Onsdag d. 16. oktober 2019
Tophistorier
USA planlægger potent sanktion mod Erdogan
Flere medier skriver i dagens aviser om den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan og hans offensiv mod de kurdisk kontrollerede områder i Syrien. Ifølge Børsen overvejer USA at indføre flere nye sanktioner, der vil ramme tyrkisk økonomi hårdt, for at stoppe Erdogan. De nye sanktioner vil, ifølge avisen, muligvis inddrage virksomheder og banker fra Danmark og resten af EU. Det skal blandt andet ske ved at udelukke tyrkiske banker fra det amerikanske marked og dermed fra at gøre forretninger i dollar, verdens mest udbredte valuta. ”Flere og aggressive sanktioner er meget sandsynlige. Den største risiko er den indirekte effekt på finansieringsbetingelserne. Blandt de nye økonomier er Tyrkiet sammen med Argentina svagest målt på betalingsbalancen. Derfor er landet meget sårbart, hvis investorerne flygter på grund af manglende risikovillighed,” skriver Jason Tuvey, seniorøkonom i Capital Economics, i en mail til Børsen. Hvis USA vælger at udelukke tyrkiske banker fra USA's finansielle system, vil det også skabe problemer for de banker og virksomheder fra Danmark og EU, der driver forretning med Tyrkiet. Men i en analyse i Berlingske påpeger avisen, at Tyrkiets præsident ikke en mand, der lader sig kue af vestlige sanktioner. Avisen skriver, at Erdogan lader hån om de sanktioner, som den amerikanske præsident, Donald Trump, mandag aften vedtog, så det er tvivlsomt, at nye sanktioner vil have den ønskede effekt. Ifølge avisen er angrebet mod de kurdisk kontrollerede områder nemlig ganske bredt forankret politisk i Tyrkiet og støttet af flertallet i den tyrkiske befolkning. Med sanktionerne kan Erdogan argumentere, som han har gjort tidligere, at Vesten endnu en gang prøver at få hans land ned med nakken.
Det samme pointerer Erik Boel, tidligere landsformand i Europabevægelsen og forfatter til "Tyrkiet – på vej gennem EU’s nåleøje" i et debatindlæg i Jyllands-Posten. Han skriver: ”Med tre valgnederlag i træk, en vaklende økonomi og en tilslutning til hans parti (AKP) på under 30 pct. er der ikke noget, der kan skabe hjemlig opbakning som en rask lille krig. Når præsident Trump så ovenikøbet trækker de amerikanske tropper tilbage fra den syrisk-tyrkiske grænse og overlader vore kurdiske allierede i kampen mod IS til deres egen skæbne - ja, så er vejen banet for en tyrkisk intervention.” B.T. Metro skriver også at, præsident Erdogan i går understregede, at den tyrkiske offensiv vil fortsætte, indtil ”målene er opnået”. Ifølge avisen er målet at skabe en 30 kilometer dyb sikkerhedszone på den syriske side af grænsen. Her vil Tyrkiet genhuse mange af de 3,6 millioner syriske flygtninge, der opholder sig på tyrkisk jord. B.T. har talt med forfatter Deniz Serinci, der har skrevet flere bøger om både Islamisk Stat, Tyrkiet og kurderne, omkring situationen i Syrien og ifølge ham udgør den en alvorlig trussel mod Danmark og EU. I det nordøstlige Syrien, der er domineret af kurdere, sidder der tusindvis af Islamisk Stat-fanger i forskellige fængsler, og de er bevogtet af kurdere. Hvis selvsamme kurdere skal ud og kæmpe med tyrkerne, så frygter man, at Islamisk Stat-fanger kan flygte fra fængslerne og oprette terrorceller, der potentielt kan resultere i dødelige angreb i Europa. ”Angrebene i Paris i 2015 blev efter sigende planlagt fra Syrien, så det kan ende med angreb i Europa, hvis de flygter til et afsides sted,” siger Deniz Serinci til B.T. I avisens leder skriver Kristeligt Dagblad, at Erdogans trusler om at åbne grænserne mod Europa, bør få Europa til at overveje selv at vogte sine ydre grænser. Avisen skriver: ”Stillet over for den kritik, som også EU har rettet mod hans invasionsforsøg, har han nu afsendt et trusselsbrev, som EU selv har formuleret for ham: Han har straks truet med at sende nogle af de 3,6 millioner syriske flygtninge, der opholder sig i Tyrkiet, videre mod Europa. Som straf mod Europa for vores formastelige indblanding. EU's ledere må have forudset nøjagtig denne trussel. Præsidentens villighed til at bruge flygtninge som pressionsmiddel er særdeles usympatisk, men ikke spor overraskende. EU forærede selv Erdogan midlet, da Bruxelles i foråret 2016 indgik en opsigtsvækkende flytningeaftale med Erdogan. Det var den, der overlod det til Tyrkiet at stoppe syrere, der var på vej fra det tyrkiske fastland mod de græske øer - på vej mod asyl i Europa. Aftalen har, som senest beskrevet i Kristeligt Dagblad sidste onsdag, aldrig givet Europa, hvad Tyrkiet lovede, idet kun et forsvindende antal flygtninge er blevet taget retur af Tyrkiet. Til gengæld har EU med karakteristisk enfoldighed forsynet Tyrkiet med de mange milliarder kroner, der skulle være modydelsen. Aftalen var fra begyndelsen et resultat af tyrkisk afpresning, og EU burde aldrig have indgået den. Det var uhyre risikabelt og moralsk anløbent af EU at udlicitere bevogtningen af sine ydre grænser til Erdogans stadig mere islamistiske og totalitære styre. Og nu truer Erdogan med definitivt at bryde kontrakten, som han aldrig har gidet overholde. EU-landene må utvetydigt lade Erdogan forstå, at vi ikke lader os afpresse. Og det kan kun have én konsekvens - bedre sent end aldrig: at EU begynder at tage bevogtningen af sine egne ydre grænser ganske alvorligt.”
Børsen, s. 19, Berlingske, s. 10, B.T. Metro s. 10, Jyllands-Posten, s. 19, B.T. s. 12-13, Kristeligt Dagblad s. 8 (16.10.2019)
Prioritede historier
Fiskekvoter reduceres
Flere medier skriver om den fiskeriaftale, som EU netop har indgået. EU-landene er blevet enige om, at fiskekvoterne for 2020 i Østersøen skal reduceres. Aftalen betyder, at de danske torske- og sildekvoter nedbringes med henholdsvis 60 og 65 procent. Det er mindre end de nedbringelser på 68 og 71 procent, som EU-Kommissionen har lagt op til. Den danske fiskeriminister, Mogens Jensen (S), er tilfreds med aftalen: ”Jeg er godt tilfreds med, at vi har fundet et kompromis, hvor fiskebestandene får gode betingelser for at vokse, samtidig med Østersøfiskerne kan fortsætte med at fiske. Fiskerne skal leve af at fiske, men det kan de kun, hvis der også er fisk at fange de kommende år. Det har været svære forhandlinger og en kompliceret opgave at finde den rette balance mellem bæredygtige fiskebestande og hensynet til fiskerierhvervet. Med de vedtagne kvoter har vi ramt en god balance,” siger han til Altinget. Men aftalen møder kritik fra flere sider. Næstformand i Danmarks Fiskeriforening, Kim Kær Hansen, er skuffet over resultatet af forhandlingerne. ”Vi synes, det er et dårligt resultat. Det er ikke et brugbart resultat, der er kommet ud af det. Det må vi bare erkende,” siger han til B.T. Metro. Også Allan Buch, formand for Bælternes Fiskeriforening, er skuffet. ”Jeg tror da, at ministeren og den danske delegation har kæmpet for det. Men der er andre lande, som ikke er med. Vi oplever, at bestanden er opadgående i vores område, og så skal der alligevel skæres på denne måde. Det ligner ikke noget. Det er hverken biologi eller fornuft - det er politik, når det er værst,” siger han til Børsen. Danmarks Naturfredningsforening mener til gengæld, at kvoterne burde nedbringes yderligere. ”Vi er skuffede, og det er helt ekstremt bekymrende for den truede fiskebestand. Den er fortsat under for stort pres, og regeringen har ikke lyttet til forskere og eksperter, som har tændt alle advarselslamper,” siger præsident for Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding til Berlingske og fortsætter: ”Vi frygter, at fiskebestanden kollapser, og det, vi ønsker, er, at fiskene og økosystemerne skal være sunde. Det kræver, at fiskekvoterne i nogle områder reduceres til nul.” Hun understøttes af Information, der i avisens leder skriver: ”Fortrøstning er der måske i, at fødevareminister Mogens Jensen forud for EU-mødet erkendte: ’Vi bliver nødt til at tænke anderledes, for samlet set står vi nu i en situation, hvor fiskeriet ikke synes at kunne fortsætte som hidtil.’ Mogens Jensen vil derfor i løbet af efteråret indkalde til en bred debat om emnet: ’Hvordan skal dansk fiskeri se ud i fremtiden?’ At bringe fiskebestandene tilbage på et varigt bæredygtigt niveau kræver handling nu. At udskyde en omstilling vil være dumt, rigtig torskedumt.”
B.T. Metro s. 12, Altinget, Berlingske s. 12, Børsen s. 12, Information s. 2 (16.10.2019)
EU og briterne er tæt på udkast til Brexit-aftale
Flere medier skriver, at EU og Storbritannien er tæt på at have et udkast klar til en aftale om, hvordan briterne kan forlade EU. Ifølge Berlingske stammer oplysningerne fra Bloomberg News, der har talt med to anonyme kilder tæt på forhandlingerne. Kilderne understreger, ifølge avisen, at forhandlingerne ikke er afsluttet, og at der stadig kan nå at opstå uenigheder. Ifølge Børsen siger den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod, at der stadig er bevægelse i forhandlingerne mellem EU og briterne, men at de næste 24 timer bliver afgørende. ”Det næste døgn bliver afgørende for, om man kan nå frem til noget inden topmødet senere på ugen. Det håber jeg bestemt, man kan. Men uanset hvad så skal vi forhandle videre, så længe der er forhandlingsvilje. Tidsplanen er uhyre stram,” siger Kofod og tilføjer: “Jeg er stadig meget forsigtig optimist, men jeg må også sige, at der er grund til en stor portion realisme. Der er stadig bevægelser i forhandlingerne, og det er positivt - altså at der er noget at forhandle om - men jeg må samtidig sige, at vi skal være forberedte på, at det kan ende med et brexit uden aftale.” Ifølge Jyllands-Posten og Børsen har de finansielle markeder også regeret positivt efter, Bloomberg News har talt med de to anonyme kilder, der mener, at forhandlingerne er tæt på et gennembrud. Det Britisk pund blev, ifølge Børsen, tirsdag eftermiddag styrket, og Jyllands-Posten skriver, at det var småt med bevægelser på det danske obligationsmarked det meste af tirsdagen, men kort inden lukketid steg renten pludseligt på nyheden om, at EU og Storbritannien er tæt på at være på plads med et udkast til en aftale om, hvordan briterne kan forlade EU. Enhver aftale er dog afhængig af, at premierminister Boris Johnson vil kunne få stemt den igennem i det britiske parlament. Her vurderes stemmerne fra støttepartiet DUP fra Nordirland som særdeles afgørende, da grænsen til øen Irland er en stor knast i hele brexit-spørgsmålet. Information skriver, at en aftale ikke kan fungere uden Irlands godkendelse, og ud over briterne er irerne dem, der har mest på spil i Brexit-forhandlingerne. ”Ingen region på det europæiske kontinent bliver påvirket af Brexit i samme grad som Irland og Storbritannien. Intet Brexit er godt for den irske økonomi. Det drejer sig om forskellige grader af skade,” siger Declan Jordan, seniorlektor i økonomi på University College Cork, til Information. Når Irland bliver påvirket af Brexit, skyldes det de to landes tætte økonomiske afhængighed. 11 procent af Irlands eksport går til Storbritannien, men i nogle sektorer er tallet meget højere. En undersøgelse fra Irlands Økonomiske og Sociale Forskningsinstitut viser, at Irland vil gå glip af fem procent BNP-vækst og 80.000 job i de næste ti år, hvis det ender med et no deal-Brexit den 31.oktober, som Boris Johnson truer med.
Børsen s. 14, Berlingske s. 6, Børsen s. 26, Information s. 10-11, Jyllands-Posten s. 16 (16.10.2019)
EU udskyder igen-igen-igen udvidelsesbeslutning
EU's udenrigsministre besluttede tirsdag at udskyde starten på forhandlinger om EU-medlemskab med Nordmakedonien og Albanien – for tredje gang på 16 måneder. Det skriver både Jyllands-Posten og Politiken. Nordmakedonien og Albanien fik ellers så sent som i sommer stillet ”en klar substansafgørelse” i udsigt i oktober 2019. Men de 28 udenrigsministre kunne altså ikke enes, og åbning af udvidelsesforhandlinger kræver enstemmighed i EU. ”Dette er ikke stolt øjeblik for EU,” sagde en tydeligt nedslået Johannes Hahn, EU's østrigske udvidelseskommissær, da han tirsdag eftermiddag mødte pressen i Luxembourg efter udenrigsministrenes møde. Landene har ifølge EU-Kommissionen leveret på alle de reformkrav, som EU har stillet for at påbegynde optagelsesforhandlinger. Nordmakedonien har sågar slugt en patriotisk kamel og ændret sit landenavn fra Makedonien for at bilægge en årelang strid med Grækenland. Alligevel var det ikke nok til det enstemmige ja, som udvidelsen kræver. Det skyldes især Frankrig, som for alvor nedlagde veto. Enkelte lande som Danmark og Holland har godt nok også været med til at blokere for Albanien og været skeptiske over for Makedonien, men den franske præsident, Emmanuel Macron, står stejlt på, at EU ikke er klar til nye optagelsesforhandlinger. Han mener, at udvidelsesprocessen skal moderniseres og gøres mere effektiv. På ministermødet i Luxembourg var det den franske europaminister Amélie de Montchalin, der var sendt i byen med det kompromisløse og upopulære budskab. ”Vi har ingen principiel modstand mod at åbne optagelsesforhandlinger, men vi skal gøre tingene på en troværdig måde, som skaber tillid i både regionen og i Europa”, sagde Amélie de Montchalin. Sagen ventes nu drøftet på EU-topmødet torsdag og fredag i denne uge, hvor den franske præsident, Emmanuel Macron, kommer til at stå over for de øvrige stats- og regeringschefer i spørgsmålet.
Jyllands-Posten s. 12, Politiken s. 9 (16.10.2019)
Administration
Hævntørst væltede kandidat
I et debatindlæg i Information skriver Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet (V): ”Det ville jo være skønt og nemt, hvis Information havde ret, og jeg og andre liberale i Europa-Parlamentet blot var magtelitens forlængede arm, som fortvivlet kunne iagttage demokratiets sejr i sagen om den franske kommissærkandidat Sylvie Goulard. Men så ligetil er virkeligheden ikke, og dermed gør Information sig til venstrefløjens villige værktøj i stedet for at søge sandheden. For sandheden er mere kompleks, end Informations overfladiske leder den 14. oktober gør den til. Afvisningen af Sylvie Goulard er ikke en ”demokratisk sejr”. Forløbet afslører tværtimod det kyniske magtspil bag kulissen, som lederskribent Christian Bennike vælger at se bort fra. […] Den socialdemokratiske gruppe havde fået afvist deres egen rumænske kommissærkandidat. Derfor skulle vi i den liberale Renew Europe-gruppe, som Goulard er en del af, også miste en kandidat. Det viser det banale magtspil, som udspiller sig mellem de politiske grupper. Bevares, Goulards sager var og er en belastning for hende og skal naturligvis efterforskes. Men i sine svar til Europa-Parlamentet lovede hun netop at gå af som kommissær, hvis hun blev fundet skyldig. Og selv Informations lederskribent kan vel støtte, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist?”
Information s. 18 (16.10.2019)
Handel
Afklaring af handelskrigen og holdbare aftaler vil være den absolutte topprioritet
Jyllands-Posten skriver, at afklaring af handelskrigen og holdbare aftaler mellem USA og Kina er absolut topprioritet, hvis den globale økonomi skal undgå en recession. Ifølge blandt andet Den Internationale Valutafond (IMF), Nordea og Handelsbanken er en reel risiko for recession, hvis ikke man kan afmontere de politiske konflikter, som er opstået efter valget af den amerikanske præsident, Donald Trump, i 2016. Den seneste aftale i handelskrigen mellem USA og Kina vækker håb, selv om markedet næsten ikke tør tro på det. ”Aftalen mindsker risikoen for en eskalering af handelskrigen på den korte bane, hvilket er positivt for markederne. Men aftalen er forholdsvis begrænset, og vi tror, at virksomheder og investorer vil afvente et klart signal fra især Trumps side om, at han ikke vil løbe fra aftalen, før de kaster sig ud i betydelige investeringer, der for alvor kan være med til at styrke den globale vækst,” skriver Jakob Ekholdt Christensen, chef for International Macro and Emerging Market Research i Danske Bank, til Jyllands-Posten. Børsen skriver, at IMF's topøkonom, Gita Gopinath, er nervøs for, at den ventede mindre optur i eurozonen til næste år og i flere nye økonomier bliver undermineret, hvilket vil få investorerne til at fravælge risici og sælge ud “og afsløre finansielle svagheder opbygget i årene med lave renter”. Altså en advarsel mod, at en boble springer. Derfor skal “et land som Tyskland drage fordel af de negative lånerenter og investere i social kapital og infrastrukturprojekter, alene ud fra et cost-benefitperspektiv,” lyder IMF's råd.
Jyllands-Posten s. 7, Børsen s. 18 (16.10.2019)
Institutionelle anliggender
Analyse: Parlamentet hævner Macrons hybris og svækker Europas nye topchef
I en analyse på Altinget.dk skriver Thomas Lauritzen: ”For det var slet ikke bare en tilfældig kommissærkandidat, der blev fældet for åbent tæppe i torsdags, mens den kommende kommissionsformand og lederne fra EU's største lande så magtesløst til. I en vis forstand var det et symbol på den franske præsidents europæiske ambitioner og hans alliance med Tysklands forbundskansler, der blev skudt ned af en hel masse indignerede politikere i et nyt, fragmenteret og uforudsigeligt Europa-Parlament. Franske Sylvie Goulard er meget tæt på præsident Emmanuel Macron, hun er personlig ven med Ursula von der Leyen (de har begge været forsvarsministre), og hendes tiltænkte rolle som ansvarlig for både det indre marked, industripolitik og forsvar skulle have været en krumtap i den nye EU-Kommission. […] Politikere fra Parlamentets to største grupper, de konservative (EPP) og socialdemokraterne (S&D), betegner Goulards uheldige sager som moralsk uacceptable. Hendes egen liberale politiske familie (Renew Europe) beskriver derimod hele forløbet som et politisk hævntogt mod de liberale i almindelighed og Emmanuel Macron i særdeleshed. Uanset hvem man ønsker at tro mest på, så står både Ursula von der Leyen, Emmanuel Macron og indirekte også Angela Merkel tilbage som tabere i et politisk magtspil, de læste forkert. Det virker, som om især Macron var overmodig og begik hybris. Sylvie Goulards skæbne i et Europa-Parlament, der er mere splittet og turbulent end nogensinde, kunne have været undgået på mange måder. For eksempel ved slet ikke at opstille hende. Eller ved at trække hendes kandidatur tilbage, inden det kom til en pinlig afstemning med et stort flertal imod hende i Parlamentets udvalg. […] Øjensynligt var det flere forskellige dynamikker, der tilsammen fik skudt den franske kandidat ned og dermed svækkede Ursula von der Leyens chancer for at blive en stærk kommissionsformand.”
Altinget (16.10.2019)
Mærsk-chef skal skabe et stærkere Europa med Merkel, Macron og von der Leyen
Berlingske skriver, at Søren Skou, topchef for A.P. Møller - Mærsk, her i eftermiddag klokken lidt i 17 skal mødes med den tyske kansler, Angela Merkel, og den franske præsident, Emmanuel Macron. Sidstnævnte har nemlig indbudt en lille flok fra toppen af europæisk erhvervsliv til møde og middag i den sydfranske by Toulouse. Det forlyder også, at EU-Kommissionens kommende formand, Ursula von der Leyen, deltager. ”Jeg ser frem til at give mit indspark til såvel EU-Kommissionens nye formand som regeringscheferne fra Tyskland og Frankrig sammen med de andre deltagere,” skriver Søren Skou i en e-mail til Berlingske. De to statsoverhoveder og den kommende kommissionsformand skal mødes med European Round Table for Industry (ERT), som er en lille organisation bestående af direktører og bestyrelsesfolk for Europas allerstørste virksomheder. På deltagerlisten findes blandt andet administrerende direktører fra Total, Volvo, Vodafone og andre fra toppen af europæisk erhvervsliv. ”Mødet er en mulighed for, at ledere fra et tværsnit af europæiske industrivirksomheder kan tilkendegive deres synspunkter om nogle af tidens nøglespørgsmål og på det igangværende arbejde med at opbygge en fornyet strategi for Europas industri,” skriver en talsperson for ERT i en e-mail til Berlingske.
Berlingske s. 7 (16.10.2019)
Interne anliggender
Dansk kvinde blev forhindret i at stemme ved britisk valg
Berlingske skriver, at kritikken er haglet ned over den konservative, britiske regering siden valget til Europa-Parlamentet i foråret, fordi både EU-borgere med opholdstilladelse i Storbritannien og briter i andre EU-lande er rasende over, at de ikke fik mulighed for at stemme ved den britiske udgave af europaparlamentsvalget. Britiske EU-tilhængere og anti-Brexit bevægelser som ”New Europeans” mener, at Brexit Party fik en overvældende valgsejr i maj på baggrund af en meget lav valgdeltagelse, hvor de mange formodede EU-positive stemmer ifølge kritikerne kunne have gjort en forskel. ”Det kan man helt sikkert sige. Der var rigtig mange EU-vælgere, der ikke kunne stemme. Det er helt vildt, hvor mange der er. Prøv at forestille dig, hvad de kunne have gjort ved resultatet,” siger Else Kvist, der er dansker med opholdstilladelse i Storbritannien, hvor hun har boet i 27 år sammen med sin engelske mand.
Berlingske, s. 16 (16.10.2019)
Polen på gal kurs
I avisens leder skriver Politiken blandt andet: ”Valget var på mange måder det vigtigste vendepunkt i Polen siden Murens fald for 30 år siden - og det faldt desværre klart ud til regeringens fordel. Med knap 44 procent af stemmerne går det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed (PiS) frem og får absolut flertal i parlamentets underkammer, Sejm. At PiS ikke fik flertal i overkammeret, og oppositionen dermed har mulighed for at blokere nogle ting, er en god ting, men kan ikke ændre, at situationen grundlæggende er dybt skræmmende. Med PiS' valgsejr er vejen banet for en yderligere udhuling af de demokratiske værdier og retsstatslige principper, som PiS har ført klapjagt på, siden partiet kom til magten i 2015. Kritiske højesteretsdommere er blevet fyret, de statsejede medier blevet sat under skærpet politisk kontrol, og de private medier presset økonomisk af staten. Så grelt står det til, at EU-Kommissionen i sidste uge besluttede at rejse sag mod landet ved EU-Domstolen på grund af retssystemets svindende uafhængighed og den hårdt trængte pressefrihed. […] EU's pres har tydeligvis indtil videre ikke kunnet vende udviklingen. Men Polen er dybt afhængigt af EU, medlemskabet er populært, og netop derfor bør presset fra Bruxelles i den kommende tid intensiveres. EU er bygget på demokrati og menneskerettigheder. Det er et grundlæggende krav til alle medlemsstater, og vi kan og skal ikke acceptere, at østlande som Polen og Ungarn tager alle fordelene ved at være medlem og milliarder af euro i strukturstøtte og samtidig undergraver de europæiske værdier og frihedsrettigheder.”
Politiken s. 1 (16.10.2019)
Vilde dyr hænger fast i udskældt vildsvinehegn
Om få uger står vildsvinehegnet mellem Danmark og Tyskland færdigt. Men skader på dyrelivet i området har fået Verdensnaturfonden til at indklage sagen til Bern-konventionen, som administreres af Europarådet. ”Vi vil have en reel vurdering af, hvordan vilde - og fredede - dyr påvirkes af hegnet,” siger seniorbiolog i WWF, Thor Hjarsen, til avisen. Udover hensynet til biodiversiteten og de følsomme Natur 2000-områder, som hegnet deler, er der også juridisk meget at sige det 80 millioner kroner dyre anlægsarbejde på, mener WWF, som tidligere har indklaget vildsvinehegnet til EU-Kommissionen. ”Vores påstand har fra start været, at man ikke har lavet den grundige videnskabelige konsekvensvurdering. Men i anlægsloven for hegnet er der indført paragraffer, som sætter de nationale, almene klagemuligheder ud af kraft. Derfor er vi nu gået til Bern-konventionen - for at finde ud af, hvordan vildsvinehegnet påvirker naturen og for at sikre, at EU-lovgivningen overholdes. Det gør den efter vores overbevisning ikke,” siger Thor Hjarsen, der anerkender faren ved den svinepest, som vildsvinehegnet skal forsøge at afbøde, men som mener, at den screening, Naturstyrelsen foretog inden opførelsen, er ”helt utilstrækkelig”.
Kristeligt Dagblad s. 3 (16.10.2019)
Økonomi
EU's nye budget vil opprioritere forsvaret, retsstaten og industriel innovation
På EU-topmødet torsdag-fredag er også EU's budget for de næste syv år et hovedemne. Information skriver, at de fleste penge vil gå til landbruget, men også tre andre emner, hvor budgettet signalerer en ny politisk kurs for EU. Avisen skriver, at 2021-2027 FFR'en bliver den første med et særskilt forsvarsbudget. Det er væsentligt, fordi FFR'ens områder reflekterer EU's politiske prioriteter og indsatsområder. Når forsvar bliver udskilt i sit eget område, tegner det derfor også et billede af, hvor EU er på vej hen. Derudover lægges der med den nye finansielle ramme op til en ny mekanisme, der skal gøre livet surt for medlemsstater, der ikke respekterer EU's retsstatsprincip. I FFR-oplægget vil kommissionen gøre det muligt at tilbageholde midler fra medlemsstater, der ikke har et velfungerende retssystem, og hvor misbrug og svig ikke bekæmpes aktivt. Slutteligt skriver avisen, at EU's tradition for at støtte forskning og innovation videreføres i den næste FFR, hvor forsknings- og innovations-programmet Horizon Europe står til at få 97,6 mia. euro. Under Horizon Europe etableres et Europæisk Innovationsråd, der skal hjælpe til at frembringe 'europæiske enhjørninger'.
Information s. 11 (16.10.2019)
Detaljer
- Publikationsdato
- 16. oktober 2019
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark