Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 11. marts 2020
  • Repræsentationen i Danmark
  • 32 min læsetid

Onsdag den 11. marts

Tophistorier

EU vil kompensere corona-ramte firmaer
Børsen og Jyllands-Posten skriver, at EU-Kommissionen tirsdag meldte ud, at den var parat til at se på økonomisk godtgørelse til virksomheder, der er ramt af udbruddet af coronavirus. Berlingske skriver, at EU-kommissær Margrethe Vestager på et pressemøde tirsdag i Bruxelles sagde: ”EU-Kommissionen er klar til at diskutere mulig støtte, der skal kompensere virksomheder for de skader, som Covid-19 kan forårsage.” Vestager nævner Italien som et EU-land, der kan have brug for at få yderligere økonomisk hjælp. Information skriver, at ifølge professor i økonomi, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, er det er en god idé at lave en koordineret indsats på europæisk plan, hvis virussen sætter sig dybt i dansk økonomi, har den det med stor sandsynlighed også gjort det i de omkringliggende lande. Det kunne finanspolitisk for eksempel være, at alle EU-lande aftalte en koordineret lempelse med midlertidigt forøgede offentlige udgifter og lavere skatter. Jyllands-Posten skriver, at der bliver lige nu lanceret coronapakker vendt mod erhvervslivet i mange af de værst ramte lande. Men at de hjælpepakker slet ikke kan måle sig med det koordinerede tiltag, der i 2008 var med til at trække økonomien ud af finanskrisen. I EU arbejder man med at strikke en pakke sammen, der skal bøje reglerne for statsstøtte, så man kan yde mere støtte. I en kommentar i Politiken skriver erhvervskommentator, Leif Beck Fallesen, blandt andet: ”Coronakrisen kan blive lige så dyb som finanskrisen, men krisestyringen er langt bedre denne gang. […] Den forskel er, at regering, erhvervsliv og lønmodtagere et langt stykke af vejen enige om midlerne, at virksomhedernes vilkår skal forbedres så meget, som EU-reglerne tillader. I 2008 var der ingen effektiv krisestyring og ingen politisk enighed om at bruge store hamre.” Børsen skriver yderligere, at den franske præsident Emmanuel Macron som den første i EU-kredsen melder sig til at lade en lempelig finanspolitik spille en rolle for at bremse coronasmittens ødelæggende økonomiske konsekvenser. Det sker samtidig med, at USAs præsident Donald Trump tirsdag aften skulle præsentere en plan med økonomisk hjælp til blandt andet mindre virksomheder og lavtlønnede timelønsansatte til at klare sig igennem coronakrisen. EU-landene har siden finans- og gældskriserne været underlagt en fælles stram budgetdisciplin, der i praksis forhindrer underskudsfinansiering og har budgetbalance som det primære mål.
Berlingske, s. 9; Børsen, s. 23, 29; Jyllands-Posten, s. 6-7, 20; Information, s. 8-9; Politiken, s. 7 (11.03.2020)

Vestager vil tackle USA og Kina - og de indre barrierer
Tirsdag fremlagde EU-Kommissionen en ny industri-strategi. Det skriver flere aviser. Jyllands-Posten skriver, at den nye industripolitik skal ruste EU til digitale og klimamæssige udfordringer. Og at næstformand for EU-Kommissionen og konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, på forhånd har vundet en intern politisk sejr. Vestager står centralt i udarbejdelsen af EU's nye industripolitik og har kæmpet for at styrke virksomhedernes konkurrenceevne mere end at beskytte dem mod konkurrence. Strategien sigter på at sikre europæisk erhvervsliv konkurrenceevne. Et af de våben, som EU-Kommissionen har forventninger til, er en række såkaldte økosystemer for udfordrede brancher eller sektorer. Information skriver, at der i Kommissionens fremlagte forslag blandt andet indgår en handlingsplan for at styrke det indre marked. EU-Kommissionen har kortlagt barriererne på det indre marked forud for handlingsplanen. Børsen skriver, Margrethe Vestager og EU-Kommissionen kom med deres bud - i fire kapitler: En ny industristrategi, en strategi for små og mellemstore virksomheder samt en statusrapport og handlingsplan for det indre marked. Det betyder, at EU-Kommissionen med en pakke af forslag vil ruste EU's erhvervsliv til den grønne og digitale omstilling og den nye globale konkurrence. Vestager sagde: ”Den globale konkurrence, handelsstridigheder og protektionisme giver en fælles følelse af usikkerhed, og det er udfordrende for Europas industri.” Hun sagde yderligere: ” Det er sagt mange gange: Det indre marked er vores stolteste bedrift - og stadig hører vi fra 70 pct. af EU's virksomheder, at der ikke er tilstrækkelig integration. På tværs af Europa er der stadig barrierer.” Der er også forslag om at sikre lige adgang til offentlige udbud: Hvis amerikanske og kinesiske virksomheder får lov at byde i Europa, så skal EU's virksomheder også kunne byde i USA og Kina. På det på forhånd mest omstridte punkt om behovet for at lempe EU's konkurrenceregler nøjes Kommissionen med at konstatere, at man i øjeblikket er i gang med at evaluere reglerne - men sætter ingen dato på resultatet. Per Tejs Knudsen, administrerende direktør i it-virksomheden Cbrain, mener, at det er vigtigt at tackle ufine metoder og unfair konkurrence udefra - men mindst lige så vigtigt at tackle barriererne på EU's indre marked. Børsen skriver yderligere, at reaktionerne på EU-Kommissionens nye industristrategi er blandede hos det danske erhvervsliv. Både i Dansk Industri og Dansk Erhverv er EU-cheferne enige i, at der er brug for at gøre mere for at tackle unfair konkurrence udefra. Og de er begejstrede for Kommissionens intentioner om at fjerne barrierer og styrke integrationen på det indre marked. Men de er bekymrede, når det kommer til revision af konkurrencereglerne. Kommissionen har sat gang i en heftig debat mellem store lande som Tyskland og Frankrig, der vil åbne for flere fusioner og skabe europæiske giganter - og på den anden side en række mindre lande, der står vagt om konkurrencereglerne. Hamilton Heidemann, EU-chef i Dansk Erhverv, siger: ”Nu er briterne ude af EU, og det er klart, at Frankrig og andre forsøger at give den gas og lægge massivt pres på Kommissionen - mens en gruppe mindre lande forsøger at holde igen.” I DI siger EU-chef Anders Ladefoged: "Europas virksomheder møder nye udfordringer på de globale markeder. Som Von der Leyen har sagt, så skal EU være en global spiller - ikke bare et sted, hvor andre spiller. Det er vi helt enige i.” I en analyse i Børsen skrives der blandt andet: ”Der mangler ikke fine ord og løfter i den nye pakke af industri- og erhvervstiltag fra EU-Kommissionen. Som avisen Financial Times og andre har bemærket, så er der tale om EU's sjette industristrategi i nyere tid og den anden på mindre end tre år. Mange af forslagene har været luftet før. Kommissionens danske næstformand, Margrethe Vestager, og den franske kommissær for indre marked, Thierry Breton, joker da også selv med, at ideen om en fælles industristrategi ikke just er ny. […] Kommissionen håber, at ambitionen om den dobbelte omstilling - til en klimaneutral og digitaliseret europæisk økonomi - vil hjælpe med at fokusere og forene EU-landene om det fælles mål. […] Problemet er bare, at den nye plan også har åbnet for en krig om konkurrencereglerne, som kan komme til at skygge for alle de andre ambitioner. Med briterne ude af ligningen gør Frankrig og Tyskland et forsøg på at trække i deres retning og give plads til megafusioner som den mellem Siemens og Alstom, der blev blokeret i fjor. Krigen med Vestager i en hovedrolle kan blive afgørende for hele det indre markeds fremtid.”
Børsen, s. 20-21; Information, s. 11; Jyllands-Posten, s. 13 (11.03.2020)

Endnu mere negative renter? ECBs Lagarde kan overraske i morgen
Berlingske og Jyllands-Posten skriver i dagens aviser, at Den Europæiske Centralbank afholder møde torsdag. I en analyse i Berlingske skriver avisens økonomiske redaktør blandt andet: ”Den Europæiske Centralbank holder møde torsdag, og de fleste regner med endnu en rentenedsættelse. Men endnu mere negative renter vil ikke hjælpe på økonomien. ECB vil nok snarere træde i karakter som bankernes bank og komme med nye tiltag for at hjælpe coronaramte virksomheder. […] ECB har indført ordninger, der delvist kompenserer bankerne for omkostningerne ved negative renter, men spørgsmålet er, om endnu mere negative renter - og dermed et signal til bankerne om, at der ikke er bund under renterne - endegyldigt vil føre til introduktionen af negative renter på private kunders indlån. […] ECB har virkelig muligheder for at overraske med kreative tiltag på dette område. […] ECB fører tilsyn med de store europæiske banker og har derigennem en vigtig rolle i forhold til bankernes udlånspolitik. Det vil sige, at ECB har mulighed for at sende et signal om, at bankerne godt må være fleksible i håndteringen af virksomheder, der oplever midlertidige likviditetsproblemer - uden at ECB kommer løbende med baseballbattet. Disse tiltag er tilsammen ikke så sexede i overskriftform, men vil have en stor betydning for især italiensk økonomi og ikke mindst myndighedernes muligheder for at håndtere coronakrisen. Dermed får ECBs chef, Christine Lagarde, mulighed for at sende et stærkt europæisk signal. Det er nok også noget, der vil blive taget vel imod i Rom, hvor højrepopulisten Matteo Salvini allerede har klaget over den manglende solidaritet fra de andre EU-lande.” Børsen skriver, at Christine Lagarde skal fortælle omverdenen, hvad ECB gør for at afbøde de økonomiske skadevirkninger af coronakrisen. Hendes præsentation af Styrelsesrådets beslutninger, hendes ord og selv betoningen af dem vil styre den korte udvikling på de volatile og nervøse finansmarkeder. På forhånd er der blandt iagttagerne betydelig tvivl om, hvad ECB og Lagarde vil komme med. Og især hvilken effekt det kan have på økonomier, der er ramt af en sjælden kombination af udbuds- og efterspørgselschok. Information skriver, at som kaosteoriens 'sommerfugleeffekt' - 'en sommerfugls flagren i Beijing ændrer stormfronterne i New York' - forplanter epidemien sig hastigt og globalt. Og i de seneste døgn har den forplantet sig til den globale økonomi som en krise, der skaber panik på aktiemarkederne, udløser priskrig blandt oliestater og truer med at trække realøkonomien ned i fornyet recession. Mens hårdt trængte virksomheder fortvivlet råber om hjælp, leder verdens regeringer febrilsk i værktøjskasserne efter noget at vaccinere økonomien med. Financial Times har samlet viden om allerede tilgængelige eller bebudede vækstprognoser fra de store finansinstitutioner og fortæller om en forventet vækst i de store i-lande på kun 0,8 procent i 2020. Allerede sidste kvartal 2019 oplevede Japan en negativ vækstrate på 7,1 procent og siges nu at være i recession, mens EU angiveligt er tæt på. Kinas økonomiske vækst spås dæmpet til 4,7 procent, mens verdensøkonomien ventes at vokse med blot 2,3 procent. Børsen skriver, at den Danske Banks cheføkonom Las Olsen, mener, at coronavirussen kommer til at gøre så ondt på den danske økonomi, at regeringen allerede nu bør lempe finanspolitikken. Lars Olsen siger: ”Vi har fået et ordentligt chok. Når vi ikke får den lempede pengepolitik, man normalt ville få i sådan en situation, fordi renten i Den Europæiske Centralbank allerede er negativ, virker det som en god idé at lempe finanspolitikken.”
Berlingske, s. 8, 12; Børsen, s. 7, 23; Information, s. 6-7; Jyllands-Posten, s. 20 (11.03.2020)

Prioritede historier

Kritikken tager til af græsk behandling af migranter
Kristeligt Dagblad skriver, at EU's præsident, Charles Michel, og EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, mandag aften gjorde det klart for Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, at hans magtposition ikke er nær så solid, som den tyrkiske præsident måske troede. Dermed vandt EU styrkeprøven med Tyrkiet, men de to parter er gensidigt afhængige af hinanden, og Tyrkiet vil stadig genforhandle flygtningeaftalen fra 2016. Men magtkampen mellem EU og Tyrkiet er langtfra slut. Erdogan er stadig dybt utilfreds med EU's efterlevelse af den aftale, som EU indgik med ham i 2016 for at sætte en stopper for flygtningekrisen, hvor op imod en million flygtninge året forinden havde nået Europa via Tyrkiet. En aftale, som ifølge von der Leyen fortsat er gyldig. Selvom Charles Michel efter mødet erklærede, at ”Tyrkiet og EU skal arbejde hen imod fuld respekt for aftalen”, vil nogle af aftalens bestemmelser sætte EU-landene i betydelig forlegenhed. Det gælder ikke mindst løftet om, at EU vil lempe visumreglerne for tyrkernes indrejse til Europa som modydelse for, at Tyrkiet forhindrer asylsøgere i at nå Europa. Det mener Jean Marcou, professor i international politik med speciale i Tyrkiet ved IEP, instituttet for statskundskab i franske Grenoble. Marcou siger: ”EU og Tyrkiet befinder sig i et gensidigt afhængighedsforhold. Erdogan har brug for sit NATO-medlemskab og sin tilknytning til Europa i det diplomatiske spil, han driver med Rusland i Syrien. Og det er et tveægget sværd at åbne grænserne, for det kan tiltrække endnu flere flygtninge til Tyrkiet. Men omvendt har Europa brug for Tyrkiet til at holde flygtningene tilbage og har derfor en stærk interesse i, at flygtningeaftalen fra 2016 fungerer.” Jyllands-Posten skriver, at kritikken af Grækenland lyder, at deres asylstop er et brud på internationale forpligtelser og i strid med EU-lov. Samtidig vil EU ikke forholde sig til suspensionen af asyl, der har ført til internering af 451 migranter i bugen af et krigsskib på Lesbos. Bill Frelick, direktør i menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch, udtaler i en ny rapport: ”Grækenland bør omgående forlade denne grusomme politik, begynde at modtage disse mennesker ordentligt under sikre og anstændige betingelser og tillade dem at indgive deres asylansøgninger.” Reaktionen fra FN's Flygtningeorganisation, UNHCR, har været direkte. I en skriftlig udtalelse fra UNHCR hedder det: ”Hverken Flygtningekonventionen fra 1951 eller EU's flygtningelovgivning giver noget lovligt grundlag for suspensionen,”og der tilføjes, at Grækenland ”ikke kan suspendere den internationalt anerkendte ret til at søge asyl og princippet om non-refoulement (om ikke at sende mennesker tilbage til et sted, hvor de er truet, red.), der også er understreget i EU-retten.” Human Rights Watch er på linje. De mener, at ”Grækenland har ret til at kontrollere sin grænse og håndtere alle krydsninger ind i landet. Ikke desto mindre garanterer Menneskerettighedserklæringen og EU's charter om grundlæggende rettigheder retten til at søge asyl. At benægte mennesker muligheden for at søge asyl er inhumant og ulovligt.” EU-Kommissionen ønsker ikke at tage stilling til den græske suspension af asylretten. En talsmand sagde i sidste uge, da han blev spurgt om den græske suspension er i overensstemmelse med EU's lovgivning: ”Kommissionen er ikke en domstol og har ikke autoritet til at have en definitiv juridisk mening.” EU har foreløbig besluttet at sende flere vagter fra grænsetjenesten Frontex til Grækenland og hjælpe med at håndtere asylansøgninger. Tyskland, Frankrig, Portugal, Luxembourg og Finland har desuden givet tilsagn om at tage imod uledsagede børn fra de græske øer. EU-formand Charles Michel mødtes mandag aften med Tyrkiets præsident Recep Erdogan for at drøfte situationen. Parterne enedes ifølge Michel om i detaljer at gennemgå den migrationsaftale, de indgik i 2016, hvor EU betaler 6 milliarder euro til gengæld for, at Tyrkiet holder migranter væk fra grænsen til EU. Tyrkiet er imidlertid ikke tilfreds med udmøntningen af pengene, ligesom Erdogan ønsker sig større europæisk støtte i konflikten i Syrien. Tirsdag diskuterede Europa-Parlamentet udviklingen, og de græske myndigheders ageren fik hårde ord med på vejen. Det samme gjorde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fordi hun under et besøg på den græsk-tyrkiske grænse i sidste uge ”takkede Grækenland for at være Europas skjold.” Lederen af den socialdemokratiske gruppe, Iratxe Garcia Perez, sagde: ”Grækenland har ret til at kontrollere sin grænse. Men den type kontrol er nødt til at være baseret på international lov. Vi taler om sårbare menneskers liv. Og det skjold, von der Leyen taler om, har suspenderet asylretten. Det betyder, at EU-Kommissionen nu ignorerer international humanitær lovgivning.”
Jyllands-Posten, s. 12-13; Kristeligt Dagblad, s. 5 (11.03.2020)

Vi burde have lukket for Norditalien tidligere
Flere aviser skriver i dag om corona-udbruddet i Italien. Børsen skriver, at Italien på grund af corona griber til de mest omfattende forbud mod rejser og ophold i det offentlige rum siden Anden Verdenskrig. Hele Italien med godt 60 millioner mennesker i EU's tredjestørste økonomi er sat i karantæne. Italiens premierminister, Giuseppe Conte, forklarer sin befolkning med låneord fra Storbritannien under Anden Verdenskrig, at det er "vores mørkeste time” og understreger, at "vi er tvunget til at pålægge befolkningen ofre.” Det helt afgørende for både coronasmitten og de økonomiske følgevirkninger er, hvornår andre EU-lande må tage tilsvarende skridt. En række eksperter peger på, at det kun er et spørgsmål om få dage, måske en til to uger, for coronasmitten vokser eksponentielt som i Italien. Andreas Steno Larsen, strateg, Nordea, siger: ”Der bliver mærkbare økonomiske efterspørgselskonsekvenser, og det er dem, markederne reagerer på. Der er fortsat ikke mange tegn på, at situationen er under kontrol i hverken EU eller USA. Markedet vil lede efter disse tegn, før roen indfinder sig.” Kristeligt Dagblad skriver, at Italien på mange måder har vist, hvad man ikke skal gøre for at stoppe en dødelig virus, der ikke kender grænser. Coronavirussen vil med garanti give et farligt fald i væksten og sikkert sende Italien tilbage i recession. Så samtidig med, at lægerne slås for italienske liv, er landets økonomi igen på vej ud i en finansiel nedtur, som vil kræve massiv hjælp fra resten af EU, som i går roste landets ”modige” tiltag. Politiken skriver, at situationen i Italien er kritisk, og tirsdag satte landet dyster rekord med 168 dødsfald. Giuseppe Conte omdannede mandag aften hele Italien til én stor karantænezone, og landet er nu i en undtagelsestilstand, hvis lige ikke er set i nyere italiensk historie. Politiken skriver yderligere, at Sundhedsstyrelsen nu vurderer, at der vil ske ”udbredt smittespredning” i det danske samfund, ligesom EU's sundhedsmyndighed vurderer, at der er høj risiko for, at vi overalt i EU, herunder i Danmark, vil se smittekæder som dem i Norditalien, hvor over 630 mennesker tirsdag aften havde mistet livet til den nye coronavirus. Berlingske skriver, at kritikken fra tidligere chef for Statens Serum Institut, Nils Strandberg Pedersen, lyder, at EU og Danmark allerede den 25. februar skulle have reageret over for den allerede på det tidspunkt indlysende smittetrussel fra Norditalien. Pedersen understreger også, at Danmark næppe ville have kunnet indføre skrappe restriktioner over for Norditalien uden forudgående EU-godkendelse. Han retter også en del af sin kritik mod den langsommelige isolering af Norditalien mod EU. Han siger: ”EU har i mine øjne svigtet her og ikke evnet at træde i tilstrækkelig karakter.” Han henviser til en form for europæisk handlingslammelse over for virusspredningen. EU har imidlertid begrænsede muskler med hensyn til at lukke grænser inden for Schengen-samarbejdet. Ifølge en EU-beslutning fra 2013 om ”alvorlige grænseoverskridende trusler mod sundhed” bør EU-lande ”informere og konsultere” både hinanden og EU-Kommissionen før grænselukninger eller andre voldsomme inddæmmende tiltag, der kan ramme den frie bevægelighed. EU’s statsledere holdt tirsdag aften videokonference om tiltag mod den dramatiske udvikling i Europa. Det skete ifølge Politico blandt andet på baggrund af en foreløbig forgæves italiensk appel til Bruxelles om beskyttelsesdragter og medicinsk udstyr til de ekstremt hårdt pressede hospitaler i Norditalien. Politiken skriver, at verdenssundhedsorganisationen WHO har skabt forvirring om, hvor farlig covid-19 egentlig er. Men WHO har ikke opjusteret dødeligheden, hvis du skulle blive smittet og syg. B.T. skriver, at virolog Allan Randrup Thomsen undrer sig over den høje dødelighed i Italien. Han har tre bud på, hvorfor det ser ud, som det gør. Den italienske regering barsler med en kriseplan på 7,5 milliarder euro. Den skal især gå til erhverv, der savner indtægter fra turister.
Berlingske, s. 10; B.T., s. 8; Børsen, s. 22; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 1-2, 6 (11.03.2020)

Høj CO2-afgift er nødvendig
Flere aviser skriver i dagens aviser om Klimarådet. Berlingske skriver, at der ifølge Klimarådet ingen vej er uden om fangst og lagring af CO2. I Klimarådet nye og opsigtsvækkende rapport er det netop indfangning og dernæst lagring af CO2 gassen, der er afgørende for at nå 70 procentmålet. På verdensplan foregår fangst og lagring endnu kun i beskeden skala, herunder i CO2. Og det til trods for, at både Danmark og EU har et mål om at opnå klimaneutralitet i 2050 - det vil sige balance mellem udledninger og optagelse af drivhusgasser. EU har imidlertid lanceret et støtteprogram til ti milliarder euro, der blandt andet har fokus på fremme af fangst og lagring af drivhusgassen.<br /> Berlingske skriver yderligere, at forslaget om at indføre en rekordhøj afgift på CO2-udledning har fået erhvervslivet op af stolene. Klimarådets formand, professor Peter Møllgaard, svarer til spørgsmålet om han er enig i, at et system med et bundfradrag, som Klimarådet foreslår, næppe slipper gennem EUs skrappe krav om at undgå statsstøtte: ”Det ved vi først, når vi har en konkret model, som EU kan tage stilling til. Men vi har faktisk allerede en bundfradragsmodel for de virksomheder, som betaler dansk CO2-afgift og ikke er omfattet af EU’s kvotesystem, som også fungerer på den måde, vi foreslår, og de er godkendt af EU.” Møllgaard siger yderligere: ”Der er også andre lande, herunder Holland, som er langt med noget tilsvarende, som det, vi kigger på. Så der er andre lande, vi kan læne os op ad, og som vi måske kan undersøge EUs holdning sammen med.” Hvis Klimarådets CO2 afgift bliver en realitet, kan det få cementproducenten Aalborg Portland til at flytte produktionen ud af Danmark. Det skriver Jyllands-Posten. Aalborg Portland er aktuelt på EU's Carbon Leakage List, som tildeler gratis CO2-kvoter til virksomheder i brancher, hvor der er stor risiko for, at skrappe klimapolitikker får dem til at flytte deres produktion til lande med mere lempelige regler. Aalborg Portland betaler dog allerede en større sum om året til CO2-kvoter, og selskabet forventer kvoteudgifter på mindst 100 mio. kr. om året fra 2021.
Berlingske, s. 10, 14; Jyllands-Posten, s. 4 (11.03.2020)

Europa forbereder sig på en lang epidemi
Flere aviser skriver i dag om coronavirussen, der spreder sig på tværs af Europa. Kristeligt Dagblad skriver, at coronavirussen har fået godt fat i Europa, og på tværs af kontinentet indføres stramninger, begrænsninger og påbud. Smitten skal stoppes - eller som minimum forsinkes - efter at alle EU-lande nu har bekræftet tilfælde af virussen. Politiken skriver, at EU koordinerer og deler viden, men at landene har forskellige tilgange til coronavirussen. EU-Kommissionens rolle i bekæmpelsen af epidemier som coronavirus er generelt primært koordinerende, så medlemslandenes ikke egenrådigt træffer eller undlader at træffe foranstaltninger, der undergraver de fælles bestræbelser på at bekæmpe udbruddet. Ud over de eksisterende agenturer, der er involveret i arbejdet, har EU-Kommissionen nedsat et hold med fem kommissærer, der skal koordinere arbejdet med krisestyring, sundhedsindsatser, økonomi og grænserelaterede spørgsmål. EU-Kommissionen har desuden afsat 47,5 millioner euro, godt 350 millioner kroner, til at understøtte 17 forskningsprojekter, der blandt andet skal udvikle vaccine, behandlings- og testmetoder. Hovedansvaret for indsatsen ligger i medlemslandene, og regeringernes tilgange er ganske forskellige. Jyllands-Posten skriver, at den paneuropæiske krise tirsdag aften resulterede i et ekstraordinært EU-topmøde, der højst usædvanligt blev gennemført som videokonference mellem de 27 hovedstæder. I en skriftlig udtalelse fra statsminister Mette Frederiksen lød det efter mødet: ”Vi er i dag blevet enige om at styrke koordineringen og erfaringsudvekslingen. Om at arbejde sammen om at sikre, at der ikke opstår mangel på medicinsk udstyr, og om vigtigheden af at forske i en vaccine. Vi er enige om at støtte vores hjemlige økonomier. Og så er det jo vigtigt, at vi gør, hvad vi kan, for at vi ikke er med til at sprede virussen, når vores borgere rejser mellem landene i Europa.” Politiken skriver, at formand for Det Europæiske Råd, Charles Michel på, et pressemøde fortalte at indsatsen i EU kan opsummeres i 4 prioriteter: Begrænse smitten, forebygge mangel på medicinsk udstyr, understøtte forskning samt tackle økonomiske og sociale konsekvenser.
Kristeligt Dagblad, 5; Jyllands-Posten, s. 11; Politiken, s. 4 (11.03.2020)

Institutionelle anliggender

EU vil stoppe passagerløse flyvninger
Berlingske og B.T. skriver, at EU-Kommissionen vil stoppe flyvninger med rutefly uden passagerer. Luftfartsmyndigheder har de seneste dage bekræftet, at selskaber vælger at gennemføre flyvninger uden passagerer, da det er påkrævet for at fastholde de lette- og landingstider, som flyselskaberne har i lufthavnene. ”Vi vil gøre det lettere for flyselskaber at bevare deres slots (tider til at lande og lette, red.), også selv om de ikke gennemfører flyvninger som følge af den aftagende trafik,” siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen på et pressemøde. Ifølge Niels Smedegaard, bestyrelsesformand i Norwegian, balancerer Norwegian og resten af den europæiske luftfartsindustri på kanten af en katastrofe. "Når sådan noget sker, er der en række ting, man bør kigge på, både i forhold til det nationale og på EU-siden. Man kunne f.eks. kigge på paragraf EF 261, hvor vi skal betale kompensation til rejsende for forsinkelser,” siger Smedegaard ifølge Børsen.
Berlingske, s. 9; B.T., s. 7; Børsen, s. 12 (11.03.2020)

EU-Parlamentet aflyser aktiviteter af frygt for smitte
Tirsdag besluttede Europa-Parlamentets formandskab at aflyse alle aktiviteter den kommende uge af frygt for coronasmitte. EU-Parlamentets næstformand Katarina Barley understreger, at beslutningen er taget efter et forsigtighedsprincip, så EU-Parlamentet stadig kan være i stand til at udøve sine centrale funktioner. ”For at beskytte den offentlige sundhed i en situation med corona har vi valgt at udarbejde en ny kalender for parlamentet,” siger hun. Europa-Parlamentets formand, David Sassoli, meddelte tirsdag, at han er gået i frivillig isolation på grund af coronavirus, fordi han har været i Italien i weekenden.
Berlingske, s. 9 (11.03.2020)

Her er EU's demokratiske værdier under pres
I et debatindlæg på Altinget skriver Stine Bosse, formand for Europabevægelsen, og Tina Krce, ambassadør for Kroatien i Danmark, blandt andet: ”Vores europæiske demokrati er helt unikt. Det er det, fordi det kompromisløst er baseret på solidaritet, retfærdighed og frihed. […] Sandheden er dog, at vores europæiske demokrati ikke skal tages for givet. I dette indlæg vil vi anskue udfordringerne med de europæiske demokratiske værdier fra et globalt perspektiv, et syd- og østeuropæisk perspektiv og fra et indre perspektiv. […] Vi ligger i konstant konkurrence med andre styreformer. Disse alternativer til det europæiske demokrati er på ingen måde bedre eller mere ønskværdige end demokratiet - der er intet alternativ til demokrati. […] Den bedste måde, hvorpå vi kan bevare vores indflydelse i verden, er at blive ved med at styrke det europæiske projekt, at udvide EU - hvis muligt - og bevise vores samarbejdes overlegenhed, når det gælder vækst, stabilitet og muligheder.”
Altinget (11.03.2020)

Her er de vigtigste pointer fra EU's Afrika-planer
Mandag præsenterede EU-Kommissionen de indledende planer for en ny strategi for og med Afrika. Det skriver Altinget. På et pressemøde sagde Jutta Urpilainen, kommissær for internationale partnerskaber: ”Det er tid til at skalere op og tage partnerskabet til et nyt niveau.” I samråd med afrikanske ledere er EU-Kommissionen kommet frem til fem kerneområder, som skal prioriteres i den kommende strategi.
Altinget (11.03.2020)

Klima

Vi skal genanvende 9 af 10 stykker affald
Politiken skriver i dagens avis, at regeringens klimapartnerskab for affald vil øge genanvendelsen endnu mere, end Klimarådet foreslår. Den ekstremt ambitiøse målsætning, som regeringens klimapartnerskab for affald præsenterer i dag onsdag, lyder, at ni ud af ti stykker affald skal genanvendes 2030. Camilla Haustrup Hermansen, daglig direktør for forretningsudvikling hos emballageproducenten Plus Pack, mener, at den måde, vi har indrettet vores affaldshåndtering på, er uhensigtsmæssig. I stedet skal vi genanvende affaldet og for klimaets skyld lade være med at brænde det af. Hermansen siger: ”Hvis ikke vi flytter os hurtigere, så når vi knap nok EU's målsætning om 60 procent genanvendelse af husholdningernes affald i 2030.”
Politiken, s. 8 (11.03.2020)

Landbrug

Fleksprocenter i EU's budget kan koste danske landmænd milliarder
I et debatindlæg på Altinget skriver Martin Merrild, formand, Landbrug & Fødevarer, blandt andet: ”I processen om EU-budgettet er den helt afgørende problematik at sikre, at grønthøsteren ikke kører ud over landbrugsbudgettet for at betale for Brexit og andre EU-ønsker. […] Uanset hvad der sker, frygter vi, at landbruget stadig bliver alt for hårdt ramt. Så længe resten af verden i modsætning til EU øger støtten til deres landbrug, vil det forvride markedet og koste os dyrt, hvis EU ensidigt kører grønthøsteren over den europæiske landbrugsstøtte. Vi må aldrig glemme, at fundamentet for europæisk landbrugspolitik er ensartede konkurrencevilkår inden for EU. Men EU's landbrugspolitik bevæger sig i retning af, at vi skal være på et åbent verdensmarked, hvor vi skal konkurrere med lande, der både arbejder med lavere omkostninger, massiv statsstøtte og helt andet niveau af regulering. […] Det gælder om at forhindre, at EU øger støtten til især de østeuropæiske lande, selvom omkostningerne er langt lavere i de lande. Det svarer til at mene, at SU'en skal være den samme i alle EU-lande, uanset hvad det koster at bo på et kollegium. […] Alt er stadig kastet op i luften og usikkert - og i betragtning af at mange landmænd snart kigger på budgetter for 2021, er det dybt urimeligt. Hvordan ville andre lønmodtagere mon have det, hvis de ikke vidste, om de næste år gik 200.000 kroner ned i løn eller ej?”
Altinget (11.03.2020)

Migration

Bent BIüdnikow Hvor er de handlekraftige ledere?
I Groft Sagt i Berlingske skriver Bent BIüdnikow: ”Der er ingen, som kan bebrejde folk, at de forsøger at komme til Europa fra elendigheden i Mellemøsten eller Afrika. Men man kan bebrejde de europæiske ledere, at de troede, at en aftale med Tyrkiets despot Erdogan ville forhindre tusindvis af flygtninge og immigranter i at komme til Europa. Jyllands-Postens Mikael Jalving siger det klart: ”Hvad EU betyder i grænsespørgsmålet er sniksnak og mere Mellemøsten på gader og stræder i de vesteuropæiske byer. Det samme gælder den aftale, som EU har lavet med den tyrkiske præsident, Erdogan. Den er så godt som intet værd. Især fordi EU eller NATO endnu ikke har truffet militære forholdsregler, der kan sikre kontinentet.” De europæiske ledere havde en forpligtelse til at sikre vore grænser. De undlod det og indgik en løs aftale med diktatoren. Hvad laver de europæiske ledere? Nåh jo, de skælder ud på Trump, bl.a. fordi han er ved at bygge en mur.
Berlingske, s. 28 (11.03.2020)

Retlige anliggender

Kvinders bidrag til dansk forskning er et kæmpe aktiv, der bør fremmes mest muligt
I et debatindlæg i Politiken skriver Peter Pagh, professor, dr.jur., og Hans Bonde, professor, dr.phil., blandt andet: ”I slutningen af 2019 bad regeringen Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) om at etablere et Inge Lehmann-program. […] Ifølge uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) skal programmet på 20 millioner kroner afhjælpe 'den skæve kønsfordeling', der er mest tydelig på professorniveau. […] Der er nu givet aktindsigt i ministeriets håndtering af sagen, hvorved programmets sigte og eventuelle juridiske betænkeligheder kan blotlægges. […] Ministeriets problem er, at det må erkende, at der ifølge gældende ret ikke må uddeles forskningsmidler baseret på køn. Dette fremgår af den eneste henvisning til en dom i akterne. Dommen er afsagt af EU-Domstolen i sagen C-407/98, den såkaldte Abrahamsson-sag. Ifølge akterne fra ministeriet omhandler denne dom ”foranstaltninger til fremme af kvinders adgang til stillinger inden for det offentlige i Sverige, herunder også i tilfælde, hvor ansøgeren ikke er lige så kvalificeret som de mandlige ansøgere. Sådanne foranstaltninger er ifølge dommen i strid med fællesskabsretten”. […] Regeringen har på forhånd sikret sig en dispensation fra ligebehandlingsloven. Men både denne lovgivning og EU's ligebehandlingsdirektiv fra 2006 tillader kun en sådan særbehandling, hvis sigtet er at ”gøre det lettere for det underrepræsenterede køn at udøve en erhvervsaktivitet eller at forebygge eller opveje ulemper i den erhvervsmæssige karriere.” […] Efter at have gennemgået de nye EU-domme, der er afsagt på området, kan vi ikke finde holdepunkt for, at senere domme rokker ved konklusionen i artiklen fra 2015 i Ugeskrift for Retsvæsen, og ministeriets akter tyder på, at man i ministeriet er enig i dette. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at ministeriet ikke belyser, hvordan Lehman-programmet i relation til ligestilling adskiller sig fra de tidligere ulovligt diskriminerende forskningsprogrammer, så der vil være tilstrækkelig sikkerhed for, at Lehman-programmet er foreneligt med kravene i ligebehandlingsdirektivet.
Politiken, s. 5 (11.03.2020)

Sager stoppes, før de når EU-domstol
I en kronik i Børsen skriver Martin André Dittmer, managing partner, Gorrissen Federspiel, og Sam MacMahon Baldwin, EU-advokat, blandt andet: ”16 år. Så længe hang sigtelsen om ulovlige spilannoncer over hovedet på Bent Falbert, inden anklageren droppede sagen i 2019. Det var nu ikke, fordi anklagemyndigheden pludselig forbarmede sig over den tidligere chefredaktør for Ekstra Bladet, men derimod fordi EU-Domstolen fandt, at det danske forbud mod spilannoncer var i strid med EU-reglerne. Anklagemyndigheden og Justitsministeriet havde ellers i årevis søgt at forhindre, at EU-Domstolen fik lejlighed til at se på sagen. Sagen er historisk, men ikke unik. […] EU-Kommissionen, der også mente, at de danske forbud var i strid med EU-reglerne. Efter en årelang kamp mellem den danske regering og Kommissionen, ophævede Folketinget Danske Spils monopol og indførte det åbne spilmarked, vi kender i dag. […] Efter EU-Domstolens udtalelse i sagen fandt de danske dommere, at forbuddet mod annoncering ganske rigtigt var i strid med EU-reglerne. […] Vi hilser derfor velkommen, om myndighederne i retssikkerhedens navn bliver bedre til at tåle, at EU-Domstolen går danske regler i bedene.”
Børsen, 5 (11.03.2020)

Sikkerhedspolitik

Det er både i EU’s og Storbritanniens interesse at indgå et effektivt sikkerhedspartnerskab
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Catharina Sørensen, vicedirektør, Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: ”No deal, small deal, big deal - på sikkerhedsområdet er der ingen økonomer til at sætte tal på konsekvenserne af diverse Brexit-scenarier. Det kan være en af grundene til, at der sjældent er debat om, hvad Storbritanniens EU-farvel betyder for sikkerheden. Men ligesom på handelsområdet er der i dag en voksende erkendelse af, at samarbejdet langtfra kommer til at fortsætte som hidtil. Og endda at Storbritannien måske er klar til at trække sig fra politiagenturet Europol og store migrations- og kriminalitetsdatabaser. […] Når det kommer til stykket, bliver det dog en vanskelig sag for David Frost at komme uden om, at briterne har klare interesser i et tæt og forpligtende sikkerhedssamarbejde. […] Det er således både i EU's og Storbritanniens interesse at indgå et effektivt sikkerhedspartnerskab. Men lige nu er der på papiret mest af alt udsigt til et spil kylling. Dermed er det på høje tid at justere fokus, så debatten om det fremtidige forhold ikke længere kun handler om økonomi og handel.”
Jyllands-Posten, s. 20 (11.03.2020)

Økonomi

Brud med retsstatsprincipper skal koste i EU-støtte
I et debatindlæg på Altinget skriver Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: ”En af de største politiske kampe i EU finder sted i disse måneder. Brydekampen mellem statslederne i EU handler om det flerårige budget, som sætter rammerne for det europæiske samarbejdes udgifter og indtægter. Men Kommissionen og flere medlemslande har tilføjet endnu et ømtåleligt tema til den allerede højspændte politiske diskussion: Muligheden for at tage EU-støtte fra lande, som ikke lever op til vores fælles regler for et demokratisk retssystem. […] Disse brud på grundlæggende demokratiske værdier i vores europæiske samarbejde er et stort problem. […] Når lande takker ja til at være med i klubben og drage nytte af alle fordelene - ja, så må man også overholde de fælles regler. Gør man ikke det, er fælleskabet i EU nødt til at sige fra. Undlader vi at handle nu, kan vi reelt ikke være sikre på, at disse lande implementerer de regler, vi vedtager i fællesskab. Der er tale om et tillidsbrud, hvor troen på hinanden internt i EU forsvinder, hvilket er katastrofalt for det europæiske samarbejde.”
Altinget (11.03.2020)

EU-budget punkterer visionen om et stærkt forsvar
I et debatindlæg på Altinget skriver Malthe Ancher-Jensen, projektmedarbejder, Tænketanken Europa, blandt andet: ”Sparekniven var hvæsset, da EU's stats- og regeringschefer for nylig mødtes i Bruxelles for at forhandle om EU's budget for 2021-2027. Udgangspunktet var Kommissionens udspil fra oktober 2019 på 1,11 procent af EU-landenes BNI, svarende til omkring 1.134 milliarder euro. Alle vidste dog, at budgettet skulle reduceres, inden der kunne findes et kompromis. […] Et af dem er sikkerhed og forsvar. Her havde Kommissionen lagt op til at bruge 24,3 milliarder euro over de næste syv år. Det er næsten en fordobling i forhold til nu. I det kompromisforslag, som rådsformand Charles Michel havde udarbejdet inden mødet, var posten til sikkerhed og forsvar barberet ned til 14,3 milliarder euro. Og under mødet cirkulerede et såkaldt teknisk papir, hvor posten var reduceret yderligere til 12,8 milliarder euro - altså næsten en halvering af Kommissionens oprindelige forslag. […] Hvor mange penge, der ender med at blive afsat til sikkerhed og forsvar, er fortsat usikkert, men i den gruppe af budgethøge, som Danmark tilhører sammen med Holland, Sverige og Østrig, er holdningen, at budgettet stadigvæk er for stort. Det er en alvorlig torn i øjet på Kommissionen og ikke mindst kommissionsformand Ursula von der Leyen, at sikkerhed og forsvar ser ud til at blive beskåret så betydeligt.”
Altinget (11.03.2020)

Svære forhandlinger om EU-penge til Grønland
Altinget skriver, at den danske regering gennem flere år har kæmpet for at de foreslåede ændringer i EU's tilskud til oversøiske lande territorier kun får begrænset eller ingen betydning for det grønlandske uddannelsessystem, som hvert år modtager knap 230 millioner kroner i EU-støtte. EU-Kommissionens budget for 2021-2027 lægger op til, at tilskud direkte til Grønland skal reduceres med 10 procent. Som kompensation skal Grønland have mulighed for at søge tilskud fra en række puljer, som er øremærket oversøiske lande og territorier. Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod siger: ”Regeringen er meget opmærksom på, at Grønlandsinstrumentet har stor vigtighed for Grønland. Det er derfor en prioritet for regeringen, at Grønland får et godt resultat i forhandlingerne om EU's flerårige finansielle ramme for 2021 - 2027. Det skal ske i tæt koordination og samarbejde med Naalakkersuisut (Grønlands selvstyre, red.). Forhandlingerne er dog svære.”
Altinget (11.03.2020)

Detaljer

Publikationsdato
11. marts 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark