Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information19. april 2017Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 19. april

EU i dagens aviser

19. april 2017

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Den tyrkiske folkeafstemning
Efter det tyrkiske ja ved folkeafstemningen i søndags, er der endegyldigt sat punktum for Tyrkiets EU-drømme. Det skriver Politiken. Stort set siden optagelsesforhandlingerne gik i gang i 2005, har de slæbt sig af sted, og det har været højst uklart, om de nogensinde ville blive færdige. Nu har tyrkerne selv leveret svaret. Ifølge Politiken advarede Europarådets Venedigkommission allerede i marts om, at Tyrkiet med det nye system var på farlig kurs. På Altinget onsdag skriver Jens Rohde (R), medlem af Europa-Parlamentet, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udtrykker stor bekymring over valgresultatet i Tyrkiet. En opinion i Berlingske argumenterer for, at det er Europa, der har skubbet Tyrkiet fra sig. Berlingske skriver også, at søndagens folkeafstemning næppe rokker ved medlemskabet af NATO, og den nye situation vil formentlig hverken gøre fra eller til for den særstatus, som NATOs eneste muslimske medlemsland har haft fra forsvarsalliancens fødsel. ”Grundlæggende vil det være utænkeligt, at Tyrkiet af den grund bliver smidt ud af NATO,” siger Henrik Breitenbauch, der er leder af Center for Militære Studier ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. BT kan fortælle, at Tyrkiets parlament har forlænget landets undtagelsestilstand i tre måneder, mens Jyllands-Posten bringer et indlæg af Jacob Mchangama, der er direktør i tænketanken Justitia: ”Når et flertal af de danske og vesteuropæiske tyrkere, der deltog i den tyrkiske folkeafstemning, stemte for Erdogan, er der tale om et værdigab, som er stærkt problematisk for de vestlige demokratier og værdier,” advarer Jacob Mchangama.
Kilder: Politiken s. 2; Altinget, onsdag; Berlingske, s. 9, 35; BT, s. 5; Jyllands-Posten, s. 8;

Interne anliggender: Britisk lynvalg
Politiken bringer på sin forside en analyse af baggrunden for den britiske premierminister Theresa Mays udskrivelse af et lynvalg til sommer. ”Lynvalget kan styrke Theresa Mays position betydeligt internt i det konservative parti. Hun er ikke folkevalgt som premierminister, men overtog majoriteten på 12 sæder i parlamentet fra David Cameron. Hvis hun veksler meningsmålingerne til reelle stemmer 8. juni, kan hun få en majoritet i parlamentet, der er omkring 10 gange så stor. Det vil betyde, at May, der selv anbefalede briterne at blive i EU, vil få større manøvrerum i eget parti. Hun kan få demokratisk opbakning til sin version af Brexit. Og det har været helt afgørende for beslutningen om at udskrive valget,” forklarer Simon Tilford, der er underdirektør i tænketanken Centre for European Reform. Altinget skriver onsdag, at den pludselige og overraskende valgudskrivelse ifølge premierministeren skyldes, at det britiske parlament er splittet, når det gælder aftalen om Storbritanniens udmeldelse af EU. Altinget skriver tirsdag, at statsminister Lars Løkke Rasmussen skal mødes med den østrigske kansler, Christian Kern, for at diskutere Brexit. Ifølge Berlingske vil alt i det britiske parlamentsvalg dreje sig om Brexit. Premierminister Theresa May fokuserede fuldt og helt på, at det er Brexit og udmeldelsesforhandlingerne med EU, der tirsdag fik hende til modstræbende at erklære sit ønske om et lynvalg 8. juni, skriver Berlingske. I samme avis fremgår det, at Theresa May allerede har vundet med Jeremy Corbyn som modkandidat. Hun står således til et flertal på 100 medlemmer i Parlamentet. Berlingskes lederskribent skriver ligeledes, at valget er afgørende for Theresa Mays mandat ved forhandlingsbordet under de ulykkelige skilsmisseforhandlinger i Bruxelles i de kommende år. Børsen bakker op om Mays beslutning: ”Politisk er valgudskrivelsen fornuftig. Tory'erne har haft fornøjelse af et gennemsnitligt forspring på 15-20 procentpoint over Labour i de seneste målinger.” Børsen kan også fortælle, at Pundet er steget kraftigt som følge af udskrivelsen af lynvalget. Ekstra Bladet mener, at Theresa May er i en ekstremt favorabel situation forud for det britiske valg 8. juni. ”Hun havde ikke noget valg, sagde hun, på grund af oppositionspartiernes useriøse gameplaying i forhold til landets vigtige Brexitforhandlinger,” mener Informations lederskribent. ”En bestemt og beslutsom kvindelig og konservativ premierminister, der kalder til valg og derefter knuser Labour. Det oplevede briterne i 1980'erne med jernladyen Margaret Thatcher, særligt i 1983. Og en del kunne tyde på en gentagelse i 2017, efter at premierminister Theresa May tirsdag detonerede en politisk bombe ved at meddele, at regeringen vil have valg i utide, den 8. juni. Mays argumenter for valget var thatcheriske. I skal ikke forhindre mig i at få min politik igennem, var budskabet i den korte valgtale,” skriver Jyllands-Posten.
Kilder: Politiken, s. 1; Altinget, tirsdag, onsdag; Berlingske, s. 4, 5, 6, 36; Børsen, s. 20, 21; Ekstra Bladet, s. 13; Information, s. 11, 20; Jyllands-Posten, s. 10;

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Økonomi: Europas store eksamen venter forude
Berlingske skriver, at den europæiske økonomi klarer sig godt, men at der lurer farer forude. ”Det europæiske opsving mangler at vise, at det kan stå på egne ben uden støtte. Man skal holde sig for øje, hvor meget pengepolitisk støtte eurozonen stadig får fra Den Europæiske Centralbank,” siger Jeremy Hale, global chef for makrostrategi og global aktivallokering hos den amerikanske finansgigant Citi. Problemet er ifølge topøkonomen, at uret tikker for ECB. I december, når det nuværende opkøbsprogram slutter, vil der kun være rundt regnet fire måneder, før ECB løber tør for obligationer, der kan købes under de nuværende regler. BT, MetroXpress og Politiken kan fortælle, at IMF har hævet forventningerne til væksten i EU i år.
Kilder: Berlingske, s. 8, 9; BT, s. 10; Børsen, s. 20; Politiken, s. 11; MetroXpress, s. 14;

Interne anliggender: Valg i Frankrig
Berlingske skriver, at de fire førende kandidater til den franske præsidentpost, Emmanuel Macron, Marine Le Pen, Jean-Luc Mélenchon og François Fillon, alle er outsidere, som er blevet valgt på ikke at tilhøre eliten. Det er kun den konservative kandidat, François Fillon, som repræsenterer et af de traditionelle, regeringsbærende partier. Valgkampen er endt i et noget nær dødt løb mellem de fire kandidater, men hvis meningsmålingerne fra de seneste uger holder stik, vil Marine Le Pen og Emmanuel Macron være dagens to vindere og dermed gå videre til den afgørende valgrunde i maj måned. Derved tegner valget ifølge Berlingske til at blive et historisk opgør med den politiske elite i Frankrig. Information fortæller, at Luc Mélenchon, går rent ind hos mange franskmænd, der har mistet troen på det politiske system. Jyllands-Posten beretter om de unge franskmænds fascination af Emmanuel Macron, der har buldret frem i meningsmålingerne, siden han kom frem for tre år siden. Ifølge MetroXpress står Emmanuel Macron før første runde af det franske præsidentvalg søndag til at få 23 procent af stemmerne mod 22 procent til den højrekonservative Marine Le Pen.
Kilder: Berlingske, s. 32, 33; Information, s. 8, 9, 17; Jyllands-Posten, s. 13; MetroXpress, s. 12;

Institutionelle anliggender: Løkke lægger Brexitstrategi med Holland og Irland
Information skriver, at Danmark, Holland og Irland forventes at være blandt de lande, der vil lide mest efter Brexit. Nu mødes landenes regeringschefer i Haag for at diskutere Brexitstrategi. ”Danmark, Nederlandene og Irland har mange fælles interesser i sager på EU’s dagsorden. Det gælder ikke mindst i forhold til Brexit,” siger statsminister Lars Løkke Rasmussen, Venstre. Trekløveret forventes at ville kæmpe for, at Brexitforhandlingerne relativt hurtigt kommer til at handle om Storbritanniens fremtidige handelsrelationer med EU, skriver Information. MetroXpress kan fortælle, at Løkke i går mødtes med Østrigs kansler, Christian Kern, for at diskutere EU-budgettet.
Kilder: Information, s. 8; MetroXpress, s. 3;

Sikkerhedspolitik: Tiden er løbet fra de danske forsvarsforbehold
Direktør i Tænketanken Europa, Bjarke Møller, skriver i Jyllands-Posten, at hvis politikerne turde lytte til befolkningen, så ville de afskaffe forsvarsforbeholdet. ”Et solidt flertal er for en afskaffelse, og i marts viste en Greens-måling for Dagbladet Børsen, at 65 procent af danskerne ønsker et tættere forsvarssamarbejde i EU,” skriver han. Han nævner Putin og truslen fra Rusland som en af årsagerne. Han mener, at EU bør sikre sig militært, og ikke kun bero sig på diplomati. ”I de seneste 70 år kunne vi stole på, at USA ville forsvare demokratiske lande i Europa, men Trump har kaldt Nato ’forældet’ og sår tvivl om, hvorvidt USA føler sig forpligtet af Atlantpagtens artikel 5 om solidarisk forsvar af medlemslande. Det er uklart, hvor USA er på vej hen,” argumenterer Bjarke Møller.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 18;

Institutionelle anliggender: EU skal på slankekur
Poul Skytte Christoffersen, bestyrelsesformand i Tænketanken Europa, skriver onsdag på Altinget, at det er blevet kutyme at nævne, at EU breder sig langt ud over hvad der oprindeligt var tiltænkt. Det gentages af såvel tilhængere som modstandere, men uden anvisning på hvor EU bør slankes. ”For ikke at ende i samme blindgyde i Danmark må man som minimum kræve, at de, der ønsker en tilbagerulning, er konkrete i angivelsen af, hvor slankekuren bør sættes ind,” skriver han.

Kilde: Altinget, onsdag;

Andre EU-historier

Retlige anliggender: Danmark og Storbritannien strides om retten til fiskeri i britisk farvand
Berlingske beretter, at briterne i kølvandet på Brexit kæmper for at få fuld råderet over fiskene i eget farvand. Det kan trække tæppet vækket under dansk fiskeri, der henter op mod en tredjedel af sine fisk samme sted. I omegnen af en tredjedel af alle de fisk, EU fisker op hvert år, kommer fra britisk farvand, og det serverede et oplagt argument for leave-kampagnen i fjor. Danske fiskere risikerer at miste deres leve grundlag, hvis de mister retten til at fiske i britisk farvand. Nu har de danske myndigheder fundet dokumenter dateret fra 1400-tallet, der stadfæster de danske fiskeres adgang. Myndighederne i Danmark skulle være parate til at gå hele vejen til Den Internationale Domstol i Haag for at kæmpe deres sag., skriver Berlingske.
Kilde: Berlingske, s. 11;

Retlige anliggender: EU-lande kræver mere kontrol af Facebook
Berlingske skriver, at flere EU-lande kræver af Facebook, at firmaet sørger for en bedre kontrol med, hvad der lægges op på mediet. Især Tyskland er gået forrest i kampen mod såkaldt hate-speech. Der har på det seneste været en række voldsomme, tragiske og/eller kriminelle hændelser, der relaterer sig til Facebook.
Kilde: Berlingske, s. 3;

Institutionelle anliggender: Debat i anledning af Rom-traktatens 60-års fødselsdag
Et læserbrev i Jyllands-Posten skriver, at euro-skepticismen endnu en gang er blusset op i anledning af Rom-traktatens 60-års fødselsdag. Kritikken er ingenlunde fornyende, men de alternativer, der opstilles, er baseret på letkøbt populisme, argumenteres der: ”Kritikere hævder, at større velstand kan opnås, hvis Danmark melder sig ud af EU og bestræber sig på at udvikle sig til et nyt Schweiz, hvor man fortsat kan have adgang til det indre marked. Dette scenarie vurderes imidlertid direkte usandsynligt af eksperter - dansk handel er afhængig af EU, ikke omvendt.”.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8-9;

Institutionelle anliggender: Danmark vil have fingrene i prestige agentur
Jyllands-Posten skriver, at Danmark officielt har lagt billet ind på at få EU´s lægemiddelagentur til København, når Storbritannien forlader EU, men den plan forsøger briterne nu at forpurre. Brexit-minister David Davis er tilsyneladende parat til at kæmpe for at beholde de to prestigefyldte myndigheder på britisk jord. ”Der er ikke truffet nogen beslutning om placeringen af de to agenturer. De vil blive en del af exit-forhandlingerne,” siger en talsmand for Davis' kontor ifølge flere britiske medier.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4;

Handel: Risiko for begrænsninger i frihandlen
De europæiske virksomheder bør være mere opmærksomme på juraen. Det skriver advokaterne Hans Sønderby Christensen og Patrick Goergen, begge specialister i EU-ret, i Jyllands-Posten. ”I EU-retten spiller proportionalitetsprincippet en væsentlig og aktiv rolle i rets-udviklingen. Ikke bare for de vilkår, som virksomhederne lovligt kan underkastes af medlemsstaterne, men også for de afgifter som det er lovligt at pålægge virksomhederne. I dag er det stadig langtfra alle punktafgifter, der er harmoniseret. Der er derfor fortsat risiko for, at medlemsstaterne opretholder eller indfører nationale afgifter, som medfører begrænsninger i frihandlen mellem medlemsstaterne,” skriver.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 11;

Detaljer

Publikationsdato
19. april 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark