Tophistorier
Rapport: EU-lande skubber ulovligt migranter retur over grænserne
Flere af dagens aviser skriver om såkaldte pushbacks af migranter fra flere EU-landes side. Det er ifølge en rapport fra Dansk Flygtningehjælp ikke kun på EU's ydre grænser, at migranter bliver skubbet tilbage og nægtet adgang til at søge asyl. Det foregår også i vid udstrækning ved EU's indre grænser. Rapporten fortæller i øvrigt, at flere EU-lande arbejder sammen om den ulovlige praksis. Rapporten er udarbejdet på baggrund af interviews med migranter i grænseområderne de første fire måneder af 2021. "Landene bruger tilsyneladende systematisk pushbacks som et værktøj til at kontrollere deres grænser. Men det er et ulovligt værktøj. Og det er horribelt, at det finder sted i så udstrakt grad," siger Giulia Spagna, repræsentant for DRC Dansk Flygtningehjælp i Italien til Jyllands-Posten. Internationale organisationer og eksperter har kritiseret pushbacks på EU's ydre grænse, hvor EU's agentur Frontex undersøges for medvirken. Den nye rapport tegner et billede af, at den omstridte metode også benyttes på landjorden af Frankrig, Italien, Slovenien, Kroatien, Ungarn, Østrig og Grækenland. Generalsekretær for DRC Dansk Flygtningehjælp, Charlotte Slente, mener, at rapporten viser et behov for et reelt tilsyn med grænsebevogtningen. "Disse måder at omgås loven på bør ikke accepteres af noget europæisk land eller nogen EU-institution. Derfor er der i allerhøjeste grad behov for, at der etableres en selvstyrende uafhængig instans eller mekanisme, der har uindskrænket mandat til at monitorere, dokumentere og efterforske," skriver hun i en mail til Jyllands-Posten.
Flere aviser skriver i dag, at Spanien har sendt 2.700 migranter, som er ankommet til den spanske by Ceuta, tilbage til Marokko. Spanien har desuden beordret ekstra politi til det lille spanske landområde, hvortil flere tusinde migranter er ankommet de seneste dage. Det lykkedes mandag 6.000 migranter at krydse grænsen til Ceuta, hvilket er det højeste antal, der er registreret på en dag. Marokkanske betjente benyttede, ifølge en korrespondent fra nyhedsbureauet AFP, tåregas til at opløse en menneskemængde af personer, som håbede på at komme ind i EU.
I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "'Jeg blev ved med at bønfalde dem om at stoppe.’ Den anonyme mand havde sammen med andre flygtninge og migranter krydset EU's ydre grænse og befandt sig i Kroatien, da politibetjente stoppede dem og kort efter begyndte at tæske dem en efter en. ’De sparkede mig og slog mig med jernstænger,’ fortæller manden, der også blev ramt i nakken af en geværkolbe. […] Det var den sidste pinsel, inden han sammen med resten af gruppen blev smidt ud af EU og over grænsen til Bosnien. [...] Episoden fandt sted i maj sidste år, og mandens fortælling er del af en lang række ofres vidnesbyrd, som ngo-netværket Border Violence Monitoring Network (BVMN) har samlet i en ny rapport, der fremstår som et rædselskatalog over den vold, som Europas grænsevagter udsætter flygtninge og migranter for. Sammen med en anden ny rapport fra ngo-sammenslutningen Protecting Rights at Borders (Prab), som Dansk Flygtningehjælp er del af, dokumenterer den, at Europas brutale og illegale såkaldte pushbacks, hvor potentielle asylansøgere skubbes tilbage over EU's ydre grænse, bliver stadig mere rå, systematiseret og udbredt. Og det på trods af, at det er i strid med både internationale konventioner, EU-lov og national lovgivning at smide folk ud, uden de har fået deres ansøgning om asyl behandlet. [...] Samtidig beskriver rapporten fra Prab, hvordan flere europæiske lande i stigende grad indgår i et uformelt samarbejde om såkaldte kædepushbacks for at få flygtninge og migranter smidt ud af EU. Eksempelvis bliver de skubbet tilbage fra Italien til Slovenien til Kroatien og derfra ud af EU til Bosnien, uden de har fået deres asylsag hørt. [...] Det er jo forhåbentligt banalt og overflødigt at konstatere, at det er uacceptabelt, at folk tvinges retur over EU's ydre grænser med vold og tortur, og at deres eventuelle asylkrav ikke behandles. Det strider mod love, konventioner og moral. Og skal selvfølgelig fordømmes. Alligevel sker det ikke i noget, der nærmer sig en tilstrækkelig grad. Det er en situation, som danskere og europæere i høj grad vælger at acceptere stiltiende. Man må i hvert fald konstatere, at der er en forbløffende mangel på kritik og interesse fra EU-politikere og befolkningerne generelt over den vold, der i sidste ende bliver udført af frontstaterne i vores alles navn for at holde asylsøgere væk."
I et læserbrev i Politiken skriver Else Marie Arevad fra Helsingør blandt andet: "Det europæiske grænseagentur, Frontex, er sat på en umulig opgave. Det skal beskytte EU's ydre grænser mod uønsket indvandring, men hvordan? På den ene side kan vi ikke både have åbne indre grænser og åbne ydre grænser i EU. På den anden side har enhver, der kommer til Europa, ret til at søge asyl og må ikke afvises. [...] Men hvad kan Frontex gøre for at beskytte EU's ydre grænser mod uønsket og ukontrollabel indvandring? Det spørgsmål vil jeg meget gerne have besvaret."
Jyllands-Posten, s. 12, 15; B.T., s. 11; Politiken, s. 6, 11; Information, s. 20; Ekstra Bladet, s. 9 (19.05.2021)
Prioriterede historier
EU vil rykke på selskabsskat sammen med Biden. Men skattelylande kan bremse det
Flere af dagens aviser skriver, at EU-Kommissionen går i offensiven med en pakke for "selskabsskat for det 21. århundrede". Det kommer i kølvandet på USA's præsident Joe Bidens krav om globale skattereformer, og skal sikre, at firmaer ikke har mulighed for at skubbe deres overskud i skattely. Dog vurderer flere eksperter ifølge Information, at implementeringen bliver svær. I centrum af Kommissionens udspil står en ny ramme for virksomhedsbeskatning i EU, som vil skabe et mere fair skattesystem, dæmme op for den interne skatteflugt i EU og samtidig "fjerne skattemæssige hindringer og skabe et mere erhvervsvenligt miljø i det indre marked," som det hedder. Rasmus Nørlem Sørensen, chefanalytiker i Demokrati i Europa, mener, at det er en god start. "Det afgørende i udspillet er i mine øjne, at EU-Kommissionen medgiver, at vores skattesystem er bundforældet i den moderne økonomi - og derfor må ændres grundlæggende. Den mere pragmatiske baggrund er, at medlemsstaterne fattes penge her i krisen. De ser, hvordan der alene i momssvindel forsvinder omkring 50 milliarder euro om året - og i selskabsskat op til 75 milliarder euro om året," siger han til Information. Rasmus Corlin Christensen, postdoc ved CBS og ekspert i international politisk økonomi, mener, at flere af Kommissionens forslag bliver svære at implementere med et EU-direktiv. "Flere af forslagene bliver bare meget, meget svære at implementere med et direktiv i EU, for det kræver enstemmighed. Dermed har skattelylande som Irland, Holland og Luxembourg en vetoret, som de ikke ville have, hvis de enkelte lande selv skulle implementere OECD-reglerne," siger han. At EU-Kommissionen vælger at gå ud med sin store buket af reformforslag netop nu, skyldes især Joe Bidens offensiv for globale reformer af selskabsskatten i OECD. Tove Maria Ryding, senioranalytiker og skatteekspert ved European Network on Debt and Development (Eurodad), mener ikke, at EU-Kommissionens forslag er radikalt nok i lyset af coronakrisen. "EU burde gå foran i stedet for bare at lægge sig i kølvandet på OECD og dermed støtte princippet om at lade den laveste fællesnævner definere vores regler," siger hun.
Børsen skriver, at EU-Kommissionen nu har fundet et nyt redskab til at lægge pres på lande som Irland og Luxembourg, som er kendt for at agere skattely for multinationale virksomheder. Ifølge irske og internationale medier som Irish Times og Financial Times må flere lande nu berede sig på at møde krav på skatteområdet. I en tale gik den irske finansminister Paschal Donohoe for nylig til modangreb. Her sagde han, at skatteregime er fair, og at det bør være muligt for mindre lande at bruge skattepolitik som en “legitim løftestang” til at kompensere for andre og større landes fordele. EU-kilder siger til Financial Times, at skat har været et stridspunkt i drøftelser med flere af landene, men at Kommissionen fortsat presser på for at få reformer ind i de planer, der på sigt vil udløse udbetaling af milliarder af euro.
Børsen skriver desuden, at reaktionerne fra dansk erhvervsliv på EU-Kommissionens nye køreplan for skattesamarbejde i EU er positive. Skattechef i Dansk Erhverv Jacob Ravn, siger, at "sandsynligheden for at det kan lykkes aldrig har været større end nu", og i Dansk Industri ser Sune Hein Bertelsen, fagleder for international skat, "et meget stærkt momentum i de internationale forhandlinger om selskabsskat, som kan gøre det svært for nogle få lande at blive ved med at stå i vejen." Selvom lande som Irland og Luxembourg sammen med flere østeuropæiske lande har strittet imod fælles regler om selskabsskat, har der de seneste måneder lydt positive signaler fra forhandlinger om en global skatteaftale mellem 139 lande i OECD. Og senest har Biden-regeringen sat ekstra skub i processen med en melding om, at USA nu støtter et globalt minimum for selskabsskat på 21 procent. "Der er en stærk acceleration i den globale diskussion om skat. At vi nu har vores synspunkter og vores plan er rettidig og vigtig," siger EU's økonomikommissær Paolo Gentiloni på et pressemøde.
Information, s. 1, 11; Børsen, s. 21 (19.05.2021)
Arbejdsmarkedspolitik
Horrible forhold for chauffører skal være slut: Vi skal ikke huse en slumlejr i vores baggård
Rina Ronja Kari, forhenværende medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, skriver i et debatindlæg blandt andet: "Hvad er vigtigst: EU's uhindrede frie bevægelighed eller retten til at kræve bedre vilkår på vejene? Det er spørgsmålet, vi skal stille nu, mens sagen om de elendige forhold for chauffører i Padborg kører i retten. [...] Nu kører retssagen, og jeg ved naturligvis ikke, hvordan den falder ud, men jeg håber dybt og inderligt på en oprejsning til chaufførerne, det fortjener de! Men derudover er sagen blot én af mange eksempler fra en stor del af Europa, hvor lastbilchauffører lever under kummerlige vilkår. Det er ofte filippinere eller andre, der har familier derhjemme, der er dybt afhængige af de penge, som de trods alt kan sende hjem. [...] Et egentligt oprør bliver nemlig hurtigt også et brud med EU's ubetingede frie bevægelighed for tjenesteydelser. Hvis vi skal kræve danske vilkår på danske veje, så tillader vi samtidig ikke en uhæmmet fri bevægelighed - så stiller vi jo krav. Dermed bliver kampen om chaufførernes vilkår i Padborg også (men ikke alene) til en grundlæggende kamp om, hvad der er vigtigst: EU's uhindrede frie bevægelighed eller retten til at kræve bedre vilkår på vejene."
Jyllands-Posten, s. 24 (19.05.2021)
Grundlæggende rettigheder
EU-kommissær: Den barske sandhed er, at der ikke er noget sikkert sted i Europa for LGBT-personer
Helena Dalli, EU-kommissær for ligestilling, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Mandag var det international dag mod homofobi, transfobi, bifobi og interfobi og 31 år siden, at Verdenssundhedsorganisationen fjernede homoseksualitet fra listen over psykiske lidelser. […] Trods de fremskridt, der er gjort i løbet af de seneste årtier, er det stadig vanskeligt for LGBT+-personer at opnå ligestilling, hvilket fremgår af resultaterne af EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheders LGBTI-undersøgelse og ILGA-Europes "Rainbow Map". [...] Det er også grunden til, at vi opfordrer til at supplere og styrke EU's indsats med nationale LGBT+-ligestillingsstrategier, navnligt på de områder, hvor EU har begrænsede beføjelser, for eksempel inden for sundhed og uddannelse. [...] I marts erklærede Europa-Parlamentet med absolut flertal EU for en LGBT+-frihedszone. Selv om denne afstemning i bund og grund var symbolsk, var det et vigtigt signal på et tidspunkt, hvor LGBT+-rettigheder er under pres. På dagen for afstemningen tweetede Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, følgende: "At være dig selv er ikke en ideologi. Det er din identitet. Den kan ingen nogensinde tage fra dig." Flere kommissærer har ligesom hende støttet op om sagen, hvilket tydeligt viser, at Europa-Kommissionen på ingen måde vil gå på kompromis, når det gælder overholdelse af LGBT+-personers rettigheder. [...] Lad os følge Europa-Parlamentets eksempel og konkretisere, hvad det vil sige at være en LGBT+-frihedszone."
Altinget (19.05.2021)
Ny rapport om trosfrihed: Danmark følger ikke EU's retningslinjer
I Kristeligt Dagblad kan man i dag læse, at det i en ny rapport lyder, at religionsfrihed nedprioriteres i forhold til andre menneskerettigheder i dansk udviklingsarbejde. Rapporten kommer fra Center for Kirkeligt Udviklingsarbejde (CKU). Den kritiserer, at man fra dansk side ikke gør brug af tilgængelige ressourcer for at fremme og beskytte retten til religionsfrihed. Rapporten peger også på, at EU tilbage i 2013 vedtog et sæt særlige guidelines til brug for medlemslandenes arbejde med at beskytte og fremme tros- og religionsfrihed. Men at man fra dansk side ikke har ”implementeret formelt i en diplomatisk sammenhæng.” ”Problemet er, at man i dag kun siger, at disse guidelines er til inspiration. Man kunne godt gå mere systematisk til værks og bede de lokale ambassader, som jo har serveretten ude i landene, om at forholde sig til dem som en helt fast del af arbejdet, så de, hver gang de laver en vurdering af, hvilke rettigheder der krænkes, også er forpligtet til at se på, hvordan det står til med tros- og religionsfriheden," siger Filip Buff Pedersen, politisk rådgiver i CKU. Også Marie Juul Petersen, der forsker i sammenhængen mellem religion og menneskerettigheder ved Institut for Menneskerettigheder, mener, at EU's retningslinjer kunne bruges mere aktivt. "Det er ærgerligt, at de ikke bruges mere, for de indeholder faktisk nogle meget konkrete bud på, hvordan man kan gribe arbejdet an," siger hun.
Kristeligt Dagblad, s. 4 (19.05.2021)
Institutionelle anliggender
Tænketank: Hvis EU vil undgå at ende som taberen, skal der smæk på det indre marked
Altinget bringer et debatindlæg af Svend Roed Nielsen, seniorrådgiver ved Tænketanken Europa. Han skriver blandt andet: "EU har i den samme uge lagt arbejdet med at få vedtaget EU-Kina investeringsaftalen i dybfryseren og fremlagt en ny strategi for EU's industripolitik. Begge dele illustrerer EU's forsøg på at finde sine ben i en verden, hvor konfrontationen mellem USA og Kina sætter dagsordenen, og hvor globaliseringen er ved at ændre karakter. EU risikerer at blive taberen, hvis ikke får mere fart på det indre marked. [...] Med præsident Xi Jinping er Kina en langt mere selvbevidst international aktør end under finanskrisen. Kina er med sin "agenda 2025" plan i fuld gang med at opbygge en mere uafhængig økonomi med øget vægt på egen udvikling af strategiske sektorer og en produktion, der frem for eksport i højere grad retter sig mod forbruget internt i Kina. Udvikling er problematisk for EU og for Danmark, der i særlig grad har haft fordele af globaliseringen. [... ] Coronakrisen har forstærket EU's ønske om mindre afhængighed af strategiske forsyninger fra Kina, og der er en nu en markant mere Kina-kritisk holdning i de europæiske lande. Det har medvirket til, at Kommissionen nu lægger op til, at EU skal lægge sig tættere op ad den kritiske amerikanske linje. Over for dette står imidlertid, at Kina under coronakrisen har overgået USA som Europas største samhandelspartner. Ikke mindst Tyskland har under krisen øget sin eksport betragteligt og står nu for hele 40 procent af EU's samlede eksport til Kina. [...] Nu kan vi blive mere afhængige af selv at kunne generere vækst og beskæftigelse i EU, og det kan blive besværliggjort af, at EU ser ud til at komme langsommere ud af coronakrisen end både USA og Kina. Skal EU undgå at blive taberen, bør EU sætte handling bag de mange fine ord, der også indgik i Kommissionens industripolitiske udspil: EU må sætte fornyet fokus på det indre marked. Alt for mange handelsbarrierer hæmmer stadig den interne konkurrence, ikke mindst inden for tjenesteydelsesområdet. I en tid hvor frihandlen er på retur globalt må EU ty til klassisk, hvad udad tabes, skal indad vindes."
Altinget (19.05.2021)
Interne anliggender
Erhvervsgiganter i fælles opråb mod whistleblower-forslag
Berlingske skriver, at justitsminister Nick Hækkerup (S) har fremsat et forslag til en lov om beskyttelse af whistleblowere. Nu kritiseres forslaget af landets største virksomheder på grund af en særlig detalje i forslaget, som de ikke bryder sig om. Justitsministeren lægger nemlig op til, at koncerner ikke kan oprette en samlet whistleblower-ordning, men i stedet er forpligtede til at oprette særskilte ordninger i datterselskaber med over 250 ansatte. "Dette vil være ødelæggende - og direkte modarbejde - den whistleblower-kultur, som de nuværende centrale ordninger i de større koncerner arbejder for," skriver Michael Villi Møller, juridisk chef i A.P. Møller - Mærsk, i en e-mail til adskillige politikere, som er sendt på vegne af de mange store virksomheder. Erhvervsorganisationerne Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Rederier og Finans Danmark har ligeledes sendt et brev til medlemmerne af Folketingets Retsudvalg. "En afskaffelse af virksomheders gældende muligheder for at have fælles whistleblowerordninger i en koncern vil i mange tilfælde medføre en de facto svækkelse af virksomheders nytte af whistleblower-ordninger og iagttagelsen af den lovgivning, som man vil beskytte håndhævelsen af og risici, man vil beskytte sig imod," skriver de i brevet. Forslaget skal implementere et EU-direktiv og blev fremsat af justitsministeren i april.
Berlingske, s. 10 (19.05.2021)
Klima
Danmarks globale klimaaftryk er stort - på godt og ondt
Klimaminister Dan Jørgensen (S) skriver i et debatindlæg i Politiken tirsdag blandt andet: "Den første officielle vurdering af Danmarks globale klimapåvirkning viser, at vi danskere har et stort negativt klimaaftryk i verden, fordi vi lever i et rigt land med høj levestandard. [...] Vejen til at bekæmpe klimaforandringerne globalt er altså ikke mindre vækst. Væksten kommer, og den er endda ønskelig. Opgaven er at gøre den bæredygtig. [...] Det gør en forskel, hvordan vi vælger at transportere os, hvad vi spiser, og hvor ofte vi skifter fladskærmen ud. Det behøver ikke gøre os fattigere eller sænke levestandarden. [...] Gennem en styrket klimadiplomatisk indsats, klimabistand og energipartnerskaber med nogle af verdens største CO2udledere hjælper dansk rådgivning den grønne omstilling på vej i hele verden. Konkret samarbejder vi med 16 lande, der tilsammen udleder mere end 60 procent af verdens drivhusgasser. [... ] De største slag i klimakampen vinder vi i udlandet, men kun, fordi vi har forberedt os hjemmefra. Danmarks klimaindsats er allerede blandt de mest ambitiøse i verden, men vi skal gøre endnu mere. Vi skal have endnu flere lande til at sætte en slutdato for olie- og gasudvinding. Vi skal fortsætte med at presse på i EU, når ambitioner skal blive til konkret reduktion. Og vi skal sørge for, at COP26 i Glasgow, det vigtigste klimatopmøde siden Paris-aftalen, byder på mere end skåltaler."
Politiken, tirsdag, s. 5 (19.05.2021)
Dansk Erhverv: CO2-tunge industrier skal ikke have EU's grønne stempel
Lasse Hamilton Heidemann, EU- og international chef i Dansk Erhverv, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Med EU's genopretningsfond vil der i sensommeren i år blive sprøjtet milliardinvesteringer ud over de europæiske økonomier. De mange milliarder skal blandt andet gå til grøn omstilling i medlemslandene. Det er forbundet med enorme potentialer for danske virksomheder inden for blandt andet vindteknologi og bioteknologiske klimaløsninger. Men det kræver, at pengene går til reelle grønne investeringer. Djævlen er som altid i detaljen. Og under overfladen af skåltaler om EU's grønne omstilling og ambitiøse klimamål, ulmer kampen om at definere, hvad der er grønne drivmidler og grønne teknologier - og hvad der ikke er. [...] Vi vil arbejde målrettet for, at det alene er vedvarende energikilder, der får EU's grønne stempel. [...] Nu bliver det vigtigt, at vi får et setup, hvor vi kan følge implementeringen af planerne de kommende år, så de grønne ambitioner med genopretningsfonden også indfries. Der er ingen tvivl om, at mere vind i EU, er vand på vores mølle. [...] Fra dansk side skal vi sikre, at EU bliver foregangsregion - både når det kommer til et principfast fokus på vedvarende energi og når det kommer til udviklingen af bioteknologiske klimaløsninger. Det vil både gavne klimaet og ordrebøgerne hos danske virksomheder."
Altinget (19.05.2021)
Klare krav til klimaaftrykket
Børsen bringer et debatindlæg af Susanne Stormer og Mogens Nørgaard Mogensen, henholdsvis partner og leder af sustainability, og direktør og senior partner hos PwC. De skriver blandt andet: "Det kommende EU-direktiv om bæredygtighedsrapportering lægger op til, at de første standarder er klar allerede i efteråret 2022. Kommissionen bør sætte alt ind for at holde den ambitiøse tidsplan, undgå detailregulering og prioritere simple, men gode løsninger, som kan skabe klarhed om virksomhedernes klimarapportering. [...] EU har netop fremlagt et forslag til et direktiv om rapportering på bæredygtighed, som vil gøre op med den manglende sammenlignelighed og verificering af data. I det nye direktiv lægges der især vægt på at øge kvaliteten af klimarapporteringen, der fremover bliver en del af ledelsesberetningen. I forslaget lægges der desuden op til en langt større grad af harmonisering og integrering med det finansielle regnskab, og at oplysningerne verificeres af en uafhængig part. Kort sagt haster det med en fælles, global standard, så virksomhederne ikke fortsat benytter sig af metoder, der gør det vanskeligt for selskaber at sammenligne deres klimaindsats med andre virksomheders."
Børsen, s. 39 (19.05.2021)
Ungeklimarådet: Romantisk fortælling om fortidens landbrug er ikke relevant i klimadebatten
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Ungeklimarådet, som blandt andre består af: Monika Skadborg, formand for DUF, Rosanna Børsting Sørensen, repræsentant for Den Grønne Studenterbevægelse, Anders Fjord Hansen, repræsentant for UngEnergi og Jakob Aandstad Sørensen, repræsentant for Danmarks Naturfredningsforening. De skriver blandt andet: "Landbruget er ikke nødsaget til at have samme størrelse og format som i dag. Klima- og biodiversitetskrisens udfordringer har vi aldrig set før. Derfor nytter det ikke at holde fast i fortiden og efterlade en ødelagt verden til fremtiden, skriver Ungeklimarådet i et svar til Torsten Buhl. [...] For Buhl er vores ønske om grøn omstilling åbenbart lig med "historieløshed". Han lader til stadig at leve i tiden, før klimakrisen var en realitet. Hvis 2. Slesvigske Krig og dens følger skulle være et stærkt argument for vor tids landbrug og imod bæredygtig omstilling, så beklager vi, at vi udeladte omtale af den i vores anbefalinger. Vi gik ud fra, at vi skulle håndtere klimakrisen med fremsynede løsninger, ikke med hesteplov. [...] At 30 procent af Danmarks areal bør udlægges til vild natur, er ikke kun noget Ungeklimarådet anbefaler. Det anbefaler både EU, utallige forskere og Verdensnaturfonden. Selv præsident Biden efterstræber at beskytte 30 procent af USAs areal - for at sikre naturressourcer til fremtidens generationer. [...] Her må vi minde om, at Ungeklimarådet, ligesom Klimarådet, ikke er et partipolitisk organ. Det er ikke vores opgave at lave fordelingspolitik, for klimaet kan ikke mærke, hvor pengene kom fra. Men som borgere, der skal betale skat længe efter 2050 har vi unge en interesse i, at pengene til omstillingen bliver fundet nu."
Altinget (19.05.2021)
Sikkerhedspolitik
Europa har brug for bindende aftaler - men det er som at løse cirklens kvadratur
Jyllands-Posten bringer tirsdag en kommentar af Henrik Jensen, historiker, lektor emeritus og forfatter. Han skriver blandt andet: "Napoleon bor i os alle, sagde præsident Macron for nylig under en højtidelighed ved kejserens grav i Les Invalides i Paris. I denne måned er det 200 år siden, Napoleon døde. Korsikaneren forsøgte at samle Europa, kom også et stykke ad vejen, men mislykkedes - som de andre, der igennem historien har gjort forsøget, fra Karl den Store over Hitler til tænketanken i Bruxelles. Der er en lære i dette: Det lader sig ikke gøre. [...] Det ville være svært for Napoleon at genkende Europa i dag: en demilitariseret zone. Eller som en belgisk diplomat ret udiplomatisk udtrykte det for en del år siden: en økonomisk kæmpe, en politisk dværg, en militær orm. Europa levede i årene efter verdenskrigen højt på den amerikanske verdensdominans, Europa var ormen, der havde set lyset og nu insisterede på at vise vejen med ”blød magt”, vel vidende at den hårde amerikanske magt altid var i baghånden. Europa selv ville ikke magten længere. Det var ikke af mangel på økonomi, den europæiske økonomi matchede den amerikanske, det var af mangel på vilje, hvilket Napoleon nok aldrig ville have fattet. [...] Det vil kræve et magtmæssigt opgraderet Europa med sikre ydre grænser. Dermed er EU vigtig, men ikke som et centralistisk, føderalt foretagende - det er ikke en genopstanden Napoleon, der er brug for. De seneste årtiers historie viser snarere, at suveræne nationalstater er Europas ufravigelige udgangspunkt og hele politiske dynamik.”
Jyllands-Posten, tirsdag, s. 18 (19.05.2021)
Sundhed
Forskere: Patientforeninger bør styrke samarbejdet for at favne de multisyge
Madalina Jäger, Søren T. Skou, Mette Dideriksen, Julie Rønne Pedersen og Eva Kirstine Baltruschat Rosborg Gerlach, forskere ved Syddansk Universitet, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Det danske sundhedsvæsen nyder anerkendelse som et af de bedste i Europa ifølge en rapport fra 2018 fra Health Consumer Powerhouse. Denne fine placering skyldes hovedsageligt, at Danmark gør det godt, når vi taler om patientrettigheder, digitale løsninger og gode behandlingsresultater. [...] I forbindelse med et EU-finansieret forskningsprojekt kaldet Mobilize, hvis formål er, at gøre patienter med flere kroniske sygdomme i stand til i højere grad at tage hånd om deres egen sygdom, fik vi mulighed for at interviewe fire repræsentanter fra forskellige patientforeninger, som repræsenterer patienter med nogle af de hyppigst forekommende sygdomme. [...] Deres arbejde er yderst vigtigt, da de leverer patientuddannelse, organiserer sundhedsfremmende tiltag, støtter patienter i at navigere rundt i sundhedssystemet og taler deres sag både lokalt og nationalt. [...] Til sidst, men absolut ikke mindst, vil vi tilskynde politikerne til at finde måder at støtte sådanne samarbejder og initiativer og til at prioritere forskning i multisygdom for derved også at være med til at hjælpe det enkelte menneske med flere samtidige sygdomme og samfundet."
Altinget (19.05.2021)
Udenrigspolitik
Danmark skal være opgaven voksen
I Jyllands-Postens leder tirsdag kan man blandt andet læse: "Såre forstandigt rullede Danmark de røde løbere ud, da USA's udenrigsminister, Antony Blinken, mandag gæstede landet som optakt til mødet i Arktisk Råd senere på ugen. Ikke kun statsministeren og udenrigsministeren tog imod. Det samme gjorde dronningen og kronprinsen, hvilket viser behørig respekt for Danmarks vigtigste allierede. [...] Besøget understreger Danmarks position som ikke bare en central aktør i Arktisk, men også det eneste land, der er medlem af EU, Nato og Arktisk Råd. Tillige indtager Danmark i kraft af Rigsfællesskabet en vital militærstrategisk rolle - også i forsvaret af USA. Besøget kan også ses som en anerkendelse af Danmarks indsats i Afghanistan, Irak og andre internationale brændpunkter. [...] Udenrigsminister Blinkens besøg kommer mindre end et år efter, at hans forgænger, Mike Pompeo, lagde vejen forbi. Om noget bør det få regeringen til at føre en endnu mere markant politik i Arktis. Et første skridt kan være at udstationere en arktisk attaché på ambassaden i Washington D.C. samt flere forbindelsesofficerer hos de relevante enheder i det amerikanske forsvar."
Jyllands-Posten, tirsdag, s. 18 (19.05.2021)
Konflikten i Gaza kan blive vores
I B.T.s leder tirsdag kan man blandt andet læse: "Der dryssede lidt internationalt stjernestøv ned over Danmark og den danske regering, da USAs udenrigsminister, Anthony Blinken, lod vejen til Grønland gå forbi København. Alle mand var naturligvis af hus med besøg hos statsminister Mette Frederiksen, Jeppe Kofod og Dronningen med Kronprins. Alle var høflige - ikke mindst den besøgende udenrigsminister - der kaldte Danmark for bedste ven og allierede. Det første, den amerikanske udenrigsminister adresserede på det fælles pressemøde, var derfor: den eskalerende krise imellem Israel og palæstinenserne i Gaza. [...] For en amerikansk udenrigsminister har det absolut topprioritet at få dæmpet urolighederne i et område, hvor amerikanerne har store interesser og en endnu mere sikker allieret i staten Israel. [...] Hamas står på terrorlisten i både USA, EU og Storbritannien, og derfor er både den amerikanske og danske regering nødsaget til at bakke den hårdhændede regering i Israel op. [... ] Konflikten er nok langt væk, men den er alligevel nærværende, som fredagens demonstration viste. Her demonstrerede palæstinenserne foran den jødiske ambassade, og som alle ved, løb det løbsk med stenkast og trukne knipler. [...] Det er vigtigt, at vi herhjemme ikke anerkender eller annekterer den rå 'for eller imod' retorik. Det er krisen alt for vigtig og nuanceret til. Vi risikerer, at konflikten bliver vores."
B.T., tirsdag, s. 2 (19.05.2021)
Kære regering: Sig fra over for Bolsonaros ødelæggelser i Brasilien
Information bringer en kommentar af Gry Bossen, politisk koordinator hos Verdens Skove, og Kristine Clement, kampagneleder for landbrug & skov hos Greenpeace. De skriver blandt andet: "Regeringen kan ikke blive ved med at se stille til, mens Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, ødelægger regnskoven og stjæler de oprindelige folks jord. Den må sige nej til EU-Mercosur-aftalen eller tage offentligt afstand. [...] Den 15. april sendte Verdens Skove og Greenpeace sammen med 13 andre organisationer, et åbent brev til statsminister Mette Frederiksen og udenrigsminister Jeppe Kofod for at gøre opmærksom på den bekymrende situation, der finder sted i Brasilien lige nu. Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, og hans regering forsøger i ly af coronakrisen at gennemtrumfe en lovpakke, der af de lokale civilsamfundsorganisationer har fået tilnavnet 'ødelæggelsespakken'. [...] I brevet bad vi regeringen om at sige klart fra over for Brasilien, eksempelvis ved ikke at ratificere EU's handelsaftale med Mercosur-landene, herunder Brasilien. [...] En reaktion fra regeringen bliver ikke mindre relevant af Bolsonaros fortsatte åbenlyse ligegyldighed over for internationale aftaler, naturen og klimaet samt det faktum, at Amazonasregnskoven for første gang i vores tid frigiver mere CO2, end den optager, som resultat af den galoperende skovrydning. [...] Det er alfa og omega, at I, kære regering, siger fra over for Brasilien. Hvad enten det er en offentlig udmelding eller et nej til EU-Mercosur-aftalen. Der er brug for, at I gør det soleklart, at I ikke vil acceptere fortsat afskovning og overtrædelse af oprindelige folks rettigheder."
Information, s. 17 (19.05.2021)
Medierne er i skudlinjen i Gaza
I Jyllands-Postens Indblik af korrespondent Poul Funder Larsen kan man i dag blandt andet læse: "Natten til fredag syntes Israel at have påbegyndt en landoffensiv i Gaza-striben, en dramatisk eskalering af konflikten som en stribe internationale medier skyndte sig at videregive. Det var en tvetydig meddelelse fra det israelske militær - Israel Defense Forces (IDF) - som satte gang i en bølge af nyhedsbulletiner om, at en krig var indledt på landjorden. [...] Det viste sig hurtigt at være i strid med kendsgerningerne, og i løbet af et par timer havde både israelske medier og hæren selv dementeret historien. [...] Dagen efter at forlydenderne om en landinvasion var manet i jorden, blev en bygning på 12 etager i Gaza, der husede kontorer for bl.a. USA's største nyhedsbureau, Associated Press (AP), og det arabiske medie Al Jazeera, jævnet med jorden ved et israelsk angreb. [...] I et interview med den amerikanske tv-kanal CBS i weekenden kaldte Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, bygningen for 'et fuldstændig legitimt mål', idet den angiveligt også skulle huse militære efterretningsaktiviteter for Hamas, der står på listen over terrororganisationer i både USA og EU. [...] EU's udenrigsministre holdt tirsdag et virtuelt møde om konflikten. Ved redaktionens slutning forlød det, at mødet ikke var nået frem til en fælles linje, grundet modstand fra Ungarns side."
Jyllands-Posten, s. 14-15 (19.05.2021)
Resignation og ligegyldighed: Palæstina er alene i verden
Berlingske bringer en analyse skrevet af avisens korrespondent i Mellemøsten Carolina Kamil og EU-korrespondent Michael Alsen. De skriver blandt andet: "Mens vrede demonstranter verden over protesterer over Israels bombardementer i Gaza, har reaktionen blandt verdens regeringschefer været mere afmålt. [...] Paradoksalt nok er de kraftigste fordømmelser kommet fra de eneste to ikkearabiske lande i regionen: Tyrkiet og Iran. En forklaring kan være, at de andre har læst skriften på væggen: at Israel allerede - hvad end FN, EU-landene eller de arabiske naboer bjæffer i erklæringer - langsomt, men sikkert er ved at annektere bosættelserne, smide palæstinensere ud af deres hjem og udhule enhver drøm om en tostatsløsning efter 1967-grænserne. [...] Også i Europa har palæstinenserne skullet spejde forgæves efter moralsk opbakning den seneste uge. Tirsdag eftermiddag afholdt Josep Borrell, EUs spanske udenrigschef, en ekstraordinær videokonference med EUs udenrigsministre i et forsøg på at få medlemslandene til at samle sig om et mere resolut svar til konflikten. Forventningerne var lave på forhånd. Historisk har konflikten altid været en vanskelig størrelse for EU, eftersom medlemslandene er delt i spørgsmålet, og eftersom kravet om enstemmighed i udenrigsspørgsmål har efterladt unionen med ufarlige og vage opfordringer til gensidig deeskalering. Derudover optræder Hamas fortsat på EUs liste over terrororganisationer. [...] Mest bekymrende - set med palæstinensiske øjne - er udviklingen i Paris, hvor Frankrig, der er det eneste EU-land i FNs Sikkerhedsråd, den seneste uge har frigivet en række udtalelser, som israelerne vel kan være mest tilfredse med. Élyséepalæet har således først og fremmest fordømt Hamas' angreb mod Israel, mens franskmændene har været noget mere forsigtige med hensyn til at kritisere Israels resolutte svar på samme."
Berlingske, s. 13 (19.05.2021)
Selvfølgelig skal Ukraine ikke deles i to
I et debatindlæg i Politiken skriver Ukraines ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk, blandt andet: "Det var overraskende at læse klummen 'Opgøret i Ukraine er en stedfortræderkrig. Landet bør deles' af Flemming Ytzen i Politiken. Han blander enhedsstater og forbundsstater sammen og åbner for tanken om en genopdeling af Ukraine. Ukraine kan hverken sammenlignes med Tjekkoslovakiet, der bestod af republikkerne Tjekkiet og Slovakiet, eller med Jugoslavien, der var en samling af seks republikker, som blev til selvstændige stater. [...] Jo, de kan udmærket have forskellige politiske anskuelser og præferencer, støtte Ukraines optagelse i EU og Nato eller fortsat være tilhængere af neutralitet. De kan tale ukrainsk, russisk eller et andet af de nationale minoriteters sprog, de kan være jøder, armeniere, polakker, ungarere, hviderussere eller russere af nationalitet, men samtidig elsker de i lige høj grad deres stat og er bekymrede for dens fremtid. [... ] Enhver tanke om eller bare antydning af muligheden for at genopdele Ukraine, hvor Europas geografiske centrum ligger, er slet og ret en gentagelse af russernes narrativ om 'den russiske verden' eller den russiske indflydelsessfære. En sådan tanke kan bunde i en meget overfladisk analyse og mangel på viden om virkeligheden i Ukraine - eller i et bevidst ønske om at danse efter den russiske bjørns pibe. Det er kortsigtet, for ikke at sige naivt, at håbe på en eller anden form for kompromis med de russiske ledere. [...] Det er altid lettest at bebrejde offeret. Men ved at foreslå en opdeling af Ukraine kan man i sidste ende havne i en genopdeling af Europa."
Politiken, s. 7 (19.05.2021)
Detaljer
- Publikationsdato
- 19. maj 2021
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark