Onsdag den 17. februar

Tophistorier

Hver tredje vaccine i EU ligger på køl
Flere af dagens aviser skriver om udrulningen af covid-vacciner i EU. Børsen skriver, at der lige nu er 9 millioner vacciner på lager i EU, fordi lande ikke vaccinerer lige så hurtigt som Danmark. Flere økonomer mener, at det er skidt for økonomien. Det går så langsomt med at vaccinere i andre europæiske lande, at der kunne være vaccineret 9,3 millioner flere personer i dag, hvis alle lande var lige så effektive som Danmark. "Jeg bliver bekymret, når man ser, hvor mange vacciner der ligger ubrugt rundt omkring i de europæiske lande. Om et par måneder er der måske tre til fem gange så mange vacciner til rådighed dagligt i EU. Hvis ikke de enkelte regeringer opper sig med troværdige udrulningsstrategier, så bliver det et kæmpe politisk problem," siger Jacob Funk Kirkegaard, senior fellow med speciale i europæisk økonomi ved tænketanken Peterson Institute for International Economics. I weekenden lød det fra Sundhedsministeriet i Danmark, at man i løbet af marts har som ambition at kunne vaccinere 400.000 borgere om dagen. Samtidig fastholder Sundhedsstyrelsen forventningen om, at hele den voksne befolkning i Danmark er færdigvaccineret den 27. juni. Til sammenligning er målsætningen i EU, at omkring 70 procent af befolkningen skal være vaccineret i september.

Børsen har desuden talt med direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum. Han har, på grund af den lavere effektivitet i andre EU-lande, forsøgt at "låne" vacciner gennem Pfizer for at kunne skrue tempoet højere op i den danske vaccineudrulning. Ifølge notater mellem SSI og Pfizer i Danmark er det dog ikke lykkes. "Det er selvfølgelig ærgerligt. Men for et givet land, der har købt de her vacciner hjem, og som måske er under hård nedlukning og slås med høje smitte- og dødstal, så tror jeg bare, man må konstatere, at det politisk er særdeles vanskeligt at låne vacciner ud. Det vil være en måde at flage, at man ikke er så langt i vaccinationsindsatsen, som man måske kunne have været," siger Ullum til Børsen og fortsætter: "Det er først og fremmest et problem for de lande, hvor man ikke er så langt. Der har man den der svære balance, som vi også har, med enten at have hårde restriktioner eller øget sygelighed og dødelighed." I sidste uge modtog EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen kritik i EU-Parlamentet for, at EU ikke har leveret vacciner hurtigere. Den debat kan dog hurtigt forstumme fra andre lande i takt med, at flere vacciner kommer til, så det nærmere er det enkelte lands udrulning af vacciner, der bliver en stopklods.

I Dagens Berlingske kan man læse, at Novavax-vaccinen, ifølge Financial Times, kan blive den fjerde vaccine, som bliver godkendt til nødbrug af USA's lægemiddelstyrelse FDA. Novavax-vaccinens fase 3-forsøg, som foregik i Storbritannien, involverede 15.000 personer. Den estimerede effekt af vaccinen er 89 procent, og analyser indikerer også, at vaccinen er effektiv mod den britiske variant, B.1.1.7. I december meddelte Europa-Kommissionen, at man var i fremskredne forhandlinger med Novavax om et køb af 100 millioner doser - med en mulighed for at købe yderligere 100 millioner doser. Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) igangsatte den 3. februar en løbende vurdering af coronavaccinen fra Novavax.

Børsen bringer en analyse skrevet af politisk redaktør Peter Søndergaard. Han skriver blandt andet: "Når foråret kommer, venter der ikke bare bedre vejr til bekæmpelse af coronavirus. Der ventes også en langt større levering af vaccinedoser fra de allerede godkendte selskaber, ligesom flere godkendelser er på trapperne. Senest har Johnson & Johnson tirsdag søgt om godkendelse af en vaccine - den potentielt fjerde i i EU. Det er godt nyt for bekæmpelsen af coronapandemien. Men inden smilene vokser sig op over begge ører, venter der en udfordring med at få de mange millioner vacciner skudt ind i skuldrene på EU-borgerne. For mens vi i Danmark ifølge Sundhedsministeriet i løbet af marts kan vaccinere 400.000 borgere om dagen, hvis bare vaccinerne er her, så ser det anderledes trægt ud i andre europæiske lande. [...] Årsagerne til den europæiske træghed er flere. Tyskland er for eksempel ikke lige så digitaliseret som Danmark, hvilket gør det sværere at indkalde borgere til vaccination. Holland har ikke et centralt vaccinationsregister. Selvom den danske udlandshandel klarer sig langt bedre nu end under den første nedlukning, så er det relevant for Danmark, at andre EU-lande er langsommere til at få vaccineret befolkningerne. Det kan give længere nedlukninger i EU."

Berlingske bringer en kronik af Rasmus Bech hansen, co-founder og CEO for Airfinity. Han skriver blandt andet: "Det er afgørende, at Europa forbedrer sit forsvar mod covid-19 for at undgå en lignende situation i fremtiden, og som chef for en virksomhed, der har specialiseret sig i global overvågning og analyse af videnskabs- og produktionsudvikling af covid19-vacciner og behandlinger, synes jeg, at det er vigtigt at debattere, både hvad EU bør gøre nu og fremover. [...] Kort sagt så har EU gjort for lidt for sent til at forberede den dramatiske accelerering af medicinsk udvikling og vaccineproduktion, som en pandemi kræver. [...] Min virksomhed, Airfinitys indikatorer, tegner et billede af, at EU ikke fik bygget produktionskapacitet til nye vacciner i tide. EU fik ikke iværksat nok kliniske studier til speede den medicinske udvikling op. EU fik ikke opbygget lagre af nødvendige underkomponenter, som man hurtigt kunne se, at en dramatisk opskalering af global vaccineproduktion ville kræve. [...] Siden EUs problemer er blevet mere tydelige, har vi heldigvis set en forandring i tilgangen. Vi har set to af Europas førende virksomheder, Sanofi-Aventis og Bayer, indgå produktionssamarbejder, og EU ser ud til at være mere aktivt involveret i at sikre udbud og produktion, snarere end blot at fokusere på indkøb. [...] Europa burde investere massivt i at blive verdens førende med forskningsbaserede medicinske pandemiløsninger. Da forskningsgennembrud kommer hele verden til gode, er det faktisk også den mest globalt ansvarlige tilgang. EU kan stadig nå at lede i krigen mod covid-19, hvis det er parat til at lære af sine fejl, tænke nyt og handle hurtigt."
Børsen, s. 1, 18-19; Berlingske, s. 2, 24-25 (17.02.2021)

Prioriterede historier

“Forvirret og ineffektiv” kamp i EU mod skattely
Børsen bringer en analyse skrevet af udenrigsredaktør Hakon Redder. Han skriver blandt andet: "Europa-Parlamentet er med overraskende styrke trådt ind i kampen for at begrænse det enorme milliardtab af EU-landenes potentielle skatteindtægter til skattely. Men samtidigt viser tal også, at der internt i EU er skattely, der koster statskasserne i de øvrige EU-lande langt mere end de sortlistede lande. [...] I centrum for offensiven fra EU's folkevalgte kreds er EU-listen over lande, der ikke vil samarbejde om skattespørgsmål, den såkaldte sortliste, hvor der aktuelt er 12 lande, mens ti andre lande er i en gråzone. Ifølge Oxfam International er EU's liste langt fra dækkende. [...] Man peger på, at fem EU-lande, Cypern, Irland, Luxembourg, Malta og Holland, fortsat har “økonomiske indikatorer, der er typiske for skattely”, som for eksempelt et højt niveau for udenlandske investeringer, indbetalinger for intellektuelle rettigheder, renter og udbytter. [... ] Tirsdag skulle EU's finansministre revurdere listen, men sagen er nu overladt til teknisk godkendelse på ambassadørplan."

I en anden analyse i dagens Børsen under overskriften "Luxembourg i kritisk fokus som enormt offshorecenter" skriver Hakon Redder blandt andet: "Med i alt 146 km motorvej kommer man hurtigt gennem Luxembourg uden at opdage, hvilke skatte der gemmes. Mest fordi værdierne i det lille storhertugdømme fortrinsvis er gemt i it-systemerne hos virksomhederne i landets store finanssektor. Herfra kontrolleres værdier for mindst 6 billioner euro, og det gør Luxembourg til et af verdens fem største skattely og offshorecentre. [...] De 6 billioner euro er åbenlyst mange penge. Til sammenligning er EU-landene nu i færd med at iværksætte en historisk stor fælles genopretningspakke, der skal trække EU af den recession, der ramte under nedlukningerne i 2020. [...] Virksomhederne har, ifølge Le Monde, blandt andet forbindelse til dele af den italienske mafia, russiske kriminelle og til Lega, det højreorienterede italienske regeringsparti, der har gemt penge i Luxembourg, som myndighederne i Rom leder efter. [...] I den personlige afdeling har medierne oplyst, at bl.a. golfspilleren Tiger Woods, fodboldspilleren Cristiano Ronaldo, kongen af Bahrain og sangerinden Shakira har placeret store dele af deres formuer i Luxembourg, hvor der under forhenværende premierminister og senere formand for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, blev lavet særaftaler med flere globale virksomheder om ultralav beskatning, hvis de placerede selskaber i landet."
Børsen, s. 22 (17.02.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Retten til at koble fra
Kristeligt Dagblad videreformidler i dagens avis en kommentar fra The Guardian omkring de problematiske aspekter af online arbejdskultur. I kommentaren kan man blandt andet læse: "At arbejde hjemmefra betyder ofte, at man aldrig er i stand til at koble fra. En undersøgelse viser, at mens fem procent af den europæiske befolkning arbejdede hjemmefra i 2019, var tallet steget til 48 procent i 2020. En anden undersøgelse viser, at vi har forlænget arbejdstiden med 48 minutter i samme periode. Hvis man ikke er online, tror folk, man er doven. Men retten til at koble fra arbejdet er et voksende krav. Og måske lovgivning kan være vejen ud af 'vær altid på' kulturen. Europa-Parlamentet stemte i sidste måned for en beslutning, der opfordrer EU-Kommissionen til at foreslå en lov, der tillader dem, der arbejder digitalt, at afbryde forbindelsen uden for deres arbejdstid."
Kristeligt Dagblad, s. 10 (17.02.2021)

Det digitale indre marked

Australien er tæt på en aftale, som medier over hele verden vil misunde
I Berlingske kan man læse, at den australske regering forhandler med Google og Facebook om en aftale, som betyder, at de fremover skal betale lokale medier for at videreformidle nyheder. Ifølge nyhedsbureauet AP er parterne tæt på en løsning. Det australske parlament ventes ifølge AP i denne uge at godkende en lovgivning, som regulerer området. Denne lovgivning, som er den første af sin slags, kan blive banebrydende for andre lande. I Danmark ønsker organisationen Danske Medier, som repræsenterer de privatejede medier, også at mindske Facebook og Googles enorme indflydelse på det digitale marked. Danske Medier foreslår, at man bruger EU-lovgivningen om ophavsret til at forhindre techgiganternes udnyttelse af mediers indhold, og at man giver medierne mulighed for kollektivt at forhandle vilkår for brugen af deres indhold med techgiganterne. "Danske Medier har sammen med sine europæiske partnere opfordret EU-Kommissionen til at kigge på den australske model, når man skal se på de kommende EU-forordninger for det digitale marked. Vi har også selv fra dansk side ladet os inspirere af den australske model, blandt andet at man giver ophavsretslicensnævnet flere muskler, så det kan håndtere tvister mellem parterne," siger Louise Brincker, administrerende direktør i Danske Medier.
Berlingske, s. 3 (17.02.2021)

Danmarks digitale værn er ikkeeksisterende
Jeppe Hedaa, CEO i virksomheden 7N A/S, skriver i et debatindlæg i Børsen blandt andet: "Hvor meget spam modtager danskerne hver dag? Hvor ofte har hackere taget virksomheders filer som gidsel mod løsepenge i kryptovaluta? [...] . I den gode nation bliver kriminalitet forebygget, retsforfulgt og straffet. Det skal også gælde digital kriminalitet, og her halter det gevaldigt, når det gælder forebyggelse herhjemme. [...] Problemet er, at regeringen ikke har nogen indsigt i digital sikkerhed, og man sætter tæt på nul ressourcer af i forhold til digital kriminalitet. [...] Det er unfair, og regeringen og EU bør starte med, at tidoble budgetterne og samtidig sætte sig ind i området, så man ved lige så meget om digital kriminalitet som al anden kriminalitet."
Børsen, s. 39 (17.02.2021)

Finansielle anliggender

En af seks er ramt af negative renter
I Jyllands-Posten kan man i dag læse om, hvordan en ud af seks personer er ramt af at skulle betale negative renter. Cirka 16 procent af Danmarks voksne befolkning betaler negative renter til banken, mens cirka 84 procent ikke er berørt. Beregningerne blev lavet, efter at flere banker fra årsskiftet sænkede grænsen for, hvornår kunderne skal betale negative renter. De negative renter vækker frustration og undren blandt bankkunder. "Indførelsen af negative renter for privatkunder giver forståeligt nok anledning til både undren og frustration hos mange danskere, bl.a. fordi det går imod vores grundlæggende børnelærdom om, at vi jo normalt får renter, når vi sætter vores penge i banken," siger Niels Arne Dam, cheføkonom i Finans Danmark. I juli 2012 indførte Nationalbanken for første gang nogensinde negative renter for indskudsbeviser. Det skete, efter at Den Europæiske Centralbank havde banket renten ned i et forsøg på at få gang i den økonomiske vækst efter finanskrisen. De negative renter betød, at danske banker pludselig skulle betale 0,2 procent i rente for at have penge stående i Nationalbanken.
Jyllands-Posten, s. 10 (17.02.2021)

Kritik for at dumpe priser: Pensionsselskaber har kæmpet med massive milliardunderskud i årevis
Jyllands-Posten skriver, at pensionsselskaberne i årevis har kørt med stort underskud i den forretning, der kaldes SUL (syge- og ulykkesforsikringer). Sidste forår råbte Finanstilsynet vagt i gevær og bad selskaberne om at rydde op i de massive underskud på salget af syge- og sundhedsforsikringer, som mere eller mindre alle selskaber med den type ordninger kæmper med. Finanstilsynet sagde, at det ikke harmonerer med EU-reglerne, at pensionsselskaberne systematisk har dette underskud, som i høj grad skyldes, at de har dumpet priserne til et uholdbart lavt niveau for at tiltrække nye kunder, samtidig med at flere kunder bliver syge - især med stress. Topcheferne i pensionsselskaberne har år efter år forsikret omverdenen om, at de skam tager problematikken seriøst, og de er også begyndt at hæve priserne.
Jyllands-Posten, s. 10 (17.02.2021)

Handel

Hun er afrikaner, hun er kvinde, hun har læst på Harvard - og du bør lære hende at kende
Berlingske bringer en analyse, skrevet af Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, om udnævnelsen af Verdenshandelsorganisationen WTO's nye generalsekretær Ngozi Okonjo-Iweala. I analysen kan man blandt andet læse: "Spørgsmålet er så, om det overhovedet gør nogen forskel. De fleste danskere har nok ikke de store holdninger til WTO og dets generalsekretær, men det er en fejl. Som en lille åben økonomi har de seneste år om noget vist, hvor vigtige de internationale spilleregler er for vores virksomheder og dermed grundlaget for hele vores velstand. [...] EU gik sidste år sammen med Japan og USA - selv med Trump i spidsen - om et omfattende reformprogram af WTO, der skulle bane vejen for, hvad vi kalder 'fair handel'. Okonjo-Iweala anerkender, at 'dybe reformer er nødvendige for at genopfinde organisationen og genvinde en plads i det globale system'. Men det store spørgsmål for de kommende år bliver, om Okonjo-Iweala vil være i stand til at finde et kompromis mellem Kina, der er tilfreds med status quo, og de vestlige lande. [...] EU er uden tvivl den, der har det mest vidtgående netværk på plads allerede. Udestående aftaler med Afrika og de største sydamerikanske lande i Mercosur vil for alvor befæste EUs rolle som den globale handels omdrejningspunkt. Men det bliver så også i højere grad på vores præmisser, når det gælder markedsadgang og beskyttelse af arbejdskraft og miljø - for ikke at tale om klima. EUs forhold til Storbritannien er nu afklaret, og EU og Kina havde drøftelser om et bilateralt system til at håndtere konflikter, hvis WTO blev gjort permanent impotent af Trump. Det er måske det, der er Okonjo-Iwealas største udfordring. Hvor vi for få år siden ikke så noget alternativ til en WTO-baseret verden, har fire år med Trump lært os, at der er veje uden om."
Berlingske, s. 16 (17.02.2021)

Konkurrence

Slut med trådløs betaling med MobilePay - nu skal du scanne stregkoder ved kassen
Dagens Berlingske skriver, at betalingstjenesten MobilePay til sommer dropper muligheden for at bruge Bluetooth i butikkerne. I stedet skal man nu scanne en QR-kode for at betale. I 2019 og 2020 var i gennemsnit 44 procent af alle solgte smartphones i Danmark en iPhone, som Apple er eneste producent af. Af samme grund bævede mange i finansverdenen, da Apple i 2014 åbnede Apple Pay. Dermed udvidede Apple sit greb om iPhone-brugeren, hvis kontooplysninger allerede lå i Apples systemer. EUs danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har på baggrund af klager fra finansverdenen og konkurrerende betalingstjenester kik på Apples mobilbetalingspraksis. I juni 2020 indledte hun en formel konkurrencesag mod Apple for at få slået fast, om Apple handler i strid med konkurrencelovgivningen ved at forhindre andre betalingsløsninger i at bruge den NFC-chip, som iPhones siden iPhone 6 har haft indbygget.
Berlingske, s. 10 (17.02.2021)

Udenrigspolitik

Hvad gør Joe Biden nu?
B.T. skriver, at 14 raketter i mandags ramte den amerikanske militærbase i Erbil i det delvist selvstændige kurdiske område af Irak. Raketangrebet er den første Mellemøst-udfordring for præsident Biden. Som senator og vicepræsident under Barack Obama har Biden brugt årtier på udenrigspolitik, og det forventes, at han vil forsøge at gyde olie på vandene i forhold til de muslimske områder i Mellemøsten. "Biden-lejren og iranerne har én ting tilfælles. De har akut brug for at få alle parter til at overholde principperne i den tidligere atomaftale, og de har rygende travlt," siger Ellie Geranmayeh, vicechef for Det Europæiske Råds Mellemøst-program. Mellemøsten har været forholdsvis fredeligt, siden USA dræbte den fremtrædende iranske general Quassem Suleimani og den irakiske shia-militsleder, Abu Mahdi al-Muhandis, som gengæld for drabet på en amerikaner i Irak i 2019. Dengang frygtede mange, at en iransk hævn kunne starte en ny Mellemøst-krig.
B.T., s. 10-11 (17.02.2021)

Putin er gået i selvisolation
Uffe Ellemann-Jensen, debattør og tidligere udenrigsminister, skriver i et debatindlæg i dagens Berlingske blandt andet: "Putins opførsel over for EU tyder på, at han regner med, at han kan slippe godt fra det. EU er nødt til at skrue bissen på over for Rusland, og Tyskland holder nøglen. [...] I sidste uge blev den venlige og imødekommende Borrell sendt på en vanskelig mission direkte ind i løvens hule: Han skulle drage til Moskva for at lodde stemningen forud for denne uges møder, hvor EUs regeringer skal tage stilling til den fremtidige politik over for Rusland. Han fik en grov behandling. Den russiske udenrigsminister Lavrov, som er dygtig og erfaren, og som kan være ganske charmerende, hvis det passer ham, optrådte som en bølle i skolegården. Stakkels Borrell fik ikke et ben til jorden. Han blev tværet ud af Lavrov, lige fra bordsætning ved den fælles pressekonference og til den provokerende udvisning af tre EU-diplomater, mens møderne foregik. [... ] Der er ikke noget at sige til, at Borrells konklusioner efter oplevelserne i Moskva var, at Rusland ikke ønsker en forbedring af forholdet til EU. Lavrov styrkede den konklusion med bemærkninger om, at EU ikke er en troværdig partner. [...] Det er Tyskland, der sidder på nøglen til en fælles stærk optræden over for Rusland. Sanktioner - javist - men så skal de virkelig kunne mærkes. Det mest indlysende er den nye gasledning på bunden af Østersøen, Nord Stream 2. Det vil gøre virkelig ondt på dem, der har nydt godt af Putin-regeringernes korrupte fremfærd, hvis dette prestigeprojekt stoppes i sidste øjeblik. Det er ikke EUs mindre medlemslande, der kan lægge ryg til sådan en beslutning. Det er alene Tyskland, hvor der desværre er brugt mange penge til korrupte tidligere toppolitikere på at fremme disse projekter."
Berlingske, s. 23 (17.02.2021)