Onsdag den 15. januar

Tophistorier

Sådan vil EU skaffe penge til klimaplanen Green Deal
Flere aviser skriver, at EU-Kommissionen vil hæve EU-budgettet med mere end 50 mia. kr. for at finansiere ny grøn fond, der vil udløse investeringer på mindst 30 mia. euro. Det betyder, at Danmark og de øvrige EU-lande kan se frem til en ekstra EU-regning for den grønne omstilling og et klimaneutralt EU i 2050. Tirsdag præsenterede EU-Kommissionen ved et pressemøde i Strasbourg det centrale værktøj til at sikre ”europæisk solidaritet, når det er bedst”, skriver Jyllands-Posten. ”Det er i alle medlemslandes interesse, at vi leverer så meget som muligt. Derfor må vi sikre, at vi har de nødvendige ressourcer,” siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Politiken skriver, at EU-Kommissionens næstformand, Frans Timmermans, skruede bissen på, da EU-Parlamentet tirsdag blev præsenteret for, hvordan klimaplanen Green Deal skal finansieres, så EU bliver klimaneutralt i 2050. Grundtanken er, at medlemslandene selv skal komme med penge, at EU skal komme med penge, at private, blandt andet pensionskasser, skal investere, og at EIB, Den Europæiske Investeringsbank, skal bidrage med favorable lån. Jyllands-Posten skriver, at det ikke har været muligt at få interview med finansminister Nicolai Wammen om forslaget til en ny grøn fond og et større EU-budget, men han skriver i en mail: ”Vi har fra dansk side meget stor opmærksomhed på grøn omstilling. Vi har derfor med interesse noteret os Kommissionens forslag. Det vil vi nu studere nærmere og ser frem til forhandlingerne om dette i sammenhæng med vores andre prioriteter og mål for den kommende forhandling om det flerårige EU-budget.” Børsen skriver, at virksomheder ser guld i EU’s klimaplan. I Dansk Industri siger EU-chef Anders Ladefoged, at for dansk eksport giver investeringsplanen et stort potentiale. “Det er et komplekst regnestykke, hvor mange aktører skal investere over mange år. Men det er vigtigt, at EU går forrest og viser risikovilje. Pengene bliver jo investeret i innovation, teknologi og infrastruktur. Når EU investerer i grøn omstilling i denne skala, så er det jo i meget høj grad vores virksomheder, der får ordrer. For eksempel er der et stort potentiale inden for effektivisering af byggeri, som jo ligger lige til højrebenet for de danske virksomheder,” siger han ifølge Børsen. For Kresten Ørnbjerg, chef for public affairs hos Vestas, handler EU's Green Deal først og fremmest om at få skabt rammerne om fremtidens energisystem. “Selvom den grønne strøm er blevet billig, så skal den fragtes hen til forbrugerne, og det kræver investeringer. Hele denne dagsorden flugter utrolig godt med de produkter, vi har i Danmark. Der skal bygges vindkraft, og der skal effektiviseres og bruges en masse løsninger. Det er en kæmpe mulighed,” siger han til Børsen. Bolden er sendt videre til EU-præsident Charles Michel og EU-landenes regeringer, som skal forsøge at nå et kompromis om det samlede syvårige budget. I en mail skriver en polsk diplomatisk kilde til Børsen, at Polen gerne ser et øget fokus på kul. “Fordelingsnøglen skal afspejle, at de største udfordringer ligger i regioner med kulminedrift,” skriver den polske diplomat, som også pointerer, at alene i Polen skal der investeres godt 500 mia. euro, hvis landet skal være klimaneutralt i 2050, hvilket er halvdelen af hele den nye investeringsplan for alle 27 EU-lande. Den grønne pagts finansieringsgrundlag hænger uløseligt sammen med EU's næste langsigtede budget og det lagde kommissæren for budget og administration, Johannes Hahn, særlig vægt på, da han tirsdag præsenterede finansieringsplanen. "Mekanismen for en retfærdig omstilling er et vigtigt skridt frem mod en aftale for FFR'en (den flerårige finansielle ramme, EU's langsigtede budget red.), fordi den hjælper de medlemslande, der stadig er afhængige af kul, men den samtidig forener alle medlemslande bag det fælles ambitiøse klimamål," sagde han ifølge Altinget.
Jyllands-Posten, s. 10; Politiken, s. 5; Børsen, s. 1, 22, 23; Altinget (15.01.2020)

Prioritede historier

EU ændrer kurs: Kamp mod jødehad handler om mere end racisme
EU-Kommissionen vil have at kampen mod antisemitisme skal styrkes. Ursula von der Leyen meddelte ved en international konference om antisemitisme i Bruxelles før jul, at som noget nyt har EU-Kommissionens ene viceformand, Margaritis Schinas, fået et særligt ansvar for indsatsen mod antisemitisme. Han vil få et udvidet team stillet til rådighed for EU's indsats mod antisemitisme. Meldingen er blevet positivt modtaget af de europæiske jødiske organisationer. ”Det er særdeles opløftende, at kommissionsformanden vil styrke det momentum, som har været synligt gennem de seneste fire-fem år, og som blandt andet anerkender, at antisemitisme ikke kun er en form for racisme eller undertrykkelse af religionsfriheden. Strategier møntet på generel bekæmpelse af racisme resulterer i en blind vinkel i forhold til det, som gør antisemitisme til noget særligt,” siger Johanan Seynave fra netværket af europæiske jødiske organisationer, European Jewish Congress ifølge Kristeligt Dagblad. Kristeligt Dagblad bringer et interview med Katharina von Schnurbein, som siden 2015 har koordineret EU's særlige indsats mod antisemitisme. Hun siger blandt andet: ”EU-Kommissionen er stærkt engageret mod alle former for antisemitisme, som er i modstrid med de værdier og principper, som EU hviler på. Men vi er også fuldt ud klar over, at sikkerhed er de jødiske samfunds største bekymring, som den undersøgelse viser, som Agenturet for Grundlæggende Rettigheder offentliggjorde i 2018. 70 procent af de europæiske jøder mener, at deres regeringer ikke gør nok for at bekæmpe antisemitismen effektivt. Det er et fælles ansvar for EU's institutioner og for medlemslandene at sikre, at hvert enkelt medlem af de jødiske trossamfund kan føle sig sikre og trygge i synagoger, kulturcentre, skoler og universiteter. […] EU-Kommissionen stiller desuden hvert år adskillige millioner euro til rådighed til støtte for jødiske trossamfund, mindeinstitutioner og civilsamfundet. Det permanente partnerskab med IHRA, som EU-Kommissionen indgik i 2018, vil betyde et endnu tættere samarbejde med en af de vigtigste europæiske organisationer, der arbejder med holocaust-erindring.”
Kristeligt Dagblad, s. 1, 5 (15.01.2020)

EU-Kommissionen tager første skridt mod mindsteløn
EU-Kommissionen skriver i et høringsbrev, der er blevet sendt til arbejdsmarkedets repræsentanter i EU, at en EU-indsats ikke vil forsøge at indføre en lovpligtig mindsteløn i lande, der har en høj grad af kollektive forhandlinger, og hvor lønfastsættelsen udelukkende bliver organiseret herigennem. "Vi vil i en fremtidig lovtekst sikre, at der er alle slags bestemmelser, som gør det klart, at det kollektive aftalesystem, som fungerer i Sverige, i Danmark og måske i andre lande, er fuldstændigt beskyttet," sagde beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit ved et pressemøde kort tid efter offentliggørelsen af høringsbrevet ifølge Altinget. Både politikere, fagbevægelsen og arbejdsgiverne er bange for, at en lovbestemt bund under de europæiske lønninger vil trække tæppet væk under den danske aftalemodel og frygten er endnu ikke manet i jorden, siger den danske beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). "Det har hverken gjort os mere eller mindre bekymrede. For os at se er det, der kommer i dag, det nødvendige næste skridt. Det, der selvfølgelig er bekymrende, er, at Kommissionen nu vil realisere idéen om en mindsteløn, og alt peger i retning af, at det vil blive i direktivform," siger Peter Hummelgaard til Altinget. Han glæder sig dog over, at EU-Kommissionen indtil videre i den grad lader til at have hørt de danske bekymringer. Altinget bringer et debatindlæg af Bente Sorgenfrey, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation, som blandt andet skriver: ”Vi har med spænding imødeset udspillet fra EU-Kommissionen, siden kommissionsformand Ursula von der Leyen meddelte, at hun ville sørge for, at alle arbejdstagere i EU får en rimelig løn. Vi har også imødeset udspillet med en vis nervøsitet. Vores holdning er nemlig klokkeklar: Løndannelse er national kompetence og ikke noget, der skal reguleres fra EU's side. Vi har haft masser af møder om sagen. Blandt andet med kommissæren for beskæftigelse, Nicolas Schmit, som ved flere lejligheder - blandt andet på FH's nytårsreception for få dage siden - har fastslået, at de nordiske aftalemodeller ikke vil blive berørt negativt af et tiltag fra EU's side. […] Vi forstår EU-Kommissionens udgangspunkt. Det er ikke svært at få øje på de problemer, som EU-Kommissionen forsøger at løse. Og vi vil helt sikkert gerne bidrage til at finde de rigtige løsninger. Men løsningen er ikke en lovbestemt, europæisk mindsteløn. Der er ikke to arbejdsmarkeder, der er ens - og det er vigtigt for os at bevare den model, som vi har kæmpet for at opbygge.”
Altinget (15.01.2020)

Mærsk-topchef går i rette med Margrethe Vestager
Mærsk-topchef Søren Skou langer ud efter EU's konkurrenceregler, som kan spænde ben for europæisk erhvervsliv i kampen mod fremadstormende kinesiske industrimastodonter. Appellen fra Søren Skou kommer som svar på, at EU-Kommissionen, med konkurrencekommissær Margrethe Vestager i spidsen, sidste år blokerede for den storstilede fusion mellem togdivisionerne i de to store industrivirksomheder tyske Siemens og franske Alstom. ”Er det virkelig en god idé, at vi ikke tillader at bygge en europæisk global champion? Dermed risikerer vi, at der bare kommer et kinesisk selskab, hvor EU ikke har noget at skulle have sagt, og udkonkurrerer os,” siger Søren Skou ifølge Jyllands-Posten og fortsætter: ”Konkurrencepolitik kan ikke kun handle om at beskytte forbrugerne. Det er super vigtigt, men hvis det betyder, at vi ikke får bygget de rigtige europæiske virksomheder, som kan konkurrere globalt, kan det blive et kæmpe problem for EU på den lange bane. ” Søren Skou er medlem af EU's magtfulde lobbyorganisation ERT, der består af en række topchefer fra Europas største industrivirksomheder. I december fremlagde gruppen en rapport for Margrethe Vestager, hvori den kortlægger EU's dalende konkurrencedygtighed samt industriens forslag til modsvar og nye fokuspunkter. Et af erhvervsspidsernes kernepunkter er, at EU skal gøre mere for at øge produktiviteten for at sikre, at regionen ikke sakker bagud i konkurrencen mod andre nationer, hvilket blandet andet skal ske ved at investere mere i forskning, erhvervsfremmende infrastruktur, teknologi og kompetencer. Gruppen mener, at EU skal screene investeringer fra udlandet grundigt og modernisere sin konkurrencepolitik, så der kan skabes en række europæiske fuldblodskæmpekoncerner, som er i stand til at konkurrere på globalt plan mod USA's erhvervsliv og Kinas statsstøttede giganter. Philipp Schröder, professor i økonomi på Aarhus Universitet, mener, at gruppen har en solid pointe, men siger også, at selvom det er træls at være op imod statsstøttet konkurrence, så er det ikke et problem, konkurrenceloven kan løse, men noget der skal løses i World Trade Organization. Jyllands-Posten bringer en kommentar af virksomhedsredaktør Søren Linding, som blandt andet skriver: ”Det er noget af en politisk bandbulle, som A.P. Møller-Mærsks topchef Søren Skou får sendt i hovedet på EU-Kommissionens konkurrence- og industripolitik. Men der er ingen tvivl om, at truslen fra den kinesiske statskapitalisme ikke kun tynger Danmarks største virksomhed, men også de vigtigste europæiske industrivirksomheder. Problemet er ikke kun, at statsstøtte er med til at forvride konkurrencen og gøre det sværere at konkurrere på den europæiske hjemmebane. Det handler i lige så høj grad om, at adgangen til det store kinesiske marked ofte er yderst begrænset for udenlandske virksomheder. […] Selv om de europæiske konkurrenceregler sagtens kan trænge til en gevaldig overhaling, skal politisk indblanding undgås. Men det er oplagt for EU at presse endnu mere på for at opnå lige konkurrencevilkår på alle markeder, selv om de handelspolitiske vinde blæser i retning af mere protektionisme. Det siger meget om truslen fra øst, når topchefen for Danmarks største virksomhed, der altid har hyldet de frie markedskræfter, taler for en lempeligere konkurrencelovgivning i EU.”
Jyllands-Posten, s. 1, 5, 6, 7 (15.01.2020)

Institutionelle anliggender

Alt i EU er, som det plejer – og alligevel helt nyt
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Rinja Ronja Kari, forhenværende MEP, Folkebevægelsen mod EU. Hun skriver blandt andet: ”Der skal gang i forhandlingerne om forholdet mellem Storbritannien og EU. En ny relation skal bygges op, og det bliver uden tvivl besværligt. […] Der er masser af store slagsmål, som skal afklares, og masser af særinteresser for både UK og de forskellige EU-lande. Men alle fremtidige forhandlinger må baseres på, at UK ikke længere er medlem af EU, og dermed slutter ”bliver de mon”- diskussionen. […] Nu er spørgsmålet, hvordan de ønsker at samarbejde med EU fremover - og omvendt naturligvis.Det er uden tvivl ikke sidste gang, at vi hører om brexitforhandlinger, eller nu skal vi måske til at kalde dem post-brexitforhandlinger, men sådan er demokrati jo også. Når borgerne ønsker noget nyt, så kan det tage tid og være besværligt at finde nye løsninger. Det er ikke det samme som, at det ikke er det værd. Det er demokrati.”
Jyllands-Posten, s. 20 (15.01.2020)

De unge stemmer
Information skriver blandt andet i sin leder: ”Vi havde det godt på fornemmelsen, men nu har forskningen bekræftet det: Den rekordhøje valgdeltagelse til EU-valget sidste år, som endte på 66 procent, var især båret af unge førstegangsvælgere. […] Siden Brexit-afstemningen i sommeren 2016 er opbakning til EU steget i hele Europa, og især blandt de unge, som aldrig har oplevet en verden uden europæiske politiske institutioner. Samtidig er klimakrisen blevet det vigtigste politiske tema for en hel generation. […] Historien om de unges valgdeltagelse er også historien om et samfund, der bliver bedre uddannet - seks ud af ti får i dag en videregående uddannelse. Og om et samfund, hvor uddannelse er blevet den definerende skillelinje, socialt, politisk og geografisk. Det havde vi også godt på fornemmelsen. Mens vi glæder os over de unges tro på demokratiet, skal vi huske, at der er ved at opstå nye, farlige kløfter i vores demokrati.”
Information, s. 2 (15.01.2020)

Oligarker tog for sig af retterne på udsalg i mediebranchen
Jyllands-Posten skriver, at i fire EU-lande lægger regeringerne ikke kun pres på pressen, men bruger den også til manipulation og udbredelse af falske nyheder. Zselyke Csaky, forskningsdirektør for Europa og dele af Asien i den uafhængige medieorganisation Freedom House har i en rapport konstateret, at regeringerne i Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Polen nærmest har udviklet en hel kasse med nye værktøjer til at skade de medier, der ikke følger deres linje. Det kan være tilfældige skatteundersøgelser, langtrukne retssager, eller at man kun køber reklame-plads hos regeringsvenlige medier. Et fællestræk i de fire lande er, at de privatejede medier efter Murens fald var ganske frie, men omkring årtusindskiftet stod det klart, at det ikke længere gav overskud at være medieejer i et centraleuropæisk land. Det betød, at de udenlandske pengemænd forlod regionen og efterlod mange mediehuse som et godt tilbud for lokale oligarker, der siden har taget for sig af retterne. Det ses tydeligt i Tjekkiet, hvor landets største entreprenør, Andrej Babis, siden slutningen af 2017 også har været landets premierminister. Babis ejer landets største mediekoncern, og selv om han for at undgå interessekonflikter har sat andre ind som ejere af koncernen, så har han fortsat stærk indflydelse på, hvad nogle af landets medier skriver.
Jyllands-Posten, s. 14 (15.01.2020)

Interne anliggender

Regeringen viderefører fem principper mod overimplementering
Når Danmark overimplementerer EU-regler, koster det vækst, arbejdspladser og konkurrenceevne. "Jeg kan bekræfte, at regeringen har videreført de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering," skriver erhvervsminister Simon Kollerup i et folketingssvar til Enhedslisten ifølge Altinget og fortsætter: "Vi har fastholdt principperne, fordi vi ønsker, at dansk erhvervsliv skal have gode konkurrencevilkår på det europæiske marked." Linjen ærgrer Danmarks Naturfredningsforening, da det ifølge Morten Pedersen, afdelingschef for natur og miljø, er et uheldigt signal for miljøet. "Danmark har i rigtig mange år været enormt fodslæbende og trukket i den forkerte retning i EU-arbejdet på miljøområdet. Ved at fastholde de her principper synes vi, at man sender et signal ikke bare herhjemme, men også i resten af Europa om, at vi åbenbart har tænkt os at blive ved med det. Det synes vi er meget uheldigt," siger Morten Pedersen. Til gengæld roser Landbrug & Fødevarer de fem principper for at gøre en positiv forskel for erhvervslivet. "Tidligere var det ikke transparent, hvornår noget var ren implementering, og hvornår der blev indført danske særregler, fordi Danmark overimplementerede EU-lovgivning," siger erhvervspolitisk chef Morten Holm Østergaard. Erhvervsministeriet oplyser, at regeringen har valgt at nedlægge den tidligere regerings EU-implementeringsudvalg og udvalgets opgaver vil i stedet blive varetaget "af et af de centrale udvalg i regeringen".
Altinget (15.01.2020)

Valget af ny leder er en kamp om Labours fremtidige kurs
Efter mandagens nomineringer blandt Labours medlemmer af parlamentet og Europa-Parlamentet står det klart, at fire kvinder og en mand er i finalefeltet til at blive ny Labour-leder efter Jeremy Corbyn. Favoritterne er Rebecca Long Bailey, der vil fortsætte Corbyns stærkt venstreorienterede socialisme, og den mere moderate Brexit-ordfører, Keir Starmer, skriver Kristeligt Dagblad. ”Brexit er nu en realitet. Valgresultatet var så overvældende, at det vil være svært for nogen af kandidaterne at argumentere for en ny folkeafstemning om EU på kort eller mellemlang sigt. Det er kun, hvis Brexit viser sig at være en katastrofe, og Labour går massivt frem i meningsmålingerne, at EU kommer tilbage på dagsordenen,” vurderer Justin Fisher, professor i statskundskab ved Brunel universitet i London.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (15.01.2020)

Klima

Noah til Energinet: Baltic Pipe er ikke en trædesten mod et grønt energisystem
Altinget bringer et debatindlæg af Jacob Sørensen, researcher, Miljøbevægelsen Noah. Han skriver blandt andet: ”I en replik til Noahs debatindlæg i Altinget om Baltic Pipe finder Energinets direktør for gastransmission, Torben Brabo, at det er afgørende for Energinet, at debatten foregår på et korrekt og oplyst grundlag. Noah kan kun være enig. […] Europa-Kommissionen har udgivet et studie, som beskriver, hvordan EU kan leve op til sit nuværende mål om at reducere udledningen af klimagasser med 80 til 95 procent i 2050. Det viser, at forbruget af gas skal reduceres voldsomt de kommende år. Studiet viser også, at hvis Ursula von der Leyen og Frans Timmermans får held med deres planer om at stramme EU-målet til klimaneutralitet i 2050, lukkes vinduet for gassektoren endnu mere. […] Baltic Pipe er optaget på EU's liste over projekter af fælles interesse (Projects of Common Interest). Disse projekter skal styrke den grænseoverskridende handel med energi og øge konkurrencen. De skal i princippet også understøtte EU's klimamål, men der skal ikke meget analysekraft til at indse, at det førstnævnte er det vigtigste, og at den voldsomme støtte til at udbygge gasinfrastrukturen i Europa er uden sammenhæng med EU's nuværende og kommende målsætninger på klimaområdet.”
Altinget (15.01.2020)

Konkurrence

Klimapartner vil have EU-mærkningsordning for it-ydelser
Et af regeringens klimapartnerskaber vil med et forslag gøre det tydeligere og nemmere for virksomheder at regne ud, præcis hvor stor deres klimabelastning er. Det skriver Altinget. "Vi skal løse, at mange virksomheder ikke ved, hvor stor deres udledning er. Og med en mærkningsordning for udstyr og leverandører bliver det klarere for virksomhederne, hvilket niveau udledninger har. Her skal vi ikke gå dansk enegang. Der skal være tværnationalt samarbejde. Vi håber, EU vil være med på en ordning, og at det kan blive et konkurrenceparameter for virksomheder at forsøge at få den bedste mærkning," siger Lars Frelle-Petersen, direktør i DI Digital og medlem af Klimapartnerskabet, der står bag forslaget.
Altinget (15.01.2020)

Landbrug

Fiskeriorganisationer danner fælles front i EU
Danmarks Fiskeriforening PO og Danmarks Pelagiske PO opretter fra 1. januar 2020 en fælles repræsentation i Bruxelles. "Helt konkret styrker vi den danske fiskerisektors position ved at synliggøre dansk fiskeri i EU og den fælles fiskeripolitik. Vi ønsker, at der fastlægges regler og bestemmelser for fiskeriet, som i større omfang, end tilfældet er i dag, tager hensyn til fiskeriet i de nordlige farvande som Østersøen, Nordsøen og Nordatlanten," siger direktør for Danmarks Fiskeriforening PO Kenn Skau Fischer i en pressemeddelelse ifølge Altinget. Esben Sverdrup Jensen, direktør for Danmarks Pelagiske PO fortsætter: "Vi kan ikke læne os tilbage og være sikre på, at vores myndigheder vil aflevere alle de budskaber, som dansk fiskeri har til EU. Der er vi nødt til at være aktivt til stede i Bruxelles og selv arbejde for vores interesser over for Kommissionen og EU-Parlamentet."
Altinget (15.01.2020)

Udenrigspolitik

Danske tropper skal ud af Irak
I Dagens Brev i Berlingske skriver Nikolaj Villumsen, MEP (Ø), Og Eva Flyvholm, MF, udenrigs- og forsvarsordfører (Ø) blandt andet: ”Den danske udenrigsminister Jeppe Kofods manglende reaktion på likvideringen af den ledende iranske general Qassem Soleimani i Bagdad, Irak, har ikke alene været pinlig, men også uforsvarlig. Det er hovedrystende, at han ikke engang kan svinge sig op til at sige, at det også har givet problemer. Danmark har brug for at løsrive sig fra at være et halehæng til USAs konfliktoptrappende udenrigspolitik. I stedet for midlertidigt at rykke rundt på de danske soldater, bør vi trække de danske soldater helt hjem fra Irak. […] Der skal findes en forhandlingsløsning mellem USA og Iran gennem FN, og vi skal have gang i atomaftalen igen, så vi undgår endnu en altødelæggende krig, som vi har set det i Irak og Afghanistan, hvor efterdønningerne stadig ses og mærkes. Danmark og EU bør sige klart fra over for USA og Trump og arbejde intensivt for, at situationen nedtrappes.”
Berlingske, s. 27 (15.01.2020)