Onsdag den 2. august

EU i dagens aviser

2. august 2017

Dagens EU-tophistorier

Økonomi: Opsvinget er kommet til EU
Flere medier fortæller, at det økonomiske opsving har bidt sig fast i Europa. Jyllands-Posten skriver, at optimismen for alvor er ved at bide sig fast i Europa. I årets 2. kvartal var de økonomiske vækstrater i EU og euroland henholdsvis 2,2 og 2,1 procent, hvilket er den højeste vækst i fem år, viser netop offentliggjorte data fra Eurostat. ”Det længstvarende opsving i Eurozonen strakte sig over 20 kvartaler; fra 2003 og indtil recessionen ramte i 2008. Hvis den økonomiske udvikling fortsætter i det nuværende tempo, vil væksten for 2017 som helhed blive på 2,1 procent,” siger Holger Sandte, Nordeas chefanalytiker for Europa. Berlingske fortæller, at ifølge Philipp Schröder, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, er det mest positive ved tirsdagens væksttal, at den politiske uro fra 2016 tilsyneladende ikke har haft en mærkbar afsmitning på væksten i eurozonen. I et debatindlæg i Politiken, skriver Mogens Lykketoft: ”Macron vil styrke specielt samarbejdet i eurozonen for at styrke den fælles valutas levedygtighed. Han vil have et fælles budget for investering i energi, klimasikring, it-udvikling, transportsystemer med videre og efterlyser en tiårsplan for koordinering af skat, socialpolitik og energisystemer.” Politiken skriver også, at der i mandags kom tal for arbejdsløsheden, der nu er den laveste siden februar 2009 i de 19 lande i eurozonen.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10-11; Berlingske, s. 7; Information, s. 16-17; Politiken, s. 3

Migration: Macron får tysk støtte til at oprette lejre i Afrika
Flere medier skriver om migrationen fra Afrika over Middelhavet til Europa. Politiken kan fortælle, at Tyskland nu støtter Frankrigs præsidents forslag om at oprette opsamlingslejre i Nordafrika. ”Ideen er at skabe hotspots for at forhindre folk i at tage vanvittige chancer, når de ikke alle kan komme i betragtning til at få asyl. Vi kommer til dem i stedet for,” sagde Emmanuel Macron forleden ved indvielsen af et asylcenter i den franske by Orleans. Siden har planen fået overraskende støtte fra tyske socialdemokrater, der i den hjemlige valgkamp forsøger at overbevise vælgerne om, at partiet kan sikre den indre sikkerhed i Tyskland. Men der er også rejst tvivl om forslaget fra Macron. Flygtningeorganisationer frygter, at forslaget blot vil føre til, at endnu flere migranter strander under usikre forhold i Libyen, hvor mellem 800.000 og 1.000.000 mennesker allerede sidder i tvivlsomme lejre. Politiken skriver, at Gerald Knaus - stifter af tænketanken European Stability Institute og hovedarkitekten bag netop Tyrkietaftalen, mener at EU bør bruge aftalen mellem EU og Tyrkiet om hjemsendelse af migranter som skabelon til at forhandle med udvalgte afrikanske lande om at sende deres statsborgere retur - og ideen møder opbakning fra et flertal i Folketinget. ” Tanken er meget interessant,” siger udlændingeordfører Marcus Knuth (V).
Kilde: Politiken, s. 1, 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: 19 byer kæmper om britisk EU-agentur
Flere medier beretter at der er rift om britisk EU-agentur. Berlingske skriver, der er stor konkurrence om at få værtskabet for Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), der må rykke fra London i forbindelse med Storbritanniens farvel til EU. Det er nemlig ikke kun København, som gerne vil lægge bygninger til agenturet fremover. Deadline for at søge om værtskabet udløb natten til tirsdag. EU's ministerråd oplyser på sin hjemmeside, at 19 byer har afleveret en ansøgning. Blandt dem finder man Stockholm, Barcelona, Wien og Bruxelles. På Altinget kan man læse, at den danske regering vil betale husleje, el og varme i 20 år for lægemiddelagenturet, hvis Danmark vinder buddet.
Kilder: Berlingske, s. 6; Altinget; Jyllands-Posten, s. 5; Børsen, s. 12

Andre EU-historier

Retlige anliggender: Regeringen neglegerer centrale spørgsmål om IT-sikkerhed
I eT debatindlæg i Berlingske, skriver Rikke Hvilshøj, administrerende direktør, Dansk IT: ”Regeringen har sendt et udkast til databeskyttelseslov i høring, der til maj næste år skal erstatte den nuværende persondatalov. Centralt i lovforslaget er, at private virksomheder, der sjusker med at beskytte persondata, risikerer bøder i millionklassen. Derimod har man valgt at vende det blinde øje til spørgsmålet om, hvilke sanktioner, der skal ramme offentlige myndigheder, der gør det samme. Den nye databeskyttelseslov gennemfører således EU's persondataforordning, som EU’s politiske organer blev enige om for mere end et år siden, men hvis grundelementer har været kendt længe før. Blandt andet at private virksomheder skal kunne straffes med høje bøder, mens det skal være op til de enkelte lande at beslutte, hvilke sanktioner, der skal ramme offentlige myndigheder.”
Kilde: Berlingske, s. 11

Retlige anliggender: Omstridt nøddeafgift er svær at slippe af med
Børsen skriver, at afgifterne på nødder er så komplekse , at der ifølge regeringens saneringsudvalg skal ryddes op. Men EU-sag blokerer for et opgør, siger Skatteministeriet. I marts 2016 klagede Dansk Erhverv til EU-Kommissionen, der åbnede en såkaldt pilotsag, der skal afklare, om afgifterne er lovlige eller ej. Samme måned nedsatte regeringen det såkaldte saneringsudvalg, som har til opgave at forenkle komplekse afgifter I en endnu ikke offentliggjort analyse fra Saneringsudvalget erklærer Skatteministeriet, at der skal ryddes op i afgifterne under Chokoladeafgiftsloven, som nødderne hører under.
Kilde: Børsen, s. 12

Forsvarspolitik: Europæiske lande har forskelligt sikkerheds fokus
Information skriver om Nato´s nye udfordringer med Trump i spidsen, der drosler ned for USA´s opbakning til Artikel fem, Nato´s musketered, Ruslands anneksioner og migrationsbølgen fra Afrika over Middelhavet til Europa. ”Truslen fra Rusland er meget lavere nu end under Den Kolde Krig. Til gengæld er der en betydelig større risiko for, at situationen kommer ud af kontrol,” siger chefen for Forsvarsakademiet, kontreadmiral Nils Wang.
Kilde: Information, s. 8-9

Retlige anliggender: For stor bøde til Google
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Thomas Klausen, advokat med speciale konkurrenceloven: ”Bøden på 18 milliarder kroner, som EU-Kommissionen den 27. juni udstedte til Google, for mig fremstår som alt for stor. Selv hvis det lægges til grund, at Google har overtrådt konkurrencereglerne, skærer bødestørrelsen dog voldsomt i øjnene. Udover sagen vedrørende prissammenligninger har kommissionen oplyst, at den også ser på to andre sager, hvor Google efter kommissionens foreløbige opfattelse også har overtrådt konkurrencereglerne - tiden vil vise, hvad den aktuelle og de kommende sager munder ud i.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Institutionelle anliggender: Brexit kommer til at ske flydende
Jyllands-Posten fortæller, at Storbritannien kommer ikke til at forlade EU med et brag, men vil stille og roligt glide ud af unionen. Efter selve EU-udmeldelsen i marts 2019 vil der være en overgangsperiode, hvor meget vil ligne situationen i dag. Sådan lyder de seneste dages meldinger fra toneangivende ministre i London. Internt i den konservative regering skændes de bravt om mangt og meget, men der lader til at være opstået konsensus om en overgangsordning. Finansminister Philip Hammond har på BBC's Radio 4 sagt om overgangsperioden, at ”mange ting vil se ens ud” i forhold til EU-medlemskabet i dag.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10