Onsdag den 2. oktober

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: EU-Parlament flekser muskler over for kommissionsformand
I disse dage i Bruxelles er der fuld gang i høringerne af de kommende EU-kommissærer. To kommissærkandidater er allerede forkastet af retsudvalget i EU-Parlamentet og flere kan følge efter. Det skriver Politiken. De to kommissærer, der allerede er blevet forkastet, er fra de to største grupper, den borgelige EPP-gruppe og den socialdemokratiske S&D-gruppe og hvis der for alvor går partipolitik i den, kan man forestille sig, at en kommissærkandidat fra den liberale gruppe bliver næste offer. ”Vi er selvfølgelig bekymrede for, hvordan det kommer til at påvirke høringerne af den liberale gruppes kandidater. Men jeg regner med, at det kommer til at være forholdsvis sagligt,” siger Karen Melchior, der er valgt for de radikale og sidder i den liberale gruppe Forny Europa ifølge Politiken.

Tirsdag var det blandt andet svenske Ylva Johanssons tur til at blive "grillet" af Europa-Parlamentet. Hun er udpeget som kommissær for indre anliggender, hvilket blandt andet omfatter unionens asyl- og migrationspolitik, som i årevis har været omdrejningspunkt for store stridigheder medlemslandene imellem. Dansk Folkepartis europaparlamentariker Peter Kofod, fik som den eneste dansker mulighed for at stille et spørgsmål, og her stod det klart, at han langtfra er begejstret for svenskerens politik. ”Der går en lige linje fra den forfejlede udlændingepolitik til en stribe dybe, seriøse problemer i Sverige. Jeg kan læse mig til, at du er stolt over at have været med til at forme dette område i Sverige,” lød det fra Peter Kofod ifølge Jyllands-Posten og han spurgte Ylva Johansson om hun, hvis hun bliver kommissær, vil forsøge at eksportere den forfejlede svenske rets-, asyl- og udlændingepolitik til resten af Europa. ”Jeg er stolt af, at Sverige har kunnet huse så mange mennesker under migrationskrisen [...] Det er klart, jeg bliver ikke svensk kommissær, jeg vil ikke pålægge en svensk politik, jeg bliver europæisk kommissær og kommer med europæiske forslag,” lød hendes svar. Hun blev dog efter høringen klandret for ikke at give særlig mange konkrete svar på, hvad hun vil gøre for at opnå større enighed i EU på migrations- og asylpolitikken.

I et andet udvalgslokale i parlamentet var den polske kandidat til posten som landbrugskommissær placeret i den varme stol. Janusz Wojciechowski svarede ukonkret og hakkende på en lang række spørgsmål om eksempelvis sine visioner, reform af landbrugsstøtten og dyretransporter. Altinget skriver, at den irske parlamentariker Matt Carthy talte helt klart på manges vegne, da han stirrede på Polens kommissærkandidat med et lidt vantro smil og sagde: "Jeg ved ikke, hvad det der var, men det var ikke et svar på mit spørgsmål. Jeg har på fornemmelsen, at De vil blive indkaldt foran os igen, før det her er overstået." Også Venstres medlem af landbrugsudvalget, Asger Christensen, var utilfreds med Wojciechowski’s svar på de mange spørgsmål fra salen. ”Han svarer direkte forkert på mange spørgsmål. Og fra et dansk synspunkt var han meget lidt visionær. Så lidt, så det nærmest gør ondt. Jeg kan på ingen måde støtte ham,” siger Asger Christensen ifølge Jyllands-Posten. Altinget og Børsen skriver, at også Nicolas Schmit, der er udpeget til at blive ny beskæftigelseskommissær, også var til høring i Europa-Parlamentet tirsdag. Nicolas Schmit understreger, at en foreslået EU-ramme for en mindsteløn ikke er et angreb på den såkaldt danske model, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler løn og vilkår. "Vi vil på ingen måde tvinge nogle lande til at ændre deres meget gamle og velfungerende system. Jeg ser ingen fare for det. Tværtimod skal vi bevare det, og jeg vil opfordre andre lande til at kopiere det," sagde han ifølge Altinget og Børsen.
Kilder: Politiken, s. 10; Jyllands-Posten, s. 12; Altinget; Børsen, s. 20

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Det afgørende Brexit-udspil fra London er lige på trapperne
Flere aviser skriver, at premierminister Boris Johnson er klar med et udspil til Brexit-aftale, men der gives endnu ingen detaljer. Den britiske regering skulle være meget tæt på at sende sit forslag til en ny og revideret skilsmisseaftale til Bruxelles og det forventes, at Johnson løfter en del af sløret for planerne, når han i dag holder sin afsluttende tale ved den konservative kongres i Manchester. Mina Andreeva, som er talskvinde for EU-Kommissionen, sagde tirsdag ifølge flere aviser, at kommissionen ikke har modtaget et forslag fra briterne, der lever op til alle krav til bagstoppet, og det er op til briterne at komme med forslag til løsning af problemerne. Børsen skriver, at i et interview med BBC Radio siger Boris Johnson, at der er et “virkeligt godt” udspil på vej, og at forslaget om toldbehandlingszoner ved grænsen er blevet gengivet forkert. “Det er ikke det, vi foreslår overhovedet,” siger Johnson. Kilder tæt på Johnson siger, at de kommende dage bliver helt afgørende og de forventer ved udgangen af denne uge at vide, om der er en realistisk chance for at indgå en ny Brexit-aftale eller ej. “Hvis EU begynder at lække og briefe imod os, så ville det være et meget dårligt tegn,” siger en af Johnsons ministre ifølge Børsen.

Berlingske bringer en kommentar af Caspar Stefani, folketingskandidat for de Konservative, hvor han blandt andet skriver: ”Dækningen af ”Brexit” har været ensidig. Boris Johnson er udpeget som antidemokratiske skurk, mens det dysfunktionelle parlament, er ”de gode”. […] Det er ikke ulovligt at sende parlamentet hjem. Højesterets dom var ret klar, hvis man ellers gad læse den. Der står, at suspenderingen var normal. Problemet var længden og begrundelsen. Der var ikke nogen nedskrevet lov, der blev brudt. Men en præcedens, som højesteret lige havde sat. Hvis briterne fortsat vil lade demokratiet blomstre, respektere retsstaten og tolerere frihedsrettighederne, bør deres parlament efterleve folkets stemme. Det var det, et flertal ønskede, uanset hvordan man vender og drejer resultatet og kunne ønske det anderledes. Brexit må ikke længere forsinkes. Jeg tror, at EU uden Storbritannien bliver et værre fællesskab især for et land som Danmark, men vi bør respektere flertallet ved folkeafstemningen i Storbritannien og måske også åbne for nuancerne, når vi forsøger at sætte os ind i andre landes gøren og laden.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 13; B.T., s. 6; B.T. Metro, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 5; Berlingske, s. 10, 27; Børsen, s. 20

Andre EU-historier

Migration: Spanien halverede strømmen af migranter på få måneder
Spanien har på rekordtid haft held til at få situationen med migranter under kontrol. Anonyme kilder lægger over for Berlingske ikke skjul på, at den fungerende socialistiske regering kan være godt tilfreds med sin indsats, hvor samarbejdet med Marokko har gjort det muligt. Det er ikke kun den øgede overvågning i det nordlige Marokko, der har virket, der er et nyt og afgørende vigtigt element i samarbejdet. Det nordafrikanske land er begyndt at afpatruljere sin ”search and rescue” zone effektivt og ifølge tal fra regeringen i Rabat reddede marokkanske flådefartøjer i årets første syv måneder ikke færre end 8.000 personer. Det har betydet, at migranter i havsnød nu i højere grad bliver sejlet tilbage, hvor de kom fra, og ikke som tidligere til Spanien. Politisk- og økonomisk støtte har været afgørende for motivationen for Marokko og har medvirket til, at de har accepteret at tage aktivt del i bevogtningen af Spaniens og EUs grænser. Aftalen koster dog ikke kun euro, Spanien giver også køb på retsprincipper ved at udlicitere store dele af sin grænsebevogtning til et regime som det marokkanske, advarer menneskeretsorganisationer. ”Når det ikke vækker større opmærksomhed internationalt, er det blandt andet, fordi situationen i Libyen er meget værre,” siger Carlos Arce fra organisationen Asociación Pro Derechos Humanos de Andalucia ifølge Berlingske og fortsætter: ”I forhold til de deciderede mafiaorganisationer, italienerne har indgået aftaler med, er Marokko naturligvis at foretrække. Men hvis dét er målestokken, ser det skidt ud, hvad angår Europas demokratiske værdier.”
Kilde: Berlingske, s. 12-13

Klima: Milliardbombe lurer under bilmarkedet
En strammere EU-lovgivning, som skal sætte fart på den grønne omstilling, kan betyde, at en større bøderegn er på vej ned over en stribe europæiske bilproducenter. ”Potentielle milliardbøder fra EU presser bilproducenterne til at udvikle mere miljøvenlige biler, hvilket også i sidste ende kan blive dyrere for forbrugerne,” siger senior automotive manager hos KPMG Jacob Skjærris, ifølge Berlingske. Allerede fra 2020 skal grænsen for den gennemsnitlige CO2-udledning fra nye køretøjer være på 95 gram CO2 pr. kilometer og hvis bil-producenten overskrider grænsen, falder der en bøde for hvert køretøj, der bliver registreret i EU.
Kilde: Berlingske, s. 9

Landbrug: Fiskeriindustrien skærer ned
Jyllands-Posten skriver, at fiskeriindustrien skærer ned på grund af de lave kvoter af industrifisk. Netop nu forsøger branchen at lægge pres på både EU, politikere og biologer for at få mere stabile kvoter på de afgørende arter. ”Kvoterne fastsættes gennem EU's fælles fiskeripolitik efter biologisk rådgivning, og desværre er kvoten på brisling meget lav i denne sæson, selv om alle er enige om, at bestanden er sund, og fiskeriet er særdeles godt,” siger Anne Mette Bæk, administrerende direktør i organisationerne Marine Ingredients Denmark og EU Fishmeal. I begyndelsen af denne måned har branchen indkaldt til en konference i København om udfordringerne.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Udenrigspolitik: Har Gud også vendt palæstinenserne ryggen?
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af politiassistent Elvir Abaz, som blandt andet skriver: ”Økonomiske sanktioner mod Israel er nødvendige for at stoppe fortsat etnisk udrensning og vilkårlige drab på palæstinensere. […] Israel har efterhånden udviklet sig til et nationalistisk og racistisk apartheidregime, der med USA's accept optræder endnu mere grusomt over for palæstinenserne, end det hvide sydafrikanske apartheidregime gjorde over for de sorte sydafrikanere. Hvordan kan EU og Danmark se gennem fingrene med Israels tydelige etniske udrensning, tyveri af palæstinensisk jord, systematisk nedrivning af palæstinensere hjem, fortsatte og systematiske kolonisering af resterne af Palæstina med opførelse af nye bosættelser samt vilkårlige drab på palæstinenserne? […] Den eneste måde, Israels aggressive fremfærd kan stoppes på, er, at EU indfører økonomiske sanktioner mod Israel og boykotter landets varer. Ikke kun varer produceret i de israelske bosættelser, men i hele Israel.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Finansielle anliggender: Budgetloven kan fastholde Danmark i krise
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Erik Bjørsted, cheføkonom, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Han skriver blandt andet: ”Én af de vigtigste slagmarker i den økonomiske debat i øjeblikket er den kommende revision af budgetloven og EU's finanspagt. Det er et lovkompleks, der betyder, at det offentlige budget i Danmark hvert år skal gå stort set i nul. […] Samtidig drøfter man i EU, hvordan finanspagtens regler for offentlige underskud mv. skal indrettes fremover. Finanspagtens krav til de offentlige budgetter er af EU's eget finanspolitiske råd blevet kritiseret for at være for stramme. Kravene giver ikke plads nok til, at vi i krisetider kan stimulere beskæftigelsen ved hjælp af offentlige investeringer - eller skattelettelser for den sags skyld. Den danske budgetlov stiller endnu strengere krav til de offentlige budgetter end EU's finanspagt. Ifølge EU's regler har vi i Danmark lov til at have et underskud på den strukturelle saldo på 1 pct. af bnp, men de danske politikere har valgt, at underskuddet ikke må overstige 0,5 pct. af bruttonationalproduktet. […] Med den aktuelle pengepolitik og den finanspolitiske spændetrøje har vi nærmest ingen muligheder for at navigere os skånsomt igennem, når næste krise rammer. Derfor skal budgetloven og EU's finanspagt lempes - ellers risikerer vi, at næste krise rammer hårdt og bliver langtrukken.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Institutionelle anliggender: Churchills parti er blevet Trumps parti
I disse dage holder de Konservative partikonference i Manchester og 21 af de konservative, der tidligere på måneden blev smidt ud af parlamentsgruppen, da de stemte imod Boris Johnson, mødtes i går sidst på dagen sammen med ligesindede på det fashionable Hotel Radisson i Manchester. Der var omkring 100 i alt. ”Jeg er en loyal konservativ - det er vi alle - og partiloyalitet er at sætte sit land højere end sit parti. Ikke sætte partiet højere end landet,” sagde Dominic Grieve ifølge Politiken. Han vil helst blive i EU, men accepterer Brexit med en aftale. ”Partitoppen har besluttet, at vi skal gå efter de vælgere, der vil ud af EU for enhver pris. Og for at holde på dem, gør vi Brexit mere konfronterende og mere aggressivt. Vi bliver mere konfronterende og aggressive, vi bliver et mere delt parti. Men vi følger jo vores store leder,” sagde David Gauke, som er endnu mere EU-skeptisk end både Grieve og Burt, men han vil ikke forlade EU uden en aftale. Ironien drev, mens Gauke holdt sin kunstpause: ”Vi er ikke længere Churchills parti. Vi er blevet Trumps parti”. Tilhængerne råbte ja, nikkede og klappede, de godt 100 tilhørere har altid set sig som midten i partiet og de har aldrig set sig selv som intern opposition, og de kan slet ikke se sig selv som nogen, der bliver ekskluderet.
Kilde: Politiken, s. 10

Klima: Den store afledningsmanøvre med klimaet
Politiken bringer et debatindlæg af Esther Michelsen Kjeldal, MSc Philosophy and Public Policy på The London School of Economics and Political Science. Hun skriver blandt andet: ”Vi har været udsat for en afledningsmanøvre. Den har modarbejdet indsatsen for at omstille vores samfund ved at fjerne fokus fra politikeres klimasvigt og rettet det mod almindelige mennesker. Det har gjort os fantasiløse, apolitiske og magtesløse. […] Med det formål at genstimulere vores politiske fantasi og vende vores magtesløshed til handlekraft kommer her et antal handlinger, der kan medvirke til, at samfundet bliver klimavenligt. Først og fremmest skal vi alle deltage i Folkets Klimamarch 11. oktober, der markerer begyndelsen på C40-topmødet, dvs. byernes topmøde, der i år foregår i København. De arbejdende af os skal desuden skynde os at tage fri, så vi kan deltage i den næste klimastrejke 29. november, altså samme dag som Black Friday. […] Dernæst skal vi underskrive EU-borgerforslaget om at indføre en klimaøkonomisk model ved navn 'klimabidrag og bonus', der sætter en CO2-afgift på samtlige varer i EU og deler indtægten fra afgiften ligeligt tilbage til borgerne. Prisen på varerne vil på den måde afspejle deres sande klimaomkostninger, uden at afgiften gør fattige befolkningsgrupper endnu fattigere. Smart!”
Kilde: Politiken, s. 9-10

Migration: Tesfaye: Taskforce skal arbejde for udenlandske modtagecentre
Tirsdag holdte statsminister Mette Frederiksen åbningstale i Folketinget og der lød det blandt andet, at hun personligt vil arbejde for at ændre måden, Danmark tager imod flygtninge på. Danmark vil søge samarbejde på tværs af EU, internationale organisationer og med relevante tredjelande. ”Jeg vil selv stille mig i spidsen for et nyt asylsystem. Mere retfærdigt og mere humant, og det tager jeg med til Bruxelles,” sagde Frederiksen ifølge Politiken. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bekræfter i et svar til udlændingeordfører, Rosa Lund (EL), at der allerede er nedsat en taskforce i Udlændinge- og Integrationsministeriet, der med bistand fra tre andre ministerier skal bane vej for et nyt system.
Kilde: Politiken, s. 4

Interne anliggender: Danmark udpeger ny EU-repræsentant
Danmarks faste repræsentant i EU hedder fra den 4. oktober Jonas Bering Liisberg. Jonas Bering Liisberg er uddannet jurist og har tidligere været stedfortrædende fast repræsentant ved den danske EU-repræsentation i Bruxelles og han har lang erfaring med EU.
Kilde: Børsen, s. 16

Klima: Juleønske: En klimalov med helt klare mål
Børsen bringer et debatindlæg af Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør, DI og Lars Aagaard, adm. direktør, Dansk Energi. De skriver blandt andet: ”Inden juleaften skal Folketinget have forhandlet en ny klimalov på plads. Den skal være grundlaget for den enorme omstilling, som det danske samfund skal i gennem. […] Vi skal først og fremmest finde reduktionerne af CO2 i Danmark. Men det er samtidig vigtigt, at vi er åbne for, at løsninger kan findes i et samspil med vores omverden. Fælles EU-regler kan være med til at sænke omkostningerne i Danmark, styrke danske virksomheders konkurrenceevne og løfte den danske klimaindsats til et endnu højere niveau. Vi skal med andre ord tænke det internationale ind i vores klimaindsats. Når danske virksomheder sælger energieffektive løsninger til resten af verden, er de med til at sænke udledningerne af drivhusgasser internationalt. Når vi leverer grøn strøm fra havvind, hjælper vi vores naboer med at blive fri af kul. Og om få år kan vi forhåbentlig omdanne den grønne strøm til brint, ammoniak eller grøn gas, der kan gøre skibsfarten, luftfarten og den tunge transport CO2 neutral.”
Kilde: Børsen, s. 4

Landbrug: Replik til Frej: Jeres negative manifest om økologi er stærkt fordrejet
Altinget bringer et debatindlæg af Paul Holmbeck, politisk direktør, Økologisk Landsforening. Han skriver blandt andet: ”Mens alle andre organisationer tilbyder samarbejde og bidrager med konstruktive løsninger og kritik, ønsker Frej regeringens økologimål droppet og midler til økologi brugt på andre tiltag. […] Økologi er fortsat landbrug og absolut ikke en erstatning for den vilde natur, som vi har behov for meget mere af, men sænkningen af pesticidtrykket betyder også noget for den vilde natur. Spørg bare bierne. Tilføj dertil, at danske økologer nu frivilligt stiller krav om mere natur på deres landbrug, og at Økologisk Landsforening er forfatter til Bruttoarealmodellen, som Danmark nu arbejder på i EU. Den skal gøre det muligt, at landmænd ikke trækkes i EU-støtte, når de giver mere plads til naturen i agerlandet. Økologer er en drivkraft for et landbrug i pagt med naturen - både politisk og i praksis. Så meget for "ingen effekt på naturen". [...] Mest problematisk er dog, at det er så svært at få øje på nytænkning om de markante tiltag, som er nødvendige i både konventionel og økologisk produktion, hvis vi skal løse klima- og biodiversitetskriserne.”
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: ATL og DI Transport: Ordnede forhold for chauffører kræver investeringer i kontrol
Altinget bringer et debatindlæg af Lars William Wesch og Michael Svane, hhv. branchedirektør i ATL og branchedirektør i DI Transport. De skriver blandt andet: "En genopretning af godskørselslovens krav om løn- og ansættelsesvilkår som betingelse for at få en godskørselstilladelse, er med andre ord ikke en ny idé. Men det er blevet en forudsætning for at kunne stille tilsvarende krav til aflønningen af udenlandske chauffører, når de kører cabotagekørsel eller vejdelen af en kombineret transport i Danmark. Sideløbende hermed har man på EU-plan forhandlet den såkaldte vejpakke - også med det sigte at sikre ordnede forhold på det europæiske transportmarked. Det har taget sin tid. Vi kan nu håbe på, at det finske formandskab i EU får indledt de såkaldte trilogforhandlinger med EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Vi har brug for en afklaring af de fremtidige spilleregler på det europæiske transportmarked. Det haster. [...] Uanset ståsted og anskuelse så håber vi, at alle er enige med os i, at vi skal have ordnede forhold herhjemme og i EU. Vi kan ikke have chauffører, der lever og arbejder under kummerlige og aldeles uacceptable forhold. Derfor skal vi have et effektivt og sammenhængende kontrolsystem, der sikrer, at der er ordnede forhold. Det kalder på en indsats fra såvel organisationerne som myndighederne, herunder regeringen og Folketinget. Regler, der ikke kontrolleres, har ingen værdi."
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Rumænien er klar med to nye kommissærbud til Ursula von der Leyen
Altinget skriver tirsdag, at Ursula von der Leyen har fået valget mellem to kandidater, når hun skal vælge en erstatning for rumænske Rovana Plumb, der blev afvist af Europa-Parlamentet. Regeringen i Rumænien har foreslået både en mandlige og kvindelig kandidat: Dan Nica, der er medlem af Europa-Parlamentet, og Melania-Gabriela Ciot, der er Rumæniens europaminister.
Kilde: Altinget, tirsdag

Institutionelle anliggender: Ungarn har udpeget en ny EU-kommissær
Altinget skriver tirsdag, at Ungarn har nomineret en ny EU-kommissær, efter landets første kandidat røg ud allerede før høringen i Europa-Parlamentet. Olivér Várhelyi, der lige nu er Ungarns EU-ambassadør, overtager stafetten fra László Trócsányi, der var udpeget af den kommende EU-kommissionformand Ursula von der Leyen til at være kommissær for naboskabspolitik og udvidelse. ”It is a great honor and privilege to be nominated as Hungarian member of the Commission!” skriver Oliver Varhelyi på Twitter.
Kilde: Altinget, tirsdag