Onsdag den 10. oktober

Tophistorier

Regeringens klimaudspil møder kraftig modstand
Flere medier skriver i dag om den danske regerings klimaudspil. Berlingske skriver, at ifølge flere eksperter er planen fuld af store usikkerheder. Information skriver, at kritikere af regeringens nye klimaplan hæfter sig ved, at de reelle reduktioner, som regeringen lægger op til, er meget små, mens de store reduktioner, regeringen præsenterer, opnås igennem skrivebordsøvelser. Berlingske fortæller, at et centralt element afhænger helt af EU. Danmark skal være et klimaneutralt samfund senest i 2050, lyder et overordnet mål. ”Altså skal vi til den tid ikke udlede flere drivhusgasser, end vi optager,” siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Centralt i klimaplanen står et stop for salg af nye benzin- og dieselbiler fra 2030. Lars Løkke Rasmussens løfte om et forbud mod konventionelle biler kan imidlertid slet ikke lade sig gøre uden velvilje i EU. I et svar til Folketinget fra 2016 vurderer regeringen selv i skikkelse af daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), at et forbud mod salg og import af nye benzin- og dieselbiler vil være i strid med EU-reglerne, selv om man tager højde for legitime hensyn som miljøet. Et totalforbud mod import og salg af nye benzin- og dieselbiler er yderst vidtgående, og det må forventes, at de gavnlige miljøeffekter, som søges opnået ved indførelsen af sådanne forbud, kan opnås ved mindre indgribende foranstaltninger. På denne baggrund vurderes det umiddelbart, at et sådant forbud vil være i strid med EU-rettens regler om varernes fri bevægelighed. Berlingske skriver også, at i går mødtes EUs miljø- og klimaministre i Luxembourg for at diskutere den fælles europæiske miljøindsats. Danmark og en stor gruppe allierede EU-lande vil skære ned på, hvor meget biler skal have lov at svine i EU. Men Tyskland står på bremsen. EU-Kommissionen har spillet ud med, at medlemslandene skal reducere bilernes CO2-udledning med 30 procent i 2030 i forhold til 2020-niveau. Det tal er imidlertid for lavt, mener den danske regering og en gruppe på lige under 20 af EUs 28 medlemslande. De havde før miljørådsmødet i går en ambition om, at målet bør være en reduktion på 40 procent. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) vil sammen med fem andre lande at forsøge at forsikre tyskerne om, at vejen mod en transportsektor med nul udledning kan føre til »vækst og job i Europa, såfremt vi får sat den rigtige kurs for bilindustrien. Den svenske miljøminister Karolina Skog (Miljöpartiet) håbede på vej ind til mødet i går morges stadig på en løsning uden om Tyskland. Den svenske regering så helst et mål om 50 procents reduktion. Men før mødet understregede Skog, at hun som minimum ville stå fast på 40 procent, som også et flertal i Europa-Parlamentet blev enige om i sidste uge. Informations lederskribent, mener ikke Danmark opfylder sine forpligtelser i Parisaftalen, hvis Folketinget vedtager klimaudspillet fra regeringen: ”80 procent af udspillets effekt opnås ved regnskabsøvelser, der ikke fordrer nogen ny klimaindsats. Går man planen efter i sømmene, bliver det tydeligt, at Danmark med den lagte kurs er meget langt fra at leve op til målene i klimaaftalen fra Paris, med rystende klarhed udmøntet i mandagens rapport fra FN's klimapanel, IPCC.” Jyllands-Posten beretter, at ifølge Det Internationale Energi Agentur (IEA), så går udviklingen den forkerte vej. ”Efter flere års stagnation må vi konstatere, at de globale energirelaterede udledninger af CO2 steg i 2017, og alt peger på, at væksten vil fortsætte i år,” fastslår IEA's administrerende direktør, Fatih Birol. Han peger dog på, at USA, EU, Kina og Indien vil, med den rette politik, kunne sørge for, at den vedvarende energis andel af el-produktionen løftes med en fjerdedel i forhold til den udvikling, der kun tegner sig. Samme trend vil kunne gøre sig gældende inden for biobrændstoffer. Politikens lederskribent skriver: ”Regeringens udspil om klima er utilstrækkeligt. Budskabet var ikke til at tage fejl af, da FN's klimapanel(IPCC) mandag offentliggjorde sin store rapport om klodens tilstand. Den gode nyhed var, at det ikke for sent at bremse den opvarmning af kloden, der vil medføre en uoverskuelig mængde af ekstremt vejr, oversvømmelser, tørke og andre ødelæggelser. Til gengæld er det afgørende at handle resolut og hurtigt - lige nu. […] I det lys er det ikke svært at fælde dom over det klimaudspil, Lars Løkke Rasmussen (V) og hans regering fremlagde tirsdag: Den har ganske enkelt ikke forstået situationens alvor.”
Berlingske, s. 1, 4-5, 6, 8, 32-33; Altinget; B.T., s. 12, 13, 14; Information, s. 1, 4, 5, 6-7, 20; Jyllands-Posten, s. 12-13; Politiken, s. 1, 4, 6; B.T. Metro København, s. 8-9; B.T. Metro Danmark, s. 8-9; Kristeligt Dagblad, s. 10 (10.10.2018)

Prioritede historier

Rumæner anholdt for drabet på kritisk journalist
Flere medier skriver om drabet på journalist Viktoria Marinova. Berlingske og B.T. skriver, at politiet i Bulgarien har tilbageholdt en rumæner, der er mistænkt i forbindelse med efterforskningen af drabet på den undersøgende journalist Viktoria Marinova. Liget af journalisten blev fundet for fire dage siden i hendes hjemby Ruse. EU-Kommissionen har krævet hurtig handling fra de bulgarske myndigheder. ”Kommissionen forventer, at de ansvarlige myndigheder foretager en hurtig og grundig undersøgelse. De ansvarlige for drabet skal retsforfølges. Vi skal sørge for, at journalister overalt er i sikkerhed,” sagde en talsperson for EU-Kommissionen tidligere på ugen. Journalist og tv-vært Viktoria Marinova arbejdede som undersøgende journalist på en lokal tv-station. Den seneste tid havde hun dækket en sag om mulig korruption i Europa-Parlamentet.
Berlingske, s. 8; B.T., s. 15 (10.10.2018)

Magten skal ud til folket
Jyllands-Posten skriver, at mens franskmændene undrede sig over, at den i hjemlandet politisk kontroversielle Marine Le Pen fik noget nær en heltemodtagelse, da hun mandag besøgte indenrigsminister Matteo Salvini i Rom, så ser italienerne hende som redningskvinde. Regeringen i Rom har fremlagt et forslag til finanslov, som sprænger alle økonomiske rammer og har fået mistilliden til Italiens økonomi til at stige. Svaret fra de to partiledere og vicepremierministre, Luigi de Maio fra Femstjernebevægelsen og Matteo Salvini fra Lega, er, at så må spillereglerne for eurolandene laves om. Og det kan, mener de, lade sig gøre, hvis EU-kritiske partier som deres egne og Marine Le Pens Rassemblement National går markant frem ved EU-parlamentsvalget i maj næste år. Det italienske indenrigsminister Salvini kalder EU's ledere for fjender af europæernes lykke, barrikaderet, som de er, i deres europæiske bunker, og han har udstukket en tidsgrænse på 30 år for at nå målet om at forandre EU. Børsen skriver, at uroen i Italien medførte i går, at euroen ramte det laveste niveau i flere uger. Kristeligt Dagblad skriver, at i EU ser man med bekymrede miner på Italiens EU-skeptiske linje, ligesom der er udbredt skepsis over for regeringens økonomiske politik. Som rapporteret i La Repubblica var europaminister Paolo Savona forleden i krydsild med den internationale presse og antydede, at det var EU, snarere end Italien, der burde skifte kurs: "Vi er ikke bekymrede for markedet, men for den politiske konfrontation mellem Europas konservative eliter og de innovative bevægelser, der blandt andet står bag Italiens legitime regering. EU-landene sejler af sted med automatpilot. De risikerer at sejle direkte ind i et isbjerg, men det får dem ikke til at ændre kurs."
Jyllands-Posten, s. 14; Børsen, s. 32; Kristeligt Dagblad, s. 10 (10.10.2018)

May sætter hårdt mod hårdt over for EU
Flere medier skriver om Brexit og dets konsekvenser. Information skriver, at Theresa May sætter hårdt mod hårdt over for EU. Men udsigten til et 'no deal'-scenarie skræmmer, og May er allerede nu på vej med en redningsplan for sin kuldsejlede Brexit strategi: en toldunion med EU. Med en beroligende selvironisk fremtræden på sidste uges konservative partikongres lykkedes det Theresa May at fremstå som en premierminister, der har styr på Brexit. Hun lod simpelthen som om, Boris Johnson og resten af partiets hardliner fløjs angreb på hendes såkaldte Chequers-plan ikke eksisterede. EU's afvisning af den vingeskudte plan for et fremtidigt samarbejde fik hun også parkeret ved at spille med musklerne. ”Storbritannien er ikke bange for at forlade EU uden en aftale, hvis vi bliver nødt til det,” lød det fra May, der efterlod et indtryk af en almoderlig premierminister med overskud og vilje til at bringe Brexit sikkert i hus. Information skriver også, at May arbejder på en plan, som skal løse det irske spørgsmål ved at lade Storbritannien og EU indgå i en fælles toldunion, også efter den toårige såkaldte overgangsperiode træder i kraft, efter briterne forlader EU til marts. Ifølge planen skal toldunionen ikke vare evigt. I stedet skal den være midlertidig og købe briterne tid til at komme op med en teknologisk løsning på det irske spørgsmål, så Chequers-planen kan reddes og føre en handelsaftale med EU. B.T. og Børsen skriver begge, at mindst 40 parlamentsmedlemmer fra den britiske premierminister, Theresa Mays, konservative regeringsparti er parat til at stemme hendes mulige Brexitaftale ned. Det vil ifølge den fremtrædende parlamentariker Steve Baker ske, hvis der tegner sig en løsning, hvor Storbritannien er halvt inde og halvt ude af EU. Jyllands-Posten skriver at trods Brexit kaos, så klarer den danske fødevareeksport sig forrygende i handlen med Storbritannien, og nu er eksporten endda begyndt at stige.
B.T., s. 8; Børsen, s. 24; Information, s. 10-11; Jyllands-Posten, s. 6-7; Altinget (10.10.2018)

Pas på Trumps giftpille
I sin analyse af USA's handelskrig med Kina og dets globale konsekvenser, skriver Børsen: ”Handelskrigen mellem USA og Kina har realøkonomiske konsekvenser. Problemet er foreløbigt at kvantificere dem på den globale økonomi. Når Kinas eksport af en given vare til USA stoppes eller reduceres, åbner det jo et marked for andre leverandører. En faktor som generel usikkerhed og investeringstøven er samtidig svær at sætte tal på. IMF gør det alligevel med den første nedjustering af den globale vækstprognose i flere år. På grund af både handelskrig, strammere pengepolitik i flere store økonomier og nye økonomier, der lider under USA's stærke dollar. Danmark slipper på papiret billigt. Tænketanken Axelfuture oversætter IMF's globale reduktion i væksttempoet på 0,2 procent af BNP til 0,1 procent mindre vækst i Danmark. […] Da USA i forrige uge lukkede en genforhandlet Nafta-aftale med Mexico og Canada, blev det opfattet som udramatisk. Først ved nærlæsning er en giftpille for frihandel - og dermed også for en potentiel aftale mellem USA og EU/Danmark - blevet opdaget.” Berlingske skriver, at handelskrigen kan mindske virksomhedernes lyst til investeringer. Det er en af farerne for den globale økonomi, mener Den Internationale Valutafond, IMF. IMF regner med, at det i år kommer til at gå lidt dårligere i eurozonen og på emerging markets. Modsat er vækstskønnene for USA og Kina nogenlunde uændrede for i år.
Børsen, s. 24-25; Berlingske, s. 8 (10.10.2018)

Det digitale indre marked

EU vil sikre gennemsigtighed på prisportaler
Jyllands-Posten fortæller, at står det til EU-Kommissionen, så er tiden er inde til, at de digitale platforme bliver reguleret. ”Prisportaler og handelspladser på nettet har fået en kæmpe betydning. Derfor er det vigtigt, at man kan stole på dem. Vi vil have, at det skal være tydeligt, hvad der sker på platformene, og det er det ikke i dag. Der er urent trav og brug for regulering,” siger medlem af EU-Parlamentet Christel Schaldemose (S), som også er Parlamentets ordfører på lovforslaget. EU-Kommissionen har præsenteret lovforslaget, som nu er på vej gennem EU-Parlamentet. Lovforslaget kommer formentlig til afstemning i Europa-Parlamentet i december og vil træde i kraft om et par år. I Forbrugerrådet Tænk er cheføkonom Martin Salamon glad for, at EU vil lovgive på området: ”Men det træder tidligst i kraft om to år. Derfor er det godt, at Danmark går i forvejen med en mærkningsordning, for det er nu, forbrugerne risikerer at blive snøret,” siger han.
Jyllands-Posten, s. 9 (10.10.2018)

Finansielle anliggender

EU bør samarbejde på finansområdet
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Poul Skytte Christoffersen, bestyrelsesformand, Tænketanken Europa og fhv. EU-ambassadør: ”Selv om Danmark ikke er med i euroen, er vi nok det land, der har størst interesse i et stabilt valuta- og kapitalmarked i Europa. EU's samarbejde om kontrol med banker og den øvrige finansielle sektor vil have høj prioritet i de kommende år. Der er meget at indhente. Der er ikke gjort nok for at konsolidere den økonomiske og monetære union, og det haster især med færdiggørelsen af bankunionen - knyttet til Den Europæiske Centralbank - inden de gode økonomiske konjunkturer vender. Samtidig står EU over for nye udfordringer: I USA er Trump i gang med at tilbagerulle den øgede kontrol med den finansielle sektor, der blev indført efter finanskrisen. Storbritannien træder ud af EU med risiko for, at de hopper på samme vogn. Endelig har den seneste tids hvidvaskningsskandaler med stor tydelighed vist behovet for grænseoverskridende indsats.”
Jyllands-Posten, s. 20 (10.10.2018)

Tiden render ud for Den Europæiske Centralbank
Med et lavt renteniveau prøver Den Europæiske Centralbank at bringe økonomien tilbage på sporet. Men i virkeligheden et det sygdomstegn, mener den investeringsansvarlige i SEB, Frank Velling. Det betyder nemlig en tilstand med svag økonomisk vækst og inflation. I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver han: ”Det er slet ikke sikkert, at Den Europæiske Centralbank når at hæve renten i dette opsving. Det vil i så fald betyde, at vi rammer den næste nedtur med negative renter og meget begrænset pengepolitisk krudt. […] Siden chefen for den Europæiske Centralbank (ECB), Mario Draghi, holdt sin "Whatever it takes"-tale forud for OL i London i 2012, har der været ført en uhørt lempelig pengepolitik. Indlånsrenten i ECB er negativ, og centralbankerne har opkøbt store mængder stats- og erhvervsobligationer. Ikke desto mindre er kerneinflationen på blot 1 procent, hvilket er omtrent det halve af målsætningen. ECB's økonomiske prognoser peger hver gang på, at inflationen vil nærme sig de 2 procent. Og hver gang har det vist sig ikke at holde stik. Man kan naturligvis ikke klandre ECB for sin optimistiske prognoser: Hvis ikke de havde forventninger til stigende inflation, ville det jo være en erkendelse af, at den førte politik er forkert.”
Jyllands-Posten, s. 2 (10.10.2018)

Interne anliggender

Er Støjberg klar over, hvem hendes østrigske venner er?
I et debatindlæg i Berlingske, skriver Jens Rohde (R), MEP og folketingskandidat: ”På et pressemøde med en af europæisk højrefløjs mest kontroversielle politikere, den østrigske indenrigsminister Herbert Kickl, fremlagde Støjberg et migrationspapir for EU. Forslagene er set før og gennem 30 år skudt til månen af de lande, som skal huse de sidste 12 procent af verdens 65 millioner flygtninge, der ikke i forvejen er der. Alle europæere kan tilslutte sig, at asyllejre i Afrika er godt. Vi er til gengæld de eneste, der synes det, og forslag om udrejsecentre uden for EU er modtaget med forargelse. Støjberg valgte at gå i arm med det østrigske Frihedsparti, FPÖ, på dagen, hvor 4.000 wienerborgere demonstrerede mod partiet, hvor tysk TV kunne berette om højreorienterede terrorplaner og fire registrerede overfald på jøder pr. dag begået af højreekstremister. […] I Europa-Parlamentet ser vi, hvordan formandskabet er kørt af sporet. Den urutinerede regering magter ikke at samle ministerrådet om banale ting. At Danmark med en rutineret regering og stolt historie som formandsland medvirker i den østrigske kamikazekurs er ansvarspådragende. […]FPÖs historie er ikke fjern fortid. Den er nutid, hentet i en af de mest modbydelige strømninger i Europas historie.”
Berlingske, s. 32-33 (10.10.2018)

Polens Macron vil skabe ny enhed til venstre
I et debatindlæg i Information, skriver polske Sławomir Sierakowski, der er redaktør for det politiske tidsskrift Krytyka Polityczna: ”Den polske populistregering sidder ikke så tungt på magten, som Orbán gør i Ungarn - nu forsøger den nye komet i polsk politik, Robert Biedrón, at finde en vej ud af den splittelse, der længe har plaget Polens venstrefløj. Den 21. oktober holder Polen lokalvalg, og i maj 2019 er der europaparlamentsvalg, der igen følges op af nationalt parlamentsvalg til næste efterår og præsidentvalg i maj 2020. Sammenlagt kan de fire valg afstikke kursen for Polens fremtid som ingen anden kæde af begivenheder siden 1989. Som største forhenværende kommuniststat spiller Polen en rolle inden for EU, der kan sammenlignes med en 'svingstat' i USA.
Information, s. 12-13 (10.10.2018)

Landbrug

EU-regler underminerer tilliden til Ø-mærket
I et debatindlæg på Altinget, skriver Rina Ronja Kari, medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU: ”Når en dansk forbruger slår hul på sit økologiske morgenæg eller sætter tænderne i en økologisk svinekotelet, så sker det naturligvis med en klar forventning om, at disse fødevarer rent faktisk også er helt økologiske.Det har man jo betalt ekstra for, og det står det røde økologimærke også som garant for. Men så måske ikke helt alligevel. Hvorfor? Forklaringen skal findes i Bruxelles. EU-Kommissionen har nemlig besluttet at forlænge en række undtagelser frem til 2020 inden for produktion af økologiske fødevarer. Det indebærer, at økologiske ægproducenter kan indsætte op til 18 uger gamle ikkeøkologiske kyllinger i ægproduktionen.Undtagelserne betyder også, at økologiske producenter må anvende fem procent ikkeøkologisk proteinfoder til økologiske svin og fjerkræ frem til 2020. […] Det forekommer grotesk, at EU's regler betyder, at disse produkter, som ikke er rent økologiske, kan sælges under det danske ø-mærke. Det underminerer forbrugernes tillid til hele det danske mærkningssystem.”
Altinget (10.10.2018)

Migration

Hjemsend millionhær af vagabonder, vi aldrig har inviteret
Morten Messerschmidt (DF), medlem af Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg på Altinget: ”Europa, med undtagelse af de øst- og centraleuropæiske lande, er i dag plaget af en gigantisk, omflakkende millionhær af vagabonder; unge, rastløse mænd, produktet af de galoperende fødselsrater i de afrikanske og muslimske lande.De lever i samfundets undergrund og har ingen udsigt til at leve legalt, endsige stifte familie. Men i det lange løb kan ingen stat tolerere et nedre, destabiliserende lag i samfundet, hvor man lever efter sine egne - eller ingen - regler og opretter lovløse lejre, som vi har set det i Calais og i storbyernes centre. […] EU's grænseagentur, Frontex, har beregnet, at det i snit koster cirka 43.000 kroner at tvangshjemsende en ulovlig migrant. En albaner kan sendes hjem for 7-8.000 kroner, men en nigerianer koster 63.000 kroner. Ja, da Frontex hjalp Schweiz med at hjemsende en flok ulovlige indvandrere fra Togo og Benin, kom hele operationen til at koste EU 1,3 millioner kroner, som gik til leje af fly, aflysninger, omdirigering og løn til de 13 vagter. Og læg hertil Schweiz' egne udgifter. Resultat? Det lykkedes at repatriere to fra Togo og én fra Benin. […] Min konklusion er, at udvisninger må sættes i system, og det kræver en kvantitativ styrkelse af enhver stats udøvende magtorganer, af dens politi og militær og dertil en udvidelse af deres beføjelser.”
Altinget (10.10.2018)

Lukkede grænser sender kvinder i armene på overgrebsmænd
I et debatindlæg på Altinget, skriver Christian Friis Bach, Generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp: ”Antallet af mennesker, der kommer til EU via Middelhavet, er faldet markant: hele 95 procent siden efteråret 2015. De europæiske politikere bliver dog ved med at behandle emnet, som om presset på de europæiske grænser er højt. Den danske udlændingeminister, Inger Støjberg, bruger endda udtrykket "folkevandring". Men det afspejler ikke virkeligheden. Det er derfor på tide, at europæiske politikere, medier og meningsdannere stopper med at bruge krisesproget og kommunikerer, som om situationen er ude af kontrol. […] I øjeblikket er andelen af mennesker, der mister livet i deres forsøg på at krydse Middelhavet, rekordhøj. 1 ud af 10 omkommer - og dertil kommer dem, der på lige så tragisk vis dør i ørkenen, før de når Middelhavet. De bliver udsat for farer i den algeriske ørken. Kvinder fra Eritrea, der forsøger at flygte fra landet, bliver udsat for seksuelle overgreb af militser og grænsepoliti på grænsen til Sudan. En grænsebevogtning, som EU tidligere har været med til at finansiere. Og grænselukninger efterlader desperate mennesker overladt til overgreb og krænkelser og sender dem i armene på de menneskesmuglere, som politikerne altid siger, de forsøger at bekæmpe.”
Altinget (10.10.2018)

Retlige anliggender

Fiskere meldt for snyd med EU-støtte
Mistanke om svig med EU-fiskeristøtte betyder, at de danske myndigheder forventer at politianmelde en stribe støttemodtagere. Sagerne skal samtidig efterforskes af EU's svindelkontor, Olaf. Den mulige svindel med EU-støttekroner er af en så alvorlig karakter, at Udenrigsministeriet forventer at politianmelde flere fiskere eller folk fra fiskeindustrien, erfarer Politiken. Rigsrevisionen har undersøgt udbetalingen af penge fra Den Europæiske Hav og Fiskerifond (EHFF) til den danske fiskeindustri de seneste år og har fundet flere eksempler på, at ansøgere har været mere end almindeligt kreative for at få fingre i de mange millioner kroner.
Politiken, s. 8 (10.10.2018)