Onsdag den 1. juli

Tophistorier

Duoen, der skal føre EU igennem historisk krise
Flere af dagens aviser skriver om Tyskland, der i dag onsdag overtager EU-formandskabet. Angela Merkel skal sammen med Ursula von der Leyen sidde i spidsen for den kriseramte union, der står over for nogle store forandringer. Information skriver, at Lykke Friis, der er forkvinde for Tænketanken Europa, påpeger, at Tyskland spillede "en tvivlsom rolle" i den sidste finanskrise. Men det har ændret sig. "Både Merkel og von der Leyen er meget bevidste om, at hvis Europa ikke reagerer meget skarpt meget snart, så vil kineserne tage på sommerudsalg i Europa og købe op af europæiske virksomheder, mens vi passivt kan kigge på, at Europa bliver et trafikoffer i et chicken game mellem USA og Kina," siger Friis. Hun vurderer, at med krisen bliver Merkel og von der Leyen "ekstremt afgørende for det næste halve år i EU". Den kommende tid skal der nemlig forhandles en stor genopretningsfond på 750 milliarder euro, hvoraf 500 milliarder er tænkt som tilskud og 250 milliarder er tænkt som lån til de kriseramte medlemslande. Derudover kommer forhandlingerne om hele det enorme rammebudget for årene 2021-2027.

Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie, skriver i en klumme, at det tyske formandsskab for EU har store ambitioner om at sætte fornyet fart i den europæiske økonomi. Han skriver blandt andet: "I dag sætter den tyske kansler Angela Merkel sig i spidsen for EU, når det tyske formandsskab begynder. Det kan blive nogle af de mest afgørende måneder i EUs nyere historie. Hvem kunne overhovedet tænkes at være bedre til at stå i spidsen for os alle, når vi skal have afklaret Brexit. Få sat nyt skub i forhandlinger med Kina om, hvordan vi handler og investerer. Håndtere en amerikansk præsident, der er i alvorlig modvind i meningsmålingerne. En russisk præsident med store ambitioner. For slet ikke at tale om vores interne anliggender. Budgettet for de kommende syv år skal på plads, og det samme skal den store genopbygningsfond, der er designet til at give et løft til Europas investeringer i digitalisering og grøn omstilling. [...] Hvis vi tager ja-hatten på, vil Merkel i de kommende måneder sætte afgørende gang i, hvad der måske kan blive til et nyt væksteventyr for de europæiske lande."

Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondenterne Solveig Gram Jensen og Jørn Mikkelsen. De skriver blandt andet: "Tyskland overtager onsdag formandskabet for EU. Det strider egentlig mod Tysklands mest grundlæggende dna. Europas største og stærkeste land går nødigt alene. Man holder sig hellere tilbage. [...] Tyskernes tunge fortid påvirker den måde, de leder på - og især ikke leder på. Både i EU og på den globale scene, f.eks. i forhold til Donald Trumps USA og et stadig mere magtfuldt Kina. [...] Johann Wadephul, der er medlem af forbundsdagen for CDU og går for at være tæt på kansler Merkel, forklarer, at Tyskland vil bruge EU-formandskabet til at få EU til at stå mere sammen globalt. F.eks. havde Tyskland for længe siden planlagt en konference mellem EU og Kina. Så kom coronaen og udskød mødet. Men: "Idéen var at vise, at man kan nå langt sammen. At hver enkelt bliver udfordret, hvis man kun vil varetage sine egne interesser i forhold til Kina. Det har stadigvæk øverste prioritet at gøre det tydeligt, at vi hellere bør handle som 27 sammen og ikke lade os dele." [...] For at vise EU-landene værdien af at stå sammen foreslog Tyskland for nylig - sammen med Frankrig, selvfølgelig - en genopbygningsfond til de hårdest coronaramte lande. Idéen er, at hele EU hæfter for en fælles gæld, som en lille gruppe lande, herunder også Danmark, ikke vil være med i. [...] Europas største land med den stærkeste økonomi og de fleste indbyggere (83 mio.) er gået fra at være en evig kilde til ufred og krig i Europa til at være Europas fredelige omdrejningspunkt."

I debatindlæg i Jyllands-Posten skriver forsvarsminister og formand for CDU, Annegret Kramp-Karrenbauer, blandt andet: "Danmark og Tyskland er meget mere end partnere i Nato og EU, vi er venner og naboer. Og sammen ser vi på en verden, der er præget af omvæltninger og uorden. [...] Begge vores lande står foran fælles udfordringer, som vi også kun kan imødegå i fællesskab. Det er vores forpligtelse at handle konkret på dette. [...] Coronakrisen giver os lejlighed til ikke blot at genoprette den tidligere tilstand, men at se fremad og at se krisen som en chance for Europa. Således forstår jeg også mottoet fra formandskabet for EU's ministerråd, som Tyskland overtager i et halvt år den 1. juli: "I fællesskab. Gør Europa stærkt igen". For den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik betyder det: Vi skal være i stand til konstant at garantere sikkerheden i Europa, uanset hvilken krisetilstand vi befinder os i. [...] Det er af afgørende betydning at skabe en fælles europæisk forståelse af trusler og sammen at udarbejde prioriteringer på ny. Og derfor skal vi knytte samarbejdet med hinanden i EU og Nato endnu tættere sammen."

Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa og Bente Sorgenfrey, næstformand i FH, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Der er masser af eksempler på, at et lands EU-formandskab ikke har ændret alverden på unionens politik. Men måske er det ikke så ringe, at det netop er Tyskland, der sætter sig i formandsstolen lige netop nu. [...] At der er behov for retning og ”vejledning” fremgår med al tydelighed af en ny måling, som Tænketanken Europa netop har offentliggjort sammen med den europæiske tænketank European Council on Foreign Relations. Målingen, der er foretaget i ni EU-lande, viser, at rigtig mange europæere er frustrerede over EU's svage krisehåndtering under covid-19. Mange oplevede decideret EU som ”irrelevant” i krisen. Dette ser dog ikke ud til at medføre, at folk vender sig imod EU som sådan. Faktisk siger hele 63 pct., at krisen viser, at der er behov for at samarbejde mere på EU-niveau. [...] Den altoverskyggende sag under tysk formandskab bliver uden tvivl vedtagelsen af et nyt syvårigt budget og oprettelsen af en ny tidsbegrænset genopretningsfond. Sagen er ikke alene EU's fælles svar på den økonomiske krise, den er også en forudsætning for, at EU efterfølgende kan få vedtaget f.eks. en ny ambitiøs klimapolitik. [...] Foruden det grønne og det digitale er der en række mærkesager, som Danmark bør kæmpe for i budgetforhandlingerne. Det bør bl.a. gøres til et selvstændigt krav, at de mange barrierer, der er skudt op i EU's indre marked under coronakrisen, afmonteres. F.eks. bør der sættes en slutdato for, hvor længe konkurrencekommissær Margrethe Vestager fortsat skal acceptere, at lande må ty til statsstøtte. Lige så klart er det, at EU-landene både indadtil og udadtil bør afholde sig fra protektionisme. Hvis EU-lande forsøger at holde konkurrenter fra andre europæiske lande ude, kommer det til at forlænge vores fælles vej ud af krisen, ligesom Europa ikke skal udvælge fælles vinderindustrier, som skal beskyttes over for Kina. [...] Fokus må være på, hvor det indre marked kan forbedres, og hvordan arbejdspladserne kan vende tilbage til Europa. Et redskab til dette kan være konferencen om Europas fremtid, som allerede blev lanceret sidste forår inden valget til Europa-Parlamentet, og som corona nær lagde i graven, indtil Merkel og Frankrigs Macron på et fælles pressemøde midt i maj genoplivede den - nu som et langsigtet europæisk svar på krisen. Det kræver imidlertid, at stats- og regeringscheferne, kommissionen og Europa-Parlamentet kan blive enige om en fokuseret dagsorden for konferencen. [...] Nok skal man ikke overvurdere et EU-formandskabs rolle, men ikke desto mindre kan det vise sig afgørende, at det netop denne gang er Tyskland."
Information, s. 1, 10-11; Berlingske, s. 2; Jyllands-Posten, s. 12-13, 20, 21 (01.07.2020)

Prioritede historier

Storbritannien vil reagere på udvikling i Hongkong i FN
I går sagde den britiske udenrigsminister, Dominic Raab, at briterne hurtigt sammen med andre "ligesindede" lande vil reagere i FN på Kinas indførelse af en national sikkerhedslov for Hongkong. Det skriver Kristeligt Dagblad. "Vi har arbejdet meget tæt sammen med vore internationale partnere, med EU, med G7 og vi vil absolut tage sagen op sammen med ligesindede partnere i FN's Menneskerettighedsråd om kort tid," sagde Dominic Raab. Premierminister Boris Johnson har også nævnt, at Storbritannien vil komme med en reaktion på udviklingen i Hongkong på et senere tidspunkt.I Politikens leder kan man under overskriften "Stop Kinas overgreb" i dag blandt andet læse: "EU kan ikke se til, mens Hongkong bliver kvast. Onsdag er det 23 år siden, at Hongkong blev overdraget til Kina. Dengang lovede Kina højt og helligt at ville respektere den tidligere britiske kolonis udstrakte frihedsrettigheder i et halvt århundrede. Et land, to systemer. Kina har ikke holdt sit løfte. Tværtimod. I dag kom det frem, at Kina har vedtaget en kontroversiel sikkerhedslov, der øger Beijings magt over byen og begrænser ytringsfriheden. Loven forbyder opfordringer til uafhængighed, samarbejde med fremmede magter og formentlig endda overhovedet at kritisere regimet i Kina. [...] I de senere år har Hongkongs borgere igen og igen forsøgt at kæmpe for deres rettigheder. Det er en mildt sagt ulige kamp. [...] EU ynder at omtale sig selv som et værdifællesskab, en international kraft for frihed, demokrati og menneskerettigheder. Jeppe Kofod må også på banen. Nu er tiden kommet til at vise, at man tør sætte handling bag ordene. Ellers vil skåltalerne i Bruxelles fremover klinge kvalmende hult. Men hvad kan EU gøre? I første omgang protestere højlydt. Gøre det klart for Kina, at dette vil få konsekvenser. Første skridt kunne være at gå målrettet efter de konkrete individer, der er ansvarlige for overgreb og indførelsen af den nye lov. [...] Metoden er effektiv, fordi den rammer der, hvor det gør ondt: På elitens muligheder for at rejse, købe huse og sende deres børn til prestigiøse universiteter i Vesten. Præsident Xi's egen datter studerede eksempelvis på Harvard University. EU er ikke USA, men det er heller ikke så magtesløst, som det til tider kan virke. EU er verdens største marked. Vi er langt rigere end Kina. Der er ingen undskyldning for at bøje nakken og acceptere den uret, der lige nu finder sted i Hongkong."

Berlingske bringer et debatindlæg af tidligere medlem af folketinget Viggo Fischer (K). Fischer skriver blandt andet: "Den britisk-kinesiske aftale om Hongkong er fortsat gældende, 27 år endnu. Den sikrer borgerne i området væsentlige lovbestemte rettigheder, heriblandt ytringsfrihed, pressefrihed og forsamlingsfrihed. Alligevel har Kina, uden respekt for Hongkongs parlament, nu vedtaget en sikkerhedslovgivning, der truer friheden i området. Det er sket ved en lukket "beslutningsproces" i Den Kinesiske Folkekongres' såkaldte stående komite. Med enstemmighed. [...] En repræsentant for Amnesty International udtaler, at de kinesiske myndigheders hensigt er fremover "at styre Hongkong gennem frygt". Vi har allerede set en brutalisering i adfærd hos Hongkongs tidligere ordentlige politi. [...] Danmark bør ikke være tavs over for anslaget mod Hongkong. Regeringen bør protestere og gå sammen med andre lande, primært EU og USA, for at gøre det klart for magthaverne i Beijing, at denne frihedskrænkelse ikke bliver en gratis omgang."
Kristeligt Dagblad, s. 5; Berlingske, s. 27; Politiken, s. 1 (01.07.2020)

Citi

“Storbritanniens fremtid ser relativt dårlig ud”
Benjamin Nabarro, økonom med speciale i Storbritannien hos den amerikanske storbank Citi, vurderer, at "Storbritanniens fremtid ser relativt dårligt ud.” Han siger endvidere: "Coronakrisens effekt på økonomien er uden fortilfælde. To årtiers vækst i britisk økonomi er stort set barberet væk på to måneder." Desuden truer et hårdt brexit ved årets afslutning, hvor frihandlen med EU stoppes, hvilket vil koste briterne dyrt. Kallum Pickering, økonom i Berenberg Bank, ser stadig en sandsynlighed på 60 procent for "en kontrolleret aftale om hårdt brexit" trods EU og Storbritannien fortsat står langt fra hinanden.
Børsen, s. 18 (01.07.2020)

Det digitale indre marked

Facebook-topchef: Vi tjener ikke på had
Berlingske bringer en kronik af Nick Clegg, VP for Global Affairs and Communications hos Facebook. Han skriver blandt andet: "I de seneste uger har Facebook mødt hård kritik efter beslutningen om at lade kontroversielle opslag fra præsident Trump blive liggende, samt betænkeligheder hos mange mennesker, inklusiv virksomheder, der annoncerer på vores platform, om, hvordan vi håndterer hadsk tale. Jeg vil gerne sige det klart og tydeligt: Facebook tjener ikke penge på had. [...] Desværre er nultolerance ikke lig med nul tilfælde. Når så meget indhold bliver lagt op hver dag, er det som at lede efter en nål i en høstak at få ryddet ud i hadet. Vi investerer hvert år milliarder af dollars i mennesker og teknologi for at holde vores platforme sikre. [...] Og vi gør reelle fremskridt. En nylig rapport fra EU-Kommissionen viser, at Facebook behandler 95,7 procent af anmeldelser om hadefulde ytringer inden for 24 timer - hurtigere end både YouTube og Twitter."
Berlingske, s. 24 (01.07.2020)

Institutionelle anliggender

EU udelukker luftfartsselskab
Jyllands-Posten skriver, at det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) har suspenderet Pakistan International Airlines' tilladelse til at operere i EU i seks måneder. Det skyldes, at 262 pakistanske piloter har fået ordre om at holde sig på landjorden. Pakistans minister, Ghulam Sarwar Khan, har betegnet deres flycertifikater som "tvivlsomme".
Jyllands-Posten, s. 14 (01.07.2020)

EU vil gerne høre borgerne, men der må ikke ske grundlæggende ændringer af unionen
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Rina Ronja Kari, forhenværende MEP, Folkebevægelsen mod EU. Hun skriver blandt andet: "EU står over for et nyt borgerinddragelsesprojekt under titlen ”Konference om EU's fremtid”. Ideen er, at borgere og politikere over en toårig periode skal diskutere, hvordan EU skal se ud i fremtiden. Men allerede inden debatten starter op, lægger Det Europæiske Råd op til, at det kun må give anledning til mindre ændringer, at der kun skal diskuteres få afgrænsede emner, og at det absolut ikke må resultere i traktatændringer - hvilket jo også risikerer at udløse det EU-frygtede: folkeafstemninger! Det er ikke nogen ny idé, at EU laver et større projekt, hvor formålet er at lytte til borgerne. I 2005 var det meningen, at EU's nye forfatning skulle vedtages ved folkeafstemninger over det meste af EU. Men det fik en brat ende, da Holland og Frankrig stemte stort og solidt nej til den nye forfatning. Som reaktion besluttede EU-toppen at holde en ”tænkepause”, hvor der skulle holdes debatter rundt om i EU. Efter ca. to år erklærede Tyskland som formand for rådet, at nu var tænkepausen ovre, og derefter vedtog EU Lissabon-traktaten, som i sit indhold ligner forfatningen til en forveksling, men med et nyt navn, en mere besværlig indpakning og uden henvisning til de EU-nationale symboler såsom flaget og hymnen. Efterfølgende kom Lissabontraktaten kun til folkeafstemning i Irland. Her stemte irerne først nej til den nye traktat, men året efter blev det omgjort ved en ny folkeafstemning, og EU-toppen kunne ånde lettet op, man havde fået en ny traktat med en betragtelig magtoverdragelse til EU. Med den nye traktat havde EU-toppen gjort et solidt stykke arbejde for at undgå fremtidige traktatændringer og særligt folkeafstemninger. Traktaten er nemlig temmelig fleksibel i forhold til f.eks. at afskaffe vetoret og overdrage nye politikområder til EU uden, at det kræver traktatændringer. Men fra sommeren 2015 til sommeren 2016 indkasserede EU ikke mindre end fire nederlag i folkeafstemninger rundt om i EU. [...] Siden har mange talt om afstanden til borgerne - om at man skal lytte til borgerne og tage deres bekymringer seriøst. Og nu har Kommissionen altså foreslået en konference om EU's fremtid. Lytter man til Det Europæiske Råd, er der lagt op til, at den kommende debat kun skal handle om afgrænsede emner såsom en grænsefri Schengen-zone, digitalisering og forberedelser på fremtidige pandemier. [...] Dermed taler meget for, at også denne proces ender med at blive et skuespil, hvor borgerne ikke får nogen afgørende stemme, men derimod blot bliver lyttet lidt til - uden at det kommer til at ændre det store."
Jyllands-Posten, s. 20 (01.07.2020)

EU åbner grænserne for rejsende og turister udefra
Flere aviser skriver, at EU er blevet enige om en liste med i alt 14 lande, hvorfra der kan tillades indrejse fra onsdag den 1. juli. Listen er udarbejdet af Det Europæiske Råd, der består af regeringerne i EU's medlemslande. Listen vil hver anden uge blive revideret med godkendte lande efter både smitterisiko og flere andre kriterier. På listen er blandt andre Australien, Canada, Japan og Sydkorea, Thailand og New Zealand. EU-landene er desuden også klar til at åbne for indrejse fra Kina, hvis Kina til gengæld tillader indrejsende fra EU. Listen er kun vejledende, da det fortsat er EU-landenes eget ansvar at åbne og lukke grænser. EU-Kommissionen har dog på det kraftigste opfordret til at koordinere åbningen, så man undgår at havne i en situation, hvor landene beslutter at åbne for forskellige tredjelande hver især og derfor er nødt til at genoptage den interne grænsekontrol i EU. Børsen skriver, at hvis et land ikke er med på listen, så er der fortsat åbent for indrejse for EU-borgere og deres familier, borgere med langvarig opholdstilladelse i EU og deres familier samt for essentielle rejser.
Børsen, s. 19; Berlingske, s. 13; Politiken, s. 2 (01.07.2020)

Interne anliggender

SAS skal genopbygges fra bunden - som var det et helt nyt flyselskab
Regeringen bakker op om den nye plan for en rekapitalisering af SAS, og er klar til at skyde op til 4,3 milliarder kroner i SAS. Det vil betyde, at den danske regerings ejerandel i SAS blive øget fra 14 procent til 20 procent. Det skriver Berlingske. Det lyder fra SAS-formand Carsten Dilling, at det trods frisk kapital stadig vil blive en stor og omfattende opgave at få SAS tilbage i den form, selskabet var i inden coronapandemien. Det skriver Jyllands-Posten. Coronakrisen har sendt hele flyindustrien til tælling, og ingen ved, hvordan coronakrisen kommer til at påvirke kundernes rejsevaner. "Vi er så småt begyndt at få nogle fly på vingerne igen, men det har været en hård omgang. Du kan se det på hele flybranchen i Europa, det er meget voldsomt, det her," siger Carsten Dilling. På en generalforsamling skal rekapitaliseringen godkendes, og den skal derudover blåstemples af EU-Kommissionen.
Berlingske, s. 5; Jyllands-Posten, s. 4-5 (01.07.2020)

Klima

Nye skodregler: Cigaretskod skal væk fra gader og natur
Miljøministeren Lea Wermelin (S) fastslår, at det skal være slut med den værste affaldstype i den danske natur: cigaretskod. Hun iværksætter fra onsdag en dansk oplysningskampagne, der skal få rygerne til at tage deres cigaretstumper med sig. Det skriver Berlingske. Det afgørende initiativ kommer dog med et EU-direktiv, som pålægger cigaretproducenter et stort finansielt medansvar for at komme det europæiske cigaretfilteraffald til livs. Cigaretproducenternes ansvar for at komme de plastikholdige cigaretfiltre til livs er en del af et engangsplastikdirektiv, som skal udfase brugen af engangsplastik i EU.
Berlingske, s. 8 (01.07.2020)

Konkurrence

Energikæmpe åbner for milliardopkøb af mobilselskab
Bestyrelsen i energikoncernen Norlys har givet grønt lys til at opkøbe eller indgå en strategisk alliance med en af landets fire mobiloperatører, Telenor, Telia, TDC Mobil og 3. Det kan ifølge flere branchekendere forskyde i magtbalancen i den danske teleindustri. Det skriver Jyllands-Posten. "Den konsolidering, der er tale om her, har vi ikke rigtig set tidligere, hvor en bredbåndsudbyder i samme skala som Norlys vil være mobiloperatør," siger Torben Rune, der er uafhængig telerådgiver og indehaver af konsulentfirmaet Teleanalyse. En ny afgørelse fra EU-Domstolen, har underkendt konkurrencekommissær Margrethe Vestagers afvisning af en britisk telefusion mellem selskaberne 3 og O2. Afgørelsen kan betyde et nyt forsøg på en fusion af Telenor og Telia herhjemme, en fusion som tidligere er blevet afvist. "Med den dom, der har været i EU, er der ingen tvivl om, at værdien af Telenor og Telias aktier har ændret sig, og mængden af potentielle købere er vokset," siger John Strand, teleanalytiker og indehaver af telekonsulentfirmaet Strand Consult. Strand mener, at den største udfordring for Norlys' er at undgå at betale for høj en pris for at penetrere mobilmarkedet.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (01.07.2020)

Retlige anliggender

Arriva står til at vinde en sag mod den italienske stat
Hans Sønderby Christensen, advokat specialiseret i EU-ret, og Patrick Goergen, advokat specialiseret i EU-ret, skriver i Jyllands-Posten om Arriva Italia. Arriva Italia fører sag ved de italienske domstole om en støtte til Ferrovie del Sud Est (FSE), som er i samme branche og er ansvarlig for drift og vedligehold af jernbaneinfrastruktur i regionen Puglia. I 2016 anlagde Arriva Italia sag ved den regionale forvaltningsdomstol i Lazio. Søgsmålet var rettet mod Ministeriet for infrastruktur og transport (MIT), der havde overdraget statens beholdning af kapitalandele i FSE. Overdragelsen skete med en forpligtelse for FSI til at afhjælpe FSE's økonomiske krise, men uden udbud og vederlagsfrit. FSE modtog desuden 70 millioner euro i støtte. Arriva Italia mener, at der er er tale om statsstøtte i strid med EU's statsstøtteregler. Den øverste domstol i forvaltningsretlige sager i Italien var i tvivl om fortolkningen af statsstøttereglerne og valgte at forelægge EU-Domstolen præjudicielle fortolkningsspørgsmål. EU-Domstolen har undersøgt støtten på de 70 millioner euro til FSE. Domstolen har fastslået, at der ikke kan være tvivl om, at de 70 millioner euro kan tilregnes den italienske stat, da tildelingen af dette beløb følger af vedtagelsen af den italienske finanslov. EU-Domstolen fastslog desuden, at der var tale om statsmidler, selv om beløbet ikke stammede fra den italienske stats budget. EU-Domstolen vurderede, at støtten på de 70 millioner euro kan begrænse konkurrencen på markedet, da det forhindrede andre aktører, såsom Arriva Italia, i at blive tildelt driften af jernbaneinfrastrukturen. Domstolen konkluderede endvidere, at støtten skulle kvalificeres som statsstøtte, der er underlagt et forbud efter EU's regler. Statsstøtte skal anmeldes til EU-Kommissionen, da kommissionen er enekompetent til at vurdere støttens lovlighed, hvilket ikke skete. Hans Sønderby Christensen og Patrick Goergen skriver, at afgørelsen er interessant, idet den fastslår, at støtte kan fordreje konkurrencevilkår, selv om aktøren har monopol.
Jyllands-Posten, s. 12 (01.07.2020)

Udenrigspolitik

Annektering eller ej: Det er ikke kun Netanyahu, der bestemmer
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har den 1. juli planlagt at fremlægge sin annekteringsplan for Vestbredden for regeringen og Knesset. Det skriver Kristeligt Dagblad. Tingene er dog blevet mindre klare siden aftalen blev indgået den 20. april. Tilsyneladende er der fortsat ikke endelige kort for annekteringen, som USA og Israel ifølge den amerikanske præsident Donald Trumps Mellemøstfredsplan skulle tegne sammen, og som skulle ligge klar netop i dag. EU, FN, og de arabiske lande har opfordret Israel til at afstå fra enhver annektering og i stedet genoptage en forhandlingsproces med palæstinensere. Den islamistiske Hamasbevægelse, der kontrollerer Gaza, kalder annektering for "en krigserklæring" og det Palæstinensiske Selvstyre har sagt, at annekterer Israel så meget som en centimeter, bliver der aldrig igen forhandlinger. Berlingske bringer et debatindlæg af henholdsvis Max Meyer, formand for Dansk Zionistforbund og Fathi El-Abed, formand for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening. De skriver hvert sit indlæg under overskriften "Skal Vestbredden annekteres?", hvori de bringer hvert sit synspunkt. Max Meyer skriver blandt andet: "Dansk Zionistforbund ønsker og støtter en fredsløsning, hvor målet er en tostatsløsning. En eventuel annektering ser vi som en måde at tvinge de palæstinensiske ledere til forhandlingsbordet. Et ja eller nej til spørgsmålet om annektering af dele af Vestbredden er mere komplekst end som så: Vil palæstinenserne overhovedet have fred? Jeg ved, at Israel er interesseret i regional stabilitet og fred, men er palæstinenserne? I øjeblikket er der regionale muligheder for dette, mest iøjnefaldende er Trumps fredsvision. Amerikanernes seneste udspil udgør en overordnet ramme for nye forhandlinger, hvor målet er en tostatsløsning. Israel har hilst dette initiativ velkomment, mens sågar også dele af det internationale samfund og EU har anerkendt, at det vigtigste er nu og her først og fremmest at komme tilbage til forhandlingsbordet. Palæstinenserne har nok engang afvist det hele. [...] Jeg kan kun opfordre palæstinenserne til at komme tilbage til forhandlingsbordet. Jeg ved, at Israel er klar til at forhandle, da fred og regionalt samarbejde er det vigtigste for den til enhver tid siddende israelske regering." Fathi El-Abed skriver i sit debatindlæg blandt andet: "Israels præsident Netanyahus insisteren på at gennemføre det omfattende tyveri af resterne af palæstinensernes land - diplomatisk kendt som annekteringen - burde få konsekvenser fra det internationale samfund. For ikke alene står palæstinenserne og Mellemøsten ved en skillevej. Men faktisk skal hele verden stå nutidens største prøve: Vil verdenssamfundet finde sig i, at Netanyahu blot opsluger resterne af det besatte Palæstina med magt? Og finde sig i Netanyahus klare udmelding om, at palæstinenserne i de annekterede områder ikke vil få statsborgerskab og dermed er at betragte som andenrangsborgere, som vil betyde endnu mere Apartheid end hidtil? [...] Det er afgørende nu, at verdenssamfundet - særligt EU - skal trække en streg i sandet over for Tel Avivs nationalreligiøse zionisme med Netanyahu i spidsen; hertil og ikke længere."
Kristeligt Dagblad, s. 5; Berlingske, s. 25 (01.07.2020)