Onsdag den 11. april

Tophistorier

Zuckerberg grilles, og Facebook risikerer at få en bøde på milliarder af dollar
Berlingske skriver, at Facebook-stifter Mark Zuckerberg tirsdag og onsdag er i en lang høring i Kongressen, hvor han grilles af politikere, der er stærkt utilfreds med Facebooks ageren på flere områder. Samtidig bliver selskabet kulegravet af den amerikanske konkurrencestyrelse, Federal Trade Commission (FTC) for uretfærdige handlinger, som har forårsaget omfattende skader for brugerne af det sociale medie. Børsen skriver, at efter årelang modstand mod EU's persondataforordning (GDPR) er Zuckerberg nu vendt 180 grader og vil implementere de stramme regler fuldt ud - ikke bare i EU men globalt, og det vil komme til at koste Zuckerberg op mod 7 procent af omsætningen, skriver Goldman Sachs i en analyse. Facebook har ellers brugt de seneste år på at kæmpe imod EU's persondataforordning, der blev vedtaget i 2016, og som træder i kraft 25. maj i år. Forordningen betyder, at virksomheder, som blandt andet Facebook, ikke kan sælge persondata til tredjepart uden brugerens tilladelse. "Det vil være stort, hvis han rent faktisk vil indføre EU's regler globalt. Det har været en hård kamp med Facebook og andre, fordi de har gjort en indsats for at fortælle, at vores regler ikke var nødvendige, og at vi skulle passe på med at stramme dem," siger Christel Schaldemose (S), Europaparlamentsmedlem. I en analyse i Børsen skriver Sofie Rud, journalist: “Først nu, med skandalen om det britiske konsulenthus Cambridge Analyticas interesse i at påvirke amerikanske vælgere via data indsamlet på Facebook, ser det ud til, at en bredere del af offentligheden og lovgiverne for alvor begynder at forstå, hvor magtfuldt det kan være at kende almindelige menneskers forbrugsmønstre, personlige forhold, holdninger, adfærdsmønstre, helbredstilstande og alt muligt andet. […] Til gengæld ser det ud til, at lovgivere i både EU og USA for alvor er ved at forstå, hvilken udfordring verden står overfor, hvis man ikke får styr på det store, værdifulde og manipulerende datadyr, der er vokset frem på ryggen af sociale medier.” Dansk Industris nye digitale direktør, Lars Frelle-Petersen, siger til Politiken: ”Jeg tror, vi har haft et naivt forhold til nettet, og skandalen om Facebook er et wakeupcall. Vi har måske langt hen ad vejen regnet med, at der ligesom i lokalsamfundet er trygt, og vi kender hinanden, og vi behøver ikke at låse vores dør.” Han efterlyser, at vi som samfund kigger vores regler igennem for at sikre, at den gamle analoge verden og den nye digitale verden behandles lige. EU-Kommissionen har med støtte fra en række store lande foreslået en ny beskatningsmodel, hvor virksomheder over en vis størrelse beskattes med 3 procent af omsætningen. Det er Dansk Indutri imod. Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening, skriver i et debatindlæg på Altinget: ”E-privacy-forordningsforslaget, den sidste del af EU's databeskyttelsesreform, forhandles stadig af EU-lovgiverne. Gemt i detaljerne ligger en oplagt mulighed for et opgør med det kommercielle overvågningsregime, som hersker på internettet. Et spørgsmål som har fået fornyet aktualitet i de seneste uger med mediedækningen af Facebook og Cambridge Analytica. […] Rådet har indtil videre ikke udvist samme velvilje over for e-privacy-forordningsforslaget som Europa-Parlamentet. IT-Politisk Forening og en række andre civilsamfundsorganisationer sendte derfor for nylig en opfordring til EU-landenes regeringer om at støtte effektive databeskyttelsesregler af hensyn til borgernes privatliv og tilliden til den digitale økonomi.”
Berlingske, s. 13; Børsen, s. 14, 15; Politiken, s. 6; Altinget (11.04.2018)

Prioritede historier

Denne konference skal ikke handle om 'business as usual', men om mål der gør en reel forskel
I disse dage finder et møde om en global klimaaftale for verdens skibsfart sted i London i regi af FN's søfartsorganisation, Internationale Maritime Organisation (IMO). Det skriver Information. Deltagere fra 173 lande har indtil fredag til at nå en aftale, der sætter skibsfarten på kurs mod at leve op til klimaaftalen fra Paris. ”Lad os få det på det rene: Der er en reel risiko for, at IMO-mødet fejler i bestræbelsen på at nå en klimaaftale i denne uge,” tweetede David Paul, minister og chefforhandler i London for stillehavsnationen Marshalløerne i går. Omvendt tror Bill Hemmings, observatør på IMO-mødet som direktør for luft- og skibsfart i den europæiske miljøorganisation Transport & Environment, på fælles ambitioner og CO2-reduktioner. I mandags advarede EU's klimakommissær Miguel Arias Canete om yderligere udledninger, hvis der ikke tages nye ambitiøse skridt. I dag er skibsfarten ansvarlig for næsten tre procent af de globale udledninger. Det er en vækst på 80 procent siden 1990, og Miguel Arias Canete advarer om, at det tal i tiden frem til 2050 kan vokse med yderligere 50-250 procent i forhold til 2012-niveauet. Stillehavsnationerne og EU lægger i et fælles forslag op til 70-100 procent reduktion af CO2-udledningerne i 2050. ”Det bør være muligt og vil svare til skibsfartens fair bidrag,” påpeger Miguel Arias Canete.
Information, s. 10-11 (11.04.2018)

Det grønne skal i centrum af en ny fælles landbrugspolitik
EU-Kommissionen påbegynder snart forhandlingerne om reglerne for fordeling af flere hundrede milliarder i EU-landbrugsstøtte, skriver Information. Det sker 2. maj, hvor EU-Kommissionen offentliggør sit forslag til nyt syvårigt budget for EU - kaldet Multiannual Financial Framework. Når denne samlede økonomiske ramme er forhandlet på plads af EU's stats- og regeringschefer, vil kommissionen inden sommer præsentere sit bud på en reform af den fælles landbrugspolitik for tiden efter 2020. Grundet Storbritanniens exit forventes det, at landbrugsbudgettet bliver beskåret. Lige nu udgør landbrugsstøtte 38 procent af EU's samlede budget, svarende til godt 430 milliard kroner årligt. EU-kommissær for landbrug, Phil Hogan, har det seneste år sendt et gennemgående signal om sin egen og kommissionens ambition for den store landbrugsreform: Europæisk landbrug og fødevareproduktion skal placeres i hjertet af vore internationale forpligtelser om klima og bæredygtighed. Det er ikke Kommissionen, men forhandlingerne mellem EU-landene, der i sidste ende afgør, hvordan landbruget fremover skal støttes, forpligtes og omstilles.
Information, s. 12-13 (11.04.2018)

Angela Merkel sår tvivl om gasledning
Politiken, Berlingske, Børsen og Jyllands-Posten skriver alle i dag, at Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, ifølge AFP, siger, at der ikke kommer nogen Nord Stream 2-rørledning, hvis Ukraine ikke får en rolle i projektet som transitland. Udmeldingen tyder på, at hun er blevet mere modstander af projektet. “Jeg har gjort det klart, at Nord Stream 2-projektet ikke er muligt uden klarhed om den fremtidige transit gennem Ukraine,” sagde hun på et pressemøde i Berlin sammen med den ukrainske præsident, Petro Porosjenko. Politisk er projektet i direkte konflikt med blandt andet EU's energiunion, hvor målet blandt andet er at mindske afhængigheden af russisk gas.
Politiken, s. 7; Berlingske, s. 18; Jyllands-Posten, s. 10; Børsen, s. 20 (11.04.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

Vognmænd til politikere: Hjælp os med at nedkæmpe social dumping
Erik Østergaard, administrerende direktør i DTL-Danske Vognmænd, skriver i et debatindlæg på Altinget: ”I de kommende måneder skal EU-instanserne og medlemslandene forholde sig mere indgående til den såkaldte mobilitetspakke (vejtransportpakke), som Kommissionen har lagt frem i to dele. […] Der pågår således lige nu en intens politisk armlægning i de europæiske nationale parlamenter og i hele EU-systemet. […] Det vil styrke det danske og de europæiske transportarbejdsmarkeder, når det gælder løn- og arbejdsforhold, men også positivt påvirke udviklingen, for så vidt angår miljø- og klimapåvirkningen, arbejdsmiljøet og trafiksikkerheden på de europæiske veje.”
Altinget (11.04.2018)

Finansielle anliggender

Det er tid til at normalisere pengepolitikken
Berlingske skriver, at Ewald Nowotny, østrigsk medlem af ECBs Styrelsesråd og chef for den østrigske centralbank, siger i en tale i London, at Den Europæiske Centralbank, ECB, bør gå i gang med at normalisere pengepolitikken. Han vurderer, at eurozonens økonomi er midt i et stærkt og bredt cyklisk opsving.
Berlingske, s. 7 (11.04.2018)

Handel

DI-ekspert: Trump har ret - Kina stjæler
Lars Holm Nielsen, chefkonsulent i erhvervsorganisationen DI, mener, at danske virksomheder i rigt omfang er udsat for tyverier af intellektuelle rettigheder i Kina. "Ja, det er helt klart, at Donald Trump har ret, når han klager over de kinesiske tyverier. Blandt andet danske, europæiske og japanske virksomheder oplever præcis det samme i Kina," siger Lars Holm Nielsen i Børsen. Netop de påståede tyverier er en betydelig del af årsagen til præsident Donald Trumps højlydte trusler om en handelskrig mod Kina. Lars Holm Nielsen mener dog ikke, i modsætning til Donald Trump, at man kan sætte præcise tal på de tab, som også danske virksomheder lider.
Børsen, s. 20 (11.04.2018)

EU, Danmark og Japan er på frihandlens side
Anders Samuelsen (LA), udenrigsminister, og Jens Klarskov, adm.inistrerende direktør i Dansk Erhverv, skriver i en kommentar i Berlingske om samhandel. EU og Japan har indgået verdens største frihandelsaftale. Det skete den 8. december, hvor parterne gav hinanden hånden i Bruxelles på en bilateral aftale, der ifølge alle konsekvensberegninger vil indebære et kæmpe løft for samhandlen af både varer og tjenester. “Vi håber, at aftalen kan forelægges EU's medlemslande til samlet godkendelse før sommeren, så den kan træde i kraft i begyndelsen af 2019. […] EU, Danmark og Japan går med denne historiske frihandelsaftale forrest i kampen om at liberalisere verdenshandlen yderligere på et tidspunkt, hvor andre lægger op til mere protektionisme, der kan sætte gang i en ond spiral i retning af en handelskrig, hvor der kun vil være tabere og ingen vindere. EU, Danmark og Japan udgør en stærk modvægt til disse tendenser, og med aftalen sender vi det stærkest tænkelige politiske signal til resten af verden om, at modne og avancerede økonomier vinder ved at handle mere med hinanden. Det er længe siden, at det har være så vigtigt at få kommunikeret det budskab som lige nu,” skriver de.
Berlingske, s. 15 (11.04.2018)

Institutionelle anliggender

Brexit udfordrer freden i Nordirland
I går for 20 år siden standsede en aftale mellem nordirske katolikker og protestanter den blodige konflikt. Det skriver Kristeligt Dagblad. Nu er der frygt for, at aftalen kan komme under store prøvelser på grund af Storbritanniens farvel til EU. Lige nu er Storbritanniens eneste landegrænse til EU grænsen mellem Nordirland og Irland, som er åben, men ved Brexit forvandles den til en af EU's ydre grænser. Nordirlands katolikker er modstandere af en lukket grænse med kontrol og politi, og hele grænsespørgsmålet er et af de store problemer i Brexit-processen. Mary Lou McDonald, leder af Sinn Fein, mener, at der bør holdes en folkeafstemning om, hvorvidt Nordirland skal være en del af Irland.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (11.04.2018)

Danmark mister en vigtig allieret
Mads Dagnis Jensen Lektor, Roskilde Universitet skriver i et debatindlæg på Altinget, at Storbritanniens udtrædelse af EU kommer til at få stor betydning for det daglige samarbejde både for Rådet, Parlamentet og Kommissionen. Han skriver blandt andet: ”Rådet består af medlemslandenes embedsmænd og ministre, der forhandler og vedtager ny lovgivning. Storbritannien stemmer normalt mest sammen med Sverige, Nederlandene og Danmark i Rådet. Historisk har Storbritannien været en stærk fortaler for det indre marked og kæmpet imod politisk integration i EU. Lande som Danmark og Sverige kommer derfor til at miste en vigtig allieret, når det gælder om at forme ny EU lovgivning på flere områder. […] For Danmark betyder Brexit, at vi må finde nye allierede i EU. De nye allierede skal hjælpe med at sikre, at EU ikke bevæger sig for meget i en mere føderal eller protektionistisk retning. Processen er allerede i gang, hvor blandt andet Udenrigsministeren har været i kontakt med repræsentanter fra lande i Central- og Østeuropa. Ligeledes skal eksisterende allierede som blandt andet Tyskland tilskyndes til at hjælpe med at forsvare det indre marked, som er af vital interesse for Danmark.” Også Rasmus Nordqvist (ALT) EU-ordfører skriver i et debatindlæg på Altinget om demokratiske forandringer i EU i kølvandet på Brexit. Han skriver: ”Og netop nu med Brexit står vi i en tid med et kæmpe forandringspotentiale i EU, som vi bør gribe. […] Det er afgørende, at vi får alle med, når vi skal løse store, transnationale udfordringer som den grønne omstilling, klimakrisen, asyl og migration, persondatabeskyttelse og skat af multinationale virksomheder. For hvis vi skal kunne styrke arbejdet, skal vi have alle med. Det betyder, at de tre EU-institutioner, Parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet, ikke bare skal inddrage de nationale parlamenter, men også tænke regionalt og lokal demokrati ind i arbejdet. For samarbejdet handler ikke om 28 (snart 27) lande, men om et fællesskab bestående af cirka 500 millioner borgere. Og hvis EU skal have opbakning fra dem, er der altså brug for forandring.”
Altinget (11.04.2018)

I misforstår betydningen af mine ord. Nationalismen har skabt nationalfølelsen
Hans Hauge, dr.phil., forfatter og tidligere lektor ved Aarhus Universitet, skriver i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad: ”MAN KAN BRUGE ordet "nationalisme" på to måder: som et ideologisk skældsord, hvormed man betegner sine højreorienterede, politiske fjender, og som et analytisk eller beskrivende begreb. Jeg bruger det på den sidste måde, men de to præster Sten Haarløv og Asger Baunsbak-Jensen tror, jeg bruger det på deres måde. De vil af en eller anden sentimental grund gerne bibeholde "nationalfølelsen". Kun skotske nationalister, der vil opløse Det Forenede Kongerige, er gode, mens ungarske nationalister, som vil bevare Ungarn, er onde. UK bør undermineres, men EU bevares. Et ords betydning er som bekendt dets brug, og ordet "nationalisme" bruges i dag i medierne som et skældsord i slægt med racisme og nazisme. Kun de færreste tør bruge ordet "fædrelandskærlighed". […] Nationalismen er forsøget på at få kultur og politik, ethnos og demos, nation og stat til at stemme mere eller mindre overens, sådan som det skete i Europa efter Anden Verdenskrig. […] Der er en bevægelse i EU, der går ud på at afvikle nationalstaten og erstatte den med et multikulturelt samfund. Den slags bevægelser findes ikke i Rusland, USA, Indien og Kina. Der er også en modbevægelse i Europa, som forsøger at bevare nationalstaten. Det er den, de to præster frygter. Disse to bevægelser har deres ophav i den europæiske, politiske filosofis dramatiske kamp mellem på den ene side abstrakte og universelle (Platon) og på den anden konkrete og nationale tænkemåder (Aristoteles og Cicero). Dette drama udspiller sig i dag i Europa. England har lykkeligvis valgt side.”
Kristeligt Dagblad, s. 9 (11.04.2018)

Nej tak til populisternes nemme EU-løsninger
Morten Løkkegard (V), medlem af Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg på Altinget: ”Udfordringerne for 28 nationer tilsammen er selvsagt større end for en nation alene, og svarene og løsningerne tilsvarende mere komplicerede og fyldt med de kompromisser, som er nødvendige og naturlige i forholdet mellem meget forskellige folkeslag og kulturer. EU-billedet står derfor sjældent skarpt - og enhver politikers ønskedrøm om klare svar og ligetil løsninger er og bliver en illusion. […] Kunsten er derfor at benytte en Brexit til at få skabt reformer, der er tilstrækkeligt klare og letforståelige - uden at slippe den gråmelerede virkelighed og de langtidsholdbare kompromisser. Ikke en nem opgave. Men det er nu i 2018, at det skal ske.”
Altinget (11.04.2018)

Svært at nå mål om at halvere trafikdrab i 2020
Flere af de landsdækkende aviser skriver i dag, at EU er på vej til at misse målet om at halvere antallet af trafikdrab på de europæiske veje fra 2010 til 2020. Det erkender EU's transportkommissær Violeta Bulc i forbindelse med offentliggørelsen af de foreløbige tal, skriver BT.
BT, s. 19; Berlingske, s. 6 ; Jyllands-Posten, s. 10 ; MX-MetroXpress, s. 2 (11.04.2018)

Interne anliggender

Dansk Folkeparti deler Viktor Orbans mærkesager
Søren Espersen, udenrigsordfører, Dansk Folkeparti, bliver i Politiken interviewet vedrørende Ungarns nyvlagte leder, Viktor Orban. Orban vandt i søndags sin tredje overbevisende valgsejr på stribe på grund af en kampegne, hvor Orban har lovet at beskytte Ungarn mod en sammensværgelse bestående af EU, finansmanden George Soros og indvandrere. Sørens Espersen deler Viktor Orbans mærkesager: “Når han forsvarer egne grænser og dermed Europas grænser, når han lægger en EU-skeptisk linje, og når han har tænkt sig at bevare Europa som et kristent kontinent, vil jeg ikke erklære mig uenig,” og han uddyber: “Jeg er ikke spor bekymret over udviklingen i Ungarn. Det er Ungarns valg. Det, jeg er bekymret over, er den måde, som EU vælger at adressere det her på. Lige så snart der kommer et signal fra Ungarn om, at man skal passe på med føderalismen, er svaret fra EU, at der skal strammes mere op, så skal de smides ud, så skal der tages penge fra dem.” Den eneste officielle reaktion fra EU-præsident Donald Tusk på valget i Ungarn har været et lykønskningsbrev med et ønske om, at Viktor Orban vil spille en ”konstruktiv rolle i forhold til at bevare sammenholdet i EU”.
Politiken, s. 5 (11.04.2018)

Klima

Bendt Bendtsen i opråb til regeringen: Få nu indhegnet ulvene
Bendt Bendtsen, nuværende medlem af Europa-Parlamentet for de Konservative, opfordrer til, at den danske regering går lige til grænsen af de regler, EU har sat for området. Det skriver Berlingske. Opfordringen fra Bendt Bendtsen kommer, efter at Projekt Ulvedialog i Vestjylland for en måned siden kom med en række konkrete råd til, hvordan man skal færdes og opføre sig, når der er ulve i ens lokalområde. EU-Kommissionen besluttede i 1992 at frede ulven, som en del af det såkaldte Habitatsdirektiv, der slog fast, at ulven er en truet dyreart, der skal nyde en særlig streng beskyttelse i hele dens naturlige leveområde. I januar sagde miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), at regeringen så på muligheden for at påvirke EU-Kommissionen i spørgsmålet om reguleringen af ulve. Det arbejde er stadig i gang, oplyser ministeren.
Berlingske, s. 19 (11.04.2018)

Retlige anliggender

Uber taber endnu en stor EU-sag
Børsen skriver i dag, at Uber tirsdag endnu engang tabte en stor sag ved EU-Domstolen. Denne gang tabte Uber en klage over en fransk lov, der forbyder kørselstjenesten at bruge chauffører uden lovpligtige tilladelser. En skelsættende EU-dom fastslog kort før jul, at Uber ikke er en digitalserviceformidler, men derimod et taxiselskab. Uber er derfor omfattet af EU-landenes nationale regler for hyrevogne, og Frankrig kan derfor gribe ind mod chauffører, der kører rundt med passagerer uden lovpligtige tilladelser, lyder det i den nye EU-dom.
Børsen, s. 26 (11.04.2018)

Sikkerhedspolitik

Fælles EU-militær er den sikreste vej til fred
Yuriy Valentine Jespersen, hovedbestyrelsesmedlem, Europæisk Ungdom, skriver i et debatindlæg på Altinget: ”I sit indlæg i Altinget af 4. april, udråber Lave K. Broch EU til at være en trussel for verdensfreden. Det skyldes tilsyneladende, at 25 ud af 27 EU-lande har tilsluttet sig Pesco-aftalen, som omhandler et udvidet forsvarssamarbejde. […] Om man så mener, at et fælles europæisk militær er ønskeligt eller ej, så gavner Pesco direkte medlemslandene, med eller uden yderligere militær overbygning. […] Ud over de økonomiske fordele ved Pesco, så er udbygningen af fælles europæisk militær kapabilitet et skridt mod et mere fredeligt - og sikkert - nærområde. […] Hvis formålet er fred, i verden og i vores nærområder, så har vi behov for et EU-militær, som kan stå på egne ben, med eller uden NATO.”
Altinget (11.04.2018)