når han agerer, som han gør." Helt konkret vil Søren Pape Poulsen have, at Orbán siger undskyld for sin skattefinansierede smædekampagne mod EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, der også er medlem af EPP.
Kilde: Altinget lørdag

Konkurrence: Tre fredninger i fare skal reddes af EU
Beboere i Sydhavnen mener, at det er et brud mod EU's regler om statsstøtte, at udviklingsselskabet By & Havn kvit og frit får tre fredede grønne områder til byggeri. Pernille Wegener Jessen, professor på Aarhus Universitet med speciale i blandt andet konkurrenceret, udelukker ikke, at der kan være tale om statsstøtte, som EU-Kommissionen kan ende med at kende ulovlig. ”I så fald kan der være tale om konkurrencefordrejning i forhold til andre EU-virksomheder, som driver udlejningsvirksomhed som eksempelvis i Malmø,” siger Pernille Wegener Jessen ifølge Politiken lørdag og fortsætter: ”Hvis By & Havn klart kan dokumentere, at de har krav på hver krone og øre, som en grund kunne have indbragt, kan der argumenteres for, at der er en kompensation, og så er det ikke tale om statsstøtte omfattet af EU-retten.” I Folketinget har blandt andre Enhedslistens Øjvind Vilsholm og SF's Karsten Hønge stillet en række spørgsmål om fredningerne, som skal ophæves og de undrer sig over, at det juridiske notat om By & Havns ret til erstatning er fortroligt og vil derfor se, om de kan fremskaffe det.
Kilde: Politiken lørdag, s. 12

Konkurrence: Nogle gange synes folk om det man laver. Andre gange, at man er dum og doven
Berlingske bringer lørdag et interview med konkurrencekommissær Margrethe Vestager, som på det seneste har haft kritik haglende ned over sig, efter de seneste afgørelser. I interviewet svarer hun på, hvordan hun har oplevet kritikken fra magtfulde spillere i Frankrig, Tyskland og EU-Domstolen. ”Jeg har et filter: Er der nogen, der har noget på hjerte her? For eksempel beskyldninger om at gå særligt efter amerikanske virksomheder. Det tager jeg virkelig alvorligt. Beskyldningerne om, at tyskerne får en anden behandling end italienerne i banksager, det tager jeg virkelig alvorligt. Ligebehandling er det, unionen er bygget på. Der bliver jeg nødt til at være opmærksom på, hvorfor det bliver skrevet, og selv blive overbevist om, at det ikke er rigtigt, det der står,” siger hun blandt andet og fortsætter: ”Jeg har faktisk sagt mange gange, at jeg helst vil fortsætte her, fordi jeg synes, vi er midt i noget. Jeg ved godt, at det argument ikke holder ind i evigheden. Men det er sådan i alle jobs, at man skal køres ind i det. Jeg vil gerne sørge for, at vores konkurrencelovgivning også kan håndtere, at vi alle sammen bliver digitale. Kan håndtere vores data, vores kunstige intelligens - ting, der betyder noget for konkurrencen, men som lovgivningen ikke har integreret helt endnu.”
Kilde: Berlingske lørdag, s. 16-17

Finansielle anliggender: For ti år siden ramte aktierne bunden – har vi nu ramt toppen?
Den Europæiske Centralbank holder renten i ro i 2019, og den beslutning vil komme danske boligejere til gode. Det var torsdag at Den Europæiske Centralbank med chef Mario Draghi i spidsen afviste renteforhøjelser i 2019, skriver Berlingske lørdag. Berlingske lørdag bringer også en analyse af investeringsjournalist Sara Sjølin. Hun skriver blandt andet: ”Debatten om, hvornår den næste store nedtur kommer, vil formentligt tage til, efter at ECB-chef Mario Draghi i torsdags dræbte alle håb om et økonomisk comeback i andet kvartal og udelukkede renteforhøjelser i 2019. Godt for danske boligejere selvfølgelig, men knap så fedt for bankerne og bankaktier, der nu skal leve med negative renter endnu længere. (Draghi sagde godt nok, at de negative renter har været ganske vellykkede, men det er alle finansfolk nok ikke helt enige i.) I næste uge går vi igen ind i den afgørende Brexit-fase i Storbritannien, og der er potentielt tre vigtige afstemninger. Tirsdag skal Underhuset stemme om Theresa Mays skilsmisseaftale. Bliver den stemt ned, stemmer politikerne onsdag om, hvorvidt de vil udelukke en no deal-Brexit. Det vil de formentlig godt, hvilket leder til den sidste afstemning torsdag, hvor de stemmer om, hvorvidt de skal udskyde Brexit. Hvad der sker på de tre dage, kan potentielt være afgørende for Storbritanniens fremtid.” Børsen skriver mandag, at torsdag meddelte Den Europæiske Centralbank (ECB) overraskende, at renten først bliver hævet, når ECB's styrelsesråd er sikker på, at inflationen rammer målsætningen om en inflation lige under de 2 procent og derudover nedjusterede ECB's chef Mario Draghi vækstforventningerne i år til 1,1 procent. Ydermere annoncerede ECB et nyt langsigtet låneprogram for Europas banker og konklusionen fra Mario Draghi er, at man fortsætter den ultralempelige pengepolitik, som har stået på siden 2014, skriver Børsen mandag.
Kilde: Berlingske lørdag, s. 10, 11; Børsen mandag, s. 14

Interne anliggender: Rumænien er tæt på at falde tilbage i korruption og nepotisme
Information skriver mandag, at Rumænien er tæt på at falde tilbage i nepotisme og korruption. Den rumænske regering har for første gang fået formandskabet i EU og fører for tiden en kamp mod antikorruptionsindsatsen i landet. Det sker måske fordi, at landets politiske leder afventer at afsone tre års fængsel for korruption og valgfusk. Der var, da landet indtrådte i EU tilbage i 2007, store forventninger til, at der ville blive ryddet op i det korrupte samfund. Dengang var en af betingelserne for Rumæniens optagelse i EU, at der blev oprettet en institution, som skulle bekæmpe korruptionen. Institutionen hedder Direktorat for National Antikorruption (DNA). Den ligger i krig med DNA's tidligere leder Laura Kövesi, som den selv har fyret og afskyr som pesten, men som nu er på vej mod et europæisk topjob som EU's øverste korruptionsjæger. "Situationen er kritisk. DNA er som institution i fare for helt at blive blokeret af regeringens seneste nødlove, og vi kan få sværere ved at retsforfølge korruption i stor skala," siger Livia Saplacan, der er talskvinde for korruptionsbekæmperne i DNA.
Kilde: Information, mandag, s. 1, 10, 11

Sikkerhedspolitik: "Man får det indtryk, at russiske lejesoldater pludselig er overalt"
De seneste år har efterretninger om russiske militser og lejesoldater i lande som Syrien, Venezuela og Den Centralafrikanske Republik skabt overskrifter over hele verden. Ifølge flere britiske medier vurderes det af de vestlige efterretningstjenester, at 300 russiske lejesoldater er ved at blive sendt til Libyen for at støtte Khalifa Haftar, hærfører for Libyens Nationale Hær (LNA). "For det første er der et håb om at få fingre i en del af landets olieindustri på den lange bane. For det andet viser det et generelt mønster, nemlig at Rusland søger mere indflydelse i områder, hvor også Vesten har store interesser og derfor kan blive tvunget til at lave aftaler med russerne," siger ekspert i det russiske sikkerhedsapparat Mark Galeotti. Han siger, at der absolut ingen tvivl er om, hvorvidt Rusland i dag er tilstede i Libyen.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 10

Migration: "Hele den her tur til Europa var en kæmpe fejltagelse. Nu vil jeg bare hjem"
Tre år efter Europas største migrantkrise er det lykkedes landet Niger at vende udviklingen på hovedet. Antallet af migranter, der rejser igennem landets ørken med kurs nordpå, er faldet så dramatisk, at der nu vender næsten lige så mange frivilligt hjem igen. IInnocent Okinika er en af dem der vender hjem. "Jeg har aldrig set min søn. Jeg har mistet alle mine penge. Jeg er flov og træt," siger han og fortsætter: "Hele den her tur til Europa var en kæmpe fejltagelse. Nu vil jeg bare hjem." På tre år er antallet af udenlandske migranter, som rejser ud af Niger på vej til Libyen og Algeriet, faldet drastisk fra 276.000 i 2016 til under 25.000 personer i 2018. I samme periode er antallet af migranter, der som Innocent Okinika kommer ind i Niger, og som FNs migrationsorganisation, IOM, hjælper retur til deres hjemlande, tidoblet fra 1.700 personer til knap 17.000 sidste år.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 12, 20

Institutionelle anliggender: Parterapien i Frankrig virker. Kan Macron også gør kur til Europa?
Berlingske bringer søndag en analyse skrevet af Lykke Friis, avisens korrespondent i Tyskland. Hun skriver blandt andet: "I begyndelsen af ugen skød Frankrigs præsident, Emannuel Macron, Europaparlamentsvalgkampen i gang med et festfyrværkeri af reformforslag. "Helt urealistisk" mener mange, men pointen er ikke de mange forslag, men en helt ny måde at føre europæisk valgkamp på. Margrethe Vestager har allerede tilsluttet sig. [...] Europaparlamentsvalg har det paradoksalt nok med at handle ganske lidt om Europa. Siden de direkte valg blev indført i 1979, har valgene ofte været en slags avanceret meningsmåling eller nationalt midtvejsvalg, hvor utilfredse vælgere relativt omkostningsfrit kan sparke deres nationale ledere over skinnebenene. [...] Oprindeligt havde Macron arbejdet for, at nye såkaldt transnationale partier kunne stille op i samtlige medlemslande, men det var der ikke opbakning til i EU-kredsen og Europa-Parlamentet. I stedet forsøger han nu direkte at appellere til europæiske vælgere om, at de skal stemme på eksisterende nationale partier, som står ham nær - og som han så kan danne en ny stærk gruppe med i Europa-Parlamentet. [...] En af de politikere, der fluks skrev under på støtteerklæringen, var den danske kommissær Margrethe Vestager. På twitter skrev hun, at "Europa skal fornys". Mange i Europa regner med, at den nuværende danske kommissær den 21. marts vil blive valgt som en af ALDE-gruppens syv førende kandidater, der skal tegne Europas liberale op til Europaparlamentsvalget."
Kilde: Berlingske, søndag, s. 20

Udenrigspolitik: Vi er udsat for en heksejagt uden beviser
Politiken bringer søndag et interview med Huaweis Europa-chef Yanmin Wang, hvor han svarer på anklagerne om spionage og brud på dansk udlændingelov. Huawei sagsøgte torsdag USA for et forbud mod selskabets produkter, da de mener, at det er i strid med den amerikanske forfatning. Samtidig er Huaweis økonomiske direktør fortsat tilbageholdt i Canada, anklaget af USA for at have omgået sanktioner og solgt elektronik til Iran. I Polen er en anden Huawei-chef anklaget for spionage, hvilket foreløbig har kostet ham stillingen. Og i Danmark har Huawei gentagne gange brudt udlændingeloven, som Politiken har beskrevet det de seneste uger. På spørgsmålet om, hvad Wangs analyse af Vesten er, svarer han: "Den amerikanske regering står bag. De frygter at tabe kapløbet om at udvikle fremtidens teknologi, særligt 5G, som vil blive rygraden for fremtidens teknologier. Huawei er længst fremme med at udvikle 5G-teknologien, og derfor forsøger amerikanerne at blokere for Huawei. Det er en del af handelskrigen mod Kina. De frygter, at det vil ramme amerikanske virksomheder." Ifølge anklageskriftet fra det amerikanske justitsministerium har Huawei et officielt program hvor ansatte får penge for at stjæle informationer. Til det siger Wang: "Det passer ikke. Hvis bare en Huawei ansat bryder loven, kan det ødelægge vores omdømme i de mere end 170 lande, vi er til stede i. Det vil slå os ihjel. Vi er blandt de selskaber i verden, der søger flest patenter. Hvordan kan vi regne med, at andre ikke stjæler vores patenter, hvis ikke vi respekterer deres?"
Kilde: Politiken, søndag, s. 14

Sikkerhedspolitik: Gasrør i Østersøen: Pludselig er 'den polske banan' blevet en mulighed
I november 2017 vedtog Folketinget en lovændring, der gør det muligt for regeringen at afvise gasrørledninger inden for Danmarks søterritorium, hvis Danmark selv vurderer, at den er uforenelig med Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser. Politiken lørdag skriver, at i november sidste år blev Danmark og Polen enige om en aftale, der fastsætter grænsen mellem de to lande i Østersøen - den såkaldte ”polske banan”. Og ratificeringen ventes på plads inden for de kommende måneder. Med aftalen er vejen i princippet banet for, at Nord Stream 2 kan ligge der. ”Den nye aftale om grænsedragningen i havet mellem Danmark og Polen åbner for en helt ny placering af Nord Stream 2. Og det vil formentlig være en bedre end nord for Bornholm," siger Birgit Feldtmann, professor med ekspertise i havret fra Aalborg Universitet.
Kilde: Politiken lørdag, s. 4