Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel4. august 20211 min læsetid

Ny kontrakt vedrørende en potentiel covid-19-vaccine godkendt

Kommissionen har godkendt sin syvende forhåndsaftale om indkøb med en medicinalvirksomhed for at sikre adgang til en potentiel vaccine mod covid-19 i 4. kvartal af 2021 og i 2022.

Godt 920 mio. kr. til forskning af hastende karakter i coronavirusvarianter

I henhold til kontrakten vil EU-landene kunne købe op til 100 mio. doser af Novavax-vaccinen med mulighed for yderligere 100 mio. doser i løbet af 2021, 2022 og 2023, når EMA har set nærmere på den og godkendt den som sikker og effektiv. EU-landene kan også donere vacciner til lav- og mellemindkomstlande eller omdirigere dem til andre europæiske lande.

Den kontrakt, der er underskrevet i dag, føjer sig til den i forvejen brede portefølje af vacciner, der skal fremstilles i Europa. Det drejer sig om kontrakterne med AstraZeneca, Sanofi-GSK, Janssen Pharmaceutica NV og BioNtech-Pfizer, CureVac, Moderna og afsluttede indledende forhandlinger med Valneva. Den er endnu et vigtigt skridt i retning af at sikre, at Europa er godt forberedt på at imødegå covid-19-pandemien.

Novavax er en bioteknologisk virksomhed, der udvikler næste generation af vacciner mod alvorlige smitsomme sygdomme. Deres covid-19-vaccine er allerede omfattet af EMA's løbende gennemgang med henblik på en potentiel markedsføringstilladelse.

Kommissionens har besluttet at støtte denne vaccine baseret på en solid videnskabelig vurdering, den anvendte teknologi, virksomhedens erfaring med vaccineudvikling og dens produktionskapacitet til at levere til hele EU.

Baggrund

Den 17. juni fremlagde Europa-Kommissionen en europæisk strategi for at fremskynde udviklingen, fremstillingen og anvendelsen af effektive og sikre vacciner mod covid‑19. Til gengæld for retten til at købe et bestemt antal vaccinedoser inden for en given tidsramme finansierer Kommissionen nogle af de startomkostninger, som vaccineproducenter står over for, gennem forhåndsaftaler om indkøb.

I betragtning af de nuværende og nye varianter af SARS-CoV-2 er Kommissionen og EU-landene i færd med at forhandle nye aftaler med virksomheder, der allerede indgår i EU's vaccineportefølje, som vil gøre det muligt at købe hurtigt tilpassede vacciner i tilstrækkelige mængder til at styrke og forlænge immuniteten.

Til indkøb af de nye vacciner kan EU-landene anvende REACT-EU-pakken, et af de største programmer under det nye instrument Next Generation EU, som viderefører og udvider kriseberedskabs- og kriseafhjælpningsforanstaltningerne.

Detaljer

Publikationsdato
4. august 2021