Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information1. marts 2017Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 1. marts

EU i dagens aviser

1. marts 2017

Dagens EU-tophistorier

Klima: Miljømål og kvælstofafgifter
Både Politiken og Information skriver i dag, om den rapport som Det Miljøøkonomiske Råd offentliggjorde i går. De såkaldte grønne vismænd konkluderer, at elafgiften ikke har nogen effekt på CO2-udledningen. Information skriver, at Danmark får svært ved at indfri sine forpligtelser overfor EU om renere grundvand og havmiljø på grund af landbrugspakken. Venstres miljø- og landbrugsordfører, Erling Bonnesen, giver dog ikke meget for kritikken. ”Jeg kan fuldstændig afvise vismændenes rapport. Det er intet andet end en teoretisk skrivebordsøvelse, der foreslår en ny skat - og det er slet ikke, hvad landbruget har brug for i øjeblikket,” siger ordføreren og henviser til, at der allerede eksisterer initiativer i landbrugspakken, der skal kompensere for miljøbelastningen.

Troels Ranis, underdirektør i Dansk Industri (DI) skriver i en debat i Altinget tirsdag, at CO2-udledningen fra industrien og energisektoren er faldet, siden EU´s kvotesystem (ETS) blev indført i 2005, og EU står til at opfylde de politiske målsætninger, der er besluttet. DI mener, at ETS bør være et centralt politisk værktøj og med kvotesystemet kan der opnås omkostningseffektive CO2-reduktioner samtidig med, at virksomhedernes globale konkurrenceevne bliver beskyttet. Ifølge EU-Kommissionen vil en vellykket reform af EU´s kvotesystem kunne sikre en kvotepris på 200-300 kroner i fremtiden, skriver Ranis. Tirsdag skriver Altinget også, at der for et år siden var bred politisk enighed om, at fremtiden skal byde på en mere målrettet regulering af landbruget. I landbruget er man dog langt fra begejstret for vismændenes anbefalinger. Niels Peter Nørring, direktør for Miljø, Energi og EU i Landbrug & Fødevarer, lægger vægt på, at både afgifter og udvaskningsrettigheder vil begrænse landbrugets produktion. Altinget skriver, at rapporten konkluderer vismændene også, at det nuværende grønne afgiftssystem er unødigt dyrt for det danske samfund. Beregninger fra rapporten viser, at en sænkning på el-afgiften for forbrugerne finansieret via en højere indkomstskat, vil give en samfundsøkonomisk gevinst på 1,8 milliarder kroner. Lars Chr. Lilleholt (V), energiminister, mener vismændenes rapport er et nyttigt indspark.
Kilde: Information, s. 2, 7; Politiken, s. 7; Altinget, tirsdag

Institutionelle anliggender: Eurolande må ikke blive en lukket klub
Når Jean-Claude Juncker, formand for EU-Kommissionen, onsdag fremlægger mulighederne for fremtidens EU, kan et af scenarierne være et EU i flere hastigheder med eurolande som Tyskland, Frankrig og Holland i lyntoget, mens Danmark bliver efterladt på perronen. Det skriver Børsen i dag. Bjarne Møller, direktør i Tænketanken Europa og stifter af DI og CO-industri, vurderer, at det kan have store konsekvenser for Danmark, hvis EU-landene vælger den vej. "Risikoen er, at Danmark bliver kørt ud på et sidespor - og at vi kommer i klemme på grund af vores forskellige forbehold," siger han. Formanden for EU-Kommissionen har fået til opgave, at komme med bud på hvordan EU skal håndtere Brexit, unionens mange kriser og globaliseringens følgevirkninger. Dog er idéen om, at en udvalgt klub af lande kan gå længere end unionens resterende medlemmer, noget der allerede møder modstand i flere medlemslande. Blandt andet Ungarn frygter, at resultatet bliver mindsket indflydelse. “Der er en reel risiko for, at når Storbritannien forlader EU, vil der være stærke aktører, der går ind for et EU i to hastigheder, som vil sige, at de, der er i eurozonen, er med - og de, der ikke er, står udenfor," lyder det fra den ungarske økonomiminister Mihaly Varga til Bloomberg. Anders Ladefoged, underdirektør i DI og chef for organisationens EU-kontor, mener at det er positivt, at EU-Kommissionen åbner for, at de EU-lande, der ønsker yderligere samarbejde, skal kunne sætte turbo på, uden alle EU-lande er med. Dog er det vigtigt, at det ikke bliver en fast lukket klub forbeholdt lande, der er med i euroen. EU-korrespondent Tore Keller skriver i en analyse i Børsen i dag, at Rom-traktatens 60-årsdag på forhånd er udskreget som alt andet end en festlig begivenhed. Det begrunder han med en midtlivskrise der finder sted lige nu. Tore Keller mener, at formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, har været inde over Junckers forslag, der vil blive præsenteret i dag, hvis det skal kunne samles opbakning om de overordnede linjer inden udgangen af i år. Ifølge Børsens oplysninger fremlægger Juncker onsdag en hvidbog med mindst fire forskellige bud på “realistiske” scenarier for, hvad EU skal udvikle sig til.
Kilder: Børsen, s. 20, 21

Migranter: Flygtningekrisen
Fabrice Leggeri, direktøren i EU-landenes grænseagentur Frontex, kritiserer de omkring ti ikke-statslige humanitære organisationer, NGOer, for at gå menneskesmuglernes ærinde. Det skriver Berlingske. Han påpeger blandt andet, at NGOernes redningsskibe i det seneste halve års tid har opereret så tæt på den nordafrikanske kyst, at migranter og flygtninge nu har større chance for at blive samlet op. Altinget har også fokus på flygtningekrisen. I en debat skriver Morten Helveg Petersen (R), medlem af Europa-Parlamentet, at EU's stats- og regeringschefer har travlt med at skubbe såvel flygtninge og migranter som krisen væk fra livet. “Løser vi flygtningekrisen med udlændingestramninger eller rettere symbolpolitiske stramninger, som ikke har andet formål end at stille sig an som handlekraft? Nej, det gør vi ikke. Det ved statsministeren så udmærket. Det samme gælder den ny udenrigsminister. De ved godt, at løsningen på flygtningekrisen er den fælles. De kan være med så langt, at vi sammen i Europa investerer i nærområderne og giver flygtningene en fremtid at håbe på, en fremtid at stå op til”, siger han. “Der findes ingen løsning på flygtningekrisen; så længe muslimerne udkæmper deres endeløse borger- og stammekrige, vil der være tabere, flygtede og fordrevne, som vil til (Nord-) Europa. Det samme vil millioner af unge afrikanere, som ønsker et bedre liv; de vil blive ved med at komme, uanset hvor mange milliarder euro, EU hælder i Afrika”, skriver Anders Vistisen (DF), medlem af Europa-Parlamentet i en debat i Altinget. Ligeledes bringer Altinget en debat fra Andreas Kamm, generealsekretær i Dansk Flygtningehjælp som mener, at fællesskaber mellem lande etableres for at håndtere udfordringer og skabe løsninger, som det enkelte land ikke selv kan klare. “Flygtninge- og migrationskrisen kan kun løses på den lange bane, og indtil der er gjort fremskridt på de grundlæggende årsager til fordrivelserne, må EU besinde sig: Vi må styrke fællesskab og solidaritet, og vi må agere i bedre overensstemmelse med vores grundlæggende værdier og den internationale retsorden”, skriver Andreas Kamm i Altinget.
Kilde: Berlingske, s. 11; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Der er fortsat brug for dansk engagement
Jyllands-Postens korrespondent skriver i en analyse, at de danske soldater bliver en del af Natos fremskudte styrker i Estland, men der er også andre vigtige kampe at kæmpe i en region med vigtige bånd til Danmark. Danmark har som det eneste nordiske land, der både er medlem af Nato og EU, ageret politisk transmissionsrem i forhold til Estland, Letland og Litauen. Men udover den militære indsats er der fortsat områder, hvor Danmark kan gøre en forskel, lyder det, når man spørger sig for i Baltikum. Blandt andet er der et stort behov for tværgående infrastrukturer i de tre lande og her har Danmark ikke mindst noget at byde ind med i forhold til effektivitet på energiområdet. International korrespondent for Jyllands-Posten skriver, at det danske forsvar skal kigge mod nord. Eksperter mener, at der investeres mere i Norden for at få lydhørhed i Washington. “Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik har været ganske endimensionel og har handlet om USA først og globalt,” siger Kristian Søby Kristensen, seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet. Mens de øvrige nordiske lande længe har taget truslen fra Rusland alvorligt, har Danmark været længere tid om at vågne op, fremhæver flere forskere. Sverige, Finland og Norge har alle besluttet at hæve forsvarsbudgetterne og da den finske regering for nylig udgav en forsvarsrapport, blev det nordiske samarbejde fremhævet.
“Men det er ikke nok, at danskerne finder ud af, at deres land rent faktisk betyder noget for den regionale sikkerhed. De skal også begynde at bruge flere penge og tage en større risiko,” skriver Edward Lucas, analytiker ved Cepa Warfare Initiative i en artikel "Postkort fra Danmark".
Jyllands-Posten, side 12-13

Frihandelsaftale med USA: Danmark skal holde alle døre til Kina åbne
I en kronik i Børsen, skriver Hans Henrik Pontoppidan, generalsekretær, Danish-Chinese Business Forum, at Trumps handelspolitik har åbnet døren til et nyt og spændende samarbejde mellem Kina og EU. I 2016, da frihandelsaftalen TPP blev indgået, var det oprindeligt med det formål for USA at promovere handel med de 11 andre lande samtidig med, at de holdt Kina nede økonomisk, da de ikke var en del af aftalen. I sine første dage som præsident trak Trump USA ud af frihandelsaftalen og opgav dermed TPP som instrument. Trumps protektionistiske handelspolitik gik ikke bare ud over TPP, men også TTIP-aftalen med Europa og det har sat gang i overvejelser i EU om at mindske afhængigheden af USA. EU har, som en konsekvens heraf, rakt en hånd til Kina med det formål at forbedre handelsforholdet mellem de to parter. Hans Henrik Pontoppidan konkluderer, at EU og Danmark skal holde alle døre åbne og at de sidste par måneders udvikling vil kunne styrke EU og dermed Danmarks bånd med Asien, som har og vil få en stigende kommerciel og politisk betydning.
Kilde: Børsen, s. 4

Landbrug: Handelsaftaler booster EU´s landbrugseksport
EU´s landbrugskommissær, irske Phil Hogan, fortæller i Altinget tirsdag, at EU´s samlede eksport fra landbruget i 2016 rundede 130 milliarder euro. En rapport, fremlagt af landbrugskommissæren, har undersøgt effekten på landbruget af tre handelsaftaler, som EU har indgået. Aftaler mellem EU og henholdsvis Mexico, Sydkorea og Schweiz har øget eksporten fra landbruget i EU med 1 milliard euro. Rapporten viser også, at der er skabt 20.000 job som følge af de tre aftaler. Tallene glæder EU-Kommissæren: ”Det er ofte job i tyndt befolkede områder, hvor det er begrænset med andre jobmuligheder, så det står klart, at den fortsatte vækst af vores landbrugseksport bidrager i stor stil til den økonomiske levedygtighed i EU's yderområder," siger Phil Hogan. Han håber, at tallene kan være med til at afvæbne kritikken mod frihandelsaftaler som den, EU for nyligt afsluttede med Canada, kendt som CETA. Det er EU-Kommissionen der har bestilt rapporten og den er lavet af Copenhagen Economics.
Kilde: Altinget, tirsdag

Udenrigspolitik: Myter og fake news
EU-kontoret East StratCom Task Force blev oprettet for at bekæmpe russiske myter, misinformation og propaganda. Alt tyder dog på, at EU-kontoret selv balancerer på kanten af misinformation i formidlingen af den seneste optrapning af konflikten mellem Moskva-støttede separatister og Ukraine. Det skriver Politiken. Det er kritisabelt, mener udenrigsminister Anders Samuelsen (LA). “Der skal ikke forekomme misinformation. De skal heller ikke politisere, og i det omfang, det foregår, så irettesætter vi. Sådan er det. De skal fremkomme med fakta og ikke andet”, siger han. Task forcen er funderet af EU-midler, og det forpligter, mener europaparlamentariker for Radikale Venstre, Morten Helveg Petersen. Politiken skriver også, at en lind strøm af falske nyheder siver ind fra Rusland. Dog gennemgåes alle nyheder med en tættekam af 'StopFake News' i Ukraine og kun løgnene bringes i tv. Oksana Syrojid, næstformand i det ukrainske parlament, siger i et interview: “Ukraine har længe været en prøveklud for mange af Ruslands ondskabsfulde strategier. Desværre må vi affinde os med det. Ukraines erfaringer kan benyttes af Europa og USA til at forstå den reelle russiske trussel”.
Kilde: Politiken, s. 10

Arbejdsmarkedspolitik: Det halter på det sociale område i EU
For nyligt blev situationen på det sociale område i EU udsat for en større analyse baseret på både diverse statistiske opgørelser og vurderinger fra mere end 1000 eksperter fra alle 28 EU-lande. Det skriver Politiken i en økonomisk analyse. En underprioritering af de sociale konsekvenser kobles ofte sammen med EU's krise. Jean-Claude Juncker, EU-Kommissionens præsident, har for nylig udtrykt det på den måde, med reference til en karaktergivning ofte anvendt på 'hårde' økonomiske facts, at det er et mål for EU at have en triple A-rating på det sociale område. Der ligger i dette, både en erkendelse af at sociale aspekter har været underprioriteret, og et stort behov for at nytænke indsatsen på dette område. Det store behov for at forbedre situationen for de yngre generationer er den mest slående konklusion i analysen. Det gælder blandt andet opvækstvilkår for børn og unge, herunder særligt børnefattigdom, problemer med fravær af lige muligheder for uddannelse for børn og unge med forskellig social baggrund samt problemer med høj arbejdsløshed for unge.
Kilde: Politiken, s. 10

Andre EU-historier

Interne anliggender: Skotlands førsteminister har fingeren på knappen
En analyse i Jyllands-Posten skriver, at Nicola Sturgeon, Skotlands førsteminister, er på nippet til at kræve en ny afstemning om skotsk selvstændighed. 62 procent i Skotland stemte for at blive i EU ved Brexitafstemningen i juni sidste år. Ved den nylige afstemning i Underhuset om at indlede skilsmisseforhandlingerne i Bruxelles gik 58 af de 59 parlamentsmedlemmer valgt i Skotland imod. På trods af modstand fra Skotland, er Storbritannien på vej ud af EU. Nu er løsrivelse deres eneste chance for at kunne forblive en del af det europæiske samarbejde. Formelt har førsteministeren ikke krævet en ny afstemning, men i en kommentar i The Times tirsdag påpeger Sturgeon, at SNP op til valget til det skotske selvstyreparlament sidste år fastslog Skotlands ret til en ny selvstændighedsafstemning, hvis den britiske EU-afstemning i juni førte til Brexit.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 11

Institutionelle anliggender: John Major stikker hånden i Brexit-hvepseboet
Efter at have kritiseret Theresa Mays håndtering af Brexit-forhandlingerne, har den konservative tidligere premierminister i Storbritannien John Major fået svar på tiltale. Det skriver Kristeligt Dagblad i dag i en global debat. "Jeg har med voksende bekymring set, hvordan den britiske befolkning bliver ledt til at tro på en fremtid, der synes at være urealistisk og overoptimistisk. Forhindringer bliver fejet til side, som om de ikke har nogen konsekvenser, mens alle forventninger bliver pustet op til noget, som ingen kan forvente bliver leveret," sagde John Major. Den tidligere minister og ledende fortaler for Brexit Iain Duncan Smith kaldte det for en besynderlig tale og kommentatoren Quentin Letts går så vidt som at kalde John Major for en "hævngerrig dørmåtte".
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 10

Konkurrence: Nye EU-regler vender op og ned på konkurrencen i telebranchen
Flere selskaber forventer ændringer i både abonnementsvilkår og priser, når EU's bombe sprænger den 15. juni. De nye roaming-regler tvinger teleselskaberne til at skrue på priserne og beskære abonnementerne. Det skriver Jyllands-Posten. “Der kommer en ny dynamik på markedet med de nye regler for roaming. Det bliver en potentiel gamechanger, hvor det ikke vil være overraskende, hvis hele sektoren forsøger at hæve priserne,” siger Poul Jessen, teleanalytiker hos Danske Bank Markets til Jyllands-Posten. Avisen skriver, at teleselskaberne ikke som i dag kan sende regningen direkte videre til kunderne efter forbrug. De er i stedet nødt til enten, at hæve priserne eller skære al udlandstelefoni ud af et abonnement, så man skal købe det oveni. Ifølge branchekendere er fire selskaber med eget mobilnet helt tosset. Telia og Telenor slog deres mobilnet sammen tilbage i 2014 og de to selskaber forsøgte en fuld fusion, men fik i 2015 nej til de planer fra EU-Kommissær Margrethe Vestager. Dog efterlader det selskaberne i en dyr klemme. Især Teleskabet 3 er udfordret, fordi selskabet kun har 1,2 millioner kunder at fordele udgifterne til at drive et mobilnet på.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10-11

Interne anliggender: Svindel med EU-midler og trusler
Marine Le Pen hævder, at efterforskningen af Front National for svindel med EU-midler er et komplot. Det skriver Berlingske. Le Pen advarer mod konsekvenserne for “funktionærer”, der deltager i den. På trods af skandaler er Front National-lederen gået frem i meningsmålingerne. Et overblik i Berlingske skriver, at Catherine Griset sammenlagt opholdte sig i Europa-Parlamentet i 740 minutter, hvilket ikke er ret meget, når man får løn af EU for at assistere et medlem af Unionens folkevalgte forsamling. Ifølge EUs antisvindelenhed, OLAF, var Grisets ansættelse ren proforma. Front National har i virkeligheden udnyttet EU-systemet til at finansiere hendes løn som kabinetschef for partilederen.
Kilde: Berlingske, s. 12

Interne anliggender: Vælgerne må gøre opgør
I en debat i Jyllands-Posten skriver retsforbundets politiske ordfører, Poul Gerhard Kristiansen, at det er dybt udemokratisk, at Alternativet, SF og De Radikale har meldt ud, at man vil stoppe et hvert forsøg på at spørge vælgerne om EU-medlemsskabet gennem en folkeafstemning. Også i Nationen! i Ekstra Bladet, debatteres emnet. “Enhver ændring i den danske grundlov eller de danske forbehold, som er vedtaget ved en grundlovssikret folkeafstemning, skal respekteres, og indførsel af en bankunion og lignende skal vedtages via en folkeafstemning”, skriver Nationen!
Kilde: Jyllands-Posten, s. 19; Ekstra Bladet, s. 21

Institutionelle anliggender: Vi bliver fattigere af EUs indre marked
Brian Mikkelsen overser helt fordelen ved at gå ud af EU, skriver Sven Skovmand i en debat i Berlingske. Han henviser til opinions-artiklen “Danmark bliver rigere af EUs indre marked”, hvor erhvervsminister Brian Mikkelsen skriver, at 578.000 danske arbejdspladser er knyttet til EUs indre marked. “Vi vil slippe for at betale de over 20 milliarder kroner, vi i dag hvert år betaler for at være medlem. Og vi vil frit kunne købe billige og gode varer fra lande uden for EU. Det vil give os besparelser, som langt overstiger, hvad vi i dag kan tjene på at sælge varer til EU uden told”, skriver Sven Skovmand.
Kilde: Berlingske, s. 35

Detaljer

Publikationsdato
1. marts 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark