Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information14. august 2019Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 14. august

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Skjulte gevinster for Danmark ved Brexit
Flere af dagens aviser skriver om konsekvenserne for danske virksomheder ved Brexit. Jyllands-Posten skriver, at briternes exit af EU får shipping- og logistikfirmaet DFDS til at sænke sine forventninger både til omsætning og drift. ”Brexit er en ekstraordinær situation, som i øjeblikket sænker væksten i vores færge- og logistiknetværk. På trods af denne modvind er vi stadig på vej til at fortsætte vores vækst i år. Arbejdet med at indfri vores nye strategiske og finansielle ambitioner er kommet godt i gang, og der sker løbende fremskridt,” siger Torben Carlsen, CEO i DFDS, i forbindelse med selskabets regnskab for første halvdel af 2019. Til Børsen siger Torben Carlsen: “Vi oplevede, at der næsten var kaotiske tilstande op mod slutningen af 1. kvartal, hvor der var lageropbygning. Så blev Brexit udskudt, og efterspørgslen faldt. Vi forventede, at den ville komme igen i maj, men det skete ikke, og så har vi bare set, at der har været en nedgang i handelsomfanget”. Børsen skriver, at også Mærsk oplever udfordringer i forbindelse med Brexit. Brexit er en usikkerhedsfaktor, som påvirker investorernes tillid til verdensøkonomien og dermed til alle transportrelaterede selskaber. Dog er udsigten til at Storbritannien forlader EU uden en aftale ikke lige så skadelig for Mærsk, som den er for DFDS. I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Niels Storm Knigge, økonom i tænketanken Kraka blandt andet: ”Det er en trist baggrund, men briternes exit fra EU kan betyde, at flere dygtige og talentfulde folk fra resten af EU søger mod lande som Danmark. Med valget af Boris Johnson som premierminister i Storbritannien er risikoen for et såkaldt hårdt Brexit vokset. […] Finansverdenen har kvitteret med at tillægge no deal ca. 30 pct. sandsynlighed, hvilket er omkring tre gange mere, end man gjorde i foråret, og pundet er sendt ned i historisk lave niveauer. Der er intet at sige til finansmarkedernes reaktion. Brexit er fra start til slut en dårlig beslutning med økonomiske briller, og særligt no deal-varianten skønnes at blive noget nær en økonomisk katastrofe for Storbritannien. […] Helt så galt går det ikke nødvendigvis. Der kan faktisk være positive økonomiske sideeffekter for Danmark, hvis briterne smækker hårdt med døren. Storbritannien er et af de EU-lande, som er allerbedst til at tiltrække arbejdskraft fra andre EU-lande. […] Men uanset om det bliver et hårdt eller et blødt Brexit, reduceres arbejdskraftens frie bevægelighed. […] Vi må derfor forvente, at landet bliver et mindre oplagt mål for den mobile arbejdskraft inden for EU. Det kan give et ekstra rygstød til den danske arbejdsstyrke, hvis vi kan tiltrække nogle af de EU-borgere, som tidligere ville have set mod Storbritannien. […] Der er ikke mange lyspunkter ved udsigten til Brexit og slet ikke no dealversionen. Men uanset om det ender med eller uden en aftale, så åbnes der for muligheder, som dansk erhvervsliv skal forsøge at gribe”. I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Johan Moesgaard, EU-chef i Dansk Metal følgende: ”Så skete det igen. Bilfabrikken i Ellesmere Port, som producerer biler af mærket Vauxhall, blev den næste i rækken. Her har de franske ejere nemlig netop annonceret, at man vil lukke produktionen af Vauxhall og flytte til Tyskland i tilfælde af et hårdt brexit. Forklaringen ligger ligefor. 8 af 10 biler bliver nemlig i dag eksporteret til resten af Europa, og 3 af 4 komponenter til bilerne bliver produceret uden for England. Derfor er EU og det indre marked naturligvis fuldstændig afgørende for en bilproducent som Vauxhall. [...] Ligesom Ford og Jaguar også har planer om at neddrosle aktiviteten i England. Brexit ser altså ud til at koste titusinder af arbejdspladser i den ellers så hæderskronede britiske bilindustri. [...] Hvis der dog er noget, der er godt ved et forestående brexit, så er det, at det ser ud til, at danskerne er blevet mere positive over for EU. Særligt er det tydeligt for medlemmerne af Dansk Metal, som jo oftest arbejder i den konkurrenceudsatte industri, og som ville blive ramt hårdest, hvis Danmark skulle få de samme dårlige idéer som briterne. Her mener nemlig kun 1 af 50 tillidsfolk i Dansk Metal, at EU's indre marked er negativt for deres arbejdsplads. Og det tegner netop et billede af, at EU særligt drejer sig om en ting: arbejdspladser.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 9, 15; Børsen, s. 6-7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Økonomi: Den globale krisestemning vokser i styrke
Alle verdensøkonomiske prognoser og nøgletal peger nedad skriver Jyllands-Posten. I et netop offentliggjort indeks fra Ifo Institute i München over det verdensøkonomiske klima peger alle indikatorer ned. “Vi ser er forværring af det økonomiske klima i alle regioner. Uanset om vi ser på industrilande eller udviklings- og mellemindkomstlande i Asien har eksperterne nedjusteret såvel deres vurdering af den aktuelle økonomiske situation som forventningerne til udviklingen i de kommende seks måneder,” konstaterer professor Clemens Fuest, leder af Ifo Institute i en kommentar. I en netop offentliggjort prognose forklarer Jay H. Bryson, global cheføkonom i Wells Fargo & Company: “Vi har hidtil arbejdet med to scenarier: Et, hvor den politiske usikkerhed omkring handel og Brexit finder løsninger, der vil få verdensøkonomien til at genvinde fodfæstet. Et andet, hvor de geopolitiske spændinger skærpes, hvilket gør det endnu sværere at forhindre den verdensøkonomiske svækkelse i at ende i en katastrofeopbremsning”. På sidste møde før sommerferien har Den Europæiske Centralbank (ECB) sendt et klart signal om, at den er parat til at sænke indskudsrenten, som i dag er -0,4 procent. Selvom det ikke er uproblematisk tales der også om, at ECB kan vælge at genoptage sine støtteopkøb af stasobligationer. “Vi vurderer nu, at ECB på det næste møde i Styrelsesrådet vil beslutte at sænke indskudsrenten til -0,5 pct. samt i en periode på foreløbig 12 måneder vil opkøbe statsobligationer for 45 milliarder euro om måneden, om end dette vil kræve, at ECB hæver loftet for, hvor mange statsobligationer centralbanken må eje,” lyder vurderingen fra Jay H. Bryson. Børsen skriver, at investorerne ser en risiko på 75 procent for en ny statsbankerot i Argentina og med en så betydelig risiko for en ny statsbankerot, så blusser der stadig flere brande op i den globale økonomi. Normalt stærke Singapore, som er et globalt handelscentrum, er på vej i recession, Kina truer Hong Kongs økonomi og der er nervøsitet omkring en handelsstrid mellem Japan og Sydkorea. “Hvis Alberto Fernández som mulig ny præsident senere i år vil genforhandle lånene med IMF, og dermed i værste fald udløse en statsbankerot, kan Argentina blive det land, der udløser en større gældskrise i andre sårbare lande. Det vil blive et wakeupcall for lande, der har samme bekymrende problemer som Argentina. Altså høj udlandsgæld, lav vækst, underskud på betalingsbalancen og på det offentlige budget,” siger Jakob Ekholdt Christensen, analysechef for nye økonomier i Danske Bank.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12-13; Børsen, s. 21-21

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Rina Ronja Kari stopper som frontfigur
Flere af dagens aviser skriver, at Rina Ronja Kari, tidligere medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, ikke længere skal stå i spidsen for den EU-kritiske bevægelse efter Folkebevægelsen mod EU mistede sit eneste mandat ved Europa-Parlamentsvalget den 26. maj. “Jeg har egentlig hele tiden tænkt, at når man får sådan et valgnederlag, så giver det rigtig god mening, at det er nogle andre, der skal stå i spidsen,” siger Rina Ronja Kari ifølge Politiken.
Kilde: Berlingske, s. 11; Ekstra Bladet, s. 18; Politiken, s. 5

Udenrigspolitik: Hjælp Hongkong
Jyllands-Postens leder skriver blandt andet: “Det er ikke længe siden, at vi på denne plads sammenlignede en mulig indgriben fra Kinas hær i Hongkong med Sovjetunionens brutale reaktion mod Foråret i Prag i 1968. Frygten for, at en slags gentagelse, nu i Asien, finder sted, er de seneste døgn vokset betragteligt. [...] Det har været ganske overordentlig pinligt, at Vesten i det store hele har været tavs de seneste måneder. Præsident Trump, der ellers ikke holder sig tilbage, når det gælder Sverige, Iran, Londons borgmester, muslimer eller sydamerikanske stater, kritiserer kun Kina på handelsområdet, ellers ikke. Tyskland er nærmest usynlig, Frankrig hører man ikke meget til. Fra Danmark er der langt om længe kommet en twittermelding fra Jeppe Kofod; den danske udenrigsminister taler om “bekymrende scener”, og at han er enig med en EU-udtalelse om, at alle sider må vise tilbageholdenhed, og at “regeringen må indgå i en fredelig dialog i respekt for ytrings- og forsamlingsfrihed”. [...] Det mindste, man nu kan forvente, er EU's støtte til forslag i den amerikanske kongres om at fratage Hongkong sin særstatus som handelspartner. Der bør desuden sluttes op om Canada, hvis regeringschef netop er kommet med en stærk appel til Kina; for nylig udløste han i en anden sag et raseri i Beijing, og Europa var helt stille.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Retlige anliggender: Landbrugsprodukter må ikke markedsføres med "falsk" oprindelse
Jyllands-Posten bringer en artikel om EU-ret, som er udarbejdet af advokaterne Hans Sønderby Christensen, Sønderby Legal samt advokat Patrick Goergen, begge specialiserede indenfor området. For nyligt har EU-domstolen afsagt dom om de EU-retlige regler for beskyttelse af varers registrerede oprindelsesbetegnelse. Det er formålet med reglerne at gavne økonomien i landdistrikterne og sikre lige konkurrencevilkår for producenterne. I artiklen står blandt andet, at de EU-retlige regler betyder, at brug af figurtegn på landbrugsprodukters emballage, ikke må antyde at produktet er forbundet med et andet geografisk område, og derved uretmæssigt fremstå som omfattet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse, da sådan en mærkning er egnet til at vildlede forbrugerne.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Institutionelle anliggender: Macron er den nye kongemager
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Karin Riis-Jørgensen blandt andet: “Frankrigs præsident ser sig som en fornyer af EU. I virkeligheden sætter han egne politiske interesser højest, dernæst nationale franske interesser. Merkel-æraen i Bruxelles er slut. Macron-æraen er indledt. Macron er den nye kongemager. [...] Macron udtænkte det kompromis, der gjorde tyske Ursula von der Leyen til formand for EU-Kommissionen og hans politiske allierede, den belgiske liberale Charles Michel, til formand for Det Europæiske Råd. Oven i hatten fik Macron en fransk chef for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde. Fantastisk politisk håndværk - en fransk ECB-chef, en personlig ven som Donald Tusks afløser og en tysk kommissionsformand, der taler flydende fransk og deler mange af den franske præsidents holdninger til EU. [...] Macron ser sig selv som redningsmand og fornyer af EU. Han disruptede fransk politik og gør op med vanetænkningen i EU. Men hvad er hans endemål? Selv insisterer den franske præsident på, at han arbejder for EU's bedste, men lad os ikke narre. [...] EU-landenes fælles udenrigspolitik må styrkes og effektiviseres. Ellers ender EU trods sin størrelse som en viljeløs brik i spillet mellem USA, Ruslandog Kina. Europæerne skal kunne beskytte vores handlefrihed i en stadigt mere aggressiv verden. [...] Andre vil gå endnu videre og etablere en form for europæisk sikkerhedsråd. Under alle omstændigheder skal europæisk forsvarspolitik styrkes som en stærk europæisk søjle i Nato. Det er Ursula von der Leyens ønske baseret på hendes erfaringer som tysk forsvarsminister. Macron er på samme linje.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Klima: Klimadebatten lader de store skurke gå fri
I en signatur i Politiken skriver journalist Michael Seidelin blandt andet: “De multinationale energiselskaber står for hovedparten af C02-udledningen. De investerer fortsat i fossil energi. Hvert år rydder den årlige klimarapport fra FN's Klimapanel forsider, og tv-stationer indkalder eksperter til at kommentere vurderingen fra de 107 internationale forskere, som siden offentliggørelsen af den første rapport i 1990 bliver stadig mere alarmerende. [...] CO2-udledningen vokser støt, og vi bliver alle opfordret til at tage ansvar. [...] Vi kan begynde med konstateringen af, at 100 multinationale selskaber har været ansvarlige for 71 procent af CO2-udledningen siden 1988, da FN tog beslutningen om at nedsætte klimapanelet. [...] Det statslige kinesiske kulselskab slår alle rekorder i CO2-udslip, og herefter kommer gamle kendinge som russiske Gazprom, BP, Exxon, Aramco (Saudi-Arabien), Shell og det statslige franske energiselskab Total. [...] Ifølge EU-lederne lovede Jair Bolsonaro, at han vil fastholde Brasilien i Paris-aftalen om klimaet, selv om han jævnligt roser præsident Donald Trump for at have trukket USA ud. Og han lovede at begrænse skovfældningen i Amazonas. Få dage efter meddelte han europæerne, at de ikke skal blande sig, og han afskedigede en topembedsmand, som har kritiseret afskovningen. Den fortsætter med katastrofale konsekvenser for klimaet, og det bliver spændende at følge europæernes reaktion.”
Kilde: Politiken, s. 7

Udenrigspolitik: “USA er en mafiaboss og EU hans uduelige håndlanger”
Berlingske har været i Teheran og besøgt Irans mest prominente hardliner-professor, Mohammad Marandi, der er professor i Amerikanske Studier på Teheran Universitet, og med i kulissen under forhandlingerne om atomaftalen i 2015. “Vi har en mafiaboss – USA - der målrettet fører økonomisk krig mod Iran, for at vores befolkning skal lide så meget som muligt. Og så har vi jeres lande - de bedrevidende, europæiske stormagter - der adlyder alt, hvad Trump befaler. I siger, at I er imod sanktioner og vil bevare atomaftalen, men gør intet andet end at logre med halen, når Trump tweeter. Så, hvad gør det jer til? Hvis din chef siger, at du skal voldtage og myrde et barn, og du gør det - selv om du egentlig ikke kan lide det - er du stadig en voldtægtsmand og gemen morder. Fra et iransk perspektiv er Danmark og de øvrige europæiske lande hykleriske forbrydere, der dræber kvinder og børn i Iran,” siger Mohammad Marandi blandt andet. Berlingske har sat Mohammad Marandi i stævne for at få hans bud på spørgsmålet: Er vi på vej mod en ny krig med Iran? “Iranerne ved, at den her skibsleg er næste skridt i krigen. USA kan se, at sanktionsvåbnet ikke virker. Ja, iranerne bliver fattigere - men livet fortsætter. Og så trækker man et nyt våben - gennem briterne - for at presse os. Derfor blev vi nødt til at sige nok er nok,” lyder det fra Marandi.
Kilde: Berlingske, s. 16-17

Institutionelle anliggender: Det ved vi om den nye EU-Kommission
Med Europa-Parlamentets officielle godkendelse af den nye formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, er der taget hul på sammensætningen af den nye kommission, det skriver Altinget. Alle medlemslandene i EU skal have en kommissær med i Kommissionen. Det er op til Ursula von der Leyen om hun vil godkende landenes første bud, da hun i sin sammensætning af Kommissionen skal tage højde for både sin egen ambition om en mere ligelig kønsfordeling. Fraregnet Storbritannien, så mangler fem medlemslande at nominere en kommissær. Hvis Ursula von der Leyen skal nå målet om kønsbalance i Kommissionen, så skal der være nogle kvindelige kommissærer deriblandt.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
14. august 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark