Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information15. november 2017Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 15. november

EU i dagens aviser

Den 15. november 2017

Dagens EU-tophistorier

Macron ønsker Vestager som ny formand for EU-Kommissionen
Flere medier skriver, at den franske præsident Emanuelle Macron, ønsker EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager som ny formand for EU-Kommissionen. Berlingske skriver, at ifølge kilder tæt på Emmanuel Macron, topper Vestager den franske præsidents liste over favoritter, når der om to år skal findes en afløser for Jean-Claude Juncker. Juncker har allerede meddelt, at han ikke ønsker at fortsætte som kommissionsformand, når hans embedsperiode udløber. Det vil for Macron være en kærkommen lejlighed til at forsøge at få indsat en yngre og mere dynamisk allieret på den meget synlige post. Altinget skriver, at det franske parlamentsmedlem Pieyre-Alexandre Anglade, der er valgt for Macrons parti En Marché har belyst Macrons interesse for Vestager: "Macrons interesse i Vestager er indlysende. Hun klarer sig fremragende og er den mest synlige pro- europæer. Hun er kvinde og har haft succes på områder, som Macron bekymrer sig om. Hun har på flere emner skabt røre i EU," forklarer han. Dog skal Vestager ikke allerede begynde at juble. Ifølge Marlene Wind, der er leder af Center for Europæisk Politik og professor i statskundskab på Københavns Universitet, er det højst urealistisk, at Vestager ender som kommissionsformand. For selvom Emmanuel Macrons opbakning hjælper hende på vej, er der stadig langt til formandsposten. "Hvis man kigger på teknikaliteterne i, hvordan formanden bliver valgt, har jeg meget svært ved at se det ske," siger Marlene Wind til Altinget. Det skyldes, at formanden sandsynligvis skal findes ved et kampvalg mellem kandidater fra forskellige grupper i Europa-Parlamentet.
Kilder: Berlingske, s. 6; Altinget; Ekstra Bladet, s. 14; Jyllands-Posten, s. 14; MetroXpress, s. 2

EU vil skattesnyd til livs
Flere medier skriver om EU´s nye initiativer for bekæmpelse af skattesnyd, der er kommet i kølvandet på Paradis-Papirerne. Politiken skriver, at EU-Kommissionen og Rådet var kaldt til Strasbourg, for at diskutere afsløringerne i de såkaldte Paradis-Papirer sammen med parlamentet. EU's finanskommissær Pierre Moscovici lagde hårdt fra land. ”Jeg er chokeret, men jeg er nok ikke overrasket. I et godt stykke tid har vi vidst, at multinationale selskaber, rige skatteydere og banker har arbejdet som hånd i handske, for at skjule indtægter for offentligheden. Der er ingen grænser for deres fantasi, når det gælder at undgå at betale skat,” sagde den franske kommissær. EU-Kommissionen vil bekæmpe svindlerne med tre initiativer: En sort liste over skattelylande, som ikke vil samarbejde om skatteregler og dele informationer. De lande, som havner på EU's sorte liste, skal ud over den offentlige udstilling mødes med økonomiske repressalier, mener kommissionen, som vil have listen klar til december. Desuden vil EU-Kommissionen stramme reglerne for de mellemmænd, som hjælper firmaerne med at udtænke skattefinterne, og for det tredje skal multinationale virksomhederne tvinges til åbenhed om deres indtægter land for land. Set ud fra tirsdagens debat, ser det ud til at der bliver der fuld opbakning til initiativerne fra medlemmerne af Europa-Parlamentet. Berlingske fortæller, at Skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil med tre nye tiltag dæmme op for, at Danmark kan bruges som skattely, hvor penge løber gennem kommanditselskaber.
Kilder: Politiken, s. 8; Berlingske, s. 4; Børsen, s. 16, 24; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: EU forsvar udbygges i to tempoer
Information skriver, at 23 EU-lande mandag gav tilsagn til at tilslutte sig et udvidet forsvarssamarbejde. Blot Danmark, Malta og Storbritannien står fortsat udenfor. Det er svært at se fornuften i det danske forbehold, siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA). Det nye EU-forsvarssamarbejde skal ikke erstatte NATO, som stadig udgør rammen for det kollektive forsvar. I stedet handler det om at integrere de europæiske militære styrker, der ifølge et notat fra EU-Kommissionen rummer 178 forskellige våbensystemer.
Kilde: Information, s. 2

Interne anliggender: EU har lukket øjnene for Cataloniens kamp
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Solvej Hune, seniorkonsulent, cand.phil. og Kim Paulsen økonom, cand.polit., at EU lukker øjnene for spanske overgreb på politiske modstandere i Catalonien. De skriver: ”Den spanske centralmagt i Madrid har afsat den catalanske lokalregering i Barcelona. Indgrebet sker med henvisning til juraen, artikel 155 i landets forfatning fra 1978, og med henblik på at oprette ro og orden i den rebelske provins i det nordøstlige hjørne af Spanien. EU mener, at der er tale om et internt spansk anliggende, og vil ikke blande sig i konflikten endsige påtage sig rollen som mægler i et forsøg på at nå frem til en politisk løsning.” De mener, at politiske fanger og forfølgelse af politiske modstandere ikkehører hjemme i et Europa i det 21. århundrede.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Institutionelle anliggender: Bud på EU-agentur vækker bekymring
Altinget og Jyllands-Posten skriver om kampen for at for de britiske EU-agenturer. Jyllands-Posten fortæller, at få dage før det afgøres, om Danmark vinder kampen om Det Europæiske Lægemiddelagentur, lyder der kritik af, at regeringen ikke har sikret sig, hvad prisen bliver for skatteyderne. Det er »dristigt«, mener Peder Larsen (SF), formand for Folketingets Statsrevisorer, der overvåger forvaltningen af skatteborgernes penge. Staten har udpeget Copenhagen Towers som bygningen, der skal huse EU-agenturet og de omtrent 900 medarbejdere, som skal flytte fra London som følge af Brexit. Regeringen har lovet at betale huslejen i 20 år i et forsøg på at vinde over de 18 andre byer, der har budt ind på agenturet.
Men selve lejekontrakten laves først efter, at slaget om agenturet er afgjort.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, 6-7; Altinget

Handel: EU er snart klar med nye handelsaftaler
Information kan fortælle, at ovenpå EU- handelsministers møde fredag, kunne den svenske EU-udenrigshandelskommissær, Cecilia Malmström meddele at der nu udestår få knaster, før Mercosur-aftalen er i hus. Den har været næsten tyve år undervejs, men har fundet ny fremdrift. Malmström håber at få aftalen endeligt på plads inden årsskiftet. Fra EU's side forsøger man at udfylde det tomrum, der er opstået, efter at Trump på sin første arbejdsdag trak USA ud af Stillehavshandelsaftalen (TPP). Japan tror ikke længere på TPP, men har i stedet sat turbo på EU-Japan handelsaftalen, der næsten er forhandlet på plads.
Kilde: Information, s. 10-11

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: EU dom i momssag
Børsen fortæller, at i en ny dom har EU-Domstolen bestemt, at virksomheder også kan fradrage momsen af udgifter, der minder meget om gaver. I dette tilfælde en renoveringsudgift. Inden EU-Domstolen afsagde dom, blev sagen forelagt Generaladvokaten, som udtalte, at momsen af renoveringsudgiften ikke kunne fratrækkes, fordi den ikke kunne henføres til investeringsselskabets momspligtige udlejningsvirksomhed. Domstolen var dog uenig i Generaladvokatens udtalelse.
Kilde: Børsen, s. 7

Udenrigspolitik: Rusland er utilfreds med EU´s ageren i gasledning sag
Berlingske skriver, at den russiske premierminister, Dmitrij Medvedev, er stærkt utilfreds med EU’s ønske om at ville bestemme, hvad der skal ske med gasledningen Nord Stream 2. ”Dette er ikke et politisk redskab. Dette er et regulært kommercielt projekt, som har til formål at sikre Europas energisikkerhed,” siger Medvedev. Han mener, at det er et forsøg fra EU på at tvinge Rusland til at opgive projektet. EU-Kommissionen har foreslået, at EU’s energimarked udvides, så det er muligt at fastsætte regler for gasledninger, der føres gennem havområder i EU. Statsminister Lars Løkke Rasmussen har flere gange forsøgt at få EU-Kommissionen til at arbejde for en fælles europæisk holdning til projektet, som har opbakning fra Tyskland, hvor man har brug for flere energikilder. Men det møder hård modstand fra flere EU-lande . Særligt Polen, der beskylder Rusland for at bruge sine energiressourcer til at afpresse andre lande. Danmark er blandt de skeptiske lande.
Kilde: Berlingske, s. 15

Interne anliggender: EU er arrogante overfor Polen
I et debatindlæg i Berlingske, skriver Caspar Stefani er bsc.scient.pol. og folketingskandidat for de Konservative: ”EU’s bureaukrater og toppolitikerelever i et parallelt univers. Det hidtil værste eksempel er EU-Kommissionens vicepræsident, Frans Timmermans, udtalelse i sidste uge, at Polens forslag om øget politisk kontrol med deres domstole udgjorde en »systemisk« trussel mod retssikkerheden. EU optræder med en uhørt arrogance over for det polske folk. Uden nogen form for hensyntagen til landets historie, truer man lande til at mene det rigtige. Die Kommission hat immer recht! Men hvis EU vil øge modstanden mod projektet, skal de endelig fortsætte.”
Kilde: Berlingske, s. 34

Retlige anliggender: EU vil indfører nulpromillegrænse i trafikken
Flere medier skriver at EU vil bekæmpe promillekørsel. BT skriver, at Europa-Parlamentet i går med stort flertal har vedtaget en betænkning om at redde flere liv i trafikken. EU ønsker derfor, at indføre en fælles promillegrænse på 0,0 for nye bilister de første to år, efter at de har taget deres kørekort. Samme promillegrænse bør i givet fald gælde for alle erhvervschauffører i hele EU. Hvert år bliver der dræbt omkring 26.000 på de europæiske veje. Hvert fjerde dødsfald på vejene skyldes i dag alkohol.
Kilder: BT, s. 23; Jyllands-Posten, s. 14; MetroXpress, s. 3

Interne anliggender: Et mere socialt EU er afgørende
Information bringer et debatindlæg af Steen Gade, formand for Nyt Europa, tidligere MF for SF. Søren Keldorff, bestyrelsesmedlem i Nyt Europa, de skriver: ”Det er et fremskridt, hvis EU på fredag vedtager en såkaldt social søjle, som kan øge koordinationen af social- og arbejdsmarkedspolitikken. Men hvis vi for alvor skal skabe et mere socialt Europa, skal den økonomiske politik også lægges om. ”De ønsker mere fælles europæisk politik for et mere socialt Europa, da økonomien og arbejdsmarkedet i Europa bliver mere og mere interageret. ”Derfor skal der stærkere fælles lønmodtagerrettigheder til for at få verdens største marked til at fungere på fair vilkår,” skriver de.
Kilde: Information, s. 17

Retlige anliggender: Forbrugernes rettigheder skal beskyttes
Flere medier skriver, at der nu er flere retssager under opsejling mod blandt andre Google og Apple for at beskytte forbrugernes rettigheder. Jyllands-Posten skriver, at Forbrugerrådet Tænk anmelder Apple Pay til konkurrencemyndighederne, da organisationen mener, at Apple bryder loven med sit nye mobile betalingsmiddel. Årsagen er særligt den manglende mulighed for at knytte dankortdelen af sit Visa/dankort til Apple Pay. Berlingske fortæller, at Google nu efterforskes i USA. Her har delstaten Missouris indledt en bred undersøgelse af, om Google i strid med loven indsamler brugerdata og direkte manipulerer med sine søgeresultater for at fremme sine egne nettjenester. Det er præcis, hvad Google i sommer fik en kæmpe bøde på 18 milliarder kroner for at gøre i Europa.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 9; Berlingske, s. 10; Børsen, s. 30

Miljø: EU og de rige lande gør ikke nok for klimaet
MetroXpress skriver, at den såkaldte Præ2020-diskussion er et af de varmeste emner på FN's klimamøde i Bonn, COP23, som startede i går. Ulandene beskylder ilandene for at smyge sig uden om ansvaret for at bremse klimaforandringerne. Dermed ligger en varm kartoffel og venter på verdens miljø- og klimaministre. Der er i EU nervøsitet for, at Præ2020-spørgsmålet bliver ophøjet til selvstændigt punkt på dagsordenen, inden mødet slutter fredag. ”EU har modvilje mod at udvide vores arbejdsprogram. Vi har mere end nok på bordet, og EU og andre har allerede leveret meget,” siger en forhandler. Unionens klimakommissær, Miguel Arias Cañete, mener at EU lever op til alle sine forpligtigelser.
Kilde: MetroXpress, s. 10

Interne anliggender: EU vil bekæmpe propaganda
Altinget skriver at EU-Kommissionen netop har nedsat en ekspertgruppe og igangsat en offentlig høring, der skal løbe indtil midten af februar næste år. Målet er at få borgere, myndigheder og aktører på området til at belyse omfanget af falske nyheder og misinformation, ligesom de skal være med til at vurdere de tiltag, der allerede er søsat for at komme problemet til livs. ”Vi lever i en tid, hvor strømmen af oplysninger og misinformation er blevet helt overvældende. Det er derfor, vi skal give borgerne de nødvendige værktøjer til at gennemskue falske nyheder, forbedre tilliden på nettet og forvalte de oplysninger, borgerne får,” siger Frans Timmermans, førstenæstformand i Kommissionen.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
15. november 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark