Onsdag den 11. november

Tophistorier

EU's historiske genopretningspakke er en realitet. Hvis Viktor Orban vil
Flere af dagens aviser skriver, at det store syv-årige EU-budget er på plads og genopretningspakken en realitet. Politiken skriver, at det lykkedes EU-Parlamentet at få ekstra penge i EU-budgettet, men ikke så mange som ønsket. Samtidig kan Ungarns Victor Orban blokere for hjælp til nogle af de hårdest ramte coronalande. Det har taget sin tid at få budgettet på plads, da der har været store uenigheder. Men det endte med flere penge til budgettet, særligt rettet mod EU-programmer inden for klima, forskning og uddannelse. Parlamentet havde krævet 290 milliarder kroner ekstra i det 8.000 milliarder store budget, men fik kun 119 milliarder kroner. Der er dog stadig to brikker, der skal falde på plads. EU-Parlamentet skal stemme ja og det samme skal EU's stats- og regeringschefer. Ungarns premierminister Victor Orban truer dog med at sige nej. Det gør han på grund EU's nye retsstatsmekanisme, der kan straffe lande økonomisk, hvis de ikke overholder de demokratiske grundprincipper i unionen. Ungarns regering har de helt store skældsord fremme til at betegne retsstatsmekanismen. Regeringens talsmand, Zoltan Kovacs, siger, at EU er ved at fuldføre en plan, som finansmanden George Soros har udtænkt, og at "EU-Parlamentets liberale, pro-indvandrings flertal" er ude på at "afpresse" medlemslande til at rette ind. Til det siger Orbans konservative partifælle, EPP-gruppens formand i parlamentet, Manfred Weber: "Jeg tror ikke, at Viktor Orban kommer til at ændre beslutningen fra sidste uge." EU-Kommissionens budgetkommissær Johannes Hahns er mere direkte. "Den samlede pakke er helt overordnet meget favorabel for lande som Ungarn, og alle lande burde være glade for, at europæiske skatteyderes penge bliver beskyttet," siger han.

I Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten kan man i dag desuden læse, at en tredjedel af EU-budgettet for perioden 2021-27 fortsat går til landbruget og en anden tredjedel går til de såkaldte samhørighedsmidler, som skal hjælpe de fattigste områder i EU. Landbrugsbudgettet er blevet en smule mindre end tidligere, men ikke så meget som flere havde ønsket. Fremover skal pengene fordeles ud til landene og ikke som nu - direkte til landmanden. Der stilles også klimakrav, men kun for 20 procent af de 2.000 milliarder kroner, som landbruget får. Retsstatsprincipperne er også næsten blevet besluttet. Der mangler kun den endelige godkendelse, og så kan EU's Ministerråd, med kvalificeret flertal, straffe lande, der overtræder retsstatsprincipperne. EU har desuden etableret en genopretningsfond for at genrejse EU's økonomi efter coronakrisen. Fonden er på 750 milliarder euro, hvoraf 390 milliarder skal fordeles som tilskud til de hårdest ramte lande og sektorer, mens 360 milliarder euro bliver tilgængelige som lån. Fonden finansieres via fælles EU-lån på de finansielle markeder gennem udstedelse af obligationer.
Politiken, s. 8; Jyllands-Posten, s. 16; Berlingske, s. 18, 20 (11.11.2020)

Prioritede historier

Ny uro før sidste omgang om brexit
Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad skriver, at udfaldet af USA's præsidentvalg med Joe Biden som vinder, er en af de ting, som giver uro i forbindelse med briternes udtræden af EU og en handelsaftale, der endnu ikke er kommet på plads. Jyllands-Posten skriver, at Boris Johnson forleden havde et enormt nederlag, da Overhuset med 433 stemmer for og 165 imod stemte for at fjerne dele af den omstridte lovgivning, som regeringen fremlagde i september. Den lov giver den britiske regering ret til at bryde den såkaldte skilsmisseaftale med EU. I skilsmisseaftalen er det konkretiseret - for at sikre en fortsat åben grænse mellem Nordirland og Irland, og dermed mellem EU's indre marked og Det Forenede Kongerige - at parterne skal aftale, hvilke varer der frit kan sendes mellem Storbritannien og Nordirland. Forhandlingerne mellem EU og Storbritannien har i månedsvis kørt trægt, og i weekenden slog både Johnson og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen fast, at man fortsat står langt fra hinanden på helt afgørende punkter. En anden faktor i hele brexitspillet er valget af Joe Biden som amerikansk præsident Joe Biden, der har irske rødder. Han sagde under præsidentvalgkampen, at hvis Johnson holder fast i den omstridte lov, så kan briterne se endog meget langt efter en ny handelsaftale med USA, som der også forhandles om i øjeblikket.

Kristeligt Dagblad bringer en analyse skrevet af korrespondent Bjarne Nørum. Han skriver blandt andet: "Lykønskningen med valget til Joe Biden kom prompte fra den britiske premierminister, Boris Johnson, i lørdags. Men det betyder langtfra, at det såkaldte special relationship, det særlige forhold mellem USA og Storbritannien, er tilbage på sporet. Den kommende amerikanske præsident har været kritisk omkring Brexit. Han slår jævnligt på sine irske rødder og har gentagne gange gjort det klart, at udfaldet af Brexit ikke må underminere Langfredagsaftalen om fred i Nordirland. [...] På den anden side spiller den britiske regering ifølge mange højt spil med netop Langfredagsaftalen. Det blev understreget sent mandag aften i Overhuset, hvor et flertal afviste dele af et lovforslag, som skal skabe et indre britisk marked. [...] Men selvom Overhuset ændrede loven, så har regeringen sagt, at de ændringer fjernes igen ved tredjebehandlingen i Underhuset, hvor De Konservative har absolut flertal. Ifølge netavisen The Independent vil den britiske regering dermed ignorere de advarsler, som er kommet fra Joe Biden. [...] Kim Darroch var britisk ambassadør i Washington fra 2016 til 2019, og han forudser en svær start i samarbejdet, om end han hæfter sig ved, at Barack Obamas tidligere vicepræsident er en pragmatisk politiker."
Jyllands-Posten, s. 16-17; Kristeligt Dagblad, s. 5 (11.11.2020)

Margrethe Vestager og EU vil rejse sag mod Amazon
I dagens aviser kan man flere steder læse, at EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager vil rejse sag mod den amerikanske detailhandelsgigant Amazon. Ifølge Jyllands-Posten skrev Vestager forleden på Twitter: "Vi er kommet til den umiddelbare konklusion, at Amazon ulovligt har misbrugt sin dominerende position som serviceudbyder og markedsplads for køb og salg. Amazon kan have brugt købs- og salgsdata i stor skala til at konkurrere mod mindre salgsvirksomheder på samme platform, som de selv agerer på." Ifølge oplysninger, som mediet Financial Times bragte på baggrund af anonyme kilder med kendskab til sagen tidligere, stemmer det overens med Vestagers tweet. EU-Kommissionen meddelte allerede sidste år, at man indledte en officiel konkurrenceretlig undersøgelse af Amazon med det formål at granske, om den amerikanske nethandelsplatform havde overskredet konkurrencereglerne. "Vi er nødt til at sikre, at store nethandelsplatforme ikke eliminerer kundernes fordele via unfair konkurrenceadfærd. Derfor har jeg besluttet, at undersøge Amazons forretningsmodel og dobbeltrolle som handelsplatform og detailhandler meget grundigt," sagde Vestager dengang.

Information og Børsen skriver, EU-Kommissionen retter anklage mod Amazon om en særlig dobbeltrolle, der kan skade konkurrencen. Sagen går på, at Amazon udbyder en platform, hvor andre forhandlere kan sælge varer. Samtidig sælger Amazon sine egne produkter på denne platform i konkurrence med de andre forhandlere. Den amerikanske virksomhed har en "ikke offentligt tilgængelig" viden om disse forhandlere, som må dele data med Amazon og får dermed en fordel. Tirsdag sendte EU-Kommissionen et indsigelsesbrev på baggrund af EU-traktatens artikel 102 om misbrug af en dominerende position på markedet.

Politiken bringer et debatindlæg skrevet af Lisbeth Bech-Nielsen, Carl Valentin, og Karsten Hønge, henholdsvis erhvervsordfører, skatteordfører og beskæftigelsesordfører for SF. De skriver blandt andet: "Amazon har netop lanceret sin svenske hjemmeside. Dermed er internetgiganten et skridt tættere på et dansk indtog. [...] Det er intet problem i sig selv med øget tilstedeværelse på det danske marked for internethandel. Men foregår det ureguleret, vil Amazon kvæle en stor del af konkurrencen og give alvorlige problemer for både virksomheder, medarbejdere og fagforeninger. [...] For netop konkurrenterne tromles over i både USA og Tyskland, som er de to største markeder for Amazon, hvor man har tæt på monopolstørrelse som platform for køb og salg af varer. Derfor skal EU til at tage metoderne og konstruktionen alvorligt. De skal sørge for, at Amazon ikke udnytter den enorme viden om data og kunder til at underbyde og udplacere med kopiprodukter. [...] Vi må ikke lave samme fejl, som under finanskrisen og lade internetgiganterne styre både demokrati og marked, fordi de har opnået en status af too big to tax - ligesom nogle banker dengang var too big to fail. Ingen er too big to tax."
Jyllands-Posten, s. 13; Information, s. 11; Børsen, s. 20; Politiken, s. 16-17 (11.11.2020)

Finansielle anliggender

Vaccinehåb gav styrke til britiske pund
Børsen skriver, at oplysning om positive testresultater fra medicinalselskaberne Pfizer og Biontech tirsdag styrkede det britiske pund. "En vaccine vil betyde den største forskel for de lande, der har været mest belastet. Især dem med en stor servicesektor som Storbritannien," siger Stephen Innes, global chef i Axi. Desuden mener man, at valutamarkedet samtidig tror på, at Storbritannien vil formå at få en brexitaftale med EU. Mandag udtalte den britiske finansminister, Rishi Sunak, at Storbritannien og EU har gjort signifikante fremskridt i samtaler om en handelsaftale efter brexit ved årsskiftet.
Børsen, s. 36 (11.11.2020)

Virksomheder går glip af finansiering
Børsen bringer en kronik skrevet af Charlotte Nørgaard Langer, konsulent i Keystones, og Frederik Ploug Søgaard, partner i Keystones. De skriver blandt andet: "I Danmark er investering i startups dog forbeholdt statslige instanser, professionelle investorer samt små lukkede grupper af business angels og succesfulde erhvervsfolk. Dette er modsat mange andre EU-lande, hvor vilkårene for finansiering af iværksættere er langt bedre. Især ved den alternative finansieringsform equity crowdfunding halter Danmark langt bagefter. Equity crowdfunding gør det muligt for “almindelige” mennesker at investere i unoterede vækstvirksomheder - men eksisterer ikke i Danmark grundet en stopklods i den danske selskabslovgivning. Imens høster en stribe EU-lande disse år store fordele ved at give gode rammevilkår for equity crowdfunding. [...] I sidste ende hæmmer det udviklingen af erhvervslivets smv-underskov, og dermed samfundsøkonomisk vækst og nye arbejdspladser. Skal Danmark med på bølgen, må politikerne reagere nu: EU har netop vedtaget en ny crowdfunding-forordning, som aktivt opfordrer til udbredelsen af equity crowdfunding. Nye EU-regler I EU er der bred anerkendelse af, at alternative finansielle serviceydelser er kommet for at blive og vil spille en vigtig rolle i fremtidens økonomi."
Børsen, s. 6 (11.11.2020)

Institutionelle anliggender

Aaja Chemnitz med seks forslag: Sådan kan EU hjælpe Arktis
Aaja Chemnitz Larsen (Inuit Ataqatigiit), medlem af Folketinget, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Mens vi i Kongeriget skriver på en ny strategi for Arktis, har EU som så mange andre igangsat revisionen af sin politik for regionen. [...] Opmærksomheden og den øgede aktivitet i Arktis, herunder særligt Grønland, bevirker, at alverdens lande må støve deres Arktis-strategier af. Forny, forfine og forbedre. [...] For det første: militær oprustning. Så kort kan det siges. Det er den klassiske oprustningstango, der udspiller sig - USA på den ene side, Rusland på den anden. Og midt imellem Grønland, der ønsker at forblive et lavspændingsområde. [...] For det andet: øget indsats i forhold til klima og miljø. Mens klimaforandringerne forårsager temperaturstigninger dobbelt så hurtigt i Arktis sammenlignet med det globale gennemsnit, strømmer mikroplast til vores have og udgør en trussel for skrøbelige miljøer, dyr og mennesker, herunder Grønlands ubetinget største eksportvare fisk og rejer. [...] Vi opfordrer EU til at promovere entreprenørskab, innovation og økonomisk vækst, for eksempel ved at optimere Grønlands samhandel med og eksport til EU, blandt andet af bæredygtige varer som sælskind. [...] Sidst men ikke mindst foreslår vi, at EU styrker sit samarbejde med den stående komité for arktiske parlamentarikere (SCPAR) med særligt henblik på at styrke oprindelige folks rettigheder, forbedre den digitale infrastruktur i Arktis, samt investere i fælles løsninger og forskning, der skal adressere klimaforandringer i Arktis."
Altinget (11.11.2020)

Cheføkonom: "2021 kan blive et godt år for Europa"
Jyllands-Posten bringer et interview med Holger Schmieding, cheføkonom hos Joh. Berenberg, Gossler & Co. I interviewet udtaler Holger Schmieding blandt andet: "Efter handelsuroen i 2019 og pandemien i 2020 kan 2021 blive et ualmindeligt godt år for Europa. Fire faktorer, der er nødvendige for at realisere et sådant scenarie, er nu inden for rækkevidde eller kan med rimelighed forventes at komme det inden for få måneder. [...] Pandemien fortager sig senest til foråret og vil med hjælp fra vaccine blive bragt under så megen kontrol, at der ikke venter et nyt, mørkt efterår i 2021. [...] Brexit bliver en realitet, og uanset udfaldet af de igangværende forhandlinger i London kommer der en afklaring den 1. januar. Selv den uønskede udgang - et hårdt brexit - vil være værre for Storbritannien end for EU. [...] Der vil komme et solidt globalt opsving i 2021 som modreaktion på recessionen i 2020, og det vil være støttet af lav inflation samt en ekspansiv finanspolitik og lempelig pengepolitik. [...] Joe Biden forventes som præsident at ville føre en mere rolig og forudsigelig udenrigs- og handelspolitik med et fortsat engagement i Verdenshandelsorganisationen WTO samt vilje til at engagere EU i at skabe en enig front mod Kina."
Jyllands-Posten, s. 12-13 (11.11.2020)

Klima

Konservative: Regeringens renoveringsambitioner er under al kritik
Egil Hulgaard og Mona Juul, henholdsvis bolig- og -energiordfører og klimaordfører for De Konservative, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Regeringen har lanceret hockeystaven som billede på dens tilgang til 70 procentmålsætningen. Men når det gælder grønne boligrenoveringer, er det reelle billede som at se en bil, der kører med håndbremsen trukket. Det er jo ikke måden, vi giver den gas. Der er ellers på grønne renoveringer af vores boligmasse fortsat bunker af lavthængende frugter at plukke. Gevinsterne er store, og det er for os uforståeligt hvorfor der ikke rykkes mere på den dagsorden. Det samme påpeger EU-Kommissionen i en ny rapport, hvor den kalder de danske ambitioner for at sænke energiforbruget "meget lave". Det er EU-sprog for en virkelig sløv indsats, hvor regeringens ambitionsniveau er under al kritik. [...] Danmark er et af få lande i EU, hvor det går ned ad bakke, og energiforbruget stik mod EU's målsætning ser ud til at stige. Det kan undre, når energieffektiviseringer gør den grønne omstilling markant billigere. [...] Det svækker Danmarks forhandlingsmuligheder i EU inden for det grønne område, når mindre ambitiøse lande blot kan påpege regeringens fodslæbende tilgang til energieffektiviseringer. Derfor er den kritiske rapport fra EU-Kommissionen også med til at sænke hastigheden for den samlede europæiske omstilling, hvor regeringsledere i "sorte" lande blot kan pege tilbage på Danmark."
Altinget (11.11.2020)

Mink-aflivning har grøn sideeffekt: Danmark når EU-mål om luftforurening
Altinget skriver, at den ulykkelige situation, der har ramt landets minkavlere, kan være løsningen, der bringer Danmark i mål med at nedbringe landbrugets ammoniakudledning med 24 procent, som EU-kravet lyder på. Det ser ud til, at man når i mål med 24 procentmålet ved at slå alle mink ned. Når der ikke er nogen mink i 2021, så vil der ikke være nogen ammoniakudledning fra mink," siger chefkonsulent ved Aarhus Universitet Ole-Kenneth Nielsen og fortsætter: "Spørgsmålet er naturligvis, om erhvervet opstår igen. Men det er vist de færreste, der forestiller sig, at det kan nå op på samme niveau som i dag. I hvert fald indenfor en overskuelig fremtid." Brian H. Jacobsen, der er seniorforsker på Københavns Universitet, vurderer også, at Danmark når sine EU-forpligtelser, når alle mink er aflivet. "Det er på baggrund af nogle meget uheldige omstændigheder. Men det ser ud til, at vi hurtigere end forventet kommer til at leve op til vores forpligtelser. Og mere til," siger han.
Altinget (11.11.2020)

Konkurrence

Høringssvar stiller spørgsmål til Konkurrencerådets uafhængighed
Jyllands-Posten skriver, at erhvervslivet vil have høringsofficerer til at stække konkurrencemyndighedernes magt i forlængelse af et udkast til en lov. Tænketanken Justitia har sendt et forslag i et høringssvar til erhvervsminister Simon Kollerup (S), i forbindelse med implementeringen af et EU-direktiv, der kritiseres for at ville give konkurrencemyndighederne for mange magtbeføjelser. I forslaget lyder det, at der bør indsættes høringsofficerer herhjemme for at beskytte virksomhedernes rettigheder, mens medlemmer af Konkurrencerådet fremover ikke skal kunne genudpeges af regeringen. EU-direktivet har til formål at give de nationale myndigheder bedre muligheder for at håndhæve EU's konkurrenceregler, men - lyder modsvaret - så bør virksomhederne herhjemme også have adgang til uafhængige høringsofficerer, sådan som det har været praksis i EU siden 1982. Erhvervsminister Simon Kollerup understreger i et skriftligt svar, at regeringen er optaget af at sikre en effektiv konkurrence i Danmark samt at værne om retssikkerheden og konkurrencemyndighedernes uafhængighed. "Jeg er klar over, at der er nogle kontroversielle tiltag i direktivet fra EU. Derfor har jeg også lagt op til en snæver fortolkning her i Danmark. Lige nu er vi ved at læse høringssvarene igennem, og så vil jeg selvfølgelig kigge nærmere på det, hvis der skulle være nogle udfordringer," skriver ministeren.
Jyllands-Posten, s. 11 (11.11.2020)

Migration

Dansk Flygtningehjælp: EU risikerer at gentage fortidens fejl med asylpagten
Altinget bringer et debatindlæg af Charlotte Slente, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp. Hun skriver blandt andet: "Da EU-Kommissionen fremlagde en ny pagt for migration og asyl i slutningen af september, understregede den svenske kommissær Ylva Johansson, at retten til at søge asyl er ukrænkelig, at langt størstedelen af migrationen til Europa foregår på helt legal vis, og at migration i sig selv bør ses som både naturligt og nødvendigt. [...] Hvis EU vil gøre op med de grundlæggende udfordringer i asylsystemet, må vi allesammen lære af de seneste års fejlslagne politik. Det indebærer ikke mindst, at man undlader at kopiere modeller, der åbenlyst ikke har fungeret, hvilket desværre synes at være tilfældet med pagtens tilgang til de ydre grænser. [...] Foruden det øgede fokus på grænsekontrol og "pre-screening", som tidligere forfattere i denne debat har været inde på, vil EU forsøge at introducere obligatorisk og hurtig asylsagsbehandling ved EU's ydre grænser. [... ] Snarere end at fokusere på hurtighed i procedurerne, bør EU-Kommissionen understøtte og finansiere, at EU-landene hver især og sammen lever op til EU's og det internationale samfunds regler og love for flygtningebeskyttelse - men også monitorere og kræve, at det sker. En forudsætning for dette er, at EU's medlemslande - inklusive Danmark - støtter op om fælles løsninger og et reelt system for europæisk ansvarsdeling. Det er uholdbart at overlade ansvaret til nogle få medlemsstater ved EU's ydre grænser."
Altinget (11.11.2020)

Mads Fuglede og Søren Gade: EU's asyludspil skuffer
Altinget bringer et debatindlæg af Mads Fuglede, udlændinge- og integrationsordfører i Venstre, og Søren Gade, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre. De skriver blandt andet: " I september fremlagde EU-Kommissionen sit længe ventede migration- og asyludspil. Det er over fem år siden, der gik hul på EU's ydre grænse, hvor 2,5 millioner migranter og flygtninge på få år strømmede ind i Europa. Siden har EU arbejdet på et nyt asylsystem, som skal håndtere presset på Europas grænser. Men hvis man gik og håbede, at EU's asyludspil ville løse vores fælles udfordringer, så blev man slemt skuffet. For godt nok havde EU-Kommissionen lyttet til blandt andre Danmark og sløjfet den tvungne omfordelingsmekanisme af asylansøgere. [...] Problemet er altså, at så længe den europæiske grænse står ubevogtet hen, så vil mange forsøge at komme hertil i håbet om at få lov at blive. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi får kontrol med den ydre grænse her og nu. Et tidligere forslag fra EU-Kommissionen lovede da også fuld grænsebevogtningen inden for få år, men det er ingen steder at finde i asyludspillet. Tværtimod er ambitionerne om en resolut grænsekontrol voldsomt nedprioriteret. Blandt andet som resultat af EU's budgetforhandlinger, hvor den danske regering med åbne øjne svigtede sit løfte til vælgerne om at styrke EU's grænse. [...] I Venstre mener vi, at det er helt afgørende for fremtidens EU-asylpolitik, at der kommer kontrol med den ydre grænse. Derudover skal EU sikre hurtig asylbehandling ved grænsen og afvise dem, som ikke har noget lovligt krav om beskyttelse i EU, hvilket EU's asylforslag også i nogen grad lægger op til."
Altinget (11.11.2020)

Store lande frygter åbne grænser i EU
Ekstra Bladet skriver, at det i en fælles appel fra Tyskland, Frankrig, Holland og Østrig, lyder, at de ydre grænser i EU skal styrkes. Appellen kom, efter at landene havde holdt krisemøde med EU-ledere om nylige angreb i Europa. Ifølge den franske præsident, Emmanuel Macron, er det nødvendigt at styrke de ydre grænser. Ellers vil borgere ikke længere støtte de åbne grænser mellem medlemslande i EU. Blandt bagmændene til de seneste terrorangreb i EU-landene har der været dels en asylansøger, dels en person, som var kommet over Middelhavet med båd fra Tunesion. "I alle vores lande er vi vidner til, at folk misbruger retten til asyl," sagde den franske præsident, Emmanuel Macron, efter mødet. Den tyske forbundskansler lagde efter mødet særlig vægt på, at kontrollen skal styrkes ved de ydre grænser. De åbne grænser internt i EU er ifølge Merkel vigtige at fastholde.
Ekstra Bladet, s. 17 (11.11.2020)

Retlige anliggender

Messerschmidt: Dommerne i Strasbourg er inhabile, men får alligevel lov at bestemme over Danmarks folkevalgte
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Morten Messerschmidt, næstformand i Dansk Folkeparti. Han skriver blandt andet: "At være dommer over andre kræver stor myndighed. At være dommer over demokratiet kræver enorm myndighed. Når således både EU- og menneskerettighedsdommere er sat over demokratiet, må vi som de vælgere, der er sat til side, selvsagt kræve, at netop de, vores særligt udvalgte foresatte, er kvalificerede ud over det almindelige og træffer afgørelser i fuld uafhængighed. [...] I et studie fra 2020 har European Centre for Law & Justice (ECLJ) imidlertid sået alvorlig tvivl om menneskerettighedsdommernes uafhængighed og kvalitet. [...] Mindst 22 af de 100 faste dommere, der har fungeret ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mellem 2009 og 2019, er tidligere embedsmænd eller samarbejdspartnere i syv NGO'er, der er meget aktive for Domstolen. Undersøgelsen viste således, hvordan menneskerettighedsdommerne ikke forvalter deres myndighed i uafhængighed og erklærer sig inhabile, når tidligere samarbejdspartnere repræsenterer en sag. Det harmonerer dårligt med at skulle være et korrektiv til demokratiet. [...] Menneskerettighedsdomstolen har som bekendt ved flere lejligheder både underkendt højesteretter - herunder den danske - og i mange tilfælde tvunget parlamenter og regeringer til at føre en anden politik, end de ønskede. Dommerne har med åbne øjne sat demokratisk vedtagne love ud af kraft og har endda - som portugisiske Paulo Pinto de Albuquerque - erklæret sig som dem, der skal rette sagerne, når 'demokratiet tager fejl'."
Altinget (11.11.2020)

Sikkerhedspolitik

Selv med Biden vil USA ikke agere Europas frelser
Kristeligt Dagblad skriver, at selvom demokratiske Joe Biden er blevet valgt som USA's præsident, er tiden forbi, hvor Europa kan gemme sig under USA's sikkerhedspolitiske vinger. Efter fire år med Trumps ”Amerika først” har Biden svoret at ville genoptage en atomaftale med den traditionelle hovedfjende Iran, forny en nedrustningsaftale med Rusland og forstærke de amerikanske forpligtelser over for Nato. Nato-samarbejdet har været grundlaget for international stabilitet i Vesten siden Anden Verdenskrig, men er blevet rystet under Trump, som flere gange har truet med at slække på støtten til det transatlantiske samarbejde. Desuden har Trump erklæret Europa for USA's ”fjende” i handelsøjemed og indført told på stål og aluminium såvel som på europæiske vine. "Men det spørgsmål, EU-landene må stille sig, er, om de kun vil være mere stabile i de næste fire år. For derefter kunne en udskiftning i Det Hvide Hus igen ændre alt. Den voldsomme polarisering af landet gør, at amerikansk politik i øjeblikket ikke er i stand til at udvikle en udenrigspolitisk konsensus bortset fra rivaliseringen med Kina. Derfor vil det fortsat være et åbent spørgsmål for EU, hvilken holdning USA på længere sigt vil indtage over for EU," siger Thomas Jäger, tysk professor i international politik ved Köln Universitet.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (11.11.2020)

Sundhed

EU's von der Leyen laver stor aftale om coronavaccine
I Børsen kan man læse, at den tyske sundhedsminister Jens Spahn presser EU-Kommissionen for at få underskrevet en hurtig aftale om levering af millionvis af vacciner mod covid-19. Til TV-stationen ZDF siger han, at EU's foreløbige kontakt med Biontech og Pfizer skal gøres til en færdig aftale. Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, oplyser tirsdag, at aftalen skal diskuteres på EU-Kommissionens møde onsdag, og hun vil have lavet en kontrakt på 300 millioner doser af vaccinen fra Biontech og Pfizer. "Det er den hidtil mest lovende vaccine," siger von der Leyen.
Børsen, s. 24 (11.11.2020)

Hjernesagen: Implementer EU-direktiv og giv pårørende ret til omsorgsdag
Altinget bringer et debatindlæg af Tue Byskov Bøtkjær og Maja Klamer Løhr, henholdsvis landsformand og rådgiver i Hjernesagen. De skriver blandt andet: "Mennesker med handicap og kroniske lidelser har ofte behov for, at deres pårørende bistår dem, når de for eksempel skal på hospitalet eller til samtale med kommunen. Det er svært at få tid til, særligt for de pårørende, der selv er på arbejdsmarkedet. I Hjernesagen hører vi alt for ofte om pårørende, der selv bliver sygemeldt, vælger efterløn af nød eller bruger al deres ferie på at deltage i møder på hospitalet eller i kommunen. Hjernesagen har i flere år argumenteret for, at der bør indføres omsorgsdage eller deltagerdage til pårørende, der er på arbejdsmarkedet. Derfor var vi intet mindre end begejstrede, da EU i slutningen af 2019 vedtog et direktiv, der blandt andet pålægger medlemslandene at implementere retten til fem årlige omsorgsdage til voksne pårørende. [... ] Ingen politikere bør kunne acceptere, at familier, der har en nærtstående med alvorlige følger efter en erhvervet hjerneskade, ender med at blive dobbelt ramt. Den meget store indsats, mange pårørende yder for at få hverdagen med en hjerneskaderamt til at fungere, bør ikke straffes, men tværtimod anerkendes. Pårørendes hjælp og støtte er en ofte overset handling, som i det skjulte yder et enormt bidrag til, at vores samfund overhovedet fungerer. Hjernesagen opfordrer derfor regeringen til snarest at implementere EU-direktivets formulering om minimum fem pårørendedage. Det vil være en tiltrængt og helt igennem nødvendig håndsrækning til en i forvejen hårdt belastet gruppe."
Altinget (11.11.2020)

Udenrigspolitik

Britisk svar til Lukasjenkos regime
B.T. skriver, at Storbritannien tirsdag har udvist to hviderussiske diplomater. "Storbritannien vil ikke lade sig kue af Lukasjenko-regimets forsøg på at få os til at tie om svindlen ved valget og den foragtelige vold mod det hviderussiske folk," skriver den britiske udenrigsminister Dominic Raab på Twitter. Udmeldingen kommer efter en lignende beslutning i Hviderusland, som mandag udviste to britiske diplomater i Minsk. Raab kalder udvisningen af de to briter for ubegrundet.
B.T., s. 9 (11.11.2020)

Onde ånder skal uddrives fra Det Hvide Hus
Uffe Ellemann-Jensen (V), forhenværende udenrigsminister, skriver i et debatindlæg i Berlingske blandt andet: "Det er vigtigt, at USA's gamle venner og allierede rækker hånden ud og støtter den nye amerikanske regering. Intet bliver som før, og det skal tages dybt alvorligt, at der i USA er vokset en fortælling frem, som siger, at vi andre har nasset på amerikanerne i stedet for selv at bidrage til vores egen sikkerhed. [...] I verden uden for USA stiller den kommende præsident, Joe Biden, også med gode forudsætninger. Han var i mange år formand for Senatets udenrigspolitiske udvalg og har markeret sig som overbevist internationalist. Begge dele det stik modsatte af forgængeren. [...] Når det gælder udenrigspolitikken, står han med tre altoverskyggende problemer, nemlig 'de tre C'er': Covid-19, Climate Change og China. Det er en dagsorden, som USA's allierede i Europa og Asien har længtes efter at se USA engagere sig i. Og man håber på en række hurtige beslutninger - som for eksempel en genindtræden i WHO og Paris-aftalen og en styrkelse af forholdet til EU og UK. [...] Det vil gøre det lettere for den kommende Biden-regering at gennemføre den omlægning af amerikansk udenrigspolitik, vi alle håber på, hvis vi bidrager mere på alle fronter. USA har sine egne alvorlige økonomiske problemer at slås med. Den nye regering skal ikke samtidig sidde med den vanskelige opgave at forsvare sine allierede over for amerikanske vælgere."
Berlingske, s. 27 (11.11.2020)