Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information10 Februar 2021Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 10. februar

Tophistorier

EU’s omstridte vaccinestrategi i kampen mod corona skal i dag forklares af kommissionsformand
Kritikken af EU-Kommissionens håndtering af vaccineforhandlingerne vokser stadig og i dag skal kommisionsformand Ursula von der Leyen stå skoleret i EU-Parlamentet for at forklare Kommissionens vaccinestrategi i kampen mod corona, skriver Kristeligt Dagblad. EU-parlamentarikerne ventes at ville spørge kritisk ind til hendes forklaringer på, at svensk-britiske Astrazeneca kun leverer halvdelen af de doser, virksomheden havde lovet i årets første måneder, samt at spørge ind til de kontrakter, EU har lavet med medicinalfirmaerne, som er beskyttet af fortrolighedsklausuler. Fra et hold af europæiske journalister, som inden for de seneste uger har kulegravet milliardforhandlingerne mellem Kommissionen og medicinalgiganterne, lyder det, at rigtig meget er censureret. ”Men jo mere der kommer frem, desto mere selvmodsigende bliver oplysningerne fra EU-Kommissionen,” siger den svenske freelancejournalist Staffan Dahllöf, der har deltaget i graverprojektet. EU's ombudsmand er netop nu i gang med at behandle en anmodning om at offentliggøre kontrakterne med de seks medicinalfirmaer, man har sikret sig aftaler med. ”Men vi skal ikke kun vide, hvad der står i kontrakterne. Vi skal også vide, hvem der forhandlede for EU,” siger Dimitri Eynikel, der er rådgiver i EU-spørgsmål hos Læger uden Grænser i Bruxelles og fortsætter: ”Hvis vi ikke kender navnene på både forhandlerne og de mange rådgivere, som har været involveret, kan vi ikke afgøre, om der har været interessekonflikter. Blandt andet bør vi have indsigt i, hvordan medicinalfirmaerne har brugt de mange milliarder af offentlige midler, som EU og andre har lagt på bordet som led i aftalerne.”
Kristeligt Dagblad, s. 1, 5 (10.02.2021)

Prioriterede historier

Forskere og NGO’er: Danmark bør blokere handelsaftale med Sydamerika
I et åbent brev til regeringen beder 13 forskere og 20 grønne organisationer Danmark om at afvise handelsaftalen mellem EU og Sydamerika, skriver Politiken. ”Hvert tredje minut er EU's forbrug medvirkende til, at der ryddes skov svarende til en fodboldbane i Mercosur-landene,” hedder det i et åbent brev fra blandt andre Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening, Verdens Skove og en række forskere fra danske universiteter. Handelsaftalen en af de største og vigtigste for EU, og EU er tilsvarende Mercosurs vigtigste handelspartner, men aftalen mangler stadig endelig politisk godkendelse. Fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S) lyder det, at han godt forstår bekymringen, men han tror, at aftalen faktisk kan hjælpe klimaet, fordi EU med sin indflydelse kan bruge aftalen til at presse landene på klimaområdet. ”Mercosur-aftalen er på ingen måde perfekt, men det er et skridt i den rigtige retning. Vi står over for store udfordringer på klimaområdet, og vi kan ikke overlade den globale handelspolitik til andre aktører som Kina, og derfor er denne aftale det bedste bud på en mere fri og bæredygtig handel,” siger han og fortsætter: ”Jeg kunne godt tænke mig mere bindende sanktioner, og vi arbejder på en erklæring, som skal sikre bæredygtighed. Men vi skal også huske, at alternativet er ingen aftale og derfor intet handlerum og inden indflydelse - heller ikke på det grønne område.” I oktober 2020 besluttede EU-Parlamentet, at det ikke ønsker at bakke op om aftalen, som den foreligger nu, men derfor kan den sagtens tvinges igennem alligevel, vurderer Helle Munk Ravnborg, seniorforsker i bæredygtig udvikling og regeringsførelse ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), og en af medunderskriverne. ”En række af EU-landene er desværre meget ivrige efter at få aftalen på plads. Blandt andet Portugal, som har EU-formandskabet og sikkert vil gøre meget for, at aftalen går igennem,” siger hun.
Politiken, s. 12 (10.02.2021)

141 miljøorganisationer advarer Grønland: Drop den minedrift
141 miljøorganisationer fra hele verden advarer mod det omstridte uranmineprojekt i Kvanefjeld i Sydgrønland. I deklarationen fra organisationerne står der: ”Minedrift og især uranudvinding hænger ikke sammen med tre af de fire områder, som Grønlands økonomi skal bygge på: fiskeri og fangst, turisme og fødevareproduktion.” Miljøorganisationerne opfordrer til, at der indføres et øjeblikkeligt stop for alle store mine-, olie- og naturgasprojekter i Grønland, og derudover mener de, at EU, Danmark og andre må træde til økonomisk i den udstrækning, den grønlandske økonomi vil lide skade. Miljøorganisationerne mener, at den økonomiske hjælp skal sætte gang i en bæredygtig økonomisk fremtid, der bygger på andre af Grønlands naturressourcer. Fra Diego Francesco Marin fra European Environmental Bureau (EEB) i Bruxelles lyder det: ”Indtægterne vil heller ikke være til fordel for Grønland eller det lokale samfund. Det bliver ikke mindst Kina og Europa, der får den økonomiske fordel. Grønland er ikke kun strategisk vigtig i sikkerhedspolitisk forstand, men også i forhold til ekspanderende råstofudvinding. Grønland er en slags kanariefugl i kulminen. Vi ved det i forhold til klimaændringerne, men også i forhold til hvordan fremtidens store råstofprojekter æder sig ind i særligt sårbare økosystemer.”

Politiken bringer en appel skrevet af Erik Jensen, the urani naamik/No to uranium society in Nuuk, Karin Nansen, Friends of the Earth International, Piitannguaq Tittussen, nuup kangerluata ikinngutai/Friends of Nuuk Fiord, samt 64 medlemmer af grønne ngo'er. De skriver blandt andet: ”Der er nye arktiske strategier på vej i det danske rigsfællesskab og EU. De nuværende strategier, der befordrer minedrift samt olie- og gasudvinding i stor målestok, har negative konsekvenser for Grønlands uberørte natur. Der er desværre ikke noget, der tyder på, at de nye strategier bliver spor anderledes. […] Vi opfordrer regeringerne i Grønland og Danmark, EU og alle andre med interesse i området til at bidrage til at etablere et arktisk naturreservat. […] Vi appellerer til den grønlandske og danske regering og EU om at indføre nye arktiske strategier, der kan bidrage til at beskytte Grønlands sårbare miljø. […] Vi appellerer også til den grønlandske regering om at implementere miljøkrav, der svarer til EU's miljøkrav, tilslutte sig Århuskonventionen og underskrive Parisaftalen. Den grønlandske regering bør også overveje at genindføre uran-nultolerancepolitikken, fordi uranminer vil forurene det sårbare arktiske miljø og føre til atomvåbenspredning.”
Politiken, s. 1, 6, 7 (10.02.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Ledere skal sikre medarbejdere pauser fra skærmen – ikke EU
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør, Lederne. Hun skriver blandt andet: ”Hjemmearbejdet under corona kan i værste fald give stress, og derfor skal lederne sikre tydelige forventninger og reelle pauser fra skærmen. Men den sag skal hverken EU eller staten blande sig i. […] Derfor er det også helt skævt, når Europa-Parlamentet - som beskrevet i sidste uge - nu ønsker EU-lovgivning for at sikre lønmodtagerne ”offline-tid”. Der er allerede regler for både højeste ugentlige arbejdstid, hviletid og fridøgn både i EU og i Danmark, og de regler gælder også for hjemmearbejde. […] Vi har alle brug for pauser fra arbejdet, og hvis vi ikke får det, kan det i værste fald give alvorlig stress. Det har hverken medarbejderne eller virksomhederne nogen som helst interesse i, og derfor spiller lederne en helt afgørende rolle for at sikre en sund arbejdskultur, hvor der er tydelige forventninger til, hvornår og hvordan medarbejderne forventes at være online. Men vi må holde fast i, at pauser fra skærmen skal sikres gennem dialog på den enkelte arbejdsplads og ikke med lovgivning - hverken fra EU eller staten.”
Jyllands-Posten, s. 14 (10.02.2021)

Det digitale indre marked

EU vil pålægge “big tech” licens
Lovgivere i EU overvejer at følge i Australiens fodspor og tvinge de store amerikanske tech-selskaber til at betale licens for deling af nyheder, skriver Financial Times ifølge Børsen. Australien arbejder lige nu med en lovgivning der skal tvinge store amerikanske tech-selskaber som Google og Facebook til at betale for de nyheder, som platformene deler, hvilket har fået Google til at true med at forlade Australien, hvis lovgivningen gennemføres og Facebook har truet med at forhindre brugere i at dele nyheder. I øjeblikket arbejder parlamentsmedlemmer i EU på lovgivninger, som ifølge kilder kan blive tilpasset, så de indeholder elementer fra den australske lovgivning.
Børsen, s. 14 (10.02.2021)

Kofod angriber Facebook i en ny techstrategi
Onsdag fremlægger regeringen en ny tech-strategi, der vil gøre op med sociale medier. ”De underminerer vores velfærdssamfund og vores demokrati,” siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i et interview med Politiken, men erkender samtidig, at der ikke er meget Danmark selv kan stille op. Til spørgsmålet: ”Er det hyklerisk at angribe sociale medier på den måde, når både du og din partiformand selv bruger Facebook og poster annoncekroner i platformen?” svarer Kofod: ”Det siger noget om, hvor meget magt platformene allerede har fået. Vi er alle sammen nødt til at bruge dem. Medierne gør det jo også,” siger Jeppe Kofod, der straks sender et svirp tilbage over bordet: ”Jeg har lagt mærke til, hvordan artikler bliver præsenteret på en måde i avisen og på en helt anden måde på sociale medier, hvor de bliver spidsvinklet i en grad, så det skaber opmærksomhed og klik. Det gælder også Politikens historier. Jo mere konfliktoptrappende, det er, des mere bliver det fremmet og læst. Vi er alle et produkt af, at teknologien i høj grad styrer, hvordan vi kommunikerer med hinanden.” Jeppe Kofod mener, at det gode ved sociale medier er, at de kan bruges til at tale direkte til folk. ”Jeg bruger også selv Facebook og Twitter til at tale direkte til mennesker, uden om det filter, som traditionelle medier kan være. Det dårlige er, at sociale medier belønner brugere, der skriver tingene på en måde, som splitter folk, river dem fra hinanden og gør positionerne uforenelige. Det ødelægger vores demokratiske samtale,” siger Jeppe Kofod. Strategien for den nytiltrådte techambassadør Anne Marie Engtoft er udformet som en slags to-do-liste, hvor der skal udvikles en digital sikkerhedspolitik i EU og Nato, sættes ind mod cyberkriminalitet, datalæk og misinformation og børn og unge smat menneskerettighederne skal beskyttes bedre. ”Pointen i regulering af tech er, at rigtig meget af det skal ske internationalt. I dag laver vi jo heller ikke vores egne standarder for miljø, fødevarer og så videre; det sker i fællesskab med de andre EU-lande. Det indre marked er verdens største. Det betyder, at vi kan stille krav og påvirke udviklingen,” siger Jeppe Kofod.
Politiken, s. 4 (10.02.2021)

Institutionelle anliggender

Børnehavens ”se mig” kultur er slået igennem på de sociale medier
Berlingske bringer en kommentar af Per Stig Møller, fhv. udenrigsminister (K). Han skriver blandt andet: ”Da Trump tabte slaget, lukkede Facebook og Twitter for ham, og Biden afstår fra at gribe ind over for deres forretningsmetoder. Men de gale og ekstremisterne går bare videre til andre kanaler. Lukkes den ene for dem, finder de en anden. Det er som at kæmpe mod drager. Hvad blev der egentlig af oprøret i Hviderusland? Vi ser ikke mere til det, men det betyder ikke, at demonstranterne har givet op. Det betyder bare, at vore medier har mistet interessen og opgivet dem. Næste! Den næste er Rusland, hvor tusinder går på gaden i protest mod fængslingen af Navalnyj. Putin kalder sit system ”et styret demokrati” i modsætning til det vestlige, der er ustyrligt. Sandheden er, at hans system er et kleptokrati, som Navalnyj nåede at afsløre ved at vise Putins Versailles ved Sorte Havet. Men hvad gør vi i Vesten? Vi fortsætter med Nord Stream 2, importerer snart Sputnik V-vaccinen og sendte forleden EUs bovlamme udenrigsrepræsentant til Moskva for at vride hænder. Som vi gjorde, da Putin stjal Krim og gav sig til at destabilisere Ukraine. Men den, der vrider hænder, ruller ikke ærmerne op. […] Spørgsmålet er, om indskrænkningen af ytringsfriheden skal foretages af private udbydere? Censur må jo ingensinde genindføres, fastslår de demokratiske forfatninger og overlader det til domstolene at afgøre, om nogen er gået ud over straffelovens grænser. Måske skulle man fastholde dette princip? De, der vil bekæmpe demokratiet, skal hives frem fra det mørke, hvori de lystigt formerer sig. […] Ligesom Lukasjenko, Putin og generalerne i Myanmar bliver Trump ved, for så længe ingen stopper dem, har de ingen grund til ikke at fortsætte deres spil. Når demokrater ikke længere tør fastholde demokratiet, forsvinder det. Og det bliver ikke skabt, når medierne holder op med at vise undertrykkernes vold mod de fredelige demonstranter, der risikerer liv og lemmer i kampen for at få det. Næste, tak!”
Berlingske, s. 23 (10.02.2021)

Klima

Klimaet kalder på halvt så mange husdyr. Nu er det op til politikerne at svare
Fra alle sider lyder fagfolks budskab, at den nuværende produktion af køer og grise - globalt som herhjemme - belaster klimaet alt for meget og må ned, skriver Information. Den europæiske tænketank RISE Foundation, ledet af EU's tidligere miljøkommissær Janez Potocnik, har lavet en analyse, som specielt har set på EU's husdyrproduktion i lyset af klimaudfordringen og konkluderer: ”Hvis drivhusgasudledningerne fra husdyrene skal reduceres i overensstemmelse med de internationalt aftalte mål, så kræver det en kombination af effektiviseringsgevinster og - for de fleste EU-medlemslande - reduktion i antallet af husdyr.” Hvis de globalt vedtagne klimamål i Parisaftalen skal kunne nås, så kræver det en nedskæring på den globale produktion af husdyr, primært køer og grise, lyder det fra den internationale sagkundskab og dette rammer lige ned i de netop indledte hjemlige politiske forhandlinger om en klimaaftale, der kan sikre, at dansk landbrug leverer sit bidrag til det nationale mål om 70 procents reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030.
Information, s. 12-13 (10.02.2021)

Sikkerhedspolitik

Forsvarsstrategi skal skabe sikkerhed og job
Børsen bringer en kronik af Claus Jensen, forbundsformand, Dansk Metal og Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør, Dansk Industri. De skriver blandt andet: ”En ny forsvarsstrategi skal skabe en stærk dansk sikkerhedspolitik og endnu flere arbejdspladser i den danske forsvarsindustri. […] EU har med lanceringen af Den Europæiske Forsvarsfond åbnet en stor pengekasse til støtte for forskning og udvikling på det militære område. Danmark og danske virksomheder er kommet godt fra start, men nu gælder det om at holde farten og komme med i de rigtige samarbejder med udenlandske virksomheder. Det er nu, fremtidens leverandørkæder dannes, og det er et tog, vi ikke må misse. […] Danmark skal blive bedre til at bruge de muligheder, der er med EU's regler på området. I dag vælger store lande med en udbygget national forsvarsindustri ofte at købe fra deres egen industri. […] Fordi vi i Danmark har en relativt lille forsvarsindustri, er dette imidlertid ikke altid en farbar vej. Men vi skal bruge alle muligheder inden for EU-retten til at holde hånden under en stærk forsvarsindustri med gode arbejdspladser i Danmark. Det nytter ikke, at alt forsvarsmateriel bliver produceret uden for landets grænser. Hvis der en dag ikke er så fredeligt som nu, vil vi stå svækket. […] For det fjerde mener vi også, at vi skal tænke den grønne omstilling ind i vores forsvarspolitik. Et arbejde, forsvarsminister Trine Bramsen (S) allerede har sparket godt i gang. En grøn indsats skal selvfølgelig ikke gå på kompromis med vores soldaters sikkerhed, men der er gode muligheder i at lave mere intelligente grønne indkøb i forsvaret.”
Børsen, s. 38-39 (10.02.2021)

Sundhed

Afrika kæmper for at skaffe vacciner, der virker mod farlig mutation
99 procent af de vacciner, der lige straks uddeles til verdens fattigste lande gennem vaccinealliancen Covax, er fra AstraZeneca, men et nyt studie sår tvivl om, hvorvidt vaccinen overhovedet virker mod den sydafrikanske coronamutation, skriver Information. Det har sat skub i debatten om at sætte vaccinepatenter på pause, men både Danmark og andre rige lande stritter imod. Hvis AstraZenecas vaccine viser sig ineffektiv mod den sydafrikanske mutation, står vaccinerne fra Kina og Rusland umiddelbart til at tage over som den dominerende vaccine i Afrika, men de mange bilaterale afrikanske aftaler med vaccineproducenter bekymrer dog Ulla Griffiths fra Covax. ”Der er ikke meget transparens i forhold til, hvad landene kommer til at betale for de her vacciner, der ofte slet ikke er godkendt endnu. Så jeg er virkelig nervøs for, at landene kommer til at betale for meget og sætte sig i dyb gæld, når de køber ind til de her forhøjede priser på egen hånd,” siger hun. Jens Pedersen, der er seniorrådgiver for Læger uden Grænser i Sydafrika, mener, at man i stedet burde satse på at banke produktionskapaciteten i vejret ved midlertidigt at ophæve vaccineproducenternes patenter, som Indien og Sydafrika har foreslået WTO, men det stejler USA og EU over ud fra principielle argumenter om at beskytte intellektuelle rettigheder. ”I bund og grund handler det bare om, at så længe vi er i en ekstrem situation, som denne pandemi er, skal vi tage nogle ekstreme forholdsregler. Det kan ikke være rigtigt, at folk i nogle lande ligger og dør, fordi andre lande har hamstret alle de vacciner, der er tilgængelige,” siger Jens Pedersen.
Information, s. 1, 10 (10.02.2021)

Udenrigspolitik

Efter Putins ydmygelse af EU er flotte ord ikke længere nok
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Anders Fogh Rasmussen, fhv. statsminister og generalsekretær for Nato. Han skriver blandt andet: ”Præsident Putin er bange. Det er den vigtigste konklusion efter arrestationen af og dommen over den russiske systemkritiker Aleksej Navalnyj. Trods sit image som en stærk mand, der har fuld kontrol med sit land, er sandheden den modsatte. Akkurat som gangstere lever i konstant frygt, lider Putin af forfølgelsesvanvid. Han frygter, at hans korrupte og kleptokratiske styre vil blive løbet over ende af folkelige protester i de russiske gader. […] Nu bør EU, USA og andre demokratiske kræfter reagere håndfast. Deklarationer og flotte ord er ikke nok. Der er behov for handling, som kan mærkes i Kreml. […] Et stop for Nord Stream 2 vil være et gigantisk økonomisk tab for Rusland og et mærkbart tilbageslag for Putins ambition om at fastholde og forstærke EU's afhængighed af russisk naturgas. Hvis ikke den tyske regering vil sige nej til Nord Stream 2, må EU tage sig sammen og bruge alle EU's energidirektiver til at blokere rørledningen. Den amerikanske regering har allerede iværksat sanktioner imod private virksomheder, der samarbejder med Nord Stream 2. Jeg håber, at EU og USA kan samarbejde om skærpede sanktioner imod Rusland. […] Putin respekterer kun magt og styrke. Hvis vi fortsætter med blot at udsende erklæringer og tweets uden at følge op med kontante aktioner, vil han med rette opfatte det som svaghed. Forleden besøgte EU's udenrigsrepræsentant, Borrell, Moskva. Det blev en pinlig affære. Der kom intet konkret ud af samtalerne. Tværtimod blev Borrell og EU ydmyget, da Rusland samme dag udviste tre diplomater fra tre EU-lande, angiveligt, fordi de havde deltaget i demonstrationer imod fængslingen af Navalnyj. […] Jeg har aldrig forstået, hvorfor diktatorer tror, at de kan undertrykke folkets vilje. Måske kan de på kort sigt kue oppositionen. Men på langt sigt vil de diktatoriske regimer brase sammen. For ingen kraft i verden er stærkere end menneskers ønske om frihed til at leve deres liv. Verdens frie samfund bør stå sammen i en alliance for demokrati og hjælpe de mennesker, som kæmper for frihed.”
Jyllands-Posten, s. 20 (10.02.2021)

Detaljer

Publikationsdato
10 Februar 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark