Onsdag den 18. januar

EU i dagens aviser

18. januar 2017

Onsdagens tophistorier

Institutionelle anliggender: Storbritannien klar til hårdt brud med EU

Den britiske premierminister Theresa May gjorde i en tale i går klart, at Storbritannien er klar til et hårdt brud med EU, skriver flere medier. Jyllands-Posten skriver, at det bl.a. vil betyde et farvel til det indre marked, EU's lovgivningsmagt, EU-Domstolen og til det øvrige EU-system. "Nogle taler om en aftale, der straffer Storbritannien og fratager andre lande lysten til at slå ind på samme spor. Det vil være en katastrofal og selvskadelig handling for de europæiske lande, og det vil ikke være en venlig handling." sagde Theresa May ifølge Metroxpress, mens hun ifølge Kristeligt Dagblad slog fast: "Ikke et delvist medlemskab af EU. Ikke et associeret medlemskab. Eller noget med at være halvt inde og halvt ude," fastslog Theresa May." Kristeligt Dagblad skriver samtidig, at eksperter dog også ser forsonende træk i Mays tale. Simon Usherwood, der er ekspert i europæisk politik ved University of Surrey, siger, at "når hun siger, at vi ikke er halvt ude eller halvt inde, har jeg en mistanke om, at det mere handler om semantik. For der er områder, hvor hun stadig vil være med i EU." Berlingske skriver, at Theresa May i sin tale gjorde det klart, at man ikke forsøger at underminere EU, men at man samtidig ønsker unionens hjælp til brexit-processen. May advarede samtidig EU om ikke at forsøge at straffe Storbritannien. "Vi vil ikke se det som en venlig handling, og Storbritannien vil ikke acceptere det scenarie," sagde May ifølge Berlingske. May vil søge efter "et nyt og ligeværdigt partnerskab - mellem et uafhængigt, selvstyrende, globalt Storbritannien og vores venner og allierede i EU." lød det. May ønsker også, at det nye forhold til EU skal bestå af færrest mulige toldbarrierer. "Trist proces, surrealistiske tider, men i det mindste en mere realistisk melding om brexit." lød det ifølge Jyllands-Posten fra EU-præsident Donald Tusk. Politiken skriver i en analyse, at der med Mays tale venter en barsk skilsmisse mellem EU og Storbritannien, og avisen peger på, at EU-Parlamentets brexitforhandler Guy Verhofstadt hæftede sig ved Mays trussel om "at gøre Storbritannien til en slags frizone eller et skatteparadis", hvis ikke de øvrige EU-lande accepterer briternes ønsker. Børsen skriver, at det britiske parlament over to omgange kan få indflydelse på brexit-forhandlingerne, dels hvis Supreme Court stadfæster, at parlamentet skal høres indne EU-forhandlingerne, dels siger May, at det færdige resulatat af forhandlingerne kommer til afstemning.

Kilder: Berlingske, s. 1 og 4; Børsen, s 12 og 16; Information, s. 8; Jyllands-Posten, s. 1 og 12; Kristeligt Dagblad, s. 1 og 5; Metroxpress, s. 8 Politiken, s. 1

Institutionelle anliggender: Konservativ italiener ny formand for Europa-parlamentet

Tirsdag stemte medlemmerne af EU-Parlamentet om, hvem der skal afløse Martin Schultz på posten som formand. Metroxpress skriver, at valget til sidst faldt den 63-årige konservative italiener Antonio Tajani. Ifølge Politiken var det Tajani og en anden italiener, socialdemokraternes Gianni Pittella, der stod tilbage efter tre afstemningsrunder med flere kandidater, men Tajani lå dog klart forrest i alle dagens afstemninger. Avisen fortæller desuden, at det var en ny koalition mellem de konservative og de liberale i parlamentet, der banede vejen for Tajanis sejr. MEP Jeppe Kofod (S) mener ikke, Tajani repræsenterer det, EU har brug for. Hans kollega Bendt Bendtsen (K) anklager til gengæld socialdemokraterne i S&D for at løbe fra en tidligere samarbejdsaftale.

Kilder: Metroxpress, s. 2; Politiken, s. 9;

Andre historier

Grundlæggende rettigheder: Europæisk menneskerettighedsdomstol bør reformeres, mener eksperter

Ifølge Jyllands-Posten mener flere juraeksperter, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bør reformeres, da den har fået for meget magt og er for egenhændig i sine fortolkninger af national lovgivning og menneskerettighedskonventionen. Ifølge professor Gorm Toftegaard Nielsen fra Aarhus Universitet går de 47 dommere så vidt, at de faktisk laver lovgivning, selvom de ikke er folkevalgte. Dermed tager de magten fra de nationale parlamenter. Eksperterne opfordrer nu regeringen til at tage et opgør med domstolen, når Danmark overtager formandskabet i Europarådet den 1. juli. Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder, frygter, at flere lande vil melde sig ud af systemet, og han er derfor åben for en reform. I en kronik i Politiken skriver Anders Henriksen, lektor i folkeret ved Københavns Universitet, at regeringen bør bruge formandskabet for Europarådet til at starte en debat menneskerettighedskonventionen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Kilder: Jyllands-Posten, s. 1, s. 8 og s. 9; Politiken, Kultur, s. 7

Handel: Uvisse konsekvenser af hårdt brexit

Selvom Storbritannien ønsker at melde sig helt ud af EU, så vil der stadig være et samarbejde mellem britisk og europæisk erhvervsliv i en årrække, skriver Børsen. Den britiske premierminister Theresa May ønsker nemlig fleksible overgangsordninger til erhvervslivet, og samtidig ønsker hun også at bevare et delvist medlemskab af EU’s toldunion. Selvom repræsentanter fra erhvervslivet siger, at overgangsfaser er en fordel, så får Theresa May kritik grundet vage udtalelser efter lang tids tavshed. Børsen skriver således, at fiskerikoncernen Espersen A/S frygter, at det kan betyde, at selskabet bliver nødt til at flytte produktion til England. Jacob Warburg, cheføkonom i Eksportrådet i Udenrigsministeriet, mener dog ikke, at eksportvirksomheder går i sort over udviklingen. Også Jyllands-Posten skriver, at Danmarks største erhvervsorganisationer og topøkonomer vurderer, at et hårdt brexit vil gå hårdt ud over dansk eksport. Anders Ladefoged, underdirektør i DI og chef for den europapolitiske afdeling, fortæller, at Storbritanniens exit af toldunionen, handelspolitikken og det indre marked vil føre til barrierer, besvær og konkurrenceforvridning set med de danske virksomheders øjne. Desuden vil det endelige brexit ramme den britiske økonomi hårdt, lyder det. Samtidig går det umiddelbart bedre end ventet med den britiske økonomi efter brexit, fordi briterne stadig selv bruger penge, skriver Politiken. Pundet falder dog, fordi udlandet er bekymret, hvilket rammer både briternes pengepung og den danske eksport, lyder det i Politiken. Flere medier skriver, at det britiske pund blev styrket umiddelbart efter Mays store brexit-tale. Børsen skriver, at de britiske aktier derimod faldt efter talen. Børsen skriver i en analyse, at det stadig er uklart for virksomheder, om det kan betale sig at investere i Storbritannien, da man ikke ved, om EU-regler vil være gældende efter brexit. Torben M. Andersen, professor ved Aarhus Universitet skriver i en økonomisk analyse, at selvbestemmelse er blevet et centralt tema for manger, der afviser internationale aftaler og samarbejde, som det er set med fx brexit-afstemningen.

Kilder: Berlingske Business, s. 17; Børsen, s. 12, 16 (to artikler), 17, 21, 22, 24; Jyllands-Posten, Erhverv, s. 8; Politiken, s. 4; Politiken, International Økonomi, s. 12

Institutionelle anliggender: Delte meninger om Mays hårde brexit

I sin tale om Storbritanniens brexit-strategi tirsdag gav den britiske premierminister, Theresa May, EU valget mellem to scenarier, skriver Information i en analyse. Enten skal EU indgå en frihandelsaftale med landet, som giver dem nær fuld adgang til det indre marked, frihed til at forhandle frihandelsaftaler med andre lande, toldfrihed i EU og ret til at begrænse adgangen for EU-borgere, eller også må EU acceptere, at Storbritannien ændrer økonomisk model med konkurrencedygtige skatterater og politikker, der vil være attraktivt for verden største virksomheder. Tilbuddet fremstår dog tvivlsomt, da EU ikke har lige så meget at tabe som Storbritannien ved det sidstnævnte scenarie, lyder det. Berlingske skriver i en analyse, at der kan både være fordele og ulemper ved et hårdt brexit, da EU kan miste meget ved at være for blødsødne, mens EU samtidigt heller ikke bør gå for hårdt til Storbritannien, da dette kan være farligt i forhold til lande, hvor EU-skepsissen lever i bedste velgående. Både Storbritannien og EU har dog stor interesse i at få en ordentlig aftale på plads, lyder det. Samtidig skriver avisen i sin ledende artikel, at EU må få det bedste ud af brexit. Det er en historisk og sørgelig begivenhed, men nu står det bare tilbage for EU at garantere den bedst mulige aftale med Storbritannien, og selvom EU bliver svagere af Brexit, mener Berlingske, at det er vigtigt, at medlemskabet bygger på folkelig opbakning og en velvilje til at være medlem. Ekstra Bladet skriver i sin ledende artikel, at Danmark kan gøre en forskel i brexit-forhandlingerne, og at udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) bør hjælpe Storbritannien til en gavnlig aftale og samtidig gøre op med EU’s superbureaukratiske system. Børsen skriver i en analyse, at Mays tale om tilhørsforholdet til EU skal opfattes som en direkte trussel, og at truslen er et forsøg på at opnå den bedst mulige aftale for Storbritannien. Søs Marie Serup, politisk kommentator for BT, skriver, at Theresa May generelt har gennemgået en forvandling i sit politiske ståsted fra konservativ til UKIP-light, og hun tager dermed briternes ønske om at forlade EU meget bogstaveligt. Søs Marie Serup forudser dog, at Theresa Mays position kan ændre sig, som forhandlingerne skrider frem. Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) mener, at vejen ud af EU bliver dyrt for Storbritannien, skriver Kristeligt Dagblad. "De har sat kursen direkte mod afgrundens rand. Men måske skal de hen til kanten, for at se hvilken position de har sat sig selv i," siger Uffe Ellemann-Jensen. Han tror, at det vil blive nødvendigt at afholde en ny afstemning i Storbritannien for at finde ud af, om det virkelig var det, briterne mente, da de stemte nej. "Jeg havde forestillet mig, at hun (Theresa May, red.) ville drible rundt med bolden, og så skyde den til hjørne. Nu ser det i stedet ud til, at det bliver en bekostelig affære for briterne, og det er trist, at de har ladet sig lokke af skrøner," siger Uffe Ellemann-Jensen.

Kilde: Børsen, s. 13; BT, s. 15; Information, s. 1; Berlingske, s. 5 og 28; Ekstra Bladet, s. 32; Kristeligt Dagblad, s. 1

Institutionelle anliggender: DF kræver dansk EU-folkeafstemning – S og V imod

Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti, holder fast i, at danskerne skal stemme om det danske EU-medlemskab, skriver Børsen. Dette på trods af at Storbritannien nu forlader EU helt og aldeles, ifølge den britiske premierminister Theresa May. Kristian Thulesen Dahl mener dog, at Theresa Mays oplæg er åbent til forhandling, og derfor tror han, at briterne alligevel ender med at få handelspolitiske indrømmelser. Hverken statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) eller Mette Frederiksen (S) har dog planer om at støtte en folkeafstemning om EU. Tirsdag udtalte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at han ikke kan forestille sig at kunne få nogen planer om at sætte spørgsmålet om fortsat dansk EU-medlemskab til afstemning, skriver Jyllands-Posten. Svaret blev givet til De Radikales leder, Morten Østergaard, som spurgte statsministeren, om han kategorisk ville udelukke en dansk EU-folkeafstemning, hvis Dansk Folkeparti gør det til et krav for fortsat at ville støtte Løkkes regering. Løkke udtalte desuden, at Dansk Folkeparti ikke har fremsat sådan et krav. Han siger, at det er på alle måder i dansk interesse at være medlem af EU, og at dette nyder stor opbakning i befolkningen. Børsens politiske kommentator Helle Ib skriver, at nu da brexit ser ud til at blive ”hårdt”, så kan Dansk Folkeparti glemme alt om at få en dansk folkeafstemning om EU. Samtidig er den danske befolkning også blevet mere positivt stemt over for tilhørsforholdet til EU siden den britiske folkeafstemning i sommers. Generelt er den danske regering ikke meget for at give DF indrømmelser på EU-området, og derfor kan man forvente, at regeringen må give indrømmelser på andre områder i stedet, lyder det.

Kilde: Børsen, s. 12 og 14; Jyllands-Posten, s. 4

Institutionelle anliggender: Politikerne har selv skabt de forsimplede rammer for EU-debatten

EU-debatten har det med at blive meget højtflyvende, når den endelig diskuteres i de danske medier, skriver Information. Sara Jespersen, projektleder i Oxfam IBIS, mener, at problemet er, at der er alt for mange debatter, der strander i Folketingets Europaudvalg i stedet for at blive løftet ud i den brede, offentlige debat. Rasmus Nordqvist, EU-ordfører for Alternativet, mener, at problemet med den overfladiske EU-debat opstår, fordi det kæmpestore EU-område konsekvent bliver underprioriteret i Folketinget. De danske politikere er dermed selv skyld i de forsimplede rammer for debatten.

Kilde: Information, s. 6

Institutionelle anliggender: Grund til en vis optimisme

Poul Skytte Christoffersen, tidligere EU-ambassadør og formand for Tænketanken Europa, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten, at der på en række områder er grund til bekymring for, hvad 2017 vil byde på. Blandt andet tyder meget på, at Storbritanniens exit fra EU vil blive hårdt og kaotisk. Også flygtningestrømmen forventes fortsat at være en udfordring for EU. Dog understreger Christoffersen, at der også er grund til optimisme, da væksten lader til at være stigende i især den nordlige del af Europa, og arbejdsløsheden i EU er faldet til det laveste niveau siden finanskrisen.

Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Institutionelle anliggender: Estland i EU-cockpittet - mulig turbulens forude

Danmarks ambassadør i Estland Søren Kelstrup skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten, at 2017 kan gå hen og blive et turbulent år for Estland. Brexit og den kommende amerikanske præsident, Donald Trump, skabte i 2016 usikkerhed om kursen hos to af Estlands vigtigste allierede, EU og NATO. Trump udmeldte under sin valgkamp, at samarbejdet med NATO og EU vil blive rullet tilbage, hvilket har skabt bekymring i Estland. Ydermere overtager Estland formandskabet for EU 1. juli. Der forventes fortsat at være turbulens i EU til den tid, og landet vil bestræbe sig på at finde kompromisser, som det er formandskabets fremmeste opgave at gøre, skriver Søren Kelstrup.

Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Retlige anliggender: Ny EU-lovgivning kan true unik dansk registerforskning

EU’s databeskyttelsespakke kan påvirke danske registerdata negativt, skriver Peter Munk Christiansen, formand for Det Frie Forskningsråd, Jørgen Frøkiær, formand for Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom, og Henrik Toft Sørensen, formand for Koordinerende Organ for Registerforskning, i en kronik i Berlingske. EU-Parlamentet vedtog databeskyttelsespakken i 2016, og den ventes at træde i kraft i 2018. Kronikørerne opfordrer politikere og danskere til at være opmærksomme på den skadelige effekt som databeskyttelsespakken kan have på de danske registre, og de påpeger ydermere, at der ikke har været danske sager om forskeres misbrug af registerdata.

Kilde: Berlingske, s. 24

Socialpolitik: Hvad vil SF gøre ved EU's sociale problemer?

SF kommer ikke med konkrete løsninger på EU’s sociale problemer, skriver Nikolaj Villumsen, udenrigsordfører for Enhedslisten, i et debatindlæg i Information. Tværtimod har SF ikke støttet op om de konkrete handlingsforslag, som Enhedslisten er kommet igennem tiden angående blandt andet social dumping og TTIP. Nikolaj Villumsen mener derfor, at SF vender det blinde øje til realiteterne, mens Enhedslisten kæmper for at trække EU i en mere progressiv retning. Enhedslisten arbejder grundlæggende for at reformere EU og at reformere Danmarks tilhørsforhold til EU. Samtidig skriver Information andetssteds i avisen, at EU-debatten mellem SF og Enhedslisten ingen vegne kommer, da partierne fortsat primært er fokuserede på, hvorvidt Danmark fortsat skal være medlem af EU, skriver Information. Sekretariatsleder i Oplysningsforbundet DEO Ramus Nørlem Sørensen udtaler, at de to partier taler forbi hinanden, da de har vidt forskellige opfattelser af, hvad EU er, og at dette holder dem fra at gå dybere i diskussionen. Han efterlyser, fra begge partier, en mere konkret EU-politik og mere konkrete strategier for, hvordan EU skal ændre sig.

Kilde: Information, s. 7 og 17

Udenrigspolitik: USA's EU-ambassadør kalder det vanvid at støtte Europas populister

USA's EU-ambassadør, Anthony Gardner, advarer kommende præsident Donald Trump og hans regering mod at lade sig rådgive af nationalister og populister på Europas fløje, som ønsker at se Den Europæiske Union kollapse, skriver Jyllands-Posten. Han mener ikke, at det er i USA's interesse at støtte en fragmentering af Europa. Dette kommer i respons til, at Trump åbent har støttet brexit og har udtalt, at flere lande vil følge Storbritannien ud af EU.

Kilde: Jyllands-Posten, s. 11

Udenrigspolitik: Forsvar for den kristne civilisation blev til Kreml-baseret misinformation

Iben Thranholm har i et russisk medie anklaget Vesten for at undergrave sit kristne grundlag, men det betyder ikke nødvendigvis, at hun er pro-russisk, skriver sognepræst Marie Høgh i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad. Marie Høgh mener, at kristendommen er en sten i skoen på "EU's imperialistiske drøm om at blive en humanistisk stormagt", og derfor skal den trænges i defensiven. Det har man bl.a. gjort ved at anvende "KGB-metoder" med oprettelsen af East Stratcom-taskforcen, der skal identificere misinformation.

Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8