Onsdag den 18. november

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Polen og Ungarn bringer EU på randen af ny krise
Der skulle gå næsten fire måneder, men mandag eftermiddag udløste to EU-ambassadører fra Polen og Ungarn den unionskrise, som reelt har været ventet siden 21. juli. Berlingske skriver, at et flertal af medlemslandene og i Europa-Parlamentet i årevis har efterspurgt et instrument, der skal tilskynde alle medlemmer til at overholde basale retsstatsprincipper. I erkendelse af at løftede pegefingre, advarsler og langsommelige procedurer ikke har virket over for lande som Ungarn og Polen, har man i stedet fokuseret på at knytte overtrædelserne til pengeposerne fra Bruxelles. ”Det Europæiske Råd understreger vigtigheden af overholdelsen af retsstatsprincippet,” hedder det i aftalens punkt 22, inden man overlader det til Kommissionen at udarbejde instrumentet. Siden har der været forhandlinger mellem Europa-Parlamentet, EU-Kommissionen og det tyske formandskab, og konturerne til en egentlig mekanisme er nu blevet udarbejdet. Da ambassadørerne i EU mandag samledes, var det for at skubbe processen videre med vedtagelsen af et nyt budget og genopretningspakken. Begge dele kræver enstemmighed blandt alle medlemslande, men både Polen og Ungarn nedlagde veto. Berlingske skriver, at det efterlader EU i en meget konkret krise: Med knap 40 dage til årsskiftet, hvor et nyt budget skal træde i kraft, afviser to medlemslande lige nu at stemme for. Derudover raser coronavirussen på andenbølge og har sendt en række EU-lande i lockdown og sat økonomierne i stå på ny, og med afvisningen fra de to medlemslande betyder det også, at de nødvendige tekster, som tillader oprettelsen af genopretningsfonden, er gået i stå.

Kristeligt Dagblad skriver, at i breve til de andre 25 EU-ledere har Polen og Ungarns regeringschefer i ugevis advaret om, at de ville blokere for den gigantiske coronahjælpepakke på 13.600 milliarder kroner - og sætte en kæp i hjulet på EU's nye langtidsbudget, der skal træde i kraft ved årsskiftet og gælde de kommende syv år, hvis EU skal have muligheden for at smække pengekassen i over for dem, der ikke lever op til de grundlæggende retsstatsprincipper. Ungarns premierminister, Viktor Orbán, fastholder dermed, at enten har man en aftale om hjælpepakke og EU-budget - uden nogen retsstatsmekanisme. Eller også har man en retsstatsmekanisme - og ingen hjælpepakke eller EU-budget. Hvad der fra unionens side skulle have været en løsning på to kriser - coronakrisen og retsstatskrisen - kan nu udvikle sig til noget tredje, en decideret demokratisk krise i Europa. Rektionerne fra Bruxelles er da også både fordømmende og hovedrystende. ”De to lande føler sig åbenbart så truet af den retsstatsmekanisme, der er lagt frem, at de vælger at trække i den store nødbremse og dermed tager hele Europa som gidsel,” lyder det blandt andet fra det radikale medlem af Europa-Parlamentet, Morten Helveg Petersen. Fra tyske Manfred Weber, formand for Parlamentets største gruppe, den kristenkonservative EPP, hvor Viktor Orbáns Fideszparti også er medlem, lyder det, at ”det er uansvarligt at spænde ben for finansieringen af Europas værste krise i årtier.” I et online-interview med Kristeligt Dagblad siger den ungarske justitsminister, Judit Varga, at hverken Ungarn eller Polen vil lade sig manipulere. ”Det er ikke os, der afpresser EU eller tager dem som gidsel. Det er lige omvendt,” understreger hun. Hvis de to østlande vælger at stå fast, og EU gør det samme, ligner det en gigantisk gordisk knude. EU's stats- og regeringsledere skal forsøge at binde den op på et videomøde torsdag.

Politiken skriver, at på mødet torsdag var den oprindelig plan at tale corona, men ifølge flere kilder er det ungarsk-polske veto også på bordet. Den tyske kansler Angela Merkel presser Orbán, og det vil også være hende, der vil føre ordet torsdag aften. Ikke kun, fordi hun er EU-formand, men fordi hun er Angela Merkel. Hun har den bedste kontakt til Viktor Orbán, og der skal findes en løsning, for ellers er der ikke noget budget og ingen genopretningspakke. Informations leder skriver ligeledes om Polen og Ungarns blokering: ”I sidste uge blev Europa-Parlamentet og Ministerrådet enige om en ”retsstatsmekanisme”. […] Men det er Viktor Orbán og Jaroslaw Kaczyński imod. EU skal ikke blande sig i nationalstaternes interne forhold, siger de. EU vil gøre vigtige politiske spørgsmål til jura, og det er ikke det, de sagde ja til, da de søgte om optagelse. […] Men der må være et minimum af retfærdighed og kontrol med uddelingen af EU's fælles milliarder. Alt andet er vanvid. Hidtil har de to lande kunnet dække over hinanden, fordi alle sanktioner krævede enstemmighed, det skal være slut. Situationen er vanskelig, men det er ikke en krise. Endnu. De 27 statsledere skal diskutere sagen på et virtuelt topmøde torsdag og ultimativt på et fysisk møde i december. Det er svært at se Polen og Ungarn stå fast og blokere for den genopretningspakke, som også vil hjælpe dem selv. Men hvem ved. Den nuværende retsstatsmekanisme kan i hvert fald næppe være blødere uden at blive helt ligegyldig. Og den skal være der. Så de andre EU-lande må stå fast.”
Kilder: Berlingske, s. 1, 16; Information, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 1, 5; Politiken, s. 12

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sundhed: EU lægger beslag på to mia. coronavacciner i tæt kapløb
Flere aviser skriver i dag om, at det globale kapløb om at få adgang til det bredest mulige udvalg af vacciner mod coronavirus er i fuld gang. Børsen skriver, at EU-Kommissionen med formand Ursula von der Leyen i spidsen tirsdag vil godkende en kontrakt med den tyske vaccineproducent Cure-Vac om køb af op til 405 millioner vaccinedoser mod coronavirus. Ifølge Berlingske har EU-Kommissionen også annonceret, at en endelig aftale med biotekselskabet Moderna er lige på trapperne. Moderna fremlagde mandag en foreløbig analyse, som viser, at selskabets vaccinekandidat kan bremse coronavirus i næsten 9,5 ud af ti tilfælde. Med kontrakten med tyske Cure-Vac har EU-Kommissionen nu lagt beslag på næsten to milliarder vaccinedoser. ”Dette er den femte kontrakt med et medicinalselskab om vores covid-19 vaccineportefølje. Og vi arbejder på en sjette med Moderna. Vi har allerede haft afsluttende samtaler med Moderna. Vi håber snart at færdiggøre kontrakten,” sagde Ursula von der Leyen. Den globale efterspørgsel på effektive vacciner mod coronavirus har i første omgang udsigt til klart at overstige, hvad medicinalselskaberne har mulighed for at producere. Men med to mulige vacciner mod coronavirus som er på affyringsrampen fra henholdsvis Pfizer og Moderna bliver der lige nu købt stort.

Jyllands-Posten skriver, at regeringerne i mange europæiske lande er i fuld gang med at forberede, hvem der skal have de første skud af covid-19-vaccinerne, og hvordan den gigantiske operation skal håndteres. Der er endnu ingen vacciner, der er godkendt, men mere og mere tyder på, at massevaccinationerne kan tage fart fra begyndelsen af 2021 – og de mest optimistiske håber allerede på start i december. EU-landene har en aftale om at forhandle kontrakter med producenterne i fællesskab. Opgaven ligger hos EU-Kommissionen, som foreløbig har forhåndsaftaler med seks producenter. Politiken skriver dog, at det primært er en række velstående lande, der enten har købt eller reserveret de fleste af de coronavacciner, som 18 forskellige producenter er på vej med. Det har de gjort for næsen af organisationen Covax, der har forsøgt at organisere en mere ligelig global fordeling af vaccinerne. Det betyder, at indbyggere i USA, Canada, Storbritannien, Japan og hele EU kan blive vaccineret først. Det betyder også, at de samme lande langt hurtigere end mindre velstående lande vil kunne åbne arbejdspladser, løsne op for bevægeligheden, åbne grænserne for turister og generelt sætte de store økonomiske samfundshjul i gang igen mener to eksperter. ”Vi står i den situation, hvor rige passagerer har købt sig adgang til redningsbådene. Vi vælger, at vi skal have adgang først”, siger generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Tim Wythe og Adam Moe Fejerskov, seniorforsker i udviklingsstudier ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), supplerer: ”Den lighed i vaccinefordelingen, som Covax ønsker, ville faktisk kun bidrage til at fastholde uligheden i både sundhed og økonomi. Så den vaccineulighed, vi ser nu, er med til at give de rige lande et yderligere økonomisk forspring.” Ifølge en FN-rapport fra tidligere i år, World Economic Situation and Prospects as of mid-2020, har den globale corona-pandemi allerede sendt 3,4 millioner mennesker under fattigdomsgrænsen, hvor man lever for det, der svarer til 1,90 dollars (knap 12 danske kroner) om dagen. Og over 100 millioner mennesker kan ifølge Covax følge trop. Det er primært landene syd for Sahara, at mange står til at ryge under fattigdomsgrænsen som følge af pandemien.
Kilder: Berlingske, s. 5; Politiken, s. 11; Børsen, s. 14; Jyllands-Posten, s. 12-13

Institutionelle anliggender: Deal eller no-deal omkring Brexit
Alle deadlines er nu overskredet, og der er stadig ikke nogen udsigt til en aftale mellem EU og briterne. Altinget skriver, at på papiret er alle frister allerede overskredet for, hvornår en aftale om parternes fremtidige forhold skulle være klar. Boris Johnsons deadline midt i oktober er for længst forpasset. EU’s chefforhandler Michel Barniers frist ved udgangen af sidste måned kom og gik. Nu er man på den anden side af det, der mange steder i EU-systemet ellers blev set som absolut sidste udkald for en aftale. De lovgivere, der skal blåstemple aftalen, frygter, at forløbet nu bliver så presset, at de ikke får tid til at kigge den ordentligt efter i sømmene, hvis den kommer. ”Det er en reel bekymring, fordi hele det her forløb har været så kaotisk. Så det er bestemt en reel risiko, at vi kommer til ikke bare at skulle være fleksible, men at skulle hugge en hæl og klippe en tå. Men vigtigheden af det her og størrelsesforholdet betyder bare også, at vi må være pragmatiske,” siger Morten Helveg Petersen (R), der sidder i det særlige udvalg i Europa-Parlamentet, der har været de folkevalgtes forbindingsled til EU-forhandlingerne, og som bliver regelmæssigt briefet af chefforhandler Barnier. Det er ikke kun i Parlamentet, at en godkendelse i allersidste time ikke er noget ønskescenario. ”Det er risikabelt, for selv efter en afstemning i Parlamentet er der stadig nogle tekniske processer i Rådet. Hvis det skal ske mellem jul og nytår, hvor der kun er fire arbejdsdage, så kan der ske tekniske ulykker. Det er et sats,” lyder det fra en EU-diplomat. Samtidig breder der sig en vis utålmodighed blandt de tilbageblivende EU-lande, der gerne vil forberede sig på et scenarie, hvor der ikke kommer en aftale. Det er EU-Kommissionen, der leder forhandlingerne og står for nødplanlægningen i det tilfælde for at sikre, at flyene stadig kan flyve, lastbilerne stadig kan køre og de tonsvis af andre ting, der skal afklares, når briterne træder endegyldigt ud af 47 års samarbejde. De er dog lidt nervøse for at gå for tidligt i gang med det. Både fordi det ville sende et dårligt signal om, at man ikke længere tror på forhandlingerne, og fordi de frygter, at det ligefrem vil tilskynde briterne til ikke at lægge sig i selen for at nå en aftale, hvis EU-siden alligevel løser de praktiske problemer ved en no deal. Børsen skriver dog helt modsat, at Storbritannien og EU måske er på vej mod en aftale i Brexitforhandlingerne allerede i starten af næste uge, da de to parter nærmer sig hinanden på de største stridspunkter. Anonyme kilder fortæller ifølge Bloomberg News, at man er i gang med at forberede offentliggørelsen af et muligt gennembrud i forhandlingerne. Der er dog stadig mulighed for, at forhandlingerne bryder sammen, da partnere stadig er uenige om flere emner. En endelig aftale vil eksempelvis kræve, at Storbritannien tager stilling til at indgå kompromiser – særligt i forhold til fiskeriet i de britiske farvande, siger de anonyme kilder ifølge Bloomberg News.

Berlingske bringer en kommentar af Uffe Ellemann-Jensen, fhv. udenrigsminister (V), som håber på et lille julemirakel med Johnson: ”Torsdag er der ”virtuelt” EU-topmøde med Brexit øverst på dagsordenen. Håbet, som så ofte er blevet brudt de sidste par år, har været, at forhandlingerne mellem EU og UK ville være kommet så langt, at der var noget at tage stilling til. Det er der desværre ikke. Derfor vil mødet i høj grad komme til at handle om, hvordan situationen skal håndteres i de sidste afgørende par uger, inden fælden smækker i. Absolut sidste frist for en aftale er i begyndelsen af december. Da vil et nyt EU-topmøde kunne tage stilling til en aftale, som EU-Parlamentet så skal godkende allersidst i december. Det skal nok blive populært at ødelægge juleferien oven i alle de prøvelser, vi i øvrigt har været igennem i 2020. […] Bedømmelsen af en klemt premierminister er også præget af, at der i den første telefonsamtale mellem Boris Johnson og nyvalgte Joe Biden var en klar besked fra the President-elect: Hvis UK forlader EU uden en aftale, som sikrer Langfredagsaftalen med Irland, skal man ikke regne med en handelsaftale med USA. Biden har irske rødder, og han er meget opmærksom på risikoen for, at ufreden mellem Irland og Nordirland igen kan blusse op, hvis der bliver en ”hård grænse” mellem de to dele af den grønne ø. […] Det er ikke til at forestille sig, at fredsommelige overgangsordninger kan fortsætte ind i 2021. Især ikke efter at Boris Johnson har demonstreret sin vilje til at bryde med indgåede aftaler. Det bliver værst for briterne, siger nogen. Javist. Men en ny konflikt mellem Irland og UK kan svække briternes bidrag til Europas fælles sikkerhed - på et tidspunkt, hvor der er stærkere brug for en fælles indsats end i mange år. Derfor er der snart ikke anden udvej end at håbe på et lille julemirakel, hvor Boris Johnson som Scrooge i Dickens juleeventyr pludselig viser sig at have gode sider, han bare har holdt godt skjult.”
Kilder: Børsen, s. 18; Berlingske, s. 23 Altinget

Andre EU-historier

Handel: Verden kalder Danmark
Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske Business skriver i en analyse, at Danmark er blandt de lande i verden, der bedst har formået at udnytte de seneste årtiers stigende globale og regionale handel. Dog er Danmarks rammevilkår i disse måneder og år under pres fra mange sider. Bie skriver blandt andet: ”Flere end 800.000 danskere er nu direkte eller indirekte beskæftiget i eksporterhverv, som dermed er en vigtig bidragyder til den fælles kasse, der betaler for velfærdsstaten. Danskernes udenlandske formuer nåede sidste år op på 7.500 milliarder kroner. Det er i høj grad vores pensionsformuer, der trækker det læs. Aldrig har vi danskere i vores dagligdag og vores finansielle forhold været så afhængige af, hvad der sker i verden omkring os. […] Vil øget fokus på klimainvesteringer i USA under en præsident Joe Biden føre til øget dansk eksport? Det er tvivlsomt, for Joe Biden har gjort det klart, at amerikanske skattedollar skal gå til amerikanske arbejdspladser. Danske virksomheder vil nok skulle investere mere i USA end at eksportere mere - og måske de så vil eksportere mere til omverdenen fra USA og ikke fra Danmark? Tag lægemidler, hvor eksporten til især USA er eksploderet de senere år. Danmarks samlede eksport af lægemidler nåede sidste år op på 127 milliarder kroner, hvilket er en fordobling siden 2011. Kan vi være sikre på, at det vil fortsætte? Kina kræver, at flere lægemidler til Kinas egne borgere bliver produceret i Kina. Det samme gør Indien. Og i USA er en statslig forhandling af priserne på lægemidler efter europæisk mønster populært blandt både demokrater og nogle republikanere. Det kan vise sig især at blive rettet mod udenlandske producenter for samtidig at fremme den amerikanske lægemiddelindustri. […] Handelskrigen mellem USA og Kina har ramt dansk eksport direkte ved eksempelvis lavere verdenshandel og dermed søtransport, men også indirekte gennem lavere vækst på mange af vores eksportmarkeder. Vil en præsident Biden hive EU direkte ind i en handelskrig, der måske bliver mindre larmende end hidtil med hensyn til den kunstneriske udførelse, men også bliver mere omfattende på substansen? Den økonomiske fremtid for vores vigtige nærmarkeder vil blive direkte påvirket af forsøgene på at redde EUs svageste lande gennem en stor genopretningsfond. Ikke fordi vi eksporterer meget direkte til Italien, men fordi vores økonomier efter snart 50 års økonomisk ægteskab er filtret sammen med handel og investeringer. Det faktum kom som en overraskelse for briterne, da de havde stemt for at forlade EU. Her burde vores politikere spille en afgørende rolle i at presse de sydeuropæiske lande til at gennemføre de reformer, der er er alfa og omega for Europas økonomiske relevans i de kommende årtier.”
Kilde: Berlingske, s. 16

Migration: Margrete Auken: Legal migration er helt nødvendigt for et aldrende Europa
Margrete Auken (SF), medlem af Europa-Parlamentet skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: ” EU’s nye migrationspagt handler primært om hjemsendelse og asyl - i nævnte rækkefølge. Men kigger vi bare få årtier ud i fremtiden, står EU overfor store demografiske udfordringer: Europæerne bliver ligesom langt de fleste OECD-lande ældre og ældre. Ifølge FN forventes 92 millioner mennesker at ryge ud af OECD-landenes samlede arbejdsmarked inden 2050, og samtidig stiger antallet af mennesker over 65 år med 96 millioner. Tendensen er tydeligst i USA og Japan men store EU-lande som Tyskland, Spanien og Frankrig er også alvorligt udfordret. […] Fortsætter de nuværende trends, regner FN med at omkring 58 procent eller godt 900 millioner ud af de 1,4 milliarder mennesker, regelmæssigt vil være i job, mens de resterende 42 procent vil have begrænsede beskæftigelsesmuligheder i deres forskellige lande. […] Muligheden for legal migration er desuden et vigtigt middel til at stoppe menneskesmuglerindustrien. Er der udsigt til få arbejde eller uddannelse, vil langt færre vove sig ud på de farefulde og dyrt betalte smuglerruter. Samtidig vil lavindkomstlande blive styrket både økonomisk gennem pengeoverførsler og kompetencemæssigt fra dem som måtte vende hjem efter deres ophold i Europa. […] Kommissionen fremlægger til foråret lovgivning som skal styrke gensidig fordelagtig legal migration igennem blandt andet ’talentpartnerskaber’. Her vil et EU-agentur matche arbejds- og kvalifikationsbehov imellem EU- og tredjelande samt opbygge et netværk af interesserede virksomheder der økonomisk vil bidrage med uddannelse eller arbejdspladser til kandidater som via en fælles EU-database kan ansøge online. […] Migration er i dag ofte ureguleret, illegal og problematisk for både migranter og medlemslande. Men EU er et regelbaseret fællesskab, og det er på tide at vi vedtager lovgivning som er gensidig fordelagtig for nationale arbejdsmarkeder, lavindkomstlande og mennesker der kan og vil arbejde i Europa.”
Kilde: Altinget

Konkurrence: Eksperter: Klogt af ministre at afstemme minkerstatning med EU
Mens de danske politikere intenst forhandler om erstatning til minkavlerne, inddrages også Europa-Kommissionen i opgøret om milliarder af kroner. Berlingske skriver, at statsminister Mette Frederiksen (S) har drøftet erstatning til danske minkavlere med Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. I en email til Berlingske oplyser også erhvervsministeriet, at Simon Kollerup har været i dialog med kommissionens vicepræsident om emnet. Drøftelserne med EU kan dog imidlertid forsinke forhandlingsprocessen, påpeger Peter Nedergaard, som er professor i statskundskab ved Københavns Universitet og beskæftiger sig med europæisk politik, men han vurderer, at det er ”sædvanlig procedure” at inddrage Kommissionen i spørgsmålet om minkavlernes erstatning. Jens Fejø, der er dr.jur., professor emeritus ved CBS og har indgående viden om europæisk konkurrenceret, er positivt indstillet over for drøftelserne med EU-organet og udtaler: ”Det er klogt af erhvervsminister Simon Kollerup, hvis han er i dialog med Kommissionen for at få klarlagt, om Kommissionen vil anse noget for statsstøtte eller ikke.” Jævnfør Grundloven har man krav på fuld erstatning, når staten ved ekspropriation fratager nogen noget. Modtager man en større pose penge, end hvad der svarer til fuld erstatning, kan dette være statsstøtte i EU-retlig forstand. Statsstøtte skal derfor en tur forbi Europa-Kommissionen.
Kilde: Berlingske, s. 6

Konkurrence: Bundlinjen: Nets-topchef henter en milliard kroner på seks år
I en erhvervskommentar i Politiken skriver erhvervskommentator Leif Beck Fallesen omkring Nets: ”Der skrives dansk erhvervshistorie, når Bo Nilsson, topchefen i betalingsformidleren Nets, om kort tid forlader virksomheden. Han investerede selv omkring 30 millioner kroner, da Nets første gang blev solgt til en kapitalfond i 2014. Nu sælges virksomheden videre til den italienske betalingsformidler Nexi for omkring 45 milliarder kroner, og han forlader chefstolen med omkring en milliard kroner i gevinst. Øvrige medlemmer af ledergruppen og 1.100 medarbejdere vil samlet få noget, der ligner det samme beløb. Det er enestående. Ingen anden dansk direktør har kunnet matche Bo Nilssons indtjening i samme periode. Han har haft en god løn. Men den tæller ikke meget i forhold til gevinsten på omkring 600 millioner kroner ved børsnoteringen af Nets i 2016 og i forhold til de to incitamentsprogrammer, som har bidraget med det meste af restbeløbet op til milliarden. […] Nexi bliver med købet af Nets Europas største betalingsformidler. Handlen skal godkendes af Europa-Kommissionens konkurrencemyndigheder, og den ventes først at være endeligt på plads i tredje kvartal næste år. Nexi købte for kort tid siden den italienske konkurrent Sia og skal derfor i gang med den besværlige opgave at integrere to virksomheder samtidig.
Kilde: Politiken, s. 2

Konkurrence: Ny skattelov vil give Ørsted milliardsmæk
Det kan blive rigtigt dyrt for internationale danske koncerner, at skatteminister Morten Bødskov (S) nu vil gå EU-solo på selskabsskatten med et nyt lovforslag om såkaldt CFC-skat. Sådan lyder den kontante advarsel fra erhvervsorganisationer og flere store koncerner som Ørsted og Danfoss. Børsen skriver, at EU-direktivets jagt kun går på de datterselskaber i udlandet, der kun er lavet for at flytte skat, og hvor der ikke er reel økonomisk substans – altså f.eks. personale, lokaler, udstyr og aktivitet. Derfor har de andre EU-lande indført en substanstest, hvor man lader de rigtige selskaber være. S-regeringens forslag fanger derimod alle danske koncerners døtre i alle EU-lande, og da kriterierne samtidig bliver strammet, havner flere helt almindelige selskaber i skattenettet. “Vi vil meget gerne have robuste regler og effektiv skattekontrol. Men det skal være på en måde, der ikke skader danske virksomheders konkurrenceevne. Hvis dette forslag ikke lander ordentligt, er der mange virksomheder, der kan komme i klemme,” siger Jacob Bræstrup, skattepolitisk chef i Dansk Industri.
Kilde: Børsen, s. 18-19

Udenrigspolitik: Pompeo blåstempler bosættelser med besøg
Den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, er på rundrejse i en række europæiske og mellemøstlige lande for at cementere præsident Trumps udenrigspolitik. I dag besøger han Israel, hvor han blandt andet skal besøge Psagot. Pompeo bliver den første amerikanske udenrigsminister, der officielt besøger en israelsk bosættelse. Psagot har cirka 2000 indbyggere. Den israelske Fred Nu-organisation har påvist, at den del af Psagot, hvor vinproducenten ligger, er privat palæstinensisk-ejet jord. Sidste år i november udtalte Mike Pompeo, at ”oprettelsen af israelske bosættelser på Vestbredden ikke som sådan er i uoverensstemmelse med international lov”. EU-Domstolen havde netop fastslået, at israelske produkter fra Vestbredden, Østjerusalem og Golanhøjderne skulle markeres med labels om nøjagtigt oprindelsessted og ikke med ”made in Israel”. Så Psagot besluttede at blande den særlige Pompeo-vin som tak for udenrigsministerens støtte til bosættelserne, der ifølge vinproducentens direktør, Yaakov Berg, er ”utrolig vigtig i den fortsatte kamp imod EU-Domstolens hykleriske støtte til boykotkampagnen”. I Israel bliver Pompeos besøg et udtryk for, hvordan premierminister Benjamin Netanyahu benytter Trumps - og Pompeos - sidste måneder til at forstærke bosættelsespolitikken, inden demokraten Joe Biden bliver USA's præsident. I regeringen i Jerusalem er der grund til at tro, at Biden vil genoptage forsøgene på at standse bosættelsesbyggeriet og nå en to-stats-løsning med palæstinenserne.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Økonomi: Vort mismods vinter spreder sig over Europa
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: ”Alt er relativt. Kun derfor er det muligt at finde gode nyheder i en strøm af triste budskaber, inden Europa og USA bevæger sig fra de mørke efterårsmåneder ind i en dyster vinter. Det synes uomgængeligt, at den samlede økonomi i Europa bliver mindre i julekvartalet. Den såkaldte gode nyhed er, at faldet kun bliver halvt så stort som i foråret, hvor regeringernes kamp for at stoppe coronavirus lukkede børnehaver, skoler, butikker og selv udendørs byggearbejdspladser. […] I Europa er et såkaldt dobbelt dip, en ny økonomisk recession, ifølge flere økonomiske iagttagere en uundgåelig konsekvens af de mange nedlukninger. Det helt afgørende spørgsmål er, hvorvidt de positive nyheder om vacciner fra Pfizer og Moderna kan sende adrenalin ind i årerne hos forbrugere og erhvervslivets beslutningstagere og trodse den tiltagende pandemi og nye regeringsindgreb. Kravet er et mentalt skifte mod optimisme for at få gang i det skindøde forbrug og slumrende investeringer. […] En bankkrise vil skabe dybe og langsomt lægende sår i økonomien. Mange makroøkonomer trøster sig foreløbigt med, at uanset de historisk dybe dyk i EU's økonomi i foråret – efterfulgt af en bnp-vækst på 12,5 pct. i tredje kvartal – så vil det ikke nødvendigvis betyde “meget svagere økonomisk vækst på langt sigt”. Sagt af cheføkonom Neil Shearing, Capital Economics. Han peger i stedet på, at når pandemien er overstået, er “den økonomiske arv fra pandemien forandringer i de økonomiske strukturer, en mere fraktureret global økonomi og behov for en meget lang periode med ultralave renter for at klare gældsbyrderne”. Men det forudsætter, at vaccinerne bliver distribueret i første halvår 2021.”
Kilde: Børsen, s. 23

Migration: Pernille Weiss: EU's asylpolitik skal tage fat, hvor migrationen starter
I et debatindlæg på Altinget skriver Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet blandt andet: ”Jeg kunne da også bare sige, at muren skal være højere og katapulten hurtigere. Fordi jeg mener, at vi på den måde får holdt samtlige illegale migranter ude af EU og får smidt de få, som alligevel finder vej, hjem med det vuns. For jeg er jo bestemt ikke med på den modsatte model: At vi skal åbne alle grænser og redde hele verden, fordi vi enten tror, vi kan, eller mener, vi bør. Heldigvis har vi med det nye syvårsbudget netop fået sikret flere penge til EUs grænseagentur, Frontex. Det er Europa-Parlamentets fortjeneste, for stats- og regeringslederne havde i deres juli-aftale ikke sat nok midler af. Men det er langt fra alle problemers løsning med det stigende pres på EU’s grænser af illegale migranter. Et pres, der skyldes menneskesmuglerindustriens gunstige vilkår med stigende befolkninger i Afrika. Der skal langt flere værktøjer i brug, og selvom jeg faktisk mener - og godt tør sige - at EU Kommissionens mange forslag til en ny og bedre asylpolitik fra slutningen af september rummer mange fornuftige forslag og overraskende positive hensyn til Danmarks status med vores retsforbehold og parallelaftaler i Dublinsystemet, så er der desværre alt for mange oversete huller, der skal fyldes ud, før jeg tror på, at vi har fundet noget, der virker. […] Mens vi snakker, kan Putin og Kina konstatere, at det bliver endnu nemmere at overtage indflydelsen i Europa. Mens vi snakker, har USA gang i deres egne store udfordringer - og så længe klimaet naturligvis er meget højt på listen af emner for revitaliseringen af det transatlantiske samarbejde - ja, så er der altså ingen andre, end EU selv til at få samlet puslespillet af den fremtidig asylpolitik. Den skal vi altså ha’ fikset, og vi skal udfordre Kommissionen på alle de brikker, som endnu mangler: Dem, der handler om, hvordan asylpolitikken kommer til at hænge sammen med alle de andre politiske områder, hvor EUs institutioner og tusindvis af virksomheder står i relation til lande i Afrika.”
Kilde: Altinget

Handel: Fremover vil Asien handle mere med Asien - hvad betyder det for USA og EU?
Information bringer en analyse af Lasse Karner, asienkorrespondent, Singapore, som blandt andet skriver: ”En ny frihandelsaftale, The Regional Comprehensive Economic Partnership (RCEP), blev søndag underskrevet ved en virtuel ceremoni under vietnamesisk værtskab. Omkring 2,2 milliarder mennesker og cirka 30 procent af den globale økonomi vil blive påvirket. RCEP inkluderer de ti lande, der udgør Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN), samt Kina, Japan, Sydkorea, Australien og New Zealand. Det gør den til verdens største frihandelsaftale. […] Kina bliver ofte nævnt som arkitekten bag aftalen, men fra starten har RCEP været drevet af de ti lande i ASEAN. Når Kina fremstår som en vinder, skyldes det ikke mindst, at hverken Indien eller USA er med. Indien var en del af forhandlingerne helt frem til sidste år, hvor den indiske regering trak sig af frygt for, at landets fremstillingssektor og landbrug ikke var rustet til at modstå øget konkurrence - i særdeleshed fra Kina. Siden er forholdet mellem de to lande blevet forværret drastisk under en månedlang grænsestrid. USA var aldrig inviteret med, men var frem til Donald Trumps fremkomst drivkraften bag en alternativ handelsaftale mellem endnu flere lande på begge sider af Stillehavet. […] Men det symbolske i tidspunktet for aftalen er ikke til at tage fejl af: Mens de 15 ledere i weekenden skrev under på aftalen, havde Vesten andre ting at tage sig til. Donald Trump har stadig ikke anerkendt sit valgnederlag, mens hans forsøg på at inddæmme Kina nu åbenlyst går ned ad bakke. Joe Biden er stadig ikke i sædet, og han har endnu ikke meldt klart ud, hvordan han vil gå til de handelsaftaler, som er kuldsejlet i Trump-æraen - det gælder både Trans-Pacific Partnership (TPP) og Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP) mellem EU og USA. Og i Europa roder EU og Storbritannien hjælpeløst rundt i forsøget på at skabe en Brexitaftale. Den asiatiske enighed om RCEP-handelsaftalen med Kina som suverænt største land har derfor givet politiske og økonomiske panderynker i Vesten, især i USA og i Europas største økonomi, eksportnationen Tyskland. […] ”På kort sigt er effekten af RCEP til at overse, fordi de fleste af landene i forvejen havde et kludetæppe af handelsaftaler,” siger den førende tyske økonom og leder af ifo-instituttet i München, Clemens Fuest, til Information. Med sine liberale briller anbefaler han derfor, at EU forstærker sine aftaler med landene i RCEP-zonen for ikke at blive fortrængt fra deres markeder - og at EU og USA kommer ud af den gensidige handelskrig og atter prøver at skabe en frihandelsaftale.”
Kilde: Information, s. 10-11

Institutionelle anliggender: Corona kan rykke ved danskernes lyst til EU
Catharina Sørensen, vicedirektør i Tænketanken Europa, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: ”I målinger af holdninger til europæisk samarbejde i EU's 27 medlemslande er vi danskere påfaldende ofte at finde i den ene eller den anden ekstrem. Vi deler med andre ord sjældent ”gennemsnitsholdningen” i Europa. Sådan er det også i en ny måling foretaget af Kantar for Europa-Parlamentet. En af dens hovedkonklusioner er, at mere end hver anden europæer mener, at EU skal have et større budget for at overkomme coronapandemiens konsekvenser - i alt 54 pct. i EU-landene har den holdning. […] Der er tilsyneladende tæt sammenhæng mellem det at støtte et større EU-budget og det at forvente, at coronakrisen får betydning for ens personlige indkomst. Vi danskere er således også dem i hele EU, der i laveste grad vurderer, at krisen kommer til at påvirke os på pengepungen: 18 pct. regner med at blive ramt, mens 54 pct. ikke tror på en påvirkning. […] En af grundene til danskernes traditionelt ganske entydige EU-holdninger er formentlig vores tradition for folkeafstemninger, som har ført til krystalliseringen af positioner for og imod ”mere EU”. Men coronakrisen, der kommer oven på nogle år med større geopolitisk uforudsigelighed såvel øst for som vest og syd for Europa, kan være ved at rykke ved mange danskeres tilgang til behovet for europæisk samarbejde. EU skal fortsat fokusere på at være et slankt og effektivt foretagende, men i dag handler det som noget nyt om mere end rent markedsbaserede tiltag. Sundhed, klima og sikkerhed er problemstillinger, der betyder, at vi kan forvente, at flere danskere fremover ikke blot vil associere EU med økonomi, men også med tryghed.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Klima: Bilindustrien skal ikke kvæles i bøder
Jyllands-Postens leder skriver blandt andet: ”Med virkning fra modelåret 2021 må nye personbiler, der sælges i EU, højest udlede 95 gram CO2 pr. km. Grænseværdien gælder dog ikke den enkelte bil, men er derimod et gennemsnit for samtlige personbiler, som en given bilproducent sælger i løbet af et år. Overholder en producent ikke grænseværdien, skal der som udgangspunkt betales en bøde til EU på 95 euro pr. gram CO2, som grænseværdien overskrides. I 2019 var den gennemsnitlige udledning fra nye personbiler i EU på 122,4 gram CO2 pr. km, viser data fra EU's Miljøagentur. […] Der er tale om en fuldt legal handel, hvilket er kommet bag på en række danske EU-parlamentarikere, der åbenbart ikke har sat sig ind i den lovgivning, som de har stemt for, hvilket, må vi forstå, er bilproducenternes skyld. Med andre ord er det åbenbart vigtigere at fylde EU-kassen med bødeindtægter, end det er at sikre bilproducenterne kapital til forskning i og udvikling af elbiler. En klassisk tankegang hos politikere uden praktisk erfaring fra det private erhvervsliv.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Institutionelle anliggender: EU-Kommissionen i Danmark: Det vil vi prioritere i vores nye arktiske strategi
I et debatilæg på Altinget skriver Stina Soewarta, repræsentationschef, EU-Kommissionens repræsentation i Danmark blandt andet: ”I det nye år skal EU gerne vedtage en ny politik, så derfor er det godt at få input fra så bred en kreds, som Altinget her har bedt om at deltage. Politikken på det arktiske område er ganske særlig i og med, at den er indenrigs og udenrigs på samme tid. Finland og Sverige har arktiske områder. Grønland er en del af rigsfællesskabet, men ikke en del af EU, men har samtidig særlige aftaler med EU, hvorfor der hvert år tilflyder Grønland cirka 237 millioner kroner i EU-støtte. Derfor udarbejdes arktisk politik i et tæt samarbejde mellem EU-Kommissionen, Den Fælles Udenrigstjeneste og medlemslandene. Det er måske en tilfældighed, at der næste år også fremlægges en ny politik for, hvordan EU kan være med til at styrke det multilaterale samarbejde. Og så alligevel ikke. […] Europa har forpligtet sig på at blive klimaneutralt i 2050. Kina har samme målsætning for 2060. Forhåbentlig kan vi med den nye amerikanske administration tage store skridt frem mod opfyldelsen af Paris-aftalen. Derfor har Kommissionen foreslået en reduktion på mindst 55 procent CO2 i 2030. For vi har travlt, hvis vi skal nå frem til at blive et klimaneutralt kontinent i 2050, og vi ser allerede de skræmmende konsekvenser af klimaforandringer i Arktis. Fokus på de mennesker, der bor i Arktis, er måske der, hvor EU adskiller sig fra andre spillere på banen i området. Kina, som har en stærk interesse i området, er en forhandlingspartner, men også en økonomisk konkurrent og en systempolitisk rival. […] Med nye regler for hvilke private investeringer, der kan kaldes grønne, og med Den Europæiske Investeringsbanks kommende strategi for mere klimafinansiering, er vi et helt andet sted end i 2016, og det kan forhåbentlig komme de nødvendige investeringer i Arktisk til gode. For som Ursula von der Leyen siger, så betyder et ”geopolitisk Europa”, at man forstår forbindelsen mellem de interne beslutninger og de ydre handlinger.”
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Internationale forskere: EU's Arktispolitik er for snæver
I en kronik på Altinget skriver Rasmus Gjedssø Bertelsen, professor ved Norges Arktiske Universitet, Mariia Kobzeva, postdoc ved Norges Arktiske Universitet m.fl. at energipolitikken, rumpolitikken og havpolitikken skal inddrages, hvis EU skal lykkedes med at lave en velforankret politisk fortælling om tilgangen til Arktis: ” EU's nuværende arktiske politik fra 2016 har fokus på tre eksplicitte politikområder, nemlig klima og miljøbeskyttelse, bæredygtig udvikling og internationalt samarbejde. EU har fulgt denne politik op med væsentlige bidrag til arktisk forskning, klima og internationalt samarbejde. Men EU’s reelle engagement i Arktis overses både internt, hvor det er et marginalt politikområde, og eksternt, hvor EU ikke anerkendes som en regional aktør. Vi mener, at EU har defineret sin eksplicitte arktiske politik for snævert. Arktis som et niche-politikområde i Bruxelles har givet sammenhæng og fokus. Men man har overladt Arktis-politikken til for få aktører. Dermed har EU uforvarent begrænset sin rolle i Arktis og vanskeliggjort at formulere en overbevisende, velforankret fortælling om EU’s rolle i Arktis. […] Hav- og fiskeripolitik er et andet reelt arktisk politikområde for EU. EU-Kommissionen fører fælles fiskeripolitik på medlemsstaternes vegne og forhandler derfor adgang til fiskekvoter i Nordatlanten og Barentshavet. […] Men EU har ikke knyttet sine arktiske interesse til sin status som en meget betydelig international maritim aktør på trods af, at Arktis hører under generaldirektoratet for maritime anliggender og fiskeri. EU’s manglende maritime aktørstatus i Arktis er overraskende i lyset af, at en tredjedel af verdens handelsflåde hører til i EU, samtidig med at EU i betydeligt omfang koordinerer politik omkring maritimt miljø, sikkerhed, ret og erhvervsudvikling mellem medlemsstaterne. EU må overveje, hvordan dets egen og EU’s maritime sektors centrale placering i global forvaltning og styring af havspørgsmål kan bidrage til at forvalte og udvikle Arktis, som bliver stadigt mere åbent for international skibsfart. En styrket og koordineret EU-indsats kunne for eksempel bidrage til privatsektorinitiativer under UN Global Compact, der er en samling af retningslinjer for virksomheders samfundsansvar.”
Kilde: Altinget

Handel: USA, Kina og EU sætter sig på verdensøkonomien
USA, Kina og EU er omdrejningspunkter for verdensøkonomien, og ifølge kreditvurderingskoncernen Moody's Investors Service vil de i stigende grad samle resten af verden i regionale handelsaftaler. ”Økonomisk vil der næppe ske en fuldstændig afkobling mellem Kina og USA, men de to vil glide fra hinanden. EU vil fortsat stå som talerør for det regelbaserede, globale handelssystem, men vil med stigende sandsynlighed blive presset i en mere protektionistisk retning,” forklarer Lillian Li, seniorkreditdirektør i Moody's ifølge Jyllands-Posten. Da handel udgør så stor en del af EU’s økonomi, er EU den mest sårbare af de tre store. Forhenværende præsident Bill Clinton mener, at konfrontationen mellem Kina og USA først og fremmest er opstået under præsident Xi Jinpings mange år ved magten, og han opfordrer Joe Biden til i tæt alliance med EU at skabe en enig front mod Kina. Både Clinton og Storbritanniens fhv. premierminister Tony Blair erkender, at de har taget fejl, i forventningen om at Kinas optagelse i WTO ville skabe en større åbenhed i Kina. ”Det, som vi har set i de senere år, er mere aggression udadtil og mere undertrykkelse indadtil. Så meget mere grund er der til, at USA og EU udgør en enig front. Som situationen er nu under præsident Trump, er Europa tvunget til at navigere i farvandet mellem de to,” fastslår Tony Blair.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, 14-15

Institutionelle anliggender: Dejlige regnbuefarvede Sovjet
I Groft Sagt i Berlingske skriver debattør Eva Elsing: ”Så er der nyt fra vor tids Sovjet. EU-kommissionen vil nu, som et led i de mangfoldige (!) bestræbelser på at indpode medlemslandene med regnbueideologien, forbyde ”hadtale” mod LGBT-folk. Kommissionsformand Ursula von der Leyen var endda lykkelig over også at kunne inkludere islam ved at forbyde al grim tale om ”race, religion, køn eller seksualitet”. Virkelig en god idé, når nu man gerne vil fortsætte med at importere virile mænd fra Mellemøsten. Det overrasker ikke kritikere af unionen, men det bør animere dens borgerlige fans til lidt selvransagelse: når ens elskede ”fredsprojekt” går ud af en så åbenlyst totalitær tangent, kan det være, fordi projektet faktisk slet ikke er borgerligt. Det sker nok desværre ikke, for en sådan introspektion kunne jo resultere i den erkendelse, at de unionselskende heller ikke selv var borgerlige.”
Kilde: Berlingske, s. 28

Institutionelle anliggender: DTU: Forskning er den bedste tilgang til samarbejde og fælles forståelse i Arktis
I et debatindlæg på Altinget skriver Karen Edelvang, sektionsleder, Institut for Akvatiske Ressourcer, DTU blandt andet: ”EU's arktiske strategi bliver opdateret i 2021. Forskningen er heldigvis fortsat et stærkt kort - og der er store interesser på spil for danske forskere, fordi der i Danmark ikke er politisk interesse for særskilte puljer til at finansiere vores arktiske forskning. Derfor bliver EU's arktiske strategi så meget desto mere vigtig for dansk forskning - og derfor er det kun glædeligt, at EU har besluttet at øge forskningsbudgettet med yderligere 4 milliarder euro. […] Danmark har en unik position i EU i relation til Arktis, vi har nemlig via Rigsfællesskabet territorier i Arktis, hvilket giver os adgang til Arktisk Råd, hvor EU kun har fået tildelt midlertidig observatørstatus. […] EU er vigtig for Arktis-forskning EU's arktiske strategi bør støtte op om Danmarks rolle som arktisk nation. […] Danske forskere har netop været med til at formulere seks anbefalinger til EU's nye arktiske forskningsstrategi (The European Polar Research Programme). Arbejdet er udført i regi af et EU-finansieret netværk, EUPolarNet, der netop er bevilget en videreførelse. […] Forskning er og bliver den bedste diplomatiske tilgang til en fælles forståelse og et fredeligt samarbejde i Arktis. Danmark har behov for at holde fokus, så vi fortsat er en troværdig arktisk nation på den internationale scene. Det kan vi bedst ved også at have EU med.”
Kilde: Altinget

Handel: Fugleinfluenza: “Vi holder vejret og håber det bedste”
Børsen skriver, at den meget smitsomme fugleinfluenza H5N8 lukker for eksporten til højmarginmarkeder. Fugleinfluenza smitter ikke mennesker, men dyrene bliver meget syge. Udbruddet koster hele fjerkræbranchen penge, da alle markeder uden for EU med øjeblikkelig virkning er blevet lukket for danske fjerkræprodukter i foreløbig tre måneder. I 2019 var den samlede danske eksport af fjerkræskød og æg på henholdsvis 3,3 milliarder kroner og godt 500 millioner kroner. En femtedel af de i alt 3,8 milliarder kroner hentes uden for EU. Jukka Nikkinen, der er administrerende direktør hos fjerkræslagterikoncernen HK Scans danske selskab med produktion i Vinderup ved Struer og nordjyske Brovst, oplyser, at det i vidt omfang er produkter på markederne i blandt andet Fjernøsten som hjembringer langt højere priser end det kan opnås i EU.
Kilde: Børsen, s. 12