Midlertidige statsstøtte-rammebestemmelser for at støtte økonomien yderligere

Sammen med mange andre støtteforanstaltninger, som medlemsstaterne kan anvende i henhold til de eksisterende statsstøtteregler, gør de midlertidige rammebestemmelser det muligt for medlemsstaterne at sikre, at der fortsat er tilstrækkelig likviditet til rådighed for virksomheder af enhver art og for at opretholde den økonomiske aktivitet under og efter covid-19-udbruddet.

I de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte med henblik på at støtte økonomien i forbindelse med covid-19-udbruddet, som har hjemmel i artikel 107, stk. 3, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, erkendes det, at hele EU's økonomi er udsat for en alvorlig forstyrrelse. For at afhjælpe denne giver de midlertidige rammebestemmelser mulighed for fem typer støtte:

i) Direkte tilskud, selektive skattefordele og forskud: Medlemsstaterne vil få mulighed for at indføre ordninger, via hvilke der kan ydes op til 800 000 EUR i støtte til virksomheder for at afhjælpe deres akutte likviditetsbehov.

ii) Statsgarantier for lån ydet af banker til virksomheder: Medlemsstaterne vil kunne stille statsgarantier for at sikre, at bankerne fortsat yder lån til de kunder, der har behov herfor.

iii) Statsstøttede offentlige lån til virksomheder: Medlemsstaterne vil kunne yde lån med gunstige rentesatser til virksomheder. Disse lån kan hjælpe virksomhederne med at dække umiddelbare kapital- og investeringsbehov.

iv) Garantier til banker, der kanaliserer statsstøtte ud i realøkonomien: Nogle medlemsstater planlægger at tage udgangspunkt i bankernes eksisterende udlånskapacitet og anvende den til at kanalisere støtte over til virksomheder — navnlig små og mellemstore virksomheder. Rammebestemmelserne gør det klart, at en sådan støtte betragtes som direkte støtte til bankernes kunder, ikke til bankerne selv, og udstikker retningslinjer for, hvordan der kan sikres en minimal konkurrencefordrejning bankerne imellem.

v) Kortfristet eksportkreditforsikring: Rammebestemmelserne medfører yderligere fleksibilitet med hensyn til, hvordan det kan påvises, at der i visse lande består ekstraordinære risici, således at staten kan yde kortfristet eksportkreditforsikring, når der er behov for det.

I betragtning af EU-budgettets begrænsede størrelse vil midlerne hovedsagelig komme fra medlemsstaternes nationale budgetter. De midlertidige rammebestemmelser vil være med til at målrette støtten til økonomien og samtidig begrænse de negative konsekvenser for så vidt angår lige konkurrencevilkår på det indre marked.

De midlertidige rammebestemmelser indeholder derfor en række garantier. De knytter f.eks. de statsstøttede lån eller garantier til virksomheder til omfanget af deres økonomiske aktivitet under henvisning til deres lønudgifter, omsætning eller likviditetsbehov og brugen af offentlig støtte til drifts- eller investeringskapital. Støtten bør derfor hjælpe virksomhederne med at klare den økonomiske nedgang og forberede en holdbar genopretning.

De midlertidige rammebestemmelser supplerer de mange andre mulige tiltag, medlemsstaterne allerede kan sætte i værk for at afbøde de socioøkonomiske konsekvenser af covid-19-udbruddet i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler. Den 13. marts 2020 vedtog Kommissionen en meddelelse om en koordineret økonomisk reaktion på covid-19-udbruddet, hvori der redegøres for disse mulige tiltag. F.eks. kan medlemsstaterne foretage generelt gældende ændringer til gavn for virksomhederne (såsom udskydelse af betaling af skatter og afgifter eller støtte til tvungen nedsat arbejdstid på tværs af alle sektorer), hvilket falder uden for statsstøttereglerne. De kan også yde kompensation til virksomheder for tab som følge og direkte forårsaget af covid-19-udbruddet. Det kan være nyttigt at støtte særligt påvirkede sektorer såsom transport, turisme, hotel- og restaurationssektoren samt detailhandelen).

Rammebestemmelserne vil være i kraft indtil udgangen af december 2020. Med henblik på retssikkerheden vil Kommissionen inden denne dato foretage en vurdering af, om der er behov for at forlænge rammebestemmelsernes gyldighed.

Baggrund

EU's statsstøtteregler giver medlemsstaterne mulighed for at træffe hurtige og effektive foranstaltninger for at hjælpe borgere og virksomheder, især SMV'er, som kommer i økonomiske vanskeligheder på grund af covid-19-udbruddet.

De midlertidige rammebestemmelser, der blev vedtaget i dag, supplerer de rige muligheder, medlemsstaterne har for at udforme foranstaltninger, der er i overensstemmelse med de eksisterende statsstøtteregler, således som det fremgår af meddelelsen af 13. marts 2020 om en koordineret økonomisk reaktion på covid-19-udbruddet. De kan navnlig vedtage foranstaltninger, der ikke er omfattet af EU's statsstøttekontrol, såsom at yde nationale midler til sundhedstjenester eller andre offentlige tjenester med henblik på at bekæmpe covid-19-udbruddet. Medlemsstaterne kan også straks træffe foranstaltninger i form af offentlige støtteforanstaltninger til gavn for alle virksomheder, f.eks. løntilskud, suspension af betalinger af selskabsskatter og moms eller socialsikringsbidrag. Derudover kan medlemsstaterne yde finansiel støtte direkte til forbrugerne, f.eks. for aflyste tjenester eller billetter, der ikke refunderes af de pågældende arrangører.

Desuden giver EU's statsstøtteregler medlemsstaterne mulighed for at hjælpe virksomheder, som har likviditetsproblemer eller behov for akut redningsstøtte. Artikel 107, stk. 2, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gør det muligt for medlemsstaterne at yde kompensation til virksomheder for tab forårsaget af usædvanlige begivenheder såsom dem, der skyldes covid-19-udbruddet, herunder foranstaltninger i sektorer som luftfart og turisme.

Kommissionen vedtog midlertidige rammebestemmelser i 2008 som reaktion på den globale finanskrise.