Onsdag den 20. december

Dagens EU-tophistorie

EU forbereder en atombombe mod den polske revolution
Flere af dagens aviser skriver om, at i dag skal EU-Kommissionen afgøre, om den formelt påbegynder en historisk retsstatsproces mod Polen. Det er første gang i unionens historie, at EU overvejer at anvende den såkaldte ”atombombe” - artikel syv i Lissabontraktaten. Den tidligere præsident for den polske forfatningsdomstol, Andrzej Rzepliński, mener, at landets nationalkonservative PiS-regering opløser grundlæggende demokratiske principper som mediernes og domstolenes uafhængighed og bruger gerne konfrontationen med EU til at profilere sig selv. Hvis EU-Kommissionen i dag vælger formelt at indlede en retsstatsproces mod Polen, kan det i yderste konsekvens betyde, at Polen kan miste sin stemmeret i EU-Rådet. Det skriver Information. Jyllands-Posten skriver, at Piotr Buras, direktør i tænketanken European Council of Foreign Relations' polske afdeling, mener, at EU bør tage initiativ til indsatser, der kan styrke de demokratiske processer i EU og i EU's medlemslande, da de demokratiske principper er kernen i unionen og fundamentale byggesten for EU. Berlingske skriver, at polske aktivister kæmper en intens kamp for at bremse regeringens angivelige udhuling af retsstaten, men selv de skarpeste kritikere er skeptiske over for EUs indblanding i polske forhold. Ifølge Berlingske tager Polens premierminister Mateusz Morawiecki truslerne fra Bruxelles med ophøjet ro, og i sidste uge erklærede han køligt, at han forventer, at EU i dag, onsdag, vil indlede proces mod Polen.
Kilder: Information, s. 8; Jyllands-Posten, s. 18; Berlingske, s. 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: EUs energiministre siger nej til nyt grønt mål
Altinget skriver, at det ikke lykkedes Danmark at komme hjem fra Bruxelles med et højere mål for vedvarende energi i EU. Natten til tirsdag forlod EU’s energiministre forhandlingsbordet efter 15 timer. "Som forudset var der ikke på rådsmødet i dag opbakning til at øge det fælles vedvarende energi-mål udover de 27 procent, der gælder i dag," siger klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) i en skriftlig kommentar til Altinget. Klimakommissær Miguel Arias Canete ærgrer sig også over, at landene ikke besluttede at hæve energimålet, som Kommissionen havde opfordret til. Lederen i Information skriver, at flertallet af EU-lande, med fortsat kulafhængighed, ikke ville noget og derfor endte de langvarige drøftelser med, at nye kulkraftværker fortsat kan modtage økonomiske subsidier frem til 2025, samt eksisterende værker helt frem til 2030. Efter nytår skal Ministerrådet forhandle med EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet om at nå fælles fodslag. Informations Leder skriver: ”Man kan synes, det er slemt, at Donald Trump melder USA ud af Paris-aftalen (og nu dropper klimaændringer som trussel i USA's nye nationale sikkerhedsstrategi), men det er ikke mindre slemt, hvis EU - i egen selvforståelse stadig grøn frontløber - ender med at fremstå på den globale scene som én, der svigter Paris-aftalen fra start.” I et debatindlæg på Altinget skriver Connie Hedegaard (K), formand for den internationale miljøfond KR Foundation: ”I en nylig analyse af Danmark fremhævede Det Internationale Energiagentur køretøjer og transport som et område, hvor Danmark står bemærkelsesværdigt svagt. Få nu rettet op på det! EU-Kommissionen er netop kommet med et udspil til ny regulering af biler, der lægger op til, at mindst 30 procent af alle nye biler i 2030 skal være ZEV-biler (Zero Emitting Vehicles), altså biler med nul udslip. Der er altså kun 12 år til. […] Det mål, som de 195 lande bag Paris-aftalen har forpligtet sig til at forfølge, behøver ikke betyde gloom og doom. Vel at mærke, hvis vi tager fat på de nye krævende etaper nu. At gennemføre omstillingen er på ingen måde let- men det hjælper, hvis man følger statsministerens råd om at fokusere på mulighederne. Også i Danmark.”
Kilder: Information, s. 2, Altinget, tirsdag, Altinget

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Korruption i bulgarien bliver et stort emne under EU-formandskab
En ny rapport med flere end 200 borgeres oplevelser, viser, at det stadig går trægt med at komme korruption i Bulgarien til livs. Bulgarien blev optaget i EU i 2007 og den 1. januar overtager Bulgarien det roterende formandskab for EU og landets ministre skal derfor det næste halve år repræsentere EUs ministerråd i alle forhandlinger med EU-Kommissionen og parlamentet samt forberede og lede alle ministerrådsmøder. ”Både politisk og mediemæssigt kan der blive lagt pres på den bulgarske regering i forhold til korruption. Når vi ser en bulgarsk minister til møder, skal vi rejse det,” siger Kati Piri fra Holland, der sammen med belgiske Kathleen van Brempt har skrevet rapporten. De er begge medlemmer af Europa-Parlamentet. I en e-mail til Jyllands-Posten skriver Indenrigsministeriet, at indsatsen mod korruption på alle niveauer er hovedprioritet, og ifølge den bulgariske straffelov er det en forbrydelse at tilbyde bestikkelse. EU-Kommissionen fremhæver i en skriftlig kommentar, at det er for tidligt at konkludere, at Bulgarien har nået målene. ”Som vist i rapporterne skal Bulgarien forbedre sine institutionelle mekanismer til at forebygge, opdage og efterforske korruption og til at sikre succesfuld retsforfølgelse i korruptionssager, der fører til endelige domfældelse i retten,” skriver EU-Kommissionen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12-13

Konkurrence: Lad os få en fælles EU-bund under selskabsskatten
Jeppe Kofod, gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet, ordfører for Europa-Parlamentets Særlige Skattesnydsudvalg, skriver i et debatindlæg i Børsen, at efter 18 måneders arbejde er Europa-Parlamentets Særlige Skattesnydsudvalg nu færdige med kulegravning af de såkaldte Panama-papirer. Han skriver: ”Vores konklusion er ligeså simpel, som den er deprimerende: Hverken EU som institution eller medlemslandene er tilnærmelsesvist godt nok rustet til at stoppe internationalt skattefusk. Og det er til dels både selvforskyldt og helt bevidst. En række EU-lande spekulerer ligefrem i at lave og opretholde smuthuller i skattelovgivningen. Disse EU-lande konkurrerer ikke længere på at skabe virksomheder og arbejdspladser - for derigennem at generere skatteindtægter - nej, de konkurrerer på at stjæle virksomheder, arbejdspladser og skatteindtægter fra hinanden.”
Kilde: Børsen, s. 2

Finansielle anliggender: Derfor skal Danmark med i bankunionen
Stine Bosse, formand for Europabevægelsen, skriver i et debatindlæg på Altinget, at hvis Danmark vil have store banker med internationalt perspektiv, så er der god grund til at være en del af bankunionen. Hun skriver: ” Valget synes enkelt og burde være taget for længst al den stund, vores fastkurspolitik til euroen har båret frugt på alle tænkelige måder, og idet vi naturligvis ikke skal stå uden for indflydelse på store finansinstitutioner, der har betydelig indflydelse i vores land. Ej heller skal vi forhindre, at danske pengeinstitutter kan vokse sig større og bevare de positioner, de har. Og endnu bedre: gerne sætte danske fodaftryk uden for Danmark, særligt i Europa, men også længere væk. Selvfølgelig melder Danmark sig ind i verden. Hvad ellers?” Morten Helveg Petersen (R), medlem af Europa-Parlamentet skriver i et debatindlæg på Altinget, at den politiske uenighed om, hvorvidt Danmark skal træde ind i bankunionen eller ej, er til at få øje på. Han skriver: ”Fælles regler, fælles afvikling og fælles tilsyn med bankerne i Europa giver virksomhederne den tryghed og det fremtidsperspektiv, de har brug for. Bankunionen vil rent ud sag være garant for finansiel stabilitet. [...] Jeg medgiver, at det endnu er umuligt at fastslå den eksakte pris for at stå uden for bankunionen. Men jeg er ikke i tvivl om, at der vil være en pris, og at regningen vil blive sendt til de danske virksomheder.”
Kilde: Altinget

Migration: Danmarks strammerkurs har overhalet Australiens
På Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside kan man se antallet af stramninger på udlændingeområdet, som regeringen har gennemført. Indtil videre er der 65 stramninger og i morgen vedtager Folketinget en ny restriktion: Danmark indfører et midlertidigt stop for FNs kvoteflygtninge. ”Det er ikke specielt overraskende, at Danmark nu siger stop for FNs kvoteflygtninge. Danmark er jo heller ikke solidarisk i EU med at genbosætte flygtninge fra Italien og Grækenland. Så nu er det blevet endnu mere relevant at sammenligne Danmark med Australien,” siger Yves Pascouau, der er direktør for afdelingen for migration ved tænketanken the European Policy Centre i Bruxelles.
Kilde: Berlingske, s. 6

Det digitale indre marked: Facebook i skudlinjen for datamisbrug fra Whatsapp og Instagram
Det tyske Bundeskartellamt fastslår, at det sociale netværk Facebook har indsamlet og sammenkørt data uden brugernes viden og overtrådt lovgivningen om privatlivets fred. Facebook, som er verdens største, er allerede under granskning i mange lande. Desuden skal EU-Domstolen behandle en principiel sag om overførsel af personlige data som billeder og e-mails fra Europa til servere, der fysisk er placeret i USA, som ikke betragtes som et datasikkert land. I maj 2018 indfører EU fælles nye og strammere databeskyttelsesregler, som skal sikre privatlivets fred bedre og betyder, at alle, der vil samle data sammen, skal have oplyst tilsagn fra folk.
Kilde: Berlingske, s. 13

Klima: En halv milliard europæeres energi bliver grøn
Kristian Ruby, generalsekretær for Eurelectric, organisationen for EUs energiselskaber og Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Energi, skriver i et debatindlæg i Information, at 2017 er året, hvor grøn energi overhalede den fossile. De skriver: ”I rækken af begivenheder til fremtidens historiebøger kan vi nu også indskrive den 6. december. Der stod hele Europas energisektor nemlig sammen om et meget markant budskab: 2050 er for sent for klimaet. Derfor vil Europas energisektor fremover arbejde for, at vores elforsyning er CO2-neutral et godt stykke tid inden 2050. Det kan lyde trivielt, når nu enhver virksomhed efterhånden har sat deres egne klimamål.”
Kilde: Information: s. 18

Institutionelle anliggender: Der er noget ’Titanic’ over Vesten
I et debatindlæg i Politiken, skriver journalist David Trads, at Europa er ved at bygge en mur, denne gang ideologisk, tværs gennem Europa. Han skriver: ”Kigger vi helt ind i EU, bliver det for alvor deprimerende. Europa står, som Alan Posener, kendt tysk kommentator, opsigtsvækkende skrev i weekenden i Die Zeit under overskriften 'Den Europæiske Union har kurs mod splittelse'. For forskellen på landene i Vest og i Øst udvikler sig så dramatisk, konstaterer han, at der reelt er tale om et østeuropæisk næsten-autoritært angreb på selve de vesteuropæiske kerneværdier. De taler om EU's fremtid, som vesteuropæiske og østeuropæiske ledere holder i denne tid, afslører en afgrundsdyb kløft. Vi er igen ved at bygge en mur, denne gang ideologisk, tværs gennem Europa. [...] Husk det simple: Lever resultater, der virker for alle. Økonomisk fremgang, der kommer alle europæere til gode. Det er altid det - og kun det - som virker.”
Kilde: Politiken, s. 7

Konkurrence: Misbrugen af ansatte kan kun stoppes af politikere
I et debatindlæg på Altinget skriver Thilde Waast og Anders Mark Jensen, henholdsvis formand og næstformand i Flyvebranchens Personale Union (FPU), at luftfartsbranchen er præget af ubarmhjertige konkurrencevilkår, hvor omkostninger til medarbejdernes vilkår er en skrue, der kan spændes igen og igen. De skriver: ”EU's transportkommissær, Victoria Bulc, har nu mere eller mindre officielt meldt ud, at Kommissionen i 2018 vil præsentere forslag, der har til formål at skabe fair konkurrence. Det næste halve år er det således afgørende, at der fra dansk side bliver lagt pres på EU-Kommissionen, og at der bliver lavet alliancer i Ministerrådet. Vi opfordrer på det kraftigste, at den danske transportminister, går forrest i denne indsats.”
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Forbered jer på Brexit, før det er for sent
I et debatindlæg på Altinget skriver Birger Riis-Jørgensen, seniorrådgiver i Rasmussen Global, tidligere ambassadør i London, at i fredags gik det Europæiske Råd med til en skilsmisseaftale med Storbritannien og gav dermed grønt lys til at påbegynde forhandlingerne omd et fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien. Han skriver: “Spørgsmålet er i høj grad også, om komplicerede forhandlinger om en ny fremtidig frihandelsaftale mellem EU og Storbritannien overhovedet kan afsluttes på blot to år. Frihandelsaftaler tager normalt meget længere tid at få på plads. […] Derfor må man spørge sig selv, hvad Storbritannien egentligt forestiller sig skal ske efter overgangsperioden og indtil en frihandelsaftale er på plads? Også for EU starter vanskelighederne nu. […] Jeg mener, at virksomheder med betydelige interesser i Storbritannien kan gøre sig selv en stor tjeneste ved i løbet af de næste par år at få identificeret de udfordringer, det enkelte firma med sikkerhed vil stå overfor, når overgangsordningen er slut. Risikoen for at komme for sent i gang er klart tilstede.”
Kilde: Altinget