Onsdag den 13. juni

Tophistorier

Trumps nye verdensorden skal tages alvorligt
Flere medier skriver i dag om Trumps udenrigspolitik og mødet med den nordkoreanske diktator Kim Jong-un. Børsen lederskribent skriver: ”Selv efter Donald Trumps standarder har det været en vild uge. Fra et tumultarisk G7-møde efterfulgt af trusler om handelskrig til et historisk topmøde med Kim Jongun. Markederne har imidlertid taget det hele med stoisk ro. Investorernes vurdering har korrekt været, at de realpolitiske og økonomiske konsekvenser af begge forløb afhænger helt af opfølgningen. Her kan juli måned blive langt mere afgørende end al virakken i juni. Og Angela Merkels instagram-billede af “G6”-lederne i konfrontation med Trump siger formentlig mere om en mulig ny verdensorden end de mange fotos af håndtryk med Nordkoreas diktator. Fra starten af juli vil EU konkret svare igen på Trumps forhøjede toldsatser. Overfor USA's angreb på europæisk eksport af stål og aluminium planlægges et stød mod amerikanernes producenter af Harley Davidsonmotorcykler og bourbon. Og umiddelbart efter drøfter den samme kreds af stats- og regeringschefer forsvarsbudgetter på Nato-topmødet 11.-12. juli. Derefter kan det hele spidse til. Ugens mest bemærkelsesværdige signal fra Trump handlede om sammenhængen mellem de to emner. Det store handelsunderskud med EU opfattes som særligt urimeligt, når ikke vi betaler vores del af Nato-regningen.” I Berlingske skriver Uffe Ellemann-Jensen i debatindlæg, at det var en positiv begivenhed, der udspillede sig i Singapore, da præsident Donald Trumpog chairman Kim Jong-un mødtes for en kort stund og tog bestik af hinanden. Jyllands-Postens lederskribent mener, at: ”Topmødet vil blive husket for de brede smil, de varme hilsener og de på papiret gode viljer - kun et halvt år efter at USA og Nordkorea havde presset sig selv og hinanden ud på kanten af en atomkrig.”
Børsen, s. 2; Jyllands-Posten, s. 20; Berlingske, s. 28-29 (13.06.2018)

EU vil bruge tre gange så meget på at sikre grænserne
Berlingske og Børsen fortæller, at EU-Kommissionen er klar med en milliardplan til at få styr på grænserne. Tallene viser det: EU kan ikke leve med, at medlemslandene gang på gang bliver uvenner over, hvad man skal stille op med de migranter og asylansøgere, der finder vej til EUs kyster i gummibåde og redningsfartøjer. Det fremgik tydeligt, da EU-Kommissionen i går eftermiddag fremlagde sit forslag til, hvordan en af de vigtigste klumper af EUs budget for de kommende år skal bruges. Det er en klump, der står til at vokse betragteligt i størrelse. For hvis det står til EU-Kommissionen, skal EU i årene 2021-2027 bruge tre gange så mange penge på grænser, migration og asylansøgere. Dermed vil budgettet nå op i omegnen af 260 milliarder kroner. Migrationskommissær Dimitris Avramopoulos mindede om kaosset i sommeren for tre år siden, hvor flygtninge og migranter vandrede op gennem Europa på blandt andet danske motorveje. ”Selv om situationen er meget mere stabil nu, har de sidste tre år vist os, at vi er nødt til at være forberedt. Vi har ikke råd til en gentagelse af 2015 - hverken politisk eller finansielt. Vi har brug for strukturerede løsninger,” sagde han. Europaparlamentariker Morten Løkkegaard (V) kalder budgetforslaget for fremragende.
Børsen, s. 18; Berlingske, s. 20; Jyllands-Posten, s 10 (13.06.2018)

Prioritede historier

USA og EU tørner sammen i handelskrig
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Kristian Søby seniorforsker, Institut for Militære Studier, Københavns Universitet: ”Fra europæisk perspektiv er der særligt tre ting, der understreger præsident Trumps skyld: bruddet på klimaaftalen, bruddet på Iran-aftalen og bruddet på princippet om international frihandel. Mens temperaturen stiger mod uhørte højder i den danske forsommer, så er vi hastigt på vej mod et nyt nulpunkt i relationerne mellem USA og Europa. Hvor skidt det står til, kan vi for alvor tage temperaturen på den 11. og 12. juli, hvor Natos stats- og regeringsledere mødes til topmøde i Bruxelles. Donald Trumps utraditionelle udenrigspolitik bærer en stor del af skylden for den lave temperatur. Endda ser det ud til, at som Trump finder sig mere og mere til rette i Det Hvide Hus, har han formået at frigøre sig mere og mere fra det republikanske partis mainstreamforståelse af USA og USA's udenrigspolitik. Fra europæisk perspektiv er der særligt tre ting, der understreger Trumps skyld: Bruddet på klimaaftalen, bruddet på Iranaftalen og bruddet på princippet om international frihandel. Selv om klima, spredning af masseødelæggelsesvåben i Mellemøsten og europæisk ståleksport til USA ikke har meget at gøre med hinanden, har de flere ting til fælles, der hver for sig og tilsammen rammer lige i den transatlantiske hjertekule.”
Jyllands-Posten, s. 21, 22 (13.06.2018)

Renten udfordrer Draghi
Flere medier beskæftiger sig med den europæiske finanspolitik. Søren Vestergaard Kristensen makroøkonom, Sydbank, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten: ”Den Europæiske Centralbanksignalerede for nylig, at den første renteforhøjelse formentlig først kommer i midten af 2019. Mario Draghi kan blive den første præsident i Den Europæiske Centralbank (ECB), der aldrig hævede den europæiske styringsrente. Draghi har, siden ECB blev stiftet i 1998, haft to forgængere. Hollænderen Wim Duisenberg og franskmanden Jean-Claude Trichet. De hævede begge renten ad flere omgange.” Berlingske skriver, at torsdag eftermiddag bliver der stillet skarpt på ECB, når banken har det månedlige rentemøde. Spørgsmålet er, om Mario Draghi på dette møde vil sætte dato på, hvornår opkøbsprogrammet skal slutte. ”Indtil videre har ECB meldt ud, at programmet bliver aftrappet frem til september. Det, vi mangler, er at få sat en dato på, hvornår programmet slutter. Om det sker i september eller december, er ligegyldigt. Vi skal bare have datoen,” siger cheføkonom i Jyske Bank Niels Rønholt.
Jyllands-Posten, s. 2, 16, 20; Berlingske, s. 9; Børsen, s. 4 (13.06.2018)

EU til eksamen i Parisaftalens mål
Flere medier skriver om kampen for et bedre miljø. Information skriver, at motivationen burde være helt i top, når EU's Ministerråd, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen i dag mødes til den femte og afgørende 'trialogforhandling' om 2030-målene for EU's grønne energiomstilling. På den ene side fortæller de seneste data fra Eurostat, at CO2-udledningerne fra EU's energisektor i 2017 steg med 1,8 procent i forhold til året før - et resultat af fornyet økonomisk vækst og et ildevarslende tegn efter en lang årrække med faldende udledninger. På den anden side fortæller en aktuel analyse fra konsulentfirmaet Ecofys, at en ambitiøs EU-indsats for energieffektivisering kan gennemføres langt billigere end tidligere skønnet af EU-Kommissionen. Samtidig har Kommissionen selv påvist, hvordan vedvarende energiteknologi er blevet markant billigere, siden man for halvandet år siden begyndte forhandlingerne om 2030-målene. Altinget beretter, at den danske regering fremlægger sine grønne verdensmål: ”Regeringen støtter en miljøteknologisk indsats med en tilskudsordning med fokus på udvikling, test og demonstration af helt nye miljøteknologiske løsninger inden for blandt andet vand, klimatilpasning, renere luft, bedre udnyttelse af ressourcerne. Målet er, at disse teknologiske løsninger kan anvendes bredt, når de er udviklet. EU's miljøpolitik og regulering er generelt centralt for at sikre et marked for miljøeffektive løsninger. Ved at EU udstikker langsigtede og ambitiøse mål for miljøet og for fremme af miljøeffektiv teknologi samt implementerer en konsistent regulering, kan EU således skabe et marked for miljøeffektive løsninger,” forlyder det blandt andet fra regeringen. Kristeligt Dagblad skriver, at netop plastikforurening satte Europa-Kommissionen fokus på tidligere i år, da den foreslog en strategi med fokus på at genanvende plastik og bremse mængden af plastaffald som en del af sin plan for cirkulær økonomi. Kommissionen vil blandt andet rette fokus på de 10 engangsplastprodukter, der udgør 70 procent af havaffaldet i Europa. Det gælder blandt andet vatpinde, gafler og tallerkener lavet af plast.
Politiken, s. 5-6; Altinget; Information, s. 12-13; Kristeligt Dagblad, s. 11 (13.06.2018)

Tilgangen af højtuddannede halter
Antallet af ikke- EU-borgere, der kommer til Danmark for at arbejde via en række særordninger, er stagneret de seneste år. Det skriver Jyllands-Posten. Opsvinget har fået godt fat i Danmark, og virksomhederne melder oftere og oftere om mangel på kvalificeret arbejdskraft. Alligevel er antallet af højtuddannede udlændinge fra lande uden for EU, der kommer til Danmark for at arbejde, stagneret de seneste år. Det viser en opgørelse fra Erhvervsministeriet. ”Den positive udvikling er desværre sat i stå, og der er en benhård international konkurrence om talenter for tiden. Det bliver vi nødt til at gøre noget ved i Danmark, for vi mangler talenter herhjemme,” siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K). Han begrunder blandt andet udviklingen med, at et flertal uden om regeringen har hævet beløbsgrænsen i den såkaldte beløbsordning og lukket greencard-ordningen. Udviklingen kommer, efter at andre tal fra arbejdsgiverorganisationen DA har vist, at antallet af EU-borgere, der kommer til Danmark for at arbejde, er raslet ned med 65 procent siden slutningen af 2016.
Jyllands-Posten, s. 1, 6, 22 (13.06.2018)

Institutionelle anliggender

EU slækker kampen mod korruption
Kristeligt Dagblad fortæller, at flere europæiske lande lemper lovgivning mod korruption, samtidig med at skandalerne ruller i flere lande. Der skal oprustes mod korruption, ikke nedrustes, advarer flere. Korruptionens hotspot lige nu er Bukarest. Her står Laura Codruta Kovesi, lederen af Rumæniens antikorruptionsorgan, midt i et opgør med den socialdemokratiske regering, som hun mistænker for korruption. I weekenden gik 100.000 regeringstro demonstranter på gaden i den rumænske hovedstad, hvor der ellers har været hyppige protester mod den korruptionssigtede formand for regeringspartiet, Liviu Dragnea, der kræver Laura Codruta Kovesi fyret for magtmisbrug. Weekenden før var det Spanien, der blev rystet af korruptionsskandaler, da den konservative spanske regering under Mariano Rajoy blev væltet af et mistillidsvotum, efter at flere fremtrædende partimedlemmer var blevet dømt for korruption. "At korruption rent faktisk dræber i Europa, er stærkt foruroligende. I en række lande har vi siden 2017 set flere forsøg på at rulle antikorruptionstiltagene tilbage og annullere de fremskridt, der var taget i de seneste 20 til 25 år," siger Gianluca Esposito, der er leder af Europarådets antikorruptionsnetværk Greco.
Kristeligt Dagblad, s. 11 (13.06.2018)

Europa-Parlamentets valget er vigtigt
I et debatindlæg på Altinget, skriver Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa: ”Glem Brexit-balladen, Margaret Thatcher og hendes tale om Mickey Mouse parlamentet. Næste års valg til Europa-Parlamentet er ikke en grinagtig tegneseriestribe eller ligegyldigt tidsfordriv. Ved det sidste valg i 2014 var det under halvdelen af europæerne, der stemte til EP-valget, men denne historiske tendens bør vendes. For vælger man apatien og vender man ryggen til de demokratiske valg, kan det ende med et udfald, som man slet ikke ønsker. Valget til Europa-Parlamentet i maj 2019 kan nemlig få meget stor betydning for, hvad det er for liv, som vi, vore børn og børnebørn kommer til at leve. Hvilket Europa vi skal bo i. […] Parlamentet ventes at kunne vælge, hvem der skal afløse Jean-Claude Juncker som formand for Europa-Kommissionen, der endnu har initiativretten i EU.”
Altinget (13.06.2018)

May kæmper for Brexit
Politiken fortæller, at Brexit splitter Storbritannien. Det siger måske det hele: at det britiske Underhus brugte en stor del af tirsdagen på at diskutere, hvad der skal ske, hvis premierminister Theresa May ikke får en aftale med EU om britisk exit. På et tidspunkt, hvor konturerne af en sådan aftale end ikke kan skimtes i det fjerne, vil hun have muligheden for at rejse sig fra et forhandlingsbord i Bruxelles uden en aftale. Mens parlamentet vil kunne beordre hende tilbage til forhandlingsbordet for at få en aftale, de så kan forholde sig til. Theresa May vandt slagsmålet i Underhuset snævert. ”Hun holdt skindet på næsen, og det var en sejr, hun behøvede,” siger Gary Gibbon, der er politisk redaktør på Channel4.
Politiken, s. 13; Børsen, s. 20 (13.06.2018)

Interne anliggender

PostNord klar med tusindevis af fyringer
BT fortæller, at efter at EU har givet grønt lys til støtte fra den danske stat, gennemfører PostNord nu anden del af sin restrukturering, der blandt andet omfatter fyringen af cirka 4000 medarbejdere. Af dem mangler cirka 2500 fuldtidsstillinger stadig at blive afviklet. Afskedigelserne vil ske i løbet af de nærmeste år, skriver PostNord i en pressemeddelelse mandag. EU godkendte 28. maj støtten på 1,53 milliarder svenske kroner - eller hvad der svarer til lidt over 1,1 milliard danske kroner - til Post Danmarks omstrukturering.
BT, s. 13 (13.06.2018)

Truende kriser bør få danskerne op af sofaen
I et debatindlæg på Altinget, skriver Anne Mette Vestergaard, chef for Europa-Parlamentets kontor i Danmark: ” Tusindvis af mennesker samles i denne uge for at hylde demokratiet og fællesskabet til folkemødet på Bornholm. Alt fra yoga til debatter om bæredygtighed og globalisering er på programmet. Og Europa-Parlamentet er selvfølgelig også på Solskinsøen. Anderledes så det ud ved de forskellige valgsteder, da der var Europa-Parlamentsvalg i maj 2014. Kun lidt over halvdelen af de stemmeberettigede danskere valgte at bruge lidt af deres søndag på at afgive deres stemme. Det var især de unge, som ikke fandt det relevant at sætte deres præg på Europas udvikling. Kun 39 procent af de 19-21-årige og 44 procent af de 22-29-årige valgte at tage et smut forbi stemmeboksen. Den lave stemmeprocent er paradoksal, da vi lever i en mere og mere globaliseret verden, hvor udfordringer som klimaforandringer, terror og migration kræver fælles løsninger. Og det går også stik imod, hvad vi danskere ellers mener er vigtigt. I den seneste undersøgelse fra Eurobarometersvarer 94 procent af danskerne, at det er vigtigt eller meget vigtigt for dem at stemme til Europa-Parlamentsvalget. Det er europarekord, men der er godt nok langt til de beskedne 50-60 procent, der rent faktisk brugte deres stemmeret ved de seneste EU-valg.
Altinget (13.06.2018)

Klima

Havbrug skal prioriteres
Jyllands-Posten beretter, at havene tegner sig for næsten halvdelen af jordens biologiske produktion, men kun 2 procent af vores kalorieindtag og 15 procent af vores proteinindtag kommer fra havet. En ny videnskabelig EU-rapport "Mad fra havet" peger på, at der er et stort vækstpotentiale i marin akvakultur, herunder havbrug. EU-Parlamentet har vedtaget en ny betænkning om akvakultur, hvor der også peges på behovet for at øge produktionen i akvakultur og havbrug. I 2016 havde de danske havbrug et samlet driftsresultat på cirka 57 millioner kroner.
Jyllands-Posten, s. 12 (13.06.2018)

Uvejr i Washington og Bruxelles truer grøn eksport
I et debatindlæg på Altinget, skriver Jan Hylleberg administrerende direktør for Vindmølleindustrien: ”I Danmark opererer regeringen med en ambition om, at energieksporten skal fordobles til 140 milliarder kroner frem mod 2030. Det er en ambition, der er til at forstå, og som branchen over en bred kam bakker op om. Sidste år eksporterede den danske vindmølleindustri for godt 54 milliarder kroner, og dermed står vindmølleindustrien for en meget anseelig del af energieksporten, der sidste år endte på 85 milliarder kroner. Årsagen ligger selvfølgelig i, at vi på grund af den mangeårige satsning på vindenergi i Danmark er et vindmølleland. Det har gjort dansk udviklede varer og services efterspurgte i udlandet. Der er dog skyer i horisonten, der potentielt kan ramme eksporten negativt. Jeg nævner i flæng nogle af de udfordringer, vi ser i en dansk kontekst: Risiko for at der kommer et stop for landvindmøller i Danmark. Manglende penge til energiforskning. Usikkerhed om en energipolitisk aftale inden sommer vil være tilstrækkelig ambitiøs til at drive en fortsat udvikling. At rammevilkårene for vind, herunder transportvilkårene og adgang til kvalificeret arbejdskraft, er under pres. Alt dette skal løses, hvis vi skal opretholde forudsætningerne for en stærk eksport fra vindbranchen i Danmark.”
Altinget (13.06.2018)