Nye aftalebetingelser for forbrugerene

EU's forbrugerbeskyttelsesregler er allerede blandt de stærkeste i verden, men de seneste sager såsom "Dieselgate"-skandalen har vist, at det i praksis er vanskeligt at håndhæve dem fuldt ud. De nye aftalebetingelser for forbrugere vil give kvalificerede enheder mulighed for at anlægge repræsentative søgsmål på forbrugernes vegne og give medlemsstaternes forbrugermyndigheder større sanktionsbeføjelser. De vil også udvide forbrugernes beskyttelse online og tydeliggøre, at det er ulovligt at vildlede forbrugerne med ens varer af to forskellige kvaliteter.

De nye aftalebetingelser for forbrugerne betyder:

1. Styrkelse af forbrugerrettighederne på nettet

• Øget gennemsigtighed på onlinemarkedspladser — Når forbrugere køber fra en onlinemarkedsplads, skal de tydeligt have at vide, om de køber varer eller tjenesteydelser fra en erhvervsdrivende eller en privatperson, og om de er beskyttet af forbrugerrettighederne, hvis noget går galt.

• Øget gennemsigtighed med hensyn til søgeresultater på onlineplatforme — Når forbrugere foretager søgninger online, skal de tydeligt have at vide, hvis en erhvervsdrivende har betalt for at dukke op blandt resultaterne. Ydermere skal onlinemarkedspladser oplyse forbrugerne om de vigtigste parametre, der bruges til at fastlægge resultaternes rækkefølge. Nye forbrugerrettigheder vedrørende "gratis" digitale tjenester— Når forbrugere betaler for en digital tjeneste, har de visse informationsrettigheder og 14 dage til at annullere deres kontrakt (fortrydelsesret). Med de nye aftalebetingelser for forbrugere udvides disse rettigheder til "gratis" digitale tjenester, som forbrugerne giver deres personoplysninger til, men ikke betaler penge til. Dette vil typisk gælde cloudlagringstjenester, sociale medier eller e-mailkonti.

2. Forbrugerne får de rette redskaber til at håndhæve deres rettigheder og opnå erstatning

• Repræsentative søgsmål på europæisk facon — Med de nye aftalebetingelser for forbrugere vil det være muligt for en kvalificeret enhed, f.eks. en forbrugerorganisation, at klage og søge kompensation, eller kræve, at varen erstattes eller repareres, på vegne af en gruppe forbrugere, der har lidt skade på grund af ulovlig handelspraksis. I nogle medlemsstater er det allerede muligt for forbrugerne at anlægge repræsentative søgsmål, men nu vil denne mulighed være tilgængelig i alle EU-lande.

I en situation som "Dieselgate" kan ofrene for urimelig handelspraksis såsom vildledende reklame fra bilfabrikanter, der ikke overholder EU's regler om typegodkendelse af køretøjer eller miljølovgivning, f.eks. opnå erstatning kollektivt gennem repræsentative søgsmål i henhold til dette direktiv. Denne slags kollektive søgsmål var ikke tidligere omfattet af EU-lovgivningen.

Denne model omfatter stærke sikkerhedsforanstaltninger og adskiller sig markant fra kollektive søgsmål i amerikansk stil. Repræsentative søgsmål vil ikke være en mulighed for advokatfirmaer, men kun for enheder såsom forbrugerorganisationer, der følger en nonprofit-tilgang, opfylder strenge kvalifikationskrav og overvåges af en offentlig myndighed. Det nye system skal sikre, at de europæiske forbrugere kan drage fuld nytte af deres rettigheder og kan opnå erstatning, samtidig med at de undgår risikoen for misbrug af sagsanlæg eller uberettigede sagsanlæg.

• Bedre beskyttelse mod urimelig handelspraksis — De nye aftalebetingelser vil sikre, at forbrugerne i alle medlemsstater har ret til at kræve anvendelse af individuelle retsmidler (f.eks. økonomisk kompensation eller ophævelse af kontrakt), når de er blevet påvirket af urimelig handelspraksis såsom aggressiv eller vildledende markedsføring. I øjeblikket er niveauet for denne beskyttelse meget forskellig blandt EU-landene.

3. Effektive sanktioner for overtrædelser af EU's forbrugerlovgivning

EU's forbrugermyndigheder er dårligt rustede til at straffe praksis, der skaber "situationer med mange skadelidte", som påvirker et stort antal forbrugere i hele EU. Sanktionernes omfang varierer i øjeblikket betydeligt alt efter medlemsstat, og de er ofte for milde til at have en egentlig afskrækkende virkning, især på virksomheder, der driver forretning på tværs af grænserne og i stor skala.

I henhold til forslaget vil de nationale forbrugermyndigheder på koordineret vis kunne pålægge sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning I tilfælde af udbredte overtrædelser, der berører forbrugerne i flere EU-medlemsstater, vil bøden kunne være på op til 4 % af den erhvervsdrivendes årlige omsætning i hver pågældende medlemsstat. Medlemsstaterne kan frit indføre højere bødesatser.

4. Håndtering af forbrugerprodukter af to forskellige kvaliteter

Som opfølgning på Kommissionens retningslinjer fra september 2017 ajourføres direktivet om urimelig handelspraksis i kraft af de nye aftalebetingelser for forbrugere for at præcisere, at nationale myndigheder kan vurdere og gribe ind over for vildledende handelspraksis i forbindelse med produkter, der markedsføres som identiske i flere EU-lande, hvis de har betydeligt anderledes indhold eller egenskaber.

5. Bedre forhold for virksomheder

Med de nye aftalebetingelser slipper virksomheder for unødvendige byrder, bl.a. visse forpligtelser vedrørende forbrugeres fortrydelsesret. F.eks. vil forbrugere ikke længere kunne returnere produkter, der allerede er blevet brugt, frem for blot afprøvet, og erhvervsdrivende vil ikke længere skulle betale forbrugere tilbage, før de faktisk modtager de returnerede varer.

De nye regler giver også øget fleksibilitet i de måder, som de erhvervsdrivende kan kommunikere med forbrugerne på: De erhvervsdrivende får mulighed for at benytte onlineformularer eller chat frem for e-mail, såfremt forbrugerne kan kontrollere deres kommunikation med den erhvervsdrivende.

De næste skridt

Kommissionens forslag skal drøftes i Europa-Parlamentet og Rådet.

Baggrund

De nye aftalebetingelser bygger videre på, hvad Juncker-Kommissionen allerede har opnået inden for bedre forbrugerbeskyttelse. I medfør af strategien for det digitale indre marked har Kommissionen iværksat mange initiativer, der har tilpasset forbrugerlovgivningen til den digitale verden, f.eks. ved at sætte en stopper for roamingafgifter og uberettiget geoblokering. Den moderniserede forordning om forbrugerbeskyttelsessamarbejde, som blev vedtaget i 2017, vil forbedre forbrugermyndighedernes offentlige håndhævelse og samarbejde på tværs af grænserne.

Gennemgangen af EU's forbrugerlovgivning og sidste års overtrædelser på tværs af EU af denne lovgivning viste dog, at der stadig var plads til forbedring med henblik på at beskytte forbrugerne bedre.

De nye aftalebetingelser for forbrugere består af to forslag til direktiver:

• Et forslag om ændring af Rådets direktiv om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, direktivet om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser på forbrugsvarer, direktivet om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne og direktivet om forbrugerrettigheder. Målet med forslaget er at sikre bedre håndhævelse og at modernisere EU's regler om forbrugerbeskyttelse, især set i lyset af den digitale udvikling

• Et forslag om repræsentative søgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser og ophævelse af forbudsdirektivet 2009/22/EF.Dette forslag har til formål at forbedre redskaberne til at standse ulovlig praksis og lette klageadgangen for forbrugerne, når mange er offer for samme overtrædelse af deres rettigheder i en situation med mange skadelidte.

Den ledsagende meddelelse indeholder en handlingsplan til udvikling og styrkelse af den koordinerede håndhævelsesindsats blandt myndighederne og deres internationale samarbejde med myndighederne hos deres vigtige handelspartnere.

En undersøgelse af onlineplatformes gennemsigtighed, som også offentliggøres i dag, bakker op om forslagene vedrørende onlinemarkedspladser i forbindelse med de nye aftalebetingelser. Den viser, at større gennemsigtighed på nettet hjælper forbrugerne med at træffe beslutninger og øger deres tillid ved onlinekøb.