Onsdag den 13. maj

Tophistorier

EU-Plan for turismen: ”Europa trænger til ferie”
Coronakrisen og et Europa med lukkede grænser har fået den europæiske turistbranche i knæ og grækerne er desperate. Det skriver Politiken. EU er verdens største turistdestination og i 2018 havde EU 40 procent af det samlede marked, både med egne og internationale gæster. I Grækenland fylder turismen en femtedel af bnp og den græske regering er nærmest desperat for at få åbnet landet for turister. Den græske regering har sendt et såkaldt non-paper til EU-Kommissionen, hvor netmediet Politico har kigget med over skulderen. Grækerne skriver, at der bør åbnes for rejser mellem EU-landene allerede 15. juni, underforstået at rejserner gerne må gå til Grækenland. Turisterne skal testes, tre dage før de rejser hjemmefra, til gengæld er grækerne klart imod krav om karantæne, når turisterne vender hjem fra ferien, da de mener, at det er ”hæmmende”. EU-Kommissionen vil onsdag offentliggøre en stor og detaljeret plan for turisme og transport. Den vil være fyldt med vejledninger til, hvordan europæerne kan komme på ferie, og hvordan de europæiske feriesteder kan få gæster. Lidt af EU's turismeplan er sluppet ud og ifølge Politiken taler EU om turisme i flere faser, og først i fase 2 kan grænserne igen blive åbnet og rejserestriktionerne lempet. I øjeblikket er vi i fase 0. EU lægger også op til lokale og regionale løsninger, da landenes vilkår er så forskellige. Det er det første store genåbningsprojekt fra EU-Kommissionens hånd, og planen, som har fået den fængende titel 'Europa trænger til ferie', er trods de dystre udsigter både sundhedsmæssigt og økonomisk også et forsøg på at sparke optimisme ind i europæerne her før sommeren.

Børsen bringer et debatindlæg af Manfred Weber, formand, EPP-Gruppen i Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: ”Krisen truer med at gøre uoprettelig skade på turistsektoren. Lande i Europa har formået at få pandemien under kontrol: nye smittede isoleres meget hurtigere end ved starten af krisen. Derfor bør det grænseløse Schengenområde genetableres som en hastesag. Rejse- og turistbranchen, som står for ca. 10 procent af Europas bnp og beskæftiger næsten 23 mio. mennesker, er særligt presset, med mange familieejede og små virksomheder i lande eller regioner, der er afhængige af udenlandske besøgende. Corona giver os alle de samme udfordringer, så Europa bør reagere med én stemme. […] Selv, hvis vi med succes formår at starte turistsektoren i Europa igen, vil mange virksomheder have vanskeligheder og endda gå konkurs. Vi opfordrer derfor til, at små og mellemstore virksomheder i turistsektoren er berettigede til likviditetsstøtte fra EU-budgettet. Lande, der er mere afhængige af turisme end andre, bør få mere støtte. Sådan fungerer solidaritet i Europa. EU's handlinger i de næste dage og uger vil være afgørende for millioner. Europa-Kommissionen skal handle hurtigt for at genoprette vores mobilitet og vise vores solidaritet over for de millioner af mennesker, hvis arbejde og eksistens afhænger af turisme.”
Politiken, s. 6; Børsen, s. 2 (13.05.2020)

Rejsebranchen får 725 mio. kroner i krisehjælp uden modkrav
Tirsdag morgen præsenterede erhvervsminister Simon Kollerup (S) og forskellige ordførere indholdet i den aftale, som et bredt flertal i Folketinget har indgået aftale om. Rejsebranchen får en hjælpende hånd, skriver flere aviser i dag. Der er blandt andet afsat 725 millioner kroner ekstra til rejsebranchen, som ikke skal betales tilbage. Partierne er også blevet enige om at søge opbakning i EU til en midlertidig, obligatorisk voucher-ordning. Ifølge EUs pakkerejsedirektiv er de danske rejsebureauer forpligtet til at betale pengene tilbage og derfor skal der sikres opbakning til forslaget i EU, før forslaget kan blive en realitet. Erhvervsminister Simon Kollerup (S) håber at få ordningen godkendt som en fælles EU-løsning, der kan dække rejsebranchen ind på længere sigt. Han understreger dog, at ordningen vil være midlertidig, og at en fælles EU-løsning er vejen frem, blandt andet fordi flere flyselskaber allerede har fået lov til at bruge vouchers frem for kontant tilbagebetaling, hvilket også skaber problemer for de danske rejsebureauer.

Flere aviser skriver også, at Forbrugerrådet Tænk er stærkt utilfredse med, at politikernes forslag om en voucher-ordning. Formand Anja Philip fortæller i Politiken, at de havde håbet og appelleret til, at Danmark sammen de andre skandinaviske lande ville bakke op om kommissæren (EU's kommissær på området, red.) for at fastholde loven, som den er. I slutningen af april advarede hun om, at EU-lande som Italien, Spanien, Grækenland og Holland var begyndt at undergrave de ellers klare regler for flyrejser. “Det er jo decideret lovbrud, når der er andre EU-lande, der ikke håndhæver de rettigheder, forbrugerne har. Nu vil politikerne så søge en fælles løsning, men vi er stærkt imod, at man går efter at rulle reglerne tilbage frem for at sikre forbrugernes rettigheder,” siger hun ifølge Børsen. Forbrugerrådet Tænk er dog tilfreds med støtteordningen og mener, at det er den rette vej at gå, men når det rammer forbrugerne, kan det få store konsekvenser. ”Vi er meget bekymrede for, at hvis man vedtager sådan en coronalovgivning i EU, så tager det lang tid, før den lovgivning er rullet tilbage igen. Forbrugernes rettigheder bliver kun forværret her, og vi forbrugere vil være tilbageholdende med at handle, når hjulene skal i gang igen,” siger hun ifølge B.T. Erhvervsminister Simon Kollerup (S) understreger i en skriftlig kommentar, at alle forbrugere med forslaget vil kunne få deres penge retur efter et år. ”Hvis man har en voucher i et selskab, der går konkurs, er man også sikret sine penge. Så når næsten alle Folketingets partier står bag det her, er det, fordi det er noget, hvor forbrugeren er godt sikret,” skriver han ifølge Berlingske.

Børsen skriver, at mens politikerne med en ny aftale har støbt et bedre fundament for, at flere rejseselskaber kan overleve på kort sigt, udestår der stadig et stort spørgsmål om, hvordan branchen vil klare sig på længere sigt. De 1,5 mia. kroner, som staten har stillet i garanti for Rejsegarantifonden, skal nemlig betales tilbage over seks år, hvilket betyder en tilbagebetaling på 250 mio. kroner allerede i 2021. Ifølge administrerende direktør i for Danmarks Rejsebureau Forening, Lars Thykier, er det et helt urealistisk scenarium. “Lige nu er vi en branche, der stort set ikke sælger en billet, så at vi skulle have råd til at betale 250 mio. kroner allerede næste år - det kan slet ikke lade sig gøre,” siger han. Rejsebranchen har allerede efterspurgt en længerevarende låneordning, men har fået besked om, at renten så vil blive højere, og at det kan være i strid med EU's statsstøtteregler. Erhvervsminister Simon Kollerup (S) siger, at en del af den nye politiske aftale er, at man vil kigge på alternative løsninger. “I dag har rejsebranchen mulighed for at betale tilbage med en meget lav rente over seks år. Men vi er også blevet enige om at fortsætte den dialog, vi har med EU-Kommissionen, om muligheden for en evt. længere tilbagebetaling,” siger han.
Berlingske, s. 8, 9; Ekstra Bladet, s. 11; Jyllands-Posten, s. 10-11; Børsen, s. 16; B.T., s. 28; Politiken, s. 6 (13.05.2020)

Prioritede historier

USA’s udenrigsminister til Israel med skjult dagsorden
USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, ankommer til Jerusalem onsdag til et hastebesøg for at møde Benjamin Netanyahu og Benny Gantz, den nye israelske regerings to stærke mænd. Det skriver Politiken og Kristeligt Dagblad. Dagsordenen er officielt, at Pompeo skal tale med den israelske regering om covid-19-bekæmpelse og Irans indflydelse i Mellemøsten, men det forventes, at mødet i stedet kommer til at handle om israels annekteringsplaner af dele af Vestbredden. Politiken skriver, at Israel venter på, at Pompeo vil fortælle, om Trump-regeringen vil acceptere, at Israel annekterer en tredjedel af den besatte palæstinensiske Vestbred. Efter Pompeos besøg og efter indsættelsen af den ny israelske regering vil EU's udenrigsministre fredag drøfte en fælles reaktion på Netanyahus ønske om annektering. Sammen med Spanien, Sverige, Irland, Belgien og Luxembourg presser Frankrig på for, at EU skal indføre sanktioner imod Israel, hvis det vitterligt annekterer palæstinensisk jord på Vestbredden. Forslagene er blandt andet, at ”EU principielt kan anerkende en palæstinensisk stat på Vestbredden. At de i FN kan støtte kritik af Israel. At de kan skærpe deres boykot af israelske bosættelser på Vestbredden.” Kristeligt Dagblad skriver, at EU støtter den såkaldte tostatsløsning, visionen om en Palæstina-stat i Gaza og på hele Vestbreddens areal, og EU's udenrigschef, Josep Borrell, kalder en eventuel israelsk annektering på Vestbredden for en ”alvorlig overtrædelse af international lov”. Shaul Arieli, der var leder af Ehud Baraks fredsteam under Camp David-forhandlingerne i 2000 og en central skikkelse i den israelske debat, advarer om, at annektering truer Israels demokrati: ”Et flertal opfatter annektering som, at en etnisk gruppe, der har flere rettigheder, kan behandle en anden etnisk gruppe anderledes. Det betyder indførelse af apartheid i Israel,” siger han.
Politiken, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 5 (13.05.2020)

Europa rystet af tysk forfatningsdom
Information bringer en analyse af korrespondent Mathias Sonne, som blandt andet skriver: ”En dom fra den tyske forfatningsdomstol, der går imod krisepolitikken fra Den Europæiske Centralbank, vækker vrede i Europa og sætter den økonomiske krisepolitik og EU-retten under pres. Er Tyskland EU's nye problembarn? […] Sagen vil gå over i europæisk historie, for i 2018 fældede EU-domstolen i Luxemburg dom i samme sag. Den kom bare til den modsatte konklusion: At der ikke var nogen grund til forfatningsmæssige betænkeligheder ved centralbankens enorme pakker. Men nu er den tyske forfatningsdomstol altså nået frem til, at afgørelser og handlinger foretaget af en europæisk institution ikke har dækning i de tyske og europæiske regler. Et afgørende argument er, at det folkevalgte tyske parlament, Forbundsdagen, ”ikke må opgive sin suverænitet over det tyske statsbudget”. Efter domsafsigelsen spredte formuleringen om en ”krigserklæring fra den tyske forfatningsdomstol mod EU-domstolen” sig på Twitter. Og den politiske rækkevidde af dommen er stor. Så stor, at Tysklands kansler Merkel i mandags kommenterede, at hun faktisk er ”bekymret for det europæiske retsfællesskab”. […] Eurolandene kan ikke blive enige om, hvordan de økonomisk skal tackle coronakrisen, og hvem der skal hæfte og betale for hvad og hvordan. Derfor er det afgørende, at Den Europæiske Centralbank kan springe ind med sine gigantiske opkøb af obligationer. Disse nuværende og fremtidige opkøbsprogrammer handlede den tyske dom kun indirekte om. Men i lørdags kommenterede lederen af ECB, franske Christine Lagarde, kamplystent den tyske dom med, at centralbanken skam uforstyrret vil fortsætte med ”at gøre det nødvendige for at opfylde centralbankens mandat”, herunder at holde priserne stabile og inflationen lav i eurozonen. […] Men endnu større konsekvenser har dommen formentlig for EU's retlige fundament: Fra EU-domstolen hed det i weekenden, at også den tyske domstol må ”underordne sig europæisk ret”, og Ursula von der Leyen, EU-kommissionens tyske forkvinde, har efter pres fra partiet De Grønne truet Tyskland med en såkaldt traktatbrudsprocedure, fordi ”det sidste ord om EU-ret fældes i Luxemburg og ingen andre steder” - altså ved EU-domstolen. […] Ifølge EU-kommissionens Ursula von der Leyen rører dommen ved ”kernen af den europæiske suverænitet”. En formulering, som omvendt har fået EU-skeptikere op i det røde felt. For uden en decideret forfatning er EU endnu ikke en forbundsstat, men et interessefællesskab af suveræne nationalstater. […] Som en højtstående kilde ved den tyske forfatningsdomstol udglattende har formuleret det, var dommen ”en halv konfrontation med flere udveje”. For det første stiller dommen sig ikke aktivt mod europæisk integration eller fremtidige traktatændringer. Tværtimod står den bare stædigt fast på den gældende kompetencefordeling mellem nationalstaterne og EU. For det andet har den tyske forfatningsdomstol ikke direkte anklaget ECB's redningsprogrammer for at være en utilladelig finansiering af andre EU-lande, som overskrider centralbankens kompetencer. Den tyske dom kræver blot, at ECB skal begrunde sine prioriteringer og redningspakker bedre. Det er en venlig læsning. Men desto tyndere virker dommen som grundlaget for at åbne gabet mellem national og europæisk ret - og for at ryste hele den europæiske retsorden.”
Information, s. 1-10 (13.05.2020)

Det digitale indre marked

Aktører: Politikerne skal kunne trække på en teknologivurderingsenhed
Altinget bringer et debatindlæg af Stine Bosse, Bjørn Bedsted og Lars Klüver, henholdsvis formand, TechDK Kommissionen, underdirektør, Teknologirådet, og direktør, Teknologirådet. De skriver blandt andet: ”Den teknologiske udvikling påvirker stort set alle dele af vores liv og samfund. […] Med GDPR og den nye hvidbog for kunstig intelligens har EU-Kommissionen forsøgt at tage noget af styringen med udviklingen tilbage igen, men det ændrer ikke ved, at vi halter langt bagefter udviklingen, når det angår den politiske stillingtagen til, om og hvordan vi ønsker at gøre brug af de nye teknologier. For ikke at tale om, hvordan vi gerne ser de udvikler sig. […] Den offentlige debat om den digitale udvikling er særdeles levende, med stærke modpoler og er genstand for stor, politisk opmærksomhed. Men den efterlader en tom fornemmelse af ikke at føre til noget - i hvert fald ikke i form af aktiv politisk styring af udviklingen. Det kan være, fordi man ikke ønsker at styre den og bare vælger at lade stå til. […] EU-kommissær Margrethe Vestager har som sin opgave både at skabe bedre vækstbetingelser for europæiske techvirksomheder, så de kan konkurrere med kinesiske og amerikanske virksomheder, og samtidig har hun til opgave at sikre os borgere bedre i omgangen med ny teknologi. For alle lande i unionen må det imidlertid være tydeligt, at der også er brug for viden tæt på de nationale politikere. Det er måske ikke nok med et råd. Måske skal der mere til og mange andre institutioner skal i spil. Men der er mere brug for parlamentarisk teknologivurdering, end der nogensinde har været før.”
Altinget (13.05.2020)

Institutionelle anliggender

Derfor sætter vi gang i en debat om Europas fremtid
Altinget bringer et debatindlæg af Stina Soewarta og Jakob Øhrgaard, EU-Kommissionen i Danmark. De skriver blandt andet: ”I dag står Europa så på ny midt i en verdensomspændende omvæltning. […] Ingen af de europæiske lande kan klare de udfordringer alene. Alligevel har coronakrisen mindet om, at det til tider kniber med fællesskabet i EU. Ligesom det ind imellem kniber med at overholde de retsstatsprincipper og grundlæggende værdier, som samarbejdet bygger på. […] Hvis det ikke skal være det EU, vi kender, så må vi jo gå i gang med at overveje et andet og bedre et af slagsen. De overvejelser behøver ikke at munde ud i traktatændringer eller sande til i ørkesløse diskussioner om suverænitetsafgivelse eller budgetters størrelse, selvom de spørgsmål er nok så vigtige. Vi bliver nødt til at tale mere generelt om vores fælles fremtid, uden forbehold og i tillid til hinanden. […] Sammen med Altinget har vi bedt en række toneangivende danske stemmer om at komme med deres personlige bud på, hvordan en Schuman-erklæring anno 2020 kunne, eller burde, lyde. Vi lagde ud med indlæg fra forfatter og debattør Carsten Jensen samt professor emeritus fra CBS Per Øhrgaard. Specifikt har vi bedt dem overveje, hvordan vi kan ruste EU til at håndtere ikke bare de velkendte udfordringer, vi allerede stod over for, før coronakrisen ramte, men også det betragtelige økonomiske, sociale og politiske genopbygningsarbejde, som bliver nødvendigt i kølvandet på den. Kan vi blot fortsætte som før? Bør vi skifte fokus, eller helt ændre retning? Eller skal vi måske noget ganske andet, end det EU, vi kender?”
Altinget (13.05.2020)

Træt af coronatidens videomøder? Diplomaterne hader dem mere end dig
Coronakrisen har aflyst fysiske møder og sendt verden ind på virtuelle videokonferencer, hvilket for mange er en ubekvem og strabadserende øvelse. Men for diplomatiet er det værre end det, skriver Berlingske. EU befinder sig i de indledende faser af den største krise i nyere tid og samtidig med at der er i højintense forhandlinger om udgangen på en anden stor krise: Brexit. Brexit-forhandlingerne er genoptaget over videokonferencer, men forhandlingerne går trægt. Positionerne er fastlåste og meldingerne fra begge lejre er stadig mere uforsonlige. Flere diplomater mener, blandt andet at det skyldes, at de to delegationer ikke har kunnet mødes fysisk i snart to måneder. ”Det er der, hvor vi mødes over en frokost, til en kop kaffe eller til den samme reception. Alt det er væk lige nu, og det gør det hele vanskeligere,” lyder det fra en EU-diplomat. Claus Grube, tidligere ambassadør i London og Bruxelles såvel som tidligere departementschef i Udenrigsministeriet, mener, at de uformelle møder er et vigtigt instrument til at rykke ved positioner. ”Sådan en mand som David Frost (briternes Brexit-forhandler, red.), han er jo embedsmand ind til benet. Han følger de instruktioner, han får fra sin regering, og der bliver videokonferencer svære. I sådanne situationer har man brug for et fortroligt rum, hvor man kan prøve nogle ideer af og snakke mere frit og dermed flytte diskussionen. Det kan man ikke over videokonferencer,” siger Claus Grube. Det er ikke kun Brexit-forhandlingerne, der må ty til virtuelle videokonferencer. Henover påsken afholdt EUs 27 finansministre et virtuelt maratonmøde, der næsten strakte sig over en hel nat, men man gjorde ikke store fremskridt i den penible diskussion om finansieringen af de redningspakker, coronakrisen kalder på.
Berlingske, s. 14-15 (13.05.2020)

Interne anliggender

Da coronaen ramte Danmark, var myndighederne ikke parat – nu opretter Mette Frederiksen ny styrelse
På et pressemøde tirsdag erkendte statsminister Mette Frederiksen, at krisen i starten blotlagde generelle kapacitetsudfordringer. Regeringen vil derfor etablere en ny styrelse under Justitsministeriet med det særlige formål at sikre, at Danmark er bedre forberedt, næste gang smitsomme sygdomme igen får tag i borgernes luftveje eller organer. ”Nu er vi i en situation, hvor kapaciteten er blevet bygget op, og hvor vi - synes vi - også er forpligtede til at kigge frem. Hvis en sygdom som corona rammer os, kommer vi ikke til - og vi vil ikke - stå i en situation, hvor Danmark mangler værnemidler og testkit. Styrelsen skal være det, man kan kalde en operativ muskel i Danmark,” lød det fra Mette Frederiksen ifølge Berlingske.
Berlingske, s. 4-5 (13.05.2020)

For ti år siden var italienerne proeuropæere: Nu taler mange om at forlade den vestlige lejr
For bare ti år siden var italienerne overbeviste proeuropæere, men ifølge en Dire-Technè-meningsmåling fra april vil næsten halvdelen af italienerne ud af EU. ”Nej, jeg synes ikke, det er spor overraskende, at så mange italienere er så kritiske over for EU,” siger politolog og professor Gianfranco Pasquino, der er tilknyttet Johns Hopkins University SAIS Europe i Bologna. ”Hr. Salvinis Lega og fru Melonis Fratelli d'Italia har jo aldrig lagt skjul på, at de er antieuropæiske - og de står jo tilsammen til at få 40 procent af stemmerne,” siger han ifølge Information. Piero Graglia, der er professor i international politik ved Milanos Universitet og stillede op som kandidat for centrum-venstre-partiet PD ved europaparlamentsvalget i 2019, mener, at der er en simpel forklaring på, at 42 procent i dag er imod EU. ”Det er ikke lykkedes at kommunikere til italienerne, hvad EU gør for Italien, og hvad Italien er blevet til takket være EU. Hvis man ville bruge kræfter på en ordentlig oplysningskampagne, ville halvdelen af denne vælgergruppe igen kunne overbevises om fordelene ved EU,” vurderer Graglia. I de kommende måneder vil italienerne muligvis blive endnu mere fjendtlige over for EU og endda også over for NATO, men alligevel er det usandsynligt, at Støvlelandet vil forlade den vestlige blok. Det næststørste italienske parti, PD, er urokkelig tilhænger af både EU og NATO, Berlusconis Forza Italia er en ikke mindre klar tilhænger af EU (og af NATO) og Confindustria (Italiens magtfulde arbejdsgiverlobby) har aldrig sat spørgsmålstegn ved Italiens medlemskab af EU (eller NATO). Det samme gælder de toneangivende fagforeninger og 5-stjernebevægelsen er langt mere pragmatisk i sin politiske praksis end i sine udtalelser. Sidst men ikke mindst er de unge italienere, især dem med høje uddannelser, stærke proeuropæere.
Information, s. 8-9 (13.05.2020)

Klima

BL: Europæisk genopretningsplan kan skabe et dansk eksporteventyr
Altinget bringer et debatindlæg af Natalia Anna Rogaczewska, chefrådgiver og EU-ansvarlig, BL Danmarks Almene Boliger. Hun skriver blandt andet: ”Energirenoveringer får en central rolle i EU's genopretningsplan. EU-kommissionen skønner selv, at opfyldelsen af de nuværende klima- og energimål for 2030 kræver yderligere investeringer på 260 milliarder euro om året. De gennemsnitlige investeringsbehov per sektor er størst i forbindelse med renovering af bygninger, for 9 ud af 10 bygninger i EU skal renoveres, hvis ambitionerne skal indfries. Det behov vendes nu klogt til en mulighed. EU-kommissionen vil accelerere en grøn renoveringsbølge på tværs af EU, og social housing er udpeget som en central aktør. Ikke underligt for i EU udgør almene boliger godt 25 millioner hjem, og mange af disse boliger trænger til at blive løftet til nutidig energistandard. […] De kommende års behov for investeringer i energi-og tilgængelighedsløsninger inden for EU's eksisterende boligmasse repræsenterer et stort vækstmarked for danske virksomheder. Disse virksomheder har allerede internationale styrkepositioner, men konkurrencen må forventes at blive skærpet i takt med det voksende marked. Derfor skal deres markedsandele fastholdes og øges for at bidrage til vækst og beskæftigelse i Danmark.”
Altinget (13.05.2020)

Forskere: Virksomheder skal selv sikre, at de ikke bidrager til skovrydning
Altinget bringer et debatindlæg af Simon Bager og Martin Persson, henholdsvis ph.d.-studerende ved Université Catholique de Louvain i Belgien og docent ved Chalmers Tekniske Universitet i Sverige. De skriver blandt andet: ”Der pågår i disse dage en debat om danske landbrugs- og fødevarevirksomheders bidrag til skovrydningen i Sydamerika, primært gennem import af soja. I den forbindelse er det værd at bemærke, at EU-Kommissionen er undervejs med forslag til hvordan EU's 'bidrag' til tropisk skovrydning kan reduceres. Problemet er nemlig ikke begrænset til danske landmænd eller soja. Vores forskning viser, at EU's virksomheder og borgere gennem deres fødevareimport i perioden fra 2015-2017 var ansvarlige for rydningen af næsten 200.000 hektar skov om året. […] For at komme sektorens udfordringer med afskovning til livs og stille danske virksomheder lige i den globale konkurrence, er det vigtigt at arbejde for, at der foretages regulering på området gældende for hele EU. Her bør Danmark gå forrest og sikre, at et obligatorisk due diligence-ansvar vedtages, og processen ikke udvandes af ineffektive og ikke-obligatoriske tiltag, som mere fodslæbende aktører ganske givet vil presse på for.”
Altinget (13.05.2020)

Konkurrence

Bundlinjen: På støtten i flere år
Politiken bringer en kommentar af erhvervskommentator Leif Beck Fallesen, som blandt andet skriver: ”Coronakrisen har imidlertid skabt en ny virkelighed. Dansk erhvervsliv har fået over 400 milliarder kroner i direkte støtte, garantier og lån, og det er ikke slut endnu. […] Som en lille åben økonomi har Danmark en særlig interesse i, at verdenshandelen er så fri som overhovedet muligt. Desværre tyder alt på, at statsstøtten i de nærmeste år bliver større, ikke mindre. Selv Margrethe Vestager, den danske konkurrencekommissær i EU, tror, at coronakrisen bliver så alvorlig og trækker så længe ud, at regeringerne får behov for at hjælpe virksomheder i krise med kapital eller særlige lån med en risiko, som bankerne ikke vil løbe. Det vil blive tilladt, når EU reviderer de nuværende statsstøtteregler. Det er helt nye toner fra ikonet for den fri konkurrence i EU, men Margrethe Vestager har næppe noget valg. Flere EU-lande, blandt andet Italien, er allerede på vej med hjælpepakker, som skal komme trængte virksomheder til undsætning. De svagere sydeuropæiske lande frygter, at de kan blive tabere i et kapløb med statskasserne i de rigere nordeuropæiske lande, og Europa-Kommissionen vil gerne hjælpe dem med midler fra EU. Det bliver ikke let, for støtten i EU-landene er lige så forskellig som coronarestriktionerne, og solidariteten er ikke just grænseoverskridende - selv om det også er i danske virksomheders interesse, at væksten vender tilbage i alle EU-lande så hurtigt så muligt. […] Bundlinjen er, at staten får en meget større rolle i dansk erhvervsliv. Politikerne skal vælge, hvilke brancher og hvilke virksomheder de vil støtte gennem coronakrisen. Fællesnævneren bliver dem, der sikrer jobs i den største krise siden trediverne. Det bør ikke overraske.”
Politiken, s. 2 (13.05.2020)

Landbrug

Landbrug & Fødevarer tvivler på dansk gavn af coronahjælp fra EU
Altinget bringer et interview med EU-politisk chef i Landbrug & Fødevarer, Niels Lindberg Madsen. Han er ikke begejstret for EU’s vedtagne hjælpepakker til landbruget. "Forslagene er præget af, at der tilsyneladende er et meget lille budget i EU til en ekstraordinær hjælp til landbruget, og i sidste ende er det jo støtte eller et tilskud, der skal til for at redde de landmænd, der er hårdt ramt," fortæller Niels Lindberg Madsen. Landbrug & Fødevarer tror også, at det især vil være landmænd og landbrugsvarer fra de sydeuropæiske lande, der vil ende med at modtage støtte. "Vi er allerede hårdt ramt, og så mener vi ikke, det er rimeligt, at det er danske landmænd, der skal finansiere den ulykkelige situation, som sydeuropæiske kolleger står i," siger Niels Lindberg Madsen. Onsdag denne uge skal landbrugs- og fiskeriministrene samles på et uformelt videomøde, hvor blandt andet coronakrisen og mulige hjælpetiltag er på dagsordenen. Det forventes også, at reformen af EU’s fælles landbrugspolitik tages op, samt et kommende nyt forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027, der forventes at blive fremlagt i maj måned.
Altinget (13.05.2020)

Udenrigspolitik

Kinas betydning er næppe stærkt overdrevet
Berlingske bringer en kommentar af Kjeld Erik Brødsgaard, professor ved Institut for International Økonomi, Politik og Business, CBS, og forfatter til bogen ”Kina i Moderne Tid - Samfund, Økonomi og Politik”. Han skriver blandt andet: ”I et stort anlagt interview kritiserer forskeren Luke Patey ”fortælling om de vigtige og vitale økonomiske forhold mellem EU og deres egne lande og Kina.” I virkeligheden er der tale om en myte, siger Luke Patey, der konkluderer, at Kina må betragtes som en ”mindre handelspartner” for EU. Det gælder også for Tyskland, EUs største økonomi. Det er uklart, hvilket talmateriale Luke Patey bygger sine betragtninger på. Ifølge officiel tysk statistik er Kina faktisk Tysklands største samhandelspartner. […] Det, man blot må bede om, er, at debatten foregår på et reelt og oplyst grundlag. Det er ikke et reelt grundlag bevidst at undervurdere Kinas økonomiske betydning for EU, herunder Danmark. […] Relationerne til Kina er for vigtige til at blive taget som gidsel i populistiske strømninger, hvad enten de er hjemmegroede eller har deres udgangspunkt i Trumps Amerika.”
Berlingske, s. 24-25 (13.05.2020)

Lykke Friis: Omdøb Asiatisk Plads til Europæisk Plads
Altinget bringer et debatindlæg af Lykke Friis, direktør Tænketanken Europa, tidligere klima- og energiminister. Hun skriver blandt andet: ”Selvfølgelig mener en mangeårig EU-nørd og direktør for en tænketank om Europa, at et større fokus på Europa bør være hovedkonklusionen, når hverdagen igen melder sig i Udenrigsministeriet. […] Danmark skal indlede en intensiv vennejagt og fra sag til sag opbygge koalitioner, uanset om det så er en genetablering af det indre marked eller et styrket CO2-reduktionsmål. Det er umuligt, hvis Danmark ikke er repræsenteret i samtlige hovedstæder og dropper illusionen om, at man bare kan flyve frem og tilbage til Bruxelles fra København. En hvilken som helst tidligere eller nuværende minister eller topembedsmænd ved, hvor afgørende en permanent tilstedeværelse med mange formelle og uformelle møder og samtaler over kaffen eller i fitnesscenteret er. Med Brexit bliver det blot endnu vigtigere, da de gamle alliancemønstre er i opbrud, og alle i Europa er på vennejagt. En jagt, der i høj grad betyder, at de bilaterale forbindelser i hovedstæderne oprustes. Så ja, det er elementært. Hvor mottoet efter finanskrisen var "mere verden, mindre Europa, men mere EU", bør det denne gang være "mere EU, mere Europa og mindre verden". Det skyldes også, at Danmark i en tid med en svækket transatlantisk forbindelse reelt kun har en chance for at påvirke verdenspolitikken igennem EU. Eller som kansler Merkel udtrykte det før krisen: "EU er vores livsforsikring". Selv Tyskland er blevet for lille til selv at udøve indflydelse på den geopolitiske scene.”
Altinget (13.05.2020)

Professor: Lad nu udenrigstjenesten gøre det, den er bedst til
Altinget bringer et debatindlæg af Martin Marcussen, professor i Statskundskab. Han skriver blandt andet: ”Når eksportmarkedet er gået i stå, som det er sket i forbindelse med coronakrisen, vil det få direkte betydning for dansk vækst og beskæftigelse. Derfor er det også naturligt, at der for nyligt er vedtaget en eksport- og investeringspakke på 225 millioner kroner. […] For det første er det nødvendigt at intensivere arbejdet i EU med henblik på at genoprette det indre marked. Det er i nærområderne, vi sælger allermest. Vi er helt afhængige af, at der mellem EU-landene etableres noget, der er tilnærmelsesvist et perfekt marked. […] For det andet skal vi igen til at arbejde meget mere direkte med de væsentligste politiske og økonomiske aktører i de europæiske hovedstæder. Det skal vi, fordi der alle steder er protektionistiske strømninger, der skal imødegås med klassisk diplomati og tillidsopbygning. […] For det tredje vil det være nødvendigt at arbejde målrettet mod at styrke EU's rolle i international handelspolitik. Danmark kan ikke alene sikre sig favorable handelsaftaler med nogen som helst, men vi kan bidrage til at EU står stærkt. […] For det fjerde er vi nødt til at genopbygge Udenrigsministeriets analysekapacitet. Det gælder den geopolitiske og økonomiske analyse af international politik, men også den lande- og regionsspecifikke analyse. […] Pengeindsprøjtningen på næsten en kvart milliard over to år falder på et tørt sted for udenrigstjenesten. Problemet er bare, at udenrigstjenesten tilsyneladende ikke får lov til at gøre dét, som den er allerbedst til, nemlig at lave klassisk diplomati.”
Altinget (13.05.2020)

Økonomi

Undgå fejlene fra finanskrisen og hæv blikket fra regnemodellerne
Politiken bringer et debatindlæg af Jesper Jespersen, professor (em), dr.scient.adm., Roskilde Universitet. Han skriver blandt andet: ”Dansk økonomi kan være tilbage på et grønt vækstspor næste år, men det sker ikke af sig selv. Hvis ikke budgetloven suspenderes, vil krisen i dansk økonomi trække i langdrag. […] Efter finanskrisen i 2008-09 lød mantraet fra økonomiens vise mænd ligeledes, at 'til næste år kommer opsvinget', så derfor bør regeringen være tilbageholdende i den økonomiske politik. Opsvinget kom da også, men først fem år senere. Og det var ikke på initiativ fra den danske regering, men fordi Den Europæiske Centralbank lagde roret dramatisk om. […] Men nok så alvorligt vil eksporterhvervene blive hårdt ramt. Ingen af vore betydelige eksportlande er denne gang gået fri af coronakrisen. Hertil kommer, at en række af dansk eksports flagskibe er afhængige af, at der ydes offentlige tilskud i de lande, der eksporteres til. […] Her kunne EU-samarbejdet dog gøre en forskel. Den nye kommissionsforkvinde, Ursula von der Leyen, taler varmt for en omfattende European Green Deal, hvor store investeringsprojekter i miljø, klima og vedvarende energi indgår i en hidtil uset skala; men igen spørges der, hvor pengene skulle komme fra. […] Dansk økonomi kan være tilbage på et grønt vækstspor i 2021, men det sker ikke af sig selv. Det kræver, at den økonomiske rådgivning hæver blikket fra deres regnemodeller, som tiden er løbet fra. Fejlene fra finanskrisen skulle nødig gentages.”
Politiken, s. 5 (13.05.2020)