Onsdag den 17. januar

Onsdagens EU-tophistorier

EU koster hver dansker mindre end en kop kaffe om dagen
Berlingske skriver, at EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker ønsker at forhøje EU-landenes bidrag til EU’s budget, når Storbritanniens årlige bidrag på cirka ni milliarder euro ophører efter Brexit, og at Kommissionen i den forbindelse har udsendt en video, hvori det hævdes, at finansieringen af EU-budgettet koster de europæiske borgere mindre end en kop kaffe om dagen. Berlingske har efterprøvet påstanden og konkluderer, at den er sand. Altinget bringer et debatindlæg af Anders Ladefoged, underdirektør og europapolitisk chef i DI, som skriver om forhandlingerne om EU’s budget efter 2020. Han skriver blandt andet: “Det er simpelthen på tide, at EU-budgettet reformeres, så det matcher den transformation, som vores samfund gennemgår i hele Europa. Digitalisering skal i fokus, produktiviteten skal op, og vi skal bruge vores ressourcer mere effektivt. Men - verdens gang kan ikke forudsiges langt ind i 2020'erne. Derfor skal reformen af budgettet også sikre fleksibilitet, så EU har redskaberne til at håndtere akutte kriser.” I et andet debatindlæg på Altinget skriver Jan Høst Schmidt, seniorrådgiver i Tænketanken Europa, også om EU-budgettet: “Over de seneste 10-15 år er EU’s budget som andel af landenes BNI faldet, så det i dag udgør under en procent - støtte til landbrug og strukturfonde udgør dog knap 70 procent af hele EU's budget. Det efterlader ikke meget råderum til at gøre noget ved de udfordringer, som befolkningerne ønsker, at EU skal være bedre til at håndtere. Derfor er det nødvendigt med nytænkning i forbindelse fastlæggelsen af EU's budget for 2021 og frem. Det handler både om besparelser på de store udgiftsområder og flere penge til de højtprioriterede områder.” Berlingske skriver, at den hollandske finansminister, Wopke Hoekstra, har udtalt, at det ikke vil være retfærdigt, hvis lande, som kommer til at blive uforholdsmæssigt hårdt ramt af tabt handel ved Storbritanniens udtræden af EU, også skal betale et øget bidrag til EU’s budget. Dette gælder navnligt Holland, Irland og Danmark, skriver avisen. Altinget bringer et debatindlæg af Kenneth Kristensen Berth, EU-ordfører, Dansk Folkeparti. Han skriver blandt andet: “Det kan ikke være rigtigt, at lande som Danmark, der i forvejen betaler rigtig meget, nu skal til at betale endnu mere. Det er svært at forestille sig folkelig opbakning til. Det er endvidere en absurditet, at EU kræver tilbageholdenhed på de enkelte landes budgetter med klare rammer for, hvor meget de kan stige. Men samtidig lægger op til, at EU's eget budget bare kan stige. Det giver ingen mening.”
Kilder: Berlingske, s. 11, 16; Altinget

Europa-Parlamentet frygter russisk indblanding i europæiske valg
Jyllands-Posten og Børsen skriver, at Europa-Parlamentet i Strasbourg i dag skal diskutere “russisk propaganda i EU” og de påståede forsøg på at påvirke valg i Europa gennem misinformation. “Vi ved, at russerne spreder myter om Vesten for at påvirke vores valg og underminere vores demokratier. De skaber intern splid i Vesten og svækker vores moral og tillid til vores egne institutioner. Deres logik er, at hvis de svækker vores moral, så står de stærkere end os,” siger gruppeformand Jeppe Kofod (S) ifølge Jyllands-Posten. En ekspertgruppe med 39 medlemmer, der skal finde konkrete svar på truslen fra misinformation er da også netop blevet nedsat af EU-Kommissionen. Blandt medlemmerne er Anja Bechmann fra Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS). “I en viral verden spredes falske historier med meget høj hastighed og meget bredt. Når de først kommer igennem ‘gatekeepers’, så går det endnu hurtigere. Det kan være internettrolde, kendte personer, politikere eller traditionelle medier som Jyllands-Posten, der deler historierne. Udfordringen er, at det er svært at begrænse det, uden at man potentielt kommer til at rokke ved ytringsfriheden. Når historier går viralt, foregår det ofte over meget få timer, og man kan næsten ikke få det til at gå væk, når det først er sat i gang. Derfor skal man tænke proaktivt og udvikle præventive strukturer, der begrænser spredningen,” siger Anja Bechmann til Jyllands-Posten.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10; Børsen, s. 32

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Polen lokker sine mænd og kvinder hjem, men vil de følge kaldet?
Jyllands-Posten skriver, at Polens økonomi befinder sig i en rivende udvikling. Således voksede landets økonomi med næsten 3 procent i 2016, mens ledigheden i oktober sidste år lå på 4,6 procent. Derfor har Polen nu brug for den arbejdskraft, som landet har eksporteret til resten af Europa i årevis. “Vi vil have dem tilbage. Vi mangler folk inden for blandt andet byggeriet og i social- og sundhedssektoren. Den polske økonomi blomstrer, og vi er nødt til at hente arbejdskraft uden for EU,” siger Henryka Moscicka-Dendys, Polens ambassadør i Danmark. Samtidig nærmer lønningerne i Polen sig nu EU-gennemsnittet så meget, at det fra polsk side forventes, at migrationen fra Polen til resten af Europa vil aftage inden for de næste fem-syv år. Udviklingen vækker bekymring i lande som Danmark, der har nydt godt at den polske arbejdskraft: “Det er meget, meget bekymrende, at strømmen af europæisk arbejdskraft til Danmark fra Polen og Østeuropa er gået fra en stærk, rivende flod til en lille, stille bæk. Hvis kilden fra Østeuropa tørrer ud, kan vi hurtigt komme til at mangle kvalificerede folk,” siger Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening. “Sammen med de andre udlændinge, der er kommet til Danmark, har polakkerne haft en meget stor betydning for dansk økonomi,” forklarer Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8-9

Institutionelle anliggender: Brexit-nyt
BT og Kristeligt Dagblad skriver, at EU-præsident Donald Tusk under en tale i Strasbourg i går udtalte, at EU er klar til tage imod briterne, hvis de vil forblive i EU. “Hvis den britiske regering holder fast i at forlade EU, bliver Brexit en realitet, medmindre der sker en ændring i hjertet på vores britiske venner,” sagde han. Udmeldingen kommer samtidig med, at Norge advarer EU mod at give Storbritannien en mere favorabel ordning ved Brexit, end den aftale Norge har med EU. Det skriver Berlingske og Børsen. Norske embedsmænd har således gentagne gange advaret EU’s repræsentanter om, at en for generøs aftale med briterne vil føre til et krav i Norge om genforhandling. Norge er ikke medlem af EU, men landet er en del af EU’s indre marked gennem en såkaldt EØS-aftale. Jyllands-Posten skriver, at det engelske Brexit-parti Ukip efter Brexit-afstemningen har mistet sin mærkesag og derfor har mistet vælgere. Partiet forsøger nu at markere sig på, at Brexit skal være så hårdt som muligt, skriver Jyllands-Posten, men det har ikke fået vælgerne til at vende tilbage.
Kilder: BT, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 5; Berlingske, s. 17; Børsen, s. 20; Jyllands-Posten, s. 12

Klima: EU vil begrænse plastikbrug
MX-MetroXpress og Altinget skriver, at EU-Kommissionen har foreslået, at al plastikemballage i EU skal genanvendes fra 2030, mens brugen af engangsplastik og mikroplastik skal begrænses. “Vi kan ikke leve uden plastik. Men vi kan blive slået ihjel af det, hvis ikke vi ændrer politik,” siger EU-Kommissionens første næstformand, Frans Timmermans. Det er meningen, at en ny EU-plan skal ændre design, produktion og brug af plastik, og EU vil støtte innovation med ekstra 100 millioner euro (knap 750 millioner kroner), skriver MX-MetroXpress. Information skriver, at Kommissionens udmelding vækker glæde hos blandt andre Berit Asmussen, som er vicedirektør i ngo’en Plastic Change. En dansk forsker, Birgit Storm, som er ekstern lektor på Aalborg Universitet, er dog mere skeptisk: “Det er nogle ret bløde tiltag og nogle overordnede hensigter,” siger hun. Europaparlamentariker Margrete Auken er til gengæld ikke skuffet over, at der ikke står noget om konkrete afgifter i rapporten: “Det er svært at lave på EU-plan. Det skal laves nationalt. Du kan ikke lave sådan en skat på EU-niveau, medmindre alle er enige om det,” siger hun ifølge Information. Også miljøpolitisk chef i Plastindustrien, Christina Busk, glæder sig over planen, som hun mener ikke kun er god for miljøet: “Det kan også blive en stor gevinst for grøn vækst og jobskabelse i vores industri,” siger hun.
Kilder: MX-MetroXpress, s. 8; Information, s. 9; Jyllands-Posten, s. 5; Altinget

Andre EU-historier

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Blindebøger er et elendigt marked at investere
Altinget bringer et debatindlæg af Margrete Auken (SF), MEP. Hun skriver blandt andet: “Onsdag stemmer et forhåbentligt stort flertal i Europa-Parlamentet om vilkårene for medlemsstaternes implementering af Marrakesh-Traktaten på EU’s vegne. Traktaten er den internationale vedtagelse om en undtagelse for de almindelige copyrightregler for læsemateriale til blinde og svagtseende i hele verden. Den blev etableret i 2013 og trådte i kraft i 2016 og betyder at materialet kan deles så for eksempel blinde i fransktalende udviklingslande kan få adgang til bøger fra Frankrig og Canada uden at skulle betale kompensation til udgiverne. […] Vi skal hjemme dels sikre at Marrakesh-Traktaten straks kommer til at virke, dels afværge at den danske regering presses til en national særordning, der kan blive til stor skade for de blinde.”
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Blå partier vil nægte udlændinge SU-lån
MX-MetroXpress skriver, at regeringspartierne Liberal Alliance og De Konservative samt Dansk Folkeparti er enige om, at Danmark fremover kun skal give SU-lån til udenlandske studerende fra lande, som vi har en aftale om gældsinddrivelse med. Danmark er tvunget til at tilbyde SU-lån til studerende fra EU-lande, men har så godt som ingen mulighed for at inddrive gælden. I oktober bad regeringen derfor EU-Kommissionen om hjælp men blev mødt med en henvisning til, at Bruxellesforordningen evalueres i 2022, og at SU-lån til den tid måske kan flettes ind. Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, vil derfor i denne uge fremsætte et beslutningsforslag om at ophøre med at udbetale SU-lån til EU-borgere, hvor Danmark ikke har en bilateral aftale med hjemlandet.
Kilde: MX-MetroXpress, s. 12

Administration: EU-modstanderen over dem alle er blevet omvendt
Berlingske og Kristeligt Dagblad bringer i dag hvert sit interview med EU-modstanderen Jens-Peter Bonde, som i tre årtier sad i Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EF og JuniBevægelsen. I dag mener Jens-Peter Bonde dog, at euroen skal styrkes med en politisk overbygning, at en fælles stærk grænsekontrol kan stoppe gummibådene med flygtninge i Middelhavet, og at EU’s institutioner skal styrkes. Samtidig håber han, at Danmark vil bløde op på EU-forbeholdene. Interviewene er foretaget i anledning af udgivelsen af bogen “Hvad nu EU?”, som Jens-Peter Bonde har skrevet sammen med historikeren Uffe Østergaard.
Kilder: Berlingske, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 1-2

Grundlæggende rettigheder: EU har haft langt fra intention til handling
Kristeligt Dagblad bringer i anledning af oprettelsen af en ny enhed under Udenrigsministeriet, som fremover skal arbejde for religionsfrihed og bekæmpe forfølgelse af religiøse minoriteter, et interview med EU’s særlige udsending for religions- og trosfrihed, slovakken Jan Figel. “I udenrigspolitik er det for EU alfa og omega, at medlemslandene er opsatte på at medvirke. Uden opbakning fra medlemslandene er EU magtesløs på dette område. Heldigvis fornemmer jeg, at medlemslandene har fælles mål om at få gjort noget ved dette kæmpe problem. Danmark har netop taget et stort skridt, og jeg ved, at emnet er på dagsordenen mange andre steder. At religiøse bliver forfulgt er ikke længere tabubelagt,” siger han blandt andet. Altinget bringer et debatindlæg af Kirsten Auken, chef for programafdeling, Danmission. Hun skriver blandt andet: “Religion er en del af konflikterne i Mellemøsten, så derfor skal religion og religiøse aktører også indtænkes som en del af løsningen. Så meget desto mere glæder Danmission sig over, at EU netop har bevilget næsten 12 millioner kroner til vores langsigtede dialogarbejde med fokus på religion og på religiøse aktører og andre meningsdannere.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 4; Altinget

Sikkerhedspolitik: Sådan deltager vi i fredsbevarende EU-aktioner uden at vinke farvel til forsvarsforbeholdet
Information bringer en kronik af Jens-Peter Bonde, forfatter og redaktør, cand.scient.pol. og tidligere medlem af Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: “Jeg er fortsat imod et fælles EU-militær og foretrækker at have Danmark som medlem af NATO, der er en forsvarsalliance mellem selvstændige lande og ikke en ny stat in spe. […] Med et fælles militær i EU følger også et fælles militærindustrielt kompleks, som vil forsøge at sætte sig på de europæiske politiske partier og få uforholdsmæssig stor indflydelse på deres politik. De vil så få mange flere midler i det næste EU-budget til forskning og udvikling af militært isenkram. Udviklingen er allerede begyndt i næste års EU-budget. Med isenkrammet følger også behovene for at afprøve det, og her vil EU kunne anvende Afrika som slagmark til afprøvning af nyt udstyr. EU vil desuden kunne intervenere i borgerkrige i de tidligere kolonier og tage parti - og dermed også få fjender og ansvar for samarbejde med styrker, som bruger tortur.”
Kilde: Information, s. 16-17

Grundlæggende rettigheder: Jurister rejser tvivl om Støjbergs forklaring
Information skriver, at juridiske eksperter har svært ved at forstå integrationsminister Inger Støjbergs forklaring om, at Udlændinge- og Integrationsministeriets embedsmænd misforstod en central dom fra menneskerettighedsdomstolen angående humanitært ophold, og at Danmark derfor ikke rettede ind efter dommen. Ifølge seniorforsker Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder er dommen “meget klar og meget præcis i forhold til, hvad man skal gøre”. “Det står meget tydeligt, så det kan man ikke være i tvivl om,” siger han.
Kilde: Information, s. 1, 4-5

Finansielle anliggender: Frankrig udnævner barsk krypto-vagthund
Berlingske skriver, at Frankrigs finansminister Bruno Le Maire har udnævnt den tidligere franske vicecentralbankdirektør Jean-Pierre Landau til at få styr på, hvordan kryptovalutaer bør reguleres. Tiltaget kommer blandt andet på grund af frygt for, at kryptovalutaer bliver brugt til hvidvaskning af penge. Blandt EU-landene og Europa-Parlamentet er der allerede enighed om at indføre ny lovgivning på hvidvaskområdet, der stiller de samme krav til kryptobørser som til banker. Det vil betyde, at kryptobørser skal registrere alle handlendes identiteter og indberette mistænkelige transaktioner til myndighederne, skriver Berlingske.
Kilde: Berlingske, s. 5

Klima: I 2018 bør sprint være den vigtigste klimapolitiske disciplin
Altinget bringer et debatindlæg af Jens Mattias Clausen, klimapolitisk rådgiver, Greenpeace. Han skriver blandt andet: “Man snakker om, hvordan man bedst muligt kan sætte Danmark på rette vej mod det langsigtede mål om at være fossilfri i 2050. Men ingen, eller få, nævner det faktum, at det mål er håbløst forældet. […] Meget tyder på, at Danmark i stedet bør nå 100 procent vedvarende energi allerede i 2040. Det bliver politikerne selvsagt nødt til at forholde sig til, når de skal forhandle om fremtidens energisystem. […] Når ministre og diplomater derfor samles igen på de bonede gulve i Polen, skal både Danmark og EU have noget bedre med i kufferten end klimaplaner, der for længst har overskredet sidste salgsdato.”
Kilde: Altinget

Klima: Her er vores ønskeliste til miljøpolitikken i 2018
Altinget bringer et debatindlæg af Jørn Jespersen, direktør, Dansk Miljøteknologi. Han skriver blandt andet: “I EU håber vi, at der kan blive sat fokus på en halvering af energiforbruget i vandsektoren og en kraftig reduktion af vandspild. På luftområdet skal den vedtagne lovgivning implementeres og håndhæves i alle medlemslande, og der skal skabes grundlag for en god revision af luftkvalitetsdirektivet. Og alle tankerne om cirkulær økonomi skal konkretiseres.”
Kilde: Altinget

Klima: Vi skal afvikle gasnettet frem for at øge udbuddet af fossile brændsler
Altinget bringer et debatindlæg af Thomas Meinert Larsen, talsperson, 350 Klimabevægelsen i Danmark. Han skriver blandt andet: “Forud for COP23 i november 2017 i Bonn vedtog Europaparlamentet i oktober en resolution, der ‘kræver et ambitiøst engagement fra regeringer og offentlige og private finansielle institutioner, herunder banker, pensionsfonde og forsikringsselskaber, i at tilpasse udlåns- og investeringspraksis til det globale gennemsnitstemperaturmål på et godt stykke under 2 C - på linje med artikel 2, stk. 1, litra c), i Parisaftalen, og frigøre sig fra fossile brændstoffer ved blandt andet at udfase eksportkreditter til investeringer i fossile brændstoffer.’ I december 2017 besluttede bestyrelsen i den europæiske investeringsbank (EIB), hvor blandt andre danske Julie Sonne er medlem, at udskyde en beslutning om et lån til den Transadriatiske Rørledning (TAP), som er et af de fossile projekter, verden ikke har brug for. Det skal bestyrelsen have ros for, men for at følge opfordringen fra Europaparlamentet skal de helt droppe sådanne fossillån.”
Kilde: Altinget