Onsdag den 2. maj

2. maj 2018

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: I dag afsløres EU's svære regnestykke
Som det fremgår af Berlingske, løfter EU-Kommissionen i dag sløret for EU's mangeårige budget. Et budget som ventes med blandede følelser, for som avisen kan berette, er Danmark en af få lande, der ikke vil være med til at lappe det økonomiske hul efter Storbritanniens udtrædelse af EU. ”De nøjsomme fire” har international presse i forvejen døbt Danmark, Sverige, Holland og Østrig, efter de har meldt ud, at de ikke er villige til at hæve budgetrammen efter Brexit. ”Så starter teatersæsonen i EU. Skuespillet, der hedder 'budgetforhandlinger', opføres hvert syvende år. Det sætter giverlandene op mod modtagerlandene i EU, og de reformivrige mod de konservative. Efter AT aktørerne er blevet helt udmattede af at bluffe, mobbe, afpresse og bedrage, enes alle om nogle minimale forandringer”, siger økonomiprofessor Jean Pisani-Ferry fra den europæiske tænketank Bruegel i Information. I Jyllands-Posten kan man læse, at der stilles spørgsmålstegn ved EU-kommissionens måde at lave budgettet på. Finansminister Kristian Jensen (V) mener ikke nødvendigvis man skal budgettere med større udgifter, blot fordi der er større vækst. ”Tidligere års budgetter er øget i takt med den generelle økonomiske fremgang i EU. Der vurderes dog ikke at være fagligt belæg for, at EU's udgiftsbehov er større, alene fordi EU's økonomi vækster. Derfor foretages i første skridt en real fremskrivning af alle EU-programmers bevillinger”, siger han. Men fremlæggelsen af budgettet i EU handler ikke kun om dækning af Storbritanniens udtræden af EU, men også om blandt andet grøn infrastruktur, som man kan læse på Altinget. Her bringes et debatindlæg af Anders Stouge, viceadministrerende direktør hos Dansk Energi. Han skriver blandt andet: ”I dag præsenterer EU-Kommissionen sit forslag til EU's budget for perioden 2021-2027. Det bør markere et grundlæggende skift i den måde, der ydes støtte til infrastruktur i energisektoren. 40 milliarder kroner. Dét er det ikke ubetydelige beløb, som i perioden 2014-2020 har været afsat i EU's budget til investeringer i energiinfrastruktur. Selv om beløbet kan lyde højt, skal det sættes i forhold til de over 1.500 milliarder kroner, der ifølge EU-Kommissionen er nødvendige for at opgradere eksisterende infrastruktur og investere i nyt på energiområdet. Det massive investeringsbehov kommer sig af, at mange investeringer i den europæiske energisektor ligger 30-50 år tilbage i tiden og begynder at være nedslidt. Måske endnu vigtigere er vi i Europa i gang med en kolossal omstilling af hele energisystemet, som stiller helt nye krav.”
Kilder: Berlingske, s. 12; Altinget; Information, s. 1, 8, 9; Jyllands-Posten, s. 1, 8-9

Det digitale indre marked: GDPR-deadline nærmer sig: Risikovurdering og investering af tid
Som det fremgår af Jyllands-Posten i dag, er der ikke lang tid til den nye persondataforordning i EU træder i kraft, og det kan måske give mange virksomheder søvnløse nætter. Men med mulighed for bødestraf på 4 procent af virksomhedens globale omsætning, såfremt ordningen ikke overholdes, har blandt andet fået Facebook til at flytte 1,5 milliarder brugeres data fra Irland til USA. Netop Facebook og blandt andet Cambridge Analytica skandalen har fået politikernes øjne op for, at der er behov for at regulere de digitale platforme. Som det ligeledes fremgår af Jyllands-Posten, så har Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen foreslået, at internetgiganterne beskattes der hvor de skaber deres værdier. Men GDPR handler ikke kun om begrænsninger, men også om at danske virksomheder går glip af en stor konkurrencemæssig fordel, hvis de udsætter implementeringen af persondataforordningen. Det mener Anders Borg, administrerende direktør i data- og analysevirksomheden Bisnode.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6, 8, 10, 11, 16, 24

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Bertil Haarder: EU-forbehold er skyld i utålelig dansk kolonistatus
De danske EU-forbehold spøger stadig, og i dag bringer Jyllands-Posten og Altinget debatindlæg, som kigger nærmere på problemerne ved forbeholdene. Bertel Haarder, medlem af Folketinget for Venstre, skriver blandt andet: ”Forbeholdene vokser og vokser, fordi de præcist rammer de områder, der får større og større betydning: Det retlige, forsvarssamarbejdet og eurosamarbejdet. Det retlige forbehold vokser, fordi de kriminelle netværk bliver mere internationale og lever højt på uønsket migration og flygtningestrømme. Det forsvarsmæssige, fordi Trump og Putin har skabt en situation, hvor EU må kunne passe bedre på sig selv, inklusive de baltiske lande. Og eurosamarbejdet, fordi traumet efter finanskrisen er i lyslevende erindring. Det var tragisk, at vi ikke fik den tilslutning til det retlige samarbejde, der faldt ved folkeafstemningen for nogle år siden. Den gav jo Danmark mulighed for at vælge og vrage, hvad vi ville være med i. Nu skal dansk politi hver gang bruge tid på at anmode om indsigt i Europolsforbryderregistre. Og vi risikerer, at vi ikke længere kan sende asylsøgere tilbage til det "første asylland"”. Stine Bosse, formand for Europabevægelsen skriver blandt andet på Altinget: ”Et EU uden UK betyder to ting på forsvars- og udenrigsområdet. For det første mister vi danskere en vigtig alliancepartner. UK har ligesom Danmark været skeptiske over for en mere integreret udenrigspolitik i EU og har i stedet valgt samarbejde med USA gennem NATO. For det andet rykker Merkel og Macron tættere sammen. I december 2017 lancerede EU et nyt og permanent struktureret forsvarssamarbejde under navnet PESCO. Danmark er sammen med UK og Malta de eneste lande, der ikke deltager. Og snart er det os og Malta, der i unionen står udenfor døren, når vores sikkerhed drøftes.” I Jyllands-Posten kigger Poul Skytte Christoffersen, bestyrelsesformand i Tænketanken Europa i et debatindlæg nærmere på den overordnede problematik for den enkelte vælger. Han skriver blandt andet: ”For øjeblikket udvises der stor opfindsomhed i at finde en kattelem til Danmark. Spørgsmålet er imidlertid, om dette gør det lettere for den almindelige borger at finde ud af, hvad der er op og ned på det med forbeholdene.”
Kilder: Altinget; Jyllands-Posten, s. 18

Andre EU-historier

Migration: EU vil ramme flygtningekritiske lande på økonomien
I Berlingske skriver at EU-Kommissionen vil ramme flygtningekritiske lande på økonomien, og tildele færre penge til dem fra EU's strukturfond. Det kan ramme lande som Ungarn og Polen, som ser tanken som ”hævn”. Samtidig kan man i Politiken i dag læse, at Danmark ifølge en norsk opgørelse, langt oftere afviser afghanere end vores naboer. I 2015 var anerkendelsesraten i Danmark i første instans, som er Udlændingestyrelsen, 38 procent, mens den i Norge, Finland, Italien, Sverige og Tyskland lå mellem 74 procent og 95 procent. ”Man må undre sig over, at den danske anerkendelsesprocent er ekstremt lav sammenlignet med de øvrige lande i Europa. Det er jo langt hen ad vejen de samme baggrundsoplysninger, man anvender”, siger Eva Singer, som er asylchef hos Dansk Flygtningehjælp.
Kilder: Berlingske, s. 13; Politiken, s. 10

Frihandelsaftale med USA: EU må stå fast i handelstvist med USA
Information bringer i dagens leder fokus på handelsproblemerne med USA. Avisen skriver blandt andet: ”Rystede Donald Trump og hans handelsrådgivere pludseligt på hænderne, da de mandag eftermiddag skulle beslutte, om USA tør starte en handelskrig med EU? Meget tyder på det. Præsidenten udsatte en beslutning om, hvorvidt USA vil pålægge straftold på import af aluminium og stål, i 30 dage uden at angive en overbevisende begrundelse. EU-Kommissionen og europæiske regeringsledere havde alle stået fast: Vi går ikke ind i realitetsdrøftelser med en trussel om straftold hængende over vores hoveder, lød deres budskab. Den foreliggende tvist om aluminium og stål er bare første eksempel på en kampagne for at nedbringe USA's handelsunderskud med EU, Kina og mange andre lande ved hjælp af de bøllemetoder, Trump i sin tid benyttede med stor succes som ejendomsmagnat i New York.” Børsen kan samtidig berette at folk er vrede over Trumps protektionisme. “USA's afgørelse forlænger usikkerheden i markedet, der allerede påvirker beslutninger i erhvervslivet,” hedder det i en kommentar fra Europa-Kommissionen i både Børsen og Jyllands-Posten.
Kilde: Information, s. 20; Børsen, s. 24-25; Jyllands-Posten, s. 14; Altinget

Landbrug: Efter EU-forbud mod sprøjtemiddel, der truer bier: Danske landmænd kan søge dispensation
EU har med flertal i ryggen indført forbud mod brug af de såkaldte neonikotinoider, et sprøjtemiddel, som truer bier. Men det forhindrer ikke danske landmænd i at bruge sprøjtemidlet, som det fremgår af Information i dag, da Miljøstyrelsen fremover kan give dispensation. ”Der gælder de normale dispensationsmuligheder, hvor man kan søge hos Miljøstyrelsen, hvis man ønsker en dispensation, fordi man f.eks. ikke har noget alternativ ved bestemte anvendelser,” siger kontorchef Lea Frimann Hansen, Miljø- og Fødevareministeriet.
Kilde: Information, s. 6-7

Sikkerhedspolitik: Netanyahu afslørede intet nyt
Jyllands-Posten bringer i dag en analyse af situationen i Israel og premierminister Netanyahus påstande om, at Iran fortsat forsøger at udvikle atomvåben. Avisen skriver blandt andet: ”Iscenesættelsen fejlede ikke noget, da Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, mandag aften afslørede i titusindvis af hemmelige, iranske dokumenter, som han hævder er bevis på, at Iran stadigvæk forsøger at udvikle atomvåben. Hvis det er sandt, er det i lodret strid med atomaftalen fra 2015. Efter at have vist videoklip med iranske ledere, der igen og igen forsikrede, at de ikke har planer om at udvikle atomvåben, rev premierministeren effektfuldt et sort tæppe væk og afslørede hylder og kasser med, hvad han sagde var et halvt ton hemmelige dokumenter, konfiskeret af israelske spioner - »vores bedste drenge« - i et varehus i Teheran under en aktion i januar. ”Jeg er her i aften for at fortælle jer én ting: Iran har løjet. Big time,” sagde han. Problemet er bare, at ingen af de mange dokumenter - 55.000 i alt - beviser, at Iran har overtrådt atomaftalen. Dokumenterne handler nemlig om Projekt Amad, et atomvåbenprogram, som Iran forsøgte at udvikle fra 1999 til 2003, og at iranerne har løjet om det, er en gammel nyhed.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Migration: Tysk arkitekt bag flygtningeaftale med Tyrkiet gå hårdt i rette med EU og Grækenland
Tænketanksleder Gerald Knaus fra European Stability Initiative (ESI) mener ikke at Grækenlands håndtering af flygtningene er god nok, og at systemet skal gentænkes, da de dårlige forhold betyder, at landet skal have omfattende hjælp. "Forholdene i Grækenland er en katastrofe, der svigter vore europæiske idealer. Det sker i en blanding af realitetsfornægtelse og ønsketænkning hos EU-landene om, at problemerne løser sig af sig selv,” siger Gerald Knaus, der stod bag EU-Tyrkiet-aftalen.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Handel: Virksomheder taber på centralisering
Børsen bringer i dag et debatindlæg af Stephanie Lose, formand for Region Syddanmark, hvor hun kigger på problemerne ved centralisering i virksomhederne. Hun skriver blandt andet: ”Skal virksomheder i hele Danmark kunne tage kampen op mod internationale konkurrenter, kræver det både en konstant digital omstilling, hvor nye teknologiske muligheder bliver omsat til god forretning, og adgang til kvalificeret arbejdskraft med de helt rette kompetencer. Derfor er det med stor bekymring, vi har læst det såkaldte Forenklingsudvalgs forslag til, hvordan den danske erhvervsfremmeindsats fremadrettet skal skrues sammen. Udvalget anbefaler nemlig en historisk centralisering, hvor én national bestyrelse skal sidde centralt og beslutte, hvilke konkrete aktiviteter der er til størst gavn for virksomhederne i de forskellige dele af kongeriget. En uge før Forenklingsudvalget foreslog centralisering, annoncerede den svenske regering faktisk, at den vil lægge vækst- og udviklingsindsatsen i regionerne. Begrundelsen var enkel. Vækst skabes bedst ved at fokusere på virksomhedernes regionale styrkepositioner og vækstvilkår - og det mener svenskerne ikke, at man kan diktere fra centralt hold. Og så har vi end ikke nævnt, at EU-landenes regeringschefer i Det Europæiske Råd netop har vedtaget, at regioner fremover bør spille en vigtig rolle i indsatsen for at skabe vækst og udvikling i de europæiske lande. Et vigtigt redskab hertil er EU's strukturfondsmidler.”
Kilde: Børsen, s. 4

Institutionelle anliggender: Få storfiskere sidder på brexit-farvand
Børsen bringer i dag en artikel, hvor der kigges nærmere på udfordringen for danske fiskere ved Brexit. Som avisen kan fortælle, så sidder 23 storfiskere på områder i det britiske farvand, og lukkes de ude, bliver der kamp om fiskepladserne i de danske farvande. “Vi vil kunne fiske andre steder, men vi vil hverken kunne fiske samme kvalitet eller med samme effektivitet,” siger Lise Bjørn Jørgensen, reder og medejer af Partrederiet HG 333 Isafold, der fanger 70-80 procent af sin fisk i britisk farvand og er en af de ti største danske kvoteejere.
Kilde: Børsen, s. 18-19

Handel: Global generalsekretær til Altinget: Multinationale selskaber tromler fattige småbønder
Altinget bringer i dag et interview med Elizabeth Mpofu, som er forkæmper for bønders rettigheder i den tredje verden. På spørgsmålet om hvorvidt regeringer ikke tjener penge på at give jord til transnationale virksomheder, svarer hun: ” "Ja, det kan man selvfølgelig godt sige. Men det er svært for befolkningen at mærke den ekstra 'indkomst', regeringerne får ud af aftalerne. Vores regeringer har svært ved at lave de relevante analyser af fordele og ulemper, når de forhandler med EU om for eksempel, Economic Partnerships Agreements (EPA's), en handels- og udviklingsaftale forhandlet mellem EU og ACP-landene."
Kilde: Altinget