Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel3. juni 2024Repræsentationen i Danmark1 min læsetid

Ny chef for EU’s kontor i Grønland

Simon Bojsen-Møller tiltrådte 1. juni som chef for Europa-Kommissionens kontor i Nuuk

Simon Bojsen-Møller

”Jeg glæder mig rigtigt meget til at komme i gang med arbejdet og møde vores mange samarbejdspartnere her i Grønland. Grønland og EU har gennem mange år haft et tæt samarbejde på særligt fiskeri og uddannelsesområdet, og med åbningen af det nye kontor i Nuuk er vi nu klar til at udvide partnerskabet endnu mere, særligt på områder som grøn omstilling, energi, klima og miljø samt kritiske råstoffer”, udtaler Simon Bojsen-Møller.


Simon Bojsen-Møller har i mange år arbejdet for EU’s udenrigspolitiske tjeneste. Han har senest arbejdet fra Bruxelles, men har også stor erfaring fra EU’s delegationer i Mellemøsten og har derfor indgående kendskab til den brobyggerfunktion, som EU’s delegationer rundt om i verden udgør mellem regeringer, erhvervsliv og civilsamfund i værtslandet og EU-systemet.
”EU er jo en global spiller, som har meget at tilbyde, så jeg glæder mig til at komme rundt i landet og være med til at skabe nye kontakter til gensidig gavn for begge parter”, tilføjer Simon Bojsen-Møller.


Med udnævnelsen af Simon Bojsen-Møller er der nu to ansatte på kontoret i Nuuk og efter planen skal der ansættes yderligere to medarbejdere. Simon Bojsen-Møller flytter til Grønland med sin kone og deres tre børn.

Om Simon Bojsen-Møller

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
3. juni 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark