Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information15 April 2020Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 15. april

Tophistorier

IMF: Opsvinget i 2021 bliver større end nedturen i 2020
Flere aviser skriver om corona-pandemien og de økonomiske konsekvenser. Jyllands-Posten og Børsen skriver om den netop offentliggjorte økonomiske prognose fra Den Internationale Valutafond (IMF). Essensen af prognosen er, at verden i år vil opleve et økonomisk tilbageslag på 3,0 procent, hvilket er markant værre end under finanskrisen og den verdensøkonomiske recession i 2008-09. Næste år vil der til gengæld vente et økonomisk opsving på 5,8 procent, men forudsætningen er, at coronapandemien topper i andet kvartal og reduceres i styrke i andet halvdel af 2020. Børsen skriver, at IMFs cheføkonom Gita Gopinath peger på, at det er den største økonomiske nedtur siden 30´erne. Hun advarer om, at hvis ikke coronaudviklingen vender i andet halvår, vil verdens bnp falde med yderligere 3 procent og med 8 procent mere, hvis den bliver ved ind i 2021. Jyllands-Posten skriver, at Danmark er blandt de lande, der har fornuftige perspektiver, idet et økonomisk tilbageslag på 6, 5 procent i år vil blive afløst af en økonomisk vækst på 6,0 procent næste år. For de fleste lande i Europa ventes arbejdsløsheden at stige kraftigt fra 2019 til 2020, og at arbejdsløsheden ikke i løbet af 2021 vil vende tilbage til niveauet fra før coronakrisen. Coronakrisen vil særligt blive mærkbar i USA i forhold til beskæftigelsen. IMF vurderer, at man skal et godt stykke ind i 2020'erne, før den amerikanske jobskabelsesmotor forventes at være tilbage. Det skriver Jyllands-Posten. Lyspunktet i IMF's prognose er, at to af verdens største økonomier - Kina og Indien - slet ikke vil opleve et økonomisk tilbageslag for 2020 som helhed.

Institute of International Finance (IIF) har i sin store månedlige gældsrapport opgjort, at verdens lande i marts bruttoudstedte historisk meget gæld: 2.100 milliarder dollar, hvilket var før de store hjælpepakker for alvor blev rullet ud. Det skriver Berlingske. IIF peger på, at mindre udviklede lande i år skal refinansiere gæld for 4.300 milliarder dollar. Onsdag udsendte G7-landene en erklæring om, at man støtter forslag om at midlertidigt indstille rente- og afdragsbetaling på officiel gæld for verdens fattigste lande, hvis alle G20-lande bakker op om forslaget. Det er direkte henvendt mod Kina, som er Afrika største kreditor. Berlingske skriver videre, at det globale finansielle system og den finansielle stabilitet kan risikere at kollapse, hvis mindre udviklede lande begynder at falde som dominobrikker. Nicola Mai, vicepræsident i Pimco, verdens største obligationsfond, ejet af tyske Allianz, mener ikke, at redningspakken på 540 milliarder euro fra EU betyder, at unionen langt om længe kommer nødlidende borgere og virksomheder til undsætning. Nicola Mai kritiserer EU-pakken for at være meget lille sammenlignet med nationale indgreb, og for potentielt at øge gældsbyrden hos eurolandene, da en del af pakken er adgang til mere låneoptagning. Det skriver Børsen. EU-Kommissionen er i gang med et udspil, der skal sikre koordineringen. Men ifølge Financial Times handler det ikke om koordineret økonomisk samarbejde, men om genåbning.

I en økonomisk kommentar i Børsen skriver Jeppe Christiansen, administrerende direktør for Maj Invest-koncernen, blandt andet: "Alle beslutningstagere, investorer og økonomer håber lige nu (6. april) på en kort recession efterfulgt af en hurtig tilbagevenden til normal global vækst. Men hvad er sandsynligheden egentlig for, at dette sker? [...] De seneste to uger er aktiemarkedet steget med ca. 20 procent fra lavpunktet, og det globale aktieindeks ligger i dag kun ca. 15 procent lavere, end det gjorde ved årets start. Med andre ord mener hovedparten af verdens investorer dømt ud fra deres børshandelsadfærd, at denne coronakrise er mulig at indkapsle, og at de mange økonomiske og finansielle pakker, som er gennemført i USA og EU, vil kunne modvirke den negative forbrugseffekt fra nedlukningerne og fra forbrugernes nye påpasselighed. [...] I løbet af en uge besluttede både Den Europæiske Centralbank (ECB) og den amerikanske (Fed) at tilføre likviditet, at sikre bankerne udlånsmuligheder og i øvrigt købe obligationer i markedet. [...] Dette er i krisesituationer helt afgørende, fordi investorer, der gribes af panik, næsten altid ønsker at sikre sig kontanter. Når centralbankerne køber alle de obligationer, som kommer til salg i markedet, betyder det nemlig, at alle investorerne kan få præcis de kontanter, de har brug for. Dermed undgås finansiel panik. [...] Den gode nyhed er, at verden gennemsnitligt set har gennemført en finanspolitik, der skaber købekraft på næsten 5 procent af globalt bnp. [...] Det er meget betryggende at se, hvor hurtigt og hvor præcist både finanspolitik og pengepolitik er taget i anvendelse i Kina, Japan, EU, Storbritannien og ikke mindst USA. Hvis det fortsætter, får vi hverken finanskrise eller depression, men alene en hård recession og derefter en global økonomisk vækst, som kommer tilbage på sporet i 2021."

I et debatindlæg i Berlingske skriver Uffe Ellemann-Jensen, forhenværende udenrigsminister (V), blandt andet: "Verden er i frit økonomisk fald som følge af coronakrisen. Der er draget paralleller til krisen i 1929. Men denne gang er det mere brutalt: Krisen dengang strakte sig over tre-fire år. Coronakrisen rammer over en periode på få måneder. Aldrig i historisk tid har verden oplevet et lignende økonomisk nedbrud. [...] Den Internationale Valutafond (IMF) vil fordoble fondens udlånsmuligheder. Chefen for IMF, Kristalina Georgieva, har peget på, at det er verdens fattigste lande, som rammes hårdest af krisen. Der er et enormt behov for at give disse lande finansiel støtte til at klare sig igennem krisen. Selv en fordobling af IMFs udlånsmuligheder er helt utilstrækkelig."
Jyllands Posten, s. 12, 13; Berlingske, s. 10, 11, 23; Børsen, s. 18, 19, 22 (15.04.2020)

Prioritede historier

EU: Femern må kun få statsstøtte i 16 år
EU-Kommissionen har overraskende besluttet, at det store tunnelprojekt mellem Danmark og Tyskland, Femern-projektet, kun må få statslån og statsgarantier fra Danmark i 16 år, fra projektet er bygget færdigt. Det skriver Børsen. EU-Kommissionen blev af EU-Domstolen i december 2018 tvunget til at lave en ny sagsbehandling omkring hele projektets godkendelse og finansiering, da Domstolen mente, at EU havde lavet jurafejl og et for overfladisk arbejde i første omgang. Transportminister Benny Engelbrecht vil ikke interviewes om sagen, men i en kort skriftlig kommentar meddeler ministeriet, at man gransker afgørelsen nærmere, men fortsat mener, at Femern-projektets økonomi er robust. Ifølge Børsens oplysninger er flere på Christiansborg irriterede over, at EU blander sig i danske infrastrukturprojekter og betegner dem som statsstøttede konkurrenter til private færgeruter. Kammeradvokaten har dog forklaret, at den eneste måde at få ændret vilkårene vil være at anlægge endnu en sag ved EU-Domstolen. “Vores holdning er afgjort, at man skal se at komme i gang med byggeriet - også fordi vi frygter, at der under coronakrisen bliver store problemer med at skaffe nok praktikpladser indenfor bygge- og anlæg. Det kan Femern-projektet være med til at afbøde,” siger den konservative transportordfører Niels Flemming Hansen. Efter at have gennemgået den 84 sider lange afgørelse fra EU-Kommissionen mener økonomiprofessor Mogens Fosgerau fra Københavns Universitet, at EU-krav betyder ekstra store milliardudgifter for tunnelselskabet og gør hele projektet urentabelt. “Det henstår uklart, hvad der skal ske, når det er slut med statsgarantier efter 16 år. Men kravet om den ekstra provision er for mig at se nok til, at politikerne bør tage hele Femern-projektet op til seriøs genovervejelse. Man kan godt stoppe det, selv om visse anlæg er gået i gang. Det kan være bedre frem for at kaste endnu flere penge efter et projekt, der ikke er sundt,” siger økonomiprofessoren og fortsætter: “Man må sige, at EU's afgørelse er ubekvem for de danske politikere, der er meget opsatte på at gennemføre Femernprojektet og ikke ønsker at høre på slinger i valsen.” Børsen skriver også, at da Margrethe Vestager, næstformand for EU-Kommissionen, fredag den 20. marts sendte en pressemeddelelse ud om den reviderede godkendelse af Femerns statsfinansiering, druknede den i nyheden om Danmarks regerings “femte hjælpepakke” til dansk erhvervsliv under coronakrisen. “Alt i Europa-Kommissionen har handlet om corona de seneste uger. At man vælger at sende denne meddelelse ud med den timing, kan jeg kun se som udtryk for, at man ønsker at få den sag til at flyve under radaren” siger advokat og EU-ekspert Lena Sandberg, firmaet Gibson Dunn i Bruxelles, der rådgiver Scandlines. Margrethe Vestager afviser dog i et skriftligt svar, at hun har prøvet at sende afgørelsen under radaren og siger, at offentliggørelsen har været planlagt i lang tid i forvejen. "Vi synes sådan set, det er en god beslutning, som ikke på nogen måde bør gemmes væk," lyder det fra Vestager.
Børsen, s. 12, 13 (15.04.2020)

Plan skal styre EU-landene uden om kaos, når verden åbner igen
Flere aviser skriver, at EU-lande så småt og i forskellige hastigheder begynder at tage forsigtige skridt til at genåbne samfundene. Jyllands-Posten og Berlingske skriver, at EU-Kommissionen gennem længere tid har arbejdet på en køreplan for, hvordan medlemslandene bør koordinere deres genåbninger. Planen, som er et forslag og ikke lovgivning, forventes at blive offentliggjort onsdag. Elementer af planen cirkulerer allerede i internationale medier, og umiddelbart ser det ikke ud til, at EU-Kommissionen tager stilling til, hvilke sektorer der bør åbnes først. I stedet anbefales det, at genåbningen skal foregå i gradvise skridt, så det bliver muligt at måle effekten og derudover bør alle åbningstiltag i første omgang begrænses til et lille geografisk område og siden forsøgt rullet ud til et større. Derudover forventes det at EU-Kommissionen vil understrege vigtigheden i, at de forskellige genåbninger foregår i tæt koordination med nabolandene modsat situationen under lukningerne, hvor medlemslandene i mange tilfælde iværksatte tiltag uden at koordinere med deres nærmeste naboer. ”Medlemslandene anerkender, at de ikke skal gentage de fejl, de begik i begyndelsen af krisen. Derfor skal vi udvikle kriterier for genåbningen og en køreplan for exitstrategien. Der bliver selvfølgelig forskellige tidslinjer for forskellige regioner afhængigt af virussens spredning og sundhedsvæsenernes kapaciteter. Vi får brug for en koordineret tilgang,” siger kommissionsformand Ursula von der Leyen. Den tyske avis Welt har fra et udkast til planen blandt andet citeret, at ”tidspunktet og de specifikke betingelser for exitstrategien kan variere mellem medlemslandene, men det er afgørende, at der findes en fælles tilgang og ramme”. I et interview med Bild sagde von der Leyen desuden, at en vaccine ikke kan ventes før næste år, hvilket ifølge hende betyder, at vi fortsat er nødt til at begrænse kontakten til ældre medborgere så meget som muligt. Kristeligt Dagblad skriver, at da coronavirussen, ifølge de første studier, specielt er livsfarlig for mennesker over 80 år eller for folk med kroniske sygdomme, betyder det, at for denne gruppe er der lange udsigter til normale forhold specielt på den sociale front. ”Uden en vaccine må vi begrænse kontakt med ældre borgere så meget som muligt. Jeg ved, at det er svært, og ensomheden tynger. Men det handler om at redde liv,” sagde Ursula von der Leyen til den tyske avis Bild og fortsatte: ”Vi skal holde disciplinen og være meget tålmodige. Vi må lære at leve med virussen i mange måneder, sandsynligvis ind i næste år.”
Jyllands-Posten, s. 12-13; Berlingske, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 6 (15.04.2020)

Stramning i sidste øjeblik i hjælpepakke ”katastrofal” for iværksættere
Flere aviser skriver, at en ændring i sidste øjeblik i hjælpeordningen om støtte til coronaramte virksomheders faste udgifter er udløst af EU's statsstøtteregler. Det betyder, at underskudsramte virksomheder ikke kan få lige så meget i støtte som andre, fordi støtten potentielt kan stille virksomhederne bedre end før krisen. Berlingske skriver, at erhvervsminister Simon Kollerup (S) er klar over, at de nye regelændringer skaber problemer for en række virksomheder. ”Da regeringen iværksatte arbejdet med hjælpepakkerne, skulle det gå hurtigt, og der har været behov for at justere i denne bekendtgørelse om kompensation for faste udgifter for at overholde EUs krav om statsstøtte. Jeg har forståelse for, at det har givet anledning til frustrationer og kan ændre, hvor meget der kan udbetales i kompensation. Det ændrer dog ikke ved, at vi er nødt til at opretholde et værn mod risiko for overkompensation i ordningen, så der ikke bliver tale om ulovlig statsstøtte, ” hedder det i en skriftlig udtalelse fra Simon Kollerup ifølge flere aviser. Administrerende direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, kalder det “dybt alvorligt” og forventer, at der igen må ændres på bekendtgørelsen for ordningen. “Man kan jo sagtens have haft underskud i 2019, selvom man er en mega sund virksomhed. Så vi er dybt bekymrede over den bekendtgørelse, der blev sendt ud onsdag, men vi ved også, at der arbejdes konstruktivt på at ændre den,” siger han ifølge Børsen og peger på, at der samtidig er en særskilt problemstilling for mange vækstvirksomheder og startups. Charlotte Jepsen, direktør i FSR Danske Revisorer, siger, at det er klart, at en række virksomheder, som ellers havde regnet sig frem til at skulle have kompensation og nu alligevel ikke kan få det, er frustrerede og skuffede. ”Der er heller ikke nogen tvivl om, at det nye regelsæt kan medføre en vis vilkårlighed til ugunst for ellers sunde, raske og veldrevne virksomheder,” siger Charlotte Jepsen ifølge Jyllands-Posten.
Berlingske, s. 8-9; Jyllands-Posten, s. 8-9; Børsen, s. 14-15 (15.04.2020)

Kinaekspert om Vestagers Kina-advarsel: ”Vi har været alt for sårbare”
Coronakrisen tvinger flere europæiske virksomheder i knæ og nu opfordrer EUs konkurrencekommissær Margrethe Vestager medlemslandene til at blokere opkøb fra Kina, som er gået på storindkøb i Europa de seneste år. ”Vi har ikke nogle indvendinger mod, at medlemslandene handler som aktører på de finansielle markeder, hvis det skønnes nødvendigt for at hindre en fjendtlig overtagelse. Det er meget vigtigt, at man er klar over, at der er en virkelig risiko forbundet med, at virksomheder, som er sårbare, kan blive udsat for en overtagelse,” sagde Margrethe Vestager i et interview med avisen Financial Times ifølge Berlingske. Lovgiverne i Bruxelles arbejder allerede på forslag, som skal give EU-landene muligheder for at gribe ind over for unfair konkurrence fra statsstøttede virksomheder som de kinesiske. Kinaekspert Christina Boutrup mener, at der er en rigtig god grund til Vestagers udmelding. Europa er ikke længere et slaraffenland for kinesiske virksomheder og allerede sidste år udpegede Europa-Kommissionen for første gang Kina som en ”systemisk rival”, og Boutrup mener, at det er i det lys, at Margrethe Vestagers udtalelser skal læses. ”Det sker i en kontekst, hvor USA har startet en handelskrig mod Kina. EU har langt hen ad vejen lagt sig på den amerikanske linje. Man vil ikke længere finde sig i Kinas statskapitalisme og unfair konkurrence,” siger Christina Boutrup ifølge Berlingske. Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af forhenværende udenrigminister Per Stig Møller (K). Han skriver blandt andet: ”EU's medlemslande må gøre op med sig selv, om vi i fremtiden skal stå stærkere på egne ben - eller fortsat skal bruge en stormagt som gangkurv? […] Hvis EU permanent havde et forskningscenter ”second to none” inden for flere discipliner, ville vi nok have større chancer for afgørende videnskabelige gennembrud end nu. […] I verden af i morgen vil vi tydeligere se konturerne af en ny verdensorden. Helt i overensstemmelse med den kommende renationalisering har Margrethe Vestager forleden i Financial Times advaret mod som efter 2008-krisen at sælge mere ud af EU-landenes infrastruktur og store virksomheder til Kina. Desuden har EU's udenrigsrepræsentant advaret mod at falde for Kinas mange tilbud om hjælp. Men de enkelte lande vil selvfølgelig tage imod den hjælp, de kan få. Kina anvender næppe sin ”soft power” af ren og skær medmenneskelighed. Økonomisk har det brug for, at f.eks. EU-landene ikke bryder sammen, for så kan de ikke købe ind i Kina. […] Den globale verdensorden kommer i yderligere uorden, indtil en ny og anderledes orden falder på plads. En sådan kritisk periode er svanger med kriser og konflikter, som heller ikke er i vores interesse. Følgelig må Europa forsøge at fastholde USA i et stærkere økonomisk, sikkerhedsmæssigt og politisk samarbejde.”
Berlingske, s. 13; Jyllands-Posten, s. 22 (15.04.2020)

Institutionelle anliggender

Boris Johnson takker indvandrere for sygepleje
Coronavirussen udstiller, hvor afhængigt det britiske sundhedsvæsen er af indvandrere og det blev understreget, da den britiske premierminister Boris Johnson specifikt takkede udenlandske sygeplejersker efter hospitalsophold. ”Jeg håber ikke, at nogen har noget imod, at jeg nævner særligt to sygeplejersker, som var ved min side i de 48 timer, hvor det kunne være gået begge veje. De er Jenny fra New Zealand og Luis fra Portugal,” sagde Boris Johnson i en video optaget i Downing Street påskesøndag ifølge Kristeligt Dagblad. Fiona Johnson, som er ekspert i arbejdskraft ved den uafhængige sundhedspolitiske tænketank The Nuffield Trust fremhæver, at NHS synes at være langt mere afhængig af arbejdskraft fra udlandet end andre sektorer i Storbritannien. ”Regeringens foreslåede stramning af indvandringslovene efter Brexit er en alvorlig bekymring,” siger Fiona Johnson og påpeger, at seks procent af sundhedspersonalet i Storbritannien kommer fra EU eller EØS-lande og andre 13 procent kommer fra andre lande. Briternes fremtidige forhold til EU, herunder EU-borgeres adgang til at arbejde i Storbritannien, skal i princippet forhandles på plads inden udgangen af dette år og der er i dag planlagt et videomøde mellem briternes chefforhandler David Frost og hans EU-modpart Michel Barnier, der ligesom Johnson har været ramt af corona. Statskundskabsprofessor Simon Usherwood fra University of Surrey mener, at der endnu ikke været nogen fremgang i forhandlingerne udover tekniske afklaringer og han forudser, at det bliver nødvendigt at forlænge forhandlingsperioden.
Kristeligt Dagblad, s. 11 (15.04.2020)

Krisen accelererer omstillingen af samfundet
Børsen bringer en økonomisk kommentar af Teis Knuthsen, investeringsdirektør Kirk Kapital. Han skriver blandt andet: ”Den aktuelle viruskrise har accelereret flere tendenser, der har været undervejs et stykke tid. […] Allerede da Donald Trump blev valgt som præsident, talte man om tabet af den liberale verdensorden, og for EU må migrantkrisen i 2015 ligeledes ses som et nederlag, da man reelt mistede grebet om de ydre grænser. […] I den økonomiske væksts navn bærer mange initiativer for tiden præg af at genoprette forbrug gennem øget gældsætning og trykning af penge. Det er helt naturligt, men det ville være glædeligt, hvis vi også benyttede os af muligheden for at tage skridt mod en mere bæredygtig fremtid. Hvem sagde f.eks. flyafgifter og regulering af krydstogtsindustrien?”
Børsen, s. 4 (15.04.2020)

Interne anliggender

”Det overraskende er jo, at det her billede af de påbne grænsers kansler er blevet hængende”
Jyllands-Posten bringer et interview med Die Welt-journalisten Robin Alexander, der har skrevet bestselleren ”Die Getriebenen”, som nu er blevet filmatiseret. Filmen ”Merkel - Anatomy of a Crisis” viser, hvordan Angela Merkel endte med at blive flygtningenes kansler i 2015 - uden at det på nogen måde var planlagt. Fælles for bogen og filmen er, at de tager udgangspunkt i tiden omkring den græske gældskrise. Robin Alexander har fulgt tysk politik og Merkel de seneste 10 år og i bogen skrev Alexander blandt andet, at aftalen med Tyrkiet har den skyggeside, at Europa gjorde sig sårbar over for Tyrkiet, fordi landet er afgørende for, at asylsøgere ikke kan fortsætte til Grækenland. I mellemtiden har EU fået sat foden ned over for Erdogan og ifølge Alexander holder den europæiske ydergrænse. ”Grækerne gør nøjagtigt det, Orban gjorde i 2015. De siger: Vi tager ikke imod en eneste asylansøgning - hvad der i øvrigt strengt taget er imod folkeretten. Og hvad er sket? EU-Kommissionen, der tidligere kritiserede Orban, sagde: Vi står alle bag jer. Og det var det øjeblik, hvor Erdogans afpresningsforsøg blev afsluttet. Og fru Merkel modsatte sig det ikke,” siger Alexander i interviewet og fortsætter: ”Det overraskende er jo, at det her billede af de åbne grænsers kansler er blevet hængende. Merkel bliver fejret for det, hun får en udmærkelse på Harvard og alt muligt. Men substantielt har politikken ændret sig flere gange, det er sket flere gange, sådan at Frontex (EU's grænseagentur) i dag sørger for, at folk ikke længere kommer over grænsen.”
Jyllands-Posten, s. 14 (15.04.2020)

Klima

Forskningsleder: Vi ved ikke nok om naturens 'points of no return'
Centerleder ved Københavns Universitet, Peter Ditlevsen, der leder et nyt europæisk forskningsprojekt om naturens egne 'tipping points', mener, at problemet med klimamodellerne er, at de forudsiger en stabil og lineær udvikling i temperaturstigningerne. Han advarer om, at naturen ikke fungerer sådan. I løbet af få år, kan det hele tværtimod løbe løbsk. Det skriver Information. Ditlevsen har siden september 2019 ledet et fælleseuropæiske forskningsprojekt, der skal forsøge at finde svaret på, hvor tæt vi er på at belaste de enkelte dele af klimasystemet i en sådan grad, at vi ikke kun har gjort uoprettelig skade - men også igangsat i en voldsom og ustoppelig kædereaktion, der dramatisk vil ændre på klodens klima. Ditlevsen forklarer, at der blandt forskere er en tiltagende frygt for såkaldte tipping points. Det er points of no return, hvor uanset hvad vi gør, så ændrer klimaet ændrer sig drastisk.
Information, side 12-13 (15.04.2020)

Retlige anliggender

Ekspert efter dom om deling og download af film: Man bør forsøge at få sine penge tilbage
I flere år har et britisk selskab sendt forligsbreve afsted til tusindvis af danske borgere, fordi de angiveligt skulle have downloadet og delt film ulovligt, skriver Berlingske. Østre Landsret har nu afgjort, at selskabet ikke har mandat til at føre sagerne. Det fremgår af tre domme, som Østre Landsret afsagde inden påske. Landsretten fandt, at det britiske selskab ikke kan stævne borgere for at have downloadet og delt film, idet CMS ikke havde rettighederne til filmene. Jeppe Brogaard Clausen fra Njord Law Firm, der repræsenterer CMS i Danmark, mener, at Landsrettens afgørelse kommer til at få "begrænset betydning". Han hæfter sig ved, at "Landsretten ikke fandt anledning til at komme med bemærkninger om EU-domstolens vurdering af abonnentens ansvar og beviserne herfor", og fortæller, at CMS nu overvejer at anke sagen til Højesteret.
Berlingske, side 16 (15.04.2020)

Udenrigspolitik

Tidl. departementschef: Her er de tre geopolitiske scenarier i verden efter coronavirus
I et debatindlæg i Berlingske skriver Ulrik Federspiel, formand for Dansk Udenrigspolitisk Selskab og forhenværende departementschef for Stats- og Udenrigsministeriet blandt andet: "Når vi kigger et stykke ud i fremtiden, kan det meget vel være en ændring af geopolitikken, der står tilbage som den langvarige følge af krisen. [...] EU som institution er beskyldt for at reagere for lidt og for længe at have henholdt sig til, at sundhedspolitik ikke er EUs kompetence. Den Europæiske Centralbank har, i modsætning til under finanskrisen i 2008-09, også nølet for længe, og påkaldt sig bl.a. Italiens vrede. [...] USA står også midt i en stor krise. Præsident Trump er udsat for massiv kritik for at have undervurderet covid-19 og ikke koordineret indsatsen nationalt. [...] Når man ser på, hvorledes disse lande har reageret på krisen, kan man ane i hvert fald tre geopolitiske scenarier. Det første er en yderligere splittelse eller fragmentering mellem regioner og stater samt internt i staterne. Det internationale samarbejde svigtede, og nu er det hver stat for sig. [...] Det andet scenario vil være en fortsættelse af det nuværende, hvor vi ser to supermagter, der konkurrerer om magten, Kina og USA. Det ville være historiens ironi, men der er mange eksempler herpå, hvis Kina bliver det land, der på længere sigt styrker sin position i verden som følge af covid-19-krisen, uanset at det var skadevolderen. [...] Det tredje scenario kan bedst beskrives ved en anekdote. I Den kolde krigs sidste dage gik Reagan og Gorbatjov en tur. Her spurgte Reagan, hvorledes Sovjetunionen ville reagere, hvis jorden blev invaderet af marsmænd. Reagan forsøgte at understrege, at de to lande havde fælles interesser. På samme måde kan man i dag spørge, hvad er Kinas og USAs fælles interesser i en tid, hvor begge ønsker at bekæmpe covid-19? [...] Ligesom covid-19 lader historien heller ikke vente på sig. Hvis verdens ledere ikke snart indleder et internationalt samarbejde, vil et af de to andre scenarier udspille sig: Måske med supermagtsrivalisering mellem USA og Kina, hvor Europa bliver ladt tilbage på sidelinjen."
Berlingske, side 24-25 (15.04.2020)

Trumps håndtering af coronapandemien kan undergrave USA's position som ledernation
Nogle amerikanske eksperter frygter, at USA sætter sin internationale indflydelse og prestige over styr ved at undlade at stille sig i spidsen for en international koalition, der skal bekæmpe COVID-19. Andre mener, at alle stormagter er lammede af coronakrisen. For en supermagt som USA synes en pandemi ellers at være en overkommelig udfordring. Men under coronapandemien har verden været vidne til en amerikansk præsident, der længe bagatelliserede truslen fra virussen, og som reagerede sent i forhold til at undgå et højt dødstal og lammelsen af dele af USA's økonomi. Det negative indtryk er blevet forstærket af Trumpregeringens modvilje over for et multilateralt samarbejde i coronakrisen - trods en smitsom virus, der ikke respekterer landegrænser. "USA har absolut intet gjort for at sætte gang i et internationalt samarbejde. Men det har EU og NATO heller ikke. Trump vil ovenikøbet skære USA's bidrag til Verdenssundhedsorganisationen, WHO, ned," siger Gordon Adams, professor emeritus i international politik på American University i Washington.
Information side 10-11 (15.04.2020)

Økonomi

Ungarn lukrerer på EU’s støtteordninger
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet (S), som blandt andet skriver: ”Det er ikke nye toner: Orbán har ændret retssystemet fuldstændigt til egen fordel siden 2012 og kan nu som en anden mafiaboss gennemføre love efter egen fri vilje uden udløbsdato. Samtidig har Orbán lovligt haft snablen i EU's pengekasse, også i disse tider, hvor vi i EU knokler for at finde fælles løsninger på den økonomiske krise, som coronakrisen har skabt. […] I alt har Ungarn modtaget midler fra EU's struktur- og investeringsfonde for over 180 mia. kr. siden 2014, fordi den model, EU oprindeligt har lavet for at sikre en fair omfordeling til de fattigste egne af EU, er gået hen og blevet en fast støttekilde til Ungarns omdannelse til diktatur. Den metode har Ungarn kunnet lukrere på i coronakrisen, så man har fået 15 gange så mange penge per indbygger som Italien ud af EU's støttepakker for at redde de europæiske økonomier. Men på både den korte og den lange bane kan EU sætte en endegyldig stopper for det. […] Når coronakrisen er ovre, skal vi forhandle om EU's budget til 2027: En anledning til at lave EU's landbrugsstøtte fundamentalt om, så vi ikke støtter korrupte regeringer, men i stedet giver klimavenlige landbrug en tiltrængt hjælpende hånd. Sådan skal vi smække kassen i for dem, der ikke respekterer demokratiets helt basale spilleregler.
Jyllands-Posten, s. 21 (15.04.2020)

Detaljer

Publikationsdato
15 April 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark