Dagens EU-tophistorier
Institutionelle anliggender: Historisk nederlag for Theresa May
Flere medier skriver om, at Storbritannien i tirsdags tog et skridt ud i det uvisse og usikre, da et flertal i parlamentet afviste premierminister Theresa Mays Brexit-aftale med EU. 202 stemte for, mens 432 stemte imod. Det er et af de største og mest betydningsfulde nederlag nogen britisk premierminister har lidt i nyere tid. Dermed er det ikke muligt at sige, hvordan Storbritannien kommer til at forlade EU på Brexit-dagen den 29. marts. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, reagerede få minutter efter afstemningen med ”beklagelse” over resultatet. ”Jeg vil indtrængende opfordre Storbritannien til at klarlægge sine intentioner så snart som muligt. Tiden er næsten løbet ud,” udtalte han. Jyllands-Posten skriver at oppositionsleder Jeremy Corbyn umiddelbart efter afstemningen krævede en mistillidsafstemning om May og hendes regering. Hvis han vinder en sådan afstemning om et mistillidsvotum, vil han få to uger til at forsøge at danne sin egen regering. Har han ikke held med det, bliver der automatisk udskrevet et nyt parlamentsvalg. ”Jeg tror, at Theresa May vil gøre alt for at undgå, at der skulle komme et mistillidsvotum, for det kan åbne op for et nyvalg, hvilket vil åbne op for, at De Konservative kan miste magten til Jeremy Corbyn og Labour,” lyder det fra professor i EU- politik ved Københavns Universitet Marlene Wind til Ekstra Bladet. Ikke siden 1924 har en britisk regering tabt med mere end 100 stemmer i parlamentet, og få måneder senere gik den pågældende regering af. Men ifølge Berlingske gjorde Theresa May ikke tirsdag aften mine til at træde tilbage. Hun sagde i parlamentet, at hun nu ville se ”på kreative løsninger” til at fortsætte kampen for sin skilsmisseaftale med EU, og hun gjorde heller ikke mine til at ændre kurs og overveje andre muligheder, som eksempelvis fuldt medlemskab af toldunionen. May vil formentlig nu rejse tilbage til Bruxelles og forsøge at opnå, hvad EU hidtil har gjort klart, at de ikke vil være med til, nemlig en blødere udgave af det nordirske backstop, som skal sikre freden og åbne grænser i Nordirland. Det skriver Berlingske.
Forud for folkeafstemningen om EU-medlemskabet i 2016 var Storbritannien en decideret vækstmotor i Vesteuropa. Siden har landets økonomiske udvikling tabt slaget i forhold til de andre lande. Storbritannien er i dag blandt de europæiske lande med lavest vækst. ”Det er en slående udvikling”, siger senioranalytiker Mikael Olai Milhøj fra Danske Bank til Politiken. ”Det er bemærkelsesværdigt, at mens væksten accelererede i både USA, Kina og Europa i 2016 og 2017, så bremsede den op i Storbritannien. Det var briternes held, at verdensøkonomien var i fremgang i de år, for det har holdt deres vækst oppe og hindret, at det gik værre”, siger Mikael Olai Milhøj som forklarer at afmatningen skyldes en kædereaktion på den usikkerhed, udsigten til Brexit skaber, og det kaos, et hårdt Brexit kan bringe. Flere eksperter vurderer endvidere at Storbritannien skal genforhandle mindst 700 internationale traktater og aftaler efter Brexit, som de slet ikke er parate til. ”De falder tilbage og bliver det eneste land i verden, der er nødt til at basere al handel på WTO-reglerne. De er tilbage til basic, og når man lytter til britisk erhvervsliv, så er de nærmest desperate. De famler fuldstændig i blinde, og ved ikke, hvad de har at forholde sig til,” siger Peter Thagesen underdirektør i DI til Børsen. Thagesen peger også på vanskelighederne ved, at håndtere mange forskellige forhandlinger på en gang og henviser til briternes vanskeligheder i Brexit-forhandlingerne med EU.
I en nyhedsanalyse i Politiken skrives der at splittelsen hos især de konservative er blevet dybere. Theresa May har undervejs forsøgt at tilfredsstille sine stridende fløje og dermed reddet sig i land i afgørende afstemninger, men har slidt markant på sin troværdighed og ikke mindst sit lederskab. Hun er svinget fra fløj til fløj, fra remainers til brexiteers. ”Det britiske system er ikke designet til samarbejde hen over midten, og tilsyneladende har regeringen heller aldrig villet forsøge den mulighed. Uden egne støtter og uden at forsøge at række hånden frem, er Theresa May dermed blevet efterladt med sig selv og det, hun har tilbage: Sin stamina. Evnen til at blive stående. Men ikke evnen til rettidighed, for i afgørende situationer har Theresa May udskudt beslutninger til allersidste øjeblik. Det er også en af forklaringerne på, at Storbritannien lige nu befinder sig i den største politiske krise i generationer. Der gik mere end to år fra Brexit- afstemningen, til regeringen kom med sit udspil til en skilsmisseaftale. Uspiseligt i London og fyldt med urealistiske krav, som blev barberet væk i forhandlingen med EU. […] Og mens den politiske kamp har udspillet sig, er risikoen for at brase ud af EU uden en aftale steget for hver dag. Forberedelserne er i fuld sving. Der er hyret færger til sejle mad og medicin til De Britiske Øer. Og i befolkningen er mange begyndt at hamstre, blandt andet toiletpapir, ” skrives der blandt andet i analysen.
Kilder: Berlingske, s. 10-11; Ekstra Bladet, s. 16-17; Jyllands-Posten, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 5; B.T. Metro, s. 8; Børsen, s. 17, s. 24; Altinget
Institutionelle anliggender: Brexit kan koste Danmark dyrt
Dansk erhvervsliv fulgte med gru afstemningen i det britiske parlament tirsdag aften. "Situationen er meget alvorlig. Usikkerhed er gift for erhvervslivet og for samfundsøkonomien. Nu gælder det om at holde hovedet koldt og om at finde nye løsninger hurtigt. Et no-deal- brexit er det værst tænkelige, men jeg håber virkeligt, at vi ikke ender der," siger administrerende direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen i en pressemeddelelse. Det skriver Altinget. Når Storbritannien træder ud af EU, vil landet blive betragtet som et tredjeland, hvilket betyder, at stort set alle fødevarer, som fremover eksporteres til Storbritannien skal ledsages af eksportcertifikater. Landbrug & Fødevarer tror dog stadig på, at man ikke ender i en hård Brexit. "Vi håber og forventer stadig, at der kommer en aftale i hus. Samtidig må vi også anerkende, at et hårdt Brexit kan blive en realitet. Vi har i fødevareklyngen længe været i gang med at forberede os på det scenarie, og det arbejde fortsætter nu," siger Anne Lawaetz Arhnung, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse. ”Brexit uden en aftale er som at slukke for hovedafbryderen på hele den danske industri, der eksporterer til Storbritannien. Ingen branche vil gå fri,” således skriver B.T. Underdirektør i Dansk Industri Anders Ladefoged tilføjer til avisen at: ”Al industri vil være berørt, hvis ikke der kommer en aftale på plads. Der vil være usikkerhed om rigtig mange regler, og virksomhederne skal også til at betale told.” Fiskeriet er en af de brancher, der kan blive tvunget til at søge nye veje, skriver B.T. 40 procent af dansk fiskeri foregår i de britiske farvande. Uden en aftale må de danske fiskere formentlig søge til andre områder. ”Det vil betyde kaos for fiskeriet i hele EU, ikke kun i Danmark. Vi fanger jo fisken der, hvor det er nemmest og billigst, og det er i de britiske farvande. Vi ved ikke, om vi kan fange samme mængde fisk andre steder,” siger Niels Wichmann, der er administrerende direktør i Danmarks Fiskeriforening. Miljø- og Fødevareministeriet skriver i en pressemeddelelse, at en Brexit uden aftale kan koste Danmark 17 milliarder kroner i vareeksport. Kristeligt Dagblad skriver, at hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale, vil det især betyde en nedgang for den danske eksport af mejeriprodukter og svinekød til det britiske marked. Her eksporterede Danmark for henholdsvis 3,7 milliarder kroner i mejerivarer og 3,4 milliarder i svinekød i 2017. Årsagen er, at en hård Brexit forventes at medføre kraftigt forhøjede handelsomkostninger for eksporten til Storbritannien, skriver Altinget. Ekstra Bladet skriver endvidere, at et hård Brexit vil medføre, at danske statsborgere bosat i Storbritannien fremover skal søge om en opholdstilladelse, hvis de vil blive i landet. De danskere, som bor i Storbritannien, har indtil nu kunnet bo der uden en opholdstilladelse, hvilket skyldes, at statsborgere i EU har kunnet bevæge sig frit mellem medlemslandene og bosætte sig, da det er en del af aftalen om det indre marked. Det indre marked sørger for fri bevægelighed og denne bevægelsesfrihed vil ophøre ved et hårdt Brexit. Det kan også blive besværligt at komme ind i Storbritannien efter en hård Brexit, da der ikke er lavet aftaler for flytrafikken til og fra de britiske øer. Det skriver Ekstra Bladet som oplyser, at flytrafikken i øjeblikket er reguleret af EU, men efter Brexit kan de britiske flyselskaber miste deres licens til at operere i EU. Dette betyder, at de skal ansøge om tilladelserne.
Kilder: Altinget, B.T., s 6; Ekstra Bladet, s. 17; Kristeligt Dagblad, s. 2
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Udenrigspolitik: Græsk krise kan koste Makedonien fremtiden
Hvad må landet Makedonien hedde, i hvert fald ikke Makedonien, hvis det står til Grækenland. Grækenland har siden starten af 1990'erne forhindret, at Makedonien og landets lige over to millioner indbyggere kunne blive optaget i både NATO og EU. Information skriver at en hårdt tilkæmpet aftale mellem de to landes premierministre var på vej til at løse en af Europas mest uløselige konflikter ved at omdøbe Makedonien til Nordmakedonien. Men aftalen truer nu den græske regerings liv - og er dermed selv i fare for at blive annulleret. ”Det er ikke en aftale, men i stedet en kapitulation,” erklærede forsvarsminister Panos Kammenos, da han søndag trak sig selv og sit parti, De Uafhængige Grækere (ANEL), ud af regeringskoalitionen i protest mod aftalen. ”Det vil være en katastrofe for Makedonien, hvis det græske parlament ikke godkender navneændringen. Aftalen skulle fjerne den sidste forhindring for at opfylde Makedoniens forhåbninger om at opnå medlemskab af NATO og EU,” lyder det fra Ljupcho Petkovski, leder af Eurothink - Center for European Strategies, en tænketank i den makedonske hovedstad. I juni sidste år indgik græske Tsipras og den makedonske premierminister, Zoran Zaev, en aftale, der skulle begrave striden ved at omdøbe Makedonien til Nordmakedonien og den aftale blev fredag godkendt af det makedonske parlament med akkurat det flertal på to tredjedele, som var påkrævet. Premierminister Zaev mener, at navneændringen er den eneste vej ud af international isolation og ind i de internationale fællesskaber, som man satser på kan skabe fremgang i et af Europas allerfattigste lande: ”Folk ønsker stabilitet, sikkerhed og økonomisk fremgang. Den eneste vej mod de mål går gennem medlemskab af NATO og EU.” Information skriver dog, at Rusland er utilfreds med den græsk-makedonske aftale, som man i Moskva ser som del af et vestligt plot. Aftalen, der har som sit ”endelige mål at indlemme Skopje i NATO”, er ”blevet påtvunget udefra og reflekterer ikke folkets vilje”, lød det i en udtalelse fra det russiske udenrigsministerium mandag. Jyllands-Posten skriver at Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, nu er under pres på grund af den græske forsvarsminister søndag trak sig fra aftalen. Tsipras har indtil nu været afhængig af Anels opbakning for at sikre sig flertal i det græske parlament, og den græske premierminister står derfor nu over for en tillidsafstemning, der finder sted senere i ugens løb. Taber Tsipras afstemningen, kan det føre til nyvalg i Grækenland - og samtidig undergrave hans arbejde for at lande en endelig aftale med Makedonien. Europa har flere år skubbet på for at få en aftale i stand, idet den kan åbne døren for Makedonien til at blive medlem af Nato samt åbne for fremtidige optagelsesforhandlinger med EU.
Kilde: Information, s. 10-11; Jylland-Posten, s. 12
Andre EU-historier
Institutionelle anliggender: London kalder Berlin: Hilfe ... Men Merkel har travlt med andet end Brexit
I en analyse i Berlingske skriver Berlingskes korrespondent Lykke Friis at Kansler Angela Merkel og hendes parti er dybt optaget af helt andre problemer end Brexit-kvalerne for den hårdt trængte premierminister Theresa May. Friis skriver blandt andet: ”Til sidst hjælper tyskerne os ud af Brexit-miseren! Allerede premierminister David Cameron lærte i februar 2016 på den hårde måde, at det er en illusion. I forhandlingerne om en særaftale før den britiske folkeafstemning havde kansler Merkel blikket stift rettet mod andre emner, såsom flygtningekrisen. Før slutspillet om Brexit spekulerer britiske medier på ny i, om kansler Merkel kan kaste en redningskrans. Avisen The Sun mente mandag aften sågar at vide, at Merkel i en telefonsamtale allerede har ladet Theresa May forstå, at hjælpen er lige om hjørnet. Når først Underhuset har stemt nej til Theresa Mays Brexitaftale, vil kansleren trække nye indrømmelser op af hatten. Kun få timer efter presserygtet dementerede en talsmand for den tyske regering imidlertid historien. Merkel har ikke lovet May noget som helst. Et kort blik på tysk politik vidner da også om, at det især er fem helt andre emner, ud over risikoen for en økonomisk recession, der dominerer. […] 2019 er startet, hvor 2018 sluttede, nemlig med en tysk- amerikansk krise. Denne gang er det Tysklands engagement i den russiske Nordstream 2-gasledning, som trækker overskrifterne. I søndags skrev flere tyske medier, at den amerikanske ambassadør i Berlin havde sendt breve til tyske virksomheder, hvor han truede dem med sanktioner, hvis ikke de trak sig fra Nordstream 2. Endnu større bekymring samler der sig om faren for, at Trump vil ty til handelsrestriktioner over for den tyske bilndustri, ligesom landet bekymrer sig over, om præsidenten vil følge op på sidste års diskussion om eventuelt at forlade NATO. Avisen New York Times skrev tirsdag, at temaet flere gange var oppe at vende i 2018. […] Blandt andet som udløber af den diskussion, men også for at sende et klart signal om, at Frankrig og Tyskland holder sammen i en Brexit- og Trump-tid, vil Merkel og Macron den 22. januar underskrive en ny venskabsaftale. Det foregår i Aachen. Afhængig af, hvor Brexit-diskussionen står på tirsdag, vil de to ledere også vende Theresa Mays kvaler. Men forvent ikke, at temaet er nummer 1.”
Kilde: Berlingske, s. 12
Sikkerhedspolitik: USA og Tyrkiet stadig på kollissionskurs i Nordsyrien
I en analyse i Information skrives der at:”Den fortløbende føljeton mellem Ankara og Washington om fremtiden for den syrisk-kurdiske Rojava-enklave syd for den tyrkiske grænse antog hen over weekenden absurde dimensioner. I endnu en twittermelding truede præsident Donald Trump søndag aften med, at USA vil ”ødelægge den tyrkiske økonomi, hvis de slår ned på kurderne” - altså hvis præsident Erdogan gør alvor af sin erklærede hensigt om at invadere det kurdiske nordlige Syrien øst for Eufratfloden - med eller uden amerikansk militærs tilstedeværelse. Tyrkiets udenrigsminister, Mevlut Cavusoglu, var straks ude med et bøst svar: ”USA kommer ingen vegne med økonomiske trusler. Denne nation vil tåle sult og tørst i kampen mod terrorisme, som det var tilfældet i Kut al-Amara og Canakkale i 1915,” sagde han med et hint til de to sejre, tyrkiskosmanniske styrker vandt under Første Verdenskrig - en krig, de i øvrigt tabte. Udenrigsministeren gjorde endvidere gældende, at Tyrkiet ”ikke kommunikerer med strategiske partnere via de sociale medier. Men truslen har utvivlsomt gjort indtryk - da USA sidste år straffede Tyrkiet med økonomiske sanktioner, tabte den tyrkiske valuta, liraen, 40 procent over for dollaren. Så mandag aften ringede præsident Erdogan direkte til Washington og fik Trump i røret. Tirsdag morgen kunne han fortælle sit parti, AKP's parlamentsgruppe, at Tyrkiet og Trump var blevet enige om, at amerikanerne som planlagt trækker deres styrker hjem fra det nordlige Syrien, og at der etableres en 30 kilometer bred 'terror-fri' sikkerhedszone mellem den tyrkiske grænse og Rojava, den nordøstlige region, der kontrolleres af det syrisk-kurdiske parti, PYD, og partiets milits, YPG. Ved samme lejlighed belærte Erdogan sin amerikanske modpart om forskellen på PYDYPG og 'kurdere'.”
Kilde: Information, s. 11
Sikkerhedspolitik: Amerikansk slingrekurs i Syrien
Holger K. Nielsen, folketingsmedlem (SF) skriver i International debat og analyse i Jyllands-Posten blandt andet: ”Da Donald Trump kort før jul meddelte på Twitter, at han omgående ville trække alle amerikanske styrker ud af Syrien, blev det mødt med vantro - ja, nærmest chok. Argumentet var, at IS er nedkæmpet, og at der derfor ikke er længere er grund til at bruge amerikanske penge i Syrien. Mange af hans støtter i Kongressen protesterede, og forsvarsminister Jim Mattis tog sit gode tøj og gik. Ikke diskret, som det ofte sker, når en minister forlader sin post, men med en udtalelse, som i klare vendinger kritiserede præsidenten. Trump trak senere i land. Det sker jævnligt, og det er ikke altid dårligt, selv om det unægtelig giver en uforudsigelighed i den amerikanskeudenrigspolitik, som er næsten umulig at håndtere for samarbejdspartnere. I alt fald lød det få dage senere, at tilbagetrækningen skulle ske gradvist, og nu må man forstå, at de amerikanske styrker forbliver i Syrien indtil videre. Hans sikkerhedsrådgiver, John Bolton, var i sidste uge i regionen for at forklare den amerikanske politik. […] Erdogan. Han har under hele Syrien-konflikten været aldeles kontraproduktiv. Hvor Vesten har forsøgt at bekæmpe IS, har Erdogan brugt alle kræfter på at bekæmpe de kræfter, som har hjulpet Vesten. Det er jo helt uholdbart, at et enkelt Nato-land på den måde direkte modarbejder indsatsen fra andre Nato-lande. Det er tragisk, at konsekvensen bliver en yderligere styrkelse af massemorderen, Assad. Kan Danmark gøre noget? Ikke ret meget desværre. Det skulle i givet fald være gennem EU, men selv om Syrien-konflikten finder sted i Europasbaghave, er EU handlingslammet. Der er tilsyneladende hverken kræfter eller vilje til at udforme en sammenhængende politik og strategi for regionen. Heller ikke selv om konsekvensen af en tyrkisk invasion kan blive nye flygtningestrømme.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18
Finansielle anliggender: Kristian Jensen anbefaler ja til bankunionen
Finansminister Kristian Jensen (V) mener, at det vil være en gevinst for Danmark at tilslutte sig en dansk deltagelse i EU'S bankunion. “Hvis man kigger på situationen, som den er nu, så vil jeg personligt anbefale regeringen, at Danmark deltager i bankunionen,” lyder det fra Kristian Jensen. Børsen skriver at OECD tirsdag aften præsenterede en ny rapport om dansk økonomi, hvor de anbefaler Danmark at deltage i bankunionen. Den danske finansielle sektor er stor i forhold til Danmarks lille økonomi, faktisk svarer den finansielle sektors samlede aktiver til godt fem gange det danske bnp. Derudover er den danske finansielle sektor domineret af få meget store banker. Derfor er der meget at vinde for Danmark, hvis vi tilslutter os EU's bankunion, mener OECD.
Kilde: Børsen, s. 14-15
Det digitale indre marked: Danske Rederier: EU-løsning for anløb af havne skal ensrette datakrav
Jacob K. Clasen, direktør i Danske Rederier skriver i et debatindlæg på Altinget følgende: ”Der er i Europa stor forskel på de informationer, et skib skal afgive, når det vil anløbe en europæisk havn. Der er et regulært kludetæppe af krav og systemer for skibe og kaptajner rundt om i Europa. EU-Kommissionen lavede for år tilbage et første forsøg på at ensrette meldepligten for skibe ved anløb af havne i EU, det såkaldte "Single Window". Desværre resulterede direktivet i det stik modsatte. Landene er ikke lykkedes med at ensrette og harmonisere hverken datakrav, dataformater eller måden, disse skal afgives på. 10. januar vedtog Europa-Parlamentets transportudvalg deres position til forslag til ny forordning om meldepligten, som bestemmer mængden af bureaukrati, når skibe anløber europæiske havne. Forude venter nu en række uformelle trepartsmøder, de såkaldte trilogforhandlinger, mellem Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen og Ministerrådet. […] Hvis man vil indfri ambitionen om at flytte mere gods fra vej til sø, er det nødvendigt, at man i EU lykkes med at rette op på det nuværende regime. Derfor er det afgørende, at den igangværende revision af lovgivningen løser de problemer, der i dag er med meldepligten, så vi ikke skal gennem flere forsøg, før vi er i mål.”
Kilde: Altinget
Klima: Steen Gade til Ellemann: Gør noget ved mikroplast i havene
Miljøklummeskribent og tidligere mangeårig SF-miljøpolitiker og tidligere direktør i Miljøstyrelsen Steen Gade skriver i en kommentar på Altinget at regeringens plast handleplan lider af bekymrende mangler, når det kommer til klima og forurening med mikroplast i havene. ”Hovedindholdet i regeringens forslag er gennemførelsen i Danmark af de beslutninger, der heldigvis allerede er taget i EU-samarbejdet. Og de dele, der kan betegnes som reelt cirkulære, er da også derfra: forbud mod mikroplast i kosmetik, plastposer og udvidet producentansvar fra 2025. Desværre ikke på grund af Danmark i en frontposition under forhandlingerne, men på grund af Europa-Parlamentets ildsjæle. Det er klare forbedringer, som vi heldigvis har i hus, men tilbage står helt afgørende problemstillinger, som burde have højeste prioritet i en national handlingsplan i 2019. Det handler om at sætte ind for at stoppe havforurening med plast - også nano- og mikroplast. Det handler om klima, der slet ikke indgår. Og det handler om materialenyttiggørelse, hvor også restaffaldet - det, der ikke direkte kan genanvendes - materialeudnyttes ved at bryde det helt ned til molekyler, der kan genopbygges til ny plast, samtidig med at uønsket kemi fjernes. At klimaet ikke indgår direkte, er jo helt galt. […] Grib den, Ellemann. Fastsæt et bindende mål for mikroplast i havet og rapportér det til EU som en del af Danmarks vandplaner og krav til havstrategien. Vi har nemlig brug for en handlingsplan, der vil forhindre, at plast spredes i miljøet. Det kræver meget mere end bedre genbrug,” skriver Steen Gade blandt andet.
Kilde. Altinget
Det digitale indre marked: Modstand mod europæisk digital skat giver god mening
Direktør i Dansk Industri (DI) Kent Damsgaard skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet: ”Politikens leder 9. januar 2019 skoser den danske regering for at have modsat sig en ny, fælles europæisk digital serviceskat (DST) og for ikke efterfølgende at følge de EU-lande, som nu hver for sig indfører nationale versioner af en sådan skat. Konkret beskyldes finansministeren for at placere Danmark på rad og række med skattelylande som Luxembourg, Malta og Irland. Kritikken er dog helt forfejlet, ikke mindst fordi både Luxembourg og Malta faktisk støttede indførelsen af en fælles digital service skat i EU. Modstanden kom fra Danmark, Sverige, Finland og Irland. Der var således klar nordisk enighed i spørgsmålet, mens flertallet af de EU-lande, som almindeligvis anklages for at være skattely, faktisk ikke var på linje med Danmark. Alene dette faktum burde få Politiken til at overveje, om der måske er en mening med den fælles nordiske modstand inklusive fra de svenske socialdemokrater. Den voksende digitalisering af verdensøkonomien bringer ud over en masse velsignelser også mange udfordringer. For eksempel i forhold til beskatningen af internationale virksomheders overskud. […] Derfor bakker vi op om regeringens linje i sagen. Og vi bemærker os, at Tyskland, som oprindeligt støttede forslaget om en europæisk digitalserviceskat, har skiftet holdning og er enig med de nordiske lande: Tilpasningen af de internationale spilleregler for beskatning bør ske i OECD-regi, hvor i øvrigt 22 af de 28 EU-lande er repræsenteret.”
Kilde: Politiken, s. 6
Udenrigspolitik: Serbiske snuptagsløsninger
Informations leder skriver følgende om Serbien: ”I slutningen af 2018 rejste Information til landet for at prøve at forstå, hvad der hindrer serberne i at følge deres nabolande ind i det europæiskefællesskab. Det blev til serien Kampen om Serbien. Serbien har siden 2009 arbejdet på at opnå EU-medlemskab, og landet forhandler i øjeblikket om optagelse i unionen fra 2025. For EU handler det om stabilitet på kanten af Europa - noget, de europæiske ledere har efterlyst lige siden Jugoslaviens sammenbrud. Internt er serberne splittede i spørgsmålet om EU. Modstanden beror på en historisk mistillid til Vesten og uvilje til at afgive suverænitet. Samtidig søger Rusland at styrke sine traditionelt stærke bånd til Serbien, bygget op om en fælles slavisk arv og den ortodokse tro. Angiveligt vil titusinder byde Putinvelkommen, når han torsdag besøger Beograd. Endelig banker Kina på med store investeringer i serbiske jernbaner, fabrikker og kraftværker. Måske er det derfor, EU-lederne virker uvillige til at kritisere den siddende regering med præsident Aleksandar Vucic i spidsen for Serbiens manglende ytringsfrihed, tårnhøje arbejdsløshed og åbenlyse korruption og klientelisme. […] Forhandlingerne om at tegne en ny grænse mellem Serbien og Kosovo viser, at Serbien i bund og grund forsøger at opnå EU-optagelse ved at gennemgå så få samfundsforbedringer som muligt. Vucic vil ikke ændre noget, der kan have politiske omkostninger. Formålet med en ny grænse er at udveksle de etniske enklaver i landene: de serbiske i Nordkosovo med de albanske i Sydserbien. Dermed begår regeringslederne i de to lande en slags administrativ etnisk udrensning i regionen - i stedet for at tage et opgør med den massive undertrykkelse af serbiske albanere, der på systematisk vis holdes uden for arbejdsmarkedet og nedprioriteres i uddannelsessystemet. […] Den politiske pris for at være med i EU er velkendt og bør ikke fraviges: Det handler om demokratiske værdier, retsstaten og princippet om, at det frie ord er et middel til at løse problemer - ikke et problem i sig selv.”
Kilde: Information, s. 20
Landbrug: Landbrugspakken er stadig ikke grøn
Der er langt igen, hvis Danmark skal forbedre miljøtilstanden i fjorde og kystnære havområder. Det mener Informations leder som blandt andet skriver: ”Landbrug & Fødevarer skyder skylden på vejret - 2017 var et vådt år, hvilket betyder mere udvaskning af kvælstof - mens miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) beskylder landbruget for ikke at gennemføre tiltag, som skal beskytte miljøet, hurtigt nok. Uanset hvad afslører de seneste tal, at forudsigelserne fra landbrugspakken ikke holdt stik. Venstre satsede højt, og miljøet tabte. De danske kvælstofudledninger skal ifølge EU's vandrammedirektiv nedbringes til 42.000 ton inden 2027 - altså til cirka to tredjedele af udledningen i dag. Indtil videre tyder intet på, at den udvikling er i gang. Modsat hvad man indimellem hører fra landbruget, er Danmark langt fra nogen miljøduks i EU-sammenhæng. EU-Kommissionen har allerede advaret Danmark om, at landbrugspakken kan være i strid med flere EU-direktiver, som vi selv har skrevet under på. Hvis vi ikke retter op, nedbringer kvælstofudledningerne og sikrer bedre vandmiljø, risikerer Danmark en dom ved EU-Domstolen.”
Kilde: Information, s. 2
Administration: 244.000 kr. i månedsløn
Medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, Rina Ronja Kari skriver i en kommentar i Ekstra Bladet at præsidenten for EU-Kommissionen Jean-Claude Juncker er godt lønnet. ”Ifølge den britiske avis The Telegraph viser nye tal vanvittige lønninger for EU's top. Præsidenten for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, og præsidenten for EU-rådet, Donald Tusk, tjener begge 244.000 kroner om måneden. Med andre ord tjener EU-cheferne mere på en måned, end en ufaglært dansk arbejder tjener på et helt år. Danskerne tjener i gennemsnit 294.000 kroner om året, det tager EUs top-chefer kun lidt over en måned at tjene det samme. Dertil kommer tillæg, diæter, privatchauffører, hoteller, invitationer til middage, rejser og andet, der holder hånden under EU-eliten. Det er fuldstændig vanvittigt, at de skal have så høje lønninger, og det viser præcis noget af det, der er galt med EU. Selvfølgelig skal EU-eliten ikke aflønnes med en sulteløn, men når de belønner sig selv og hinanden med de her absurde forhold, så bevæger de sig alt for langt væk fra helt almindelige mennesker. De mennesker, som de hævder at kæmpe for,” lyder det blandt andet fra Rina Ronja.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 14
Handel: Handelskrig kræver hurtigt modtræk fra EU
En analyse fra tænketanken Axcelfuture viser, at handelskrig og flere begrænsninger af frihandel kan ende med at ramme dansk økonomi ret hårdt. Eva Rytter Sunesen, der er ekspert i international økonomi og ansvarlig for rådgivning i international handel hos konsulentvirksomheden Copenhagen Economics mener, at det kan være en god idé at få gennemset og måske genforhandlet de handelsaftaler, EU har med landene lige omkring sig, eksempelvis Norge og Schweiz. ”Danmark og EU gør allerede meget for at fremme frihandlen, og vi behøver ikke at afvente, hvad Kina og USA gør. Der er igangværende forhandlinger med eksempelvis Indien, New Zealand og Australien, men EU kan også se på de aftaler, vi har med Norge og Schweiz. For de danske fødevarevirksomheder er det eksempelvis uhyre svært at eksportere til Norge,” siger Eva Rytter Sunesen til Berlingske. Sunesen mener, at det er vigtigt, at Danmark er skarp på, hvilke handelsaftaler der har størst værdi for danske virksomheder. Landbrug & Fødevarer og Dansk Erhverv er også enige i, at det er vigtigt, at EU kører videre for fuldt tryk for at få skabt mere frihandel. Chefkonsulent i Dansk Erhverv Michael Bremerskov Jensen understreger overfor Berlingske, at det er vigtigt, at EU ikke lader sig hæmme af, at nye handelsaftaler skal være superambitiøse.
Kilde. Berlingske, s. 7
Interne anliggender: Vestager er blandt årtiets globale tænkere
Berlingske og Jyllands-Posten skriver at Magasinet Foreign Policy har kåret Margrethe Vestager, der er konkurrencekommissær i EU-kommissionen og tidligere politisk leder af Radikale Venstre til, at være blandt årtiets vigtigste globale tænkere. ”Den første gruppe indeholder tænkere, der har haft en enorm indflydelse på verden i det sidste årti,” skriver Foreign Policy om den gruppe, Margrethe Vestager er blevet kåret i.
Kilde: Berlingske, s. 18; Jyllands-Posten, s. 2
Udenrigspolitik: Putins loyale rigmand røg ud i kulden i Alperne - og kom ind i varmen igen
Politikere og erhvervsledere mødes hvert år i den schweiziske by Davos til et økonomisk topmøde. Oleg Deripaska, som plejer at være med til topmødet, og engang Ruslands rigeste mand, og to andre russiske rigmænd fik dog i oktober at vide, at de ikke længere var velkomne ved mødet i schweiziske kurby. Det skete, efter at Deripaska var blevet det seneste prominente navn på USAs sanktionsliste. Han havde ifølge USA blandt andet været Vladimir Putins forlængede arm i udlandet. Samtidig, og langt mere eksplosivt for Trump, var Deripaska navn dukket op i efterforskningen af russisk indblanding i den amerikanske valgkamp. Det skriver Berlingske. Men nu ser det ud som om at Oleg Deripaska er tilbage i varmen. USA's finansministerium lavede tilbage i december en aftale med Deripaska om at ophæve en stribe sanktioner mod hans selskaber. Han skulle til gengæld reducere sit ejerskab i aluminiumskoncernen til under 45 procent. Berlingske skriver at Trump-regeringen siden har fået støtte fra en, for nogen, overraskende side: Europa. En stribe EU-landes ambassadører sendte i sidste uge et brev til centrale demokrater i Kongressen. I brevet lægger de vægt på den fortsatte enighed mellem USA og Europa om at fastholde langt de fleste sanktioner mod Rusland. Men de bakker også op om ideen om at skrive rigmanden med de mange råstoffer ud af ligningen. Brevet er underskrevet af syv europæiske ambassadører, blandt andet den tyske, den franske, den britiske og den svenske.
Kilde: Berlingske, s. 19
Klima: Vi står i plastikaffald til halsen
I et debatindlæg på Altinget skriver Charlotte Fischer, direktør i Dansk Affaldsforening følgende: ”2019 er på én gang et glædeligt og trist jubilæumsår. I 1994 vedtog EU nemlig sit første emballagedirektiv. Det satte rammerne for, hvordan varerne i vores indre marked skal pakkes ind. […] Her er det selvfølgelig mere end godt, at vi nu både i EU og herhjemme har fået plasthandlingsplaner. Der skal ske noget - og alle skal på tæerne. […] Der er i den grad brug for nogle stærke og ensartede krav til emballagerne. Navnlig er det oplagt med håndfaste iblandingskrav til plasten. Lyt eksempelvis til EU-Parlamentet, der har slået til lyd for et minimumsindhold af returplast på 35 procent i nye engangsplastflasker. Sådanne håndfaste krav vil give det boost til efterspørgslen efter genanvendt plast, som den cirkulære omstilling tørster efter.”
Kilde: Altinget
Institutionelle anliggender: Vi skal bygge EU op på ny
Stine Bosse, formand for Europabevægelsen skriver i en kommentar i Altinget, at EU nu er trådt ind i en ny virkelighed med udfordringer, der kræver langsigtede løsninger. Bosse skriver blandt andet: ”Det kaotiske forløb, vi har set, efter at Brexit blev en realitet, viser os de svageste sider ved det moderne demokrati, hvor vi ikke kan skille fake fra fakta uden hjælp, og hvor politiske spillere uden for en nations grænser ikke tøver med at infiltrere og påvirke i dette tilfælde måske den vigtigsteafstemning i Storbritannien i mands minde. Betydelig mere indgribende end ved indtræden i dengang EF, fordi så mange af de helt centrale samfundsstrukturer nu er helt afstemt med den europæiske virkelighed, vi har udviklet sammen, og som nu forventeligt brat vil blive revet itu, hvilket efterlader et kaos og en tvivlrådighed, vi dagligt er vidne til i medierne. Skal bygges op på ny Hvad skal erstatte samhandelsregler? Hvordan får man bygget egen fødevare- og medicin-sikkerhed op? Hvad med arbejdstagerrettigheder? Ja, alt det, vi baserede, udviklede og civiliserede samfund på i Den Europæiske Union, skal man nu bygge op på ny. Eller skrive af. Som Norge gør det. […] Det vil ikke være svært at samle sig om handelsaftaler, kontrol af finanssektor og den type politikker, og det vil heller ikke være svært at samle sig om at udfordre artikel to i EU-traktaten, hvor det slås fast, at vi alle nyder stor beskyttelse, demokratiet værnes, og hvor menneskerettighederne omtales og bliver til "ret" i Unionens forstand. Det kommer til at udfordre det liberale og frie demokrati, som vi kender det, og som var resultatet af Anden Verdenskrig.”
Kilde: Altinget
Retlige anliggender: EU vil afskaffe veto for at bekæmpe kapløb om lav skat - Danmark afviser
EU-Kommissionen gør klar til et kontroversielt opgør med et af de sidste politikområder, hvor total enighed medlemslandene imellem er påkrævet. Bruxelles foreslår i en ny rapport helt at afskaffe vetoretten i den europæiske skattelovgivning. I stedet vil EU indføre flertalsafgørelser på skatteområdet, som det kendes fra andre af Unionens anliggender. Det skal give EU mulighed for at sætte en nedre grænse for selskabsskatten, så lande som Malta, Luxembourg og Irland ikke kan have langt lavere satser end resten af medlemslandene. Det skriver Altinget. Regeringen herhjemme afviser forslaget om at give op på retten til at vetoe fælleseuropæisk skattepolitik. "Det er en nordjysk underdrivelse at sige, at jeg er ganske skeptisk over for de nye, overraskende tanker fra EU-Kommissionen," lyder det fra skatteminister Karsten Lauritzen (V). Fra DF lyder der følgende: "Landene skal have mulighed for at gøre sig til over for udenlandsk kapital. Nogle vælger at gøre det med en lav selskabsskat, mens Danmark vælger at gøre det ved at have højt uddannet arbejdskraft, et fleksibelt arbejdsmarked, hvor der kan hyres og fyres og med gode overenskomster. Lande må selv vælge, hvordan de bliver attraktive, det skal EU ikke blande sig i," siger DF's finansordfører René Christensen. Hos SF ser man flere positive elementer men de vil ikke give fuld opbakning til EU-Kommissionens ide.
Kilde: Altinget
Detaljer
- Publikationsdato
- 16. januar 2019
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark