Onsdag den 11. september

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Vestager fik sit drømmejob - og Silicon Valley sin ”værste fjende”
Flere af dagens aviser skriver om Margrethe Vestagers nye rolle som ledende næstformand med ansvar for det digitale område, samt at Vestager beholder sit nuværende job som konkurrencekommissær. ”Det handler først og fremmest om at gøre vores rettigheder til virkelighed. Mange tænker, tror jeg: Skal vi læse alt det, og så krydser de det af i en lille boks. Dermed giver de adgang til, at dem, der tilbyder deres tjenesteydelser, kan læse deres mails og deres apps og alt muligt. Så vi skal gøre det til virkelighed, at vi faktisk har rettigheder,” siger Vestager ifølge B.T. Vestager kaldte sig både ydmyg og beæret med sin nye dobbeltrolle som ledende viceformand med ansvar for EU's digitale område og nok en tørn som konkurrencekommissær. Det skriver Berlingske og Politiken. ”Jeg tror, det er mere end seks måneder siden, at jeg sagde, at jeg gerne ville være kommissær igen, og at jeg gerne vil være konkurrencekommissær. Folk sagde: Nej det spiller ikke. Men lige nu spiller det,” sagde Margrethe Vestager, da hun mødte pressen kort efter annonceringen af den nye kommission. Af det såkaldte missionsbrev, som Margrethe Vestager har fået af Ursula von der Leyen fremgår det, at hun skal være med til at sikre, at EU tager de digitale muligheder til sig, og sikre forbrugernes rettigheder. Begejstringen er mindre på den anden side af Atlanterhavet. Her har præsident Donald Trump flere gange langet ud efter Margrethe Vestager. Han har døbt hende ”the tax lady” og henvist til de skattebøder, som hun har givet til amerikanske virksomheder - og han har også beskyldt hende for at ”hade USA”. Formentligt vil det anstrengte forhold mellem Vestager og Silicom Valley ikke blive mindre af, at Vestager nu, som en del af sit arbejde som formand for det digitale område, skal forsøge at skabe europæiske pendanter til de amerikanske techgiganter. Børsen skriver, at nyheden om Vestagers nye roller vækker begejstring hos både Dansk Erhver og Dansk Industri (DI). ”Hun får mulighed for at sætte nogle politiske pejlemærker på det digitale område, og samtidigt beholder hun de instrumenter, der skal til for at sætte det igennem. Det er en stærk kombination, hvis man vil noget og har ambitioner. Og det har vi set, at hun har,” siger siger Anders Ladefoged, underdirektør i DI. ”Vi er rigtigt godt tilfredse med, at Vestager både får ansvar for den vigtige digitale omstilling og samtidigt beholder konkurrenceområdet. Konkurrence er et område, hvor mange af de mest følsomme og problematiske spørgsmål som statsstøtte og fusioner ligger. Så det tegner godt, at Vestager fortsat skal have fingrene nede i det. Samtidigt får hun også et delt ansvar for industripolitikken, og det er igen et sted, hvor vi virkelig godt kan bruge en som hende,” siger Lasse Hamilton Heidemann, EU-chef, Dansk Erhverv. ”I dag har vi to typer af virksomheder: Dem, der er digitale, og dem, der er ved at blive det. Dem, der ikke er i de to kategorier, kommer vi måske ikke til at høre ret meget mere om, fordi alting får en digital side. Potentialet er kæmpestort,” siger Vestager ifølge Børsen. ”Det er en meget stor post. Man kan sammenligne det med en form for vicestatsminister,” siger Søren Drosenrode, EU-ekspert, Aalborg Universitet til B.T. Ifølge Ekstra Bladet siger Marlene Wind, professor og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet om Vestagers rolle: ”Der er absolut tale om en toppost til Margrethe Vestager. Hun får noget, der virkelig er bid i. Man havde måske frygtet, at de her næstformænd ville ende på toppen af kransekagen uden rigtig mulighed for at præge politikken. Men det ligger ikke i kortene”.

I en analyse i Børsen skriver Hakon Redder, udenrigsredaktør blandt andet: ”Kogt ned til en suppeterning skal Margrethe Vestager fortsætte med at uddele store milliardbøder til tech-giganter fra især USA og samtidigt have overordnet ansvar for at opbygge europæiske virksomheder, der kan konkurrere med Netflix, Apple, Google og de øvrige virksomheder, der dominerer europæernes digitale dagligdag. […] Det forudsætter dygtige iværksættere i Europa. Men Ursula von der Leyen, den kommende formand for EU-Kommissionen, siger, de skal have hjælp fra en ny, interventionistisk industripolitik i EU. Den skal Vestager stå i spidsen for at udvikle. […] Derfor skriver von der Leyen til Vestager, at “som en del af industristrategien skal du udvikle værktøjer og politikker, der bedre kan imødegå de ødelæggende konsekvenser af udenlandsk statsejerskab og subsidier i det indre marked.” En direkte hilsen til Kina. Men USA får også en hilsen. Kommissionsformanden vil have bedre europæiske virksomheder i business-to-consumer, altså modstykker til de succesrige og dominerende nævnte virksomheder fra USA og bl.a. Alibaba fra Kina”. I en kommentar i Politiken skriver Leif Beck Fallesen, erhvervskommentator blandt andet: ”Det nye digitale ansvarsområde kræver handlekraft og evne til at overskride grænser. DI's nye topchef, Lars Sandahl Sørensen, kunne næsten ikke få armene ned i sin første tv -kommentar til Margrethe Vestagers nye digitale ansvarsområde i EU-Kommissionen. […] Margrethe Vestager vil fortsat have ansvaret som kommissær for konkurrenceretten i EU. Her har hun udvist et sjældent talent for at udvide sine beføjelser hen over grænserne til kollegernes ansvarsområder. […] Hun har haft global gennemslagskraft med sin indsats for at få de amerikanske techgiganter til at betale skat, som den amerikanske præsident Donald Trump har kvitteret for ved at hævde, at ”hun hader USA”. Det er et talent, som Vestager får brug for, når hun skal gøre EU ”fit for the digital age”, som hendes opgave blev beskrevet af EU-Kommissionens nye formand, Ursula von Leyen. […] Margrethe Vestager har også en optimistisk dagsorden for vækst i den digitale økonomi i EU. Det vil hjælpe hende, at Danmark er en af førerhundene i den digitale økonomi i EU. Hun peger på et ”superspændende startupmiljø” i fintech i Paris, Berlin og København og tilføjer, at vi skal sørge for, at Google og andre ikke tager på gigashoppingture herovre og køber alle de spændende ideer med hjem. […] De europæiske virksomheder skal have mulighed for at vokse sig store i fri konkurrence, ikke ved statsstøtte. Her støder hun sammen med medlemslande og kolleger i EU-Kommissionen, som mener, at EU skal have mere aktiv industripolitik med statslig deltagelse. Det kom som en overraskelse for mange i dansk erhvervsliv, at Margrethe Vestager ikke bare overlevede i EU-Kommissionen, men blev forfremmet til næstformand. […] EU-Kommissionen har længe ønsket, at en digital skat i EU skulle tvinge de store amerikanske techgiganter til at bidrage til velfærden i Europa og samtidig give skattebetalende europæiske virksomheder en mere fair konkurrencesituation. Det er Margrethe Vestagers vigtigste mærkesag, men den blev ikke støttet af den danske regering før folketingsvalget. Det gør den nu. […] Bundlinjen er, at det er en styrke for EU og danske virksomheder og borgere, at Margrethe Vestager fortsætter i Bruxelles med ansvar for konkurrenceret og digital økonomi. Det er en stor udfordring, men ingen er bedre rustet end Vestager.” I et debatindlæg på Altinget skriver Jens Rohde, EU- og medieordfører, Radikale, blandt andet: ”Tech-giganterne har fået magten over vores demokrati. De har skabt en filterboble, der kontrollerer, hvad vi ser og ikke ser. […] Kære Margrethe. Tillykke med den vigtige og tunge post i EU-Kommissionen. Du står over for en kæmpe opgave, som vi i Europa desværre alt for sent er kommet i gang med, men som jeg ved, at du med dit mod har styrken til at løfte. […] Lad mig gå direkte til de opgaver, der trænger sig på, og dermed også en ønskeliste herfra. […] Google, Facebook og beslægtede tjenester bør underkastes en europæisk (medie)ansvarslov. Tjenesterne bør forpligtes på et sæt regler, der patruljeres effektivt. […] Til at patruljere disse regler kunne du med fordel overveje et europæisk it-ansvarsagentur, som ved EU-lov får forrang for tjenesternes egne kontrollører, der ofte er dårligt uddannede folk bosiddende i Indien uden kendskab til dansk og europæisk lov og kultur. […] Det må overvejes at tvangsnedbryde giganter i mindre selskaber, sådan som man gjorde det tilbage i historien i USA med olieselskaber og lignende. […] Der kan med fordel oprettes et europæisk app-udviklingscenter. Så kan vi tilbyde borgerne ikke-kommercielle apps inden for henholdsvis sundhed, motion, undervisning og andre områder af offentlig interesse. […] EU bør efter tysk model stille krav om bidrag med fem procent af den nationale omsætning til en fælles europæisk ungeindsats for god trafik på nettet. […] I EU skal vi omfavne branchen. Vi skal involvere skolerne og forskningsinstitutionerne og sætte fokus på, hvordan vi skaber en europæisk kultur, der åbner økonomiske muligheder i det private, samtidig med at vi anerkender fællesskabets opgave med at sikre tryghed på alle centrale områder i borgernes liv. Jeg ønsker Vestager og den nye EU-Kommission alt muligt held med arbejdet. Europa har brug for det.”
Kilder: Berlingske, s. 11; B.T., s. 1, 4, 5; Ekstra Bladet, s. 8; Information, s. 13; Jyllands-Posten, s. 1, 13; Kristeligt Dagblad, s. 11; Politiken, s. 2, 10; B.T. Metro, s 9; Børsen, s. 1, 22, 23; Altinget

Institutionelle anliggender: Ursula von der Leyen har sat sit hold, og hun satser ambitiøst, grønt og digitalt
Politiken skriver, at den nye EU-Kommission har både kønsbalance, politisk balance og balance mellem øst og vest. Margrethe Vestager fik posten som ledende EU-vicekommissær. Hun blev ikke kun som ventet nomineret til at være superkommissær for hele det digitale område, men hun skal også beholde sit hidtidige job som konkurrencekommissær. ”Det er vigtigt og en nyskabelse,” siger siger Poul Skytte Christoffersen, der er tidligere EU-topembedsmand. Klimaet gik til hollandske Frans Timmermans, hvilket var forventet. Lettiske Valdis Dombrovskis er nomineret som ledende kommissær for finansielle tjenesteydelser, som er på niveau med Vestager og Timmermans. Da Ursula von der Leyen i juli blev godkendt som kommissionsformand, satte hun, ud over klimaet, den digitale udvikling og de grundlæggende europæiske værdier også ligestilling på dagsordenen. Hun ville ikke udnævne en kommission uden lige mange mænd og kvinder, og hun udtalte, at hun var klar til at afvise kandidater, som ikke levede op til det. Det har hun nu fået igennem og har nomineret 13 kvinder, hvoraf den ene er formand, og 14 mænd. Derudover har hun også udnævnt en kommission med balance mellem de forskellige politiske grupper i europæisk politik. Der er flest socialdemokrater og konservative ligesom som i EU-Parlamentet, og så er de liberale på tredjepladsen. Endvidere er der en bedre balance mellem øst og vest og mellem nye og gamle medlemslande. Den balance tippede ellers helt, da stats- og regeringscheferne fordelte posterne på tre lange topmøder over sommeren. Der blev intet til de østeuropæiske lande, da kabalen til sidst gik op. Det rettes der lidt op på i Ursula von der Leyen-kommissionen. ”Hun er åbenlyst meget ambitiøs på EU's vegne. Måske for ambitiøs til, at hun kan få alle medlemslandene med," siger seniorforsker Agata Gostyska-Jakubowska, der er ekspert i de europæiske institutioner ved tænketanken Centre for European Reform (CER) om Ursula von der Leyen i en analyse på Altinget.
Valdis Dombrovskis er udnævnt som ledende vicekommissær, og så er tre af de fem øvrige vicekommissærer fra den østlige del af Europa. Altinget skriver, at 63-årige Stella Kyriakides fra Cypern bliver ny sundhedskommissær. Både i EU og på Cypern er hun en erfaren sundhedspolitiker. Hun har profileret sig inden for brystcancer-sagen, hvor hun i 2013 stod bag den første kampagne for brystcancer i Europarådets historie. Endvidere skriver Altinget, at Ursula von der Leyen har skrevet et såkaldt missionspaper til alle hver af de nye kommissærer, som hun præsenterede tirsdag. ”Vi er nødt til at tage yderligere skridt i løbet af de næste fem år mod en ægte europæisk forsvarsunion. Du skal sørge for, at alt vores arbejde, der er knyttet til forsvar, er sammenhængende og konsistent, og arbejde tæt sammen med den ledende næstformand for digital omstilling og kommissær for konkurrence," skriver Ursula von der Leyen til spanske Josep Borrell, hvis officielle titel bliver Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. Hermed gør Ursula von der Leyen det klart, at det europæiske forsvarssamarbejde bliver en af Borrells vigtigste prioriteter. Den 51-årige slovener Janez Lenar får ansvaret for EU's humanitære indsatser under sig i sin stilling som kommissær for krisestyring. I det missionsbrev som Ursula von der Leyen har sendt til Janez Lenar, der beskriver hans fokusområder, er det kriser inden for Unionens grænser, hun nævner først. Derudover har Ursula von der Leyen udnævnt bulgarske Mariya Gabriel som ny kommissær for innovation og unge. Den 40-årige Mariya Gabriel har været medlem af Europa-Parlamentet siden 2009. Hun har tidligere været kommissær for det digitale område. Den nye EU-Kommission skal godkendes af Europa-Parlamentet før den kan tiltræde. Efter planen skal Den nye Kommussion overtage kontorerne i Bruxelles den første november.

I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Susi Dennison, seniorforsker i den prisbelønnede internationale tænketank European Council on Foreign Relations (ECFR) med hovedsæde i Berlin blandt andet: ”I går præsenterede Ursula von der Leyen sin liste med forslag til nye kommissærer i Det Europæiske Råd. I de kommende uger vil der blive fremsat en masse store løfter til europæerne, idet kandidaterne til hver kommissærpost forsøger at overbevise Europa-Parlamentet om deres troværdighed inden for deres udpegede områder. Men mens al denne forberedelse, positionering og studehandel finder sted, og den nye ledelse af EU's institutioner tager form, vil de europæiske politikere gøre klogt i at lytte aktivt til de budskaber, vælgerne selv sender dem. […] Udenrigspolitik spiller en central rolle i den mere følelsesmæssigt rene, tiltalende fremtid, som lederne er nødt til at levere for at genoprette forbindelsen til de desillusionerede EU-borgere. Europæerne har opfattelsen af, at de lever i en farlig verden. De vil ikke nøjes med storladne påstande såsom løftet om et "Europa, der går forrest globalt, når det gælder vor tids store udfordringer", som Ursula von der Leyen ellers har opfordret til i sine politiske retningslinjer. […] De ønsker et EU, der opfører sig som en voksen aktør i en voksen verden. At EU udstikker sin egen kurs blandt andre aktører i et stærkt konkurrencepræget, multipolært miljø. At EU undgår at blive trukket ind i slagsmål. […] Endelig ønsker vælgerne et EU, der retter sig efter, at frygten for henholdsvis klima og indvandring er central for europæernes utryghed, og som handler på det faktum, at vælgerne ser et klart behov for et europæisk svar på disse spørgsmål.”
Kilder: Politiken, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 8; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Draghi takker af med endnu en rentesænkning
Flere af dagens aviser skriver om markedets forventning om en rentenedsættelse fra Den Europæiske Centralbank (ECB) på torsdag. På torsdag er det sidste gang, at Mario Draghi er vært for et pressemøde, som chef for ECB. Draghi kommer til at gå over i historien som den centralbankchef, der fik eurosamarbejdet nogenlunde helskindet gennem den europæiske statsgældskrise. Der vil igen være pres på ECB på Draghis sidste pressemøde på torsdag, da der er et krav fra markedet om handling som reaktion på den stigende økonomiske usikkerhed. Spørgsmålet er, om Draghi igen kan overraske markedet positivt. Markedet forventer små mirakler, og derfor er det nemt at skuffe. Men mon ikke, han i hvert fald ender sin tid i ECB med at sætte renten ned endnu en gang - og mon ikke, at der også er kvantitative lettelser på dagsordenen skriver Børsen. Ifølge Jyllands-Posten siger Otto Friedrichsen, der er aktiechef og partner i Formuepleje, i en kommentar: ”Markedets forventninger til en endnu mere lempelig pengepolitik er høje, og selv om der har lydt advarsler fra bl.a. Tyskland og Holland om at genoplive QE-programmet, har ECB ikke justeret markedets forventninger. Det kunne man have gjort ved at lade en bemærkning falde, men det er ikke sket”. Jyllands-Posten skriver endvidere, at forventningerne om, at ECB torsdag annoncerer nye tiltag, der skal tvinge renterne endnu længere ned, kan ende galt. Det advarer en række finansfolk om. ”Negative renter hjælper desværre ikke. Omkostningerne er alt for store, og vi ved ikke engang, om der er nogen positive effekter,” siger Torsten Sløk, cheføkonom i Deutsche Bank, en af Europas største banker. Berlingske bringer en analyse af Morten Laugesen, analytiker, der blandt andet skriver: ”Det kniber med at holde inflationen og væksten oppe i euroområdet. Derfor vil Den Europæiske Centralbank sætte den i forvejen rekordlave rente yderligere ned. Det vurderer økonomer og investorer forud for morgendagens pengepolitiske møde i ECB. […] Efter et par år ville højere vækstrater og stigende inflation føre til en »normalisering« af pengepolitikken. Men sådan er det som bekendt ikke gået. Faktisk er der udsigt til, at den ledende rente, der lige nu lyder på minus 0,4 pct., vil blive sat ned til et nyt bundniveau, når ledelsen i ECB mødes i morgen. […] Han forventer, at en sådan pakkeløsning fra ECB blandt andet vil bestå af et opkøbsprogram på 30 eller måske 40 milliarder euro om måneden, og at den ledende rente vil blive sat ned med 0,1 procentpoint, hvilket nok vil blive fulgt op af en tilsvarende rentenedsættelse i december, så renten til den tid vil være nede på minus 0,6 pct. […] Med udsigt til at ECBs ledende rente i euroområdet vil være endnu lavere end de nuværende minus 0,4 pct., er der også udsigt til, at de europæiske bankers indtjening også i de kommende år vil blive presset af negative renter. For ECBs ledende rente er nemlig den indlånsrente, som euroområdets banker betaler for at placere overskydende likviditet i euroområdet. […] For at afbøde konsekvenserne af yderligere rentenedsættelser er forventningen derfor, at ECB vil indføre en form for differentieret indskudssystem. I praksis vil det nok betyde, at bankerne får mulighed for at placere en større del af deres indskud i ECB til en rente på nul procent.” I de seneste fem år har renten været negativ i Europa og Den Europæiske Centralbank, ECB, har løbende forsøgt at sparke gang i væksten ved at sænke renten og opkøbe obligationer, men uden held. Til trods for dette planlægger centralbanken en ny runde med endnu lavere renter og flere opkøb. Jyllands-Posten bringer et interview med Torsten Sløk, som er cheføkonom i Deutsche Bank, som i flere årtier har observeret den økonomiske udvikling - både fra Deutsche Bank og hos OECD og IMF. Han mener, at centralbankerne får svært ved at fuldende missionen om at hjælpe økonomien og få inflationen i vejret ved fortsat at sænke renterne, fordi der vil være en hel perlerække af konsekvenser, når USA eller Europa går i recession. ”Centralbankerne ved ikke, hvad de skal gøre. Effekten af de ting, de har gjort, er ikke særlig stor, men de vil ikke indrømme, at de ikke har mere ammunition. De siger: Vi har gjort, hvad vi kan, hvad er der ellers? De kigger rundt i rummet og spørger: Er der nogen, der har nogle gode idéer. De har også spurgt os i de finansielle markeder. Derfor har Draghi (chef for ECB, red.) også sagt, at nu må politikerne bruge flere penge i form af finanspolitik, og det er udtryk for ren desperation,”siger Torsten Sløk blandt andet. Børsen skriver, at alt tegner til at Nationalbanken torsdag går i Den Europæiske Centralbanks (ECB) fodspor og for første gang i tre år sænker renten. Cheføkonom Las Olsen i Danske Bank spår, at ECB vil sænke renten med 0,20 procentpoint torsdag, men forventer ikke, at Nationalbanken vil spejle det én til én - selvom det ofte vil være sådan.
Kilder: Børsen, s. 4, 18, 24, 29; Berlingske, s. 12, 13; Jyllands-Posten, s. 14-15, 24

Institutionelle anliggender: Boris Johnson har købt sig tid, men ikke manøvrerum
Berlingske skriver, at Boris Johnson har tabt seks afgørende afstemninger på seks dage. Regeringens egne målinger viser, at vælgerne har tabt troen på deres premierminister, siger medier. Såfremt det er rigtigt, så har Johnson på rekordtid nået et ”magisk vendepunkt”. For kort tid siden troede en stor del af briterne på, at Johnson kunne levere Brexit. Johnson og hans rådgivere hånede eksempelvis et et lovforslag, som skulle forhindre et hårdt Brexit. De kunne nægte loven kongelig underskrift, eller de kunne udskrive valg, sagde de sejrssikkert. Men mandag aften blev loven så til lov med kongelig underskrift, Johnson kunne ikke udskrive valg, og parlamentet vedtog at tvinge regeringen til at udlevere penibel intern kommunikation. Parlamentets lov, som skal forhindre et hårdt Brexit, blev altså formelt til lov. Hvis ikke Boris Johnson inden 19. oktober har indgået en aftale med EU, skal han bede EU om en forlængelse frem til 31. januar, hvilket er et nederlag for Johnson. Parlamentets formand, John Bercow, overraskede alle ved mandag at meddele sin afgang inden 31. oktober - efter ti år på posten. Dermed kan det nuværende parlament vælge hans afløser, hvilket også et nederlag for Johnson. ”Bercow kommer til at larme, det han kan, men i praksis er det meget begrænset, hvad han kan gøre, før parlamentet vender tilbage,” siger Simon Usherwood, som underviser i britisk politik med speciale i EU-modstand ved University of Surrey ifølge Politiken. Han fortsætter: ”Regeringen føler ikke, at han er på deres side. Og det er han heller ikke. Hans opgave er at varetage det samlede parlaments interesser. I mine øjne er han dog sandsynligvis på remainernes side, men det vil han formentlig aldrig indrømme frivilligt”. B.T. skriver, at da Boris Johnson mandag aften forsøgte at få det britiske parlament til at stemme for at udskrive valg, vidste både han og alle andre på forhånd, at forslaget ville blive stemt ned. ”Det har faktisk udviklet sig værre, end man havde frygtet. Alt virker, som om det hele er i opløsning, og det, der virkelig bekymrer i EU, er, at der lige nu ikke foregår reelle forhandlinger om Brexit,” forklarer Marlene Wind, professor i statskundskab ved Københavns Universitet ifølge B.T – og hun fortsætter: ”Man vil meget gerne have det her overstået og have Storbritannien ud af EU. Man frygter lidt en forlængelse, fordi man så skal fortsætte med 'det britiske problem' i endnu længere tid. Men EU kommer ikke til at sige nej, hvis der kommer en anmodning om en forlængelse. Det her handler også om historiskrivning, og man vil ikke stå tilbage som dem, der skubbede Storbritannien ud af EU”. Ifølge Information sagde Boris Johnson: ”Lige meget hvor mange anordninger oppositionen finder på for at forhindre Brexit, vil jeg forsætte med at prøve at forhandle den bedst mulige tilbagetrækning fra EU.” I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver Bjarne Nørum, korrespondent i Storbritannien blandt andet: ”Et nyvalg er noget nær eneste mulighed for at rokke ved den fastlåste politiske situation i Storbritannien. Dag ét efter Brexit vil den britiske finansminister, Sajid Javid, genindføre toldfri handel, når briter rejser mellem Storbritannien og EU-landene. […] Selvom Boris Johnson fortsat insisterer på, at målet er en aftale om Brexit med EU - og at han kan få den på EU-topmødet den 17. oktober - så er det i stigende grad et udsagn, der lyder hult. […] Boris Johnson kræver først og fremmest den såkaldte bagstopper om grænsen mellem Irland og Nordirland fjernet, fordi han ikke vil acceptere, at bagstopperaftalen reelt holder Nordirland og resten af Storbritannien fast i toldunionen og delvist det indre marked, indtil briterne og EU indgår en ny frihandelsaftale efter Brexit. […] Siden Boris Johnson tog over som premierminister for syv uger siden, har strategien entydigt peget i retning af, at regeringen nu går efter en hård Brexit, hvor briterne forlader EU uden nogen overgangsperiode eller aftale. Noget, som slet ikke var på tale op til folkeafstemningen i 2016. Her talte det meste af Brexit-fløjen om at forlade EU med en aftale.”
Kilder: Politiken, s. 11; Kristeligt Dagblad, s. 5; Information, s. 8; B.T., s. 10; Berlingske, s. 14-15

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Højt spil med demokratiet
Berlingske bringer et debatindlæg af Per Stig Møller, forhenværende udenrigsminister (K). Han skriver blandt andet: “Både USA og Storbritannien ledes af mænd, der sætter de demokratiske institutioner under pres. “Denne generations politikere har vist sig uegnet til at regere,” skal dronning Elizabeth II have sukket efter den britiske Brexit-afstemning. Siden må hendes suk været blevet endnu dybere med først en stædig Theresa May, der blev ved med at køre ind i den samme mur, og dernæst den upålidelige Boris Johnson, som vil bulldoze den ned. Han fik oven i købet dronningen til at sende parlamentet hjem, så det ikke kunne genere ham. […] Ovre i USA sidder præsident Trump og udøver sin magt som en anden smadremand. Magtens tredeling udhuler han ved at sørge for, at de nye Højesteretsdommere dømmer, som han ønsker. I den amerikanske forfatning med dens checks-and-balances er Højesteret ellers ment som en modvægt til præsidentens og Kongressens magtfuldkommenhed. Den anden modvægt, Senatet, har selv lagt denne opgave fra sig. Dets republikanske flertal dækker sin præsident ind, uanset hvad han finder på. […] I dag dig. I morgen mig. I morgen kan det være Tyskland eller hele EU. Kun et Storbritannien, der har forladt EU, diktatoren Kim Jong-un og den autoritære Putin går fri. Og Senatet ser bare til, mens verdensøkonomien står foran en tur i rutsjebanen, for de republikanske senatorer ved, at millionstøtten fra deres rige donorer går til en anden, hvis de ikke retter ind. […] Dronningen har sikkert udstødt et lettelsens suk, men sukkenes tid er måske slet ikke forbi, thi hvor langt vil Johnson føre sin kamp mod parlamentet? Og hvor længe vil Det Forenede Kongedømme være forenet, hvis englænderen Johnson får held med sit spil?”
Kilde: Berlingske, s. 23

Klima: En rigtig sejtrækker
Regeringen har et mål om at realisere et dansk forbud mod benzin- og dieselbiler om ti år. Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) har tirsdag talt for sin sag i møder med EU-Kommissionen og medlemmer af Europa-Parlamentet, men han erkender, at et fælles europæisk forbud mod benzin- og dieselbiler vil blive et langt sejt træk. ”Vi skal have lov til at forbyde nye introduktioner efter 2030. Det vil jeg stadig både kæmpe for og tro er realistisk. Men jeg er i dag blevet overbevist om, at det nok er et langt, sejt træk,” siger Dan Jørgensen ifølge B.T. Et forbud vil være imod regler for EU's indre marked og der er stor sandsynlighed for, at andre EU-lande ikke vil acceptere, at man begrænser deres marked ved at indføre forbud mod en EU-godkendt vare. Dan Jørgensen har nu bedt om at få sagen på dagsordenen ved et møde med de øvrige EU-landes miljøministre den 4. oktober i Luxembourg.
Kilde: B.T., s. 11

Klima: Danskernes nye biler udsender mere CO2, ikke mindre
Nye data fra Danmarks Statistik viser, at selv om det langsomt stigende antal elbiler og hybridbiler med ingen eller lav CO2-udledning er regnet med i opgørelsen, så er den gennemsnitlige udledning af CO2 for alle nyregistrerede personbiler steget fra 105 gram per kilometer i januar 2017 til 113 gram per kilometer i august i år. ”Hvis den tekniske udvikling fra 2017 til nu med hensyn til bilernes vægt, motorstørrelse og -effekt samt energieffektivitet fortsætter frem til udgangen af 2020, og der samtidig ikke sker ændringer i forholdet mellem eldrevne og fossildrevne biler, vil emissionen af CO2 i december 2020 ligge på ca. 118 gram per kilometer,” advarer Danmarks Statistik ifølge Information. Parallelt med den negative udvikling i CO2-udledning pr. bil, vokser den samlede bilpark og derudover kører den enkelte dansker længere i sin bil som en konsekvens af længere pendlerafstande, udbyggede veje og generelt øget økonomisk velstand. Ifølge Danmarks Statistik er udviklingen i de nye bilers CO2-udledning ikke bare ude af trit med de danske klimamål, der er også en risiko for at kollidere med de skærpede EU-regler for nye bilers CO2-udledning, der træder i kraft i 2021. ”Både det aktuelle niveau og det fremskrevne niveau ligger væsentligt over de krav på 95 gram pr. kilometer i 2021 med yderligere skærpelse til 80,8 gram pr. kilometer i 2025 og 59,4 gram pr. kilometer i 2030, som er fastsat i EU-forordning 2019/631,” skriver Danmarks Statistik.
Kilde: Information, s. 10-11

Institutionelle anliggender: To stemmer til EU-valg
Information bringer et debatindlæg af Victoria Brohus, stifter af bloggen ’EU bider ikke’. Hun skriver blandt andet: ”Den nye kommissionsformand, Ursula von der Leyen, har mange visioner for en demokratisering af det fremtidige samarbejde i EU. Som en, der beskæftiger sig med EU-oplysning, hæfter jeg mig især ved den demokratikonference, hun ønsker at afholde. Her skal Spitzenkandidatprocessen blandt andet diskuteres. Den tvinger Det Europæiske Råd til at foreslå en kommissionsformand ”under hensyntagen til valget til Europa-Parlamentet”. Siden indførelsen i 2014 har processen været en fuser, men med von der Leyens løfter har vi en unik mulighed for at ændre strukturerne i EU-maskineriet - til glæde for det europæiske demokrati og den europæiske offentlighed. Det glæder mig, at von der Leyen faktisk ønsker en reel samtale om det europæiske demokrati. Det er vi mange europæere, der længe har hungret efter. Derfor håber jeg også, at den nye EU-ledelse vil gennemføre en traktatændring, som ene og alene lader det være op til EU's borgere at bestemme, hvem der skal være den næste kommissionsformand. [...] Jeg håber på, at von der Leyen og de europæiske stats ledere vil lytte til europæerne og give dem, hvad de ønsker sig: oplevelsen af at deres stemmer bliver hørt. Selv om EU's ledelse dermed må overgive en del af deres egen magt til befolkningerne i EU, er det også mit håb, at de er villige til at betale prisen for vores alle sammens demokrati. For det ville i sandhed være den største demokratiske gave, de kunne give befolkningerne.”
Kilde: Information, s. 18

Konkurrence: 50 delstater undersøger Googles metoder
Fra 50 amerikanske delstater åbner statsadvokaterne en fælles undersøgelse af, hvordan internetgiganten Google dominerer både søge- og annoncemarkedet og Facebook kommer også i myndighedernes søgelys. Det skriver Berlingske. Gennem flere år har EU-Kommissionen haft et fast greb i nakken på adskillige af teknologigiganterne for at skade konkurrencen, hvilket har medført flere milliardbøder til de store selskaber. Politikere i USA har gennem årene kritiseret EU for at gå særligt efter amerikanske virksomheder, men endelig reagerer amerikanske politikere også på den magt, som giganterne har fået i kraft af deres voldsomme indsamling af data fra milliarder af brugere af de ofte gratis nettjenester. Information bringer en kommentar af mediejournalist Lasse Jensen. Han skriver blandt andet: ”Efter årelang tøven er amerikanske myndigheder langsomt ved at vågne. I denne uge kom det frem, at Justitsministeriet, FTC og statsanklagerne i en række delstater for alvor er begyndt at granske Facebook og Google. Og det handler ikke kun om privatlivsoplysninger. Konkurrenceforvridning, misbrug af dominerende markedspositioner og ulovlig påvirkning af reklamepriser er også i spil. Retsudvalget i Repræsentanternes Hus har indledt sin egen undersøgelse, og noget tyder på, at dette er et af de meget få områder, hvor republikanere og demokrater (og præsident Trump) har noget, de er enige om: en fælles mistillid til tech-giganterne. Facebook og Google er under pres. Hidtil har amerikanske myndigheder snorksovet i modsætning til EU, som har idømt Google bøder på ni milliarder dollar for misbrug af dominerende markedsstilling. Techgiganternes omdømme er i bund - ikke mindst Facebooks, virksomheden der med sine mere end 2,5 milliarder globale brugere er blevet en politisk, moralsk og kommerciel magtfaktor uden sidestykke og uden for kontrol. [...] Umiddelbart synes de at være urørlige, og deres bedste forsvar imod konkurrencemyndighederne er, at tjenesterne er gratis. Det gør det kompliceret at bevise, at den enkelte forbruger misbruges. Milliarderne ruller ind via annoncer, der på grund af selskabernes nøje kendskab til brugernes profiler har kunnet udkonkurrere en række andre annoncemedier.”
Kilder: Information, s. 2; Berlingske, s. 2

Handel: Kan en handelsaftale brænde op i Amazonas?
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Rina Ronja Kari, tidligere medlem af Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: ”Mercosur-aftalen er den nyeste og blev indgået i juni i år. Den er blevet kaldt en aftale om cows-forcars, fordi aftalen giver bilproducenter i EU mulighed for at sælge deres biler til de latinamerikanske lande, mens de får mulighed for at sælge oksekød til EU. Sød musik i de handelsivriges øre, alt imens klimaforkæmperne rynker panderne i bekymring. I juni opfordrede over 340 organisationer f.eks. EU til at stoppe forhandlingerne, netop af hensyn til klimaet. Det er en kendt sag, at der i Brasilien bliver fældet meget regnskov for at gøre plads til landbrug, herunder særligt produktion af oksekød, og derfor er man naturligvis bekymrede for, om aftalen vil betyde endnu mere regnskovsfældning. [...] Da selv Frankrigs præsident Macron løftede øjenbrynene og truede med at blokere en aftale, endte man med at skrive Paris-aftalen ind i handelsaftalen. Dog ikke på en måde, hvor handelsaftalen bliver annulleret, hvis parterne ikke følger Paris-aftalen. Og det var netop kimen til striden i forbindelse med G7-topmødet, hvor Macron hævdede, at han var blevet snydt af Brasiliens præsidents påståede intentioner om at følge Paris-aftalen. Det er på ingen måde nyt, at EU's mange handelsaftaler bliver udsat for kritik, ej heller med et klimaperspektiv. Og rundtomkring i andre EU-lande har der tidligere været protester med hundredtusindvis af deltagere. Men det er nyt, at bekymringerne når helt op til den franske præsident, og det er nyt at have så slagkraftig en mobilisering, som klimabevægelsen har. Derfor er spørgsmålet også, om EU's handelspolitik kan overleve. En handelspolitik, som har understøttet og udbygget globaliseringen, fordi man hele tiden har haft som mål at øge handlen og væksten. Men når det ikke længere er det vigtigste, begynder fundamentet måske at smuldre.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Interne anliggender: Det var et meget speget spil, da Italien fik ny regering
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Bernhard Hagen, cand.mag. i historie, italiensk og samfundsfag. Han skriver blandt andet: ”Er Italiens nye regering resultatet af en international konspiration med Merkel og Macron som hovedaktører? Det er det, der er Matteo Salvinis påstand, når han igen og igen påstår, at regeringsskiftet blev udtænkt i Berlin og Paris. Imod påstanden kan man indvende, at det var Salvini selv, der startede hele balladen. Det var ham og kun ham, der indledte krisen, da han den 8. august trak støtten til Conte-regeringen. Men sagen er, at historien jo ikke begyndte den 8. august. [...] Forløbet fra den 3. til den 18. juli kan kun have overbevist Salvini om, at en alliance af italienske politikere og kræfter uden for Italien arbejdede målbevidst på at fjerne ham. Hvis han bare fortsatte, ville han lide en langsom kvælningsdød. Så hellere forsøge at vælte hele butikken og håbe på, at Femstjernebevægelsen og socialdemokraterne ikke ville kunne finde sammen. Men det kunne de, da det først blev alvor. At Washington spillede med og kan have stået bag den lækkede lydoptagelse, bekræftes af, at Trump den 27. august i forlængelse af G7-topmødet i Biarritz udsendte en tweet, som overraskede de fleste. Han gav her Conte sin fulde opbakning til dannelsen af den nye regering. Indirekte slog han hermed hånden af sin italienske darling, Matteo Salvini. Så jo, Salvini har rigeligt med materiale til påstanden om, at udlandet spillede med, da populistregeringen faldt i august.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Grundlæggende rettigheder: Forsvarere kritiserer varetægtsfængslinger
I næsten to år har fem tiltalte i en sag om økonomisk kriminalitet siddet varetægtsfængslet og forsvarere har åbent kritiseret varetægtsfængslingen for at være både uhørt lang og i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention. Jakob Arrevad, en af sagens forsvarere, har indklaget Danmark til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. ”Jeg har for første gang i mit liv indbragt et spørgsmål for menneskerettighedsdomstolen. Jeg anser det for at være en dyb krænkelse af retten til at forsvare sig. Det er en hån mod den tiltalte, at han ikke har mulighed for at sætte sig ind i sagen,” siger han. Danmark endte på en tredjeplads over EU-lande med størst andel varetægtsfængslede i Europarådets seneste opgørelse fra april i år og Kriminalforsorgens seneste tal viser, at der i løbet af de sidste år er sket en stigning i antallet af varetægtsfængslede.
Kilde: Politiken, s. 11

Landbrug: Østersøen er ved at blive kvalt i iltsvind og overfiskeri
Politiken bringer et debatindlæg af Berit Asmussen, kampagneansvarlig, Our Fish i Danmark. Hun skriver blandt andet: ”Østersøen er ganske enkelt ved at blive kvalt i iltsvind, forurening og overfiskeri. Det er alvorligt, ikke mindst set i lyset af klimakrisen. [...] 30. august blev oddsene desværre dårligere for netop Østersøen, da EU-Kommissionen uventet valgte at se stort på EU's egen fælles fiskeripolitik i deres årlige rådgivning forud for fiskeriministrenes kvoteforhandlinger i oktober. Ifølge fiskeripolitikken skal alt fiskeri i europæiske farvande fra 1. januar 2020 ske på bæredygtige niveauer. Kort sagt: Overfiskeri skal være fortid, og denne deadline kommer nærmere og nærmere. EU-Kommissionen kunne og burde have sendt et vigtigt signal til EU's fiskeriministre, men valgte i stedet at ignorere forskernes anbefalinger for de tre vigtige og pressede arter i Østersøen, laks, torsk i østlige Østersø og sild i vestlige Østersø. For laks foreslog Kommissionen en kvote på 86.575 tons, langt større end forskernes råd på 58.900 tons. For silden undlod Kommissionen at anbefale nulkvote trods forskernes råd, og for torsken valgte Kommissionen at se stort på bifangst af denne pressede art i fladfiskeriet uden at stille krav om mere selektive fangstredskaber. En samling af dårlige nyheder, ikke mindst så kort tid før de vigtige kvoteforhandlinger. Godt 50 procent af fiskebestandene i Østersøen er overfisket, og da de kommende forhandlinger gælder fangstgrænser for næste år, hvor denne deadline om stop af overfiskeri også indtræffer, burde Kommissionen ikke have vaklet. [...] Vi opfordrer derfor fiskeriminister Mogens Jensen til at gå forrest for Østersøen ved de kommende kvoteforhandlinger.”
Kilde: Politiken, s. 11

Retlige anliggender: EU underkender momspraksis på byggegrunde
Den 4. september afgjorde EU-Domstolen, at den hidtidige danske praksis om moms på byggegrunde ikke er holdbar. Da de danske momsregler er baseret på EU-direktiver, blev det bestemt af Vestre Landsret, at EU-Domstolen skulle høres og her underkendte EU-Domstolen den nuværende praksis, som Skat følger. Vestre Landsret mangler fortsat at træffe sin endelig afgørelse, men alt tyder på, at Skats praksis skal ændres - med tilbagevirkende kraft.
Kilde: Børsen, s. 7

Sundhed: Dansk Erhverv: Nationalt fluorforbud gør mere skade end gavn
Altinget bringer et debatindlæg af Jakob Lamm Zeuthen, miljøpolitisk chef, Dansk Erhverv. Han skriver blandt andet: “Forleden meldte Regeringen ud, at Danmark skal gennemføre et nationalt forbud imod fluorstoffer i fødevarekontaktmaterialer. En første tanke var, at nu vender vi tilbage til stenalderens kemikaliepolitik, hvor Danmark skulle være foregangsland, og resten af EU skulle følge trop. Den strategi forliste. Op af asken rejste der sig en forståelse af, at Danmark skal arbejde for at styrke EU's kemikalieregulering ved at skabe den nødvendige viden, etableret i samarbejde med de øvrige EU-lande. Erkendelsen går på, at kun EU er i stand til at sikre regulering, der virker, og håndhæve til færre problematiske kemikalier. […] Jeg synes, at vi skal styrke EU's indsats i stedet for at tvivle på, om vi kan samle en hel region omkring en kemikaliepolitik, der virker i en global verden. Vi skal samtidig huske på, at EU's kemikalieforordning Reach er anerkendt i hele verden som den mest ambitiøse, progressive og førende kemikaliepolitik. Reach kopieres af flere og flere lande omkring os. En national lovgivning for fluor og anden kemi, der i forvejen er reguleret af EU, giver ingen reel forandring og undergraver kun den fælles indsats i EU.”
Kilde: Altinget