Onsdag den 14. februar

Dagens EU-tophistorie

Omstridt gasprojekt afsøger ny rute nord om Bornholm
Børsen bringer i dag flere artikler om den russiske naturgasledning Nord Stream 2. De skriver, at imens Nord Stream 2 afventer udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) afgørelse om hvorvidt gasledningen må krydse dansk farvand, er de ved at afsøge muligheden for en alternativ rute nord om Bornholm. Jens D. Müller, der er talsmand for Nord Stream 2 projektet, siger: "Nord Stream 2 har som en sikkerhedsforanstaltning besluttet at udforske alternative ruter uden om dansk territorialfarvand. På nuværende tidspunkt udfører Nord Stream 2 undersøgelser i et større område nord for Bornholm for at fastlægge mulige ruter.” Det har længe været på tale, at EU-Kommissionen skal have mandat til at forhandle med Rusland på EU-landenes vegne, så eksempelvis kommer Danmark ikke til at stå alene med beslutningen om, hvorvidt naturgasledningen må gå gennem dansk farvand. Udenrigsministeren Anders Samuelsen håber fortsat på, at det bliver aktuelt med en løsning i EU-regi. Juraprofessor Bent Ole Rasmussen fra SDU, som forsker i energi- og forsyningsret, kritiserer Danmarks tøven. ”Det er usagligt, hvis den danske regering trækker behandlingen af Nord Stream 2 i langdrag udelukkende i forhåbning om, at nu kommer der en ændring i naturgasdirektivet," siger Bent Ole Rasmussen. Den samme melding kommer fra Tænketanken Europa. Nord Stream 2 skal efter den nuværende plan gå gennem Rusland, Finland, Sverige, Danmark og Tyskland. For nyligt modtog projektet en afgørende tilladelse i Tyskland, hvor der nu kun udestår en enkelt tilladelse fra at være grønt lys. Jeppe Kofod, Socialdemokratiets gruppeformand i EU-Parlamentet, kritiserer Tysklands beslutning og det faktum, at de ikke er lydhøre overfor de mange andre EU-medlemslande, som frygter de politiske konsekvenser og ønsker projektet skrinlagt. Kofod siger: "Der skal massivt pres på Tysklands regering, hvor de får at vide, at det her kan de simpelthen ikke tillade sig overfor deres naboer.” Børsen bringer også fem spørgsmål og svar om projektet, og forklarer hvorfor Nord Stream 2 er så kontroversielt et projekt. ”Kritikerne mener, at etableringen af naturgasledningen vil gøre EU mere afhængig af russisk gas og undergrave hele EU's sikkerhed på energiområdet. Man er bekymret for, at russerne med Nord Stream 2, der går fra Rusland og direkte til Tyskland, vil kunne lukke for gas til for eksempel Ukraine efter behag, uden at det påvirker de centraleuropæiske lande. Dermed kan projektet bruges som et politisk værktøj,” skrives der.
Kilde: Børsen, s. 12, 13

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Tyske Martin Schulz har trukket sig som SPD-formand
Tirsdag trak Socialdemokraten Martin Schulz sig som formand fra partiet SPD. Det skriver Jyllands-Posten. Den EU-begejstrede Schulz kom hjem for at løfte SPD ved valget til Forbundsdagen i efteråret, men resultatet for socialdemokraterne blev katastrofalt, og Schulz, som var blevet præsenteret som den store redning, var pludselig knap så populær. Hamburgs borgmester, Olaf Scholz, overtager midlertidigt posten. Scholz skal foreløbigt passe formandsposten indtil den 22. april. Politiken skriver, at ledelsen i det tyske Socialdemokrati i går enstemmigt valgte at indstille Andrea Nahles som ny partiformand. Et valg som kan ende med at den tyske regeringsaftale forkastes. Ledelseskrisen hos de tyske socialdemokrater kommer på et farligt tidspunkt. I en meningsmåling fra i går dumper partiet helt ned på 16,4 procent af vælgerne mod 20,5 ved valget. Den fremtrædende hollandske politolog Rene Cuperus mener, at selv om socialdemokraterne med gårsdagens manøvre muligvis har forhindret en fuldtonet katastrofe, er krisen langtfra slut for partiet eller de europæiske søsterpartier.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10; Politiken, s. 6

Andre EU-historier

Naboskabspolitik: Kunsten at fiske i rørte politiske vande
På baggrund af den storpolitiske konflikt mellem EU og Rusland, er der netop nu er gode eksport muligheder for vestlige virksomheder i Ukraine. Det skriver Børsen. Konflikten eskalerede efter lange diskussioner om en handelsaftale mellem EU og Ukraine, hvor Rusland efterfølgende annekterede halvøen Krim i februar 2014. Kort tid efter underskrev EU og Ukraine så føromtalte aftale, der forpligter Ukraine til at foretage økonomiske, juridiske og finansielle reformer, så de associeres med reglerne i EU. Aftalen trådte i kraft i september 2017, og dermed bevæger Ukraine sig for alvor mod vest. Børsen bringer også fem spørgsmål og svar om Ukraine og til spørgsmålet om udsigterne til fuldbyrdet ukrainsk medlemskab er svaret: ”Et fuldbyrdet ukrainsk EU-medlemskab ligger ikke i kortene. Selvom EU gerne vil hive Ukraine tættere ind i folden, afviser unionen fortsat at love Ukraine et medlemskab for enden af vejen. Så sent som i december var tonerne fra Kiev, at de meget gerne vil begynde at tale medlemskab.”
Kilde: Børsen, s. 16, 17

Sundhed: Bliv sundhedsturist - så lever du længere
I en kommentar i Børsen skriver Mia Amalie Holstein, cand.polit., medlem af Etisk Råd: ”Det [er] interessant at bemærke, at der stadigt er varer og tjenesteydelser, som vi nødigt handler på tværs af landegrænser. Det gælder for eksempel sundhedsydelser. Selvom sundhedsturismen eksploderer med en årlig vækstrate på 25 procent og de juridiske rammer i kraft af EU's patientmobilitetsdirektiv er på plads, er det meget få danskere, som benytter deres ret til at modtage offentligt finansieret behandling i udlandet. […] Der er ingen tvivl om, at danske patienter vil kunne drage gavn af den europæiske specialisering af sundhedsydelser, som et styrket indre marked vil afføde.”
Kilde: Børsen, s. 4

Institutionelle anliggender: Kan Vestager blive dronning af Europa?
Berlingske og BT skriver, at kommissionsformand Jean-Claude Juncker i dag tager fat på debatten om, hvem der skal være hans afløser. EU-topposten skal først besættes i 2019, men måden hvorpå formanden skal vælges, har skabt stor intern ballade i EU. Det forventes, at Juncker i dag siger, at det ”ikke automatisk” vil være kandidaten fra det parti i Europa-Parlamentet, der har fået flest stemmer, der kan vælge formanden. Det skriver EU-mediet Politico, der har set et udkast til hans tale. Det vil rettere være den person, som kan finde ”støtte for flertal først i Det Europæiske Råd og siden i Europa-Parlamentet.” Talrige rygter peger på, at den nuværende konkurrencekommissær Magrethe Vestager (R) kan have en chance for at blive kommissionsformand.
Kilder: Berlingske, s. 1, 4-5; BT, s. 6-7

Grundlæggende rettigheder: Det internationale samfund bør fordømme Polen
I et debatindlæg i Information skriver Filip Steffensen, næstformand, Liberal Alliances Ungdom, Aarhus: ”Tirsdag den 6. februar underskrev den polske præsident Andrzej Duda en lov, der gør det strafbart at sige, at Polen havde medskyld i Holocaust. Lovgivningen er blot et enkeltstående trin i det polske demokratis degenereringsproces, som regeringspartiet PiS entusiastisk søger at accelerere. [...] Endskønt begge landes adfærd allerede har påkaldt påtale fra EU-toppen, bør det internationale samfund entydigt fordømme den nuværende retning. I Polen har regeringen på kort tid sikret sig kontrol over medierne og domstolene, samtidig med at man nu indskrænker ytringsfriheden yderligere. […] Det internationale samfund, herunder Danmark, bør derfor tage klar afstand fra den polske regerings forsøg på at udviske historien.”
Kilde: Information, s. 18

Klima: Små mængder nitrat i drikkevand kan give kræft
En ny dansk undersøgelse viser, at selv en smule nitrat i drikkevandet kan give kræft. Det skriver Information, BT og Kristeligt Dagblad. Ifølge forskerne peger resultaterne på, at den i Danmark og EU gældende grænseværdi for nitrat i drikkevand er for høj og bør skærpes I en meddelelse fra Miljø- og Fødevareministeriet lyder det: ”Forskningsresultatet er ny viden, og Miljøstyrelsen er derfor blevet bedt om at gennemgå forskningsresultaterne i samarbejde med sundhedsmyndighederne, så det klarlægges, om der er en sammenhæng, som det er angivet i undersøgelsen.” Samtidig har SF's miljø- og landbrugsordfører, Trine Torp, bedt miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) gå i aktion for at få sænket grænseværdien for nitrat i drikkevand, herunder at tage sagen op på EU-niveau.
Kilder: Information, s. 1, 6-7; BT, s. 7; Kristeligt Dagblad, s. 3

Institutionelle anliggender: Populismen er anderledes i Østeuropa
I et debatindlæg i Information skriver Slawomir Sierakowski, stifter af Krytyka Politycznabevægelsen og leder at Institute for Advanced Studies i Warszawa om østeuropæisk populisme. ”Den østeuropæiske populisme er langt stærkere og mere solidt forankret i samfundet end den vestlige populisme, der i 2016 førte til, at Storbritannien meldte sig ud af EU, og at Donald Trump blev præsident i USA. […] Populister er ved magten i syv ud af 15 central- og østeuropæiske lande. Derudover er populister en del af den regerende koalition i to lande og det største oppositionsparti i tre lande. […] At populismen står langt stærkere i Østeuropa kan forklares af en række grundlæggende sociale og politiske forhold. Først og fremmest har de tidligere kommunistiske lande ingen tradition for checks and balances - at de statslige institutioner holder opsyn med hinanden,” skriver Sierakowski.
Kilde: Information, s. 17

Finansielle anliggender: Vækkeuret ringer i det pengepolitiske absurdistan
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Magnus Barsøe, debatredaktør, Finans: ”Det er med fugtige håndflader og nervøse blikke, at investorer verden over følger de finansielle markeders udsving i disse dage. […] I Europa, hvor vi ikke er så langt fremme i opsvinget, er normaliseringen knap begyndt. Den Europæiske Centralbank holder renten under nul og opkøber hver måned blandede bolsjer i markedet - både statsobligationer og virksomhedsgæld - for 30 milliarder euro. Man fortsætter som minimum frem til efteråret, lyder meldingen fra ECB-chef Mario Draghi.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 24

Handel: Pas på, når du handler i kinesiske webshops
En ny undersøgelse foretaget af Forbrugerrådet Tænk viser, at der i mere end hvert tredje af de testede produkter til børn fra kinesiske webshops var sikkerhedsproblemer og standarder, der ikke lever op til kravene inden for EU. Problemer med sundheden eller sikkerheden ved de kinesiske varer opstår ifølge Forbrugerrådet Tænk, fordi forbrugeren køber produktet direkte fra de kinesiske webshops og dermed undgår den europæiske sikkerhedskontrol. Den kontrol er gældende, når en importør fra Europa skal forhandle de kinesiske varer. I EU-systemet Rapex kan EU-landene advare om produkter, der ikke lever op til EU-kravene. I de seneste tal fra 2016 omhandlede over halvdelen af disse advarsler produkter produceret i Kina.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Det digitale indre marked: Forbrugerrådet vil have nærmere tjek af Facebook
Forbrugerrådet Tænk mener, at Datatilsynet efter en tysk dom, bør undersøge, om Facebooks håndtering af brugeroplysninger er i strid med dansk lov. Sidste år vedtog EU-Parlamentet efter flere års forhandlinger en ny databeskyttelseslov, som træder i kraft 25. maj i år. Loven vil gøre det muligt for EU at give store bøder til virksomheder, der er skødesløse med brugerdata, eller som indhenter data uden tilstrækkeligt samtykke. I et debatindlæg i Politiken, skriver Sune Klinge, ph.d.-studerende jura, at til trods for at EU-Domstolen har erkendt, at den danske stats praksis for at gemme teledata er ulovlig, insisterer staten stadig på at gemme teledata. ”Regeringens begrundelse for at udskyde revisionen af reglerne er, at man ønsker en samlet europæisk løsning og afventer EU-Kommissionens arbejde med reviderede retningslinjer. De danske logningsregler er fortsat gældende, hvilket kommissionen er oplyst om. Det betyder, at der ikke er nogen risiko for den danske stat i forhold til et traktatbrudssøgsmål fra EU,” skriver Klinge.
Kilde: Politiken, s. 5, 7

Migration: EU bør kunne håndtere flygtninge
I et interview i Politiken fortæller UNHCR's talsperson, Cécile Pouilly, at hun mener, at verden har brug for et signal fra Europa om, at vi er med på at dele ansvaret for flygtningene. Cecile Pouilly siger: ”Diskussionen burde handle om ansvarsdeling. Når du tænker på et land som Libanon, hvor en person af seks er flygtning, så er det ikke fair at sige, at Europa med så stor en befolkning ikke kan håndtere det begrænsede antal, der ankommer. Det er ekstremt imødekommende lande såsom Jordan, Libanon eller Uganda, som huser store grupper af flygtninge og udviser ekstraordinær solidaritet.” Cecile Pouilly mener, at beskyttelse af flygtninge kræver samarbejde fra alle stater og ikke er noget, som en enkelt stat kan løse alene. Hun efterlyser en reform af asylsystemet i Europa, der skal sikre en mere ensartet tilgang og mere solidaritet med Grækenland og Italien, hvor de fleste migranter kommer ind.
Kilde: Politiken, s. 4