Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information13. februar 2019Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 13. februar

Dagens EU-tophistorie

Udenrigspolitik: EU bliver mere og mere afhængig af russisk gas
Berlingske skriver, at nye tal fra det russiske gaseksportmonopol, Gazprom, viser, at Europas import af russisk gas vokser og vokser, hvilket slet ikke var planen. Den udvikling skurrer fælt mod EU-landenes erklærede mål om at mindske afhængigheden af lande som Rusland og i en rapport indskærpede EU-Kommissionen forrige år, at det er en ”nøgleprioritet for den Europæiske Energiunion at mindske importafhængigheden af én enkelt leverandør”. Forleden gentog formanden for det Europæiske Råd, Donald Tusk, at: ”Europæiske regeringer har i årevis advaret mod for stor afhængighed af russisk energi. De russiske magthavere gør alt, hvad man kan for at underminere Europa.” Det skriver Berlingske. Øverst på dagsordenen tirsdag i Bruxelles stod den russiske gas, da forhandlere drøftede nye EU-regler, der skærper kravene til en ny russisk gasledning i Østersøen. Det radikale medlem af Europa-Parlamentet, Morten Helveg Petersen, der har siddet med til forhandlingerne om de nye gasregler, siger: ”Det går i den stik forkerte retning. Det med at importere masser af energi fra Putins Rusland er jo i høj grad det, Energiunionen er sat i verden for at modvirke. Lægger man en russisk gasmotorvej ind i Tyskland, kommer det ikke ligefrem til at hive det tal nedad.”

Danmark er sidste land ved Østersøen, der mangler at godkende Gazproms foreslåede linjeføring og hvis Danmark siger ja til ruten tæt på Bornholm, risikerer man sure miner i Polen, Baltikum og USA. Men hvis Danmark siger nej, lægger man sig ud med Rusland - og til dels Tyskland. Rusland har dog en alternativ linjeføring uden om Bornholm klar, hvis Danmark siger nej, og den nye EU-lovgivning vil næppe standse Ruslands nye rørledning gennem Østersøen. Til Berlingske skriver udenrigsminister Anders Samuelsen: ”Jeg vil godt understrege, at intet russerne foretager sig i øjeblikket trækker i retning af en godkendelse. Der vil ikke kunne peges på én udslagsgivende faktor for vores stillingtagen til ansøgningen om linjeføring igennem dansk territorialfarvand. Der vil være tale om en bred vurdering af projektets forenelighed med Danmarks udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser.”

Information skriver blandt andet i sin leder: ”Med Nord Stream 2 er det efterhånden umuligt at skelne udtalte argumenter fra egentlige interesser. Det handler om europæisk sikkerhed og solidaritet med Ukraine, siger USA, Polen og co. Og ja, landene mener det måske nok, men tag ikke fejl: At få bremset Nord Stream 2 handler også om at få andel i det energivakuum til en værdi af milliarder euros, som Tysklands udfasning af atomkraft og kul har efterladt. [...] Dette perspektiv er foreløbig strandet ved et kompromis, efter at EU-landene på, nær Bulgarien, fredag godkendte, at Tysklands nationale energiregler bør gælde, når der efter planen åbnes for gassen mellem Rusland og Tyskland senere i år. I medgift for aftalen skal Tyskland åbne op for en ikke nærmere bestemt EU-ledet kontrol af gasleverancen, der blandt andet skal modvirke konkurrenceforvridning. Netop det konkurrenceforvridende element i de nuværende regler var en hovedårsag til, at EU-Kommissionen på dansk/svensk opfordring valgte at udarbejde et nyt gasdirektiv, der skulle ensarte reglerne for eksport og import af gas til lands og til vands. [...] Her er det vigtigt, at EU gør dét, EU gør bedst: Forhandler et kompromis på plads, så EU forbliver en samlet blok over for både russiske gasleverandører og amerikanske sikkerhedsinteresser. Hvis det så betyder, at Rusland og Tyskland ikke finder Nord Stream 2 rentabel alligevel, so be it.”
Kilder: Berlingske, s. 1, 10, 11; Information, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: May vil have mere tid til Brexitaftale
Flere aviser skriver i dag, at den britiske premierminister Theresa May beder om mere tid til Brexitforhandlinger og derfor udskød hun igår parlamentets afstemning om hendes Brexit-aftale i håb om, at nye europæiske indrømmelser kan sikre et flertal. "Det er vigtigt, at vi holder nerverne i ro for at få de nødvendige ændringer, som Underhuset forlanger, og levere Brexit, inden tidsfristen udløber," siger Theresa May ifølge Kristeligt Dagblad. May’s udsættelse af parlamentets afstemning fik tirsdag Labour-leder Jeremy Corbyn til at beskylde May for blot at prøve at trække tiden. “I virkeligheden ser det ud til, at premierministeren kun har én reel taktik: at få tiden til at løbe ud, i håb om at parlamentsmedlemmerne bliver afpresset til at støtte en dybt fejlbehæftet aftale,” sagde Jeremy Corbyn ifølge Børsen. Børsen bringer også en analyse af korrespondent Rune Wriedt Larsen. Han skriver blandt andet: ”Hvis der kommer en Brexit-løsning, bliver det i allersidste øjeblik. Sådan tegner billedet sig, efter premierminister Theresa May tirsdag bad Underhuset om mere tid til at forhandle med EU - forhandlinger, som hun endnu ikke har skabt fremskridt i, som hun ikke er kommet med bud på, hvor skal lande, og som EU i øvrigt har afvist at rykke sig i. [...] Mays og Corbyns folk fortsætter deres møder onsdag, men foreløbig er May afvisende - hun vil ikke love at blive i EU's toldunion, som Corbyn kræver, og hun er blevet advaret om, at et kompromis med Labour vil splitte Det Konservative Parti i to. En reel frygt i både London og Bruxelles er, om May vil foretrække at holde sammen på partiet frem for at indgå et smertefuldt kompromis, der kan redde Storbritannien fra no-deal. Og opstår kompromiset, tegner det til at blive i sidste time.”
Kilder: Børsen, s. 17; Kristeligt Dagblad, s. 5; Berlingske, s. 17

Institutionelle anliggender: Italiens premierminister advarer om revolution i Europa
Da den italienske premierminister, Giuseppe Conte, tirsdag gav Europa-Parlamentet sit syn på Europas fremtid, var et af budskaberne, at EU har fjernet sig fra folket, og det kan føre til revolution. ”EU har gennemført økonomiske opstramninger, der er gået ud over forbruget, og det har haft ødelæggende konsekvenser. I den samme periode har EU trukket sig tilbage og øget afstanden til folkene og opgivet, at politik skal være repræsentativt og have legitimitet i befolkningen. Men politikerne har fjernet sig fra borgerne,” sagde Conte ifølge Jyllands-Posten og fortsatte: ”Der er desillusion og mistillid blandt borgerne i Europa. Min egen regering er en reaktion på de forhold. I for lang tid har italienske politikere ikke givet svar på borgernes bekymringer. Det er vigtigt, at man forstår det. Og hvis man mangler en bekræftelse, så tænk på Brexit.” Børsen skriver, at Conte opfordrede til at afsøge nye veje for at forhindre spirende nationalisme i medlemslandene. “Det er vores opgave at få det europæiske projekt op og køre igen. Udfordringerne er komplekse og kræver visioner - og hvis I tillader det - en smule kreativitet,” sagde han ifølge Børsen. Jyllands-Posten skriver, at i den efterfølgende debat blev Contes regering kritiseret for blandt andet at nægte migranter adgang til italienske havne, ikke at anerkende Juan Guaidó som midlertidig præsident i Venezuela og blokere for, at EU kan gøre det og undervejs måtte parlamentets formand minde om, at debatten skulle handle om Europas fremtid og ikke Italien.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12; Børsen, s. 16

Andre EU-historier

Arbejdsmarkedspolitik: Fædreorloven er helt efter bogen
Berlingske bringer en kommentar af lic. Jur. Peter L. Vesterdorf. Han skriver blandt andet: ” Det har vakt en del kritik i Danmark, at Europa-Parlamentet for kort tid siden har godkendt et forslag om at forpligte EU-landene til at øremærke to måneders barselsorlov til henholdsvis fædre og mødre. En af årsagerne til kritikken er, at de kommende EU-regler begrænser fædre og mødres frihed til at fordele barselsorloven mellem sig. Grunden til, at reglerne er blevet godkendt både i Ministerrådet og Europa-Parlamentet er, at det uden sådanne regler typisk vil blive moderen, der tager faderens orlov, hvis han ikke holder barselsorlov. [...] En anden årsag til kritikken er, at EU overhovedet lovgiver på dette område. [...] Ifølge Berlingske besidder Kommissionen ”en ufortyndet vilje til at tvinge sådanne regler ned over hovedet på de enkelte medlemslande”. Den påstand er ikke rimelig. Kommissionen er på grundlag af EU-traktaten forpligtet til at sikre overholdelsen af en række principper og regler inden for EU, hvoriblandt ligestilling mellem kønnene med hensyn til arbejdsvilkår indgår. [...] Det er i lyset af ovennævnte urimeligt, som i Berlingskes leder, at se de nye EU-bestemmelser om barselsorlov som udslag af kommissionsformand Jean-Claude Junckers (angiveligt) personlige felttog for at realisere en social union. Der er heller ikke grund til at mene, at EUs protokol om nærhed og proportionalitet overtrædes, hvis barselsreglerne bliver formelt vedtaget. For reglerne nyder stor opbakning blandt medlemslandene, som det fremgår af forslagets hidtidige godkendelse både i Ministerrådet og i Europa-Parlamentet, og kun en lille håndfuld af de nationale parlamenter har udtrykt tvivl om reglernes overholdelse af nærhedsprincippet. Der er ikke noget at komme efter, kunne man fristes til at sige.”
Kilde: Berlingske, s. 27

Konkurrence: Udfordringen Kina skal løses med mange værktøjer
Berlingske bringer et debatindlæg af Stina Soewarta, chef for Europakommissionens repræsentant i Danmark. Hun skriver blandt andet: ”Berlingskes leder 11. februar mener, at Europa-Kommissionen ved at blokere fusionen mellem Alstom og Siemens' togdivisioner går Kinas ærinde. Jeg er helt enig i, at Kina giver Europa store udfordringer. De løses ved at anvende hele værktøjskassen, ikke ved at afskaffe fusionskontrol. Derfor har Kommissionen fremlagt flere forslag. [...] Endelig vil jeg stilfærdigt minde om, at ud af de 3.000 fusioner, som Kommissionen har set på i de sidste ti år, er ni blevet blokeret. En stor hammer skal netop anvendes med stor omhu. Konkurrence virker nemlig for EUs virksomheder, særligt for de små og innovative. Og der er vel ingen pointe i at slå Kina ved at blive som Kina?”
Kilde: Berlingske, s. 27

Arbejdsmarkedspolitik: Minister ønsker nyt indberetningssystem
Transportminister Ole Birk Olesen (LA) vil arbejde for et nyt indberetningssystem for togulykker i EU, så medlemslandene kan lære af hinanden. ”Jeg har skrevet til transportkommissær Violeta Bulc og mine kollegaer i Tyskland, Belgien, Holland, Italien, Norge, Schweiz og Østrig med henblik på at understrege ønsket fra dansk side om hurtigst muligt at få etableret et nyt og mere effektivt og forpligtende indberetningssystem for hændelser og ulykker på jernbanen,” skriver ministeren 8. februar i et svar til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget ifølge Berlingske.
Kilde: Berlingske, s. 3

Økonomi: Italien er nu hele Europas problembarn
Børsen bringer en kommentar af cheføkonom Signe Roed-Frederiksen. Hun skriver blandt andet: ”Mens alles øjne er rettet mod Storbritannien i disse uger, fik vi i sidste uge en påmindelse om, at der lurer en større risiko for europæisk økonomi i kulissen end Brexit. EU-Kommissionen nedjusterede sit vækstskøn for Italien med et helt procentpoint for 2019 og forventer nu en vækst på bare 0,2 pct. i år. [...] Dermed er der lagt i kakkelovnen til endnu en konfrontation mellem den populistiske italienske koalitionsregering og EU-Kommissionen. Italien er EU's tredjestørste økonomi, og derfor er det ikke bare italienerne, der har grund til at bekymre sig over deres ringe økonomi. Går italiensk økonomi for alvor i dørken, giver det voldsomme dønninger i hele EU. [...] Det vil kræve nytænkning fra både Den Europæiske Centralbank, EU og IMF og vil sætte eurosamarbejdet under massivt pres. Lad os håbe, at de italienske politikere viser sig mere ansvarlige, end man med rette kan frygte.”
Kilde: Børsen, s. 4

Arbejdsmarkedspolitik: Når EU tager magten
Ekstra Bladet bringer et debatindlæg af Michael Kjellberg, København, som blandt andet skriver: ”Jeg har stor sympati for, at en ny EU-aftale kan sikre pårørende fem årlige omsorgsdage. Men det danske demokrati skal bare ikke tilsidesættes af EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet. Ved hjælp af direktiver udhuler de groft vores nationale ret til selvbestemmelse. Det centralistiske EU-system vil i dets magt og vælde også diktere vores arbejdsmarkedspolitik. [...] Den Europæiske Union vil have, at en EU-borger, der er dagpengeberettiget i sit hjemland, skal omfattes af de danske forsikringsbaserede dagpengevilkår allerede efter en dags arbejde. Det sker, uden at disse EU-borgere har bidraget med en eneste krone til den danske arbejdsløshedsforsikring. [...] Har vi helt afgivet vores suverænitet til EU-paverne? Nej, her stopper festen!”
Kilde: Ekstra Bladet, s. 20

Konkurrence: Google og Facebook snupper det hele
Ekstra Bladet bringer et debatindlæg af tidligere chefredaktør Bent Falbert. Han skriver blandt andet: ”Det svimler, når man læser high techgiganternes regnskaber for fjerde kvartal 2018. Facebook omsætter for 110 milliarder kroner, Alphabet (Googles ejerselskab) for 256 milliarder kroner. Men det er fremtidsperspektiverne, der kan give koldsved. [...] I Tyskland har Det føderale Kartelkontor givet Facebook ordre til ikke at kombinere brugerdata fra Instagram, Facebook og WhatsApp. Tyskerne er grundige folk. Indgrebet sker efter tre års efterforskning af konkurrenceforholdene og omfanget af salg til annoncører. Facebook forsvarer sig med, at firmaet er nødt til at være aggressivt for at stå sig over for konkurrenter. Men den forklaring trækker ingen tårer, når man ved, at foretagendet sidder på 95 procent af det tyske sociale mediemarked. I Storbrittanien og USA arbejdes der også med at udtænke indgreb, som kan begrænse de få gigantforetagenders fortsatte monopolisering af snart sagt ethvert marked. Hos os virker det, som om kommissær Margrethe Vestager i Bruxelles er den eneste danske politiker, der har blik for det 'markedsdiktatur', der florerer. Tiden er inde til, at andre vågner op.”
Kilde: Ekstra Bladet, s. 14

Udenrigspolitik: Vi skal forstå Rusland på Ruslands præmisser
Information bringer en kronik af Nicolai Fogth Gjøde Nielsen, cand.soc. i Europæiske studier. Han skriver blandt andet: ” For at forstå den russiske udenrigspolitik er det nødvendigt også at forstå det russiske syn på de historiske forudsætninger for dets territorium. Det er derfor ikke nok at se på de nutidige russiske grænser og koble den nuværende russiske regering sammen med dem. Man må også forsøge at forstå den mentalitet, som er et resultat af mange hundrede års russisk historie. I den sammenhæng må man erkende, at vi i Vesten i vid udstrækning mangler forståelse for den russiske idé. At NATO vil beskytte medlemmer og allierede virker i Vesten ikke som fjendtlige handlinger. Tværtimod er det Ruslands handlinger, som virker aggressive. Men russerne selv ser deres handlinger som en defensiv udenrigspolitisk tilgang og mener, at det er det russiske territories integritet, der bliver krænket af Vesten. [...] Som det ser ud nu, har Vesten ingen plan for, hvordan man vil få Rusland til at tilbagegive Krim til Ukraine, og det, på trods af at Ukraine har gjort det klart, at optagelse i NATO er en prioritet, og at EU har erklæret, at man giver fuld opbakning til Ukraines territoriale integritet og suverænitet. [...] Derudover burde Vesten hjælpe Ukraine med at sætte en stopper for russisk indblanden i Østukraine og hjælpe med at stabilisere og genetablere regionen under Ukraines kontrol, så optagelsen i NATO kan accelereres. Havde Ukraine allerede været en del af NATO-alliancen, så ville man have set meget anderledes på de russiske handlinger i Kertj-strædet. Der er mere end Krim på spil her.”
Kilde: Information, s. 16-17

Institutionelle anliggender: Den sidste rejse skal ikke være en lang rejse for at spare et par kroner
I denne uge søger EU-parlamentarikeren, Jørn Dohrmann (DF), Europa-Parlamentets opbakning til at styrke EU-samarbejdet om at hjælpe dyrene. Levende dyr køres ud af EU for at blive halalslagtet i Mellemøsten. ”Det var forfærdeligt og faktisk ret skræmmende. De står der og brøler, og de står der i mindst seks timer, mens de venter på toldpapirerne. Jeg var der i fire dage, og jeg så ingen komme igennem på mindre end seks timer,” fortæller Jørn Dohrmann. I 2012 indsamlede parlamentariker Dan Jørgensen (S) 1,1 millioner underskrifter med krav om, at dyrene maksimalt må transporteres otte timer, men den daværende kommissær forfulgte det ikke, skriver Jyllands-Posten. På torsdag skal sagen debatteres i Europa-Parlamentet, og den efterfølgende afstemning vil vise, om Dohrmanns rapport bliver den nye politiske linje.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10-11

Finansielle anliggender: To centralbank-ikoner overlader fremtiden til almindelige døde
Mario Draghi og Mark Carney fratræder inden længe deres poster i henholdsvis Den Europæiske Centralbank (ECB) og Storbritanniens centralbank (BOE). Flere roser dem for krisehåndtering på højt plan, hvilket er en af flere grunde til, at deres efterfølgere står over for svære opgaver, skriver Jyllands-Posten. ”Draghi og Carney er to usædvanlige teknokrater, der har dyb forståelse for teorien og processerne i centralbankvirksomhed,” siger Nathan Sheets, der er tidligere vicefinansminister i det amerikanske finansministerium. Brexit kan dog få BOE's stjerne til at blegne, mens ECB tager til i styrke, efterhånden som nye lande kommer med. ”ECB vil i kraft af sin størrelse og centrale position blive ved med at være en toneangivende aktør. Britisk udtræden af EU i enhver form vil mindske den britiske centralbanks status,” siger Adam Posen, der har arbejdet for den britiske centralbank.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Udenrigspolitik: Trump kan ende med at ændre verdensordenen
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Poul Skytte Chrisstoffersen, bestyrelsesformand i Tænketanken Europa. Han skriver blandt andet: ”Donald Trump synes parat til at bruge alle midler for at fjerne USA's handelsunderskud. Han forstår tilsyneladende ikke, at et underskud opstår, når et land forbruger og investerer mere, end det producerer. Når det amerikanske underskud er stigende og har slået rekord under Trump, skyldes det især, at amerikansk forbrug er pustet kunstigt op gennem ufinansierede skattelettelser. [...] Sidste forår blev der truet med told på biler, men en handelskrig blev afværget ved en midlertidig fredsaftale i juli mellem Trump og kommissionsformand Juncker. I stedet for at bekrige hinanden skulle der gøres et forsøg på at etablere en langsigtet EU-USA-aftale blandt andet om toldfri handel med industrivarer og gensidigt samarbejde om normer og standarder. Begge parter er ved nu at have deres forhandlingsmandater på plads. [...] Samtidig vil Trump den 17. februar få beføjelse til at trække toldvåbnet mod biler inden for en tidsfrist på 90 dage. Det er afgørende, at europæerne ikke blinker, hvis amerikanerne i stedet for at forhandle på ny starter en toldkonflikt. Sker det, har EU intet andet valg end at svare igen. Det er ikke et spørgsmål om at beskytte europæisk bilindustri, men at gribe ind over for en udvikling, der undergraver det internationale handelssystem.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Grundlæggende rettigheder: Menneskerettigheder i fokus
Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: ”Vi lever i en tid, hvor opbakningen til internationale aftaler er aftagende. EU er i krise, FN-systemet mangler legitimitet, USA trækker sig tilbage, handelsaftaler vakler og så fremdeles. Usikkerheden gælder i høj grad også den internationale retsorden, som bygger på den fælles opfattelse af folkeret og menneskerettigheder, der blev til i årene efter Anden Verdenskrig. [...] Der findes menneskeretsdomme om barselsregler, krav til størrelsen på fængselsceller ved udvisning, og for hver udlændingepolitisk stramning skal Danmark nøje overveje, om vi nu er på eller ude over kanten af menneskerettighederne. Nogle er lykkelige for den begrænsende ramme, andre ser det som en dybt problematisk indblanding i forhold, der burde være omfattet af national suverænitet. Under alle omstændigheder har det medført en uheldig politisering af menneskerettighederne, som også udfordrer deres legitimitet i befolkningen. [...] Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol lader i en række sager det være op til en politisk vurdering i de enkelte lande, hvor langt de vil gå i forhold til udvisning, burkaforbud og lignende. Det er selvfølgelig sager og grænser, som hele tiden skal diskuteres i et åbent, demokratisk samfund. Af alle tænkelige aktører, som har en mening om det. Men det er ikke nødvendigvis et menneskeretligt spørgsmål, som skal afgøres ved en domstol i Strasbourg.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8

Interne anliggender: Politisk retssag truer Europas demokrati
Politiken bringer et debatindlæg af Nikolaj Villumsen og Magni Arge, henholdsvis næstformand i Enhedslistens folketingsgruppe og medlem af folketinget forTjódveldi. De skriver blandt andet: ”Tirsdag 12. februar førtes ni politiske fanger fra Catalonien for retten i Madrid. Seks af dem er tidligere medlemmer af den catalanske regering, en var formand for det catalanske parlament og to er ledere for pacifistiske civile samfundsorganisationer. De har nu udsigt til en lang retssag for den spanske højesteret, hvor de er sigtet for alvorlige anklager som oprør, ulydighed og underslæb af offentlige midler. [...] Vi vil følge retssagen nøje, fordi vi mener, at spørgsmålet om Cataloniens uafhængighed bør løses gennem politisk dialog frem for fængslinger og vold. Det er ikke acceptabelt, at der sidder politiske fanger i et EU-land. Vi bør i år 2019 kunne løse spørgsmål om national selvbestemmelse på fredelig vis. Derfor opfordrer vi til, at den danske regering, EU og Europarådet lægger maksimalt pres på for at finde en demokratisk løsning.”
Kilde: Politiken, s. 7

Interne anliggender: Udsigt til sent valg: Få styr på EU-kursen, Løkke
Børsen skriver blandt andet i sin leder: ”En statsministers store privilegium er at kunne bestemme valgdatoen - så længe et flertal ikke fremtvinger regeringens afgang i løbet af valgperioden. I tilfældet Lars Løkke Rasmussen (V) fungerer Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, imidlertid som en slags skyggestatsminister. [...] Statsministeren har på det seneste brugt afgørende lejligheder til at fremhæve værdien af internationalt samarbejde. Løkke rejste personligt til Marrakesh for at deltage i slutmødet om FN's omdiskuterede migrationspagt. Han har talt for opgør med EU-forbeholdene. Og han har brugt en stor del af sin nytårstale på at betone nødvendigheden af bl.a. et stærkt EU-samarbejde i en verden i opbrud. Med et folketingsvalg samme dag eller tæt på EP-valget er det påkrævet, at Lars Løkke Rasmussen får skabt større klarhed om Venstres EU- politik. [...] Statsministerens tale var et velkomment brud. Men tænk om han valgte helhjertet at kaste sig bag den i talen udtrykte politik og vovede at tage skridtet? At tage en egentlig diskussion af EU's placering i dansk politik, mens et indadvendt socialdemokrati ville stå i et vadested?” Vover Løkke at satse mere offensivt på EU-temaet ved folketingsvalget, er det påkrævet med større V-samling om linjen.”
Kilde: Børsen, s. 2

Arbejdsmarkedspolitik: Ny rapport: Danske kvinder får færre akademiske topjob end deres EU-naboer
Nye tal fra EU-Kommissionen viser, at langt størstedelen af professorerne på landets universiteter er mænd og derudover får færre kvinder i Danmark de akademiske topstillinger end deres naboer i EU. Det skriver Altinget. Formanden for magisterforeningen Camilla Gregersen finder det bekymrende, at kun 21 procent af de akademiske topstillinger er besat af kvinder og hun mener, at det er et klart signal om, at der endnu ikke er ligestilling mellem kønnene indenfor forskerverdenen. "Når man kigger på, hvor meget emnet om ligestilling har præget dagsordenen de seneste år, er det slående, at procentdelen af kvinder stadig er så lav, siger hun.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
13. februar 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark